Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

2003/1 BTL 40Betænkning over lovforslagFolketinget22. marts 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 10. marts

2004

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

[af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

1. Ændringsforslag

Beskæftigelsesministeren har stillet 1 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 22. oktober 2003 og var til 1.

behandling den 4. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.

Høring

Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L

152 fra folketingsåret 2002-03, og lovforslaget har derfor ikke været sendt i

fornyet høring. I forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. 152 i

folketingsåret 2002-03 sendte beskæftigelsesministeren den 28. januar 2003 de

indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget, jf. L 40 – bilag 1.

Den 3.

december 2003 sendte beskæftigelsesministeren et supplerende høringssvar fra

Institut for Menneskerettigheder til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget tre

skriftlige henvendelser fra:

Læs alt

Dokumentations- og rådgivningscenteret om

racediskrimination (DRC),

Kristelig Fagbevægelse og

Landsforeningen for bøsser og lesbiske.

Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for

deres holdning til lovforslaget:

Dokumentations- og rådgivningscenteret om

racediskrimination (DRC),

Kristelig Fagbevægelse og

Landsforeningen for bøsser og lesbiske.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 9 spørgsmål til beskæftigelsesministeren

til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af DF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med det stillede ændringsforslag.

Venstres, Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis og

Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget finder, at gennemførelsen af

EU-direktiver på arbejdsmarkedsområdet i form af lovgivning som overvejende

hovedregel bør ske i form af såkaldt »minimumsimplementering«, dvs. at

gennemførelsesloven ikke indeholder mere vidtgående regler, end direktivet

kræver. Loven bør heller ikke udnytte enhver undtagelsesmulighed i

direktivet.

Det er der flere grunde til. Dels værner man på den måde bedst om det danske

overenskomstsystem, hvorefter arbejdsmarkedets parter i videst muligt omfang

selv skal have lov at regulere arbejdsmarkedets forhold ved overenskomst.

Dels

er princippet om minimumsimplementering afgørende for, at arbejdsmarkedets

parter selv kan gennemføre direktiver ved deres egne overenskomster, således

at

gennemførelsesloven alene omfatter de ikkeoverenskomstdækkede dele af

arbejdsmarkedet. Princippet gælder alene ved selve implementeringen. Det

siger

sig selv, at et flertal i Folketinget ikke skal være afskåret fra senere at

gennemføre ændringer også i lovgivning, som har sit udspring i EU-regler, som

man på det tidspunkt af andre grunde måtte finde påkrævede.

V, S, KF og RV er imidlertid enige om, at selv om den

kompetence, Institut for Menneskerettigheder i dag har til at bistå ofre for

etnisk forskelsbehandling, i og for sig er tilstrækkelig til at opfylde

direktivet, vil det samlede regelsæt alt i alt blive enklere og mere

forståeligt, hvis Instituttet også i arbejdsmarkedsspørgsmål får den samme

kompetence, som det i dag har i andre sager om etnisk forskelsbehandling i

medfør af lov om etnisk ligebehandling, nemlig til at afgive udtalelse i

sådanne sager.

V, S, KF og RV er også enige om, at oprettelsen af et helt nyt

klageorgan med væsentligt udvidede beføjelser ikke er aktuelt på den givne

anledning. Forslagsstillerne til L 37 vil derfor trække dette lovforslag

tilbage.

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget

stemmer for lovforslaget med det af beskæftigelsesministeren stillede

ændringsforslag, fordi lovforslaget betyder forbedringer for nogle af de

mennesker, der bliver udsat for forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

For SF og EL har det været afgørende at få indført en

klageadgang for de mennesker, som udsættes for klageadgang i situationer,

hvor

de faglige organisationer ikke kan eller vil føre fagretlige sager. Med

ændringsforslaget er der nu indført en klageadgang gennem Institut for

Menneskerettigheder, for så vidt angår forskelsbehandling på grund af race

eller etnisk oprindelse. SF og EL vil dog fremhæve, at det stadig ikke er

tilfredsstillende, at denne klageadgang ikke også gælder i forbindelse med

forskelsbehandling på grund af hudfarve, religion, tro, politisk anskuelse,

seksuel orientering eller national eller social oprindelse. Derfor vil SF og

EL

fortsat arbejde for en forbedring af loven, så mennesker, der udsættes for

forskelsbehandling af den ene eller anden grund, kan sikres en ordentlig

sagsbehandling.

Et

mindretal

i

udvalget (DF) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlem af udvalget tager skarpt afstand fra

lovforslaget. DF finder, at loven er ødelæggende for det danske arbejdsmarked

og udtryk for en misforståelse og naivitet fra EU’s side.

Lovforslaget vil være med til at skabe utryghed på arbejdsmarkedet

og gøre det meget vanskeligt at få en stor indvandrergruppe i arbejde.

