Betænkning over Forslag til lov om politiets virksomhed
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om
politiets virksomhed
[af justitsministeren (Lene Espersen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Socialistisk
Folkepartis og Kristendemokraternes medlemmer har stillet ændringsforslag nr.
2. Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag
nr.
1.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. februar 2004 og var til 1.
behandling den 26. februar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Lovforslaget bygger på Politikommissionens betænkning 1410/2002.
Betænkningen har været sendt i høring. Et udkast til lovforslag om visitation
på bestemte steder har ligeledes inden fremsættelse været sendt i høring, og
justitsministeren sendte den 31. december 2003 dette udkast til udvalget, jf.
alm. del – bilag 108. Den 18. februar 2004 sendte justitsministeren de
indkomne
høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse fra Hans Jørgen Jensen, Nærum. Justitsministeren har
Læs alt
over
for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Deputation
Endvidere har Hans Jørgen Jensen, Nærum, mundtligt over for
udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 19 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2 af udvalgets spørgsmål og
justitsministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, S, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret
. Flertallet vil stemme imod de stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiet sætter borgernes retssikkerhed i højsædet, og
derfor vil tydelige og klare lovregler for politiets myndighedsudøvelse og
øvrige virksomhed styrke borgernes retssikkerhed. Samtidig vil det også være
en
fordel for politiet at arbejde på et klarere lovgrundlag end hidtil.
Socialdemokratiet har også hæftet sig ved lovens bestemmelser
bl.a. omkring svage og udsatte persongrupper og politiets behandling af disse
grupper, det gælder f.eks. berusede, og det gælder børn og herunder
spørgsmålet
om anbringelse i detention.
Efter Socialdemokratiets opfattelse skal magtanvendelse kun
finde sted, når det er nødvendigt og forsvarligt, og magtmidlet skal være
proportionalt i forhold til, hvad der er nødvendigt for at gennemtvinge et
indgreb. Magtanvendelse kan være et vidtgående indgreb i borgernes
integritet,
og Socialdemokratiet anser det for vigtigt, at der nu fastsættes nærmere
regler
for politiets magtanvendelse, herunder retningslinjer for anvendelse af
skydevåben, stave, hunde m.v.
Det retlige grundlag for politiets virksomhed findes i dag i
mange love og administrative forskrifter. Inden for strafferetsplejen er der
gennem de senere år blevet gennemført og moderniseret detaljeret lovgivning,
men uden for strafferetsplejen er der kun få og ganske generelle lovregler om
politiets indgreb og magtanvendelse.
Det kan derfor hilses med tilfredshed, at Politikommissionen
efter et stort og et grundigt arbejde i meget stor enighed i december 2001
kunne afgive betænkning om politilovgivningen. At der er behov for en samlet
og
tidssvarende lov for politiet, herunder fastlæggelse af de grundlæggende
principper
for politiets magtanvendelse, er selvklart, eftersom de to gamle love, som
betegnes politilove, er fra henholdsvis 1863 for Københavns vedkommende og
1871
for området uden for København. Disse to love danner stadig grundlag for
politiets arbejde bl.a. i form af politivedtægter.
Et
mindretal
i
udvalget (RV og KD) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med ændringsforslag nr. 2. Mindretallet vil stemme imod
ændringsforslag nr. 1.
Et
andet mindretal
i
udvalget (SF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
tredje mindretal
(EL)
indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et
mindretal
(SF), tiltrådt af et
mindretal
(EL):
Til § 6
1)
Paragraffen udgår.
[Hjemmelen til stikprøvekontrol af, om nogen besidder eller
bærer våben, hvis der er grund til det med henblik på at forebygge strafbare
handlinger, udgår]
Af
et
mindretal
(SF og KD), tiltrådt af et
mindretal
(RV og EL):
Til § 12
2)
I
stk. 1
ændres »12« til: »15«, og
stk. 2
udgår.
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.
