Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om Automatisk Trafikkontrol på motorvejene

2003/1 BSF 177Beslutningsforslag som fremsatFolketinget14. april 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 14. april 2004 af Frode Sørensen (S),

Morten Bødskov (S), Per Kaalund (S) og Lissa Mathiasen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om Automatisk Trafikkontrol på motorvejene

Folketinget pålægger regeringen at tage de nødvendige

initiativer til at sikre, at der indføres Automatisk Trafikkontrol (ATK) på

udvalgte danske motorveje, hvor risikoen ved at færdes, er særlig høj.

Bemærkninger til forslaget

Høje hastigheder er fortsat den store synder, når det

gælder drab og alvorlige kvæstelser i trafikken. Det er veldokumenteret i

Danmark, at farten tegner sig for 25-50 pct. af samtlige trafikulykker.

Den 30. april 2004 stiger hastighederne på landets

motorveje. Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået forlig om, at den

generelle hastighedsgrænse hæves fra 110 km/t til 130 km/t på mere end

halvdelen af de danske motorveje.

Hastighedsstigningen vil ikke blot hæve farten på

motorvejene, den vil tilsvarende hæve antallet af dræbte og alvorligt

kvæstede

i trafikken. Vejdirektoratet skønner forsigtigt, at højere hastighedsgrænser

må

forventes at medføre 2-3 flere trafikdræbte, 7-15 flere tilskadekomne og 5-10

flere personskadeulykker hvert eneste år (Retsudvalgets betænkning over L 2,

folketingsåret 2002-03, 22. maj 2003).

I forvejen er udviklingen på de danske motorveje gået i

retning af farligere trafik. De sidste 10 år er antallet af ulykker på

motorvejene steget med 87 pct. og antallet af personskader steget med 107

pct.

Gennemsnitshastighederne er siden 1995 steget tilsvarende fra 114 km/t til

120

km/t og ligger generelt over de tilladte fartgrænser (Havarikommissionen

Læs alt

2003,

rapport nr. 2).

Og netop farten tegner sig for størstedelen af ulykkerne på

de danske motorveje. I mere end halvdelen af de ulykker, som er analyseret i

Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers seneste rapport, er

hastighedsgrænserne overtrådt. I to tredjedele af ulykkerne er farten enten

medvirkende til, at ulykken opstår, eller forværrer de impliceredes skader

(Havarikommissionen 2003, rapport nr. 2).

Forslagsstillerne finder det uacceptabelt, at indførelsen

af en hastighedsgrænse på 130 km/t skal resultere i flere dræbte og kvæstede

på

de i forvejen farlige danske motorveje. Forslaget pålægger derfor

justitsministeren at tage de fornødne initiativer til at sikre, at

hastighedskontrollen skærpes gennem indførelse af Automatisk Trafikkontrol

(ATK) på særlig risikofyldte motorvejsstrækninger.

Erfaringer fra Norge og Sverige peger entydigt på, at ATK

er det mest effektive redskab til at kontrollere hastigheden på motorvejene.

Af

justitsministerens eget svar til Folketingets Retsudvalg fremgår det, at

indførelsen af ATK i de øvrige skandinaviske lande har resulteret i yderst

markante reduktioner i antallet af ulykker (Retsudvalget, L 98 – bilag

14).

Automatisk Trafikkontrol har samtidig en stærkt præventiv

effekt, fordi den øgede opdagelsesrisiko ved trafikkontrollen medfører

markante

forandringer i trafikanternes adfærd.

Regeringen har i forbindelse med hastighedsændringen til

130 km/t bebudet forstærket politikontrol på motorvejene, højere bøder for

overtrædelse af fartgrænserne og lavere grænser for frakendelse af kørekort

ved

kørsel på motorvej (Redegørelse om regeringens initiativer med henblik på en

reduktion i antallet af dræbte i trafikken, jf. Trafikudvalget, alm. del

–

bilag 1598, folketingsåret 2002-03). Forslagsstillerne ser positivt på

initiativerne, men betragter dem ikke som tilstrækkelig garanti for en

skærpet

kontrol med hastigheden på motorvejene.

Forslagsstillerne mener derfor, at det i takt med, at

hastighedsgrænsen sættes op til 130 km/t på motorveje, er nødvendigt at

indføre

ATK på de motorvejsstrækninger, hvor Vejdirektoratet vurderer at

færdselsrisikoen er særlig høj. Forslagsstillerne henviser til

ATK-modellerne,

der med stor succes er implementeret i Sverige og Norge, og pålægger

regeringen

at vurdere, hvilke løsninger der fungerer mest hensigtsmæssigt på de danske

motorveje.

