Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) (Tilpasning til forordningen om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, regelforenkling m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 15. januar 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab
m.v.
(årsregnskabsloven)
(Tilpasning til forordningen om anvendelse af
internationale regnskabsstandarder, regelforenkling m.v.)
[af
økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget.
Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslagene under nr.
1-9.
Økonomi- og erhvervsministeren har stillet ændringsforslagene under nr. 10 og
11.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. november 2003 og var til 1.
behandling den 25. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Erhvervsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 26. august 2003 dette
udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2002-03) alm. del – bilag 586.
Den 12.
november 2003 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar
Læs alt
samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Dansk Autoriseret Markedsplads A/S,
Hovedstadsregionens Naturgas I/S og
PriceWaterhouseCoopers.
Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret
de skriftlige henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 8 spørgsmål til økonomi- og
erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF, KF, RV og KD) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af økonomi- og erhvervsministeren stillede
ændringsforslag. Flertallet
vil stemme
imod de af et mindretal
under nr. 1-9
stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (S og SF) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet
kan stemme for de under nr. 1-9 stillede ændringsforslag og imod de under nr.
10 og 11 stillede ændringsforslag. Mindretallet kan dog stemme for
lovforslaget, såfremt de under nr. 1-9 stillede ændringsforslag vedtages og
de
under nr. 10 og 11 stillede ændringsforslag forkastes.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af
et
mindretal
(EL), tiltrådt af et
mindretal
(S og SF):
1)
Nr. 15
udgår.
[Krav til informationer fastholdes]
2)
Nr. 20
udgår.
[Krav
til informationer fastholdes]
3)
Nr. 21
udgår.
[Krav til informationer fastholdes]
4)
Nr. 22
udgår.
[
Krav
til informationer fastholdes
]
5)
Det under
nr. 23
foreslåede
§ 70, stk. 2,
udgår.
De
foreslåede stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
[
Krav
til informationer fastholdes
]
6)
Nr. 28
udgår.
[
Krav
til informationer fastholdes
]
7)
Nr. 29
udgår.
[
Krav
til informationer fastholdes
]
8)
Nr. 30
udgår.
[
Krav
til informationer fastholdes
]
9)
Nr. 37
udgår.
[
Krav
til informationer fastholdes
]
Af
økonomi-
og erhvervsministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
10)
Den under
nr. 46
foreslåede affattelse af
§ 137
affattes således:
»§ 137.
Børsnoterede virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse D, jf. § 7,
stk.
1, nr. 4, skal anvende de internationale regnskabsstandarder, som er nævnt i
artikel 4 vedrørende børsnoterede selskabers koncernregnskaber i Rådets
forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, tilsvarende
på
de dele af årsrapporten, herunder deres årsregnskab, der ikke er reguleret af
den nævnte bestemmelse i forordningen. Bestemmelsen i 1. pkt. finder
anvendelse, selv om virksomheden ikke aflægger koncernregnskab. Virksomheder,
som alene har deres gældsinstrumenter optaget til notering, kan vente med at
opfylde kravene i den nævnte artikel 4 vedrørende børsnoterede selskabers
koncernregnskaber til regnskabsår, der starter den 1. januar 2007 eller
senere.
Stk. 2.
Andre virksomheder, som i henhold til § 3 aflægger årsrapport efter
reglerne i denne lov, kan vælge at udarbejde årsrapport efter de i
stk. 1
nævnte standarder.
Stk. 3.
Virksomheder, som efter stk. 1 eller 2 følger de i stk. 1 nævnte
standarder, skal følge samtlige godkendte standarder i hele årsrapporten,
herunder såvel i deres årsregnskab som i deres eventuelle koncernregnskab.
Hvor
bestemmelser i denne lov regulerer samme forhold som standarderne, skal disse
virksomheder anvende standarderne i stedet for lovens bestemmelser.
Stk. 4.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for
anvendelsen her i landet af den i stk. 1 nævnte forordning.«
[Overgangsbestemmelse til forordningens artikel 4 for
børsnoterede virksomheder, som alene har deres gældsinstrumenter optaget til
notering, samt redaktionelle ændringer]
Til
§ 2
11)
Stk. 4
affattes
således:
»Stk. 4.