[Absolut forbud mod at anbringe børn under 15 år i detentionen]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås, at lovforslagets § 6 udgår. § 6
indeholder en hjemmel til, at politiet på steder, hvor der efter våbenlovens
§
4, stk. 1, gælder forbud mod at besidde eller bære kniv m.v., kan foretage
stikprøvekontrol af, om nogen besidder eller bærer våben, når der er grund
til
det med henblik på at forebygge strafbare handlinger, som indebærer fare for
andre personer.
Forslagsstillerne finder, at visitation af personer er et
indgribende indgreb, som må forudsætte et strengere mistankekrav end
foreslået
i § 6. Det foreslås derfor, at paragraffen udgår.
Der henvises i øvrigt til den kritik af forslaget, som er fremført
af ph.d. Lars Holmberg, Københavns Universitet i artiklen Visitation uden
mistanke – et retspolitisk skråplan, Lov & Ret, 2004, nr. 3, side
3f. I
artiklen fremfører Lars Holmberg bl.a., at det ikke forekommer rimeligt i en
retsstat, at borgerne kan udsættes for ganske vidtgående kontrol fra
politiets
side, uden at der foreligger nogen konkret mistanke overhovedet. Endvidere
anføres, at forslaget rummer en ganske stor mulighed for misbrug, og at
forslaget har en negativ indvirkning på forholdet mellem politiet og de
mennesker, der er særlig udsat
for
politiets kontroller. Endelig peges i artiklen på den manglende klagemulighed
og det forhold, at der ikke lægges op til, at politiet skal registrere brugen
af de nye regler i noget videre omfang.
Ændringsforslaget indebærer, at visitation kun kan finde sted,
hvis betingelserne i lovforslagets § 5 er opfyldt. Lovforslagets § 5
regulerer
politiets opgaver og indgreb i relation til afværgelse af fare for
forstyrrelse
af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners eller for den
offentlige
sikkerhed. Politiet kan i medfør af den foreslåede § 5, stk. 2-4, foretage en
række indgreb med henblik på at afværge en sådan fare. Forudsætningen for, at
politiet i medfør af den foreslåede § 5 kan foretage fareafværgende indgreb,
er, at der foreligger en konstateret konkret og nærliggende fare for den
offentlige orden eller for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.
Vurderingen af, om der foreligger en fare, der kan begrunde et indgreb, må
altid vurderes konkret i lyset af de foreliggende omstændigheder.
Til nr. 2
Ændringsforslaget indebærer, at der etableres et absolut forbud
mod at anbringe børn under 15 år i detentionen.
Inge Dahl-Sørensen (V)
Birthe Rønn Hornbech (V)
nfmd.
Karsten Nonbo (V)
Freddy Dam (V)
Per Dalgaard (DF)
Peter Skaarup (DF)
Helge Adam Møller (KF)
Lars Barfoed (KF)
Jann Sjursen (KD)
Frode Sørensen (S)
Lissa Mathiasen (S)
Morten Bødskov (S)
Per Kaalund (S)
Sandy Brinck (S)
Anne Baastrup (SF)
fmd.
Elisabeth Arnold (RV)
Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 159
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar samt høringsnotat fra justitsministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Spm. 1 om uddybende kommentar til Advokatsamfundets
høringssvar, til justitsministeren
Spm. 2 om præcisering af anvendelsesområdet for § 6, stk.
2, til justitsministeren
Spm. 3 om forskellen på mistankekravet i forhold til på
den ene side den foreslåede bestemmelse om visitation (§ 6) og på den anden
side politiets andre indgrebsbeføjelser i forhold til orden og sikkerhed (§§
4 og 5), til justitsministeren
Spm. 4 om sikkerhedskontrollen i lufthavnene, til
justitsministeren
Spm. 5, om lovforslaget giver politiet udvidede
beføjelser eller blot er en sammenskrivning af gældende regler og praksis,
til justitsministeren
Spm. 6, om en vedtagelse af lovforslaget vil betyde
udvidelser eller opstramninger af administrative regler og praksis m.v.
