Spring til indhold

Retsinformation

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om ret til praktisk hjælp m.v. for personer mellem 18 og 65 år

2003/1 BRB 17Beretning over beslutningsforslagFolketinget13. september 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Beretning afgivet af Socialudvalget den 23. maj 2004

Beretning

over

Forslag til

folketingsbeslutning om ret til praktisk hjælp m.v. for personer mellem 18 og

65 år

[af Villy Søvndal (SF) m.fl.]

Indledning

Udvalget afgav den 27. maj 2004 beretning over beslutningsforslaget.

Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 22. oktober 2003 og var

til 1. behandling den 18. november 2003. Beslutningsforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 5 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

De Samvirkende Invalideorganisationer,

Eva Christensen, Horsens, og

Scleroseforeningen.

Deputationer

Endvidere har De Samvirkende Invalideorganisationer mundtligt

over for udvalget redegjort for deres holdning til beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 22 spørgsmål til socialministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2 af udvalgets spørgsmål og

socialministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til beretningen.

3. Politiske bemærkninger

Udvalget har noteret sig,

Læs alt

at regeringen er enig i at sikre, at de mennesker, der

har brug for personlig hjælp og pleje, praktisk bistand til udførelse af

nødvendige opgaver i hjemmet og ledsagelse samt vedligeholdelse af fysiske

færdigheder, rent faktisk også får den hjælp, de har behov for,

at der ikke i servicelovens § 77 er indsat nogen

minimums- eller maksimumsgrænse for det antal timer, der kan bevilges,

-

at socialministeren i

særlig grad fremhæver formålsbestemmelsen i servicelovens § 67 og

kompensationsprincippet

som egentligt grundlag for at imødekomme den enkeltes behov, samt

at indsatsen skal tage udgangspunkt i en helhedsvurdering

af forholdene for den enkelte.

På den baggrund tilslutter udvalget sig socialministerens

forslag om, at Socialministeriet tager kontakt til De Samvirkende

Invalideorganisationer med henblik på en nærmere afdækning af

problemstillingen, blandt andet for at fremdrage eksempler fra forskellige

kommuner, der kan virke som inspiration, samt med henblik på at iværksætte

forsøg i nogle udvalgte kommuner med det formål at fremme en mere

helhedsorienteret og brugerfokuseret sagsbehandling.

Udvalget anmoder socialministeren om at blive holdt løbende

orienteret om dette samarbejde.

