Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod at bære kulturbestemt hovedbeklædning

2003/1 BSF 201Beslutningsforslag som fremsatFolketinget29. april 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 29. april 2004 af Louise Frevert (DF),

Kristian Thulesen Dahl (DF), Jette Jespersen (DF),

Pia Kjærsgaard (DF),

Poul Nødgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om forbud mod at bære kulturbestemt hovedbeklædning

Folketinget pålægger regeringen i folketingsåret 2004-05 at

fremsætte forslag til lov om forbud mod at bære kulturbestemt

hovedbeklædning.

Lovforslaget skal have virkning senest fra 1. juli 2005.

Bemærkninger til forslaget

Baggrund for forslaget

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at det ikke skal

være tilladt at bære kulturbestemt hovedbeklædning, hvis man er offentligt

ansat og har kontakt med borgerne.

Beslutningsforslaget er fremsat på baggrund af, at

hovedbeklædning, specielt tørklæder, er blevet et stigende problem, der

virker

stødende på mange almindelige mennesker. Hovedbeklædningen fastholder unge

muslimske piger i et kulturmønster, som mange selv helst er fri for. Et

forbud

mod tørklæder vil derfor være en hjælp og en håndsrækning til de mange

muslimske

piger, der ønsker at blive velintegrerede i det danske samfund.

Forslaget indebærer, at enhver offentligt ansat, der har

kontakt med borgerne, f.eks. som dagplejer, pædagog, skolelærer i

folkeskolen,

underviser i den øvrige undervisningssektor, plejer på et plejehjem,

sygeplejerske, bibliotekar, buschauffør, servicemedarbejder med borgerkontakt

og lignende, ikke må være iklædt et kulturbestemt tørklæde under udøvelsen af

Læs alt

sine professionelle forpligtelser for det offentlige.

Med kulturbestemt tørklæde menes enhver form for tørklæde

eller hovedbeklædning, der falder uden for den kristne-jødiske kultur, der

historisk har rod her i landet. Det vil sige, at hovedbeklædningsgenstande,

der

bæres af f.eks. jøder og katolikker, ikke skal være omfattet af forbuddet.

Forbuddet skal heller ikke gælde for mindre smykker, såfremt disse ikke

virker

stødende på andre.

Forbuddet skal derimod omfatte tørklæder, der i de seneste

årtier har fundet udbredelse i Danmark, og som har oprindelse i kulturer, der

ligger fjernt fra kulturopfattelsen i Danmark. Tørklæder, der bæres af f.eks.

tyrkiske kvinder af traditionshensyn, palæstinensiske kvinder af politiske

hensyn, somaliske kvinder af religiøse hensyn, skal alle være omfattet af

forbuddet. Forbuddet er ikke en krænkelse af retten til at have en bestemt

religion. Enhver kan frit og uden indskrænkninger udøve sin religion under

alle

de lovlige former, det enkelte menneske vælger. Men det er helt naturligt, at

loven forlanger, at mennesker, der er ansat af det offentlige, og som

repræsenterer det offentlige i forholdet til borgerne, ikke samtidig med

udførelsen af arbejdet kan praktisere religioner, der er stærkt afvigende fra

de traditioner, der gælder i vores del af verden. Religionsdyrkelse,

forkyndelse m.v. må i sådanne tilfælde ske uden for arbejdstiden.

Alle i det danske samfund har krav på at kunne få en

neutral betjening hos det offentlige. Der har altid hersket fornuftige

uskrevne

regler for påklædning for offentligt ansatte, f.eks. at ingen bærer synlige

politiske symboler som partiemblemer, rygmærker med agitation for bestemte

politiske eller holdningsmæssige opfattelser m.v.

På samme måde er det et rimeligt ønske, at borgerne kan forvente,

at de ikke bliver mødt med stærke religiøse signaler, der for mange kan virke

stødende,

når de betjenes af en person, der optræder på det offentliges vegne.

Udformning af regelsæt

Forbuddet skal udformes på en sådan måde, at det skal

påhvile arbejdsgiverne for offentlige arbejdspladser at udforme regler, der

sikrer, at ansatte ikke bærer tørklæde eller anden påklædning, der udsender

stærkt religiøse signaler eller kan opfattes som religiøs propaganda. Der kan

henvises til de saglige kriterier, som gælder for ansatte med kundekontakt i

den privatejede detailhandelsvirksomhed Føtex.