vedrørende politiets virksomhed, til justitsministeren
Spm. 7 om indberetningsordning om detentionsanbringelsen
af børn i alderen 12-14 år, til justitsministeren
Spm. 8 om de praktiske konsekvenser af at indføre et
forbud mod detentionsanbringelse af børn under 15 år, til justitsministeren
Spm. 9 om forskellen på karakteren af frihedsberøvelser,
der foretages over for børn under 15 år efter de foreslåede regler i §§ 12 og
13, til justitsministeren
Spm. 10 om, hvorfor frihedsberøvelse af berusede børn
ikke i alle tilfælde kan foretages uden anbringelse i detentionen, til
justitsministeren
Spm. 11 om detentionsanbringelsen af berusede børn, til
justitsministeren
Spm. 12 om teknisk bistand til udformning af et
ændringsforslag, som indebærer, at børn under 15 år ikke kan anbringes i
detentionen, til justitsministeren
Spm. 13 om adgangen for politiet til at foretage
gennemsøgning af køretøjer, til justitsministeren
Spm. 14 om redegørelse om sagen om politiets indgreb over
for en gruppe Brøndbytilhængere, til justitsministeren
Spm. 15 om politiets indgrebsmulighed og opgaver i
forhold til demonstrationer, til justitsministeren
4
Kopi af svar på spm. S 2231 om, hvor længe man kan
tilbageholdes af politiet for sin egen sikkerheds skyld
5
Henvendelse af 16/4-04 fra Hans Jørgen Jensen, Nærum
6
Spm. 16 om kommentar til henvendelsen af 16/4-04 fra Hans
Jørgen Jensen, Nærum, til justitsministeren
7
Spm. 17 om, hvad ministeren kan oplyse om status for
opfølgningen af brev fra Amtsrådsforeningen til amtsråd m.fl. vedrørende
mulige alternativer til anbringelsen af berusede personer i politiets
detentioner,
til justitsministeren
8
Svar på spm. 1 om uddybende kommentar til
Advokatsamfundets høringssvar, fra justitsministeren
Svar på spm. 2 om præcisering af anvendelsesområdet for §
6, stk. 2, fra justitsministeren
Svar på spm. 3 om forskellen på mistankekravet i forhold
til på den ene side den foreslåede bestemmelse om visitation (§ 6) og på den
anden side politiets andre indgrebsbeføjelser i forhold til orden og
sikkerhed (§§ 4 og 5), fra justitsministeren
Svar på spm. 4 om sikkerhedskontrollen i lufthavnene, fra
justitsministeren
Svar på spm. 5, om lovforslaget giver politiet udvidede
beføjelser eller blot er en sammenskrivning af gældende regler og praksis,
fra justitsministeren
Svar på spm. 6, om en vedtagelse af lovforslaget vil betyde
udvidelser eller opstramninger af administrative regler og praksis m.v.