P. u. v.

Tove Videbæk

formand

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 17

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 17/2-04 fra De Samvirkende

Invalideorganisationer

2

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 17/2-04 fra De

Samvirkende Invalideorganisationer, til socialministeren

3

Spm. 2 om, hvilke henvendelser ministeren har modtaget

fra handicaporganisationer angående reglerne om

hjemmepleje/ledsageordning, til socialministeren

Spm. 3, om hjælpeordning efter servicelovens § 77 kan

bevilges i alle tilfælde, til socialministeren

Spm. 4, om en hjælpeordning kun kan bevilges, hvis

behovet overstiger et bestemt niveau, f.eks. 20, 40 eller 60 timer pr. uge,

til socialministeren

Spm. 5 om, af hvilken bestemmelse i serviceloven det

fremgår, at man har krav på den hjælp, man har behov for, til

socialministeren

Spm. 6 om bestemmelserne i servicelovens §§ 71-78 og 84,

til socialministeren

Spm. 7, om regeringens princip om valgfrihed kommer til

udtryk i servicelovens §§ 71-78, til socialministeren

Spm. 8, om det efter grundtakstmodellen er kommunen eller

amtet, der skal træffe beslutning om hjælp efter servicelovens § 77, til

socialministeren

Spm. 9 om, hvilke andre bestemmelser end servicelovens §

77 der kan anvendes for personer med behov for hjælp i eget hjem, til

socialministeren

Spm. 10 om, hvilke bestemmelser der anvendes i praksis

for personer i eget hjem med omfattende behov for hjælp, til socialministeren

Spm. 11 om indhentelse af udtalelse fra Horsens Kommune,

Hillerød Kommune, Nørre Snede Kommune og Odense Kommune vedrørende afslag på

anerkendt behov for hjælp, til socialministeren

Spm. 12, om der er nogen grænse for omfanget af praktisk

bistand, der kan bevilges efter servicelovens § 84, til socialministeren

Spm. 13, om formen for dækning af et behov for hjælp har

betydning for, om modtageren bliver berettiget til bevilling efter

servicelovens § 84, til socialministeren

Spm. 14 om, hvilke muligheder den enkelte bruger har,

hvis en ansøgning om hjælp ikke imødekommes, til socialministeren

Spm. 15, om ministeren er enig i, at det aldrig har været

Folketingets mening, at behov for hjælp i en bestemt gruppe ikke skal kunne

imødekommes, til socialministeren

Spm. 16, om ministeren mener, at kommunerne skal eller

bør være klar over Folketingets holdning til at imødekomme særlige

behov, til socialministeren

Spm. 17, om ministeren er enig i, at den enkelte borger

har krav på hjælp, til socialministeren

Spm. 18, om ministeren vil præcisere over for kommunerne,

hvad der er »borgernes ret og pligt«, til socialministeren

Spm. 19 om, hvad ministeren vil foretage sig i de sager,

hvor flere brugere ikke har fået dækket merudgifter, sådan som de har ret

til, til socialministeren

Spm. 20 om at indhente kommentar fra De Samvirkende

Invalideorganisationer og tre handicaporganisationer om sagerne om manglende

dækning af merudgifter, til socialministeren

Spm. 21 om, hvordan ministeren vil sikre, at alle borgere

modtager hjælp i fornødent omfang, til socialministeren

4

Henvendelse af 27/2-04 fra Eva Christensen, Horsens

5

Spm. 22 om kommentar til artiklen »Idiotisk selvstyre« i

Politiken den 4. marts 2004, til socialministeren

6

Henvendelse af 15/3-04 fra Scleroseforeningen

7

Tidsplan over udvalgets behandling af

beslutningsforslaget

8

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 17/2-04

fra De Samvirkende Invalideorganisationer, fra socialministeren

Svar på spm. 21 om, hvordan ministeren vil sikre, at alle

borgere modtager hjælp i fornødent omfang, fra socialministeren

9

Svar på spm. 2 om, hvilke henvendelser ministeren har

modtaget fra handicaporganisationer angående reglerne om

hjemmepleje/ledsageordning,

fra socialministeren

Svar på spm. 3, om hjælpeordning efter servicelovens § 77

kan bevilges i alle tilfælde, fra socialministeren

Svar på spm. 4, om en hjælpeordning kun kan bevilges,

hvis behovet overstiger et bestemt niveau, f.eks. 20, 40 eller 60 timer pr.

uge, fra socialministeren

Svar på spm. 5 om, af hvilken bestemmelse i serviceloven

det fremgår, at man har krav på den hjælp, man har behov for, fra

socialministeren

Svar på spm. 6 om bestemmelserne i servicelovens §§ 71-78

og 84, fra socialministeren

Svar på spm. 7, om regeringens princip om valgfrihed kommer

til udtryk i servicelovens §§ 71-78, fra socialministeren

Svar på spm. 8, om det efter grundtakstmodellen er

kommunen eller amtet, der skal træffe beslutning om hjælp efter servicelovens

§ 77, fra socialministeren

Svar på spm. 9 om, hvilke andre bestemmelser end

servicelovens § der

kan anvendes for

personer med behov for hjælp i eget hjem, fra socialministeren

Svar på spm. 10 om, hvilke bestemmelser der anvendes i

praksis for personer i eget hjem med omfattende behov for hjælp, fra

socialministeren

Svar på spm. 11 om indhentelse af udtalelse fra Horsens

Kommune, Hillerød Kommune, Nørre Snede Kommune og Odense Kommune vedrrørende

afslag på anerkendt behov for hjælp, fra socialministeren

Svar på spm. 12, om der er nogen grænse for omfanget

afpraktisk bistand, der kan bevilges efter servicelovens § 84, fra

socialministeren

Svar på spm. 13, om formen for dækning af et behov for

hjælp har betydning for, om modtageren bliver berettiget til bevilling efter

servicelovens § 84, fra socialministeren

Svar på spm. 14 om, hvilke muligheder den enkelte bruger

har, hvis en ansøgning om hjælp ikke imødekommes, fra socialministeren

Svar på spm. 15, om ministeren er enig i, at det aldrig

har været Folketingets mening, at behov for hjælp i en bestemt gruppe ikke

skal kunne imødekommes, fra socialministeren

Svar på spm. 16, om ministeren mener, at kommunerne skal

eller bør være klar over Folketingets holdning til at imødekomme særlige

behov, til socialministeren

Svar på spm. 17, om ministeren er enig i, at den enkelte

borger har krav på hjælp, fra socialministeren

Svar på spm. 18, om ministeren vil præcisere over for

kommunerne, hvad der er »borgernes ret og pligt«, fra socialministeren

Svar på spm. 19 om, hvad ministeren vil foretage sig i de

sager, hvor flere brugere ikke har fået dækket merudgifter, sådan som de har

ret til, fra socialministeren

Svar på spm. 20 om at indhente kommentar fra De

Samvirkende Invalideorganisationer og tre handicaporganisationer om sagerne

om manglende dækning af merudgifter, fra socialministeren

Svar på spm. 22 om kommentar til artiklen »Idiotisk

selvstyre« i Politiken den 4. marts 2004, fra socialministeren

10

1. udkast til betænkning

11

1. udkast til beretning

12

2. udkast til beretning

13

3. udkast til beretning

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

socialministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1 og 5 og socialministerens svar herpå er optrykt

efter ønske fra SF.

