Forslag til folketingsbeslutning om Automatisk Trafikkontrol på motorvejene
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 14. april 2004 af Frode Sørensen (S),
Morten Bødskov (S), Per Kaalund (S) og Lissa Mathiasen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om Automatisk Trafikkontrol på motorvejene
Folketinget pålægger regeringen at tage de nødvendige
initiativer til at sikre, at der indføres Automatisk Trafikkontrol (ATK) på
udvalgte danske motorveje, hvor risikoen ved at færdes, er særlig høj.
Bemærkninger til forslaget
Høje hastigheder er fortsat den store synder, når det
gælder drab og alvorlige kvæstelser i trafikken. Det er veldokumenteret i
Danmark, at farten tegner sig for 25-50 pct. af samtlige trafikulykker.
Den 30. april 2004 stiger hastighederne på landets
motorveje. Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået forlig om, at den
generelle hastighedsgrænse hæves fra 110 km/t til 130 km/t på mere end
halvdelen af de danske motorveje.
Hastighedsstigningen vil ikke blot hæve farten på
motorvejene, den vil tilsvarende hæve antallet af dræbte og alvorligt
kvæstede
i trafikken. Vejdirektoratet skønner forsigtigt, at højere hastighedsgrænser
må
forventes at medføre 2-3 flere trafikdræbte, 7-15 flere tilskadekomne og 5-10
flere personskadeulykker hvert eneste år (Retsudvalgets betænkning over L 2,
folketingsåret 2002-03, 22. maj 2003).
I forvejen er udviklingen på de danske motorveje gået i
retning af farligere trafik. De sidste 10 år er antallet af ulykker på
motorvejene steget med 87 pct. og antallet af personskader steget med 107
pct.
Gennemsnitshastighederne er siden 1995 steget tilsvarende fra 114 km/t til
120
km/t og ligger generelt over de tilladte fartgrænser (Havarikommissionen
Læs alt
2003,
rapport nr. 2).
Og netop farten tegner sig for størstedelen af ulykkerne på
de danske motorveje. I mere end halvdelen af de ulykker, som er analyseret i
Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers seneste rapport, er
hastighedsgrænserne overtrådt. I to tredjedele af ulykkerne er farten enten
medvirkende til, at ulykken opstår, eller forværrer de impliceredes skader
(Havarikommissionen 2003, rapport nr. 2).
Forslagsstillerne finder det uacceptabelt, at indførelsen
af en hastighedsgrænse på 130 km/t skal resultere i flere dræbte og kvæstede
på
de i forvejen farlige danske motorveje. Forslaget pålægger derfor
justitsministeren at tage de fornødne initiativer til at sikre, at
hastighedskontrollen skærpes gennem indførelse af Automatisk Trafikkontrol
(ATK) på særlig risikofyldte motorvejsstrækninger.
Erfaringer fra Norge og Sverige peger entydigt på, at ATK
er det mest effektive redskab til at kontrollere hastigheden på motorvejene.
Af
justitsministerens eget svar til Folketingets Retsudvalg fremgår det, at
indførelsen af ATK i de øvrige skandinaviske lande har resulteret i yderst
markante reduktioner i antallet af ulykker (Retsudvalget, L 98 – bilag
14).
Automatisk Trafikkontrol har samtidig en stærkt præventiv
effekt, fordi den øgede opdagelsesrisiko ved trafikkontrollen medfører
markante
forandringer i trafikanternes adfærd.
Regeringen har i forbindelse med hastighedsændringen til
130 km/t bebudet forstærket politikontrol på motorvejene, højere bøder for
overtrædelse af fartgrænserne og lavere grænser for frakendelse af kørekort
ved
kørsel på motorvej (Redegørelse om regeringens initiativer med henblik på en
reduktion i antallet af dræbte i trafikken, jf. Trafikudvalget, alm. del
–
bilag 1598, folketingsåret 2002-03). Forslagsstillerne ser positivt på
initiativerne, men betragter dem ikke som tilstrækkelig garanti for en
skærpet
kontrol med hastigheden på motorvejene.
Forslagsstillerne mener derfor, at det i takt med, at
hastighedsgrænsen sættes op til 130 km/t på motorveje, er nødvendigt at
indføre
ATK på de motorvejsstrækninger, hvor Vejdirektoratet vurderer at
færdselsrisikoen er særlig høj. Forslagsstillerne henviser til
ATK-modellerne,
der med stor succes er implementeret i Sverige og Norge, og pålægger
regeringen
at vurdere, hvilke løsninger der fungerer mest hensigtsmæssigt på de danske
motorveje.
Forslagsstillerne anser samtidig indførelse af ATK på
motorvejene som et nødvendigt skridt mod realisering af
Færdselssikkerhedskommissionens mål, hvorefter der skal ske en reduktion i
antallet af trafikdræbte og -kvæstede på 40 pct. frem til år 2012.
Forslagsstillerne
konstaterer med stor beklagelse, at regeringens hastighedsgrænse på 130 km/t
virker stik imod intentionerne i dette mål.
