Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af markedsmisbrugs- og prospektdirektivet)

2004/1 BTL 13Betænkning over lovforslagFolketinget12. januar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 1. december 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

værdipapirhandel m.v. og lov om

finansiel virksomhed

(Gennemførelse af markedsmisbrugs- og prospektdirektivet)

[af

økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2004 og var til 1.

behandling den 26. oktober 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 19. august 2004 dette

udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2003-04) alm. del − bilag 574.

Den 19. oktober 2004 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne

høringssvar

samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig

henvendelse fra professor Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, som er

optrykt i bilag 2.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til økonomi- og

erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af

Læs alt

udvalgets spørgsmål og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå er optrykt

som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Et

mindretal

i

udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Enhedslisten er enig i,

at reglerne imod insiderhandel, kursmanipulation m.m. skal skærpes,

men samtidig åbner loven mulighed for at gøre det nemmere at

spekulere hen over landegrænserne. Når et prospekt –

et reklamemateriale –

for nye aktier er godkendt i et land, skal det også anerkendes i

de EU-øvrige lande.

Hvis loven eksempelvis

havde været gældende i slutningen af 1980’erne, ville dette have

betydet, at de værdiløse aktier i Hafnia, der dengang

blev solgt med henvisning til et prospekt godkendt af det danske

finanstilsyn, ikke alene kunne sælges til danske pensionskasser og

andre,

der led et milliardtab, men også kunne have været solgt i andre

EU-lande,

hvor man ville have haft mere besvær med at gennemskue, at der var tale om

værdiløse aktier.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Else Winther Andersen (V)

Kim Andersen (V)

Svend Erik Hovmand (V)

fmd.

Christian Lund Jepsen (V)

Colette L. Brix (DF)

nfmd.

Poul Fischer (DF)

Carina Christensen (KF)

Lars Barfoed (KF)

Jann Sjursen (KD)

Frode Sørensen (S)

Jan Trøjborg (S)

Jens Peter Vernersen (S)

Ole Vagn Christensen (S)

Peder Sass (S)

Poul Henrik Hedeboe (SF)

Naser Khader (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

54

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

3

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 13

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af lov om

værdipapirhandel m.v. og lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af

markedsmisbrugs-

og prospektdirektivet) og kopi af de indkomne høringssvar

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

3

Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Henvendelse af 22/11-04 fra professor Jesper Lau Hansen,

Københavns Universitet

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 13

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentarer til høringssvaret fra Statsadvokaten,

til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om yderligere kommentarer til høringssvar fra Dansk

Aktionærforening, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

3

Spm. om kommentar til henvendelse af 22/11-04 fra professor

Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, til økonomi- og

erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til økonomi- og

erhvervsministeren og dennes svar herpå

Bilag 4 samt spørgsmål 3 og svaret herpå er optrykt efter ønske

fra udvalget.

Bilag 4:

Københavns universitet

Det juridiske fakultet

Erhvervsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Lovforslag L 13 (samling 2004-05)

Ved fremsættelsen af

ovennævnte lovforslag den 6. oktober 2004 var der foretaget visse ændringer i

forhold til det udkast, der af Finanstilsynet var sendt i høring, og som det

derfor ikke har været muligt at kommentere. To af disse ændringer angår den

nye

undtagelse til forbuddet mod insiderhandel, og begge er efter min vurdering

af

en sådan betydning, at Erhvervsudvalget bør give dem særlig opmærksomhed

under

udvalgsbehandlingen. Et tredje forhold angår aktieselskabsloven og er mindre

vigtigt, men fortjener måske alligevel en nærmere overvejelse.

Lovforslagets § 1, nr. 16: Ny § 35, stk. 2, nr. 1

Den første af de to nye

undtagelser til forbuddet mod insiderhandel angår offentlige

overtagelsestilbud.

Jeg kan bifalde, at man undtager disse tilfælde fra forbuddet, men den

nuværende formulering af nr. 1 i stk. 2 er ikke hensigtsmæssig.