§ 1, nr. 4, 8, 13, 24, 34, 39 og 45-50,
vedrørende tilpasning af loven til samt gennemførelse af valgmulighederne i
forordningen om internationale regnskabsstandarder samt konsekvensændringer i
medfør heraf træder i kraft den 1. januar 2005 og har virkning for
regnskabsår,
der starter den 1. januar 2005 eller senere, jf. dog 2. og 3. pkt. Kravet i §
137, stk. 1, 1. pkt., om, at børsnoterede virksomheder omfattet af
regnskabsklasse D skal udarbejde årsregnskab efter de internationale
regnskabsstandarder, samt kravet i § 137, stk. 3, om, at alle virksomheder,
der
følger standarderne, skal anvende disse både i årsregnskabet og i et
eventuelt
koncernregnskab, har dog først virkning for regnskabsår, der starter den 1.
januar 2009 eller senere. Uanset 1. pkt. kan økonomi- og erhvervsministeren
bestemme, at alle virksomheder omfattet af loven skal have mulighed for at
anvende
de internationale regnskabsstandarder fra det tidspunkt, hvor alle relevante
standarder foreligger i en af Kommissionen godkendt form.«
[Overgangsbestemmelse til lovforslagets § 1, nr. 46, for så
vidt angår § 137, stk. 1 og 3, samt præciseringer]
Bemærkninger
Til
nr. 1
Ændringsforslaget
medfører, at virksomheder, der driver investeringsaktivitet som
hovedaktivitet,
stadig skal opgive deres investeringsaktiver til dagsværdi. Dette er vigtigt
af
hensyn til regnskabsbrugernes informationsbehov.
Til
nr. 2, 6, 7 og 9
Ændringsforslaget
fastholder pligten for store og mellemstore virksomheder til at oplyse om
aktiver
og resultatets fordeling på aktiviteter og geografiske markeder, de såkaldte
segmentsoplysninger. Det vil være meget uhensigtsmæssigt, hvis store
virksomheder kan undlade at give så væsentlige informationer i deres
årsregnskab, og det vil være til stor skade for regnskabsbrugernes
informationsbehov.
Til
nr. 3
Ændringsforslaget
medfører, at den foreslåede lempelse af kravene til specifikationen af
personaleomkostninger
som lønninger, pensioner og andre omkostninger til social sikring annuleres.
Disse oplysninger har betydning for medarbejderne. Det er i lovforslagets
bestemmelse vanskeligt at se den reelle lempelse, da oplysningerne er direkte
tilgængelige i virksomhedernes økonomistyringssystemer.
Til
nr. 4, 5 og 8
Lovforslagets
nr. 22 og 23 foreslår § 69 og § 70, stk. 2, ophævet, således at
oplysningspligten ikke mere skal gælde for små virksomheder. Denne
oplysningspligt er meget vigtig for regnskabsbrugerne, idet de kan se, i hvor
høj grad ledelsen og/eller ejerne tilgodeser sig selv i forvaltningen af
virksomhedernes
ressourcer. Særlig set i lyset af den øgede anvendelse af optionsprogrammer
virker lovforslagets bestemmelse utidssvarende. Oplysningerne er let
tilgængelige
for den enkelte virksomhed, og fjernelsen af oplysningspligten på dette
område
kan ikke begrundes i administrative lettelser. § 98 b udgår som konsekvens af
at nr. 22 udgår
Til nr. 10
Børsnoterede virksomheder, som er omfattet af årsregnskabslovens
regnskabsklasse D, har pligt til at udarbejde deres eventuelle
koncernregnskab
efter de internationale regnskabsstandarder – IAS/IFRS – for
regnskabsår, der
starter den 1. januar 2005 eller senere. Dette følger af artikel 4 i den
såkaldte IAS-forordning – forordningen om internationale
regnskabsstandarder
(1606/2002/EF). Denne pligt er ikke skrevet ind i lovteksten, da artikel 4
gælder umiddelbart i medlemsstaterne. Det er derfor ikke tilladt efter
EU-retten at skrive pligten ind i lovteksten.
Artikel 5 indeholder en række valgmuligheder, som
medlemsstaterne derimod kan udnytte ved at fastsætte regler herom i deres
nationale lovgivning. Valgmulighederne i forordningens artikel 5 er i
lovforslaget udnyttet således, at børsnoterede virksomheder også får pligt
til
at anvende de internationale regnskabsstandarder i deres årsregnskab, og at
alle andre virksomheder, som aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven, får
mulighed for frivilligt at anvende de internationale regnskabsstandarder i
deres årsrapport.