vedrørende politiets virksomhed, fra justitsministeren
Svar på spm. 7 om indberetningsordning om
detentionsanbringelsen af børn i alderen 12-14 år, fra justitsministeren
Svar på spm. 8 om de praktiske konsekvenser af at indføre
et forbud mod detentionsanbringelse af børn under 15 år, fra
justitsministeren
Svar på spm. 9 om forskellen på karakteren af
frihedsberøvelser, der foretages over for børn under 15 år efter de
foreslåede regler i §§ 12 og 13, fra justitsministeren
Svar på spm. 10 om, hvorfor frihedsberøvelse af berusede
børn ikke i alle tilfælde kan foretages uden anbringelse i detentionen, fra
justitsministeren
Svar på spm. 11 om detentionsanbringelsen af berusede
børn, fra justitsministeren
Svar på spm. 12 om teknisk bistand til udformning af et
ændringsforslag, som indebærer, at børn under 15 år ikke kan anbringes i
detentionen, fra justitsministeren
Svar på spm. 13 om adgangen for politiet til at foretage
gennemsøgning af køretøjer, fra justitsministeren
Svar på spm. 14 om redegørelse om sagen om politiets
indgreb over for en gruppe Brøndbytilhængere, fra justitsministeren
Svar på spm. 15 om politiets indgrebsmulighed og opgaver
i forhold til demonstrationer, fra justitsministeren
9
1. udkast til betænkning
10
Svar på spm. 16 om kommentar til henvendelsen af 16/4-04
fra Hans Jørgen Jensen, Nærum, fra justitsministeren
Svar på spm. 17 om, hvad ministeren kan oplyse om status
for opfølgningen af brev fra Amtsrådsforeningen til amtsråd m.fl. vedrørende
mulige alternativer til anbringelsen af berusede personer i politiets
detentioner, fra justitsministeren
11
Spm. 18 om kommentar til artikel: »Visitation uden
mistanke – et retspolitisk skråplan« af ph.d. Lars Holmberg, Københavns
Universitet, Lov & Ret, 2004, til justitsministeren
12
2. udkast til betænkning
13
Spm. 19 om forslaget om udvidet visitationsbeføjelse, til
justitsministeren
14
Svar på spm. 18 om kommentar til artikel: »Visitation
uden mistanke – et retspolitisk skråplan« af ph.d. Lars Holmberg,
Københavns
Universitet, Lov & Ret, 2004, fra justitsministeren
Svar på spm. 19 om forslaget om udvidet
visitationsbeføjelse, fra justitsministeren
Bilag 2
2 af udvalgets spørgsmål og justitsministerens
besvarelse heraf
Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 18:
»Ministerens
kommentarer udbedes til vedlagte artikel: Visitation uden mistanke – et
retspolitisk
skråplan, af ph.d. Lars Holmberg, Københavns Universitet, Lov & Ret,
2004,
nr. 3, s. 3f.«
Svar:
I den pågældende artikel fremfører Lars Holmberg en række
synspunkter vedrørende § 6 i lovforslaget.
Med den foreslåede § 6 gives politiet mulighed for på bestemte
steder, hvor der efter våbenloven gælder et forbud mod at besidde eller bære
kniv mv., at foretage besigtigelse af personer samt undersøge tøj og
genstande,
herunder køretøjer, med henblik på at kontrollere, om nogen besidder eller
bærer våben.
1.
Lars Holmberg
finder bl.a., at det er i strid med almindelige principper i dansk retspleje,
at stikprøvevisitation efter forslaget ikke kræver en konkret mistanke.
Justitsministeriet skal hertil bemærke, at politiet i
forebyggende eller fareafværgende øjemed kan træffe foranstaltninger, der
indebærer visse begrænsninger i borgernes bevægelsesfrihed, eller indebærer,
at
politiet må foretage indgreb i borgernes integritet. Som eksempel herpå kan
nævnes, at politiet i forbindelse med arrangementer, der erfaringsmæssigt kan
udvikle sig til uroligheder, eksempelvis visse fodboldkampe, undertiden
foretager visitation af publikum og undersøger tøj og genstande i de
pågældendes besiddelse med henblik på at undersøge, om de pågældende er i
besiddelse
af farlige genstande. Sådanne foranstaltninger træffes uden et konkret
mistankegrundlag
over for den enkelte, som visiteres, med hjemmel i retsplejelovens § 108, jf.
lovforslagets § 4 og § 5.
I lovforslagets
almindelige bemærkninger, pkt. 5.2.2., er der nærmere redegjort for
baggrunden
for forslaget om at indføre bestemmelsen vedrørende stikprøvevisitation på
bestemte steder rettet mod besiddelse af ulovlige våben. Som det fremgår
heraf,
har Rigsadvokaten, Politidirektøren i København og Politimesterforeningen på
baggrund af de senere års kriminalitetsudvikling anbefalet, at der indføres
en
adgang for politiet til at foretage stikprøvevis kontrol efter våben i lighed
med § 7 a i den norske politilov. En sådan hjemmel vil indebære en væsentlig
forbedret mulighed for at håndhæve våbenlovgivningen, hvilket vil kunne
medvirke til at begrænse omfanget af kriminalitet, hvor der benyttes våben.