Det er tilladeligt og i

praksis meget udbredt, at der i forberedelsen af et offentligt

overtagelsestilbud foretages en såkaldt due diligence, dvs. en undersøgelse

af

målselskabets forhold, hvorved tilbudsgiver kan blive bekendt med

målselskabets

forhold, som i visse tilfælde må kvalificeres som intern viden. Når dette

ikke

hindrer tilbudsgiveren i at fremsætte et overtagelsestilbud og senere på

baggrund

heraf erhverve aktier i målselskabet fra aktionærer, der ikke har samme

interne

viden, som loven forudsætter ved forbuddet mod insiderhandel. Tilbudsgiver

vil

nemlig bruge sin due diligence til at fastsætte sit tilbud sådan, at det

afspejler den information om målselskabet, som tilbudsgiver har opnået,

herunder en eventuel intern viden. I disse tilfælde misbruges en eventuel

intern viden altså ikke. Man kan også mere teknisk begrunde resultatet sådan,

at når tilbudsgiver fastsætter sit tilbud til en pris, der afspejler den

interne viden, så opfyldes kvalifikationen i den nuværende § 34,

stk. 2, ikke. Intern viden defineres jo efter denne bestemmelse som

oplysninger, der »må antages at få betydning for kursdannelsen

. . .

hvis oplysningerne blev offentliggjort.« Hvis tilbuddet allerede afspejler

den

pris, som markedet senere vil nå, når de pågældende oplysninger

offentliggøres,

er definitionen på intern viden ikke opfyldt, og forholdet udgør naturligvis

ikke insiderhandel.

I bemærkningerne til

lovforslaget s. 41 er disse betragtninger tilgodeset. Det anføres: »Indholdet

af den interne viden må antages at blive taget i betragtning af tilbudsgiver

ved fastsættelsen af den pris, som aktionærerne tilbydes.«

Problemet er blot, at disse

betragtninger ikke fremgår af lovforslagets nuværende formulering. Som nr. 1

i

§ 35, stk. 2, er formuleret nu, vil en tilbudsgiver, der har opnået

intern viden om målselskabet, lovligt kunne fremsætte et overtagelsestilbud,

der

ikke

afspejler den interne viden,

f.eks. er lavere end hvad den interne viden måtte give forventning om. Det er

efter min vurdering ikke tilstrækkeligt at have den vigtige passus om, at

tilbuddet bør afspejle den interne viden, placeret alene i bemærkningerne;

den

bør medtages direkte i lovteksten.

Jeg foreslår derfor, at nr. 1

formuleres således:

»1) køb af værdipapirer, der

sker som et nødvendigt led i gennemførelsen af et fremsat offentligt

købstilbud

med det formål at få kontrol over et selskab, der har en eller flere

aktieklasser optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en

autoriseret

markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked for værdipapirer, såfremt

den interne viden er erhvervet i forbindelse med en undersøgelse af

selskabet,

der er foretaget med henblik på fremsættelsen af købstilbuddet,

og tilbuddet afspejler den interne viden,

«

(tilføjelse kursiveret)

Jeg er opmærksom på, at

begrebet »afspejler« ikke er præcist, men det er efter min vurdering

tilstrækkeligt

dækkende, da der altid vil være et skønsmoment ved fastlæggelsen af

tilbudsprisen på baggrund af den tilgængelige viden.

Lovforslagets § 1, nr. 16: Ny § 35, stk. 2,

nr. 2

Bestemmelsen

implementerer art. 2, stk. 3, i direktiv (2003/6/EF) om markedsmisbrug.

Baggrunden bag bestemmelsen

er den naturlige, at der i disse tilfælde ikke foreligger det misbrug af

intern

viden, som forbuddet mod insiderhandel forudsætter. Et sådant misbrug

foreligger, hvor der indgås en aftale på vilkår, som insideren bør forstå, at

modparten ikke ville acceptere, havde han haft samme (interne) viden som

insideren. I tilfælde omfattet af art. 2, stk. 3, er aftalen imidlertid

indgået

af parterne

uden

intern viden, og de

aftalte vilkår er således ikke opnået under misbrug af intern viden. Men der

forløber en periode før aftalen skal opfyldes, og i denne periode opnår en af

parterne intern viden. Bestemmelsen fastslår da, at det i disse tilfælde af

såkaldt »efterfølgende intern viden« ikke udgør en overtrædelse af forbuddet

mod insiderhandel at opfylde den indgåede aftale. Bestemmelsen i art. 2, stk.

