Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (Udvidet adgang, supplerende adgangskriterier og større fleksibilitet)

2003/1 BTL 226Betænkning over lovforslagFolketinget24. maj 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 18. maj 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om grundlæggende social- og

sundhedsuddannelser

(Udvidet adgang, supplerende adgangskriterier og større

fleksibilitet)

[af undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 31. marts 2004 og var til 1.

behandling den 27. april 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Uddannelsesudvalget.

Udvalget anmoder om, at lovforslaget henvises til fornyet

udvalgsbehandling efter 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og undervisningsministeren sendte den 27. januar 2004 dette udkast

til

udvalget, jf. alm. del – bilag 163. Den 2. april 2004 sendte

undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til

udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Forbundet af Offentligt Ansatte,

Sammenslutningen af ledere ved de grundlæggende social- og

sundhedsuddannelser og

Udvalget for de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser.

Læs alt

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Forbundet af Offentligt Ansatte mundtligt over for

udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 11 spørgsmål til undervisningsministeren

til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF, KF, EL og KD) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis

medlemmer af udvalget noterer sig, at undervisningsministeren har

tilkendegivet, at lovforslaget ikke indebærer en forringelse af de

grundlæggende social- og sundhedsuddannelsers niveau.

Lovforslaget indeholder nye

bemyndigelser for ministeren til at fastsætte nærmere regler om adgangskrav

med

hensyn til danskkundskaber og til vurdering af ansøgeres realkompetence samt

til at fastsætte generelle supplerende kvalifikationskriterier for optagelse

af

ansøgere. Partierne understreger, at de gældende lovfæstede adgangskrav er

uændrede.

Til grundforløbet er der fortsat ingen

faglige adgangskrav. Adgangskravene til social- og sundhedshjælperuddannelsen

eller den pædagogiske grunduddannelse er fortsat efter lovens § 11:

–

Et gennemført

grundforløb,

–

1 års uddannelses-

eller erhvervserfaring, der er opnået efter undervisningspligtens ophør,

–

anden relevant

erfaring, herunder grundforløb i erhvervsuddannelserne, eller

–

tilsvarende

kvalifikationer erhvervet i udlandet.

Partierne er enige i lovforslagets

bemærkninger, hvor der er redegjort for, hvordan bemyndigelserne forventes

anvendt. Det fremgår heraf, at der vil blive fastsat

regler om, at

skolen kan kræve af ansøgere ved optagelsen til social- og

sundhedshjælperuddannelsen og til den pædagogiske grunduddannelse, at de

besidder danskkundskaber på et nærmere angivet niveau. Reglerne skal dels

bidrage

til, at eleverne kan følge undervisningen i skole og praktik og dels give

ansøgere med anden etnisk baggrund end dansk, som opfylder kravene, sikkerhed

for, at de ikke afvises med henvisning til manglende danskkundskaber.

Fastsættelse af et bestemt niveau for

de krav om danskkundskaber, som skolerne kan stille, skal give både den

enkelte

ansøger og skolen sikkerhed for, at det dansksproglige niveau er

tilstrækkeligt

til, at ansøgeren kan gennemføre uddannelsen på tilfredsstillende vis. S

kolernes

krav til ansøgernes sprogfærdigheder er meget forskellige. Forslaget om

danskprøve har ikke til hensigt at øge eller højne optagelseskravene, men

skal

alene sikre, at ansøgerne ikke møder unødigt høje sprogkrav, når de søger

optagelse.

I pkt. 5 i lovforslagets almindelige

bemærkninger er der givet en udførlig beskrivelse af indholdet af de påtænkte

regler om sprogkrav. Det fremgår bl.a., at skolen i tilfælde, hvor den

finder,

at der er væsentlig usikkerhed med hensyn til, om ansøgeren kan tale og

forstå

dansk i tilstrækkeligt omfang til at gennemføre uddannelsen, skal kunne kræve

dokumentation for ansøgerens sprogkundskaber i dansk.

Det forudsættes fastsat, at

danskkravet skal være opfyldt, hvis prøve i dansk 3 eller lignende prøve er

bestået i henhold til reglerne om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Såfremt ansøgeren har mindst 6

måneders erhvervserfaring inden for et relevant beskæftigelsesområde, typisk

inden for hjemmeplejen eller børnepasningsordninger, vil der alene blive

stillet krav om prøve i dansk 2, idet den pågældende på grundlag af sin

beskæftigelse formodes at kunne anvende det danske sprog på et brugbart

niveau

og navnlig har fået kendskab til fagområdets terminologi.

