Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for folkeafstemning i kommune og amt

2004/1 BSF 45Beslutningsforslag som fremsatFolketinget4. november 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 4. november 2004 af Line Barfod (EL),

Keld Albrechtsen (EL), Pia Boisen (EL) og

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om

mulighed for folkeafstemning i kommune og amt

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af denne samling at

fremsætte lovforslag, som påbyder en kommunalbestyrelse eller et amtsråd at

afholde en folkeafstemning om et spørgsmål, som 10 pct. af de

stemmeberettigede

vælgere med deres underskrift begærer ønske om.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget tager afsæt i en del af beslutningsforslag nr.

B 152 fra folketingsåret 2003-04, jf. Folketingstidende 2003-04,

forhandlingerne

side 10216 og tillæg A side 6744 og 6745.

En del politiske spørgsmål kan ikke forudses i en valgkamp, og

det kan derfor være vanskeligt at kende vælgernes holdning, medmindre der er

mulighed for at afholde en folkeafstemning. Et meget aktuelt eksempel herpå

er

ændringen af den kommunale opgavefordeling og den kommende struktur. Vælgerne

har hverken ved valget til Folketinget eller ved de kommunale valg haft

mulighed

for at stemme på repræsentanter, der deler deres mening om disse meget

vigtige

spørgsmål. Aktuelt har en borgergruppe i Mariager Kommune set sig nødsaget

til

at foranstalte en uautoriseret folkeafstemning, fordi man tvivler på, at

befolkningen er enig i byrådets afgørelse om sammenlægningen med Randers

Kommune. Med nærværende forslag ønsker forslagsstillerne at gøre det til en

Læs alt

pligt for kommunalbestyrelsen og amtsrådet at imødekomme et sådant krav om

lokal

folkeafstemning.

Der er ingen modsætning mellem at bifalde det repræsentative

system og at spørge vælgerne, når deres holdning ikke er indlysende eller

bevisligt ikke er repræsenteret, bl.a. fordi spørgsmålet ikke var til debat

ved

det seneste valg. Det bør f.eks. være muligt at kræve afstemning om

væsentlige

spørgsmål, som skaber megen debat, og som vælgerne ikke har givet mandat til

ved det seneste valg. På nationalt plan har man mange gange kunnet konstatere

en afvigelse mellem de valgte folketingsmedlemmers holdning til

EU-traktaterne

og vælgernes holdning ved folkeafstemningerne. Der er simpelthen visse

spørgsmål, som går på tværs af sædvanlige politiske skel. Det kan skyldes, at

rekrutteringen af politikere ikke er repræsentativ, når det drejer sig om

bestemte emner, og/eller at selve politikerhvervet afføder nogle fra vælgerne

afvigende holdninger.

En sådan afvigelse kan naturligvis også forekomme på lokalt plan,

og en kommunalbestyrelse eller et amtsråd kan udskrive en lokal

folkeafstemning, hvis der er flertal herfor. Imidlertid mangler vælgerne en

ret

til på trods af det repræsentative styres flertal at få et spørgsmål til

folkeafstemning i amtet eller kommunen. Det er nødvendigt at udstyre vælgerne

med en sådan ret i de tilfælde, hvor de valgte repræsentanter i kraft af

deres

fælles interesser udgør et flertal imod vælgerne, og i de tilfælde, hvor der

er

mistanke om, at der gælder andre end de sædvanlige partipolitiske

skillelinjer

i vælgerskaren.

I betragtning af, hvor svært det er at samle underskrifter imod

eller til støtte for en bestemt sag, anser forslagsstillerne 10 pct. af de

stemmeberettigede for at være et passende minimumstal for at kræve en

folkeafstemning. Det vil være initiativtagerne, som indsamler underskrifter

til

støtte for en lokal folkeafstemning og dermed udformer det spørgsmål, som der

skal stemmes ja eller nej til. Men der kan være situationer, hvor

kommunalbestyrelsen/amtsrådet må tilpasse formuleringerne for at hindre

efterfølgende tvivlsomme tolkninger. Forslagsstillerne erkender, at ikke alle

spørgsmål egner sig til lokale folkeafstemninger, nøjagtigt som der er

begrænsninger for, hvilke lovforslag Folketinget kan sende til

folkeafstemning.

Regeringen skal derfor formulere lovforslaget således, at det tager hensyn

til

dette, såfremt nærværende forslag til folketingsbeslutning vedtages.

Forslagsstillerne ønsker naturligvis, at

kommunalbestyrelsen/amtsrådet følger afstemningsresultatet, men erkender, at

der kan være eller opstå uafklarede spørgsmål, juridiske problemer,

tidsfrister

m.v., der gør, at afstemningen kun kan være vejledende.

Skriftlig fremsættelse

Line Barfod

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om mulighed for folkeafstemning i kommune og amt.

(Beslutningsforslag nr. B 45).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter