Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) (Tilpasning til forordningen om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, regelforenkling m.v.)

2003/1 BTL 71Betænkning over lovforslagFolketinget26. januar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 15. januar 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab

m.v.

(årsregnskabsloven)

(Tilpasning til forordningen om anvendelse af

internationale regnskabsstandarder, regelforenkling m.v.)

[af

økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget.

Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslagene under nr.

1-9.

Økonomi- og erhvervsministeren har stillet ændringsforslagene under nr. 10 og

11.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 12. november 2003 og var til 1.

behandling den 25. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 26. august 2003 dette

udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2002-03) alm. del – bilag 586.

Den 12.

november 2003 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar

Læs alt

samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Dansk Autoriseret Markedsplads A/S,

Hovedstadsregionens Naturgas I/S og

PriceWaterhouseCoopers.

Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret

de skriftlige henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 8 spørgsmål til økonomi- og

erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF, KF, RV og KD) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af økonomi- og erhvervsministeren stillede

ændringsforslag. Flertallet

vil stemme

imod de af et mindretal

under nr. 1-9

stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (S og SF) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de

stillede ændringsforslag.

Et

andet mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet

kan stemme for de under nr. 1-9 stillede ændringsforslag og imod de under nr.

10 og 11 stillede ændringsforslag. Mindretallet kan dog stemme for

lovforslaget, såfremt de under nr. 1-9 stillede ændringsforslag vedtages og

de

under nr. 10 og 11 stillede ændringsforslag forkastes.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af

et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(S og SF):

1)

Nr. 15

udgår.

[Krav til informationer fastholdes]

2)

Nr. 20

udgår.

[Krav

til informationer fastholdes]

3)

Nr. 21

udgår.

[Krav til informationer fastholdes]

4)

Nr. 22

udgår.

[

Krav

til informationer fastholdes

]

5)

Det under

nr. 23

foreslåede

§ 70, stk. 2,

udgår.

De

foreslåede stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

[

Krav

til informationer fastholdes

]

6)

Nr. 28

udgår.

[

Krav

til informationer fastholdes

]

7)

Nr. 29

udgår.

[

Krav

til informationer fastholdes

]

8)

Nr. 30

udgår.

[

Krav

til informationer fastholdes

]

9)

Nr. 37

udgår.

[

Krav

til informationer fastholdes

]

Af

økonomi-

og erhvervsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

10)

Den under

nr. 46

foreslåede affattelse af

§ 137

affattes således:

»§ 137.

Børsnoterede virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse D, jf. § 7,

stk.

1, nr. 4, skal anvende de internationale regnskabsstandarder, som er nævnt i

artikel 4 vedrørende børsnoterede selskabers koncernregnskaber i Rådets

forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, tilsvarende

på

de dele af årsrapporten, herunder deres årsregnskab, der ikke er reguleret af

den nævnte bestemmelse i forordningen. Bestemmelsen i 1. pkt. finder

anvendelse, selv om virksomheden ikke aflægger koncernregnskab. Virksomheder,

som alene har deres gældsinstrumenter optaget til notering, kan vente med at

opfylde kravene i den nævnte artikel 4 vedrørende børsnoterede selskabers

koncernregnskaber til regnskabsår, der starter den 1. januar 2007 eller

senere.

Stk. 2.

Andre virksomheder, som i henhold til § 3 aflægger årsrapport efter

reglerne i denne lov, kan vælge at udarbejde årsrapport efter de i

stk. 1

nævnte standarder.

Stk. 3.

Virksomheder, som efter stk. 1 eller 2 følger de i stk. 1 nævnte

standarder, skal følge samtlige godkendte standarder i hele årsrapporten,

herunder såvel i deres årsregnskab som i deres eventuelle koncernregnskab.

Hvor

bestemmelser i denne lov regulerer samme forhold som standarderne, skal disse

virksomheder anvende standarderne i stedet for lovens bestemmelser.

Stk. 4.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for

anvendelsen her i landet af den i stk. 1 nævnte forordning.«

[Overgangsbestemmelse til forordningens artikel 4 for

børsnoterede virksomheder, som alene har deres gældsinstrumenter optaget til

notering, samt redaktionelle ændringer]

Til

§ 2

11)

Stk. 4

affattes

således:

»Stk. 4.

§ 1, nr. 4, 8, 13, 24, 34, 39 og 45-50,

vedrørende tilpasning af loven til samt gennemførelse af valgmulighederne i

forordningen om internationale regnskabsstandarder samt konsekvensændringer i

medfør heraf træder i kraft den 1. januar 2005 og har virkning for

regnskabsår,

der starter den 1. januar 2005 eller senere, jf. dog 2. og 3. pkt. Kravet i §

137, stk. 1, 1. pkt., om, at børsnoterede virksomheder omfattet af

regnskabsklasse D skal udarbejde årsregnskab efter de internationale

regnskabsstandarder, samt kravet i § 137, stk. 3, om, at alle virksomheder,

der

følger standarderne, skal anvende disse både i årsregnskabet og i et

eventuelt

koncernregnskab, har dog først virkning for regnskabsår, der starter den 1.

januar 2009 eller senere. Uanset 1. pkt. kan økonomi- og erhvervsministeren

bestemme, at alle virksomheder omfattet af loven skal have mulighed for at

anvende

de internationale regnskabsstandarder fra det tidspunkt, hvor alle relevante

standarder foreligger i en af Kommissionen godkendt form.«

[Overgangsbestemmelse til lovforslagets § 1, nr. 46, for så

vidt angår § 137, stk. 1 og 3, samt præciseringer]

Bemærkninger

Til

nr. 1

Ændringsforslaget

medfører, at virksomheder, der driver investeringsaktivitet som

hovedaktivitet,

stadig skal opgive deres investeringsaktiver til dagsværdi. Dette er vigtigt

af

hensyn til regnskabsbrugernes informationsbehov.

Til

nr. 2, 6, 7 og 9

Ændringsforslaget

fastholder pligten for store og mellemstore virksomheder til at oplyse om

aktiver

og resultatets fordeling på aktiviteter og geografiske markeder, de såkaldte

segmentsoplysninger. Det vil være meget uhensigtsmæssigt, hvis store

virksomheder kan undlade at give så væsentlige informationer i deres

årsregnskab, og det vil være til stor skade for regnskabsbrugernes

informationsbehov.

Til

nr. 3

Ændringsforslaget

medfører, at den foreslåede lempelse af kravene til specifikationen af

personaleomkostninger

som lønninger, pensioner og andre omkostninger til social sikring annuleres.

Disse oplysninger har betydning for medarbejderne. Det er i lovforslagets

bestemmelse vanskeligt at se den reelle lempelse, da oplysningerne er direkte

tilgængelige i virksomhedernes økonomistyringssystemer.

Til

nr. 4, 5 og 8

Lovforslagets

nr. 22 og 23 foreslår § 69 og § 70, stk. 2, ophævet, således at

oplysningspligten ikke mere skal gælde for små virksomheder. Denne

oplysningspligt er meget vigtig for regnskabsbrugerne, idet de kan se, i hvor

høj grad ledelsen og/eller ejerne tilgodeser sig selv i forvaltningen af

virksomhedernes

ressourcer. Særlig set i lyset af den øgede anvendelse af optionsprogrammer

virker lovforslagets bestemmelse utidssvarende. Oplysningerne er let

tilgængelige

for den enkelte virksomhed, og fjernelsen af oplysningspligten på dette

område

kan ikke begrundes i administrative lettelser. § 98 b udgår som konsekvens af

at nr. 22 udgår

Til nr. 10

Børsnoterede virksomheder, som er omfattet af årsregnskabslovens

regnskabsklasse D, har pligt til at udarbejde deres eventuelle

koncernregnskab

efter de internationale regnskabsstandarder – IAS/IFRS – for

regnskabsår, der

starter den 1. januar 2005 eller senere. Dette følger af artikel 4 i den

såkaldte IAS-forordning – forordningen om internationale

regnskabsstandarder

(1606/2002/EF). Denne pligt er ikke skrevet ind i lovteksten, da artikel 4

gælder umiddelbart i medlemsstaterne. Det er derfor ikke tilladt efter

EU-retten at skrive pligten ind i lovteksten.

