Spring til indhold

Retsinformation

Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om værdipapirhandel, m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) med flere love

2003/1 ÆF3 214Ændringsforslag til 3. behandlingFolketinget5. oktober 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ændringsforslag stillet den 28. maj 2004

Ændringsforslag

til 3. behandling af

Forslag til lov om

ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om

finansiel virksomhed, lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af

årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) med flere love

(Ændring af Finanstilsynets og Fondsrådets

kompetenceområder, Fondsrådets sammensætning, kontrol af visse virksomheders

overholdelse af regler for finansiel information, SE-selskaber)

[af

økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

Af

økonomi- og erhvervsministeren:

Til § 2

1)

Det under

nr. 13

foreslåede

§ 361, stk.

1, nr. 15,

affattes således:

»15) Finansielle virksomheder,

som har udstedt værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en

fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, og

hvis markedsværdi af de noterede eller handlede værdipapirer er på 1 mia. kr.

og derover ultimo året, betaler 40.000 kr. årligt. Tilsvarende finansielle

virksomheder med en markedsværdi af de noterede eller handlede værdipapirer

på

250 mio. kr. og derover, men under 1 mia. kr. ultimo året, betaler 20.000 kr.

Læs alt

årligt, og finansielle virksomheder med en markedsværdi af de noterede eller

handlede værdipapirer på under 250 mio. kr. ultimo året betaler 10.000 kr.

årligt.

Afdelinger af investeringsforeninger og specialforeninger, som har udstedt

værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller

hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, betaler 5.000 kr.

årligt.«

[Ændring af opkrævningsmetode og graduering]

Til § 4

2)

Det under

nr. 5

foreslåede

§ 156, stk.

3,

affattes således:

»Stk. 3.

Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen opkræver hos hver børsnoteret virksomhed en årlig afgift

for den med loven forbundne kontrolaktivitet, jf. § 159 a. Virksomheder,

hvis markedsværdi af de noterede eller handlede værdipapirer er på 1 mia. kr.

eller derover på balancedagen, betaler 45.000 kr. årligt. Virksomheder med en

markedsværdi af de noterede eller handlede værdipapirer på 250 mio. kr. eller

derover, men under 1 mia. kr. på balancedagen, betaler 30.000 kr. årligt,

mens

virksomheder med en markedsværdi af de noterede eller handlede værdipapirer

på

under 250 mio. kr. på balancedagen betaler 15.000 kr. årligt. Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om opkrævning af sådanne

afgifter.

Det kan herunder bestemmes, at der kan fastsættes gebyr for rykkerbreve ved

for

sen betaling. Afgifterne kan inddrives ved udpantning.«

[Ændring af opkrævningsmetode og graduering]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

I det oprindelige forslag er afgiften, som pålægges børsnoterede

finansielle virksomheder samt børsnoterede virksomheder omfattet af

årsregnskabsloven fastsat til 30.000 kr. for alle de omhandlede virksomheder

uanset størrelse.

For at imødekomme de ønsker, der har været fremsat om en

gradueret opkrævning af afgiften til finansiering af regnskabskontrollen,

foreslås det, at afgiften for den enkelte børsnoterede virksomhed beregnes ud

fra markedsværdien af virksomhedens noterede eller handlede værdipapirer på

balancedagen. Markedsværdien for aktier vil være de pågældende aktiers

kursværdi på balancedagen, mens markedsværdien for obligationer vil være

kursværdien af den cirkulerende obligationsmængde på balancedagen.

Baggrunden for at ændre afgiften fra et fast beløb til et

gradueret beløb er, at det derved bliver muligt at indføre en

afgiftsberegning,

der tager hensyn til den børsnoterede virksomheds størrelse, således at

afgiftsbeløbet reduceres for mindre børsnoterede virksomheder og forøges for

de

større børsnoterede virksomheder. Ved at differentiere afgiften efter

virksomhedens størrelse vil man tilgodese hensynet til mindre virksomheders

muligheder for børsnotering.

Det er fundet hensigtsmæssigt at anvende markedsværdien af

virksomhedens noterede værdipapirer på balancedagen i det foregående

regnskabsår som beregningsgrundlag for den opkrævede afgift. Denne værdi er

en

entydig værdi, som fremgår af de officielle kurslister på Københavns

Fondsbørs

og andre autoriserede markedspladser. Desuden er denne værdi tilgængelig,

uanset hvilken dato virksomheden har balancedag.

For at der ikke skal kunne rejses tvivl om regnskabskontrollens

uafhængighed, er det fundet hensigtsmæssigt ikke at anvende regnskabsmæssige

tal som beregningsgrundlag for afgiftens størrelse, da eksempelvis

nettoomsætning, balancesum og egenkapital alle er poster, som kan påvirkes af

konklusionerne på den udførte kontrol.

Det er heller ikke fundet hensigtsmæssigt at anvende

aktiekapitalens størrelse som beregningsgrundlag for den opkrævede afgift, da

ikke alle noterede virksomheder er aktieselskaber. Endvidere er der ofte ikke

sammenhæng mellem virksomhedskapitalens størrelse og regnskabernes

kompleksitet.

Opkrævningen af afgifter hos investeringsforeninger foreslås

udvidet til også at omfattet specialforeninger, idet disse foreninger også

kan

udstede værdipapirer, som kan optages til notering på en fondsbørs eller til

handel på en autoriseret markedsplads.

Det skønnes, at den totale afgift, der opkræves for de

finansielle virksomheder efter lovforslagets § 2, nr. 11 og 12, vil fortsat

indbringe ca. 3,3 mio. kr., som anført i afsnit 3 i de almindelige

bemærkninger

til lovforslaget.

Omlægningen af afgiftsberegningen betyder, at udgiften for en

finansiel henholdsvis en ikke-finansiel virksomhed bliver forskellig. Dette

skyldes, at de samlede udgifter til Finanstilsynet og Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen er uforandrede, samtidig med at der er forskel på antallet

af

selskaber og disses størrelse i de to grupper af selskaber, og at de

finansielle

virksomheder i øvrigt finansierer opgaver i Finanstilsynet, som også kan

bruges

i regnskabskontrollen.

For så vidt angår børsnoterede virksomheder omfattet af

årsregnskabsloven, skønnes det, at afgiften fortsat vil indbringe ca. 4,2

mio.

kr. som anført i afsnit 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Afgiftsprovenuet til Finanstilsynet og Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen vil dog variere, hvis markedsværdierne samlet ændres. Hvis

markedsværdierne ændres væsentligt, således at afgiftsprovenuet bliver

væsentligt ændret, vil den foreslåede afgiftsstørrelse blive taget op til

revision.

Lignende dokumenter