Forbuddet skal udformes således, at det tillige gælder for

personer, der i udførelsen af offentligt hverv eller ved udøvelsen af

pligter,

der påhviler dem i medfør af offentligretlige forskrifter, er samlet i en

gruppe. Det betyder f.eks., at elever i en skoleklasse i folkeskolen ikke kan

bære tørklæde, idet alle i klassen er samlet for at kunne modtage den

undervisning, som det påhviler det offentlige at tilbyde. Der skal tages

hensyn

til de andre elever i klassen og på skolen. Forældre til skolesøgende børn

har

et berettiget krav på, at deres børn ikke udsættes for indoktrinering eller

urimelig påvirkning ved, at læreren eller andre skolebørn bærer tørklæde.

Skolerne skal derfor være frie for såvel religiøse som politiske symboler.

Forbuddet skal gælde enhver offentlig

undervisningsinstitution og steder, hvor man er nødt til at være sammen i

offentligt regi, f.eks. børnehaver, institutioner og kurser, der udbydes af

det

offentlige eller med økonomisk tilskud fra det offentlige.

Overtrædelse af forbuddet og de af arbejdsgiveren

opstillede regler skal være ledsaget af sanktioner, der kan understøtte

regelsættet. I første omgang kan en sanktion f.eks. være en advarsel, mens

der

ved flere eller gentagne overtrædelser må være tale om videregående

arbejdsretlige, disciplinære eller strafferetlige sanktioner.

Afsluttende bemærkninger

Regler som de her foreslåede kan i princippet udformes på

mange forskellige måder. I Frankrig er i 2004 introduceret en lovgivning, der

skal modvirke brugen af kulturbestemt hovedbeklædning. En fransk

ekspertkommission offentliggjorde i december 2003 en længe ventet rapport,

der

var kulminationen på adskillige måneders forudgående folkelig debat om

muslimske tørklæder.

Anbefalingen fra eksperterne lød, at »iøjnefaldende tegn på

politisk eller religiøst tilhørsforhold i forskellige udtryksformer bør

forbydes i offentlige skoler. Diskrete medaljoner og lignende kan tillades.«

Ekspertkommissionens forslag er efterfølgende udmøntet i lovgivning.

Den tidligere socialdemokratiske indenrigsminister Karen

Jespersen udtalte til Jyllands-Posten den 19. oktober 2003: »Jeg mener ikke,

at

man skal kunne bære meget synlige religiøse symboler, når man repræsenterer

en

institution som folkeskolen. Det gælder, hvad enten det er religiøst tørklæde

eller andre meget synlige religiøse symboler, der kan virke missionerende,

sådan som en dom ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol også har fastslået

det.

Det demokratiske og pluralistiske samfund bygger på, at

samfundsinstitutionerne

fungerer uafhængigt af religiøse normer. Det bør også gælde normer, der er

forbundet med religiøs påklædning.« Karen Jespersen tilføjer i artiklen, »at

det alene er brugen af tørklæde blandt lærerne, der bør forbydes, og at

spørgsmål om elevernes brug af tørklæde stadig bør afgøres lokalt af den

enkelte skole«, samt at der er tale om hendes personlige holdning.

Forslagsstillerne kan endvidere henvise til bogen »I

krigens hus – Islams kolonisering af Vesten« af Helle Merete Brix,

Torben

Hansen og Lars Hedegaard, Forlaget Hovedland, specielt kapitel 6, »Det

begynder

med tørklædet«.

Forslagsstillerne har med dette forslag valgt at foreslå en

mere afgrænset lovgivning end den franske, men vil under udvalgsbehandlingen

være lydhøre over for, hvilke synspunkter der bedst kan samle flertal.

Det er for forslagsstillerne afgørende, at et forbud mod at

bære kulturbestemte tørklæder kan sikre, at alle borgere i det danske samfund

vil føle, at de modtager den samme neutrale service hos det offentlige, sådan

som alle har krav på. Derved vil en lovgivning kunne bidrage til, at den

enkelte oplever samfundet som mere samlet, end tilfældet er i dag.

Kulturbestemt hovedbeklædning kan ikke undgå at føre til en problematisk

opdeling, opsplitning og polarisering af samfundet, som det er i alles

interesse at undgå.

Skriftlig fremsættelse

Louise Frevert

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om forbud mod at bære kulturbestemt hovedbeklædning.

(Beslutningsforslag nr. B 201).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter