Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 10. marts
2004
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.
[af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 1 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 22. oktober 2003 og var til 1.
behandling den 4. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.
Høring
Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L
152 fra folketingsåret 2002-03, og lovforslaget har derfor ikke været sendt i
fornyet høring. I forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. 152 i
folketingsåret 2002-03 sendte beskæftigelsesministeren den 28. januar 2003 de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget, jf. L 40 – bilag 1.
Den 3.
december 2003 sendte beskæftigelsesministeren et supplerende høringssvar fra
Institut for Menneskerettigheder til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget tre
skriftlige henvendelser fra:
Læs alt
Dokumentations- og rådgivningscenteret om
racediskrimination (DRC),
Kristelig Fagbevægelse og
Landsforeningen for bøsser og lesbiske.
Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for
deres holdning til lovforslaget:
Dokumentations- og rådgivningscenteret om
racediskrimination (DRC),
Kristelig Fagbevægelse og
Landsforeningen for bøsser og lesbiske.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 9 spørgsmål til beskæftigelsesministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af DF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med det stillede ændringsforslag.
Venstres, Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis og
Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget finder, at gennemførelsen af
EU-direktiver på arbejdsmarkedsområdet i form af lovgivning som overvejende
hovedregel bør ske i form af såkaldt »minimumsimplementering«, dvs. at
gennemførelsesloven ikke indeholder mere vidtgående regler, end direktivet
kræver. Loven bør heller ikke udnytte enhver undtagelsesmulighed i
direktivet.
Det er der flere grunde til. Dels værner man på den måde bedst om det danske
overenskomstsystem, hvorefter arbejdsmarkedets parter i videst muligt omfang
selv skal have lov at regulere arbejdsmarkedets forhold ved overenskomst.
Dels
er princippet om minimumsimplementering afgørende for, at arbejdsmarkedets
parter selv kan gennemføre direktiver ved deres egne overenskomster, således
at
gennemførelsesloven alene omfatter de ikkeoverenskomstdækkede dele af
arbejdsmarkedet. Princippet gælder alene ved selve implementeringen. Det
siger
sig selv, at et flertal i Folketinget ikke skal være afskåret fra senere at
gennemføre ændringer også i lovgivning, som har sit udspring i EU-regler, som
man på det tidspunkt af andre grunde måtte finde påkrævede.
V, S, KF og RV er imidlertid enige om, at selv om den
kompetence, Institut for Menneskerettigheder i dag har til at bistå ofre for
etnisk forskelsbehandling, i og for sig er tilstrækkelig til at opfylde
direktivet, vil det samlede regelsæt alt i alt blive enklere og mere
forståeligt, hvis Instituttet også i arbejdsmarkedsspørgsmål får den samme
kompetence, som det i dag har i andre sager om etnisk forskelsbehandling i
medfør af lov om etnisk ligebehandling, nemlig til at afgive udtalelse i
sådanne sager.
V, S, KF og RV er også enige om, at oprettelsen af et helt nyt
klageorgan med væsentligt udvidede beføjelser ikke er aktuelt på den givne
anledning. Forslagsstillerne til L 37 vil derfor trække dette lovforslag
tilbage.
Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget
stemmer for lovforslaget med det af beskæftigelsesministeren stillede
ændringsforslag, fordi lovforslaget betyder forbedringer for nogle af de
mennesker, der bliver udsat for forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
For SF og EL har det været afgørende at få indført en
klageadgang for de mennesker, som udsættes for klageadgang i situationer,
hvor
de faglige organisationer ikke kan eller vil føre fagretlige sager. Med
ændringsforslaget er der nu indført en klageadgang gennem Institut for
Menneskerettigheder, for så vidt angår forskelsbehandling på grund af race
eller etnisk oprindelse. SF og EL vil dog fremhæve, at det stadig ikke er
tilfredsstillende, at denne klageadgang ikke også gælder i forbindelse med
forskelsbehandling på grund af hudfarve, religion, tro, politisk anskuelse,
seksuel orientering eller national eller social oprindelse. Derfor vil SF og
EL
fortsat arbejde for en forbedring af loven, så mennesker, der udsættes for
forskelsbehandling af den ene eller anden grund, kan sikres en ordentlig
sagsbehandling.
Et
mindretal
i
udvalget (DF) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlem af udvalget tager skarpt afstand fra
lovforslaget. DF finder, at loven er ødelæggende for det danske arbejdsmarked
og udtryk for en misforståelse og naivitet fra EU’s side.
Lovforslaget vil være med til at skabe utryghed på arbejdsmarkedet
og gøre det meget vanskeligt at få en stor indvandrergruppe i arbejde.
En arbejdsgiver vil komme i en situation, der gør det vanskeligt
at behandle en jobansøgning reelt efter kvalifikationer. Hvis en ansøger
føler,
at han eller hun bliver forskelsbehandlet ved ikke at få arbejdet, bliver det
med loven i hånden nemt at lægge sag an mod arbejdsgiveren, og da der er delt
bevisbyrde, er det arbejdsgiveren, der så skal bevise, at det ikke forholder
sig sådan. Resultatet bliver, at der ikke indkaldes så mange indvandrere til
jobsamtale.