3, fremtræder således som en undtagelse til forbuddet mod insiderhandel i

art.

2, stk. 1.

I lovforslaget er

bestemmelsen tænkt indsat som et nyt § 35, stk. 2, nr. 2.

Bestemmelsen fremtræder korrekt som en undtagelse til forbuddet mod

insiderhandel, der er indeholdt i § 35, stk. 1.

Problemet er, at lovforslaget

på dette punkt dels anvender en formulering, der afviger fra art. 2,

stk. 3 i markedsmisbrugsdirektivet, hvilket kan give tvivl om den

tilsigtede rækkevidde af undtagelsen, dels i bemærkningerne s. 42 anfører

nogle

betragtninger om anvendeligheden af bestemmelsen på aftaler om optioner, som

næppe er hensigtsmæssige.

De pågældende lovbemærkninger

synes at ville skelne mellem optionsaftaler, der omfattes af aftalen, sådan

at

bestemmelsen kun kommer til at omfatte optionsaftaler, hvor det er

optionsgiver,

der efterfølgende har

opnået intern viden.

Som det vil fremgå af det

følgende, er det for det første tvivlsomt, om disse betragtninger i

bemærkningerne

er korrekte, for det andet afviger de fra såvel nordisk ret som fra dansk

administrativ praksis fra Finanstilsynet.

For det første er

betragtningerne om, at kun optionsgiver er omfattet af undtagelsen, næppe

korrekte.

Det er rigtigt, at kun optionsgiver kan siges at være forpligtet af

optionsaftalen, da en sådan aftale kun giver optionshaver en ret, men ingen

pligt, til at indgå på aftalen. Men det er tvivlsomt, om

markedsmisbrugsdirektivets art. 2, stk. 3, skal anvendes så specifikt på

forpligtelser, som de danske bemærkninger lægger til grund, eller om

bestemmelsen mere generelt skal forstås som en selvfølgelig undtagelse til

forbuddet mod insiderhandel for disse tilfælde af efterfølgende intern viden.

Både for optionsgiver som for optionshaver ligger optionsaftalens vilkår jo

fast ved indgåelsen af optionsaftalen, og den senere udnyttelse af optionen

kan

derfor vanskeligt betragtes som et misbrug, blot fordi den ene part har

opnået

intern viden i mellemtiden. Der sker heller ingen skade på markedets

funktion.

Optionsgiver vil på det tidspunkt, hvor optionsaftalen indgås, være klar

over,

at han bærer en risiko for, at markedsudviklingen bliver ugunstig.

Optionshaver

vil jo kun ønske at udnytte optionen, såfremt kursudviklingen er gået i en

for

optionsgiver ugunstig retning. Til inddækning af denne risiko vil

optionsgiver

beregne sig en præmie, den såkaldte optionspræmie. Optionsgiver bliver m.a.o.

ikke skuffet, uanset om optionshaver måtte have fået intern viden på

tidspunktet for optionens udnyttelse, men vil blot betragte forholdet som en

kalkuleret risiko.

Dertil kommer, at en

optionsaftale ofte efterspørges af personer (optionshavere), der enten

forventer at have eller kan få intern viden på udnyttelsestidspunktet.

Frygter

man f.eks. et kursfald på grund af nogle risici, der kan forudses, man hvis

indtræden endnu er uvist, kan man imødegå dette ved at indgå en optionsaftale

med en optionsgiver om at kunne sælge værdipapiret senere til den nuværende

kurs (en put-option), uanset at kursen til den tid måtte være faldet.