Forslagsstillerne anser samtidig indførelse af ATK på

motorvejene som et nødvendigt skridt mod realisering af

Færdselssikkerhedskommissionens mål, hvorefter der skal ske en reduktion i

antallet af trafikdræbte og -kvæstede på 40 pct. frem til år 2012.

Forslagsstillerne

konstaterer med stor beklagelse, at regeringens hastighedsgrænse på 130 km/t

virker stik imod intentionerne i dette mål.

Erfaringer med ATK på motorveje i Norge og Sverige

Indførelsen af ATK i Norge og Sverige har resulteret i en

markant reduktion i antallet af ulykker på motorvejene i begge lande (jf.

Retsudvalget, L 98 – bilag 14).

I Norge har myndighederne konstateret en gennemsnitlig

ulykkesreduktion på ca. 20 pct. som en konsekvens af ATK. Samtidig

konstaterer

de norske vejmyndigheder, at trafikanterne nedsætter hastigheden.

Der opereres i Norge med tre kriterier for, at ATK anvendes

på en motorvejsstrækning: For det første skal ulykkesfrekvensen på

strækningen

være højere end gennemsnittet for tilsvarende strækninger. For det andet

stilles der krav med hensyn til ulykkestæthed på stedet, idet der mindst skal

være 0,5 ulykker pr. km pr. år. For det tredje skal gennemsnitshastigheden på

strækningen være højere end den tilladte hastighed på strækningen.

Som måleudstyr anvendes sensorer i asfalten (kontrolbokse).

Siden oktober 2001 har man i Oslo desuden anvendt digitale kameraer. Der

opereres med en tolerancegrænse på 10 pct. over den tilladte hastighed.

I Sverige har myndighederne ligeledes konstateret markante

reduktioner i antallet af ulykker på hele 60 pct. for så vidt angår uheld med

dødelig udgang samt et fald på 30 pct. for så vidt angår uheld med alvorlig

personskade. Endvidere har myndighederne konstateret et fald i

gennemsnitshastighederne på 4-11 km/t.

I Sverige udføres ATK af vejvæsenet og politiet i

fællesskab på 50 vejstrækninger, svarende til i alt 646 km vej. Som

måleudstyr

anvendes digitale kameraer, der fotograferer føreren og køretøjet forfra. Der

opereres med en tolerancegrænse på 5 km/t.

Erfaringer fra danske forsøg med ATK

Erfaringerne fra hjemlige forsøg med ATK peger på, at også

de danske veje bliver mere sikre efter indførelse af ATK.

Herhjemme blev der den 1. januar 1999 igangsat forsøg med

Automatisk Trafikkontrol i politikredsene i København, Frederiksberg,

Svendborg

og Odense samt i Gentofte og Gladsaxe kommuner. Forsøgene sluttede formelt

den

1. april 2000.

Evalueringen af forsøgene viser et fald i gennemsnitshastighederne

på 2,4 km/t i de sidste måneder af forsøgsperioden, svarende til et fald på

ca.

5 pct. Mange steder har det betydet, at gennemsnitshastighederne nu er faldet

til under hastighedsgrænsen (Vejdirektoratet 2000, rapport nr. 210).

Bag de beskedne tal gemmer sig en markant gevinst for

færdselssikkerheden. I forsøgsområderne faldt antallet af trafikdræbte og

-tilskadekomne således med hele 20 pct. mod et generelt fald på 13 pct. i

resten af Danmark (jf. www.vejdirektoratet.dk).

Evalueringen af forsøget med ATK viser samtidig, at

borgernes opbakning til den øgede kontrol har været støt stigende i

forsøgsperioden. Således var der i 1999 65 pct. af de spurgte, som betragtede

ATK som en »god idé«, mens det lignende tal 2 år tidligere lå på 48 pct.

(Vejdirektoratet 2000, rapport nr. 210).

Fra den 1. april 2000 er Automatisk Trafikkontrol indgået

som led i politiets egen kontrol, og der er fra 2001 etableret en

landsdækkende

kontrolordning. I dag sker ATK på motorvejene dog kun i forbindelse med

vejarbejder.

I dag gælder der fem kriterier for iværksættelse af ATK på

de danske veje:

1.

at det er farlige

strækninger med mange ulykker,

2.

at der er tale om

en skolevej eller en vej med andre institutioner,

3.

at der er

vejarbejde,

4.

at det er en

landevejsstrækning, der løber gennem mindre byer, eller

5.

at det er utrygge

veje, hvor beboerne selv har ønsket hastighedskontrol.

Skriftlig fremsættelse

Frode Sørensen

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning

om Automatisk Trafikkontrol på motorvejene.

(Beslutningsforslag nr. B 177).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter