Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget (Udvidelse af kredsen af personer med dansk indfødsret, der under ophold i udlandet anses for at have fast bopæl i riget, og afkortelse af fristen for optagelse på valglisten, for så vidt angår vælgere, der opholder sig i udlandet eller tilflytter fra udlandet)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 27. maj 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om valg til Folketinget
(Udvidelse af kredsen af personer med dansk indfødsret, der
under ophold i udlandet anses for at have fast bopæl i riget, og afkortelse
af
fristen for optagelse på valglisten, for så vidt angår vælgere, der opholder
sig i udlandet eller tilflytter fra udlandet)
[af
indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke
;Rasmussen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Indenrigs- og
sundhedsministeren har stillet ændringsforslag nr. 3. Dansk Folkepartis
medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 2 og 4.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 11. december 2003 og var til 1.
behandling den 15. januar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Kommunaludvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 7. november 2003 dette
udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 28. Den 11. december 2003
sendte
indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom
til udvalget.
Læs alt
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Danes Worldwide/Dansk Samvirke og
Valgretsforeningen i Danmark.
Deputationer
Endvidere har Danes Worldwide/Dansk Samvirke og
Valgretsforeningen i Danmark mundtligt over for udvalget redegjort for deres
holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til indenrigs- og
sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af DF og RV) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med det af indenrigs- og
sundhedsministeren stillede ændringsforslag og vil stemme imod de af DF
stillede ændringsforslag.
Venstre og Det Konservative Folkeparti har naturligvis fortsat
samme ønske om at udvide kredsen af personer med dansk indfødsret, der har
valgret til Folketinget uanset udlandsophold, som da regeringen tiltrådte.
V og KF må imidlertid samtidig konstatere, at det på baggrund af
den betænkning, Valgretsudvalget har afgivet, ikke er muligt at realisere
dette
ønske inden for grundlovens rammer. Valgretsudvalget fik til opgave af
regeringen at undersøge mulighederne for, hvorledes kredsen af personer med
dansk indfødsret, der under ophold i udlandet har valgret til Folketinget, i
videst muligt omfang kan udvides inden for rammerne af grundloven. Det har
været Valgretsudvalgets vurdering, at en udvidelse af kredsen af personer med
dansk indfødsret, der under ophold i udlandet opfylder bopælskravet i
grundloven, kun kan komme på tale for personer, der forholdsvis kortvarigt og
midlertidigt har taget ophold i udlandet. Valgretsudvalget har i
overensstemmelse hermed fundet, at personer med dansk indfødsret, der har til
hensigt at vende tilbage til riget inden for en længere periode end 2 år
efter
udrejsen, og som ikke hører til de grupper, der er opregnet i den gældende
folketingsvalglovs
§ 2, ikke kan anses for at have fast bopæl i riget, jf. betænkning nr.
1432/2003, side 293-309, 316-318, 321 og 322. Det er samtidig
Valgretsudvalgets
opfattelse, at grundlovens bopælskrav ikke er i strid med EU-retten, jf.
betænkningens side 154-156, hvilket Justitsministeriet kan henholde sig til,
jf. indenrigs- og sundhedsministerens besvarelse den 6. april 2004 af §
20-spørgsmål nr. S 2616 stillet af Poul Nødgaard (DF) (L 114 – bilag
10).
V og KF er klar over, at andre juridiske eksperter har givet
udtryk for en anden fortolkning af grundlovens bopælskrav og af EU-rettens
krav
til de danske valgregler. På baggrund af Valgretsudvalgets betænkning hersker
der imidlertid ikke den fornødne sikkerhed for, at det vil være i
overensstemmelse
med grundlovens bopælskrav, at personer med dansk indfødsret, der har til
hensigt at vende tilbage til riget inden for en længere periode end 2 år
efter
udrejsen, og som ikke hører til de grupper, der er opregnet i den gældende
folketingsvalglovs § 2, anses for at have fast bopæl i riget.
V og KF må med denne begrundelse stemme imod ændringsforslagene
fra DF, uanset at V og KF kan tilslutte sig DF’s ønske om at give
valgret til
personer med dansk indfødsret, der tager til udlandet, og som har tænkt sig
at
vende tilbage til Danmark inden 12 år efter udrejsen.
V og KF vil imidlertid fortsat arbejde for på længere sigt at
give valgret i et videre omfang til personer med dansk indfødsret, der
opholder
sig i udlandet. Hvis det på længere sigt viser sig muligt at realisere dette
ønske, vil V og KF på ny tage sagen op. Hvis en ændring af grundloven bliver
aktuel, vil V og KF derfor arbejde for, at det bliver muligt inden for den
nye grundlovs
rammer at realisere dette ønske.
Socialistisk Folkepartis lægger vægt på den argumentation, der
ligger i betænkning nr. 1432/2003, og hvis konklusioner er meget grundigt
underbygget. Betænkningen er i virkeligheden en videnskabelig redegørelse og
den
første og eneste grundige gennemgang af tolkningen af begrebet »fast bopæl i
riget« med inddragelse af alle forarbejderne til ikke mindst 1849-grundloven.
SF har godt nok konstateret, at der er andre, der har en anden tolkning. Men
den bygger ingenlunde på lignede grundige analyser og kan efter SF’s
opfattelse
reelt ikke bruges som argumentation i denne sammenhæng.
SF mener selvfølgelig, at grundloven skal fortolkes, og at den
over tid er tolket forskelligt. Men der er naturligvis også grænser, og
betænkning
nr. 1432 argumenterer grundigt og velunderbygget for, at der er grænser her,
hvis man skal holde sig inden for grundlovens rammer. Men det viser
selvfølgelig
også, at vil man gå længere, må man ændre grundloven.
Et
mindretal
i
udvalget (DF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag. Selv om de af mindretallet stillede
ændringsforslag ikke vedtages, vil mindretallet stemme for lovforslaget ved
3.
behandling.
Dansk Folkeparti skal henvise til grundlovens § 29, som – i modsætning
til de fleste andre landes lovgivning – stiller krav om »fast ophold i
riget«
som betingelse for at kunne opnå valgret ved folketingsvalg. De fleste andre
lande kræver alene statsborgerskab som betingelse. Det gælder f.eks. næsten
alle europæiske lande og USA.
Betingelsen om fast ophold i riget er – inden for grundlovens
rammer – blevet forstået sådan, at danske statsborgere, der opholder sig
midlertidigt i udlandet, anses for at opfylde betingelsen, såfremt de
pågældende er ansat af og udsendt af en dansk offentlig myndighed eller en
herværende virksomhed eller opholder sig i udlandet som ansat i en
international organisation eller gør tjeneste i en dansk hjælpeorganisation
eller opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed eller af helbredsmæssige
grunde
m.v.
Uanset denne fortolkning, sådan som den er udmøntet i
folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 1-6, er der i dag et betydeligt antal
danske statsborgere anslået til omkring 100.000 personer – der ikke kan
deltage
i folketingsvalg, uanset at deres udlandsophold i realiteten kun er af
midlertidig karakter. For en stor del af disse danske statsborgere gælder, at
de har bevaret en nær tilknytning til Danmark, bl.a. gennem erhvervsmæssig
virksomhed, ved at opretholde helårs- eller fritidsbolig i Danmark eller ved
at
betale skatter til Danmark.
Hertil
kommer, at behovet for at kunne opretholde sine borgerlige rettigheder –
herunder retten til at stemme ved folketingsvalg – bør imødekommes
gennem en
tidssvarende lovgivning, der er afpasset efter samtidens forhold, herunder
den
øgede mobilitet, it-teknologi m.v., der gør det helt naturligt, at danskere i
kortere eller længere perioder tager midlertidigt ophold i udlandet.
Der er derfor behov for en lempelse af den hidtidige, meget
restriktive fortolkning af grundlovens § 29.
Der har da også i de senere år været en bred og en voksende
politisk interesse for at omdefinere kravet om fast ophold i riget. Så sent
som
i regeringsgrundlaget fra 2001 for den nuværende regering fastslås således:
»Regeringen ønsker at ændre lovgivningen, så det ikke er
ansættelsesforholdene, men i stedet den reelle tilknytning til Danmark, der
er
afgørende for, om personer opnår stemmeret. Alle personer, der for en periode
på 12 år arbejder i udlandet, men som har tænkt sig at vende tilbage til
Danmark, skal have mulighed for at opretholde stemmeretten i den periode,
vedkommende måtte opholde sig i udlandet. På den måde undgås unødige
bureaukratiske komplikationer i forbindelse med ansøgningen om opretholdelse
af
stemmeret.«
DF finder, at
lovforslaget om en 2-års-regel er helt utilstrækkeligt. Efter det oplyste vil
kun ca. 1.000 danske statsborgere være omfattet af lempelsen.