Artikel 5 indeholder en række valgmuligheder, som

medlemsstaterne derimod kan udnytte ved at fastsætte regler herom i deres

nationale lovgivning. Valgmulighederne i forordningens artikel 5 er i

lovforslaget udnyttet således, at børsnoterede virksomheder også får pligt

til

at anvende de internationale regnskabsstandarder i deres årsregnskab, og at

alle andre virksomheder, som aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven, får

mulighed for frivilligt at anvende de internationale regnskabsstandarder i

deres årsrapport.

For at undgå misforståelse præciseres det i den ændrede

affattelse af § 137, stk. 1, 1. pkt., at det alene er børsnoterede

virksomheder

omfattet af regnskabsklasse D, som får pligt til at udarbejde årsregnskab

efter

de internationale regnskabsstandarder. Hvilke børsnoterede virksomheder, som

er

omfattet af regnskabsklasse D, fremgår af § 7, stk. 1, nr. 4 (lovforslagets §

1, nr. 4). Virksomhederne svarer således til de virksomheder omfattet af

årsregnskabsloven, som har pligt til at udarbejde koncernregnskab efter de

internationale regnskabsstandarder i henhold til IAS-forordningens artikel 4.

De ganske få børsnoterede virksomheder, som er omfattet af

regnskabsklasse A, jf. årsregnskabslovens § 3, stk. 2, kan anvende de

internationale regnskabsstandarder, hvis de selv ønsker det, efter

bestemmelsen

i § 137, stk. 2. Der er tale om børsnoterede virksomheder uden begrænset

ansvar

- typisk interessentskaber, hvor staten og/eller kommuner er interessenter.

Disse virksomheder har ikke pligt til at udarbejde koncernregnskab efter de

internationale regnskabsstandarder efter IAS-forordningens artikel 4. De

pågældende virksomheder har typisk udstedt obligationer, som er optaget til

notering på en fondsbørs.

I § 137, stk. 1, er der endvidere indsat en ny bestemmelse som

3. pkt. Bestemmelsen, der har hjemmel i IAS-forordningens artikel 9,

indeholder

en overgangsbestemmelse til artikel 4. Udnyttelsen af overgangsbestemmelsen

skal ske ved lov. Bestemmelsen indebærer, at det fåtal af børsnoterede

virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, som alene har deres

gældsinstrumenter (obligationer m.v.) optaget til notering, kan vente med at

opfylde kravet i artikel 4 om at udarbejde koncernregnskab efter de

internationale regnskabsstandarder til regnskabsår, der starter den 1. januar

2007

eller senere. Overgangsbestemmelsen kan ikke anvendes, hvis virksomheden har

aktier eller andre kapitalandele optaget til notering.

Stk. 2-4 er uændrede bortset fra enkelte redaktionelle

ændringer. Det præciseres således i stk. 3, at alle virksomheder omfattet af

årsregnskabsloven, der anvender de omhandlede standarder,

skal

følge samtlige godkendte standarder, uanset om det sker af

pligt eller frivilligt, både i årsregnskabet og i deres eventuelle

koncernregnskab. Heraf følger, at virksomhederne også skal følge samtlige

krav

heri. Dette sikrer, at virksomhederne ikke vælger fra forskellige regelsæt

med

henblik på, at regnskabet skal få et bestemt subjektivt udsagn.

Kravet om, at virksomhederne skal følge samtlige godkendte

standarder, følger forudsætningsvis af forordningen og kan derfor ikke

fraviges

i Danmark. Virksomhederne kan ikke vælge at følge en standard delvist.

Virksomhederne kan heller ikke vælge at følge nogle standarder på visse

områder

og i stedet årsregnskabslovens regler på andre områder, som er reguleret af

standarderne. På de områder, hvor bestemmelser i årsregnskabsloven regulerer

samme forhold som standarderne,

skal

virksomhederne således anvende standarderne i stedet for årsregnskabslovens

bestemmelser. En virksomhed kan f.eks. ikke vælge at følge standarderne ved

indregning og måling uden at give alle de oplysninger, som kræves efter

standarderne. Standarderne skal således følges fuldt ud af børsnoterede

virksomheder i deres årsregnskaber og i deres eventuelle koncernregnskaber,

jf.

