Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Opsat pension og justering af optjeningsregler)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Socialudvalget den 25. marts 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om social pension
(Opsat pension og justering af optjeningsregler)
[af socialministeren (Henriette Kjær)]
1. Ændringsforslag
Der er af socialministeren stillet 9 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 21. januar 2004 og var til 1.
behandling den 6. februar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og socialministeren sendte den 13. november 2003 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del – bilag 91. Den 29. januar 2004 sendte
socialministeren
de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget tre
skriftlige henvendelser fra Dansk Landbrug og De Samvirkende
Invalideorganisationer.
Spørgsmål
Udvalget har stillet tre spørgsmål til socialministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Læs alt
Et
mindretal
i
udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget kan tilslutte sig
lovforslagets formål, nemlig at give ældre en større økonomisk tilskyndelse
til
at fortsætte på arbejdsmarkedet samt at bidrage til en mere fleksibel
holdning
til, hvornår man går på pension.
For mange ældre er det et ønske at blive på arbejdsmarkedet så
længe som overhovedet muligt. Det viser Ældre Sagens fremtidsstudier. Heraf
fremgår det, at flertallet af 60-64-årige, som stadig er på arbejdsmarkedet,
ønsker at arbejde så længe som muligt.
Dansk Folkeparti mener, at ældre skal betragtes som en
ressource. Den ældre medarbejder har en viden og erfaring, som er til gavn
for
både arbejdspladsen og de yngre medarbejdere.
Et
andet mindretal
i
udvalget (S) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Mindretallet vil
dog stemme for de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer
af udvalget mener ikke, at lovforslaget retter sig mod de store grupper på
arbejdsmarkedet, men at der er en risiko for, at der vil være social slagside
blandt de grupper, der vil benytte sig af forslaget.
Man kan spørge: Hvor er det i
grunden, der er problemer med at fastholde folk på arbejdsmarkedet? Det er
meget svært eksempelvis for personer over 55 år at komme i arbejde, hvis de
først er kommet ud af arbejdsmarkedet. Socialdemokratiet mener, at man i
stedet
burde undersøge, hvad man kan gøre for de mange, for hvem det virkelig er et
problem at nå frem til pensionsalderen og nå frem til at kunne komme på
efterløn.
Socialdemokratiet finder
også, man burde gøre det mere attraktivt for de over 60-årige at være aktive,
efter at de er gået på efterløn. Socialdemokratiet har været fremme med nogle
tanker om, at der kunne være en grænse, som man kunne gå op til, uden at det
blev modregnet i efterlønnen.
Der må fokus på disse
forhold, hvis man virkelig mener, at man vil fastholde nogle af de
medarbejdere,
der i dag forsvinder fra arbejdsmarkedet, og som ikke synes, at det er
attraktivt
at arbejde.
Socialdemokratiet kunne godt
forestille sig helt andre modeller, også omfattende andre aldersgrupper, hvor
man fik mere for pengene. Det må jo trods alt være det, man samlet set må gå
efter, hvis man mener noget med, at det grå guld er en værdifuld
arbejdskraft.
Socialdemokratiet synes, at
Folketinget burde interessere sig mere for, hvordan man får flere ud på
arbejdsmarkedet,
og også for, hvordan man får mere gang i beskæftigelsen.
Socialdemokratiet mener, at lovforslaget indfører en situation,
hvor man belønner nogle af dem, der i forvejen ville blive på
arbejdsmarkedet,
i stedet for at tænke på at sikre sig, at nogle af dem, der er på vej ud af
arbejdsmarkedet, kunne blive.
Et
tredje mindretal
i
udvalget (SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for
eller imod de stillede ændringsforslag.