For at undgå misforståelse præciseres det i den ændrede
affattelse af § 137, stk. 1, 1. pkt., at det alene er børsnoterede
virksomheder
omfattet af regnskabsklasse D, som får pligt til at udarbejde årsregnskab
efter
de internationale regnskabsstandarder. Hvilke børsnoterede virksomheder, som
er
omfattet af regnskabsklasse D, fremgår af § 7, stk. 1, nr. 4 (lovforslagets §
1, nr. 4). Virksomhederne svarer således til de virksomheder omfattet af
årsregnskabsloven, som har pligt til at udarbejde koncernregnskab efter de
internationale regnskabsstandarder i henhold til IAS-forordningens artikel 4.
De ganske få børsnoterede virksomheder, som er omfattet af
regnskabsklasse A, jf. årsregnskabslovens § 3, stk. 2, kan anvende de
internationale regnskabsstandarder, hvis de selv ønsker det, efter
bestemmelsen
i § 137, stk. 2. Der er tale om børsnoterede virksomheder uden begrænset
ansvar
- typisk interessentskaber, hvor staten og/eller kommuner er interessenter.
Disse virksomheder har ikke pligt til at udarbejde koncernregnskab efter de
internationale regnskabsstandarder efter IAS-forordningens artikel 4. De
pågældende virksomheder har typisk udstedt obligationer, som er optaget til
notering på en fondsbørs.
I § 137, stk. 1, er der endvidere indsat en ny bestemmelse som
3. pkt. Bestemmelsen, der har hjemmel i IAS-forordningens artikel 9,
indeholder
en overgangsbestemmelse til artikel 4. Udnyttelsen af overgangsbestemmelsen
skal ske ved lov. Bestemmelsen indebærer, at det fåtal af børsnoterede
virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, som alene har deres
gældsinstrumenter (obligationer m.v.) optaget til notering, kan vente med at
opfylde kravet i artikel 4 om at udarbejde koncernregnskab efter de
internationale regnskabsstandarder til regnskabsår, der starter den 1. januar
2007
eller senere. Overgangsbestemmelsen kan ikke anvendes, hvis virksomheden har
aktier eller andre kapitalandele optaget til notering.
Stk. 2-4 er uændrede bortset fra enkelte redaktionelle
ændringer. Det præciseres således i stk. 3, at alle virksomheder omfattet af
årsregnskabsloven, der anvender de omhandlede standarder,
skal
følge samtlige godkendte standarder, uanset om det sker af
pligt eller frivilligt, både i årsregnskabet og i deres eventuelle
koncernregnskab. Heraf følger, at virksomhederne også skal følge samtlige
krav
heri. Dette sikrer, at virksomhederne ikke vælger fra forskellige regelsæt
med
henblik på, at regnskabet skal få et bestemt subjektivt udsagn.
Kravet om, at virksomhederne skal følge samtlige godkendte
standarder, følger forudsætningsvis af forordningen og kan derfor ikke
fraviges
i Danmark. Virksomhederne kan ikke vælge at følge en standard delvist.
Virksomhederne kan heller ikke vælge at følge nogle standarder på visse
områder
og i stedet årsregnskabslovens regler på andre områder, som er reguleret af
standarderne. På de områder, hvor bestemmelser i årsregnskabsloven regulerer
samme forhold som standarderne,
skal
virksomhederne således anvende standarderne i stedet for årsregnskabslovens
bestemmelser. En virksomhed kan f.eks. ikke vælge at følge standarderne ved
indregning og måling uden at give alle de oplysninger, som kræves efter
standarderne. Standarderne skal således følges fuldt ud af børsnoterede
virksomheder i deres årsregnskaber og i deres eventuelle koncernregnskaber,
jf.
§ 137, stk. 1, og IAS-forordningens artikel 4, ligesom de skal følges fuldt
ud
af virksomheder, som frivilligt vælger at følge standarderne efter § 137,
stk.
2.
