Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod at bære kulturbestemt hovedbeklædning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 29. april 2004 af Louise Frevert (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Jette Jespersen (DF),
Pia Kjærsgaard (DF),
Poul Nødgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod at bære kulturbestemt hovedbeklædning
Folketinget pålægger regeringen i folketingsåret 2004-05 at
fremsætte forslag til lov om forbud mod at bære kulturbestemt
hovedbeklædning.
Lovforslaget skal have virkning senest fra 1. juli 2005.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund for forslaget
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at det ikke skal
være tilladt at bære kulturbestemt hovedbeklædning, hvis man er offentligt
ansat og har kontakt med borgerne.
Beslutningsforslaget er fremsat på baggrund af, at
hovedbeklædning, specielt tørklæder, er blevet et stigende problem, der
virker
stødende på mange almindelige mennesker. Hovedbeklædningen fastholder unge
muslimske piger i et kulturmønster, som mange selv helst er fri for. Et
forbud
mod tørklæder vil derfor være en hjælp og en håndsrækning til de mange
muslimske
piger, der ønsker at blive velintegrerede i det danske samfund.
Forslaget indebærer, at enhver offentligt ansat, der har
kontakt med borgerne, f.eks. som dagplejer, pædagog, skolelærer i
folkeskolen,
underviser i den øvrige undervisningssektor, plejer på et plejehjem,
sygeplejerske, bibliotekar, buschauffør, servicemedarbejder med borgerkontakt
og lignende, ikke må være iklædt et kulturbestemt tørklæde under udøvelsen af
Læs alt
sine professionelle forpligtelser for det offentlige.
Med kulturbestemt tørklæde menes enhver form for tørklæde
eller hovedbeklædning, der falder uden for den kristne-jødiske kultur, der
historisk har rod her i landet. Det vil sige, at hovedbeklædningsgenstande,
der
bæres af f.eks. jøder og katolikker, ikke skal være omfattet af forbuddet.
Forbuddet skal heller ikke gælde for mindre smykker, såfremt disse ikke
virker
stødende på andre.
Forbuddet skal derimod omfatte tørklæder, der i de seneste
årtier har fundet udbredelse i Danmark, og som har oprindelse i kulturer, der
ligger fjernt fra kulturopfattelsen i Danmark. Tørklæder, der bæres af f.eks.
tyrkiske kvinder af traditionshensyn, palæstinensiske kvinder af politiske
hensyn, somaliske kvinder af religiøse hensyn, skal alle være omfattet af
forbuddet. Forbuddet er ikke en krænkelse af retten til at have en bestemt
religion. Enhver kan frit og uden indskrænkninger udøve sin religion under
alle
de lovlige former, det enkelte menneske vælger. Men det er helt naturligt, at
loven forlanger, at mennesker, der er ansat af det offentlige, og som
repræsenterer det offentlige i forholdet til borgerne, ikke samtidig med
udførelsen af arbejdet kan praktisere religioner, der er stærkt afvigende fra
de traditioner, der gælder i vores del af verden. Religionsdyrkelse,
forkyndelse m.v. må i sådanne tilfælde ske uden for arbejdstiden.
Alle i det danske samfund har krav på at kunne få en
neutral betjening hos det offentlige. Der har altid hersket fornuftige
uskrevne
regler for påklædning for offentligt ansatte, f.eks. at ingen bærer synlige
politiske symboler som partiemblemer, rygmærker med agitation for bestemte
politiske eller holdningsmæssige opfattelser m.v.
På samme måde er det et rimeligt ønske, at borgerne kan forvente,
at de ikke bliver mødt med stærke religiøse signaler, der for mange kan virke
stødende,
når de betjenes af en person, der optræder på det offentliges vegne.
Udformning af regelsæt
Forbuddet skal udformes på en sådan måde, at det skal
påhvile arbejdsgiverne for offentlige arbejdspladser at udforme regler, der
sikrer, at ansatte ikke bærer tørklæde eller anden påklædning, der udsender
stærkt religiøse signaler eller kan opfattes som religiøs propaganda. Der kan
henvises til de saglige kriterier, som gælder for ansatte med kundekontakt i
den privatejede detailhandelsvirksomhed Føtex.
Forbuddet skal udformes således, at det tillige gælder for
personer, der i udførelsen af offentligt hverv eller ved udøvelsen af
pligter,
der påhviler dem i medfør af offentligretlige forskrifter, er samlet i en
gruppe. Det betyder f.eks., at elever i en skoleklasse i folkeskolen ikke kan
bære tørklæde, idet alle i klassen er samlet for at kunne modtage den
undervisning, som det påhviler det offentlige at tilbyde. Der skal tages
hensyn
til de andre elever i klassen og på skolen. Forældre til skolesøgende børn
har
et berettiget krav på, at deres børn ikke udsættes for indoktrinering eller
urimelig påvirkning ved, at læreren eller andre skolebørn bærer tørklæde.
