Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om politiets virksomhed

2003/1 BTL 159Betænkning over lovforslagFolketinget19. maj 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om

politiets virksomhed

[af justitsministeren (Lene Espersen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Socialistisk

Folkepartis og Kristendemokraternes medlemmer har stillet ændringsforslag nr.

2. Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag

nr.

1.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. februar 2004 og var til 1.

behandling den 26. februar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Lovforslaget bygger på Politikommissionens betænkning 1410/2002.

Betænkningen har været sendt i høring. Et udkast til lovforslag om visitation

på bestemte steder har ligeledes inden fremsættelse været sendt i høring, og

justitsministeren sendte den 31. december 2003 dette udkast til udvalget, jf.

alm. del – bilag 108. Den 18. februar 2004 sendte justitsministeren de

indkomne

høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1

skriftlig henvendelse fra Hans Jørgen Jensen, Nærum. Justitsministeren har

Læs alt

over

for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Deputation

Endvidere har Hans Jørgen Jensen, Nærum, mundtligt over for

udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 19 spørgsmål til justitsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2 af udvalgets spørgsmål og

justitsministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, S, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret

. Flertallet vil stemme imod de stillede

ændringsforslag.

Socialdemokratiet sætter borgernes retssikkerhed i højsædet, og

derfor vil tydelige og klare lovregler for politiets myndighedsudøvelse og

øvrige virksomhed styrke borgernes retssikkerhed. Samtidig vil det også være

en

fordel for politiet at arbejde på et klarere lovgrundlag end hidtil.

Socialdemokratiet har også hæftet sig ved lovens bestemmelser

bl.a. omkring svage og udsatte persongrupper og politiets behandling af disse

grupper, det gælder f.eks. berusede, og det gælder børn og herunder

spørgsmålet

om anbringelse i detention.

Efter Socialdemokratiets opfattelse skal magtanvendelse kun

finde sted, når det er nødvendigt og forsvarligt, og magtmidlet skal være

proportionalt i forhold til, hvad der er nødvendigt for at gennemtvinge et

indgreb. Magtanvendelse kan være et vidtgående indgreb i borgernes

integritet,

og Socialdemokratiet anser det for vigtigt, at der nu fastsættes nærmere

regler

for politiets magtanvendelse, herunder retningslinjer for anvendelse af

skydevåben, stave, hunde m.v.

Det retlige grundlag for politiets virksomhed findes i dag i

mange love og administrative forskrifter. Inden for strafferetsplejen er der

gennem de senere år blevet gennemført og moderniseret detaljeret lovgivning,

men uden for strafferetsplejen er der kun få og ganske generelle lovregler om

politiets indgreb og magtanvendelse.

Det kan derfor hilses med tilfredshed, at Politikommissionen

efter et stort og et grundigt arbejde i meget stor enighed i december 2001

kunne afgive betænkning om politilovgivningen. At der er behov for en samlet

og

tidssvarende lov for politiet, herunder fastlæggelse af de grundlæggende

principper

for politiets magtanvendelse, er selvklart, eftersom de to gamle love, som

betegnes politilove, er fra henholdsvis 1863 for Københavns vedkommende og

1871

for området uden for København. Disse to love danner stadig grundlag for

politiets arbejde bl.a. i form af politivedtægter.

Et

mindretal

i

udvalget (RV og KD) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med ændringsforslag nr. 2. Mindretallet vil stemme imod

ændringsforslag nr. 1.

Et

andet mindretal

i

udvalget (SF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Et

tredje mindretal

(EL)

indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

et

mindretal

(SF), tiltrådt af et

mindretal

(EL):

Til § 6

1)

Paragraffen udgår.

[Hjemmelen til stikprøvekontrol af, om nogen besidder eller

bærer våben, hvis der er grund til det med henblik på at forebygge strafbare

handlinger, udgår]

Af

et

mindretal

(SF og KD), tiltrådt af et

mindretal

(RV og EL):

Til § 12

2)

I

stk. 1

ændres »12« til: »15«, og

stk. 2

udgår.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.

[Absolut forbud mod at anbringe børn under 15 år i detentionen]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget foreslås, at lovforslagets § 6 udgår. § 6

indeholder en hjemmel til, at politiet på steder, hvor der efter våbenlovens

§

4, stk. 1, gælder forbud mod at besidde eller bære kniv m.v., kan foretage

stikprøvekontrol af, om nogen besidder eller bærer våben, når der er grund

til

det med henblik på at forebygge strafbare handlinger, som indebærer fare for

andre personer.