Betænkning nr. 1432/2003
(Valgret under udlandsophold), der ligger til grund for lovforslaget,
dokumenterer efter mindretallets opfattelse ikke, at en 2-års-regel er den
mindst restriktive fortolkning, der er mulig inden for grundlovens rammer.
For det første fremgår det, at et mindretal på 2 af udvalgets 6
medlemmer har fundet, at meget taler for, at en 12-års-regel kan gennemføres
inden for grundlovens rammer. Disse udvalgsmedlemmer har lagt vægt på, at en
sådan ordning ville svare til den praksis, som konsekvent og i en lang
periode
fra 1980 til 2003 har været fulgt af Valgretsnævnet, og at der på denne
baggrund måtte kræves meget sikre holdepunkter for at fastslå, at en sådan
praksis ikke kan lovfæstes.
For det andet
foretager udvalgets flertal ikke nogen egentlig juridisk fortolkning og
herunder ingen formålsfortolkning, men henviser alene til en »naturlig
sproglig
forståelse« af ordene. Hertil må bemærkes, at ordene »fast bopæl i riget« er
skrevet i en tidsperiode, hvor den internationalisering og mobilitet, vi
kender
i dag, ikke kunne forudses, og derfor ikke har haft indflydelse på ordvalget.
En fortolkning, der udelukkende bygger på ordenes sproglige indhold, er
derfor
ikke særlig vejledende i forbindelse med det problem, der er påvist.
DF peger på, at flere eksperter, der ikke var medlemmer af
udvalget, bl.a. professor, dr. jur. Hjalte Rasmussen og kontorchef, lic. jur.
Peter Vestergaard, har givet udtryk for, at begrænsning i adgangen til at
afgive stemme ved et folketingsvalg er i strid med de i EU gældende
principper
om retten til fri bevægelighed, fri etableringsret m.v.
DF gør endvidere opmærksomheden på de synspunkter, der er
formuleret af professor, dr. jur. Peter Germer i et notat til Folketingets
Kommunaludvalg af 6. september 2001. (Bilag 43 til beslutningsforslag nr. B
144, folketingsåret 2000-01). Heri citeres fra Germers »Statsforfatningsret«,
3.
udgave, 2001, kapitel 3:
»Udtrykket fast bopæl i riget omfatter bopæl i alle dele af
riget, herunder Færøerne og Grønland. Nogen nærmere præcisering af, hvad der
skal forstås ved »fast bopæl«, findes ikke i grundloven. Folketingsvalglovens
§
2 har udvidet bopælsbegrebet i betragtelig grad. Disse udvidelser må i dag
anses for dækket af forfatningsretlig sædvane. Hvis samfundsudviklingen
tilsiger det, må lovgivningsmagten kunne udvide bopælsbegrebet yderligere,
men
administrative myndigheder og domstolene kan ikke gå ud over lovgivningens
grænser i deres fortolkning af bopælsbegrebet.«
I notatet til Kommunaludvalget skriver Germer herom:
»Hvis lovgivningsmagten finder, at udlandsdanskere – på grund af
samfundsudviklingen og den tekniske udvikling – i otte år efter
fraflytning må
anses for at have bevaret en tilknytning til Danmark, der kan sidestilles med
fast bopæl i riget, vil jeg mene, at der kan argumenteres for, at en sådan
lov
ud fra en formålsfortolkning vil være forenelig med grundlovens § 29, stk.
1.«
DF finder sammenfattende, at der er vægtige argumenter, der
taler for, at udvidelsen af kredsen af danske statsborgere ved ændring af
folketingsvalglovens § 2 skal gå længere end foreslået af regeringen. DF har
derfor stillet ændringsforslag, hvorved det sikres, at udlandsdanskere anses
for at have fast bopæl i riget, såfremt de agter at vende tilbage til riget
inden for 12 år efter udrejsen.
Et
andet mindretal
i
udvalget (RV) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til
lovforslaget
og de stillede ændringsforslag.
Det Radikale Venstre ønsker, at danske statsborgere, der
bosætter sig i udlandet, og som bevarer deres statsborgerskab, skal have
bedre
muligheder for at bevare deres stemmeret til Folketinget end tilfældet er i
dag. Mere end 20 års praksis med at give stadig flere grupper af
udlandsdanskere dispensation fra grundlovens bopælskrav har efter vor
opfattelse udviklet sig til et uigennemskueligt væv af
afgørelser, der må forekomme udlandsdanskerne
tilfældigt og vilkårligt. RV har derfor med forventning set frem til mere
ensartede regler på området og en væsentlig udvidelse af stemmeretten. Ved
VK-regeringens tiltrædelse blev der givet et klart løfte om, at dette ville
ske.