På den måde sikres det, at prøve i

dansk 2, der vægter beherskelse af dansk i dagligdagssituationer, suppleres

med

et fagrelevant ordforråd og ikke mindst et fagrelevant erfaringsgrundlag.

For ansøgere, der optages på grundforløbet, og som har behov

herfor, vil prøve i dansk 2 indgå i grundforløbet, således at der sikres

samme

dansksproglige kompetencer i det videre uddannelsesforløb, uanset hvilken

adgangsvej der benyttes. Forslaget om et særligt grundforløb for voksne med

behov for undervisning i dansk sprog og kultur- og samfundsforståelse skal

bl.a. ses i denne sammenhæng, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

For Venstre, Dansk Folkeparti og Det

Konservative Folkeparti er det en forudsætning, at uddannelsernes faglige

niveau ikke sænkes.

Det er helt afgørende, at kvaliteten i

servicen og omsorgen for de ældre og syge fastholdes på et højt niveau.

Derfor

skal det faglige niveau i social- og sundhedshjælperuddannelsen også

fastholdes.

Dette gælder også mindstekravene til de færdiguddannedes dansksproglige

niveau.

Det har imidlertid vist sig, at der er

behov for at give uddannelsesmålene et serviceeftersyn med henblik på at

sikre,

at de faglige mål i alle tilfælde er relevante, og at se på, om der er

overflødige krav, som kan lempes eller omformuleres, så målene endnu bedre

end

i den gældende bekendtgørelse rammer netop det faglige niveau, som er

relevant.

Der er i denne sammenhæng nedsat en

arbejdsgruppe med repræsentanter for beskæftigelsesområderne og skolerne, der

skal gennemføre en nøje gennemgang af uddannelsernes mål og fagmål og komme

med

forslag til en justering af målene dels i forhold til det arbejdsmarked,

elever

efter endt uddannelse kommer ud på, dels i forhold til de videre

uddannelsesmuligheder.

Allerede i de gældende regler for de

grundlæggende social- og sundhedsuddannelser er der muligheder for, at elever

med svagere uddannelsesmæssige forudsætninger kan tage grundfagene på lavere

niveauer end de normale. Muligheden er begrundet i, at der ikke ud fra en

videreuddannelsesmålsætning må stilles urimelige barrierer for de elever, der

kun med væsentlige anstrengelser kan gennemføre f.eks. en social- og

sundhedshjælperuddannelse, og for hvem videreuddannelse ikke er et realistisk

perspektiv uden en vis supplering. Det bemærkes herved, at der er tale om

uddannelser,

der henvender sig til en meget varieret målgruppe af elever med meget

forskellige uddannelsesforudsætninger. Det skal derfor sikres, at der ikke

stilles så høje krav, at elever, som er mere praktisk orienterede, holdes ude

fra et beskæftigelsesområde, som har hårdt brug for deres arbejdskraft.

Justeringen vil indebære en udvidelse

af muligheden for at tage fagene dansk og engelsk på et lavere niveau end i

dag, dvs. på niveau med folkeskolens afgangsprøve, og at formalisere en

mulighed

på social- og sundhedshjælperuddannelsen, der allerede eksisterer på

forsøgsbasis, for, at elever, der ikke tidligere har haft undervisning i

engelsk, kan fritages for faget og i stedet få yderligere undervisning i

dansk.

Forslaget om at kunne forlænge skoleundervisningen for den

enkelte elev i social- og sundhedshjælperuddannelsen med indtil 6 ugers

ekstra

skoleundervisning indebærer endvidere, at elever med svagere

uddannelsesmæssige

forudsætninger kan få mulighed for at nå uddannelsens faglige og personlige

mål.

Et

mindretal

i

udvalget (S, SF og RV) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget er enig i

lovforslagets intention om, at flere skal have en uddannelse. SF er enig i,

at

det er vigtigt, at der tilrettelægges uddannelsesforløb, som indebærer, at de

mennesker, der måske ikke umiddelbart har forudsætningerne for at få en

uddannelse, får disse forudsætninger, så de får den ønskede uddannelse. Men

på

baggrund af høringssvarene og ministerens svar på de stillede spørgsmål

finder

SF det ikke nødvendigt at gennemføre dette lovforslag. Mulighederne er

angiveligt allerede til stede, samtidig med at der er er en risiko for, at de

foreslåede ændringer kan svække uddannelsens kvalitet. Da der alligevel skal

ske en revision på baggrund af en evaluering af den nuværende lovs hidtidige

virke, indstiller SF lovforslaget til forkastelse.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Else Winther Andersen (V)

fmd.