Forslagsstillerne finder, at visitation af personer er et

indgribende indgreb, som må forudsætte et strengere mistankekrav end

foreslået

i § 6. Det foreslås derfor, at paragraffen udgår.

Der henvises i øvrigt til den kritik af forslaget, som er fremført

af ph.d. Lars Holmberg, Københavns Universitet i artiklen Visitation uden

mistanke – et retspolitisk skråplan, Lov & Ret, 2004, nr. 3, side

3f. I

artiklen fremfører Lars Holmberg bl.a., at det ikke forekommer rimeligt i en

retsstat, at borgerne kan udsættes for ganske vidtgående kontrol fra

politiets

side, uden at der foreligger nogen konkret mistanke overhovedet. Endvidere

anføres, at forslaget rummer en ganske stor mulighed for misbrug, og at

forslaget har en negativ indvirkning på forholdet mellem politiet og de

mennesker, der er særlig udsat

for

politiets kontroller. Endelig peges i artiklen på den manglende klagemulighed

og det forhold, at der ikke lægges op til, at politiet skal registrere brugen

af de nye regler i noget videre omfang.

Ændringsforslaget indebærer, at visitation kun kan finde sted,

hvis betingelserne i lovforslagets § 5 er opfyldt. Lovforslagets § 5

regulerer

politiets opgaver og indgreb i relation til afværgelse af fare for

forstyrrelse

af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners eller for den

offentlige

sikkerhed. Politiet kan i medfør af den foreslåede § 5, stk. 2-4, foretage en

række indgreb med henblik på at afværge en sådan fare. Forudsætningen for, at

politiet i medfør af den foreslåede § 5 kan foretage fareafværgende indgreb,

er, at der foreligger en konstateret konkret og nærliggende fare for den

offentlige orden eller for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

Vurderingen af, om der foreligger en fare, der kan begrunde et indgreb, må

altid vurderes konkret i lyset af de foreliggende omstændigheder.

Til nr. 2

Ændringsforslaget indebærer, at der etableres et absolut forbud

mod at anbringe børn under 15 år i detentionen.

Inge Dahl-Sørensen (V)

Birthe Rønn Hornbech (V)

nfmd.

Karsten Nonbo (V)

Freddy Dam (V)

Per Dalgaard (DF)

Peter Skaarup (DF)

Helge Adam Møller (KF)

Lars Barfoed (KF)

Jann Sjursen (KD)

Frode Sørensen (S)

Lissa Mathiasen (S)

Morten Bødskov (S)

Per Kaalund (S)

Sandy Brinck (S)

Anne Baastrup (SF)

fmd.

Elisabeth Arnold (RV)

Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 159

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar samt høringsnotat fra justitsministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Spm. 1 om uddybende kommentar til Advokatsamfundets

høringssvar, til justitsministeren

Spm. 2 om præcisering af anvendelsesområdet for § 6, stk.

2, til justitsministeren

Spm. 3 om forskellen på mistankekravet i forhold til på

den ene side den foreslåede bestemmelse om visitation (§ 6) og på den anden

side politiets andre indgrebsbeføjelser i forhold til orden og sikkerhed (§§

4 og 5), til justitsministeren

Spm. 4 om sikkerhedskontrollen i lufthavnene, til

justitsministeren

Spm. 5, om lovforslaget giver politiet udvidede

beføjelser eller blot er en sammenskrivning af gældende regler og praksis,

til justitsministeren

Spm. 6, om en vedtagelse af lovforslaget vil betyde

udvidelser eller opstramninger af administrative regler og praksis m.v.