Spørgsmål 1:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. februar 2004 fra

De Samvirkende Invalideorganisationer, jf. B 17 – bilag 1.

Svar:

DSI peger i sit brev på, at bevilling af personlig og praktisk

hjælp, praktisk bistand til udførelse af nødvendige opgaver i hjemmet samt

ledsagelse og vedligeholdelse af fysisk færdigheder beror på lokale

tilfældigheder.

Problemerne opstår typisk ifølge DSI, fordi de enkelte

bestemmelser i serviceloven ikke er indbyrdes afstemt hinanden. Og fordi et

behov, som er erkendt af kommunen, ikke kan i mødekommes på grund af

kommunens

fortolkning af de gældende bestemmelser.

DSI ønsker med sit brev en bindende tilkendegivelse, der

forpligter kommunerne til at dække behovene, og som giver mennesker med

funktionsnedsættelse en retsstilling, der gør det muligt at få medhold i

ankesystemet, hvis en sådan hjælp ikke stilles til rådighed.

Det er min opfattelse, at den gældende udformning af de

handicapkompenserende bestemmelser giver en stor frihed i den konkrete

tilrettelæggelse af ydelserne. Med den måde vores ydelsessystem er bygget op

på, hvor det er muligt at kombinere pengeydelse med naturalydelse, er det

efter

min opfattelse muligt at tage vidtgående hensyn til den enkelte borger, når

hjælpen skal udmåles.

Det kan dog ikke afvises, at det helhedssyn og den

fleksibilitet, som loven hjemler, ikke altid kommer til udtryk i det daglige

arbejde. Og i den situation foreligger der ikke et egentlig retskrav for

borgeren om, at muligheden for fleksibilitet kan afprøves.

Jeg er imidlertid langt fra sikker på, at problemet kan

afhjælpes ved en lovændring.

Socialministeriet vil derfor tage kontakt til DSI med henblik på

dels at få afdækket problemstillingen nærmere, dels at få fremdraget

eksempler

fra forskellige kommuner, der kan virke som inspiration.

I drøftelserne med DSI vil endvidere kunne indgå iværksættelse

af forsøg i nogle udvalgte kommuner. Forsøgene skulle have til formål at

fremme

en mere helhedsorienteret og brugerfokuseret sagsbehandling.

Spørgsmål 5:

I hvilken bestemmelse i serviceloven fremgår det, at man som

bruger har krav på, at kommunen bevilger den hjælp, man har behov for?

Svar:

I servicelovens § 67, som angiver formålet med hjælp til voksne,

fremgår, at formålet med indsatsen til voksne med nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne er at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud

afpasset

efter den enkeltes særlige behov.

Indsatsen skal således tage udgangspunkt i en helhedsvurdering

af forholdene for den enkelte. Dette indebærer, at det er en forpligtelse

ikke

at se på den enkelte ydelse isoleret, men at se på helheden med henblik på at

sikre en sammenhæng mellem ydelserne.

Hertil kommer kompensationsprincippet, som er et almindeligt og

centralt princip, når man taler om ligebehandling og ligestilling af

handicappede med andre borgere. Kompensation betyder, at personer med nedsat

funktionsevne i videst mulig omfang skal kompenseres for følgerne af deres

nedsatte funktionsevne eller sagt med andre ord, personer med nedsat

funktionsevne skal have den hjælp, de har behov for som følge af deres

handicap.

Formålsbestemmelsen i servicelovens § 67 sammenholdt med

kompensationsprincippet og de enkelte bestemmelser, hvori de konkrete ydelser

er nævnt, understreger, at kommunerne er forpligtet til at yde en indsats

overfor voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og de udgør

tilsammen

den forpligtelse, som kommunerne har til at yde hjælp. Kommunerne kan derfor

ikke vælge, om de vil yde hjælp til voksne med nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, men de har selvfølgelig en betydelig frihed i valget af metode

og serviceniveau.

Lignende dokumenter