Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for folkeafstemning i kommune og amt
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 4. november 2004 af Line Barfod (EL),
Keld Albrechtsen (EL), Pia Boisen (EL) og
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om
mulighed for folkeafstemning i kommune og amt
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af denne samling at
fremsætte lovforslag, som påbyder en kommunalbestyrelse eller et amtsråd at
afholde en folkeafstemning om et spørgsmål, som 10 pct. af de
stemmeberettigede
vælgere med deres underskrift begærer ønske om.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget tager afsæt i en del af beslutningsforslag nr.
B 152 fra folketingsåret 2003-04, jf. Folketingstidende 2003-04,
forhandlingerne
side 10216 og tillæg A side 6744 og 6745.
En del politiske spørgsmål kan ikke forudses i en valgkamp, og
det kan derfor være vanskeligt at kende vælgernes holdning, medmindre der er
mulighed for at afholde en folkeafstemning. Et meget aktuelt eksempel herpå
er
ændringen af den kommunale opgavefordeling og den kommende struktur. Vælgerne
har hverken ved valget til Folketinget eller ved de kommunale valg haft
mulighed
for at stemme på repræsentanter, der deler deres mening om disse meget
vigtige
spørgsmål. Aktuelt har en borgergruppe i Mariager Kommune set sig nødsaget
til
at foranstalte en uautoriseret folkeafstemning, fordi man tvivler på, at
befolkningen er enig i byrådets afgørelse om sammenlægningen med Randers
Kommune. Med nærværende forslag ønsker forslagsstillerne at gøre det til en
Læs alt
pligt for kommunalbestyrelsen og amtsrådet at imødekomme et sådant krav om
lokal
folkeafstemning.
Der er ingen modsætning mellem at bifalde det repræsentative
system og at spørge vælgerne, når deres holdning ikke er indlysende eller
bevisligt ikke er repræsenteret, bl.a. fordi spørgsmålet ikke var til debat
ved
det seneste valg. Det bør f.eks. være muligt at kræve afstemning om
væsentlige
spørgsmål, som skaber megen debat, og som vælgerne ikke har givet mandat til
ved det seneste valg. På nationalt plan har man mange gange kunnet konstatere
en afvigelse mellem de valgte folketingsmedlemmers holdning til
EU-traktaterne
og vælgernes holdning ved folkeafstemningerne. Der er simpelthen visse
spørgsmål, som går på tværs af sædvanlige politiske skel. Det kan skyldes, at
rekrutteringen af politikere ikke er repræsentativ, når det drejer sig om
bestemte emner, og/eller at selve politikerhvervet afføder nogle fra vælgerne
afvigende holdninger.
En sådan afvigelse kan naturligvis også forekomme på lokalt plan,
og en kommunalbestyrelse eller et amtsråd kan udskrive en lokal
folkeafstemning, hvis der er flertal herfor. Imidlertid mangler vælgerne en
ret
til på trods af det repræsentative styres flertal at få et spørgsmål til
folkeafstemning i amtet eller kommunen. Det er nødvendigt at udstyre vælgerne
med en sådan ret i de tilfælde, hvor de valgte repræsentanter i kraft af
deres
fælles interesser udgør et flertal imod vælgerne, og i de tilfælde, hvor der
er
mistanke om, at der gælder andre end de sædvanlige partipolitiske
skillelinjer
i vælgerskaren.
I betragtning af, hvor svært det er at samle underskrifter imod
eller til støtte for en bestemt sag, anser forslagsstillerne 10 pct. af de
stemmeberettigede for at være et passende minimumstal for at kræve en
folkeafstemning. Det vil være initiativtagerne, som indsamler underskrifter
til
støtte for en lokal folkeafstemning og dermed udformer det spørgsmål, som der
skal stemmes ja eller nej til. Men der kan være situationer, hvor
kommunalbestyrelsen/amtsrådet må tilpasse formuleringerne for at hindre
efterfølgende tvivlsomme tolkninger. Forslagsstillerne erkender, at ikke alle
spørgsmål egner sig til lokale folkeafstemninger, nøjagtigt som der er
begrænsninger for, hvilke lovforslag Folketinget kan sende til
folkeafstemning.
Regeringen skal derfor formulere lovforslaget således, at det tager hensyn
til
dette, såfremt nærværende forslag til folketingsbeslutning vedtages.
Forslagsstillerne ønsker naturligvis, at
kommunalbestyrelsen/amtsrådet følger afstemningsresultatet, men erkender, at
der kan være eller opstå uafklarede spørgsmål, juridiske problemer,
tidsfrister
m.v., der gør, at afstemningen kun kan være vejledende.
Skriftlig fremsættelse
Line Barfod
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om mulighed for folkeafstemning i kommune og amt.
(Beslutningsforslag nr. B 45).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for nyvalg til kommunalbestyrelse og amtsråd og om folkeafstemning i kommune og amt Retsinformation · 23. marts 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om kommunal anvisningsret i privat udlejningsbyggeri Retsinformation · 19. november 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve bestemmelserne om forsøg med salg af almene familieboliger Retsinformation · 29. oktober 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om sprøjtefrie beskyttelseszoner omkring almene vandforsyningsanlæg Retsinformation · 14. december 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om en vejledende folkeafstemning om EU-konventets udkast til unionstraktat Retsinformation · 21. januar 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en vejledende folkeafstemning om EU-konventets udkast til unionstraktat Retsinformation · 7. maj 2003