Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Opsat pension og justering af optjeningsregler)

2003/1 BTL 128Betænkning over lovforslagFolketinget18. maj 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 25. marts 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af lov om social pension

(Opsat pension og justering af optjeningsregler)

[af socialministeren (Henriette Kjær)]

1. Ændringsforslag

Der er af socialministeren stillet 9 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 21. januar 2004 og var til 1.

behandling den 6. februar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og socialministeren sendte den 13. november 2003 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 91. Den 29. januar 2004 sendte

socialministeren

de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget tre

skriftlige henvendelser fra Dansk Landbrug og De Samvirkende

Invalideorganisationer.

Spørgsmål

Udvalget har stillet tre spørgsmål til socialministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Læs alt

Et

mindretal

i

udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget kan tilslutte sig

lovforslagets formål, nemlig at give ældre en større økonomisk tilskyndelse

til

at fortsætte på arbejdsmarkedet samt at bidrage til en mere fleksibel

holdning

til, hvornår man går på pension.

For mange ældre er det et ønske at blive på arbejdsmarkedet så

længe som overhovedet muligt. Det viser Ældre Sagens fremtidsstudier. Heraf

fremgår det, at flertallet af 60-64-årige, som stadig er på arbejdsmarkedet,

ønsker at arbejde så længe som muligt.

Dansk Folkeparti mener, at ældre skal betragtes som en

ressource. Den ældre medarbejder har en viden og erfaring, som er til gavn

for

både arbejdspladsen og de yngre medarbejdere.

Et

andet mindretal

i

udvalget (S) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Mindretallet vil

dog stemme for de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer

af udvalget mener ikke, at lovforslaget retter sig mod de store grupper på

arbejdsmarkedet, men at der er en risiko for, at der vil være social slagside

blandt de grupper, der vil benytte sig af forslaget.

Man kan spørge: Hvor er det i

grunden, der er problemer med at fastholde folk på arbejdsmarkedet? Det er

meget svært eksempelvis for personer over 55 år at komme i arbejde, hvis de

først er kommet ud af arbejdsmarkedet. Socialdemokratiet mener, at man i

stedet

burde undersøge, hvad man kan gøre for de mange, for hvem det virkelig er et

problem at nå frem til pensionsalderen og nå frem til at kunne komme på

efterløn.

Socialdemokratiet finder

også, man burde gøre det mere attraktivt for de over 60-årige at være aktive,

efter at de er gået på efterløn. Socialdemokratiet har været fremme med nogle

tanker om, at der kunne være en grænse, som man kunne gå op til, uden at det

blev modregnet i efterlønnen.

Der må fokus på disse

forhold, hvis man virkelig mener, at man vil fastholde nogle af de

medarbejdere,

der i dag forsvinder fra arbejdsmarkedet, og som ikke synes, at det er

attraktivt

at arbejde.

Socialdemokratiet kunne godt

forestille sig helt andre modeller, også omfattende andre aldersgrupper, hvor

man fik mere for pengene. Det må jo trods alt være det, man samlet set må gå

efter, hvis man mener noget med, at det grå guld er en værdifuld

arbejdskraft.

Socialdemokratiet synes, at

Folketinget burde interessere sig mere for, hvordan man får flere ud på

arbejdsmarkedet,

og også for, hvordan man får mere gang i beskæftigelsen.

Socialdemokratiet mener, at lovforslaget indfører en situation,

hvor man belønner nogle af dem, der i forvejen ville blive på

arbejdsmarkedet,

i stedet for at tænke på at sikre sig, at nogle af dem, der er på vej ud af

arbejdsmarkedet, kunne blive.

Et

tredje mindretal

i

udvalget (SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for

eller imod de stillede ændringsforslag.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget mener, at det kommer

til at koste skatteyderne dyrt, at regeringen vil have de ældre til at

arbejde

ud over folkepensionsalderen. Regeringen har som en del af sit »Noget for

noget«-program besluttet, at der skal gives en opsat folkepension til ældre,

som er i arbejde efter det fyldte 65. år. Desværre er forslaget dyrt, og

arbejdsstyrken øges kun helt marginalt. Dermed kan udgiften blive højere end

den ekstra indtægt, som statskassen får ind fra de arbejdende ældres

skattebetaling.

Det viser, mener Det Radikale Venstre, en besvarelse fra

finansminister Thor Pedersen (V) på spørgsmål nr. S 3386.