Optionsgiver

vil i sådanne tilfælde forstå, at optionshaver har indgået aftalen om en

put-option, fordi optionshaver frygter et kursfald, hvilken mulighed (eller

rettere: risiko) optionsgiver da vil tage sig betalt for ved en passende

optionspræmie. Lægges lovforslagets bemærkninger til grund, kan optionshaver

imidlertid ikke benytte den indgåede put-option, hvis han efterfølgende har

fået intern viden, f.eks. om at den faldende markedskurs vil falde

yderligere,

fordi de forudsete risici for at beskytte en optinsgiver, der kendte til

risikoen og havde taget sig betalt herfor. Det er ikke hensigtsmæssigt. Det

skal om eksemplet afslutningsvis bemærkes, at optionshaverens kendskab til de

risici, der kan opstå, antages her ikke at udgøre intern viden, for hvis det

var intern viden, foreligger der intern viden ved

indgåelsen

af optionsaftalen, hvilket ikke hører under den her

drøftede undtagelse om

efterfølgende

intern viden.

Et andet eksempel angår

medarbejderoptioner. Her er optionshaver normalt den ansatte, og det

forekommer

ofte, at ansatte kan have intern viden på tidspunktet for udnyttelsen af

deres

medarbejderoptioner. Lægges lovbemærkningerne til grund, vil især ledende

medarbejdere ofte ikke kunne udnytte deres medarbejderoptioner, fordi de er

kommet i besiddelse af intern viden om deres arbejdsgiver (selskabet). Også

her

er bemærkningernes antagelse uhensigtsmæssig, fordi medarbejderoptionerne jo

er

givet på vilkår, der lå fast ved deres tildeling, og altså ikke ændres eller

påvirkes af, at medarbejderen efterfølgende har fået intern viden. Der er

endvidere ikke noget hensyn at tage til optionsgiveren (selskabet), der

normalt

har samme interne viden som medarbejderne og derfor ikke føler sig snydt.

For det andet afviger

lovbemærkningernes antagelse om optioner fra retsstillingen i de nordiske

lande

og fra Finanstilsynets egen praksis.

Som det fremgår af de to

eksempler i det foregående betragtes det ikke som misbrug af intern viden at

udnytte en option, som er indgået uden intern viden, blot fordi en af

parterne

efterfølgende har fået intern viden. At en sådan udnyttelse af en option er

lovlig og ikke i strid mod insiderhandelsforbuddet fremgår udtrykkeligt af

den

nuværende svenske og norske lovgivning. For svensk rets vedkommende henvises

til insiderstrafflagen (2000:1086) § 8 nr. 5 (optionshavere) og

nr. 6 (optionsgivere). Det ses, at undtagelsen fra forbuddet mod

insiderhandel gælder både optionshavere og -givere. For norsk ret henvises

til

verdipapirhandellovens § 2-1, stk. 2, der blot taler om udnyttelse

af

optioner og dermed i lighed med svensk ret omfatter både optionshavere og

-givere under undtagelsen fra insiderhandelsforbuddet. Svensk ret ændres ikke

på dette punkt ved implementeringen af markedsmisbrugsdirektivet, hvilket

fremgår af den svenske betænkning SOU 2004:69. Jeg er ikke bekendt med

overvejelserne om implementeringen i norsk ret, men finder det helt

usandsynligt, at norsk ret skulle ændres på dette punkt.

Ikke blot afviger antagelsen

i lovforslagets bemærkninger fra svensk og norsk ret, den afviger også fra

den

afgørelse, som Finanstilsynet har truffet den 19. august 2004 og gjort

tilgængelig på sin hjemmeside. Finanstilsynet når i den afgørelse samme

resultat som i svensk og norsk ret, at en medarbejder kan udnytte optioner,

som

er tildelt i medfør af et medarbejderoptionsprogram, uanset at medarbejderen

efterfølgende måtte have fået intern viden om selskabet (optionsgiveren).

Når der henses til fordelen

for den internationale samhandel ved ensartede regler, ikke mindst i lyset af

den forestående svenske overtagelse af Københavns Fondsbørs A/S, må det

kraftigt frarådes at indføre regler, der i modsætning til såvel svensk og

norsk

ret som dansk administrativ praksis vil kriminalisere udnyttelsen af en

optionsaftale.