Det foreliggende lovforslag er en skuffelse for alle, der havde
håbet på et gennembrud på området. Det ekspertudvalg, hvis betænkning ligger
til grund for lovforslagets meget restriktive 2-års-grænse, mener endda, at
den
hidtidige praksis har udviklet sig for langt. Man kan derfor frygte, at den
mulighed for dispensation, der gennem årene har udviklet sig, jf.
folketingsvalglovens § 2, fremover vil blive forvaltet mere restriktivt.
Udlandsdanskerne risikerer hermed at komme fra asken til ilden.
Et stort flertal i Folketinget ønsker at danske statsborgere i
udlandet skal kunne bevare deres stemmeret i længere tid.
Ændringsforslaget om en længere periode har
modtaget mange pæne ord, men flertallet ønsker alligevel at følge
ekspertudvalgets anbefaling på 2 år, uanset at man er klar over, at andre
juridiske
eksperter har en anden fortolkning end udvalget.
RV vil fortsat arbejde for at danske statsborgere bevarer deres
stemmeret, også selv om de opholder sig længere tid i udlandet. Med det
foreliggende lovforslag løses stort set ingen problemer, og
selv et meget velvilligt flertal i
Folketinget vil ikke kunne bringe sagen videre, fordi der nu er lagt en meget
restriktiv fortolkning af grundlovens bopælskrav til grund.
De mange danske statsborgere, der bor og arbejder i udlandet er
i pagt med internationaliseringen af både det økonomiske og politiske liv.
Det
er den danske grundlov imidlertid ikke, og de tusindvis af danskere, der med
rette føler sig demokratisk umyndiggjort, har herefter kun ét at håbe på: en
grundlovsændring.
Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et
mindretal
(DF):
Til § 1
1)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 2, stk. 3,
ændres »2 år« til: »12 år«.
[12-års-grænse for valgret for personer med ophold i udlandet]
2)
Nr.
4
udgår.
[Ens regler for optagelse på valgliste for personer omfattet af
§ 2, stk. 1-4]
Til § 2
Af
indenrigs- og sundhedsministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af RV):
3)
I
stk. 1
ændres »1. april« til: »1. juli«.
[Ændret ikrafttræden]
Af
et
mindretal
(DF):
4)
I
stk. 2
ændres »nr. 1-4,« til: »nr. 1-3,«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at personer med dansk indfødsret, der agter at
vende tilbage til riget inden for 12 år efter udrejsen, samt de med disse
personer samlevende ægtefæller, registrerede partnere og ugifte samlevende
med
dansk indfødsret bevarer stemmeretten i 12 år efter udrejsen. Det gælder
uanset
formålet med udlandsopholdet.
Ved at grænsen sættes ved 12 år, bliver der mulighed for
ligebehandling af personer, som er omfattet af § 2, stk. 2, og personer, som
bliver omfattet af § 2, stk. 3, i overensstemmelse med en praksis i
Valgretsnævnet,
som i mange år bevilgede valgret i 12 år.
En valgret på 12 år vil desuden være mere i overensstemmelse med
»Regeringsgrundlaget fra 26. november 2001«, som regeringen synes at have
glemt. Her gav regeringen et løfte om, at »
Alle personer, der for en periode på 12 år arbejder i
udlandet, men som har tænkt sig at vende tilbage til Danmark, skal have
mulighed for at opretholde stemmeretten i den periode, vedkommende måtte
opholde sig i udlandet. På den måde undgås unødigt bureaukratiske
komplikationer i forbindelse med ansøgningen om opretholdelse af stemmeret.«
Imidlertid
har regeringen i stedet for at holde dette løfte nedsat et udvalg af
juridiske
eksperter til at vurdere, hvad der i grundlovens § 29 skal anses for »fast
bopæl«. Et flertal i Valgretsudvalget (på 4 ud af 6 medlemmer) har skønnet,
at
grænsen går ved 2 år. Regeringen har herefter valgt at følge dette skøn og
foreslå en 2-års-grænse for stemmeretten. Dette er sket, uanset at andre
fremtrædende juridiske eksperter stiller spørgsmål ved, om en grænse på 2 år
er
mere i overensstemmelse med grundloven end f.eks. en grænse på 8 eller 12 år.