Det Radikale Venstres medlem af udvalget mener, at det kommer
til at koste skatteyderne dyrt, at regeringen vil have de ældre til at
arbejde
ud over folkepensionsalderen. Regeringen har som en del af sit »Noget for
noget«-program besluttet, at der skal gives en opsat folkepension til ældre,
som er i arbejde efter det fyldte 65. år. Desværre er forslaget dyrt, og
arbejdsstyrken øges kun helt marginalt. Dermed kan udgiften blive højere end
den ekstra indtægt, som statskassen får ind fra de arbejdende ældres
skattebetaling.
Det viser, mener Det Radikale Venstre, en besvarelse fra
finansminister Thor Pedersen (V) på spørgsmål nr. S 3386.
Finansministeren slår fast, at nettoudgiften til ordningen med
opsat pension er på 100 mio. kr. på lang sigt, men at man kun regner med, at
1.000 ældre vil arbejde længere. Hele pointen med at øge arbejdsudbuddet er
sådan set, at der skal spares nogle offentlige udgifter, så der er råd til
velfærdssamfundet i fremtiden. Nu viser det sig, at regeringens tiltag
tværtimod koster penge. Der følger 100.000 kr. med til hver af de 1.000
ældre,
som regeringen forventer at få til at arbejde i længere tid. Hvis regeringen
fortsætter på den måde, vil det koste samfundet 10 mia. kr. at få de
nødvendige
mennesker i arbejde. Det mener Det Radikale Venstre ikke er klog politik.
Årsagen til, at ordningen trods en marginalt øget beskæftigelse
bliver dyr, er, at der også gives opsat pension til ældre, der i dag arbejder
ud over pensionsalderen uden at blive belønnet for det.
Det Radikale Venstre mener, at der virkningsfuldt kan sættes ind
to steder for at øge arbejdsudbuddet. Den ene vej er at lave en
gennemgribende
skattereform, som sænker skatten på arbejde markant. Det vil regeringen ikke.
Den anden mulighed er en ændring af efterlønnen, men det vil regeringen
heller
ikke.
Enhedslistens medlem af udvalget stemmer imod lovforslaget,
fordi der er tale om en lovændring, der trækker folkepensionen over mod en
forsikrings- og opsparingsordning. Det er en usolidarisk ordning, som kun vil
komme de mennesker til gode, som har helbred til at blive længere på
arbejdsmarkedet,
hvorimod de mennesker, som trækker sig tilbage før pensionsalderen –
eller den
nuværende pensionsalder – skal straffes.
Regeringens udsagn om, at udgifterne til pensioner vil stige
eksplosivt, bruges som argumentation for at ville lave en ændring i reglerne
for folkepension. Enhedslisten mener, det er usandt, at samfundet på sigt
ikke
har råd til en ordentligt pensionsordning, og at udgifterne til omsorg og
hospitaler
vil stige markant.
Det er rigtigt, at vi får flere og flere ældre, men vi får også
flere og flere ældre med et godt helbred, der kan klare sig selv. Det er
veldokumenteret, at når levetiden stiger for ældre, så forkortes den tid,
hvor
de er syge også. Det betyder, at sygehusudgifterne ikke vil stige på den
måde,
som regeringen prøver at bilde befolkningen ind.
Man skal blive længere på arbejdsmarkedet, synes regeringen.
Tilbagetrækningsalderen i Danmark er i gennemsnit 62,5 år. Det er langt den
højeste
blandt alle de lande, vi ellers plejer at sammenligne os med. Det kan
forklares
med, at danskerne er vilde med at arbejde. Der er skabt kultur og normer for,
at menneskers identitet er stærkt afhængig af arbejdslivet. Dette kan man
sammenholde
med den velkendte sandhed om, at de mennesker, der trækker sig tilbage før
pensionsalderen, er mennesker, der er slidt op af manuelt arbejde eller af
arbejde, der er psykisk hårdt belastende. Hvis disse mennesker ikke som i dag
kan trække sig tilbage med en pension, vil de bruge andre veje ud af
arbejdsmarkedet, f.eks. sygedagpenge, kontanthjælp m.v. Det vil være uværdigt
og desuden blive langt dyrere end de ordninger, vi har i dag.