Finansministeren slår fast, at nettoudgiften til ordningen med

opsat pension er på 100 mio. kr. på lang sigt, men at man kun regner med, at

1.000 ældre vil arbejde længere. Hele pointen med at øge arbejdsudbuddet er

sådan set, at der skal spares nogle offentlige udgifter, så der er råd til

velfærdssamfundet i fremtiden. Nu viser det sig, at regeringens tiltag

tværtimod koster penge. Der følger 100.000 kr. med til hver af de 1.000

ældre,

som regeringen forventer at få til at arbejde i længere tid. Hvis regeringen

fortsætter på den måde, vil det koste samfundet 10 mia. kr. at få de

nødvendige

mennesker i arbejde. Det mener Det Radikale Venstre ikke er klog politik.

Årsagen til, at ordningen trods en marginalt øget beskæftigelse

bliver dyr, er, at der også gives opsat pension til ældre, der i dag arbejder

ud over pensionsalderen uden at blive belønnet for det.

Det Radikale Venstre mener, at der virkningsfuldt kan sættes ind

to steder for at øge arbejdsudbuddet. Den ene vej er at lave en

gennemgribende

skattereform, som sænker skatten på arbejde markant. Det vil regeringen ikke.

Den anden mulighed er en ændring af efterlønnen, men det vil regeringen

heller

ikke.

Enhedslistens medlem af udvalget stemmer imod lovforslaget,

fordi der er tale om en lovændring, der trækker folkepensionen over mod en

forsikrings- og opsparingsordning. Det er en usolidarisk ordning, som kun vil

komme de mennesker til gode, som har helbred til at blive længere på

arbejdsmarkedet,

hvorimod de mennesker, som trækker sig tilbage før pensionsalderen –

eller den

nuværende pensionsalder – skal straffes.

Regeringens udsagn om, at udgifterne til pensioner vil stige

eksplosivt, bruges som argumentation for at ville lave en ændring i reglerne

for folkepension. Enhedslisten mener, det er usandt, at samfundet på sigt

ikke

har råd til en ordentligt pensionsordning, og at udgifterne til omsorg og

hospitaler

vil stige markant.

Det er rigtigt, at vi får flere og flere ældre, men vi får også

flere og flere ældre med et godt helbred, der kan klare sig selv. Det er

veldokumenteret, at når levetiden stiger for ældre, så forkortes den tid,

hvor

de er syge også. Det betyder, at sygehusudgifterne ikke vil stige på den

måde,

som regeringen prøver at bilde befolkningen ind.

Man skal blive længere på arbejdsmarkedet, synes regeringen.

Tilbagetrækningsalderen i Danmark er i gennemsnit 62,5 år. Det er langt den

højeste

blandt alle de lande, vi ellers plejer at sammenligne os med. Det kan

forklares

med, at danskerne er vilde med at arbejde. Der er skabt kultur og normer for,

at menneskers identitet er stærkt afhængig af arbejdslivet. Dette kan man

sammenholde

med den velkendte sandhed om, at de mennesker, der trækker sig tilbage før

pensionsalderen, er mennesker, der er slidt op af manuelt arbejde eller af

arbejde, der er psykisk hårdt belastende. Hvis disse mennesker ikke som i dag

kan trække sig tilbage med en pension, vil de bruge andre veje ud af

arbejdsmarkedet, f.eks. sygedagpenge, kontanthjælp m.v. Det vil være uværdigt

og desuden blive langt dyrere end de ordninger, vi har i dag.

Den stigende produktivitet vil også være et forhold, der er med

til at udligne det forhold, at vi får flere ældre, men

uden

at dette er et problem for velfærdssamfundet.

Enhedslisten går selvfølgelig ind for, at de mennesker, der har

lyst til og mulighed for at blive på arbejdsmarkedet uanset alder skal gøre

dette, altså at fjerne den aldersdiskrimination, som også Folketingets

fremtidspanel i forbindelse med Folketingets høringer om det aldrende samfund

konkluderede skulle fjernes.

Det mener Enhedslisten at man kan gøre ved at nedsætte

arbejdstiden for alle og derved dele arbejdet mellem sig. Ligeledes kan der

skabes bedre arbejdsmiljø og fleksible ordninger, så man kan gå gradvis ned i

tid med alderen, hvis det er, hvad man ønsker.

