Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Ændring af regler om tilskud til lægemidler)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tillægsbetænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 15.
december 2004
Tillægsbetænkning
over
Forslag
til lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v.
(Ændring af regler om tilskud til lægemidler)
[af
indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke
;Rasmussen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 11. november 2004 og var til 1.
behandling den 17. november 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Sundhedsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 8. december
2004. Lovforslaget var til 2. behandling den 14. december 2004, hvorefter det
blev henvist til fornyet behandling i Sundhedsudvalget.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har efter afgivelse af betænkning over lovforslaget
modtaget skriftlige henvendelser fra
Dansk Epilepsiforening,
Dansk Parkinsonforening,
Patientforeningen Danmark og
Peter Wolf, overlæge, Rigshospitalets
Neurocenter.
Læs alt
Indenrigs- og sundhedsministeren har over for udvalget kommenteret
de skriftlige henvendelser med undtagelse af henvendelsen fra Dansk
Parkinsonforening. Denne henvendelse forventes kommenteret af indenrigs- og
sundhedsministeren inden 3. behandling af lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har efter afgivelse af betænkning over lovforslaget
stillet 8 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret, med undtagelse af spørgsmål 61, som
forventes besvaret inden 3. behandling af lovforslaget.
2 af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren og
dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.
2. Indstillinger
Udvalget
indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
i den
affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.
Enhedslisten, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var
på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger
eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
tillægsbetænkningen.
Hans Andersen (V)
Ester Larsen (V)
Preben Rudiengaard (V)
Jørgen Winther (V)
nfmd.
Birthe Skaarup (DF)
fmd.
Anita Knakkergaard (DF)
Else Theill Sørensen (KF)
Pia Christmas-Møller (KF)
Tove Videbæk (KD)
Jette Bergenholz Bautrup (S)
Lars Kramer Mikkelsen (S)
Lone Møller (S)
René Skau Björnsson (S)
Sophie Hæstorp Andersen (S)
Lene Garsdal (SF)
Kamal Qureshi (SF)
Naser Khader (RV)
Enhedslisten, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
54
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 102 omdelt
efter afgivelse af betænkning
16
Pressemeddelelse af 8/12-04 fra Dansk Epilepsiforening:
»Lovforslag har elementer der udsætter visse epilepsipatienter for fare«
17
Henvendelse af 8/12-04 fra overlæge Peter Wolf,
Rigshospitalet
18
Henvendelse af 8/12-04 fra Patientforeningen Danmark
19
Betænkning afgivet den 8/12-04
20
Henvendelse af 10/12-04 fra Dansk Parkinsonforening
21
1. udkast til tillægsbetænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 102 efter
afgivelse betænkning
54
Spm. om kommentar til pressemeddelelse af 8/12-04 fra
Dansk Epilepsiforening, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå
55
Spm. om kommentar til henvendelse af 8/12-04 fra overlæge
Peter Wolf, Rigshospitalets Neurocenter, til indenrigs- og
sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
56
Spm., om ministeren vil garantere, at patienterne ikke
får forhøjede udgifter som følge af lægernes honorarer, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
57
Spm., om ministeren vil garantere, at patienterne samlet
set ikke kommer til at betale mere for deres medicin, såfremt lægen udskriver
honorar for udfærdigelse af ansøgning om forhøjet tilskud, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
58
Spm., om ministeren vil fastsætte et loft på
lægehonorarer for udarbejdelse af ansøgninger om forhøjet tilskud, til
indenrigs-
og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
59
Spm. om præcisering af, at lægehonoraret ved ansøgning om
forhøjet tilskud, er et engangsbeløb, til indenrigs- og sundhedsministeren,
og ministerens svar herpå
60
Spm. om kommentar til henvendelse af 8/12-04 fra
Patientforeningen Danmark, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
61
Spm. om kommentar til henvendelse af 10/12-04 fra Dansk
Parkinsonforening
Bilag 2
2 af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og
sundhedsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og indenrigs- og sundhedsministerens svar herpå er
optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 54:
Ministeren bedes kommentere pressemeddelelsen af 8. december
2004 fra Dansk Epilepsiforening »Lovforslag har elementer der udsætter visse
epilepsipatienter for fare«, jf. L 102 – bilag 16.