Skolerne skal derfor være frie for såvel religiøse som politiske symboler.
Forbuddet skal gælde enhver offentlig
undervisningsinstitution og steder, hvor man er nødt til at være sammen i
offentligt regi, f.eks. børnehaver, institutioner og kurser, der udbydes af
det
offentlige eller med økonomisk tilskud fra det offentlige.
Overtrædelse af forbuddet og de af arbejdsgiveren
opstillede regler skal være ledsaget af sanktioner, der kan understøtte
regelsættet. I første omgang kan en sanktion f.eks. være en advarsel, mens
der
ved flere eller gentagne overtrædelser må være tale om videregående
arbejdsretlige, disciplinære eller strafferetlige sanktioner.
Afsluttende bemærkninger
Regler som de her foreslåede kan i princippet udformes på
mange forskellige måder. I Frankrig er i 2004 introduceret en lovgivning, der
skal modvirke brugen af kulturbestemt hovedbeklædning. En fransk
ekspertkommission offentliggjorde i december 2003 en længe ventet rapport,
der
var kulminationen på adskillige måneders forudgående folkelig debat om
muslimske tørklæder.
Anbefalingen fra eksperterne lød, at »iøjnefaldende tegn på
politisk eller religiøst tilhørsforhold i forskellige udtryksformer bør
forbydes i offentlige skoler. Diskrete medaljoner og lignende kan tillades.«
Ekspertkommissionens forslag er efterfølgende udmøntet i lovgivning.
Den tidligere socialdemokratiske indenrigsminister Karen
Jespersen udtalte til Jyllands-Posten den 19. oktober 2003: »Jeg mener ikke,
at
man skal kunne bære meget synlige religiøse symboler, når man repræsenterer
en
institution som folkeskolen. Det gælder, hvad enten det er religiøst tørklæde
eller andre meget synlige religiøse symboler, der kan virke missionerende,
sådan som en dom ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol også har fastslået
det.
Det demokratiske og pluralistiske samfund bygger på, at
samfundsinstitutionerne
fungerer uafhængigt af religiøse normer. Det bør også gælde normer, der er
forbundet med religiøs påklædning.« Karen Jespersen tilføjer i artiklen, »at
det alene er brugen af tørklæde blandt lærerne, der bør forbydes, og at
spørgsmål om elevernes brug af tørklæde stadig bør afgøres lokalt af den
enkelte skole«, samt at der er tale om hendes personlige holdning.
Forslagsstillerne kan endvidere henvise til bogen »I
krigens hus – Islams kolonisering af Vesten« af Helle Merete Brix,
Torben
Hansen og Lars Hedegaard, Forlaget Hovedland, specielt kapitel 6, »Det
begynder
med tørklædet«.
Forslagsstillerne har med dette forslag valgt at foreslå en
mere afgrænset lovgivning end den franske, men vil under udvalgsbehandlingen
være lydhøre over for, hvilke synspunkter der bedst kan samle flertal.
Det er for forslagsstillerne afgørende, at et forbud mod at
bære kulturbestemte tørklæder kan sikre, at alle borgere i det danske samfund
vil føle, at de modtager den samme neutrale service hos det offentlige, sådan
som alle har krav på. Derved vil en lovgivning kunne bidrage til, at den
enkelte oplever samfundet som mere samlet, end tilfældet er i dag.
Kulturbestemt hovedbeklædning kan ikke undgå at føre til en problematisk
opdeling, opsplitning og polarisering af samfundet, som det er i alles
interesse at undgå.
Skriftlig fremsættelse
Louise Frevert
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om forbud mod at bære kulturbestemt hovedbeklædning.
(Beslutningsforslag nr. B 201).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om at indføre et forbud for elever og ansatte mod at bære islamisk tørklæde i grundskolen Retsinformation · 14. december 2022
- Byrettens dom i sagen mod tiltalte blev stadfæstet Domsdatabasen · 1. april 2015
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod brug af markante religiøse symboler for elever og undervisere i folkeskolen Retsinformation · 12. januar 2018
- Forslag til folketingsbeslutning om en henstilling til indvandrere om ikke at bære tørklæder i folkeskolen Retsinformation · 22. april 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud for alle offentligt ansatte mod at bære religiøs hovedbeklædning på arbejde Retsinformation · 14. november 2018
- Forslag til folketingsbeslutning om at forbyde offentligt ansatte at bære islamiske tørklæder i arbejdstiden Retsinformation · 22. februar 2023