Forslag til folketingsbeslutning om etablering af sundhedsrum for stofmisbrugere som et led i den integrerende og skadereducerende indsats på narkotikaområdet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 10. december 2004 af
Sophie Hæstorp Andersen (S), Lone Møller (S),
Lene Garsdal (SF), Kamal Qureshi (SF),
Villy Søvndal (SF),
Naser Khader (RV) og Line Barfod (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om
etablering af sundhedsrum for stofmisbrugere som et led i den
integrerende og skadereducerende indsats på narkotikaområdet
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af dette
folketingsår at fremsætte lovforslag, der etablerer de retlige rammer for en
videnskabelig forsøgsordning med sundhedsrum, hvor stofmisbrugere uden
sanktioner kan indtage medbragte stoffer under overvågning af og supervision
fra sundhedsfagligt personale med særlig kompetence inden for omsorg,
sundhedsfremme, forebyggelse og skadereduktion.
Forsøget rettes mod de hårdest belastede stofmisbrugere, som
enten er uden for behandlingssystemet eller ikke profiterer i tilstrækkelig
grad af den behandling, de aktuelt er i, og hvis eneste aktuelle reelle
alternativ er at indtage deres stoffer under ekstremt uhygiejniske
omstændigheder
med stor risiko for både liv, helbred og lemmer.
Der skal ske en løbende evaluering af forsøgsordningen med sigte
på, at forsøgsordningen vurderes af Folketinget efter en toårig periode.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag
nr. B 68, folketingsåret 2002-03, men med opdaterede og udbyggede
bemærkninger.
Der henvises til Folketingstidende 2002-03, tillæg A side 2773 og 2776,
tillæg
B side 1152 og forhandlingerne side 5511 og 10564.
Læs alt
Fra begyndelsen af 1990’erne har der været bred faglig og
politisk enighed om, at der skal satses på en bredspektret behandlingsindsats
på narkotikaområdet. Der er behov for differentierede og individuelle
behandlingstilbud og øvrig indsats.
Med den tidligere regerings narkotikapolitiske redegørelse fra
1994 (R 13, folketingsåret 1993-94) kom behandlingsindsatsen for alvor på
dagsordenen, og en betydelig udbygning af behandlingskapaciteten blev
indledt.
Siden er både forskningsindsatsen og behandlingsindsatsen markant udbygget,
ligesom der er gennemført en behandlingsgaranti, og skadereduktion er
efterhånden grundfæstet som et blandt flere bærende elementer.
Med henblik på bl.a. at sikre en større koordination skete der i
1996 en omlægning af kompetencen, således at amterne fik
visitationskompetencen,
og behandlingsområdet blev markant økonomisk prioriteret. I løbet af ganske
få
år blev ressourceanvendelsen på behandlingsområdet mere end fordoblet.
Amtskommunerne fulgte trop. Den politiske narkofølgegruppe,
Agerschou-udvalget,
kunne med Agerschou II-rapporten i 1998 konkludere, at aldrig havde vi haft
så
mange behandlingspladser, og aldrig havde så mange været i behandling.
Behandlingsgarantien, som har været gældende siden den 1. januar 2003, har
yderligere bidraget til en øget behandlingstilgang.
På trods af denne prioriterede indsats for at forbedre
forholdene for stofmisbrugere og sikre behandlingstilbud har vi fortsat
mellem
250 og 350 narkotikarelaterede dødsfald om året i Danmark. De stofmisbrugere
som dør, bliver ikke mere end ca. 39 år, og en ny undersøgelse fra
Sundhedsstyrelsen
viser, at de
fortsat i høj grad dør af overdoser og de sygdomme, de pådrager sig under
stofkarrieren. Der er således massivt behov for at intensivere den
indsats – den skadereducerende indsats – som er relevant for
stofmisbrugere,
mens
de har et aktivt stofmisbrug.