vedrørende politiets virksomhed, til justitsministeren

Spm. 7 om indberetningsordning om detentionsanbringelsen

af børn i alderen 12-14 år, til justitsministeren

Spm. 8 om de praktiske konsekvenser af at indføre et

forbud mod detentionsanbringelse af børn under 15 år, til justitsministeren

Spm. 9 om forskellen på karakteren af frihedsberøvelser,

der foretages over for børn under 15 år efter de foreslåede regler i §§ 12 og

13, til justitsministeren

Spm. 10 om, hvorfor frihedsberøvelse af berusede børn

ikke i alle tilfælde kan foretages uden anbringelse i detentionen, til

justitsministeren

Spm. 11 om detentionsanbringelsen af berusede børn, til

justitsministeren

Spm. 12 om teknisk bistand til udformning af et

ændringsforslag, som indebærer, at børn under 15 år ikke kan anbringes i

detentionen, til justitsministeren

Spm. 13 om adgangen for politiet til at foretage

gennemsøgning af køretøjer, til justitsministeren

Spm. 14 om redegørelse om sagen om politiets indgreb over

for en gruppe Brøndbytilhængere, til justitsministeren

Spm. 15 om politiets indgrebsmulighed og opgaver i

forhold til demonstrationer, til justitsministeren

4

Kopi af svar på spm. S 2231 om, hvor længe man kan

tilbageholdes af politiet for sin egen sikkerheds skyld

5

Henvendelse af 16/4-04 fra Hans Jørgen Jensen, Nærum

6

Spm. 16 om kommentar til henvendelsen af 16/4-04 fra Hans

Jørgen Jensen, Nærum, til justitsministeren

7

Spm. 17 om, hvad ministeren kan oplyse om status for

opfølgningen af brev fra Amtsrådsforeningen til amtsråd m.fl. vedrørende

mulige alternativer til anbringelsen af berusede personer i politiets

detentioner,

til justitsministeren

8

Svar på spm. 1 om uddybende kommentar til

Advokatsamfundets høringssvar, fra justitsministeren

Svar på spm. 2 om præcisering af anvendelsesområdet for §

6, stk. 2, fra justitsministeren

Svar på spm. 3 om forskellen på mistankekravet i forhold

til på den ene side den foreslåede bestemmelse om visitation (§ 6) og på den

anden side politiets andre indgrebsbeføjelser i forhold til orden og

sikkerhed (§§ 4 og 5), fra justitsministeren

Svar på spm. 4 om sikkerhedskontrollen i lufthavnene, fra

justitsministeren

Svar på spm. 5, om lovforslaget giver politiet udvidede

beføjelser eller blot er en sammenskrivning af gældende regler og praksis,

fra justitsministeren

Svar på spm. 6, om en vedtagelse af lovforslaget vil betyde

udvidelser eller opstramninger af administrative regler og praksis m.v.

vedrørende politiets virksomhed, fra justitsministeren

Svar på spm. 7 om indberetningsordning om

detentionsanbringelsen af børn i alderen 12-14 år, fra justitsministeren

Svar på spm. 8 om de praktiske konsekvenser af at indføre

et forbud mod detentionsanbringelse af børn under 15 år, fra

justitsministeren

Svar på spm. 9 om forskellen på karakteren af

frihedsberøvelser, der foretages over for børn under 15 år efter de

foreslåede regler i §§ 12 og 13, fra justitsministeren

Svar på spm. 10 om, hvorfor frihedsberøvelse af berusede

børn ikke i alle tilfælde kan foretages uden anbringelse i detentionen, fra

justitsministeren

Svar på spm. 11 om detentionsanbringelsen af berusede

børn, fra justitsministeren

Svar på spm. 12 om teknisk bistand til udformning af et

ændringsforslag, som indebærer, at børn under 15 år ikke kan anbringes i

detentionen, fra justitsministeren

Svar på spm. 13 om adgangen for politiet til at foretage

gennemsøgning af køretøjer, fra justitsministeren

Svar på spm. 14 om redegørelse om sagen om politiets

indgreb over for en gruppe Brøndbytilhængere, fra justitsministeren

Svar på spm. 15 om politiets indgrebsmulighed og opgaver

i forhold til demonstrationer, fra justitsministeren

9

1. udkast til betænkning

10

Svar på spm. 16 om kommentar til henvendelsen af 16/4-04

fra Hans Jørgen Jensen, Nærum, fra justitsministeren

Svar på spm. 17 om, hvad ministeren kan oplyse om status

for opfølgningen af brev fra Amtsrådsforeningen til amtsråd m.fl. vedrørende

mulige alternativer til anbringelsen af berusede personer i politiets

detentioner, fra justitsministeren

11

Spm. 18 om kommentar til artikel: »Visitation uden

mistanke – et retspolitisk skråplan« af ph.d. Lars Holmberg, Københavns

Universitet, Lov & Ret, 2004, til justitsministeren

12

2. udkast til betænkning

13

Spm. 19 om forslaget om udvidet visitationsbeføjelse, til

justitsministeren

14

Svar på spm. 18 om kommentar til artikel: »Visitation

uden mistanke – et retspolitisk skråplan« af ph.d. Lars Holmberg,

Københavns

Universitet, Lov & Ret, 2004, fra justitsministeren

Svar på spm. 19 om forslaget om udvidet

visitationsbeføjelse, fra justitsministeren

Bilag 2

2 af udvalgets spørgsmål og justitsministerens

besvarelse heraf

Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål nr. 18:

»Ministerens

kommentarer udbedes til vedlagte artikel: Visitation uden mistanke – et

retspolitisk

skråplan, af ph.d. Lars Holmberg, Københavns Universitet, Lov & Ret,

2004,

nr. 3, s. 3f.«

Svar:

I den pågældende artikel fremfører Lars Holmberg en række

synspunkter vedrørende § 6 i lovforslaget.

Med den foreslåede § 6 gives politiet mulighed for på bestemte

steder, hvor der efter våbenloven gælder et forbud mod at besidde eller bære

kniv mv., at foretage besigtigelse af personer samt undersøge tøj og

genstande,

herunder køretøjer, med henblik på at kontrollere, om nogen besidder eller

bærer våben.

1.

Lars Holmberg

finder bl.a., at det er i strid med almindelige principper i dansk retspleje,

at stikprøvevisitation efter forslaget ikke kræver en konkret mistanke.

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at politiet i

forebyggende eller fareafværgende øjemed kan træffe foranstaltninger, der

indebærer visse begrænsninger i borgernes bevægelsesfrihed, eller indebærer,

at

politiet må foretage indgreb i borgernes integritet. Som eksempel herpå kan

nævnes, at politiet i forbindelse med arrangementer, der erfaringsmæssigt kan

udvikle sig til uroligheder, eksempelvis visse fodboldkampe, undertiden

foretager visitation af publikum og undersøger tøj og genstande i de

pågældendes besiddelse med henblik på at undersøge, om de pågældende er i

besiddelse

af farlige genstande. Sådanne foranstaltninger træffes uden et konkret

mistankegrundlag

over for den enkelte, som visiteres, med hjemmel i retsplejelovens § 108, jf.

lovforslagets § 4 og § 5.

I lovforslagets

almindelige bemærkninger, pkt. 5.2.2., er der nærmere redegjort for

baggrunden

for forslaget om at indføre bestemmelsen vedrørende stikprøvevisitation på

bestemte steder rettet mod besiddelse af ulovlige våben. Som det fremgår

heraf,

har Rigsadvokaten, Politidirektøren i København og Politimesterforeningen på

baggrund af de senere års kriminalitetsudvikling anbefalet, at der indføres

en

adgang for politiet til at foretage stikprøvevis kontrol efter våben i lighed

med § 7 a i den norske politilov. En sådan hjemmel vil indebære en væsentlig

forbedret mulighed for at håndhæve våbenlovgivningen, hvilket vil kunne

medvirke til at begrænse omfanget af kriminalitet, hvor der benyttes våben.

Som der nærmere er

redegjort for i lovforslagets bemærkninger, skal en række betingelser efter

den

foreslåede bestemmelse være opfyldt, før politiet kan foretage

stikprøvevisitation. Der er således ikke tale om, at politiet får en generel

mulighed for på hvilket som helst sted og et hvilket som helst tidspunkt at

foretage stikprøvevisitation af personer.

Justitsministeriet er på den anførte baggrund ikke enig i, at

den foreslåede bestemmelse vil være et retspolitisk »skråplan«.

2.

Lars Holmberg

anfører endvidere, at politiet med den foreslåede bestemmelse gives mulighed

for at foretage et alvorligt indgreb, og at en sammenligning med den kontrol,

der foretages af flyrejsende i lufthavne, ikke er reel.

Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets almindelige

bemærkninger, pkt. 5.2.4.1., indebærer visitation uden konkret mistanke mod

enkeltpersoner et indgreb af en vis intensitet.

Sammenligningen i lovforslagets bemærkninger med

sikkerhedskontrollen i lufthavne tilsigter at forklare, at det, som politiet

kan foretage ved en stikprøvevisitation efter den foreslåede bestemmelse

– dvs.

besigtigelse og/eller undersøgelse af tøj og tasker mv. på stedet – med

hensyn

til indgrebets intensitet svarer til, hvad borgerne i dag oplever som

flyrejsende i forbindelse med sikkerhedskontrollen i lufthavne.

Sammenligningen

er derimod ikke udtryk for, at det er Justitsministeriets opfattelse, at en

stikprøvevisitation efter den foreslåede bestemmelse nødvendigvis af borgerne

vil blive oplevet på samme måde som en visitation i en lufthavn.

3.

I artiklen er

endvidere peget på, at den foreslåede bestemmelse indebærer fare for, at

politiet vil anvende bestemmelsen til at foretage undersøgelse af personer,

man

ikke mistænker for at besidde våben, men derimod for eksempelvis

narkotikabesiddelse.

