Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om ret til praktisk hjælp m.v. for personer mellem 18 og 65 år
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Beretning afgivet af Socialudvalget den 23. maj 2004
Beretning
over
Forslag til
folketingsbeslutning om ret til praktisk hjælp m.v. for personer mellem 18 og
65 år
[af Villy Søvndal (SF) m.fl.]
Indledning
Udvalget afgav den 27. maj 2004 beretning over beslutningsforslaget.
Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 22. oktober 2003 og var
til 1. behandling den 18. november 2003. Beslutningsforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 5 møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
De Samvirkende Invalideorganisationer,
Eva Christensen, Horsens, og
Scleroseforeningen.
Deputationer
Endvidere har De Samvirkende Invalideorganisationer mundtligt
over for udvalget redegjort for deres holdning til beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 22 spørgsmål til socialministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2 af udvalgets spørgsmål og
socialministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til beretningen.
3. Politiske bemærkninger
Udvalget har noteret sig,
Læs alt
at regeringen er enig i at sikre, at de mennesker, der
har brug for personlig hjælp og pleje, praktisk bistand til udførelse af
nødvendige opgaver i hjemmet og ledsagelse samt vedligeholdelse af fysiske
færdigheder, rent faktisk også får den hjælp, de har behov for,
at der ikke i servicelovens § 77 er indsat nogen
minimums- eller maksimumsgrænse for det antal timer, der kan bevilges,
-
at socialministeren i
særlig grad fremhæver formålsbestemmelsen i servicelovens § 67 og
kompensationsprincippet
som egentligt grundlag for at imødekomme den enkeltes behov, samt
at indsatsen skal tage udgangspunkt i en helhedsvurdering
af forholdene for den enkelte.
På den baggrund tilslutter udvalget sig socialministerens
forslag om, at Socialministeriet tager kontakt til De Samvirkende
Invalideorganisationer med henblik på en nærmere afdækning af
problemstillingen, blandt andet for at fremdrage eksempler fra forskellige
kommuner, der kan virke som inspiration, samt med henblik på at iværksætte
forsøg i nogle udvalgte kommuner med det formål at fremme en mere
helhedsorienteret og brugerfokuseret sagsbehandling.
Udvalget anmoder socialministeren om at blive holdt løbende
orienteret om dette samarbejde.
P. u. v.
Tove Videbæk
formand
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 17
Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse af 17/2-04 fra De Samvirkende
Invalideorganisationer
2
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 17/2-04 fra De
Samvirkende Invalideorganisationer, til socialministeren
3
Spm. 2 om, hvilke henvendelser ministeren har modtaget
fra handicaporganisationer angående reglerne om
hjemmepleje/ledsageordning, til socialministeren
Spm. 3, om hjælpeordning efter servicelovens § 77 kan
bevilges i alle tilfælde, til socialministeren
Spm. 4, om en hjælpeordning kun kan bevilges, hvis
behovet overstiger et bestemt niveau, f.eks. 20, 40 eller 60 timer pr. uge,
til socialministeren
Spm. 5 om, af hvilken bestemmelse i serviceloven det
fremgår, at man har krav på den hjælp, man har behov for, til
socialministeren
Spm. 6 om bestemmelserne i servicelovens §§ 71-78 og 84,
til socialministeren
Spm. 7, om regeringens princip om valgfrihed kommer til
udtryk i servicelovens §§ 71-78, til socialministeren
Spm. 8, om det efter grundtakstmodellen er kommunen eller
amtet, der skal træffe beslutning om hjælp efter servicelovens § 77, til
socialministeren
Spm. 9 om, hvilke andre bestemmelser end servicelovens §
77 der kan anvendes for personer med behov for hjælp i eget hjem, til
socialministeren
Spm. 10 om, hvilke bestemmelser der anvendes i praksis
for personer i eget hjem med omfattende behov for hjælp, til socialministeren
Spm. 11 om indhentelse af udtalelse fra Horsens Kommune,
Hillerød Kommune, Nørre Snede Kommune og Odense Kommune vedrørende afslag på
anerkendt behov for hjælp, til socialministeren
Spm. 12, om der er nogen grænse for omfanget af praktisk
bistand, der kan bevilges efter servicelovens § 84, til socialministeren
Spm. 13, om formen for dækning af et behov for hjælp har
betydning for, om modtageren bliver berettiget til bevilling efter
servicelovens § 84, til socialministeren
Spm. 14 om, hvilke muligheder den enkelte bruger har,
hvis en ansøgning om hjælp ikke imødekommes, til socialministeren
Spm. 15, om ministeren er enig i, at det aldrig har været
