Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (Udvidet adgang, supplerende adgangskriterier og større fleksibilitet)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 18. maj 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser
(Udvidet adgang, supplerende adgangskriterier og større
fleksibilitet)
[af undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 31. marts 2004 og var til 1.
behandling den 27. april 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Uddannelsesudvalget.
Udvalget anmoder om, at lovforslaget henvises til fornyet
udvalgsbehandling efter 2. behandling.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og undervisningsministeren sendte den 27. januar 2004 dette udkast
til
udvalget, jf. alm. del – bilag 163. Den 2. april 2004 sendte
undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til
udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Forbundet af Offentligt Ansatte,
Sammenslutningen af ledere ved de grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser og
Udvalget for de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser.
Læs alt
Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Forbundet af Offentligt Ansatte mundtligt over for
udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 11 spørgsmål til undervisningsministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF, KF, EL og KD) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget noterer sig, at undervisningsministeren har
tilkendegivet, at lovforslaget ikke indebærer en forringelse af de
grundlæggende social- og sundhedsuddannelsers niveau.
Lovforslaget indeholder nye
bemyndigelser for ministeren til at fastsætte nærmere regler om adgangskrav
med
hensyn til danskkundskaber og til vurdering af ansøgeres realkompetence samt
til at fastsætte generelle supplerende kvalifikationskriterier for optagelse
af
ansøgere. Partierne understreger, at de gældende lovfæstede adgangskrav er
uændrede.
Til grundforløbet er der fortsat ingen
faglige adgangskrav. Adgangskravene til social- og sundhedshjælperuddannelsen
eller den pædagogiske grunduddannelse er fortsat efter lovens § 11:
–
Et gennemført
grundforløb,
–
1 års uddannelses-
eller erhvervserfaring, der er opnået efter undervisningspligtens ophør,
–
anden relevant
erfaring, herunder grundforløb i erhvervsuddannelserne, eller
–
tilsvarende
kvalifikationer erhvervet i udlandet.
Partierne er enige i lovforslagets
bemærkninger, hvor der er redegjort for, hvordan bemyndigelserne forventes
anvendt. Det fremgår heraf, at der vil blive fastsat
regler om, at
skolen kan kræve af ansøgere ved optagelsen til social- og
sundhedshjælperuddannelsen og til den pædagogiske grunduddannelse, at de
besidder danskkundskaber på et nærmere angivet niveau. Reglerne skal dels
bidrage
til, at eleverne kan følge undervisningen i skole og praktik og dels give
ansøgere med anden etnisk baggrund end dansk, som opfylder kravene, sikkerhed
for, at de ikke afvises med henvisning til manglende danskkundskaber.
Fastsættelse af et bestemt niveau for
de krav om danskkundskaber, som skolerne kan stille, skal give både den
enkelte
ansøger og skolen sikkerhed for, at det dansksproglige niveau er
tilstrækkeligt
til, at ansøgeren kan gennemføre uddannelsen på tilfredsstillende vis. S
kolernes
krav til ansøgernes sprogfærdigheder er meget forskellige. Forslaget om
danskprøve har ikke til hensigt at øge eller højne optagelseskravene, men
skal
alene sikre, at ansøgerne ikke møder unødigt høje sprogkrav, når de søger
optagelse.
I pkt. 5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger er der givet en udførlig beskrivelse af indholdet af de påtænkte
regler om sprogkrav. Det fremgår bl.a., at skolen i tilfælde, hvor den
finder,
at der er væsentlig usikkerhed med hensyn til, om ansøgeren kan tale og
forstå
dansk i tilstrækkeligt omfang til at gennemføre uddannelsen, skal kunne kræve
dokumentation for ansøgerens sprogkundskaber i dansk.
Det forudsættes fastsat, at
danskkravet skal være opfyldt, hvis prøve i dansk 3 eller lignende prøve er
bestået i henhold til reglerne om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Såfremt ansøgeren har mindst 6
måneders erhvervserfaring inden for et relevant beskæftigelsesområde, typisk
inden for hjemmeplejen eller børnepasningsordninger, vil der alene blive
stillet krav om prøve i dansk 2, idet den pågældende på grundlag af sin
beskæftigelse formodes at kunne anvende det danske sprog på et brugbart
niveau
og navnlig har fået kendskab til fagområdets terminologi.
På den måde sikres det, at prøve i
dansk 2, der vægter beherskelse af dansk i dagligdagssituationer, suppleres
med
et fagrelevant ordforråd og ikke mindst et fagrelevant erfaringsgrundlag.
For ansøgere, der optages på grundforløbet, og som har behov
herfor, vil prøve i dansk 2 indgå i grundforløbet, således at der sikres
samme
dansksproglige kompetencer i det videre uddannelsesforløb, uanset hvilken
adgangsvej der benyttes. Forslaget om et særligt grundforløb for voksne med
behov for undervisning i dansk sprog og kultur- og samfundsforståelse skal
bl.a. ses i denne sammenhæng, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
For Venstre, Dansk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti er det en forudsætning, at uddannelsernes faglige
niveau ikke sænkes.
Det er helt afgørende, at kvaliteten i
servicen og omsorgen for de ældre og syge fastholdes på et højt niveau.
Derfor
skal det faglige niveau i social- og sundhedshjælperuddannelsen også
fastholdes.
Dette gælder også mindstekravene til de færdiguddannedes dansksproglige
niveau.
Det har imidlertid vist sig, at der er
behov for at give uddannelsesmålene et serviceeftersyn med henblik på at
sikre,
at de faglige mål i alle tilfælde er relevante, og at se på, om der er
overflødige krav, som kan lempes eller omformuleres, så målene endnu bedre
end
i den gældende bekendtgørelse rammer netop det faglige niveau, som er
relevant.
Der er i denne sammenhæng nedsat en
arbejdsgruppe med repræsentanter for beskæftigelsesområderne og skolerne, der
skal gennemføre en nøje gennemgang af uddannelsernes mål og fagmål og komme
med
forslag til en justering af målene dels i forhold til det arbejdsmarked,
elever
efter endt uddannelse kommer ud på, dels i forhold til de videre
uddannelsesmuligheder.
Allerede i de gældende regler for de
grundlæggende social- og sundhedsuddannelser er der muligheder for, at elever
med svagere uddannelsesmæssige forudsætninger kan tage grundfagene på lavere
niveauer end de normale. Muligheden er begrundet i, at der ikke ud fra en
videreuddannelsesmålsætning må stilles urimelige barrierer for de elever, der
kun med væsentlige anstrengelser kan gennemføre f.eks. en social- og
sundhedshjælperuddannelse, og for hvem videreuddannelse ikke er et realistisk
perspektiv uden en vis supplering. Det bemærkes herved, at der er tale om
uddannelser,
der henvender sig til en meget varieret målgruppe af elever med meget
forskellige uddannelsesforudsætninger. Det skal derfor sikres, at der ikke
stilles så høje krav, at elever, som er mere praktisk orienterede, holdes ude
fra et beskæftigelsesområde, som har hårdt brug for deres arbejdskraft.
Justeringen vil indebære en udvidelse
af muligheden for at tage fagene dansk og engelsk på et lavere niveau end i
dag, dvs. på niveau med folkeskolens afgangsprøve, og at formalisere en
mulighed
på social- og sundhedshjælperuddannelsen, der allerede eksisterer på
forsøgsbasis, for, at elever, der ikke tidligere har haft undervisning i
engelsk, kan fritages for faget og i stedet få yderligere undervisning i
dansk.
Forslaget om at kunne forlænge skoleundervisningen for den
enkelte elev i social- og sundhedshjælperuddannelsen med indtil 6 ugers
ekstra
skoleundervisning indebærer endvidere, at elever med svagere
uddannelsesmæssige
forudsætninger kan få mulighed for at nå uddannelsens faglige og personlige
mål.
Et
mindretal
i
udvalget (S, SF og RV) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget er enig i
lovforslagets intention om, at flere skal have en uddannelse. SF er enig i,
at
det er vigtigt, at der tilrettelægges uddannelsesforløb, som indebærer, at de
mennesker, der måske ikke umiddelbart har forudsætningerne for at få en
uddannelse, får disse forudsætninger, så de får den ønskede uddannelse. Men
på
baggrund af høringssvarene og ministerens svar på de stillede spørgsmål
finder
SF det ikke nødvendigt at gennemføre dette lovforslag. Mulighederne er
angiveligt allerede til stede, samtidig med at der er er en risiko for, at de
foreslåede ændringer kan svække uddannelsens kvalitet. Da der alligevel skal
ske en revision på baggrund af en evaluering af den nuværende lovs hidtidige
virke, indstiller SF lovforslaget til forkastelse.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Else Winther Andersen (V)
fmd.
Gitte Lillelund Bech (V)
Christian Lund Jepsen (V)
Tina Nedergaard (V)
Louise Frevert (DF)
Karina Sørensen (DF)
Helle Sjelle (KF)
Else Theill Sørensen (KF)
Bodil Kornbek (KD)
Carsten Hansen (S)
Bjarne Laustsen (S)
Jeppe Kofod (S)
Lene Jensen (S)
Thomas Adelskov (S)
Aage Frandsen (SF)
Margrethe Vestager (RV)
nfmd.