Den stigende produktivitet vil også være et forhold, der er med
til at udligne det forhold, at vi får flere ældre, men
uden
at dette er et problem for velfærdssamfundet.
Enhedslisten går selvfølgelig ind for, at de mennesker, der har
lyst til og mulighed for at blive på arbejdsmarkedet uanset alder skal gøre
dette, altså at fjerne den aldersdiskrimination, som også Folketingets
fremtidspanel i forbindelse med Folketingets høringer om det aldrende samfund
konkluderede skulle fjernes.
Det mener Enhedslisten at man kan gøre ved at nedsætte
arbejdstiden for alle og derved dele arbejdet mellem sig. Ligeledes kan der
skabes bedre arbejdsmiljø og fleksible ordninger, så man kan gå gradvis ned i
tid med alderen, hvis det er, hvad man ønsker.
Et
fjerde mindretal
i
udvalget (KD) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget og de stillede
ændringsforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i
udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i
Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
socialministeren,
tiltrådt af et
mindretal
(V, DF og KF):
Til titlen
1)
I titlen indsættes efter »pension«
ordene: »og lov om social service«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9]
Til § 1
2)
I den under
nr. 7
foreslåede
§ 15 c
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Dør en
person, mens pensionen er opsat, ophører opsætningen fra dagen efter
dødsfaldet.«
[Præcisering af, at opsætning af pension ophører ved død]
3)
I det under
nr. 7
foreslåede
§ 15 d, stk.
4, 2. pkt.,
indsættes efter »periode«: », jf. dog § 15 e, stk. 3«.
[Henvisning som konsekvens af ændringsforslag nr. 7]
4)
I det under
nr. 7
foreslåede
§ 15 d,
stk. 4,
indsættes som
3. pkt
.
:
»Beløbet beregnes på grundlag af modtagerens faktiske indkomst
for perioden.«
[Præcisering vedrørende beregning af engangsbeløb]
5)
I det under
nr. 7
foreslåede
§ 15 d,
stk. 5,
indsættes efter »heraf«: », samt
om beregning af engangsbeløb.«
[Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om beregning af
engangsbeløb]
6)
I det under
nr. 7
foreslåede
§ 15 e, stk.
1, 1. pkt.,
indsættes efter »opsætningsperioden«: », jf. dog stk. 3«.
[Indsat henvisning som konsekvens af ændringsforslag nr. 7]
7)
I den under
nr. 7
foreslåede
§ 15 e
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Ved
opsætningens ophør ved død, jf. § 15 c, stk. 4, beregnes der ikke
venteprocent,
og der udbetales ikke engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, efter ophøret.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
[Præcisering med hensyn til venteprocent og engangsbeløb ved
død]
8)
Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 29, stk. 4,
indsættes som
nr. 4:
»4) Fradrag for engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4.««
[Fradrag af engangsbeløb ved beregning af pension]
Ny paragraf
9)
Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
»§ 01
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 26.
august 2003, som ændret ved § 3 i lov nr. 1165 af 19. december 2003 og § 2 i
lov nr. 1168 af 19. december 2003, foretages følgende ændring:
1.
§ 84,
stk. 1,
affattes således:
»Kommunen yder dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige
livsførelse til personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat
udbetalingen
af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en følge af den
nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre
bestemmelser i denne lov.«
[Adgang til merudgiftsydelse for personer over 65 år, der
opsætter folkepensionen]
Bemærkninger
Til nr. 1-9
Ændringsforslagene indeholder dels forslag om adgang til
merudgiftsydelser efter servicelovens § 84 for personer med handicap, der
vælger opsat pension, dels supplerende bestemmelser om det engangsbeløb, der
udbetales, hvis en person med opsat pension ikke har opfyldt
beskæftigelseskravet
for optjening af venteprocent.