Et

fjerde mindretal

i

udvalget (KD) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget og de stillede

ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i

udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i

Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

socialministeren,

tiltrådt af et

mindretal

(V, DF og KF):

Til titlen

1)

I titlen indsættes efter »pension«

ordene: »og lov om social service«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9]

Til § 1

2)

I den under

nr. 7

foreslåede

§ 15 c

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Dør en

person, mens pensionen er opsat, ophører opsætningen fra dagen efter

dødsfaldet.«

[Præcisering af, at opsætning af pension ophører ved død]

3)

I det under

nr. 7

foreslåede

§ 15 d, stk.

4, 2. pkt.,

indsættes efter »periode«: », jf. dog § 15 e, stk. 3«.

[Henvisning som konsekvens af ændringsforslag nr. 7]

4)

I det under

nr. 7

foreslåede

§ 15 d,

stk. 4,

indsættes som

3. pkt

.

:

»Beløbet beregnes på grundlag af modtagerens faktiske indkomst

for perioden.«

[Præcisering vedrørende beregning af engangsbeløb]

5)

I det under

nr. 7

foreslåede

§ 15 d,

stk. 5,

indsættes efter »heraf«: », samt

om beregning af engangsbeløb.«

[Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om beregning af

engangsbeløb]

6)

I det under

nr. 7

foreslåede

§ 15 e, stk.

1, 1. pkt.,

indsættes efter »opsætningsperioden«: », jf. dog stk. 3«.

[Indsat henvisning som konsekvens af ændringsforslag nr. 7]

7)

I den under

nr. 7

foreslåede

§ 15 e

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Ved

opsætningens ophør ved død, jf. § 15 c, stk. 4, beregnes der ikke

venteprocent,

og der udbetales ikke engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, efter ophøret.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

[Præcisering med hensyn til venteprocent og engangsbeløb ved

død]

8)

Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:

»01.

I

§ 29, stk. 4,

indsættes som

nr. 4:

»4) Fradrag for engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4.««

[Fradrag af engangsbeløb ved beregning af pension]

Ny paragraf

9)

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 01

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 26.

august 2003, som ændret ved § 3 i lov nr. 1165 af 19. december 2003 og § 2 i

lov nr. 1168 af 19. december 2003, foretages følgende ændring:

1.

§ 84,

stk. 1,

affattes således:

»Kommunen yder dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige

livsførelse til personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat

udbetalingen

af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en følge af den

nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre

bestemmelser i denne lov.«

[Adgang til merudgiftsydelse for personer over 65 år, der

opsætter folkepensionen]

Bemærkninger

Til nr. 1-9

Ændringsforslagene indeholder dels forslag om adgang til

merudgiftsydelser efter servicelovens § 84 for personer med handicap, der

vælger opsat pension, dels supplerende bestemmelser om det engangsbeløb, der

udbetales, hvis en person med opsat pension ikke har opfyldt

beskæftigelseskravet

for optjening af venteprocent.

Merudgiftsydelse efter servicelovens § 84

Det kan være af væsentlig betydning for personer med varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der ønsker at vælge opsat pension,

at de nødvendige handicapkompenserende ydelser fortsat er tilgængelige.

Det foreslås derfor at give adgang til nødvendige

merudgiftsydelser efter servicelovens § 84 til personer med varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne, der er over 65 år, og som har ret til

folkepension, og som vælger at opsætte pensionen.

En udvidelse af reglen i servicelovens § 84 til også at omfatte

personer over 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der

opsætter pensionen, vil gøre det muligt for denne gruppe ældre på samme måde

som andre, der ikke oppebærer folkepension, at kunne få dækket de

merudgifter,

der er en nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne. Det vil sige, at de

udgifter, som kan dækkes, er udgifter, som den pågældende ikke ville have

haft,

hvis der ikke havde været tale om en nedsat funktionsevne.

Udgifter, som den pågældende selv ville have afholdt, hvis der

ikke havde foreligget særlige omkostninger ved den daglige livsførelse på

grund

af den nedsatte funktionsevne, skal derfor afholdes af den pågældende selv.

Der lægges herved vægt på, at den pågældende skal afholde

udgifter på linje med, hvad andre på samme alder og i samme livssituation

har.

Samtidig skal den pågældende have mulighed for at oppebære kompensation for

de

handicapbetingede merudgifter, som ikke er en følge af aldersbetinget

funktionsnedsættelse.