Pressemeddelelse af 8/12-04 fra Dansk Epilepsiforening
Dansk Epilepsiforening
Pressemeddelelse
fra Dansk Epilepsiforening, 8/12 2004:
Lovforslag har elementer der udsætter visse epilepsipatienter
for fare
Dansk Epilepsiforening er stærkt bekymret over, at indenrigs- og
sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen nu lægger op til, at danske
epilepsipatienter skal udsættes for anfaldsrisiko, hvis de skal have en
chance
for at få forhøjet tilskud til deres livsnødvendige medicin.
Det er helt uacceptabelt for foreningen.
Dansk Epilepsiforenings landsformand, Lone Nørager Kristensen,
udtaler: »Vi synes, ministeren løber fra sit ansvar. Det er meget forbavsende
at konstatere, at der tilsyneladende er så lidt lydhørhed over for, hvad vi
og
førende eksperter mener kan være et meget stort og potentielt farligt
problem.
Ikke alene for personer med epilepsi, men også for den omverden de færdes i,
f.eks. i trafikken osv.«
Ca. 55.000 danskere har epilepsi. For dem alle gælder det, at
det absolut vigtigste i dagligdagen er at være anfaldsfri. Det kan heldigvis
lade sig gøre for ca. ¾ af dem, som har epilepsi. Men et nyt lovforslag som
netop nu behandles på Christiansborg (L 102: Ændring af regler om tilskud til
lægemidler),
kan ifølge førende eksperter på området være potentielt farligt for
epilepsipatienter.
Lovforslaget sikrer patienter tilskud til det billigste præparat
på markedet. Det betyder, at patienten risikerer at få forskellige
præparater, hver
gang han eller hun er på apoteket. Men lovforslaget tager ikke højde for, at
originalpræparater og kopipræparater ikke er helt ens. Og den lille forskel
mellem de to typer præparater er ifølge eksperter på området nok til, at
epilepsipatienter risikerer at få anfald.
Hvis lægen i samråd med patienten vil sikre, at patienten
forbliver i behandling, med et præparat, der ikke er det billigste, kan lægen
på patientens vegne søge Lægemiddelstyrelsen om et såkaldt forhøjet tilskud.
Men for at få det forhøjede tilskud, skal patienten bevise, at vedkommende
ikke
kan tåle det billigere præparat. I yderste fald kan personen kun bevise det
ved
at tage den billige medicin og udsætte sig for fare. En ganske uacceptabel
situation for de mange, som er dybt afhængige af at være anfaldsfrie for
overhovedet at kunne køre bil, passe deres arbejde, passe deres børn osv.
Dansk Epilepsiforening har kunnet konstatere på Lars Løkke
Rasmussens svar på de mange spørgsmål der er stillet under udvalgsarbejdet,
at
ministeren tilsyneladende ikke er indstillet på at undgå, at
epilepsipatienter
skal stille med dette ultimative bevis.
»Det er ikke rimeligt at risikere at sætte anfaldsfriheden over
styr for at bevise over for myndighederne, at man bør have højeste tilskud.
Hvordan beviser man, at en person med epilepsi ikke kan tåle alternativet, på
andre måder end ved at de får anfald? Det er meget utilfredsstillende. Hvis
ministeren
og Lægemiddelstyrelsen mener, at det er rimeligt, er vi stærkt uenige«, siger
Lone Nørager Kristensen.