Som der nærmere er
redegjort for i lovforslagets bemærkninger, skal en række betingelser efter
den
foreslåede bestemmelse være opfyldt, før politiet kan foretage
stikprøvevisitation. Der er således ikke tale om, at politiet får en generel
mulighed for på hvilket som helst sted og et hvilket som helst tidspunkt at
foretage stikprøvevisitation af personer.
Justitsministeriet er på den anførte baggrund ikke enig i, at
den foreslåede bestemmelse vil være et retspolitisk »skråplan«.
2.
Lars Holmberg
anfører endvidere, at politiet med den foreslåede bestemmelse gives mulighed
for at foretage et alvorligt indgreb, og at en sammenligning med den kontrol,
der foretages af flyrejsende i lufthavne, ikke er reel.
Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets almindelige
bemærkninger, pkt. 5.2.4.1., indebærer visitation uden konkret mistanke mod
enkeltpersoner et indgreb af en vis intensitet.
Sammenligningen i lovforslagets bemærkninger med
sikkerhedskontrollen i lufthavne tilsigter at forklare, at det, som politiet
kan foretage ved en stikprøvevisitation efter den foreslåede bestemmelse
– dvs.
besigtigelse og/eller undersøgelse af tøj og tasker mv. på stedet – med
hensyn
til indgrebets intensitet svarer til, hvad borgerne i dag oplever som
flyrejsende i forbindelse med sikkerhedskontrollen i lufthavne.
Sammenligningen
er derimod ikke udtryk for, at det er Justitsministeriets opfattelse, at en
stikprøvevisitation efter den foreslåede bestemmelse nødvendigvis af borgerne
vil blive oplevet på samme måde som en visitation i en lufthavn.
3.
I artiklen er
endvidere peget på, at den foreslåede bestemmelse indebærer fare for, at
politiet vil anvende bestemmelsen til at foretage undersøgelse af personer,
man
ikke mistænker for at besidde våben, men derimod for eksempelvis
narkotikabesiddelse.
Den foreslåede bestemmelse giver alene politiet mulighed for at
foretage stikprøvevisitation med henblik på at kontrollere, om nogen besidder
eller bærer våben. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger,
pkt. 5.2.4.2., kan der ikke efter den foreslåede bestemmelse foretages
visitation mv. med henblik på at undersøge, om nogen er i besiddelse af
eksempelvis euforiserende stoffer. Visitation med et sådant formål vil skulle
ske under iagttagelse af retsplejelovens almindelige bestemmelser om
legemsbesigtigelse som led i efterforskning.
Det fremgår endvidere af den foreslåede § 6, stk. 3, at
beslutning om på det pågældende sted i en periode at foretage
stikprøvevisitation skal træffes forudgående og skriftligt af politimesteren
eller den, der bemyndiges dertil. Politiet skal i afgørelsen nærmere angive
konkrete forhold, der begrunder, at der på det pågældende sted må antages at
være en forøget risiko for vold og andre strafbare handlinger, som indebærer
fare for personers liv, helbred eller velfærd.
4.
I artiklen
anføres, at den foreslåede bestemmelse rummer en risiko for at forværre
forholdet mellem politiet og vise grupper af borgere, idet
visitationsbestemmelsen vil blive anvendt selektivt i forhold til den type
personer, der på baggrund af politiets erfaringer i forvejen er i politiets
søgelys.
Justitsministeriet skal hertil bemærke, at politiet under
udøvelse af sin virksomhed ligesom andre offentlige myndigheder er underlagt
almindelige forvaltningsretlige principper om saglig forvaltning mv. Som
nævnt
ovenfor vil bestemmelsen efter Justitsministeriets opfattelse kunne virke
præventivt
og medvirke til at begrænse omfanget af personfarlig kriminalitet.
5.