Der er dog intet til hinder for, at virksomheder, som udarbejder
årsregnskab eller koncernregnskab efter årsregnskabsloven, kan anvende
IAS/IFRS
i den udstrækning, standarderne ligger inden for rammerne af
årsregnskabsloven,
dvs. når de ikke er i strid med årsregnskabslovens bestemmelser. Hvis en
bestemmelse i IAS/IFRS er i strid med årsregnskabsloven, kan standarden ikke
følges, medmindre virksomheden beslutter at følge samtlige standarder, jf. §
137, stk. 3. Det vil sige, at virksomheden også skal følge alle notekrav i
IAS/IFRS.
I den ændrede affattelse af lovforslagets § 2, stk. 4,
der omtales nedenfor, foreslås det i 2.
pkt., at der indføres nogle overgangsordninger, som vil lette danske
virksomheders overgang til at anvende de internationale regnskabsstandarder.
Til nr. 11
Den oprindelige version af lovforslagets § 2, stk. 4, indeholder
en generel bemyndigelse til økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte
tidspunktet for ikrafttræden af bestemmelsen i § 137 om udarbejdelse af
årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder samt de deraf følgende
konsekvensændringer i en række af lovens bestemmelser. Som anført i
bemærkningerne til § 2, stk. 4,
er
baggrunden for dette, at alle relevante standarder skal foreligge i en af
Kommissionen godkendt form, inden IAS-forordningen kan finde anvendelse.
Dette
er ikke tilfældet på nuværende tidspunkt. Der henvises til afsnit 2.1.1. i
almindelige bemærkninger vedrørende godkendelsesproceduren.
I den foreslåede ændrede affattelse af § 2, stk. 4, er der
indsat nogle overgangsordninger i 2. pkt., som vil lette danske virksomheders
overgang til at anvende de internationale regnskabsstandarder. Samtidig er
der
foreta get nogle redaktionelle ændringer og præciseringer i stk. 4 som en
konsekvens
heraf.
I den ændrede affattelse af 1. pkt. fastslås det, at de nævnte
bestemmelser som udgangspunkt træder i kraft den 1. januar 2005 og har
virkning
for regnskabsår, der starter den 1. januar 2005 eller senere. Dette svarer
til
ikrafttrædelsestidspunktet for kravet i IAS-forordningens artikel 4 om, at
børsnoterede virksomheder skal anvende de internationale regnskabsstandarder
i
deres koncernregnskab.
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at nogle virksomheder vil få
problemer ved overgangen til brug af IAS/IFRS i årsregnskabet. I 2. pkt.
foreslås det derfor, at der indføres en overgangsordning, således at
børsnoterede
virksomheder, som har pligt til at udarbejde årsregnskab efter de
internationale
regnskabsstandarder i henhold til § 137, stk. 1, kan vente med dette til
regnskabsår, der starter den 1. januar 2009 eller senere.
Overgangsordningen vil ikke mindst være til hjælp for de små
børsnoterede virksomheder, herunder dem som er noteret på Dansk Autoriseret
Markedsplads, og som ikke udarbejder koncernregnskab. Disse virksomheder er
først nu blevet opmærksomme på, at de allerede fra 2005 skal følge de meget
omfattende regler i IAS/IFRS.
På denne baggrund skønnes det hensigtsmæssigt at ændre
lovforslaget således, at det i en overgangsperiode bliver frivilligt for alle
børsnoterede virksomheder at anvende IAS/IFRS i deres årsregnskab. Som en
konsekvens heraf foreslås der også i 2. pkt. en overgangsperiode for
ikke-børsnoterede virksomheder, som frivilligt ønsker at anvende
standarderne,
med hensyn til om de både vil anvende dem i årsregnskabet og/eller
koncernregnskabet.
Som nævnt ovenfor er ikke alle relevante standarder godkendt af
Kommissionen på nuværende tidspunkt. I 3. pkt. er der derfor indsat en
bemyndigelse til økonomi- og erhvervsministeren til at bestemme, at alle
virksomheder omfattet af loven skal have mulighed for at anvende de
internationale
regnskabsstandarder fra det tidspunkt, hvor alle relevante standarder
foreligger i en af Kommissionen godkendt form. Denne hjemmel er navnlig
indsat
for at gøre det muligt at tillade, at virksomhederne kan anvende de
internationale regnskabsstandarder på regnskabsår, som starter før den 1.
januar 2005.
Else Winther Andersen (V)
Kim Andersen (V)
Rikke Hvilshøj (V)
fmd.
Christian Lund Jepsen (V)
Colette L. Brix (DF)
nfmd.