Merudgiftsydelse efter servicelovens § 84
Det kan være af væsentlig betydning for personer med varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der ønsker at vælge opsat pension,
at de nødvendige handicapkompenserende ydelser fortsat er tilgængelige.
Det foreslås derfor at give adgang til nødvendige
merudgiftsydelser efter servicelovens § 84 til personer med varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne, der er over 65 år, og som har ret til
folkepension, og som vælger at opsætte pensionen.
En udvidelse af reglen i servicelovens § 84 til også at omfatte
personer over 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der
opsætter pensionen, vil gøre det muligt for denne gruppe ældre på samme måde
som andre, der ikke oppebærer folkepension, at kunne få dækket de
merudgifter,
der er en nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne. Det vil sige, at de
udgifter, som kan dækkes, er udgifter, som den pågældende ikke ville have
haft,
hvis der ikke havde været tale om en nedsat funktionsevne.
Udgifter, som den pågældende selv ville have afholdt, hvis der
ikke havde foreligget særlige omkostninger ved den daglige livsførelse på
grund
af den nedsatte funktionsevne, skal derfor afholdes af den pågældende selv.
Der lægges herved vægt på, at den pågældende skal afholde
udgifter på linje med, hvad andre på samme alder og i samme livssituation
har.
Samtidig skal den pågældende have mulighed for at oppebære kompensation for
de
handicapbetingede merudgifter, som ikke er en følge af aldersbetinget
funktionsnedsættelse.
Ved vurderingen af, om merudgifterne kan dækkes efter
servicelovens § 84, skal der således foretages en sammenligning med andre
personer på samme alder og i samme livssituation. En funktionsnedsættelse
opstået alene som følge af den pågældendes alder er derfor principielt ikke
omfattet af bestemmelsen.
Med den foreslåede ordning kan en person med varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne, der fylder 65 år, vælge ikke at blive
folkepensionist. Han/hun kan derimod vælge at opsætte sin pension og blive på
arbejdsmarkedet og samtidig blive kompenseret for de merudgifter, der er en
nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne. På denne måde har den
pågældende
samme mulighed som ikkehandicappede på samme alder og i samme livssituation
for
at forblive erhvervsaktiv.
Engangsbeløb
Ændringsforslagene tydeliggør, hvordan beregning af engangsbeløb
skal ske, hvis en person med opsat pension ikke har opfyldt
beskæftigelseskravet for optjening af venteprocent, samt forslag om, at
engangsbeløbet ikke skal indgå i indkomstgrundlaget ved beregning af pension.
Endvidere indeholder forslaget præciseringer af, at der ikke udbetales
engangsbeløb eller beregnes venteprocent, hvis den, der har opsat pensionen,
dør, inden opsætningen er bragt til ophør.
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ændringsforslagene skønnes med nogen usikkerhed at medføre
samlede offentlige merudgifter på mindre end 0,1 mio. kr. i 2004. I perioden
2005-2007 forventes udgifterne at være på henholdsvis 0,1 mio. kr., 0,3 mio.
kr. og 0,4 mio. kr.
I nedenstående tabel er vist de offentlige udgifter fordelt på
stat og kommuner.
Merudgiftsydelsen refunderes med 50 pct.
Mio.
kr. 2004 pl.
2004
2005
2006
2007
Samlede
merudgifter
0
0,1
0,3
0,4
- heraf stat
0
0,1
0,1
0,2
- heraf kommuner
0
0,1
0,1
0,2
Det skønnes, at 12 personer med varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne vil opsætte pensionen årligt fra 2007 og frem.
Ændringsforslagene skønnes ikke at have væsentlige konsekvenser
for de offentlige udgifter til boligstøtte.
De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles med de
kommunale parter.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner
og amtskommuner
Ændringsforslagene skønnes ikke at medføre statslige og
kommunale administrative merudgifter, der ligger ud over de i forslaget om
opsat pension allerede skønnede.