Folketingets mening, at behov for hjælp i en bestemt gruppe ikke skal kunne
imødekommes, til socialministeren
Spm. 16, om ministeren mener, at kommunerne skal eller
bør være klar over Folketingets holdning til at imødekomme særlige
behov, til socialministeren
Spm. 17, om ministeren er enig i, at den enkelte borger
har krav på hjælp, til socialministeren
Spm. 18, om ministeren vil præcisere over for kommunerne,
hvad der er »borgernes ret og pligt«, til socialministeren
Spm. 19 om, hvad ministeren vil foretage sig i de sager,
hvor flere brugere ikke har fået dækket merudgifter, sådan som de har ret
til, til socialministeren
Spm. 20 om at indhente kommentar fra De Samvirkende
Invalideorganisationer og tre handicaporganisationer om sagerne om manglende
dækning af merudgifter, til socialministeren
Spm. 21 om, hvordan ministeren vil sikre, at alle borgere
modtager hjælp i fornødent omfang, til socialministeren
4
Henvendelse af 27/2-04 fra Eva Christensen, Horsens
5
Spm. 22 om kommentar til artiklen »Idiotisk selvstyre« i
Politiken den 4. marts 2004, til socialministeren
6
Henvendelse af 15/3-04 fra Scleroseforeningen
7
Tidsplan over udvalgets behandling af
beslutningsforslaget
8
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 17/2-04
fra De Samvirkende Invalideorganisationer, fra socialministeren
Svar på spm. 21 om, hvordan ministeren vil sikre, at alle
borgere modtager hjælp i fornødent omfang, fra socialministeren
9
Svar på spm. 2 om, hvilke henvendelser ministeren har
modtaget fra handicaporganisationer angående reglerne om
hjemmepleje/ledsageordning,
fra socialministeren
Svar på spm. 3, om hjælpeordning efter servicelovens § 77
kan bevilges i alle tilfælde, fra socialministeren
Svar på spm. 4, om en hjælpeordning kun kan bevilges,
hvis behovet overstiger et bestemt niveau, f.eks. 20, 40 eller 60 timer pr.
uge, fra socialministeren
Svar på spm. 5 om, af hvilken bestemmelse i serviceloven
det fremgår, at man har krav på den hjælp, man har behov for, fra
socialministeren
Svar på spm. 6 om bestemmelserne i servicelovens §§ 71-78
og 84, fra socialministeren
Svar på spm. 7, om regeringens princip om valgfrihed kommer
til udtryk i servicelovens §§ 71-78, fra socialministeren
Svar på spm. 8, om det efter grundtakstmodellen er
kommunen eller amtet, der skal træffe beslutning om hjælp efter servicelovens
§ 77, fra socialministeren
Svar på spm. 9 om, hvilke andre bestemmelser end
servicelovens § der
kan anvendes for
personer med behov for hjælp i eget hjem, fra socialministeren
Svar på spm. 10 om, hvilke bestemmelser der anvendes i
praksis for personer i eget hjem med omfattende behov for hjælp, fra
socialministeren
Svar på spm. 11 om indhentelse af udtalelse fra Horsens
Kommune, Hillerød Kommune, Nørre Snede Kommune og Odense Kommune vedrrørende
afslag på anerkendt behov for hjælp, fra socialministeren
Svar på spm. 12, om der er nogen grænse for omfanget
afpraktisk bistand, der kan bevilges efter servicelovens § 84, fra
socialministeren
Svar på spm. 13, om formen for dækning af et behov for
hjælp har betydning for, om modtageren bliver berettiget til bevilling efter
servicelovens § 84, fra socialministeren
Svar på spm. 14 om, hvilke muligheder den enkelte bruger
har, hvis en ansøgning om hjælp ikke imødekommes, fra socialministeren
Svar på spm. 15, om ministeren er enig i, at det aldrig
har været Folketingets mening, at behov for hjælp i en bestemt gruppe ikke
skal kunne imødekommes, fra socialministeren
Svar på spm. 16, om ministeren mener, at kommunerne skal
eller bør være klar over Folketingets holdning til at imødekomme særlige
behov, til socialministeren
Svar på spm. 17, om ministeren er enig i, at den enkelte
borger har krav på hjælp, fra socialministeren
Svar på spm. 18, om ministeren vil præcisere over for
kommunerne, hvad der er »borgernes ret og pligt«, fra socialministeren
Svar på spm. 19 om, hvad ministeren vil foretage sig i de
sager, hvor flere brugere ikke har fået dækket merudgifter, sådan som de har
ret til, fra socialministeren
Svar på spm. 20 om at indhente kommentar fra De
Samvirkende Invalideorganisationer og tre handicaporganisationer om sagerne
om manglende dækning af merudgifter, fra socialministeren
Svar på spm. 22 om kommentar til artiklen »Idiotisk
selvstyre« i Politiken den 4. marts 2004, fra socialministeren
10
1. udkast til betænkning
11
1. udkast til beretning
12
2. udkast til beretning
13
3. udkast til beretning
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
socialministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 1 og 5 og socialministerens svar herpå er optrykt
efter ønske fra SF.