Forskningsindsatsen er væsentligt
udbygget herhjemme. Dette – og en fortsat udbygning af denne indsats i
form af
både videnproduktion, -indsamling og -formidling samt en massiv udbygning af
en
i dag stort set ikkeeksisterende specialrådgivningsfunktion – er helt
afgørende. Der indkommer også rapporter, evalueringer m.v. fra andre lande,
som
vi skal og må trække på og lære af. Senest har det tyske sundhedsministerium
udsendt en pressemeddelelse af 2. september 2004, hvoraf det fremgår, at
dødeligheden blandt tyske stofmisbrugere fortsat er for nedadgående. Denne
imponerende positive udvikling tilskrives den samlede tyske indsats. Særlig
fremhæves den skadereducerende indsats, herunder de 25 aktuelt fungerende
sundhedsrum i Tyskland. Også Internationalt Røde Kors har meldt sig på banen
med klare anbefalinger om at lade det
dokumenterede, det evidensbaserede, udgøre fundamentet for indsatsen på
narkotikaområdet.
I forordet skriver præsidenten, Juan Manuel Suárez del Toro Rivero, bl.a.:
»
Nowhere is the gap between a
humanitarian response based on compassion and scientific evidence and the
inadequacies of actual practices more evident than in the inhumane treatment
of
injecting drug users«
og »
The message
is clear. It is time to be guided by the light of science, not by darkness of
ignorance and fear«.
Om
sundhedsrum lyder det fra Internationalt
Røde Kors i rapporten: »
there is little
doubt that such direct intervention saves lives«.
En meget stor gruppe stofmisbrugere lever under så kummerlige
vilkår på de åbne stofscener i de større danske byer, at deres risiko for at
dø
af en overdosis eller at blive smittet (og smitte andre) med alvorlige eller
dødelige infektionssygdomme er urimeligt og unødvendigt høj. Konklusionen må
være, at der er en gruppe af stofmisbrugere, som den eksisterende indsats
aktuelt ikke formår at nå, eller som aktuelt ikke i tilstrækkelig grad kan
profitere af indsatsen for at hjælpe dem.
Forslagets indhold og formål
Som en del af den danske indsats for at minimere de skader, der
følger af et langvarigt og kompliceret stofmisbrug, ønsker forslagsstillerne
derfor, at der etableres retlige rammer for en forsøgsordning med
sundhedsrum,
hvor stofmisbrugere uden sanktioner kan indtage medbragte stoffer under
overvågning af og supervision fra sundhedsfagligt personale med særlig
kompetence inden for omsorg, sundhedsfremme, forebyggelse og skadereduktion.
Det primære mål med etablering af sundhedsrum er på kort sigt at
sikre hårdt belastede stofmisbrugeres overlevelse og forebygge smitte med
hiv/aids, smitsom leverbetændelse og andre alvorlige infektionssygdomme samt
amputationer og sygdomme, der påfører stofmisbrugeren irreversible skader
selv
efter, at vedkommende har profiteret optimalt af et behandlingstilbud og
f.eks.
er blevet stoffri – irreversible sygdomme og fysiske skader, der i
unødvendig
grad vil hindre den sociale
(re-)integration. Når reduktion af dødelighed og smitte er en prioritet, må
indsatsen også nødvendigvis omfatte det øjeblik, hvor risikoen for
overdosering
og/eller smitteoverførelse er størst, dvs. samtidig med indtagelsen af stof.
Kun etablering af sundhedsrum kan sikre dette.
Målsætningen er ligeledes, at man i det konkrete møde med de
hårdest belastede stofmisbrugere i et sundhedsrum søger at motivere dem til
at
søge behandling og/eller at hjælpe dem til at formå at profitere af
behandling,
hvad enten der er tale om stoffri behandling eller substitutionsbehandling.
En positiv sidegevinst, som dog ikke er et mål i sig selv, er,
at etablering af sundhedsrum på rette sted tilmed reducerer problemer for den
almindelige befolkning, der bor omkring de åbne stofscener i Danmark.