Poul Fischer (DF)
Carina Christensen (KF)
Lars Barfoed (KF)
Jann Sjursen (KD)
Frode Sørensen (S)
Jan Trøjborg (S)
Jens Peter Vernersen (S)
Ole Vagn Christensen (S)
Peder Sass (S)
Anne Grete Holmsgaard (SF)
Naser Khader (RV)
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 71
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat og høringsvar fra økonomi- og
erhvervsministeren
2
Spm. 1 om, hvilke krav i den danske årsregnskabslov der
går videre end de krav, der fremgår af international regnskabsregulering, til
økonomi- og erhvervsministeren
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Henvendelse af 20/11-03 fra PricewaterhouseCoopers
5
Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 20/11-03 fra
PriceWaterhouseCoopers, til økonomi- og erhvervsministeren
6
Spm. 3 om, hvorfor lovforslaget fremsættes kun 2 år
efter, at loven sidst er blevet revideret, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 4 om, hvilke forenklinger virksomheder opnår ved
kravet om, at oplysninger om specifikation af personaleomkostninger og
ledelsesvederlag
fjernes, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 5, om regeringen vil fremsætte ændringsforslag,
således at kravet om, at virksomheder skal oplyse om personaleomkostninger og
ledelsesvederlag, opretholdes, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 6 om, hvorfor regeringen ikke ønsker at inddrage en
beskrivelse af arbejdsmiljø i beskrivelsen af miljø- og personaleforhold i
ledelsesberetningen, til økonomi- og erhvervsministeren
7
Henvendelse af 12/12-03 fra Dansk Autoriseret
Markedsplads A/S
8
Spm. 7 om kommentar til henvendelse af 12/12-03 fra Dansk
Autoriseret Markedsplads A/S, til økonomi- og erhvervsministeren
9
Henvendelse af 12/12-03 fra Hovedstadsregionens Naturgas
I/S
10
Spm. 8 om kommentar til henvendelse af 12/12-03 fra
Hovedstadsregionens Naturgas I/S, til økonomi- og erhvervsministeren
11
1. udkast til betænkning
12
Svar på spm. 1 om, hvilke krav i den danske
årsregnskabslov der går videre end de krav, der fremgår af international
regnskabsregulering, fra økonomi- og erhvervsministeren
13
Svar på spm. 3 om, hvorfor lovforslaget fremsættes kun 2
år efter, at loven sidst er blevet revideret, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Svar på spm. 4 om, hvilke forenklinger virksomheder opnår
ved kravet om, at oplysninger om specifikation af personaleomkostninger og
ledelsesvederlag
fjernes, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 5, om regeringen vil fremsætte
ændringsforslag, hvor kravet om, at virksomheder skal oplyse om
personaleomkostninger og ledelsesvederlag, opretholdes, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Svar på spm. 6 om, hvorfor regeringen ikke ønsker at
inddrage en beskrivelse af arbejdsmiljø i beskrivelsen af miljø- og
personaleforhold i ledelsesberetningen, fra økonomi- og erhvervsministeren
14
Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 20/11-03
fra PriceWaterhouseCoopers, fra økonomi- og erhvervsministeren
15
Svar på spm. 7 om kommentar til henvendelse af 12/12-03
fra Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, fra økonomi- og erhvervsministeren
16
Svar på spm. 8 om kommentar til henvendelsen af 12/12-03
fra Hovedstadsregionens Naturgas I/S, fra økonomi- og erhvervsministeren
17
2. udkast til betænkning
18
3. udkast til betænkning
19
Artikel fra Børsen af 16. januar 2004: »Virksomheder får
regnskabsgave før tid«.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (12. november 2003) - L 71 Retsinformation · 12. november 2003
- Betænkning over Forslag til lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) Retsinformation · 15. maj 2001
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) Retsinformation · 15. maj 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), bogføringslov samt lov om statsautoriserede og registrerede revisorer (Reduktion af revisionspligt for visse virksomheder og reduktion af andre administrative byrder) Retsinformation · 10. marts 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om det europæiske selskab (SE-loven) og lov om Det Centrale Virksomhedsregister (Forenklinger og lettelser af administrative byrder samt ændringer som følge af reduktion af revisionspligten for visse små virksomheder m.v.) Retsinformation · 10. marts 2006
- Betænkning over I. Forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) (Ændringer som følge af selskabsloven) Retsinformation · 24. september 2009