Erfaringer med ATK på motorveje i Norge og Sverige
Indførelsen af ATK i Norge og Sverige har resulteret i en
markant reduktion i antallet af ulykker på motorvejene i begge lande (jf.
Retsudvalget, L 98 – bilag 14).
I Norge har myndighederne konstateret en gennemsnitlig
ulykkesreduktion på ca. 20 pct. som en konsekvens af ATK. Samtidig
konstaterer
de norske vejmyndigheder, at trafikanterne nedsætter hastigheden.
Der opereres i Norge med tre kriterier for, at ATK anvendes
på en motorvejsstrækning: For det første skal ulykkesfrekvensen på
strækningen
være højere end gennemsnittet for tilsvarende strækninger. For det andet
stilles der krav med hensyn til ulykkestæthed på stedet, idet der mindst skal
være 0,5 ulykker pr. km pr. år. For det tredje skal gennemsnitshastigheden på
strækningen være højere end den tilladte hastighed på strækningen.
Som måleudstyr anvendes sensorer i asfalten (kontrolbokse).
Siden oktober 2001 har man i Oslo desuden anvendt digitale kameraer. Der
opereres med en tolerancegrænse på 10 pct. over den tilladte hastighed.
I Sverige har myndighederne ligeledes konstateret markante
reduktioner i antallet af ulykker på hele 60 pct. for så vidt angår uheld med
dødelig udgang samt et fald på 30 pct. for så vidt angår uheld med alvorlig
personskade. Endvidere har myndighederne konstateret et fald i
gennemsnitshastighederne på 4-11 km/t.
I Sverige udføres ATK af vejvæsenet og politiet i
fællesskab på 50 vejstrækninger, svarende til i alt 646 km vej. Som
måleudstyr
anvendes digitale kameraer, der fotograferer føreren og køretøjet forfra. Der
opereres med en tolerancegrænse på 5 km/t.
Erfaringer fra danske forsøg med ATK
Erfaringerne fra hjemlige forsøg med ATK peger på, at også
de danske veje bliver mere sikre efter indførelse af ATK.
Herhjemme blev der den 1. januar 1999 igangsat forsøg med
Automatisk Trafikkontrol i politikredsene i København, Frederiksberg,
Svendborg
og Odense samt i Gentofte og Gladsaxe kommuner. Forsøgene sluttede formelt
den
1. april 2000.
Evalueringen af forsøgene viser et fald i gennemsnitshastighederne
på 2,4 km/t i de sidste måneder af forsøgsperioden, svarende til et fald på
ca.
5 pct. Mange steder har det betydet, at gennemsnitshastighederne nu er faldet
til under hastighedsgrænsen (Vejdirektoratet 2000, rapport nr. 210).
Bag de beskedne tal gemmer sig en markant gevinst for
færdselssikkerheden. I forsøgsområderne faldt antallet af trafikdræbte og
-tilskadekomne således med hele 20 pct. mod et generelt fald på 13 pct. i
resten af Danmark (jf. www.vejdirektoratet.dk).
Evalueringen af forsøget med ATK viser samtidig, at
borgernes opbakning til den øgede kontrol har været støt stigende i
forsøgsperioden. Således var der i 1999 65 pct. af de spurgte, som betragtede
ATK som en »god idé«, mens det lignende tal 2 år tidligere lå på 48 pct.
(Vejdirektoratet 2000, rapport nr. 210).
Fra den 1. april 2000 er Automatisk Trafikkontrol indgået
som led i politiets egen kontrol, og der er fra 2001 etableret en
landsdækkende
kontrolordning. I dag sker ATK på motorvejene dog kun i forbindelse med
vejarbejder.
I dag gælder der fem kriterier for iværksættelse af ATK på
de danske veje:
1.
at det er farlige
strækninger med mange ulykker,
2.
at der er tale om
en skolevej eller en vej med andre institutioner,
3.
at der er
vejarbejde,
4.
at det er en
landevejsstrækning, der løber gennem mindre byer, eller
5.
at det er utrygge
veje, hvor beboerne selv har ønsket hastighedskontrol.
Skriftlig fremsættelse
Frode Sørensen
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning
om Automatisk Trafikkontrol på motorvejene.
(Beslutningsforslag nr. B 177).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om afstandsbaseret hastighedskontrol på særligt udsatte landevejsstrækninger Retsinformation · 15. december 2010
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Klippekortsystem, skærpede sanktioner ved hastighedsovertrædelser m.v.) Retsinformation · 2. april 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven a Retsinformation · 4. juni 2003
- 2015-47. Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller Retsinformation · 26. september 2015
- Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Skærpede sanktioner for hastighedsovertrædelser ved vejarbejde m.v. og indførelse af betinget objektivt ansvar for ejer (bruger) af et motorkøretøj for visse hastighedsovertrædelser) Retsinformation · 15. november 2013
- Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2002) - L 2 Retsinformation · 19. november 2002