Et andet område er den jargon, der er på en arbejdsplads. Hvis
der er én, der føler sig generet af en arbejdskollega, bliver der med denne
lov
åbnet for sagsanlæg mod en arbejdskollega. Da der er delt bevisbyrde, skal
arbejdskollegaen bevise, at det ikke forholder sig sådan.
Det er ikke en lov, der vil fremme arbejdsforholdene mellem
arbejdskollegaerne. Loven vil tværtimod skabe splid og usikkerhed på
arbejdspladserne. Loven vil tillige kunne føre til sagsanlæg mellem
arbejdskollegaer, der ikke er med i den samme fagforening, eller mod en
arbejdsgiver, der ikke er med i en bestemt arbejdsgiverorganisation.
Det er ikke en fornuftig løsning, som EU er kommet med i
direktivet, og det viser kun, at der er for mange lovgivere, der ikke har
føling med, hvad der sker på arbejdspladserne.
Loven vil efter DF’s mening være stærkt medvirkende til at gøre
det sværere at få indvandrere i arbejde og dermed gøre det svært for
regeringen
at nå målet med 60.000 flere indvandrere i arbejde.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af DF):
Til § 1
1)
Efter nr. 12 indsættes som nyt
nummer:
»01.
Efter §
8 indsættes som ny paragraf:
»§ 8 a.
Klager
over overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af race eller
etnisk
oprindelse efter denne lov og over overtrædelse af forbuddet i § 7, stk. 2,
mod
repressalier som følge af krav om ligebehandling uanset race eller etnisk
oprindelse behandles af Institut for Menneskerettigheder efter reglerne i
kapitel 4 i lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling.
Stk. 2.
Institut for
Menneskerettigheder kan endvidere efter reglerne i kapitel 4 i lov om etnisk
ligebehandling
behandle klager fra en lønmodtager om brud på bestemmelser i kollektive
overenskomster,
der indeholder tilsvarende pligt til ligebehandling uanset race eller etnisk
oprindelse som efter denne lov, hvis den pågældende godtgør, at vedkommende
faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af
kravet.««
[Indføjelse af klagemulighed til Institut for
Menneskerettigheder for lønmodtagere, der forskelsbehandles på grund af race
eller etnisk oprindelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Institut for Menneskerettigheder fik med § 10, stk. 2, i lov nr.
374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling tildelt en særskilt kompetence
til
at behandle klager over overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på
grund af race eller etnisk oprindelse og over overtrædelse af forbuddet mod
repressalier og til at give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en
overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af race eller
etnisk
oprindelse eller forbuddet mod repressalier. Institut for Menneskerettigheder
fik med § 10, stk. 3, endvidere mulighed for at henstille, at der i sager,
hvor
instituttet finder, at der er sket en overtrædelse af forbuddet mod
forskelsbehandling, meddeles fri proces til klagere, der opfylder
betingelserne
i retsplejelovens § 330, stk. 1, nr. 2.
Kompetencen vedrører sager om forskelsbehandling, der er
omfattet af lov om etnisk ligebehandling, men ikke sager, der er omfattet af
lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., idet dette
ville
gå ud over de krav, der stilles i de 2 direktiver, der gennemføres med det
foreliggende
lovforslag. Uanset princippet om minimumsimplementering af direktiver på
arbejdsmarkedet er det imidlertid under forhandlingerne om lovforslaget
fundet
hensigtsmæssigt, at der i sager om forskelsbehandling på grund af race eller
etnisk oprindelse er ensartede klagemuligheder. På den baggrund fremsættes
nærværende ændringsforslag.
Det foreslås i
stk. 1
,
at Institut for Menneskerettigheders kompetence udvides til at omfatte sager
om
forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse efter
forskelsbehandlingsloven, idet der henvises til reglerne i kapitel 4 i lov om
etnisk ligebehandling. Herefter vil lønmodtagere, der har været udsat for
forskelsbehandling på grund af deres race eller etniske oprindelse, efter
forslaget kunne rette henvendelse til Institut for Menneskerettigheder med
henblik på en udtalelse om, hvorvidt forbuddet mod forskelsbehandling efter
forskelsbehandlingsloven er overtrådt. Som det fremgår af bemærkningerne til
§
10, stk. 2, i lov om etnisk ligebehandling, kan instituttet give udtryk for
sin
opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af de anførte bestemmelser,
herunder i form af en vejledende udtalelse eller i form af en vejledende
henstilling.
Det falder derimod uden for instituttets beføjelser at udtale kritik i form
af
beklagelse, misbilligelse eller lignende, uanset at der er handlet i strid
med
lovgivningen. Det falder endvidere uden for instituttets beføjelser at tage
stilling til, om en lønmodtager, der har været udsat for forskelsbehandling
på
grund af race eller etnisk oprindelse, har adgang til en godtgørelse, ligesom
instituttet ikke kan træffe afgørelse om ugyldighed.