I stedet vil jeg anbefale, at

man vælger at implementere markedsmisbrugsdirektivets art. 2, stk. 3,

mere

ordret, og at man i bemærkningerne hertil undlader at tage stilling til,

hvorvidt optioner og lignende skal omfattes. I stedet kan det ved ændringen

bemærkes, at man har valgt en mere tekstnær implementering for i videst

mulige

omfang at tilgodese den fællesskabsretlige fortolkning af denne undtagelse.

Samme metode blev i sin tid brugt, da man i lov 343/1991 implementerede art.

3,

litra a, i direktiv (89/592/EØF) om insiderhandel, hvilket i dag genfindes

som

værdipapirhandelslovens § 36, stk. 1, der omhandler forbuddet mod

videregivelse af intern viden.

I givet falg vil

lovforslagets § 35, stk. 2, nr. 2 få følgende ordlyd:

»2) transaktioner, der

gennemføres for at opfylde en forpligtelse til at erhverve eller afhænde

værdipapirer,

når denne forpligtelse er blevet bindende og er baseret på en aftale, der er

indgået, før der er opnået intern viden.«

Aktieselskabslovens § 53, stk. 2

Lovforslag nr. L 13 indfører

regler om både indberetningspligt (flagningspligt) for insideres

transaktioner,

jf. forslagets § 28a, og om insiderlister, jf. forslagets § 37,

stk. 4.

Efter min vurdering

overflødiggør disse nye regler aktieselskabslovens § 53, stk. 2.

Denne bestemmelse synes at være blevet noget overset, f.eks. angår den

fortsat

kun aktieselskaber noteret på en fondsbørs, men ikke aktieselskaber optaget

til

handel på en autoriseret markedsplads. Da man i sin tid vedtog

værdipapirhandelsloven (lov 1072/1995) slettede man ligeledes asl.

§ 28c,

fordi den nu blev videreført af vhl. § 29. Tilsvarende bør gælde for

asl.

§ 53, stk. 2. Såfremt man fortsat ønsker at underkaste statslige

aktieselskaber en lignende regulering kan bestemmelsen fortsættes i

aktieselskabsloven

alene i relation til disse. Der er herudover ingen grund til at ændre på

stk. 1 og 3 i asl. § 53.

Med venlig hilsen

Jesper Lau Hansen

Spørgsmål 3:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004

fra professor Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 −

bilag

4.

Svar:

Professor, dr.jur.

Jesper Lau Hansen

peger i sit brev på tre forhold vedrørende lovforslaget

L 13, som Erhvervsudvalget efter hans mening bør give særlig opmærksomhed

under

udvalgsbehandlingen.

Jesper

Lau Hansen

anfører, at

der er foretaget ændringer i forslaget i forhold til det udkast, der af

Finanstilsynet var sendt i høring, og at det derfor ikke har været muligt at

kommentere på disse ændringer.

Indledningsvis kan jeg oplyse, at

baggrunden for, at der er foretaget ændringer i lovforslaget i forhold til

udkastet, der blev sendt i høring, er, at der er taget hensyn til de

bemærkninger, der er fremkommet i høringssvarene og ved den lovtekniske

gennemgang af lovforslaget.

Det første emne, som

Jesper Lau Hansen

behandler i sit brev til Erhvervsudvalget, er forslaget til den nye

bestemmelse

i lovens § 35, stk. 2, nr. 1.

Med forslaget til § 35, stk. 2, nr. 1, indføres en undtagelse

til forbuddet mod insiderhandel. Bestemmelsen undtager køb af værdipapirer,

der

sker som et nødvendigt led i gennemførelsen af et fremsat offentligt

købstilbud

med det formål at få kontrol over et selskab, der har aktier optaget til

notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et

tilsvarende reguleret marked for værdipapirer (»målselskabet«). Undtagelsen

gælder, såfremt den interne viden er erhvervet i forbindelse med en

undersøgelse af selskabet, der er foretaget med henblik på fremsættelse af

købstilbuddet.

Jesper Lau Hansen

giver udtryk

for, at den foreslåede ordlyd medfører, at tilbudsgiver lovligt kan fremsætte

et tilbud, der ikke afspejler den interne viden, for eksempel ved at afgive

et

tilbud, der er lavere end den interne viden tilsiger.