Gitte Lillelund Bech (V)

Christian Lund Jepsen (V)

Tina Nedergaard (V)

Louise Frevert (DF)

Karina Sørensen (DF)

Helle Sjelle (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Bodil Kornbek (KD)

Carsten Hansen (S)

Bjarne Laustsen (S)

Jeppe Kofod (S)

Lene Jensen (S)

Thomas Adelskov (S)

Aage Frandsen (SF)

Margrethe Vestager (RV)

nfmd.

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 226

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar samt høringsnotat fra undervisningsministeren

2

Henvendelse af 2/4-04 fra Forbundet af Offentligt Ansatte

3

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 2/4-04 fra

Forbundet af Offentligt Ansatte, til undervisningsministeren

4

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

5

Henvendelse af 22/4-04 fra Udvalget for de Grundlæggende

Social- og Sundhedsuddannelser

6

Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 22/4-04 fra

Udvalget for de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser, til

undervisningsministeren

7

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

8

Spm. 3 om, i hvilket omfang personer med anden etnisk

baggrund er i gang med en SOSU-uddannelse, til undervisningsministeren

Spm. 4, om der ikke på nuværende tidspunkt er gode

muligheder for, at etniske minoriteter uden lovændringer i højere grad kan

komme i gang med SOSU-uddannelsen, til undervisningsministeren

Spm. 5 om, i hvilken grad ministeren er enig med FOA om,

at kvaliteten i uddannelsen svækkes med lovforslaget, til

undervisningsministeren

Spm. 6 om,

hvad

regeringens måltal er for, hvor mange med en anden etnisk baggrund end dansk

der skal ind i SOSU-uddannelserne, til undervisningsministeren

Spm. 7 om opgørelse over, hvor mange personer med anden

etnisk baggrund end dansk der er i forskellige uddannelser, som f.eks.

sygeplejeuddannelser,

læreruddannelser, ingeniøruddannelser m.v., til undervisningsministeren

Spm. 8 om grunden til, at man ikke i højere grad bygger

på de erfaringer, som social- og sundhedsskolerne har med AMU-kurser, til

undervisningsministeren

Spm. 9 om betydningen af praksis, når der skal laves

forløb, der er mere praktiske og mindre teoretiske, til

undervisningsministeren

Spm. 10 om, hvorfor regeringen ikke har valgt at styrke

de uddannelsessøgendes muligheder gennem forkurser, AMU-kurser m.v., til

undervisningsministeren

9

Henvendelse af 3/5-04 fra Sammenslutningen af ledere ved

de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

10

Spm. 11 om kommentar til henvendelse af 3/5-04 fra

Sammenslutningen af ledere ved de grundlæggende social- og

sundhedsuddannelser, til undervisningsministeren

11

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 2/4-04 fra

Forbundet af Offentligt Ansatte, fra undervisningsministeren

12

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 22/4-04

fra Udvalget for de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser, fra

undervisningsministeren

13

Meddelelse om fremlæggelse af materiale modtaget i

forbindelse med foretræde for udvalget 11/5-04

14

Svar på spm. 11 om kommentar til henvendelse af 3/5-04

fra Sammenslutningen af ledere ved de grundlæggende social- og

sundhedsuddannelser,

fra undervisningsministeren

15

Svar på spm. 3 om, i hvilket omfang personer med anden

etnisk baggrund er i gang med en SOSU-uddannelse, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 4, om der ikke på nuværende tidspunkt er

gode muligheder for, at etniske minoriteter uden lovændringer i højere grad

kan komme i gang med SOSU-uddannelsen, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 5 om, i hvilken grad ministeren er enig med

FOA om, at kvaliteten i uddannelsen svækkes med lovforslaget, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 6 om, hvad regeringens måltal er for, hvor mange

med en anden etnisk baggrund end dansk der skal ind i SOSU-uddannelser-ne,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 7 om opgørelse over, hvor mange personer med

anden etnisk baggrund end dansk der er i forskellige uddannelser, f.eks.

sygeplejeuddannelser,

læreruddannelser, ingeniøruddannelser m.v., fra undervisningsministeren

Svar på spm. 8 om grunden til, at man ikke i højere grad

bygger på de erfaringer, som social- og sundhedsskolerne har med AMU-kurser,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 9 om betydningen af praksis, når der skal

laves forløb, der er mere praktiske og mindre teoretiske, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 10 om, hvorfor regeringen ikke har valgt at

styrke de uddannelsessøgendes muligheder gennem forkurser, AMU-kurser m.v.,

fra undervisningsministeren

16

1. udkast til betænkning

17

2. udkast til betænkning

Lignende dokumenter