Lars Holmberg anfører
endvidere, at lovforslaget ikke giver mulighed for, at en borger kan klage
over
en visitation, der er foretaget i medfør af den foreslåede bestemmelse.
Lovforslaget indeholder ikke særlige regler om adgang til at
påklage en beslutning om stikprøvevisitation. Politimesterens
(politidirektørens) beslutning om stikprøvevisitation mv. i en periode vil
imidlertid efter dansk rets almindelige regler om administrativ rekurs og om
adgang til domstolsprøvelse kunne indbringes for Justitsministeriet og for
domstolene
af personer, der har en retlig interesse heri, jf. herved lovforslagets
almindelige bemærkninger, pkt. 5.2.4.5.
Den omstændighed, at der ikke i lovforslaget er medtaget særlige
regler om adgang til at klage over den enkelte visitation, indebærer heller
ikke, at den pågældende person er afskåret herfra. Der vil således i medfør
af
de almindelige regler om klager over politipersonale kunne klages over
politiets
adfærd i forbindelse med det pågældende indgreb, jf. retsplejelovens kapitel
93
b.
Spørgsmål nr. 19:
»I fortsættelse af
spørgsmål 18, jf. L 159 – bilag 11, bedes ministeren særskilt kommentere
følgende
afsnit på side 4 i artiklen: Visitation uden mistanke – et retspolitisk
skråplan, af ph.d. Lars Holmberg, Københavns Universitet, Lov & ret,
2004,
nr. 3:
Det er i øvrigt
bemærkelsesværdigt, at der i forslaget henvises til Politikommissionens
forslag
til ny dansk politilov; dette forslag fastholder nemlig, at en udvidet
visitationsbeføjelse skal bygge på konkret mistanke. Det samme gælder norsk
lov, som der også henvises til: Her kan politiet visitere også på åben gade,
men igen efter konkret mistanke.«
Svar:
Det er korrekt, at den foreslåede bestemmelse i § 6 ikke bygger
på Politikommissionens lovudkast i betænkning nr. 1410/2002, jf.
lovforslagets
almindelige bemærkninger, pkt. 1.1., hvor dette fremgår. Om baggrunden for
den
foreslåede § 6 henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 18 ovenfor og til
lovforslagets
almindelige bemærkninger, pkt. 5.2.4.
Den foreslåede § 6 er udformet med udgangspunkt i en lignende
bestemmelse i § 7 a i den norske politilov.
Indholdet af § 7 a i den norske politilov er nærmere beskrevet i
lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 5.2.3.1. Denne bestemmelse giver
politiet adgang til på offentligt sted at visitere personer eller køretøjer,
når der er grund til at undersøge, om nogen er i besiddelse af eller
opbevarer
våben. Det er således ikke efter den norske bestemmelse et krav, at der
foreligger en konkret mistanke rettet mod den person, som bliver visiteret.
Derimod
skal der være tale om situationer eller om steder, hvor strafbare handlinger,
som krænker nogens liv, helbred eller frihed, erfaringsmæssigt finder sted,
eller hvor der er grund til at antage, at nogen planlægger eller forbereder
sådanne strafbare handlinger.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Offentlighed i retsplejen) Retsinformation · 25. februar 2004
- Betænkning over Forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister Retsinformation · 4. juni 2022
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Bødeforhøjelser, obligatorisk konfiskation af køretøjer ved kørsel uden førerret, skærpelse af sanktionerne for kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer m.v.) Retsinformation · 23. februar 2011
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrkede kontrolmuligheder i grænseområder og lufthavne samt skærpelse af bødeniveau for udlændinges ulovlige indrejse, ophold og arbejde) Retsinformation · 5. marts 2015
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, hvidvaskloven og forskellige andre love (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023, herunder etablering af National Enhed for Særlig Kriminalitet) Retsinformation · 11. december 2021
- Betænkning over Forslag til lov om delvis undtagelse af den uafhængige taskforce om reder-, ejer- og forsikringsforholdene vedrørende »Scandinavian Star« fra reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen m.v. Retsinformation · 3. juni 2022