Problemer
med forsamlinger af stofmisbrugere, der til skue for alle indtager stoffer og
bortkaster brugt injektionsudstyr, kan derved minimeres. Sundhedsrum vil
dermed
bidrage til at skabe en acceptabel situation også for øvrige lokale
befolkningsgrupper.
Det skal understreges, at sundhedsrum ikke er et alternativ til
den øvrige behandlingsindsats, der sigter mod at gøre stofmisbrugere
stoffrie,
men et supplement, fordi et sundhedsrum vil være et sted, hvor stofmisbrugere
vil kunne komme i kontakt med personale, der vil kunne hjælpe vedkommende
videre i behandlingssystemet og/eller det sociale hjælpeapparat.
Udenlandske erfaringer med sundhedsrum
Det er anslået, at der nu er hele 73 sundhedsrum i Europa
. Denne form for indsats
er således i fortsat udvikling. Senest er der f.eks. også åbnet et
sundhedsrum
for crackrygere i Frankfurt (september 2003), som bl.a. har som målsætning at
reducere smitterisikoen ved deling af udstyr gennem uddeling af
gummimundstykker, der forhindrer brandsår på læberne fra de varme glaspiber.
Dertil kommer sundhedsrum i Australien og Canada. I januar 2005 åbner det
første sundhedsrum i Norge (Oslo). Selv om sundhedsrummene fremstår
forskelligt,
er der visse fællestræk: De er offentligt godkendte; adgangen til
sundhedsrummene er reguleret; stofindtagelse overvåges og superviseres; der
er
adgang til sterilt injektionsudstyr; der er særligt uddannet personale til
varetagelse af øjeblikkelig genoplivning ved overdosis; der er adgang til
viden
om forebyggelse, til primær sundhedshjælp og -pleje samt til formidling af og
visitation til behandlingstilbud (substitutionsbehandling og stoffri
behandling), til det sociale hjælpeapparat og til det almindelige
sundhedsvæsen.
Dertil har de alle til fælles, at handel med og overdragelse af narkotika
selvsagt er forbudt. Flere sundhedsrum har ligeledes en række supplerende
tilbud, f.eks. om mad og drikke, bad og mulighed for tøjvask.
Erfaringerne fra de mange sundhedsrum i andre lande tyder på, at
sundhedsrum kan være med til at nedbringe antallet af dødsfald som følge af
overdosis samt reducere skader forbundet med ikke-fatale overdoser. I
Frankfurt
faldt antallet af overdosisdødsfald fra 150 til 30 i løbet af de første 4 år,
hvor der var etableret sundhedsrum. I de schweiziske sundhedsrums første 10
år
skete der ikke et eneste dødsfald. Af en forholdsvis ny evaluering af de 19
sundhedsrum, som fungerede i perioden 1995-2001
, fremgår det, at der
blev indtaget stof i alt 2.100.000 gange, og at der ikke skete ét eneste
dødsfald.
Det er ligeledes dokumenteret, at man har
været i stand til præcist at nå den definerede stærkt udsatte målgruppe,
nemlig
den gruppe af hårdt belastede stofmisbrugere, som andre tiltag ikke har
formået
at nå. Det er således ikke et tilbud, der på nogen måde øger tilgangen af nye
stofmisbrugere eller i det hele taget appellerer til andre end dem, som det
er
tiltænkt. Dertil har sundhedsrummene vist sig at kunne være udgangspunkt for
tilgang til behandlingssystemet m.v. samt reducere risikoadfærd. Der er i
øvrigt intet, der tyder på, at etablering af sundhedsrum fører til øget
følgekriminalitet i lokalområderne.