Det er en korrekt forståelse af bestemmelsen, at det ikke

kræves, at det afgivne tilbud og herunder tilbudsprisen skal afspejle den

interne viden, som tilbudsgiver har på tilbudstidspunktet.

Det er i praksis meget udbredt, som

Jesper Lau

Hansen

korrekt skriver, at der ved forberedelsen af et

offentligt overtagelsestilbud foretages en såkaldt »due diligence«, dvs. en

undersøgelse af målselskabets forhold. Tilbudsgiver tager denne viden i

betragtning, når han fastsætter sit tilbud.

I praksis indgår imidlertid andre parametre end den viden, som

indhentes i forbindelse med en såkaldt »due diligence«. Tilbuddet vil ofte

afspejle tilbudsgivers forventning til mulige synergieffekter i forbindelse

med

overtagelse af det selskab, som tilbuddet vedrører. Tilbudsgivers

fastsættelse

af en pris for målselskabet vil derfor ofte være et resultat af både

tilbudsgivers

forhold og målselskabets forhold. Tilbuddet kan endvidere gøres højt eller

lavt

af strategiske grunde, for eksempel fordi der med tilbuddet indledes en

»budkrig«. Dette er de fleste aktionærer klar over.

Den foreslåede bestemmelse skal ses som en undtagelse til

forbuddet mod insiderhandel. Forslaget til undtagelsen stammer fra

markedsmisbrugsdirektivet

og begrundelsen for undtagelsen er, at et målselskab ellers ville kunne

forhindre fremsættelsen af et overtagelsestilbud ved at give tilbudsgiver

intern

viden i forbindelse med en due diligence. Dette formål med undtagelsen vil

ikke

i samme omfang kunne tilgodeses, såfremt der i bestemmelsen indsættes et krav

om, at tilbuddet skal afspejle den interne viden.

Som det fremgår af lovbemærkningerne, er aktionærerne i

målselskabet beskyttede af reglerne i værdipapirhandelslovens §§ 31 og 32,

der

regulerer overtagelsestilbud samt af reglerne i en tilhørende bekendtgørelse.

Det følger af denne bekendtgørelse, at bestyrelsen i

målselskabet er forpligtet til at udarbejde en redegørelse til selskabets

aktionærer om fordele og ulemper ved tilbuddet, herunder set i forhold til

selskabets forventede udvikling. Bestyrelsen har således mulighed for i sin

udtalelse at imødegå et tilbud, der er »for lavt«. Det følger desuden af

bekendtgørelsen, at den tilbudte kurs mindst skal svare til den højeste kurs,

tilbudsgiver har betalt for de allerede erhvervede aktier.

Jesper Lau Hansen

er af den

opfattelse, at den foreslåede formulering ikke er hensigtsmæssig, og foreslår

i

stedet, at det i lovteksten til § 35, stk. 2, nr. 1, fremgår, at undtagelsen

alene gælder, hvis tilbuddet afspejler den interne viden.

En tilføjelse som den af

Jesper Lau Hansen

foreslåede, må på ovennævnte baggrund vurderes at indebære en unødig

indskrænkning af tilbudsgivers mulighed for at fastsætte sit tilbud på en

måde,

som tilbudsgiver synes hensigtsmæssig. En sådan indskrænkning kan ikke

begrundes i hensynet til aktionærerne, da deres interesser varetages af

reglerne om overtagelsestilbud Herudover vil det være yderst vanskeligt i

praksis at administrere en regel som foreslået af Jesper Lau Hansen, idet den

indebærer, at en tilbudsgiver konkret skal vurdere, hvilken værdi den interne

viden måtte have for tilbuddet. Et retsområde som insiderhandel kræver efter

min opfattelse af retssikkerhedsmæssige årsager klare retsregler. En regel

som

den af Jesper Lau Hansen foreslåede vil ikke medvirke til at opfylde dette

krav.

Endelig vil der være en risiko for, at en regel som foreslået af

Jesper Lau Hansen vil virke hæmmende på erhvervslivets mulighed for at

foretage

hensigtsmæssige opkøb af virksomheder.