Ad nr. 1
Den foreslåede ændring af titlen er en konsekvens af, at der ved
ændringsforslagets nr. 9 foreslås en ændring af lov om social service for så
vidt angår personer, der opsætter folkepensionen.
Ad nr. 2, 3, 6 og 7
Dør den, der har opsat pension, inden opsætningen af pensionen
er bragt til ophør enten ved anmodning fra pensionisten eller ved udløbet af
120 måneder, vil der ikke blive udbetalt folkepension og derfor heller ikke
tillæg hertil for opsat pension.
Det foreslås præciseret, at der derfor ikke beregnes
venteprocent ved opsætningens ophør som følge af dødsfald.
Tilsvarende foreslås fastslået, at engangsbeløb, der træder i
stedet for tillæg for opsat pension, hvis beskæftigelseskravet ikke er
opfyldt,
heller ikke kommer til udbetaling, når opsætningen ophører ved dødsfald.
Kommunen skal således ikke efter dødsfaldet tage stilling til
spørgsmålet om opfyldelse af beskæftigelseskravet forud herfor eller udbetale
engangsbeløb vedrørende perioder forud for dødsdagen, hvor
beskæftigelseskravet
ikke er opfyldt.
Ad nr. 4
Efter den foreslåede § 15 d, stk. 4, betales et engangsbeløb,
når en person ikke har opfyldt beskæftigelseskravet i en opsætningsperiode.
Engangsbeløbet er ikke pension, men beregnes som folkepension. Folkepension
beregnes imidlertid fremadrettet på baggrund af en forventet indkomst, mens
engangsbeløbet beregnes efterfølgende.
På den baggrund foreslås præciseret i bestemmelsen, at
engangsbeløbet beregnes på grundlag af den faktiske indkomst i den periode,
beløbet opgøres for.
Hvis en person, der har opsat pension i et kalenderår, ikke har
opfyldt beskæftigelseskravet, beregnes engangsbeløbet således på grundlag af
beregningsreglerne for folkepension for det pågældende år, men på grundlag af
den samlede faktiske indkomst, den pågældende har haft i perioden, herunder
den
indkomst, vedkommende har haft ved arbejde. Er den pågældende gift eller
samlevende,
indgår tillige ægtefællens/samleverens faktiske indkomst i beregningen.
Hvis den, der får udbetalt et engangsbeløb, er gift eller
samlevende med en pensionist, der modtog pension i den periode,
engangsbeløbet
opgøres for, vil den allerede beregnede og udbetalte pension for ægtefællen
eller samleveren ikke blive påvirket ved beregningen og udbetalingen af
engangsbeløbet.
Ad nr. 5
Bemyndigelsesbestemmelsen foreslås udvidet, således at
socialministeren kan fastsætte nærmere regler for beregning af engangsbeløb.
Som anført i bemærkningerne til nr. 4 skal engangsbeløb beregnes
på grundlag af reglerne for beregning af folkepension. Engangsbeløbet
beregnes
imidlertid efterfølgende på baggrund af en faktisk indtægt – i
modsætning til
folkepensionen, der beregnes fremadrettet. Der kan derfor være behov for i en
bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler for, hvordan beregningen af
engangsbeløb mere præcist foretages.
Det er hensigten i en bekendtgørelse at fastsætte, at beregning
sker på grundlag af den faktiske indtægt for hele opgørelsesperioden, dvs. et
kalenderår eller en kortere periode, hvis opsat pension er påbegyndt eller
ophørt i løbet af et år, og at der ikke foretages en periodeopdeling, uanset
om
indkomsten har været jævnt fordelt over perioden.
Det er endvidere hensigten at præcisere, at engangsbeløbet i
øvrigt opgøres på grundlag af de faktiske forhold i perioden. Hvis modtageren
har været enlig i en del af perioden og gift eller samlevende i en anden del
af
perioden, skal engangsbeløbet, ligesom det ville ske ved beregning af
folkepension
– opgøres efter beregningsreglerne for enlige for den del af perioden,
hvor den
pågældende har været enlig, og efter reglerne for gifte eller samlevende i
den
anden periode.