På baggrund af de udenlandske erfaringer kan det konstateres, at
sundhedsrum i høj grad har vist sig i stand til at realisere målsætningerne
om
at nå en gruppe stofmisbrugere, som indsatsen hidtil ikke har formået at nå
–
den gruppe af særlig hårdt belastede stofmisbrugere, hvor først og fremmest
skadereducerende indsats har umiddelbar mening – herunder at sørge for,
at
deres brug af stof sker under hygiejniske og sikre omstændigheder, at
reducere
risikoadfærden både med hensyn til overdosisdødsfald, diverse stofrelaterede
skader og smitterisiko samt sikre stabilisering eller forbedring af deres
sundhedstilstand og sociale funktionsniveau. Dertil skal nævnes, at
sundhedsrum
samtidig har vist sig egnede til at reducere de gener, som oftest er
forbundet
med åbne stofscener for lokalbefolkningen, idet de bidrager til at reducere
de
åbne stofscener.
Sundhedsrummene fungerer generelt med succes i et samarbejde
mellem lokalsamfundet, de lokale myndigheder og politiet og har medvirket til
at give stofmisbrugerne bedre livsbetingelser, fordi de både kan få udleveret
kanyler og andet udstyr, som de behøver for at kunne injicere deres stoffer,
og
samtidig kan få hjælp og støtte fra sundhedsrummenes personale både i den
konkrete situation og med hensyn til identifikation af behov for øvrig social
eller sundhedsfaglig hjælp.
De internationale konventioner
Det har været diskuteret, hvorvidt det er muligt at oprette
sundhedsrum uden at komme i konflikt med de internationale konventioner om
bekæmpelse af narkotika, som Danmark har tiltrådt. Aktiviteter, der strider
imod konventionernes hensigter og mål, må ikke tolereres i lande, der har
underskrevet
konventionerne. De tre vigtigste konventioner er konventionen af 30. marts
1961
om kontrol med narkotiske midler (enkeltkonventionen), konventionen af 21.
februar 1971 om psykotrope stoffer og FN-konventionen af 20. december 1988
imod
ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer.
Flere lande har ud fra ønsket om at oprette sundhedsrum
undersøgt det juridiske grundlag for sundhedsrum meget omhyggeligt.
Der har imidlertid ikke været juridiske problemer med etablering
af sundhedsrum i de lande, der har ratificeret og tiltrådt de samme
konventioner som Danmark. Konventionerne i sig selv forpligter således ikke
stater til at straffe stofmisbrugere for besiddelse af narkotika til eget
brug.
Gennem årtier har det da også været det primære mål for den danske
narkotikakontrolindsats at ramme bagmændene, dvs. de stofkriminelle
ikkebrugere. Ligeledes har det været vurderingen, at sundhedsrum, der har til
formål at give stofmisbrugere et mere værdigt liv med færre komplikationer
ved
først og fremmest at yde overlevelseshjælp og sikre de bedst mulige
betingelser
og forudsætninger for social reintegration og rehabilitering, ikke strider
imod
de internationale konventioner.
Konventionerne forhindrer således ikke, at man indretter særlige
steder, hvor narkotika kan indtages, så længe dette ikke sker med et
rekreativt
sigte, som det tidligere er set med »shooting galleries« eller »opiumshuler«,
og så længe det ikke drejer sig om narkotika, der hører under psykotrope
stoffer som f.eks. LSD.
Den schweiziske stat fik i 1999 udarbejdet en grundig
undersøgelse af spørgsmålet, foretaget af Swiss Institute of Comparative Law.
Her slås det fast, at de internationale konventioner ikke
omtaler sundhedsrum direkte, og at definitionen af sundhedsrummene har
afgørende betydning for deres status i forhold til de internationale
konventioner:
Hvis sundhedsrum således medvirker til rehabilitering og social reintegration
af stofmisbrugere og reducerer menneskelig lidelse, er der ifølge Swiss
Institute of Comparative Law intet i de internationale konventioner, der
forbyder,
at man etablerer dem.
En betingelse for dette er, at der ikke foregår salg i
sundhedsrum, men alene indtages stoffer, der alligevel ville være blevet
indtaget, og at der er lagt vægt på den forebyggende og skadereducerende
indsats. I flere lande, herunder Norge, hvor det første sundhedsrum åbner i
januar 2005, har man i øvrigt lagt afgørende vægt på, at overlevelseshjælp
til
enhver tid må gives forrang.
Dertil kommer, at praksisudvikling udgør et væsentligt
fortolkningsbidrag i folkeretten. Man må formode, at etablering af mere end
70
fortsat fungerende offentligt godkendte sundhedsrum over en så lang årrække
vil
have nok så afgørende indflydelse på fortolkningen af
konventionsforpligtelserne.
Indretning af sundhedsrum
Indretningen af sundhedsrum vil kunne foregå i amtskommunalt
eller kommunalt regi efter nogle nationale retningslinjer som beskrevet
nedenfor:
–
For det første er det
ikke forslagsstillernes hensigt, at sundhedsrum skal være et åbent tilbud til
alle mennesker, der blot ønsker at eksperimentere med narkotika. De
udenlandske
erfaringer viser da også, at sundhedsrum slet ikke opsøges af sådanne
grupper.
Sundhedsrum er målrettet til særlig hårdt belastede stofmisbrugere, der
f.eks.
har været igennem flere behandlinger uden succes, og hvis aktuelle reelle
alternativ
er at indtage deres stoffer på gaden eller andre steder, hvor det er muligt.
–
For det andet
forudsætter et offentligt sundhedsrum en midlertidig registrering af brugerne
(køn, alder, stofkarriere, medbragt stof, henholdsvis sundhedsmæssig, social
og
behandlingsmæssig status etc.), der skal bruges i videnskabeligt øjemed som
forudsætning for evalueringen af forsøget.
–
For det tredje må
personalet ikke direkte hjælpe med indtagelsen af ulovlige narkotika.
Et forslag kan være at indrette sundhedsrum således, at der
først er et venteværelse, hvor den midlertidige registrering af data i
videnskabeligt øjemed kan finde sted, og hvor der primært er socialpædagogisk
personale. Dertil kommer et rum, hvor de narkotiske stoffer indtages, og hvor
der er sundhedsfagligt personale, der dels kan overvåge indtaget af narkotika
og
i værste fald yde akut overlevelseshjælp, dels kan undervise stofmisbrugeren
i,
hvordan narkotikummet indtages uden skader og overførelse af smitte.
Det kan være en fordel, hvis sundhedsrummet etableres i
tilknytning til et interesseret og relevant værested eller andet
lavtærskeltilbud, hvor stofmisbrugerne også kan blive tilbudt en samtale, en
kop kaffe, et billigt måltid og et bad. Derved kan værestedet eller
lavtærskeltilbuddet danne rammen om det omsorgsorienterede, socialpædagogiske
eller motiverende arbejde og bl.a. oplyse om behandlingsmuligheder samt yde
hjælp til stofmisbrugere, der ønsker rådgivning om bolig, sociale tilbud
eller
andet. Dog skal man være opmærksom på, at sundhedsrum nødvendigvis må have
meget lave tærskler. Jo flere tilbud der er på ét og samme sted, jo større
mulighed vil der som udgangspunkt også være for at hjælpe adækvat. Samtidig
kan
der også være en næsten proportionalt stigende tendens til et stigende antal
regler, man kan »forbryde« sig imod, således at man direkte eller indirekte
udelukkes fra tilbuddene.
Personalet skal i øvrigt være uddannet, så det øjeblikkeligt kan
tage hånd om særlig udsatte stofmisbrugere, f.eks. gravide eller syge
stofmisbrugere, og hjælpe dem ved at henvise og tilbyde følgeskab til den
relevante hjælp.