Ved vurderingen af, om merudgifterne kan dækkes efter

servicelovens § 84, skal der således foretages en sammenligning med andre

personer på samme alder og i samme livssituation. En funktionsnedsættelse

opstået alene som følge af den pågældendes alder er derfor principielt ikke

omfattet af bestemmelsen.

Med den foreslåede ordning kan en person med varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne, der fylder 65 år, vælge ikke at blive

folkepensionist. Han/hun kan derimod vælge at opsætte sin pension og blive på

arbejdsmarkedet og samtidig blive kompenseret for de merudgifter, der er en

nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne. På denne måde har den

pågældende

samme mulighed som ikkehandicappede på samme alder og i samme livssituation

for

at forblive erhvervsaktiv.

Engangsbeløb

Ændringsforslagene tydeliggør, hvordan beregning af engangsbeløb

skal ske, hvis en person med opsat pension ikke har opfyldt

beskæftigelseskravet for optjening af venteprocent, samt forslag om, at

engangsbeløbet ikke skal indgå i indkomstgrundlaget ved beregning af pension.

Endvidere indeholder forslaget præciseringer af, at der ikke udbetales

engangsbeløb eller beregnes venteprocent, hvis den, der har opsat pensionen,

dør, inden opsætningen er bragt til ophør.

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ændringsforslagene skønnes med nogen usikkerhed at medføre

samlede offentlige merudgifter på mindre end 0,1 mio. kr. i 2004. I perioden

2005-2007 forventes udgifterne at være på henholdsvis 0,1 mio. kr., 0,3 mio.

kr. og 0,4 mio. kr.

I nedenstående tabel er vist de offentlige udgifter fordelt på

stat og kommuner.

Merudgiftsydelsen refunderes med 50 pct.

Mio.

kr. 2004 pl.

2004

2005

2006

2007

Samlede

merudgifter

0

0,1

0,3

0,4

- heraf stat

0

0,1

0,1

0,2

- heraf kommuner

0

0,1

0,1

0,2

Det skønnes, at 12 personer med varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne vil opsætte pensionen årligt fra 2007 og frem.

Ændringsforslagene skønnes ikke at have væsentlige konsekvenser

for de offentlige udgifter til boligstøtte.

De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles med de

kommunale parter.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner

og amtskommuner

Ændringsforslagene skønnes ikke at medføre statslige og

kommunale administrative merudgifter, der ligger ud over de i forslaget om

opsat pension allerede skønnede.

Ad nr. 1

Den foreslåede ændring af titlen er en konsekvens af, at der ved

ændringsforslagets nr. 9 foreslås en ændring af lov om social service for så

vidt angår personer, der opsætter folkepensionen.

Ad nr. 2, 3, 6 og 7

Dør den, der har opsat pension, inden opsætningen af pensionen

er bragt til ophør enten ved anmodning fra pensionisten eller ved udløbet af

120 måneder, vil der ikke blive udbetalt folkepension og derfor heller ikke

tillæg hertil for opsat pension.

Det foreslås præciseret, at der derfor ikke beregnes

venteprocent ved opsætningens ophør som følge af dødsfald.

Tilsvarende foreslås fastslået, at engangsbeløb, der træder i

stedet for tillæg for opsat pension, hvis beskæftigelseskravet ikke er

opfyldt,

heller ikke kommer til udbetaling, når opsætningen ophører ved dødsfald.

Kommunen skal således ikke efter dødsfaldet tage stilling til

spørgsmålet om opfyldelse af beskæftigelseskravet forud herfor eller udbetale

engangsbeløb vedrørende perioder forud for dødsdagen, hvor

beskæftigelseskravet

ikke er opfyldt.

Ad nr. 4

Efter den foreslåede § 15 d, stk. 4, betales et engangsbeløb,

når en person ikke har opfyldt beskæftigelseskravet i en opsætningsperiode.

Engangsbeløbet er ikke pension, men beregnes som folkepension. Folkepension

beregnes imidlertid fremadrettet på baggrund af en forventet indkomst, mens

engangsbeløbet beregnes efterfølgende.

På den baggrund foreslås præciseret i bestemmelsen, at

engangsbeløbet beregnes på grundlag af den faktiske indkomst i den periode,

beløbet opgøres for.