Ad nr. 8
Det foreslås fastsat, at engangsbeløb ikke skal indgå i
indtægtsgrundlaget for beregning af pension. Engangsbeløbet vil hermed ikke
påvirke en eventuel pensions størrelse.
Efter pensionslovens § 29 indgår udbetalt pension ikke i
indtægtsgrundlaget for pensionsberegning.
Et udbetalt engangsbeløb efter den foreslåede § 15 d er
imidlertid ikke pension.
Et modtaget engangsbeløb vil dermed som udgangspunkt indgå i
beregningen af pension for modtageren i de følgende 12 måneder, hvis
modtageren
i denne periode vælger at blive pensionist. Tilsvarende vil beløbet påvirke
en
eventuel ægtefælles eller samlevers pension i denne periode.
Hensigten med engangsbeløbet er, at det skal svare til den
pension, der ville være udbetalt, hvis pensionen ikke var opsat. Da en sådan
pension ikke ville påvirke den fremtidige pension, foreslås, at heller ikke
engangsbeløbet skal påvirke pensionens størrelse, hverken for den, der havde
valgt opsat pension, eller for en eventuel ægtefælle eller samlever.
Ad nr. 9
Der er alene tale om en udvidelse af personkredsen i servicelovens
§ 84.
Personkredsen foreslås udvidet i forhold til tidligere og vil
komme til at omfatte personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har fået opsat
udbetalingen af deres folkepension til et tidspunkt, der ligger efter det
fyldte 65. år. Det er en betingelse, at merudgiften er en følge af den
nedsatte
funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre
bestemmelser i serviceloven.
Omfattet af personkredsen i servicelovens § 84 er personer på 65
år og derover med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der
vælger
at opsætte deres pension, uanset om de tidligere har modtaget dækning af
nødvendige merudgifter efter servicelovens § 84.
For at være omfattet af servicelovens § 84 skal der være tale om
en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis konsekvenser for
den
enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører,
at der må sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger, for at den
pågældende
kan opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse.
Som eksempler herpå kan nævnes nedsat bevægelsesfunktion,
herunder respirationsinsufficiens, sindslidelser, epilepsi, hjerneskade,
udviklingshæmning, nedsat talefunktion, manglende eller svagt syn samt
manglende eller nedsat hørelse.
Eksemplerne er ikke udtømmende, og selv om årsagen til den
nedsatte funktionsevne ofte vil være en lægeligt diagnosticeret lidelse, der
angiver en varig nedsættelse af kropslige eller kognitive funktioner, er det
imidlertid den samlede vurdering af funktionsevnenedsættelsen i forhold til
den
daglige tilværelse og de deraf affødte behov for kompensation for
merudgifter,
der er afgørende for berettigelsen til den særlige merudgiftsydelse. Det er
således ikke den lægelige diagnose eller den pågældendes arbejdsevne, der er
afgørende, men den pågældendes muligheder for at klare sig i sin daglige
tilværelse.
Ved den samlede vurdering af funktionsevnenedsættelsen i forhold
til den daglige tilværelse vil blandt andet indgå den pågældendes
aktivitetsniveau, erhvervsforhold, boligforhold, personlige forhold,
helbredsforhold
osv.
Det er kommunen, der træffer afgørelse om hjælp efter
servicelovens § 84.
En sådan afgørelse
vil altid bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Udgangspunktet
for vurderingen af funktionsevnen er den metode, der er beskrevet i
Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1098 af 11. december 2002 om metoden
for
god sagsbehandling ved vurdering af nedsat funktionsevne som grundlag for
tildeling af handicapkompenserende ydelser efter servicelovens bestemmelser.