§ 137, stk. 1, og IAS-forordningens artikel 4, ligesom de skal følges fuldt

ud

af virksomheder, som frivilligt vælger at følge standarderne efter § 137,

stk.

2.

Der er dog intet til hinder for, at virksomheder, som udarbejder

årsregnskab eller koncernregnskab efter årsregnskabsloven, kan anvende

IAS/IFRS

i den udstrækning, standarderne ligger inden for rammerne af

årsregnskabsloven,

dvs. når de ikke er i strid med årsregnskabslovens bestemmelser. Hvis en

bestemmelse i IAS/IFRS er i strid med årsregnskabsloven, kan standarden ikke

følges, medmindre virksomheden beslutter at følge samtlige standarder, jf. §

137, stk. 3. Det vil sige, at virksomheden også skal følge alle notekrav i

IAS/IFRS.

I den ændrede affattelse af lovforslagets § 2, stk. 4,

der omtales nedenfor, foreslås det i 2.

pkt., at der indføres nogle overgangsordninger, som vil lette danske

virksomheders overgang til at anvende de internationale regnskabsstandarder.

Til nr. 11

Den oprindelige version af lovforslagets § 2, stk. 4, indeholder

en generel bemyndigelse til økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte

tidspunktet for ikrafttræden af bestemmelsen i § 137 om udarbejdelse af

årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder samt de deraf følgende

konsekvensændringer i en række af lovens bestemmelser. Som anført i

bemærkningerne til § 2, stk. 4,

er

baggrunden for dette, at alle relevante standarder skal foreligge i en af

Kommissionen godkendt form, inden IAS-forordningen kan finde anvendelse.

Dette

er ikke tilfældet på nuværende tidspunkt. Der henvises til afsnit 2.1.1. i

almindelige bemærkninger vedrørende godkendelsesproceduren.

I den foreslåede ændrede affattelse af § 2, stk. 4, er der

indsat nogle overgangsordninger i 2. pkt., som vil lette danske virksomheders

overgang til at anvende de internationale regnskabsstandarder. Samtidig er

der

foreta get nogle redaktionelle ændringer og præciseringer i stk. 4 som en

konsekvens

heraf.

I den ændrede affattelse af 1. pkt. fastslås det, at de nævnte

bestemmelser som udgangspunkt træder i kraft den 1. januar 2005 og har

virkning

for regnskabsår, der starter den 1. januar 2005 eller senere. Dette svarer

til

ikrafttrædelsestidspunktet for kravet i IAS-forordningens artikel 4 om, at

børsnoterede virksomheder skal anvende de internationale regnskabsstandarder

i

deres koncernregnskab.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at nogle virksomheder vil få

problemer ved overgangen til brug af IAS/IFRS i årsregnskabet. I 2. pkt.

foreslås det derfor, at der indføres en overgangsordning, således at

børsnoterede

virksomheder, som har pligt til at udarbejde årsregnskab efter de

internationale

regnskabsstandarder i henhold til § 137, stk. 1, kan vente med dette til

regnskabsår, der starter den 1. januar 2009 eller senere.

Overgangsordningen vil ikke mindst være til hjælp for de små

børsnoterede virksomheder, herunder dem som er noteret på Dansk Autoriseret

Markedsplads, og som ikke udarbejder koncernregnskab. Disse virksomheder er

først nu blevet opmærksomme på, at de allerede fra 2005 skal følge de meget

omfattende regler i IAS/IFRS.

På denne baggrund skønnes det hensigtsmæssigt at ændre

lovforslaget således, at det i en overgangsperiode bliver frivilligt for alle

børsnoterede virksomheder at anvende IAS/IFRS i deres årsregnskab. Som en

konsekvens heraf foreslås der også i 2. pkt. en overgangsperiode for

ikke-børsnoterede virksomheder, som frivilligt ønsker at anvende

standarderne,

med hensyn til om de både vil anvende dem i årsregnskabet og/eller

koncernregnskabet.

Som nævnt ovenfor er ikke alle relevante standarder godkendt af

Kommissionen på nuværende tidspunkt. I 3. pkt. er der derfor indsat en

bemyndigelse til økonomi- og erhvervsministeren til at bestemme, at alle

virksomheder omfattet af loven skal have mulighed for at anvende de

internationale

regnskabsstandarder fra det tidspunkt, hvor alle relevante standarder

foreligger i en af Kommissionen godkendt form. Denne hjemmel er navnlig

indsat

for at gøre det muligt at tillade, at virksomhederne kan anvende de

internationale regnskabsstandarder på regnskabsår, som starter før den 1.

januar 2005.

Else Winther Andersen (V)

Kim Andersen (V)

Rikke Hvilshøj (V)

fmd.

Christian Lund Jepsen (V)

Colette L. Brix (DF)

nfmd.

Poul Fischer (DF)

Carina Christensen (KF)

Lars Barfoed (KF)

Jann Sjursen (KD)

Frode Sørensen (S)

Jan Trøjborg (S)

Jens Peter Vernersen (S)

Ole Vagn Christensen (S)

Peder Sass (S)

Anne Grete Holmsgaard (SF)

Naser Khader (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 71

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat og høringsvar fra økonomi- og

erhvervsministeren

2

Spm. 1 om, hvilke krav i den danske årsregnskabslov der

går videre end de krav, der fremgår af international regnskabsregulering, til

økonomi- og erhvervsministeren

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Henvendelse af 20/11-03 fra PricewaterhouseCoopers

5

Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 20/11-03 fra

PriceWaterhouseCoopers, til økonomi- og erhvervsministeren

6

Spm. 3 om, hvorfor lovforslaget fremsættes kun 2 år

efter, at loven sidst er blevet revideret, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 4 om, hvilke forenklinger virksomheder opnår ved

kravet om, at oplysninger om specifikation af personaleomkostninger og

ledelsesvederlag

fjernes, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 5, om regeringen vil fremsætte ændringsforslag,

således at kravet om, at virksomheder skal oplyse om personaleomkostninger og

ledelsesvederlag, opretholdes, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 6 om, hvorfor regeringen ikke ønsker at inddrage en

beskrivelse af arbejdsmiljø i beskrivelsen af miljø- og personaleforhold i

ledelsesberetningen, til økonomi- og erhvervsministeren

7

Henvendelse af 12/12-03 fra Dansk Autoriseret

Markedsplads A/S

8

Spm. 7 om kommentar til henvendelse af 12/12-03 fra Dansk

Autoriseret Markedsplads A/S, til økonomi- og erhvervsministeren

9

Henvendelse af 12/12-03 fra Hovedstadsregionens Naturgas

I/S

10

Spm. 8 om kommentar til henvendelse af 12/12-03 fra

Hovedstadsregionens Naturgas I/S, til økonomi- og erhvervsministeren

11

1. udkast til betænkning

12

Svar på spm. 1 om, hvilke krav i den danske

årsregnskabslov der går videre end de krav, der fremgår af international

regnskabsregulering, fra økonomi- og erhvervsministeren

13

Svar på spm. 3 om, hvorfor lovforslaget fremsættes kun 2

år efter, at loven sidst er blevet revideret, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 4 om, hvilke forenklinger virksomheder opnår

ved kravet om, at oplysninger om specifikation af personaleomkostninger og

ledelsesvederlag

fjernes, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 5, om regeringen vil fremsætte

ændringsforslag, hvor kravet om, at virksomheder skal oplyse om

personaleomkostninger og ledelsesvederlag, opretholdes, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 6 om, hvorfor regeringen ikke ønsker at

inddrage en beskrivelse af arbejdsmiljø i beskrivelsen af miljø- og

personaleforhold i ledelsesberetningen, fra økonomi- og erhvervsministeren

14

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 20/11-03

fra PriceWaterhouseCoopers, fra økonomi- og erhvervsministeren

15

Svar på spm. 7 om kommentar til henvendelse af 12/12-03

fra Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, fra økonomi- og erhvervsministeren

16

Svar på spm. 8 om kommentar til henvendelsen af 12/12-03

fra Hovedstadsregionens Naturgas I/S, fra økonomi- og erhvervsministeren

17

2. udkast til betænkning

18

3. udkast til betænkning

19

Artikel fra Børsen af 16. januar 2004: »Virksomheder får

regnskabsgave før tid«.

Lignende dokumenter