Beretning om Statens Humanistiske Forskningsråd
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Beretning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den
17. december 2003
Beretning
om
Statens Humanistiske Forskningsråd
1. Udvalgets behandling af sagen
Udvalget har behandlet sagen i 3 møder.
Som bilag til beretningen er optrykt udvalgsbilag af relevans
for sagen, som der er henvist til i beretningen.
2. Indledning
Statens Humanistiske Forskningsråd er en central aktør i
forskningsrådssystemet, og det er vigtigt, at rådet nyder tillid i
forbindelse
med dets forvaltning af forskningsmidler.
3. Baggrund
Statens Humanistiske Forskningsråd henvendte sig ved breve af
26. november og 3. december 2003 til udvalget. Baggrunden for henvendelserne
var, at enkelte politikere i medierne havde omtalt rådet som »et broderskab,
der fordelte forskningsmidler efter ikke-forskningsfaglige kriterier.« Rådet
bad i den forbindelse udvalget om at udtrykke tillid til rådets forvaltning
af
midlerne.
Den 10. december 2003 havde rådet foretræde for udvalget. Under
foretrædet redegjorde rådets formand, professor, dr.phil. Poul Holm, for sit
eget og rådets arbejde. Poul Holm redegjorde særligt for de forhold, som der
i
medierne har været fokus på, herunder rådets behandling af professor,
dr.phil.
Bent Jensen. Poul Holm understregede således, at Bent Jensen ikke er eller
har
Læs alt
været sortlistet af Statens Humanistiske Forskningsråd. Poul Holm redegjorde
endvidere for, at hans e-post af
25. marts 2002 til Forskningsstyrelsen var skrevet på anmodning af
Ministeriet
for Videnskab, Teknologi og Udvikling og ikke indeholdt en faglig vurdering
af
professor, dr.phil. Bent Jensens forslag om en historisk undersøgelse, men
derimod alene et råd om at indhente en faglig vurdering, hvis regeringen gik
videre med forslaget.
Udvalget bad den 5. december 2003 ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling om at kommentere rådets henvendelser af 26. november
og
3. december 2003. Ministeren svarede den
9. december 2003, jf. alm. del – bilag 103.
4. Udtalelse fra ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling
Ministeren har over for udvalget oplyst følgende:
Helt generelt er det min opfattelse, at forskningsrådene udgør
en central og troværdig hjørnesten i forskningsrådssystemet. Forskningsrådene
har således til opgave at sikre, at forskningsmidler afsat med henblik på
uddeling via forskningsrådssystemet uddeles i åben konkurrence og efter en
forskningsfaglig
kvalitetsvurdering, hvor forskernes egne ideer kommer under den faglige lup.
Forskningen herhjemme har heldigvis ry for at være af meget høj
kvalitet. Det er naturligvis noget, vi må værne om, og derfor er jeg glad
for,
at vi med forskningsrådsreformen, herunder den nye forskningsrådslov, har de
nødvendige redskaber til at sikre dette.
Som hidtil vil det således også fremover være sådan, at
forskningsrådene har den suveræne ret til inden for deres efter loven
forudsatte virkeområde at vurdere indkomne ansøgninger på grundlag af faglige
kriterier. Dermed kan vi videreføre det sunde princip om, at forskerne bliver
bedømt af deres faglige ligemænd.
5. Politiske udtalelser
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af DF) kan tilslutte sig ministerens udtalelse og
udtrykker
i den forbindelse sin tillid til Statens Humanistiske Forskningsråd.
Et
mindretal
i
udvalget (DF) finder flertallets fremstilling under afsnit 3. Baggrund,
mangelfuld og misvisende – med frit opfundne »citater« – og udtaler
følgende:
Ved Statens Humanistiske Forskningsråds foretræde for udvalget
den 10. december 2003 lykkedes det ikke rådets formand, professor, dr.phil.
Poul Holm, på troværdig vis at forklare, at han i et responsum til ministeren
for videnskab, teknologi og udvikling i marts 2002 diskvalificerede en
bestemt
forsker, professor, dr.phil. Bent Jensen, med henvisning til, at denne som
»højprofileret kritiker af kommunisterne« måtte have problemer med en
»forskningsmæssig
afklaring« af emnet
»De indre konflikter
under den kolde krig«
.
Det lykkedes heller ikke Poul Holm at forklare den af ham
udtrykte mistillid til legaliteten ved den forhøjede forskningsbevilling, som
regeringen og Dansk Folkeparti har afsat på finansloven for 2004 til
forskning
i dette emne.
I stedet for den faglige og saglige bedømmelse, som man måtte
forvente, når en forskningsrådsformand rådgiver en minister, var der i det
nævnte responsum tale om en ideologisk-politisk motiveret udelukkelse.
Mindretallet har derfor ingen tillid til Poul Holms vurdering af en eventuel
bevillingsansøgning vedrørende et så kontroversielt samtidshistorisk projekt.
Den forhøjede forskningsbevilling, som regeringen og Dansk Folkeparti har
afsat på finansloven, må hermed forekomme så meget mere velmotiveret.
Ministerens generelle tilfredshed med forskningsrådssystemet kan mindretallet
helt tilslutte sig.
P.u.v.
Hanne Severinsen
formand
Bilag 1
Udvalgsbilag af relevans for beretningen
Bilagene er optrykt efter ønske fra udvalget.