Merudgiftsydelsen efter
servicelovens § 84 udmåles ud fra størrelsen af den enkelte ansøgers
sandsynliggjorte nødvendige merudgifter som følge af funktionsnedsættelsen.
Med sandsynliggjorte merudgifter menes, at der laves et overslag
over omfanget af de behov, som den pågældende efter al sandsynlighed vil få i
det kommende år, og hvad det medfører af merudgifter. Der skal således ikke
søges kommunen om hjælp for hver enkelt merudgift, men derimod for
sandsynliggjorte
merudgifter, der er en følge af funktionsnedsættelsen, for det kommende år.
For at man kan komme ind i ordningen, skal der foreligge
sandsynliggjorte merudgifter på mindst 500 kr. pr. måned eller mindst 6.000
kr.
årligt.
Der kan ikke gives en udtømmende opremsning af, hvilke
merudgifter der kan ydes hjælp til efter servicelovens § 84, idet der ofte
kan
være tale om komplicerede situationer, som opstår på grund af den varigt
nedsatte
funktionsevne.
Merudgiftsydelsen efter servicelovens § 84 ophører i forbindelse
med den berettigedes overgang til folkepension.
Else Winther Andersen (V)
Eva Kjer Hansen (V)
Flemming Oppfeldt (V)
Troels Lund Poulsen (V)
Pia Kristensen (DF)
Jette Jespersen (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
nfmd.
Helge Adam Møller (KF)
Tove Videbæk (KD)
fmd.
Jette Bergenholz Bautrup (S)
Grete Schødts (S)
Jørn Pedersen (S)
Sandy Brinck (S)
Lotte Bundsgaard (S)
Villy Søvndal (SF)
Margrethe Vestager (RV)
Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 128
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, til socialministeren
2
Henvendelse af 12/2-04 fra Dansk Landbrug
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Spm. 1 om kommentar til Fagpressebureuets fire depecher
om lovforslaget, til socialministeren
5
Svar på spm. 1 om kommentar til Fagpressebureauets fire
depecher om lovforslaget, fra socialministeren
6
Henvendelse af 9/3-04 fra De Samvirkende
Invalideorganisationer
7
Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 9/3-04 fra De
Samvirkende Invalideorganisationer, til socialministeren
8
Spm. 3 om kommentar til Fagpressebureauets beregninger af
de såkaldte venteprocenter, til socialministeren
9
Ændringsforslag fra socialministeren
10
Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 9/3-04 fra
De Samvirkende Invalideorganisationer, fra socialministeren
11
Svar på spm. 3 om kommentar til Fagpressebureauets
beregninger af de såkaldte venteprocenter, fra socialministeren
12
1. udkast til betænkning over lovforslaget
13
2. udkast til betænkning over lovforslaget
14
Henvendelse af 1/4-04 fra De Samvirkende
Invalideorganisationer
15
Spm. 4 om kommentar til henvendelse af 1/4-04 fra De
Samvirkende Invalideorganisationer
16
Ændringsforslag fra socialministeren
Lignende dokumenter
- Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Opsat pension og justering af optjeningsregler) Retsinformation · 16. april 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service og ligningsloven (Forbedringer af ledsageordningen, præcisering af kvindekrisecentrenes virksomhed, indførelse af hjemmel til at drive døgnhuse m.v.) Retsinformation · 18. maj 2004
- Betænkning over Forslag til lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Retsinformation · 25. november 2003
- Skriftlig fremsættelse (21. januar 2004) - L 128 Retsinformation · 21. januar 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love (Præcisering af opholdskommune, mellemkommunal refusion ved ophold uden for opholdskommunen og mellemkommunal refusion af førtidspension ved flytning, tilladelse til kommunalt samarbejde om sociale rådighedsvagter samt godtgørelse til medlemmer af de regionale udviklingsråd) Retsinformation · 12. december 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte, lov om social pension og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Særlige regler for tildeling af sociale ydelser til personer ansat på skibe registreret i Retsinformation · 7. februar 2003