En arbejdsgiver vil komme i en situation, der gør det vanskeligt

at behandle en jobansøgning reelt efter kvalifikationer. Hvis en ansøger

føler,

at han eller hun bliver forskelsbehandlet ved ikke at få arbejdet, bliver det

med loven i hånden nemt at lægge sag an mod arbejdsgiveren, og da der er delt

bevisbyrde, er det arbejdsgiveren, der så skal bevise, at det ikke forholder

sig sådan. Resultatet bliver, at der ikke indkaldes så mange indvandrere til

jobsamtale.

Et andet område er den jargon, der er på en arbejdsplads. Hvis

der er én, der føler sig generet af en arbejdskollega, bliver der med denne

lov

åbnet for sagsanlæg mod en arbejdskollega. Da der er delt bevisbyrde, skal

arbejdskollegaen bevise, at det ikke forholder sig sådan.

Det er ikke en lov, der vil fremme arbejdsforholdene mellem

arbejdskollegaerne. Loven vil tværtimod skabe splid og usikkerhed på

arbejdspladserne. Loven vil tillige kunne føre til sagsanlæg mellem

arbejdskollegaer, der ikke er med i den samme fagforening, eller mod en

arbejdsgiver, der ikke er med i en bestemt arbejdsgiverorganisation.

Det er ikke en fornuftig løsning, som EU er kommet med i

direktivet, og det viser kun, at der er for mange lovgivere, der ikke har

føling med, hvad der sker på arbejdspladserne.

Loven vil efter DF’s mening være stærkt medvirkende til at gøre

det sværere at få indvandrere i arbejde og dermed gøre det svært for

regeringen

at nå målet med 60.000 flere indvandrere i arbejde.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af DF):

Til § 1

1)

Efter nr. 12 indsættes som nyt

nummer:

»01.

Efter §

8 indsættes som ny paragraf:

»§ 8 a.

Klager

over overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af race eller

etnisk

oprindelse efter denne lov og over overtrædelse af forbuddet i § 7, stk. 2,

mod

repressalier som følge af krav om ligebehandling uanset race eller etnisk

oprindelse behandles af Institut for Menneskerettigheder efter reglerne i

kapitel 4 i lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling.

Stk. 2.

Institut for

Menneskerettigheder kan endvidere efter reglerne i kapitel 4 i lov om etnisk

ligebehandling

behandle klager fra en lønmodtager om brud på bestemmelser i kollektive

overenskomster,

der indeholder tilsvarende pligt til ligebehandling uanset race eller etnisk

oprindelse som efter denne lov, hvis den pågældende godtgør, at vedkommende

faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af

kravet.««

[Indføjelse af klagemulighed til Institut for

Menneskerettigheder for lønmodtagere, der forskelsbehandles på grund af race

eller etnisk oprindelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Institut for Menneskerettigheder fik med § 10, stk. 2, i lov nr.

374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling tildelt en særskilt kompetence

til

at behandle klager over overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på

grund af race eller etnisk oprindelse og over overtrædelse af forbuddet mod

repressalier og til at give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en

overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af race eller

etnisk

oprindelse eller forbuddet mod repressalier. Institut for Menneskerettigheder

fik med § 10, stk. 3, endvidere mulighed for at henstille, at der i sager,

hvor

instituttet finder, at der er sket en overtrædelse af forbuddet mod

forskelsbehandling, meddeles fri proces til klagere, der opfylder

betingelserne

i retsplejelovens § 330, stk. 1, nr. 2.

Kompetencen vedrører sager om forskelsbehandling, der er

omfattet af lov om etnisk ligebehandling, men ikke sager, der er omfattet af

lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., idet dette

ville

gå ud over de krav, der stilles i de 2 direktiver, der gennemføres med det

foreliggende

lovforslag. Uanset princippet om minimumsimplementering af direktiver på

arbejdsmarkedet er det imidlertid under forhandlingerne om lovforslaget

fundet

hensigtsmæssigt, at der i sager om forskelsbehandling på grund af race eller

etnisk oprindelse er ensartede klagemuligheder. På den baggrund fremsættes

nærværende ændringsforslag.

Det foreslås i

stk. 1

,

at Institut for Menneskerettigheders kompetence udvides til at omfatte sager

om

forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse efter

forskelsbehandlingsloven, idet der henvises til reglerne i kapitel 4 i lov om

etnisk ligebehandling. Herefter vil lønmodtagere, der har været udsat for

forskelsbehandling på grund af deres race eller etniske oprindelse, efter

forslaget kunne rette henvendelse til Institut for Menneskerettigheder med

henblik på en udtalelse om, hvorvidt forbuddet mod forskelsbehandling efter

forskelsbehandlingsloven er overtrådt. Som det fremgår af bemærkningerne til

§

10, stk. 2, i lov om etnisk ligebehandling, kan instituttet give udtryk for

sin

opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af de anførte bestemmelser,

herunder i form af en vejledende udtalelse eller i form af en vejledende

henstilling.