Den foreslåede bestemmelse giver alene politiet mulighed for at

foretage stikprøvevisitation med henblik på at kontrollere, om nogen besidder

eller bærer våben. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger,

pkt. 5.2.4.2., kan der ikke efter den foreslåede bestemmelse foretages

visitation mv. med henblik på at undersøge, om nogen er i besiddelse af

eksempelvis euforiserende stoffer. Visitation med et sådant formål vil skulle

ske under iagttagelse af retsplejelovens almindelige bestemmelser om

legemsbesigtigelse som led i efterforskning.

Det fremgår endvidere af den foreslåede § 6, stk. 3, at

beslutning om på det pågældende sted i en periode at foretage

stikprøvevisitation skal træffes forudgående og skriftligt af politimesteren

eller den, der bemyndiges dertil. Politiet skal i afgørelsen nærmere angive

konkrete forhold, der begrunder, at der på det pågældende sted må antages at

være en forøget risiko for vold og andre strafbare handlinger, som indebærer

fare for personers liv, helbred eller velfærd.

4.

I artiklen

anføres, at den foreslåede bestemmelse rummer en risiko for at forværre

forholdet mellem politiet og vise grupper af borgere, idet

visitationsbestemmelsen vil blive anvendt selektivt i forhold til den type

personer, der på baggrund af politiets erfaringer i forvejen er i politiets

søgelys.

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at politiet under

udøvelse af sin virksomhed ligesom andre offentlige myndigheder er underlagt

almindelige forvaltningsretlige principper om saglig forvaltning mv. Som

nævnt

ovenfor vil bestemmelsen efter Justitsministeriets opfattelse kunne virke

præventivt

og medvirke til at begrænse omfanget af personfarlig kriminalitet.

5.

Lars Holmberg anfører

endvidere, at lovforslaget ikke giver mulighed for, at en borger kan klage

over

en visitation, der er foretaget i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Lovforslaget indeholder ikke særlige regler om adgang til at

påklage en beslutning om stikprøvevisitation. Politimesterens

(politidirektørens) beslutning om stikprøvevisitation mv. i en periode vil

imidlertid efter dansk rets almindelige regler om administrativ rekurs og om

adgang til domstolsprøvelse kunne indbringes for Justitsministeriet og for

domstolene

af personer, der har en retlig interesse heri, jf. herved lovforslagets

almindelige bemærkninger, pkt. 5.2.4.5.

Den omstændighed, at der ikke i lovforslaget er medtaget særlige

regler om adgang til at klage over den enkelte visitation, indebærer heller

ikke, at den pågældende person er afskåret herfra. Der vil således i medfør

af

de almindelige regler om klager over politipersonale kunne klages over

politiets

adfærd i forbindelse med det pågældende indgreb, jf. retsplejelovens kapitel

93

b.

Spørgsmål nr. 19:

»I fortsættelse af

spørgsmål 18, jf. L 159 – bilag 11, bedes ministeren særskilt kommentere

følgende

afsnit på side 4 i artiklen: Visitation uden mistanke – et retspolitisk

skråplan, af ph.d. Lars Holmberg, Københavns Universitet, Lov & ret,

2004,

nr. 3:

Det er i øvrigt

bemærkelsesværdigt, at der i forslaget henvises til Politikommissionens

forslag

til ny dansk politilov; dette forslag fastholder nemlig, at en udvidet

visitationsbeføjelse skal bygge på konkret mistanke. Det samme gælder norsk

lov, som der også henvises til: Her kan politiet visitere også på åben gade,

men igen efter konkret mistanke.«

Svar:

Det er korrekt, at den foreslåede bestemmelse i § 6 ikke bygger

på Politikommissionens lovudkast i betænkning nr. 1410/2002, jf.

lovforslagets

almindelige bemærkninger, pkt. 1.1., hvor dette fremgår. Om baggrunden for

den

foreslåede § 6 henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 18 ovenfor og til

lovforslagets

almindelige bemærkninger, pkt. 5.2.4.

Den foreslåede § 6 er udformet med udgangspunkt i en lignende

bestemmelse i § 7 a i den norske politilov.

Indholdet af § 7 a i den norske politilov er nærmere beskrevet i

lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 5.2.3.1. Denne bestemmelse giver

politiet adgang til på offentligt sted at visitere personer eller køretøjer,

når der er grund til at undersøge, om nogen er i besiddelse af eller

opbevarer

våben. Det er således ikke efter den norske bestemmelse et krav, at der

foreligger en konkret mistanke rettet mod den person, som bliver visiteret.

Derimod

skal der være tale om situationer eller om steder, hvor strafbare handlinger,

som krænker nogens liv, helbred eller frihed, erfaringsmæssigt finder sted,

eller hvor der er grund til at antage, at nogen planlægger eller forbereder

sådanne strafbare handlinger.

Lignende dokumenter