Hvis en person, der har opsat pension i et kalenderår, ikke har

opfyldt beskæftigelseskravet, beregnes engangsbeløbet således på grundlag af

beregningsreglerne for folkepension for det pågældende år, men på grundlag af

den samlede faktiske indkomst, den pågældende har haft i perioden, herunder

den

indkomst, vedkommende har haft ved arbejde. Er den pågældende gift eller

samlevende,

indgår tillige ægtefællens/samleverens faktiske indkomst i beregningen.

Hvis den, der får udbetalt et engangsbeløb, er gift eller

samlevende med en pensionist, der modtog pension i den periode,

engangsbeløbet

opgøres for, vil den allerede beregnede og udbetalte pension for ægtefællen

eller samleveren ikke blive påvirket ved beregningen og udbetalingen af

engangsbeløbet.

Ad nr. 5

Bemyndigelsesbestemmelsen foreslås udvidet, således at

socialministeren kan fastsætte nærmere regler for beregning af engangsbeløb.

Som anført i bemærkningerne til nr. 4 skal engangsbeløb beregnes

på grundlag af reglerne for beregning af folkepension. Engangsbeløbet

beregnes

imidlertid efterfølgende på baggrund af en faktisk indtægt – i

modsætning til

folkepensionen, der beregnes fremadrettet. Der kan derfor være behov for i en

bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler for, hvordan beregningen af

engangsbeløb mere præcist foretages.

Det er hensigten i en bekendtgørelse at fastsætte, at beregning

sker på grundlag af den faktiske indtægt for hele opgørelsesperioden, dvs. et

kalenderår eller en kortere periode, hvis opsat pension er påbegyndt eller

ophørt i løbet af et år, og at der ikke foretages en periodeopdeling, uanset

om

indkomsten har været jævnt fordelt over perioden.

Det er endvidere hensigten at præcisere, at engangsbeløbet i

øvrigt opgøres på grundlag af de faktiske forhold i perioden. Hvis modtageren

har været enlig i en del af perioden og gift eller samlevende i en anden del

af

perioden, skal engangsbeløbet, ligesom det ville ske ved beregning af

folkepension

– opgøres efter beregningsreglerne for enlige for den del af perioden,

hvor den

pågældende har været enlig, og efter reglerne for gifte eller samlevende i

den

anden periode.

Ad nr. 8

Det foreslås fastsat, at engangsbeløb ikke skal indgå i

indtægtsgrundlaget for beregning af pension. Engangsbeløbet vil hermed ikke

påvirke en eventuel pensions størrelse.

Efter pensionslovens § 29 indgår udbetalt pension ikke i

indtægtsgrundlaget for pensionsberegning.

Et udbetalt engangsbeløb efter den foreslåede § 15 d er

imidlertid ikke pension.

Et modtaget engangsbeløb vil dermed som udgangspunkt indgå i

beregningen af pension for modtageren i de følgende 12 måneder, hvis

modtageren

i denne periode vælger at blive pensionist. Tilsvarende vil beløbet påvirke

en

eventuel ægtefælles eller samlevers pension i denne periode.

Hensigten med engangsbeløbet er, at det skal svare til den

pension, der ville være udbetalt, hvis pensionen ikke var opsat. Da en sådan

pension ikke ville påvirke den fremtidige pension, foreslås, at heller ikke

engangsbeløbet skal påvirke pensionens størrelse, hverken for den, der havde

valgt opsat pension, eller for en eventuel ægtefælle eller samlever.

Ad nr. 9

Der er alene tale om en udvidelse af personkredsen i servicelovens

§ 84.

Personkredsen foreslås udvidet i forhold til tidligere og vil

komme til at omfatte personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har fået opsat

udbetalingen af deres folkepension til et tidspunkt, der ligger efter det

fyldte 65. år. Det er en betingelse, at merudgiften er en følge af den

nedsatte

funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre

bestemmelser i serviceloven.

Omfattet af personkredsen i servicelovens § 84 er personer på 65

år og derover med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der

vælger

at opsætte deres pension, uanset om de tidligere har modtaget dækning af

nødvendige merudgifter efter servicelovens § 84.

For at være omfattet af servicelovens § 84 skal der være tale om

en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis konsekvenser for

den

enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører,

at der må sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger, for at den

pågældende

kan opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse.

Som eksempler herpå kan nævnes nedsat bevægelsesfunktion,

herunder respirationsinsufficiens, sindslidelser, epilepsi, hjerneskade,

udviklingshæmning, nedsat talefunktion, manglende eller svagt syn samt

manglende eller nedsat hørelse.

