Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om udbygning af Køge Bugt-motorvejen mellem Hundige og Greve Syd

2003/1 BTL 161Betænkning over lovforslagFolketinget28. april 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 22. april 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om

udbygning af Køge Bugt-motorvejen mellem Hundige og Greve Syd

[af

trafikministeren (Flemming Hansen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 18. februar 2004 og var til 1.

behandling den 10. marts 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Trafikudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og trafikministeren sendte den 15. januar 2004 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 553. Den 4. marts 2004 sendte

trafikministeren

de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1

skriftlig henvendelse fra Grundejerforeningen Hundiegård.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til trafikministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Udvalgets spørgsmål 3 og

trafikministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 i betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget (V, S, DF, KF og RV)

Læs alt

indstiller lovforslaget til

vedtagelse

uændret.

Socialdemokratiets

medlemmer af udvalget kan tilslutte sig lovforslaget, idet Socialdemokratiet

dog ønsker, at den i VVM-redegørelsen nævnte udvidede forbedring af

støjbeskyttelsen gennemføres, så hele udbygningsstrækningen opnår en

væsentlig

reduktion af støjbelastningen.

Såfremt

licitationsresultatet giver økonomisk grundlag for inden for anlægsrammen at

afholde de 24 mio. kr. (2003-prisniveau), som denne udvidede forbedring er

dyrere end den af regeringen foreslåede generelle forbedring af

støjbeskyttelsen, opfordrer Socialdemokratiet regeringen til at genoverveje

sin

stilling til gennemførelsen af de støjdæmpende foranstaltninger med henblik

på

at genemføre den mere omfattende forbedring af støjbeskyttelsen, som er

indeholdt i VVM-redegørelsen.

Et

mindretal

i udvalget (SF og EL)

indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved

3. behandling.

Enhedslistens

medlem af udvalget mener, at det er en skrue uden ende, hvis man tror, man

kan

løse fremkommelighedsproblemerne i hovedstadsområdet ved at bygge motorvejene

større eller ved at bygge flere motorveje. Det vil kun skabe endnu mere

biltrafik og endnu mere forstoppelse i de centrale dele af byen, og det vil

man

så igen løse ved at bygge flere vejbaner på. Enhedslisten mener, at man i

stedet burde kigge på, hvordan man kan løse trafikproblemerne på denne

strækning ved at få gjort noget ved jernbanen og den kollektive trafik i

øvrigt.

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med

indstillinger

eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Sven Buhrkall (V)

Svend Heiselberg (V)

Peter Christensen (V)

Flemming Damgaard Larsen (V)

Karsten Nonbo (V)

Poul Fischer (DF)

Peter Skaarup (DF)

nfmd.

Kaj Ikast (KF)

fmd.

Helge Adam Møller (KF)

Helge Mortensen (S)

Jytte Wittrock (S)

Klaus Hækkerup (S)

Peder Sass (S)

Poul Andersen (S)

Margrete Auken (SF)

Martin Lidegaard (RV)

Keld Albrechtsen (EL)

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit

Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 161

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af

lovforslaget

2

Høringssvar og et notat herom, fra trafikministeren

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Spm. 1 om, hvad det vil koste at etablere de sydvendte

ramper ved Greve Centervej, til trafikministeren

Spm. 2 om, hvad det vil koste at etablere de sydvendte

ramper ved Ishøj Stationsvej, til trafikministeren

5

1. udkast til betænkning

6

Svar på spm. 1 om, hvad det vil koste at etablere de

sydvendte ramper ved Greve Centervej, fra trafikministeren

Svar på spm. 2 om, hvad det vil koste at etablere de

sydvendte ramper ved Ishøj Stationsvej, fra trafikministeren

7

Henvendelse af 28/3-04 fra Grundejerforeningen Hundiegård

8

Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 28/3-04 fra

Grundejerforeningen Hundiegård, til trafikministeren

9

Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 28/3-04

fra Grundejerforeningen Hundiegård, fra trafikministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og

dennes svar herpå

Spørgsmål 3 og trafikministerens svar herpå er optrykt

efter ønske fra S.

Spørgsmål 3:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28. marts 2004 fra

Grundejerforeningen Hundiegård, jf. L 161 – bilag 7.

Svar:

Brevet af 28. marts 2004 fra Grundejerforeningen Hundiegård

indeholder en række spørgsmål vedrørende L 161 – Forslag til lov om

udbygning

af Køge Bugt Motorvejen mellem Hundige og Greve Syd.

Det fremgår af brevet, at Grundejerforeningen Hundiegård ønsker,

at der på toppen af de 9 m høje støjvolde, som ifølge lovforslaget vil blive

etableret langs østsiden af Køge Bugt Motorvejen ud for boligerne i

grundejerforeningen, opsættes 2 m høje støjskærme.