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 226
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar samt høringsnotat fra undervisningsministeren
2
Henvendelse af 2/4-04 fra Forbundet af Offentligt Ansatte
3
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 2/4-04 fra
Forbundet af Offentligt Ansatte, til undervisningsministeren
4
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
5
Henvendelse af 22/4-04 fra Udvalget for de Grundlæggende
Social- og Sundhedsuddannelser
6
Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 22/4-04 fra
Udvalget for de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser, til
undervisningsministeren
7
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
8
Spm. 3 om, i hvilket omfang personer med anden etnisk
baggrund er i gang med en SOSU-uddannelse, til undervisningsministeren
Spm. 4, om der ikke på nuværende tidspunkt er gode
muligheder for, at etniske minoriteter uden lovændringer i højere grad kan
komme i gang med SOSU-uddannelsen, til undervisningsministeren
Spm. 5 om, i hvilken grad ministeren er enig med FOA om,
at kvaliteten i uddannelsen svækkes med lovforslaget, til
undervisningsministeren
Spm. 6 om,
hvad
regeringens måltal er for, hvor mange med en anden etnisk baggrund end dansk
der skal ind i SOSU-uddannelserne, til undervisningsministeren
Spm. 7 om opgørelse over, hvor mange personer med anden
etnisk baggrund end dansk der er i forskellige uddannelser, som f.eks.
sygeplejeuddannelser,
læreruddannelser, ingeniøruddannelser m.v., til undervisningsministeren
Spm. 8 om grunden til, at man ikke i højere grad bygger
på de erfaringer, som social- og sundhedsskolerne har med AMU-kurser, til
undervisningsministeren
Spm. 9 om betydningen af praksis, når der skal laves
forløb, der er mere praktiske og mindre teoretiske, til
undervisningsministeren
Spm. 10 om, hvorfor regeringen ikke har valgt at styrke
de uddannelsessøgendes muligheder gennem forkurser, AMU-kurser m.v., til
undervisningsministeren
9
Henvendelse af 3/5-04 fra Sammenslutningen af ledere ved
de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser
10
Spm. 11 om kommentar til henvendelse af 3/5-04 fra
Sammenslutningen af ledere ved de grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser, til undervisningsministeren
11
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 2/4-04 fra
Forbundet af Offentligt Ansatte, fra undervisningsministeren
12
Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 22/4-04
fra Udvalget for de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser, fra
undervisningsministeren
13
Meddelelse om fremlæggelse af materiale modtaget i
forbindelse med foretræde for udvalget 11/5-04
14
Svar på spm. 11 om kommentar til henvendelse af 3/5-04
fra Sammenslutningen af ledere ved de grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser,
fra undervisningsministeren
15
Svar på spm. 3 om, i hvilket omfang personer med anden
etnisk baggrund er i gang med en SOSU-uddannelse, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 4, om der ikke på nuværende tidspunkt er
gode muligheder for, at etniske minoriteter uden lovændringer i højere grad
kan komme i gang med SOSU-uddannelsen, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 5 om, i hvilken grad ministeren er enig med
FOA om, at kvaliteten i uddannelsen svækkes med lovforslaget, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 6 om, hvad regeringens måltal er for, hvor mange
med en anden etnisk baggrund end dansk der skal ind i SOSU-uddannelser-ne,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 7 om opgørelse over, hvor mange personer med
anden etnisk baggrund end dansk der er i forskellige uddannelser, f.eks.
sygeplejeuddannelser,
læreruddannelser, ingeniøruddannelser m.v., fra undervisningsministeren
Svar på spm. 8 om grunden til, at man ikke i højere grad
bygger på de erfaringer, som social- og sundhedsskolerne har med AMU-kurser,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 9 om betydningen af praksis, når der skal
laves forløb, der er mere praktiske og mindre teoretiske, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 10 om, hvorfor regeringen ikke har valgt at
styrke de uddannelsessøgendes muligheder gennem forkurser, AMU-kurser m.v.,
fra undervisningsministeren
16
1. udkast til betænkning
17
2. udkast til betænkning
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (Udvidet adgang, supplerende adgangskriterier og større fleksibilitet) Retsinformation · 27. maj 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser med flere love (Forenkling af uddannelsesråd m.v. og godkendelse af institutioner til landbrugsuddannelse) Retsinformation · 21. marts 2003
- Betænkning over Forslag til lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Retsinformation · 27. april 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Forenkling vedrørende uddannelsesråd og -udvalg) Retsinformation · 22. april 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (Udvidelse af adgangen til SVU) Retsinformation · 24. maj 2004
- Skriftlig fremsættelse (31. marts 2004) - L 226 Retsinformation · 31. marts 2004