Eksemplerne er ikke udtømmende, og selv om årsagen til den

nedsatte funktionsevne ofte vil være en lægeligt diagnosticeret lidelse, der

angiver en varig nedsættelse af kropslige eller kognitive funktioner, er det

imidlertid den samlede vurdering af funktionsevnenedsættelsen i forhold til

den

daglige tilværelse og de deraf affødte behov for kompensation for

merudgifter,

der er afgørende for berettigelsen til den særlige merudgiftsydelse. Det er

således ikke den lægelige diagnose eller den pågældendes arbejdsevne, der er

afgørende, men den pågældendes muligheder for at klare sig i sin daglige

tilværelse.

Ved den samlede vurdering af funktionsevnenedsættelsen i forhold

til den daglige tilværelse vil blandt andet indgå den pågældendes

aktivitetsniveau, erhvervsforhold, boligforhold, personlige forhold,

helbredsforhold

osv.

Det er kommunen, der træffer afgørelse om hjælp efter

servicelovens § 84.

En sådan afgørelse

vil altid bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Udgangspunktet

for vurderingen af funktionsevnen er den metode, der er beskrevet i

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1098 af 11. december 2002 om metoden

for

god sagsbehandling ved vurdering af nedsat funktionsevne som grundlag for

tildeling af handicapkompenserende ydelser efter servicelovens bestemmelser.

Merudgiftsydelsen efter

servicelovens § 84 udmåles ud fra størrelsen af den enkelte ansøgers

sandsynliggjorte nødvendige merudgifter som følge af funktionsnedsættelsen.

Med sandsynliggjorte merudgifter menes, at der laves et overslag

over omfanget af de behov, som den pågældende efter al sandsynlighed vil få i

det kommende år, og hvad det medfører af merudgifter. Der skal således ikke

søges kommunen om hjælp for hver enkelt merudgift, men derimod for

sandsynliggjorte

merudgifter, der er en følge af funktionsnedsættelsen, for det kommende år.

For at man kan komme ind i ordningen, skal der foreligge

sandsynliggjorte merudgifter på mindst 500 kr. pr. måned eller mindst 6.000

kr.

årligt.

Der kan ikke gives en udtømmende opremsning af, hvilke

merudgifter der kan ydes hjælp til efter servicelovens § 84, idet der ofte

kan

være tale om komplicerede situationer, som opstår på grund af den varigt

nedsatte

funktionsevne.

Merudgiftsydelsen efter servicelovens § 84 ophører i forbindelse

med den berettigedes overgang til folkepension.

Else Winther Andersen (V)

Eva Kjer Hansen (V)

Flemming Oppfeldt (V)

Troels Lund Poulsen (V)

Pia Kristensen (DF)

Jette Jespersen (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

nfmd.

Helge Adam Møller (KF)

Tove Videbæk (KD)

fmd.

Jette Bergenholz Bautrup (S)

Grete Schødts (S)

Jørn Pedersen (S)

Sandy Brinck (S)

Lotte Bundsgaard (S)

Villy Søvndal (SF)

Margrethe Vestager (RV)

Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 128

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, til socialministeren

2

Henvendelse af 12/2-04 fra Dansk Landbrug

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Spm. 1 om kommentar til Fagpressebureuets fire depecher

om lovforslaget, til socialministeren

5

Svar på spm. 1 om kommentar til Fagpressebureauets fire

depecher om lovforslaget, fra socialministeren

6

Henvendelse af 9/3-04 fra De Samvirkende

Invalideorganisationer

7

Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 9/3-04 fra De

Samvirkende Invalideorganisationer, til socialministeren

8

Spm. 3 om kommentar til Fagpressebureauets beregninger af

de såkaldte venteprocenter, til socialministeren

9

Ændringsforslag fra socialministeren

10

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 9/3-04 fra

De Samvirkende Invalideorganisationer, fra socialministeren

11

Svar på spm. 3 om kommentar til Fagpressebureauets

beregninger af de såkaldte venteprocenter, fra socialministeren

12

1. udkast til betænkning over lovforslaget

13

2. udkast til betænkning over lovforslaget

14

Henvendelse af 1/4-04 fra De Samvirkende

Invalideorganisationer

15

Spm. 4 om kommentar til henvendelse af 1/4-04 fra De

Samvirkende Invalideorganisationer

16

Ændringsforslag fra socialministeren

Lignende dokumenter