Spørgsmål 1:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. februar 2004 fra
De Samvirkende Invalideorganisationer, jf. B 17 – bilag 1.
Svar:
DSI peger i sit brev på, at bevilling af personlig og praktisk
hjælp, praktisk bistand til udførelse af nødvendige opgaver i hjemmet samt
ledsagelse og vedligeholdelse af fysisk færdigheder beror på lokale
tilfældigheder.
Problemerne opstår typisk ifølge DSI, fordi de enkelte
bestemmelser i serviceloven ikke er indbyrdes afstemt hinanden. Og fordi et
behov, som er erkendt af kommunen, ikke kan i mødekommes på grund af
kommunens
fortolkning af de gældende bestemmelser.
DSI ønsker med sit brev en bindende tilkendegivelse, der
forpligter kommunerne til at dække behovene, og som giver mennesker med
funktionsnedsættelse en retsstilling, der gør det muligt at få medhold i
ankesystemet, hvis en sådan hjælp ikke stilles til rådighed.
Det er min opfattelse, at den gældende udformning af de
handicapkompenserende bestemmelser giver en stor frihed i den konkrete
tilrettelæggelse af ydelserne. Med den måde vores ydelsessystem er bygget op
på, hvor det er muligt at kombinere pengeydelse med naturalydelse, er det
efter
min opfattelse muligt at tage vidtgående hensyn til den enkelte borger, når
hjælpen skal udmåles.
Det kan dog ikke afvises, at det helhedssyn og den
fleksibilitet, som loven hjemler, ikke altid kommer til udtryk i det daglige
arbejde. Og i den situation foreligger der ikke et egentlig retskrav for
borgeren om, at muligheden for fleksibilitet kan afprøves.
Jeg er imidlertid langt fra sikker på, at problemet kan
afhjælpes ved en lovændring.
Socialministeriet vil derfor tage kontakt til DSI med henblik på
dels at få afdækket problemstillingen nærmere, dels at få fremdraget
eksempler
fra forskellige kommuner, der kan virke som inspiration.
I drøftelserne med DSI vil endvidere kunne indgå iværksættelse
af forsøg i nogle udvalgte kommuner. Forsøgene skulle have til formål at
fremme
en mere helhedsorienteret og brugerfokuseret sagsbehandling.
Spørgsmål 5:
I hvilken bestemmelse i serviceloven fremgår det, at man som
bruger har krav på, at kommunen bevilger den hjælp, man har behov for?
Svar:
I servicelovens § 67, som angiver formålet med hjælp til voksne,
fremgår, at formålet med indsatsen til voksne med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne er at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud
afpasset
efter den enkeltes særlige behov.
Indsatsen skal således tage udgangspunkt i en helhedsvurdering
af forholdene for den enkelte. Dette indebærer, at det er en forpligtelse
ikke
at se på den enkelte ydelse isoleret, men at se på helheden med henblik på at
sikre en sammenhæng mellem ydelserne.
Hertil kommer kompensationsprincippet, som er et almindeligt og
centralt princip, når man taler om ligebehandling og ligestilling af
handicappede med andre borgere. Kompensation betyder, at personer med nedsat
funktionsevne i videst mulig omfang skal kompenseres for følgerne af deres
nedsatte funktionsevne eller sagt med andre ord, personer med nedsat
funktionsevne skal have den hjælp, de har behov for som følge af deres
handicap.
Formålsbestemmelsen i servicelovens § 67 sammenholdt med
kompensationsprincippet og de enkelte bestemmelser, hvori de konkrete ydelser
er nævnt, understreger, at kommunerne er forpligtet til at yde en indsats
overfor voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og de udgør
tilsammen
den forpligtelse, som kommunerne har til at yde hjælp. Kommunerne kan derfor
ikke vælge, om de vil yde hjælp til voksne med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, men de har selvfølgelig en betydelig frihed i valget af metode
og serviceniveau.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Betingelser for hjælpeordning) Retsinformation · 7. februar 2007
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om børns rettigheder i samfundet Retsinformation · 29. juni 2004
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om dækning af handicappedes merudgift ved at have handicaphjælpere m.fl. i eget hjem Retsinformation · 29. september 2007
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om afvikling af grundtakstmodellen på det sociale område Retsinformation · 22. april 2004
- Beretning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Bevarelse af merudgiftsydelse efter det fyldte 65 år) Retsinformation · 28. september 2007
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om nedsat forældrebetaling i kommuner med pasningsgaranti Retsinformation · 11. juni 2004