Jeg finder derfor på denne baggrund ikke anledning til at ændre

på den foreslåede bestemmelses ordlyd.

Det andet emne, som

Jesper Lau Hansen

omtaler i sit brev til Erhvervsudvalget, er forslaget til den nye bestemmelse

i

lovens § 35, stk. 2, nr. 2.

Forslaget til bestemmelsen i §

35, stk. 2, nr. 2, medfører en undtagelse til forbuddet mod insiderhandel i §

35, stk. 1. Undtagelsen gælder i de tilfælde, hvor køb eller salg af et

værdipapir sker for at opfylde en forpligtelse, der er forfalden og baseret

på

en aftale, der er indgået, inden personen fik intern viden.

Jesper Lau Hansen

bemærker indledningsvis, at lovforslaget anvender en

formulering, der afviger fra artikel 2, stk. 3, i markedsmisbrugsdirektivet,

hvilket kan give tvivl om den tilsigtede rækkevidde af undtagelsen.

Jesper Lau Hansen

foreslår på den baggrund, at man vælger at

implementere markedsmisbrugsdirektivets artikel 2, stk. 3, mere ordret.

Jeg kan indledningsvis oplyse, at

årsagen til, at man ved udformningen af lovforslaget har valgt en

formulering,

der afviger fra formuleringen i den danske version af direktivet, er, at den

danske oversættelse af direktivets artikel 2, stk. 3, er upræcis. Af de

øvrige

sprogversioner fremgår det, at

forudsætningen for, at undtagelsen i direktivets artikel 2, stk. 3, kan

anvendes, er, at insideren har en forpligtelse til at købe eller sælge

værdipapirer, og at denne forpligtelse er

forfalden

på tidspunktet, hvor

insideren gennemfører sin handel med værdipapirer.

Betingelsen om, at forpligtelsen

skal være forfalden, er ikke kommet med i den danske oversættelse. Derimod

fremgår det som nævnt af de øvrige sprogversioner af direktivet, at

undtagelsen

kun finder anvendelse, såfremt forpligtelsen er forfalden.

Som

Jesper Lau Hansen

selv skriver, er der gode grunde til at vælge en

gennemførelse af direktivet i dansk lovgivning, der holder sig så tæt som

muligt

på direktivets ordlyd. Med formuleringen af bestemmelsen i § 35, stk. 2, nr.

2,

har man efter min vurdering netop taget hensyn til dette, idet der ikke kun

er

lagt vægt på ordlyden af den danske oversættelse, men også på de øvrige

sprogversioner.

Jeg finder derfor ikke grundlag

for at ændre på ordlyden af bestemmelsen i lovforslaget.

Jesper Lau Hansen

anfører desuden, at udtalelserne i lovbemærkningerne

til bestemmelsen til § 35, stk. 2, nr. 2, hvorefter bestemmelsen kun omfatter

optionsaftaler, hvor det er

optionsgiver

,

der efterfølgende har opnået intern viden, næppe er korrekte.

Jesper Lau Hansen

mener, at det er tvivlsomt, om

markedsmisbrugsdirektivets artikel 2, stk. 3, skal anvendes så specifikt på

forpligtelser, som de danske lovbemærkninger lægger til grund, eller om

bestemmelsen mere generelt skal forstås som en selvfølgelig undtagelse til

forbuddet mod insiderhandel i tilfælde af efterfølgende intern viden.

Jesper Lau Hansen

giver udtryk for, at undtagelsen også bør kunne

anvendes i forhold til en

optionshaver.

Jeg kan oplyse, at Kommisionen

under udarbejdelsen af lovforslaget blev spurgt om, hvordan bestemmelsen i

direktivets artikel 2, stk. 3, skal forstås. Kommissionen oplyste, at

bestemmelsen alene omfatter tilfælde, hvor insideren har en

forpligtelse

, og at bestemmelsen ikke

kan udstrækkes til også at omfatte situationer, hvor insideren kun har en

rettighed.

Som

Jesper Lau Hansen

selv anfører, er det kun optionsgiveren, der er

forpligtet af en optionsaftale. Optionshaveren har derimod kun en ret −

men ikke en pligt – til at kræve aftalen opfyldt.

Det er derfor anført i

bemærkningerne til lovforslaget, at undtagelsen ikke er anvendelig på

optionshavers udøvelse af optioner eller andre rettigheder til at købe eller

sælge værdipapirer. Derimod vil undtagelsen kunne anvendes i forhold til en

optionsgiver, der opfylder sin forpligtelse i henhold til en

optionsaftale.

Udtalelserne i lovbemærkningerne

har støtte både i ordlyden af bestemmelsen i direktivet samt tilkendegivelser

fra Kommissionen, og jeg finder derfor heller ikke på dette punkt grundlag

for

at ændre lovforslaget.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at

udtalelserne i lovbemærkningerne vedrørende optionsaftaler bl.a. blev indsat

i

forslaget for at tilgodese nogle af de bemærkninger til lovforslaget, som var

fremkommet under høringen. Jeg kan således henvise til høringssvarene fra

Dansk

Industri og Københavns Fondsbørs A/S.

Jesper Lau Hansen

giver

ligeledes udtryk for, at udtalelserne vedrørende optioner i lovbemærkningerne

afviger fra retsstillingen i de øvrige nordiske lande samt Finanstilsynets

egen

praksis.

Det er korrekt, at man i norsk og svensk ret har undtagelser fra

forbuddet mod insiderhandel, som omfatter både optionshaver og optionsgiver.

Det er også korrekt, at Finanstilsynet, som nævnt af

Jesper Lau

Hansen, ved en afgørelse af 19. august 2004 har udtalt, at

udnyttelse af medarbejderoptioner under visse betingelser ikke omfattes af

forbuddet mod insiderhandel i lovens § 35, stk. 1.

Udnyttelse af optioner omfattes imidlertid – i lighed med andre

former for køb og salg af værdipapirer – alene af forbuddet mod

insiderhandel,

såfremt de almindelige betingelser for anvendelsen af forbuddet mod

insiderhandel i lovens § 35, stk. 1, er opfyldte, hvilket også er

understreget

i bemærkningerne til lovforslaget.

Jeg skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at der ikke med

lovforslaget foretages ændringer i formuleringen af lovens forbud mod

insiderhandel

i § 35, stk. 1. Forslaget medfører derfor heller ikke nogen indskrænkning i

ledende medarbejderes eller andre optionsindehaveres mulighed for at udnytte

tildelte optioner i forhold til, hvad der gælder efter de nuværende regler.

Jesper Lau Hansen

s bemærkninger

om, at der med forslaget indføres en kriminalisering af udnyttelsen af en

optionsaftale er derfor efter min opfattelse ukorrekt.

Det vil således også fremover under normale omstændigheder være

muligt for den ledende medarbejder og andre optionsindehavere at udnytte

optioner, uanset om den ledende medarbejder måtte komme i besiddelse af

intern

viden mellem tidspunktet for tildelingen og udnyttelsen af optionen.

Retsstillingen efter den danske lovgivning vil derfor fortsat komme til at

ligge på linje med, hvad der gælder i de andre nordiske lande.

Jeg finder derfor ikke grundlag

for at ændre på lovforslaget på dette punkt.

Endelig nævner

Jesper Lau Hansen

som

det tredje emne

i sit brev til

Erhvervsudvalget, at man bør overveje at ophæve reglen i aktieselskabslovens

§

53, stk. 2.

Aktieselskabslovens § 53, stk. 2, regulerer ledelsesmedlemmers

aktiebesiddelser, mens nærværende lovforslag har fokus på ledelsesmedlemmers

(og nærtståendes) aktietransaktioner.

Jesper Lau Hansen

s

betragtninger omkring aktieselskabsloven er imidlertid relevante, da det

naturligvis

ikke er hensigten at pålægge virksomhederne unødige byrder i form af

dobbeltindberetningspligter.

Jeg vil derfor tage op til overvejelse, om det er muligt og

hensigtsmæssigt at ændre aktieselskabslovens § 53, stk.

2, i forbindelse med næste revision af

aktieselskabsloven, som forventes i foråret 2005.

Lignende dokumenter