Det falder derimod uden for instituttets beføjelser at udtale kritik i form

af

beklagelse, misbilligelse eller lignende, uanset at der er handlet i strid

med

lovgivningen. Det falder endvidere uden for instituttets beføjelser at tage

stilling til, om en lønmodtager, der har været udsat for forskelsbehandling

på

grund af race eller etnisk oprindelse, har adgang til en godtgørelse, ligesom

instituttet ikke kan træffe afgørelse om ugyldighed.

Kan kravet om ligebehandling uanset race eller etnisk oprindelse

behandles i henhold til kollektiv overenskomst, vil instituttet som

udgangspunkt ikke have kompetence til at gå ind i den pågældende sag. For at

tage højde for de situationer, hvor en lønmodtagers faglige organisation ikke

ønsker at forfølge en sag om ligebehandling uanset race eller etnisk

oprindelse, foreslås det i

stk. 2

, at

instituttet i sådanne sager alligevel kan behandle sagen efter reglerne i

kapitel 4 i lov om etnisk ligebehandling, jf. også princippet i

arbejdsretslovens § 11, stk. 2.

Ændringsforslaget vurderes ikke at medføre merudgifter for

Institut for Menneskerettigheder.

Charlotte Antonsen (V)

Eva Kjer Hansen (V)

Freddy Dam (V)

Jens Vibjerg (V)

fmd.

Bent Bøgsted (DF)

Kristian Thulesen Dahl (DF)

Lars Barfoed (KF)

Charlotte Dyremose (KF)

Mogens Nørgård Pedersen (KD)

Anne-Marie Meldgaard (S)

Bjarne Laustsen (S)

nfmd.

Jan Petersen (S)

Lone Møller (S)

Ole Vagn Christensen (S)

Ole Sohn (SF)

Anders Samuelsen (RV)

Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 40

1

Høringssvar fra behandlingen af L 152 (forbud mod

forskelsbehandling)

2

Spm. 1 om, hvilke muligheder fagforeninger har for at

hjælpe deres medlemmer i sager, der vedrører forskelsbehandling på

arbejdsmarkedet, til beskæftigelsesministeren

Spm. 2 om, hvor mange lønmodtagere der arbejder på

arbejdspladser, som ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, til

beskæftigelsesministeren

3

Henvendelse af 5/11-03 fra Kristelig Fagbevægelse

4

Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 5/11-03 fra

Kristelig Fagbevægelse, til beskæftigelsesministeren

5

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

6

Spm. 4 om ændringsforslag om klageadgang, til

beskæftigelsesministeren

Spm. 5 om eksempler på et EU-direktiv, der er

overimplementeret, til beskæftigelsesministeren

Spm. 6, om deltidsdirektivet er et eksempel på et

politisk ønske om overimplementering af et EU-direktiv, til

beskæftigelsesministeren

Spm. 7 om initiativ til at etablere en klageadgang samt

anmodning om teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, til

beskæftigelsesministeren

7

Svar på spm. 1 om, hvilke muligheder fagforeninger har

for at hjælpe deres medlemmer i sager, der vedrører forskelsbehandling på

arbejdsmarkedet,

fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 2 om, hvor mange lønmodtagere der arbejder

på arbejdspladser, som ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, fra

beskæftigelsesministeren

8

Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 5/11-03

fra Kristelig Fagbevægelse, fra beskæftigelsesministeren

9

Svar på spm. 4 om ændringsforslag om klageadgang, fra

beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 5 om eksempler på et EU-direktiv, der er

overimplementeret, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 6, om deltidsdirektivet er et eksempel på et

politisk ønske om overimplementering af et EU-direktiv, fra

beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 7 om initiativ til at etablere en

klageadgang samt anmodning om teknisk bistand til udformning af et

ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren

10

Henvendelse af 17/11-03 fra Landsforeningen for bøsser og

lesbiske

11

Spm. 8 om kommentar til henvendelse af 17/11-03 fra

Landsforeningen for bøsser og lesbiske, til beskæftigelsesministeren

12

Henvendelse af 19/11-03 fra Dokumentations- og

rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC)

13

Spm. 9 om kommentar til henvendelse af 19/11-03 fra

Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination, til

beskæftigelsesministeren

14

Svar på spm. 9 om kommentar til henvendelse af 19/11-03

fra Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination, fra

beskæftigelsesministeren

15

Svar på spm. 8 om kommentar til henvendelse af 17/11-03

fra Landsforeningen for bøsser og lesbiske, fra beskæftigelsesministeren

16

Kopi af bemærkninger fra Institut for Menneskerettigheder

vedrørende manglende forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap og

alder, fra beskæftigelsesministeren

17

Henvendelse af 3/12-03 fra Kristelig Fagbevægelse

18

Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

19

1. udkast til betænkning

20

2. udkast til betænkning

Lignende dokumenter