Evaluering
Forsøget skal evalueres i forhold til
–
tilfredsheden hos
brugerne af sundhedsrummet, de pårørende og borgerne i nærområdet samt evnen
til at,
–
nedbringe antallet af
fatale eller ikkefatale overdoser,
–
stabilisere eller
forbedre sundhedstilstanden og det sociale funktionsniveau og
–
motivere brugerne til
at søge relevante behandlingstilbud eller anden offentlig hjælp, pleje og
støtte.
Afrapportering sker løbende, gerne månedligt, til de ansvarlige
myndigheder i kommunen/amtskommunen.
Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for at udarbejde de nærmere
retningslinjer for etablering og evaluering, så der opnås ensartede og
sammenlignelige evalueringer i alle forsøg og sker en opsamling af
resultaterne
med henblik på vurdering af den samlede forsøgsordning i Folketinget. Under
udarbejdelsen af retningslinjerne bør brugerorganisationer og opsøgende
gadeplansmedarbejdere inddrages.
Den samlede forsøgsordning vurderes af Folketinget efter en
toårig periode.
Økonomi
Forslaget sigter alene på at få etableret de retlige rammer for
sundhedsrum, ligesom det er sket f.eks. i det norske Storting og i det
australske parlament. Forslaget medfører derfor ingen økonomiske udgifter for
staten ud over den formentlig begrænsede udgift til Sundhedsstyrelsens
udarbejdelse af de nærmere retningslinjer for etablering, evaluering og
opsamling
af forsøgsresultaterne.
Det bliver op til amtskommunerne/kommunerne selv at beslutte
etablering og finansiering af sundhedsrum efter de af Sundhedsstyrelsen
udstukne retningslinjer. Dette betyder formentlig, at der ikke umiddelbart
etableres sundhedsrum alle relevante steder i Danmark, men enkelte forsøg vil
også kunne bidrage med konkret erfaring og videnskabelig dokumentation til
brug
for den fremtidige tilrettelæggelse af en bredspektret og differentieret
indsats på narkotikaområdet. Der henvises bl.a. til det faktum, at Københavns
Kommune afsatte 2 mio. kr. på budgettet tilbage i 2003 til at gennemføre et
forsøg med sundhedsrum. Behovet for sundhedsrum er der. Viljen til at
etablere
dem er der. Forslaget her skal sikre mulighederne.
Skriftlig fremsættelse
Sophie Hæstorp Andersen
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning
om etablering af sundhedsrum for stofmisbrugere som et led i den
integrerende og skadereducerende indsats på narkotikaområdet.
(Beslutningsforslag nr. B 77).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen, nr. 14, september 2004
»Spreading the light of science. Guidelines on harm reduction related to
injecting drug use« (2003).
EMCDDA
(2004): »European Report on Drug Consumption Rooms
«.
»Evaluation der
Arbeit der Drogenkonsumräume in der Bundesrepublik Deutschland. Endbericht in
Auftrag des Bundesministerium für Gesundheit«, ZEUS (Nomos-Verlag, 2003).
Swiss
Institute of Comparative Law (January 2000): »Use of Narcotic Drugs in Public
Injection Rooms under Public International Law«
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af sundhedsrum for stofmisbrugere som et led i den integrerende og skadereducerende politik på narkotikaområdet Retsinformation · 14. januar 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af sundhedsrum for stofmisbrugere som et led i den skadereducerende og behandlingsmæssige indsats på narkotikaområdet Retsinformation · 3. december 2009
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af fixerum for stofmisbrugere som et led i den skadereducerende og behandlingsmæssige indsats på narkotikaområdet Retsinformation · 28. marts 2009
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om etablering af sundhedsrum for stofmisbrugere som et led i den skadereducerende og behandlingsmæssige indsats på narkotikaområdet Retsinformation · 23. april 2010
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om etablering af sundhedsrum for stofmisbrugere som et led i den integrerende og skadereducerende politik på narkotikaområdet Retsinformation · 2. juni 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om etablering af sundhedsrum for stofmisbrugere som et led i den integrerende og skadereducerende indsats på narkotikaområdet Retsinformation · 13. juni 2006