Kan kravet om ligebehandling uanset race eller etnisk oprindelse
behandles i henhold til kollektiv overenskomst, vil instituttet som
udgangspunkt ikke have kompetence til at gå ind i den pågældende sag. For at
tage højde for de situationer, hvor en lønmodtagers faglige organisation ikke
ønsker at forfølge en sag om ligebehandling uanset race eller etnisk
oprindelse, foreslås det i
stk. 2
, at
instituttet i sådanne sager alligevel kan behandle sagen efter reglerne i
kapitel 4 i lov om etnisk ligebehandling, jf. også princippet i
arbejdsretslovens § 11, stk. 2.
Ændringsforslaget vurderes ikke at medføre merudgifter for
Institut for Menneskerettigheder.
Charlotte Antonsen (V)
Eva Kjer Hansen (V)
Freddy Dam (V)
Jens Vibjerg (V)
fmd.
Bent Bøgsted (DF)
Kristian Thulesen Dahl (DF)
Lars Barfoed (KF)
Charlotte Dyremose (KF)
Mogens Nørgård Pedersen (KD)
Anne-Marie Meldgaard (S)
Bjarne Laustsen (S)
nfmd.
Jan Petersen (S)
Lone Møller (S)
Ole Vagn Christensen (S)
Ole Sohn (SF)
Anders Samuelsen (RV)
Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 40
1
Høringssvar fra behandlingen af L 152 (forbud mod
forskelsbehandling)
2
Spm. 1 om, hvilke muligheder fagforeninger har for at
hjælpe deres medlemmer i sager, der vedrører forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet, til beskæftigelsesministeren
Spm. 2 om, hvor mange lønmodtagere der arbejder på
arbejdspladser, som ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, til
beskæftigelsesministeren
3
Henvendelse af 5/11-03 fra Kristelig Fagbevægelse
4
Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 5/11-03 fra
Kristelig Fagbevægelse, til beskæftigelsesministeren
5
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6
Spm. 4 om ændringsforslag om klageadgang, til
beskæftigelsesministeren
Spm. 5 om eksempler på et EU-direktiv, der er
overimplementeret, til beskæftigelsesministeren
Spm. 6, om deltidsdirektivet er et eksempel på et
politisk ønske om overimplementering af et EU-direktiv, til
beskæftigelsesministeren
Spm. 7 om initiativ til at etablere en klageadgang samt
anmodning om teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, til
beskæftigelsesministeren
7
Svar på spm. 1 om, hvilke muligheder fagforeninger har
for at hjælpe deres medlemmer i sager, der vedrører forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet,
fra beskæftigelsesministeren
Svar på spm. 2 om, hvor mange lønmodtagere der arbejder
på arbejdspladser, som ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, fra
beskæftigelsesministeren
8
Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 5/11-03
fra Kristelig Fagbevægelse, fra beskæftigelsesministeren
9
Svar på spm. 4 om ændringsforslag om klageadgang, fra
beskæftigelsesministeren
Svar på spm. 5 om eksempler på et EU-direktiv, der er
overimplementeret, fra beskæftigelsesministeren
Svar på spm. 6, om deltidsdirektivet er et eksempel på et
politisk ønske om overimplementering af et EU-direktiv, fra
beskæftigelsesministeren
Svar på spm. 7 om initiativ til at etablere en
klageadgang samt anmodning om teknisk bistand til udformning af et
ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
10
Henvendelse af 17/11-03 fra Landsforeningen for bøsser og
lesbiske
11
Spm. 8 om kommentar til henvendelse af 17/11-03 fra
Landsforeningen for bøsser og lesbiske, til beskæftigelsesministeren
12
Henvendelse af 19/11-03 fra Dokumentations- og
rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC)
13
Spm. 9 om kommentar til henvendelse af 19/11-03 fra
Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination, til
beskæftigelsesministeren
14
Svar på spm. 9 om kommentar til henvendelse af 19/11-03
fra Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination, fra
beskæftigelsesministeren
15
Svar på spm. 8 om kommentar til henvendelse af 17/11-03
fra Landsforeningen for bøsser og lesbiske, fra beskæftigelsesministeren
16
Kopi af bemærkninger fra Institut for Menneskerettigheder
vedrørende manglende forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap og
alder, fra beskæftigelsesministeren
17
Henvendelse af 3/12-03 fra Kristelig Fagbevægelse
18
Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren
19
1. udkast til betænkning
20
2. udkast til betænkning
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Indsættelse af alder og handicap som kriterier i loven) Retsinformation · 20. december 2004
- Betænkning over Forslag til lov om information og høring af lønmodtagere Retsinformation · 18. april 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år) Retsinformation · 8. marts 2006
- Betænkning over Forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Retsinformation · 6. juni 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Aktiveringsydelse og ændringer som følge af fremsættelsen af forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) Retsinformation · 26. maj 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (Administration af barseludligningsordning m.v.) Retsinformation · 29. november 2004