For så vidt angår etableringen af 2 m høje støjskærme ønsker

grundejerforeningen Hundiegård at få oplyst, hvad det vil koste at anlægge en

sådan 2 m skærm.

Jeg kan oplyse, at etablering af en 2 m høj støjskærm på toppen

af de 9 m høje støjvolde svarer til den støjbeskyttelsesvariant, der i

VVM-redegørelsen

betegnes som »udvidet forbedring af støjbeskyttelsen«.

Denne variant omfatter dog ikke kun en øget støjbeskyttelse ved

Grundejerforeningen Hundiegård, men også øget støjbeskyttelse langs de øvrige

bebyggede områder på udbygningsstrækningens østlige side.

Lovforslaget omfatter en »generel forbedring af

støjbeskyttelsen«, hvilket svarer til Vejdirektoratets hovedforslag i

VVM-redegørelsen.

Det fremgår af VVM-redegørelsen, at anlægsomkostningerne ved

gennemførelse af »udvidet forbedring af støjbeskyttelsen« på hele

udbygningsstrækningen er 24 mio. kr. højere (2003-prisniveau) end en »generel

forbedring af støjbeskyttelsen«, som er den variant, der indgår i

lovforslaget.

Vedrørende de støjmæssige forhold anmoder Grundejerforeningen

Hundiegård samtidigt om at få oplyst, hvilken forbedring af de støjmæssige

forhold etableringen af støjskærmen vil have for foreningens boligområder.

Jeg kan oplyse, at der ikke er lavet en særskilt opgørelse for

Grundejerforeningen Hundiegård, men af nedenstående tabel fremgår de

støjmæssige konsekvenser for hele udbygningsstrækningen:

55-60 dB

60-65 dB

> 65 dB

I alt

antal boliger over 55 dB

Ved ingen udbygning af strækningen

812

48

5

865

Udbygning med en generel forbedring af støjbeskyttelsen

523

2

0

525

Udbygning med en udvidet forbedring af støjbeskyttelsen

347

2

0

349

Antal

støjbelastede boliger i 2010 ved ingen udbygning og ved udbygning med

forskellige varianter af støjbeskyttelse. Støjbidrag alene fra motorvejen.

(jf.

tabel 10.3 i VVM-redegørelsen)

En generel forbedring af støjbeskyttelsen, som er den

støjbeskyttelsesvariant, der indgår i lovforslaget, vil reducere antallet af

boliger med en støjbelastning på over 55 dB i døgngennemsnit med ca. 340

boliger. En udvidet forbedring af støjbeskyttelsen vil reducere antallet af

boliger med en støjbelastning på over 55 dB i døgngennemsnit med yderligere

ca.

180 boliger.

Det fremgår endvidere af VVM-redegørelsen, at der ved

støjbeskyttelsesvarianten med en udvidet forbedring for hele

udbygningsstrækningen vil være ca. 350 boliger, der er belastet med støj fra

motorvejen på op til 60 dB i døgngennemsnit. Til sammenligning kan nævnes, at

for den støjbeskyttelsesvariant, som indgår i lovforslaget, vil der på hele

udbygningsstrækningen være ca. 525 boliger der er belastet med støj fra

motorvejen på op til 60 dB i døgngennemsnit.

Grundejerforeningen Hundiegård bemærker videre, at det af

VVM-redegørelsen fremgår, at uheldsfrekvensen på den nuværende

flettestrækning

mellem Motorring 4 og Greve N er højere end den generelt er på motorveje. I

den

anledning anmoder grundejerforeningen om at få oplyst, hvilken uheldsfrekvens

der forventes efter åbningen af den 5-sporede flettestrækning og hvad

uheldsfrekvensen

forventes at være 5 år efter åbningen.

Af VVM-redegørelsens sammenfattende rapport, kap. 4, fremgår

det, at udbygningsstrækningen hidtil har haft en uheldsfrekvens, der

nogenlunde

svarer til gennemsnittet på andre danske motorveje. En vejstræknings

uheldsfrekvens defineres som antallet af uheld på strækningen divideret med

strækningens længde og antallet af køretøjer, der passerer den samme

strækning.

På flettestrækningen mellem Motorring 4 og Greve N er uheldsfrekvensen højere

end på de frie strækninger, hvilket skyldes, at der netop er tale om en

strækning med mange flettemanøvrer.

Af kap. 7 i samme rapport fremgår det, at udbygning af

strækningen mellem Motorring 4 og Greve S ifølge en uheldsmodelberegning kan

forventes at medføre en reduktion på 1,4 personskadeuheld pr. år på det

samlede

vejnet, som påvirkes trafikalt af udbygningen. Denne reduktion opnås som

nettoeffekten af en mindre forøgelse af antallet af uheld på 0,2

personskadeuheld pr. år på den udbyggede del af motorvejen som følge af den

øgede trafik på denne og en reduktion på 1,6 personskadeuheld pr. år på det

øvrige vejnet, som får reduceret trafikken. Det er i denne beregning

forudsat,

at motorvejens uheldsparametre og med de gældende trafikmængder dermed også

uheldsfrekvens vil være uændret som følge af udbygningen. Dette forventes

også

at ville gælde 5 år efter åbningen.

Ovennævnte uheldsparametre er forbundet med en del usikkerhed.

Dels findes der ikke i Danmark erfaringer med uheld på 4 sporede motorveje

samt

5 sporede flettestrækninger, dels foretages der i hele planlægningsforløbet

af

motorvejsudbygningen en kritisk vurdering og trafiksikkerhedsrevision af

udbygningens udformning med henblik på opnåelse af en optimal

trafiksikkerhed.

Hensigten hermed er at forbedre trafiksikkerheden og om muligt, på trods af

den

øgede trafik, at opnå en reduktion af antallet af uheld på strækningen. Som

led

heri vurderes også den fremtidige tilladte hastighed på motorvejen. I

forbindelse med projekteringen er det dog forudsat, at den maksimale tilladte

hastighed på strækningen bliver 110 km/t.

Grundejerforeningen har spurgt om uheldsfrekvensen vil blive

reduceret, og i givet fald hvor meget, hvis hastighedsbegrænsningen på

flettestrækningen nedsættes fra 110 km/t til 90 km/t. En eventuel ændring af

den tilladte hastighed fra 110 km/t til f.eks. 90 km/t vil formentlig kunne

medføre

en reduktion af antallet af uheld på strækningen, såfremt det også medfører

en

reduktion af den

gennemsnitlige faktiske

hastighed på strækningen. En eventuel nedsættelse af hastigheden på

strækningen

skal i givet fald også vurderes i forhold til den ændring af

fremkommeligheden,

som en nedsættelse af hastigheden vil give anledning til.

Til spørgsmålet om hvorvidt længden af flettestrækningen ændres,

når motorvejen udbygges, kan jeg oplyse, at længden af flettestrækningen ikke

ændres i forbindelse med udbygningen af motorvejen.

Vedrørende spørgsmålet om hvorvidt en nedsættelse af hastigheden

til 90 km/t vil betyde en reduktion af støj for området omkring Hundiegård,

har

Vejdirektoratet oplyst, at en reduktion af hastigheden fra 110 km/t til 90

km/t

forventes at ville medføre en reduktion i støjbelastningen fra motorvejen på

ca. 1,5 dB, idet det bemærkes, at støjen fra den tunge trafik vil være

uændret.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der ved støjberegningerne er

taget hensyn til de mange accelerationer og decelerationer, der er i

flettestrækningen, har Vejdirektoratet oplyst, at acceleration og

deceleration

ikke indgår i støjberegningerne, idet støjbelastningen fra motorkøretøjer ved

hastigheder over 50 km/t helt overvejende stammer fra dækstøj.

Jeg har naturligvis forståelse for, at Grundejerforeningen

Hundiegård, som nabo til udbygningsstrækningen, ønsker, at der gennemføres

yderligere foranstaltninger for at reducere støjen fra motorvejen, end det

der

lægges op til i det fremlagte lovforslag. Når der skal træffes beslutning om,

hvordan et projekt skal udformes i forbindelse med udbygning af en

motorvejsstrækning, er der imidlertid mange modsatrettede hensyn, som skal

inddrages. Således indgår hensynet til naboerne sammen med bl.a. hensynet til

øget fremkommelighed og anlægsbudgettets størrelse i overvejelserne. I

lovforslaget indgår, som ovenfor nævnt, en generel forbedring af

støjbeskyttelsen. Det er naturligvis altid en afvejning, men jeg synes, at vi

med afsættelsen af ca. 10% af anlægsbudgettet til støjbekæmpelse har fundet

en

fornuftig balance, som vil sikre markante forbedringer på strækningen mellem

Hundige og Greve Syd.

Jeg kan tilføje, at ud over den her omtalte generelle forbedring

af støjforholdene i form af støjafskærmning og effekten af en

hastighedsbegrænsning på 110 km/t omfatter udbygningen af Køge Bugt

Motorvejen

mellem Hundige og Greve Syd også, at der på udbygningsstrækningen udlægges en

ny og mindre støjende vejbelægning end den nuværende vejbelægning. Derudover

vil

det i forbindelse med detailprojekteringen blive overvejet, om det er muligt

og

hensigtsmæssigt at anvende egentlig støjdæmpende asfalt på strækningen,

hvorved

en yderligere støjreduktion vil kunne opnås.

Lignende dokumenter