Som Danmarks eneste professor i epilepsi, dr.med. Peter Wolf,
skriver i et brev til Folketingets sundhedsudvalg: »Den eneste sikre måde til
at undgå disse alvorlige risici er derfor regler, der udelukker alle
præparatskift af antiepileptika, som ikke er medicinsk begrundet. Der er
intet
i vejen med at vælge det billigste alternativpræparat i behandlingens
begyndelse, men det skulle derefter bibeholdes selvom et andet præparat
senere
skulle blive billigere.«
Lone Nørager Kristensen: »Vi håber at man på målstregen finder
frem til en løsning, som alle parter kan være trygge ved.«
Henvendelse om denne pressemeddelelse kan rettes til
Landsformand Lone Nørager Kristensen, tlf. 61169137
Socialrådgiver Per Olesen, tlf. 2658 2869
Svar:
Såvel pressemeddelelsen fra Dansk Epilepsiforening som
henvendelsen fra overlæge Peter Wolf synes at bygge på en fejlagtig
opfattelse
af, at lovforslagets bestemmelser om beregning af tilskudspriser indebærer,
at
patienterne risikerer at blive påtvunget et uønsket præparatskift.
Jeg vil meget gerne slå fast, at dette ikke er tilfældet.
Det er til enhver tid
lægens
opgave at sikre, at patienten ordineres den korrekte medicin. Såfremt
patienten
ikke kan tåle det billigste lægemiddel i gruppen af synonyme lægemidler,
eller
såfremt patienten ikke bør udsættes for præparatskift, er det lægens opgave
og
ansvar - ved angivelse af Ej S på recepten - på forhånd at sikre, at der ikke
foretages substitution på apoteket. Denne ordning videreføres uændret med
lovforslaget.
Det er derfor ikke korrekt, når Dansk Epilepsiforening i sin
pressemeddelelse anfører, at lovfor-
slaget betyder, at patienten risikerer at få forskellige præparater, hver
gang
han eller hun er på apoteket.
Lovforslaget omhandler spørgsmålet om
beregningen af sygesikringstilskuddet
til den ordinerede medicin.
Lovforslaget indebærer, at der for alle lægemidler i en synonymgruppe med
generelt tilskud beregnes tilskud til disse lægemidler på grundlag af prisen
på
det billigste lægemiddel i gruppen. Hertil kommer, at der som hidtil er
mulighed
for at få et forhøjet tilskud, hvis der er behandlingsmæssige årsager til, at
patienten bør være i behandling med et bestemt lægemiddel inden for gruppen
af
synonyme lægemidler. Lægemiddelstyrelsen foretager – som beskrevet i
besvarelsen
af spørgsmål 11 og 39 – en konkret vurdering af en ansøgning om forhøjet
tilskud på baggrund af samtlige i ansøgningen angivne relevante oplysninger.
Således som jeg forstår pressemeddelelsen fra Dansk
Epilepsiforening, er det foreningens opfattelse, at patienten – for at
blive
berettiget til forhøjet tilskud – skal bevise, at vedkommende ikke kan
tåle det
billigere præparat, hvilket ifølge foreningen i yderste konsekvens ville
kunne
betyde, at patienten skal »udsætte sig for fare«.
Der er naturligvis ikke tale om, at epilepsipatienter skal
stille med et sådant ultimativt bevis, idet der som nævnt foretages en
konkret
vurdering i hvert enkelt tilfælde på grundlag af de hensyn, som oplyses af
patientens læge.
Jeg må samtidig bemærke, at jeg ville finde det uansvarligt, såfremt
en læge gennem sin medicinordination bevidst udsatte sin patient for de i
Epilepsiforeningens pressemeddelelse beskrevne risici.
Spørgsmål 55:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8. december 2004 fra
overlæge Peter Wolf, Rigshospitalets Neurocenter, jf. L 102 – bilag 17.
Henvendelse af 8/12-04 fra overlæge Peter Wolf, Rigshospitalets
Neurocenter
Peter Wolf, overlæge, prof., dr.med., Epilepsiklinikken, Rigshospitalets
Neurocenter
Folketingets sundhedsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Vedr.: Lovforslag L
102 om ændring af offentlig sygesikring etc.; substitution af antiepileptisk
medicin
Vedrørende dette lovforslag er jeg blevet bedt om, at tage
stilling til Sundhedsministeriets svar på Folketingets Sundhedsudvalgs
spørgsmål, særligt til spørgsmålene 21 og 27, hvor det drejer sig om
bioækvivalensrammen og dens anvendelse.
Positivt er, at lægemiddelstyrelsen har anerkendt, at
epilepsimedicin hører til den gruppe af lægemidler, hvor den gængse
bioækvivalensramme af 80 – 120 % ikke bør anvendes, da den kan skabe
terapeutiske problemer. Alligevel ville en indsnævring af rammen til 90
– 110 %
rigtignok mindske, men ikke fjerne problemerne. Årsagen hertil er metoden,
der
anvendes til bestemmelse af bioækvivalens mellem kopi- og originalpræparat,
da
denne ikke sikrer mere end, at i en gruppe af raske personer, der tager en
enkelt dosis af de to præparater, 90 % ligger indenfor rammen, mens 5 % hver
kan over- eller underskride den. For det første tager denne metode ikke højde
for behandlingssituationen, hvor det ikke drejer sig om en enkelt dosis, men
om
kronisk medicinindtagning. Under den sker en kumulation af
medicinkoncentrationen i kroppens væv og væsker, der kan forstørre en mindre
afvigelse efter en enkelt dosis; desuden vil den pågældende medicin i mange
tilfælde ikke blive brugt som enkeltstofbehandling, men i kombination med
andre
midler (både antiepileptika og anden medicin), med mange muligheder til
farmakokinetiske interaktioner, som igen kan føre til større afvigelser. Et
andet aspekt ved kronisk behandling, der kan lede til større afvigelser i
biotilgængelighed end dem der observeres ved enkeltdosering, er biologiske
svingninger i medicinnedbrydningen, fx i menstruationscyklens forløb, som de
er
blevet påvist for i hvert fald et antiepileptisk middel, lamotrigin. For det
andet, selv hvis resultaterne af prøven med raske testpersoner kunne direkte
overføres til den kliniske behandlingssituation, ville et urimeligt højt
procenttal af patienterne blive udsat til uacceptable risici. Ca. 5 % af
patienterne ville udsættes til risiko af dosisafhængige bivirkninger. Disse
ville være en gene af den art, som derefter, ifølge svaret på spørgsmål 2,
ville berettige til forhøjet tilskud, så genen ikke gentages. Men ved
underkanten af rammen ville 5 % af de anfaldsfri patienter være udsat til en
risiko for recidivanfald, der kan have alvorlige konsekvenser: hvis patienten
har en arbejdsplads med forhøjet risiko ved fald, bevidsthedstab e.l., kan
arbejdspladsen være tabt. Kørekort ville mistes for det mindste midlertidigt,
og det kan forhindre vedkommende til at komme frem til arbejdspladsen. Men
det
er frem for alt muligt, at allerede et eneste uventet anfald som følge af
underskridning af den individuelle terapeutiske tærskel pga. præparatskift
fører til et uheld med alvorlige skader eller død af patienten eller/og andre
personer.
Den eneste sikre måde til at undgå disse alvorlige risici er
derfor regler, der udelukker alle præparatskift af antiepileptika, som ikke
er
medicinsk begrundet. Der er intet i vejen med at vælge det billigste
alternativpræparat i behandlingens begyndelse, men det skulle derefter
bibeholdes selvom et andet præparat senere skulle blive billigere.
Med venlig hilsen
Peter Wolf
Svar:
Overlæge Peter Wolf anfører i sin henvendelse til Folketingets
Sundhedsudvalg, at en indsnævring af bioækvivalensrammen for epilepsimedicin
fra 80 – 120 pct. til 90 – 110 pct. vil mindske men ikke fjerne
risikoen for
terapeutiske problemer ved præparatskift. Peter Wolf anfører, at den eneste
sikre måde, hvormed man ville kunne undgå alvorlige risici, ville være at
fastsætte regler, der udelukker alle præparatskift af antiepileptika, som
ikke
er medicinsk begrundede. Ifølge Peter Wolf er der intet i vejen med at vælge
det billigste præparat i behandlingens begyndelse, men dette skulle herefter
bibelholdes, også selvom et andet præparat senere skulle blive billigere.
Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 54 er det lægens opgave at
ordinere den korrekte medicin til den enkelte patient og i den forbindelse
fravælge substitution, såfremt der for patienten er risici forbundet med et
præparatskift.
Den omhandlede indsnævring af grænserne for bioækvivalens vil
under alle omstændigheder bidrage til, at patienternes risiko for anfald
foranlediget af et eventuelt præparatskift er reduceret mest muligt.
Lægemiddelstyrelsen oplyser i den forbindelse, at der – også når
patienten
altid er i behandling med det samme lægemiddel – kan være forskelle i
bioækvivalens (90 – 105 pct.) mellem forskellige batches af samme
lægemiddel. Hertil
kommer, at der fra dag til dag er variation i optagelsen af lægemidlet i
kroppen hos den enkelte patient. At der ikke foretages præparatskift, vil
således ikke kunne garantere epilepsipatienterne frihed fra anfald.
Lægemiddelstyrelsen har forelagt den i spørgsmål 54 og 55
omhandlede problemstilling for formanden for Lægemiddelstyrelsens
Medicintilskudsnævn, overlæge i neurologi, dr. med. Mogens Laue Friis,
Epilepsiklinikken på Odense Universitetshospital. Lægemiddelstyrelsen har på
baggrund heraf oplyst:
»Mogens Laue Friis er enig i, at der ikke er fagligt belæg for
at introducere særlige undtagelsesregler for tilskudsprissystemet for
bestemte
patientgrupper, herunder epilepsipatienter. Mogens Laue Friis udtaler
endvidere, at hvis der er ganske særlige grunde til, at patienter, herunder
epilepsipatienter, enten ikke kan behandles med det billigste lægemiddel i en
tilskudsgruppe for eksempel på grund af allergi overfor hjælpestoffer i de
billigere lægemidler eller er ganske særlig følsom for præparatskift, kan
lægen
søge forhøjet tilskud til den pågældende patient.
Der kan være mange årsager til øget anfaldsfrekvens hos
epilepsipatienter men det skyldes hyppigst, at dosis af patientens
epilepsimedicin er for lav, at patienten ikke tager medicinen som
foreskrevet,
eller at patienten er i behandling med et forkert epilepsilægemiddel -
oplyser
Mogens Laue Friis.«
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Ændring af regler om tilskud til lægemidler) Retsinformation · 10. februar 2005
- Skrivelse med orientering om Lov om ændring af lov om social pension (Forbedring af den supplerende pensionsydelse) og Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Ændring af regler om tilskud til lægemidler). (Forbedring af den supplerende pensionsydelse) Retsinformation · 20. december 2004
- Afgørelse i klagesag om Odsherred Kommunes afgørelse vedrørende retten efter planlovens § 41 til helårsbeboelse i sommerhus på [A1], Asnæs Klagenævn (Nævnenes Hus) · 27. marts 2023
- Forslag til Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om lægemidler (Ændring af regler om tilskud til lægemidler) Retsinformation · 22. december 2004
- Skriftlig fremsættelse (11. november 2004) - L 102 Retsinformation · 11. november 2004
- Tinglysning vedr. overdragelse af regionale tilbud samt dertil hørende ejendomme SKM-databasen · 25. april 2023