At sætte grænsen ved 2 år på baggrund af et skøn, som der fra
flere sider sættes spørgsmål ved, er en krænkende udelukkelse af en stor
gruppe
af danskere, som arbejder i udlandet for at dygtiggøre sig, og som er et
stort
aktiv for det danske samfund, når de efter en årrække vender hjem.
Til nr. 2 og 4
Det vil være rimeligt, at der gælder ens regler med hensyn til
afgørelse om optagelse på folketingsvalglisten, uanset om der er tale om
personer, der er omfattet af § 2, stk. 1, 2, 3 eller 4.
Til nr. 3
Da det ikke har været muligt at nå at gennemføre
lovgivningsprocessen så betids, at loven kan træde i kraft den 1. april 2004
eller eventuelt den 1. maj 2004, foreslås ikrafttrædelsestidspunktet udsat
til
den 1. juli 2004.
Som anført i
lovforslagets specielle bemærkninger er baggrunden for det i lovforslagets §
2,
stk. 1, anførte ikrafttrædelsestidspunkt den 1. april 2004, at lovforslaget
dermed kunne få virkning ved Europa-Parlaments-valget den 13. juni 2004. Nye
regler, der skal finde anvendelse ved et bestemt valg, herunder
Europa-Parlaments-valget den 13. juni 2004, skal være vedtaget og sat i
kraft,
ikke blot i passende tid forud for valgdagen, men også i passende tid forud
for
de tidsfrister for forberedelsen af valget, der er relevante i relation til
de
nye regler – i dette tilfælde tidsfristen for optagelse på og
udarbejdelse af
valglister. Denne tidsfrist indtræder efter gældende regler den 28. maj 2004
for Europa-Parlaments-valget den 13. juni 2004. Ved et
ikrafttrædelsestidspunkt, der ligger væsentligt tættere på den 28. maj 2004
end
den 1. april 2004, vil der ikke være den fornødne tid til at gennemføre de
nye
regler. På den baggrund foreslås tidspunktet for lovens ikrafttrædelse udsat
til den 1. juli 2004.
Thor Gunnar Kofoed (V)
Gudrun Laub (V)
Ester Larsen (V)
Marianne Pedersen (V)
nfmd.
Jens Vibjerg (V)
Uno Larsson (DF)
Poul Nødgaard (DF)
fmd.
Knud Erik Kirkegaard (KF)
Helle Sjelle (KF)
Arne Toft (S)
Inger Bierbaum (S)
Jørn Pedersen (S)
Karen J. Klint (S)
Ole Stavad (S)
Kristen Touborg (SF)
Elisabeth Arnold (RV)
Line Barfod (EL)
Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit
Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 114
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
2
Henvendelse af 21/11-03 fra Valgretsforeningen i Danmark
3
Henvendelse af 12/1-04 fra Valgretsforeningen i Danmark
4
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Spm. 1 om ret til at stemme inden for 2 år efter udrejse
er mere i overensstemmelse med grundloven end ret til at stemme inden for 5
eller 10 år, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 2 om en vurdering af bopælskravet i grundlovens §
29, til indenrigs- og sundhedsministeren
6
Henvendelse af 30/1-04 fra Danes Worldwide/Dansk Samvirke
7
Materiale udleveret af Danes Worldwide/Dansk Samvirke
under foretræde for udvalget den 5/2-04
8
Svar på spm. 1, om ret til at stemme inden for 2 år efter
udrejse er mere i overensstemmelse med grundloven end ret til at stemme inden
for 5 eller 10 år, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 2 en vurdering af bopælskravet i grundlovens
§ 29, fra indenrigs- og sundhedsministeren
9
1. udkast til betænkning
10
Besvarelse af § 20-spørgsmål nr. S 2616, S 2617 og S 2694
fra indenrigs- og sundhedsministeren
11
Ændringsforslag, fra indenrigs- og sundhedsministeren
12
2. udkast til betænkning
13
3. udkast til betænkning
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (11. december 2003) - L 114 Retsinformation · 11. december 2003
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af udenlandsdanskeres valgret Retsinformation · 6. november 2001
- Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget (Udvidelse af kredsen af personer med dansk indfødsret, der under ophold i udlandet anses for at have fast bopæl i riget, og afkortelse af fristen for optagelse på valglisten, for så vidt angår vælgere, der opholder sig i udlandet eller tilflytter fra udlandet) Retsinformation · 4. juni 2004
- Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg på Færøerne Retsinformation · 5. december 2023
- Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland Retsinformation · 15. september 2023
- Beretning om klager i forbindelse med folkeafstemning den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning Retsinformation · 23. december 2015