Forskningsstyrelsen
15. december 2003
Til Udvalget for Videnskab og Teknologi
Fra Grete M. Kladakis
Efter aftale med professor Poul Holm fremsendes fax modtaget den
25. marts 2003 fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling med
henblik på en udtalelse fra rådet.
Med venlig hilsen
Grete M. Kladakis
Chefkonsulent
20. februar 2002
Integrationsminister
Bertel Haarder
Venstre
Christiansborg
1318
København K
Kære Bertel Haarder
Jeg tillader mig at fremsende vedlagte papir med overvejelser om
og forslag til undersøgelser af kommunismens forbrydelser i det 20.
århundrede
og den kommunistiske trussel mod Danmark under Den kolde Krig.
Jeg har sendt enslydende brev til justitsminister Lene Espersen,
forsvarsminister Sv. Aage Jensby og udenrigsminister Per Stig Møller.
Med venlig hilsen
Bent Jensen, professor,
dr.phil.
Center for Russisk
Odense Universitet
5230 Odense M
Tlf. 65 37 27 72
e-post
bent.jensen@hist.sdu.dk
27. januar 2002
Den indre trussel under Den kolde Krig
Der er behov for seriøs udforskning og beskrivelse af den
trussel mod Danmark under Den kolde Krig, som bestod i agenters og villige
hjælperes bidrag til det pres, Danmark var udsat for fra de totalitære
politistater, i første række Sovjetunionen med DDR som en vigtig drabant
Hvis regeringen ønsker dette emne belyst af forskere, der har
både den fornødne sagkundskab og den fornødne vilje til at beskrive emnet, er
tidspunktet inde. Ingen ved, hvordan situationen ser ud efter næste valg.
Hvis regeringen ligeledes ønsker, at den danske offentlighed og
undervisningssystemet foruden nazisternes forbrydelser også skal have et
ordentligt og dokumenteret kendskab til kommunismens forbrydelser, er tiden
ligeledes inde til at gøre noget.
Under det alternative sikkerhedspolitiske flertal i 1980’erne og
den socialdemokratisk-radikale regering i 1990erne blev der taget initiativ
til
en række undersøgelser og projekter:
Et
fredscenter, hvortil penge blev overført fra Forsvarets Oplysnings- og
Velfærdstjeneste. Et center, som efter en forsøgsperiode ved en international
evaluering blev bedømt helt i bund, men som alligevel eksisterer den dag i
dag.
En
retlig kommissionsundersøgelse af PET’s evt. overtrædelse af det
lovgrundlag,
tjenesten opererer på.
Et
holocaustcenter til forskning og formidling vedr. nazisternes forbrydelser
mod
jøder.
En
særbevilling til en undersøgelse af Danmarks holdning til flygtninge fra
Tyskland 1933-1945. (Men intet om f.eks. de mange tusinde russiske og
baltiske
flygtninge i Danmark i 1945, som Sovjetunionen i 1945 krævede udleveret).
En
særbevilling til undersøgelse af dansk erhvervsliv under besættelsen.
Efter
opfordring fra Venstre, Konservative og CD en DUPI-undersøgelse af den
militære
trussel mod Danmark under Den kolde Krig. Den socialdemokratisk-radikale
regering ønskede ikke, at undersøgelsen også skulle omfatte den
indre
trussel i form af »den skjulte
krig«.
Hidtil er man gået uden om kommunismens forbrydelser inklusive
folkedrab og ligeledes uden om de kommunistiske politistaters agenter og
hjælpere i Danmark.
Jeg har noteret mig, at ledende politikere i Venstre og
Konservative gentagne gange har ytret ønske om en undersøgelse af disse ting.
Anders Fogh Rasmussen har offentligt udtalt sin skuffelse over, at
DUPI-undersøgelsen kun skal behandle den ydre trussel, og efterlyst »en
undersøgelse af den indre trussel fra danske medløbere. . . . Der er et
påtrængende behov for at få kastet lys over de enkeltpersoner og
organisationer, der gik fjendens ærinde under Den kolde Krig.« Bendt Bendtsen
har udtalt sig i samme retning, Bertel Haarder har efterlyst en
sandhedskommission om disse ting, og Per Stig Møller har under debatten i
folketinget 2.3.2001 om disse forhold udtrykt sin skuffelse over den
utilstrækkelige og for langsommelige afdækning af disse forhold. Modsat har
Ritt Bjerregaard givet udtryk for, at »oplysningerne efter Sovjetunionens
kollaps [allerede] har vist, at vi [= socialdemokraterne, venstrefløjen, de
radikale og fredsbevægelsen] havde ret.«
(Berlingske Tidende
25.1.2000)
Mit forslag til regeringen er derfor,
at
man i forbindelse med reorganiseringen og sammenlægningen af diverse
institutter og centre til DUPA drager omsorg for, at det nye akademi som et
minimum ved siden af centeret eller afdelingen for nazistiske forbrydelser
(holocaust) også får et center eller en afdeling til udforskning af
kommunismens forbrydelser. Det kræver ikke øgede ressourcer, kun en
omfordeling
af de nuværende. Evt. kunne en fælles afdeling have som formål udforskningen
af
de totalitære regimers forbrydelser i Europa i det 20 årh.
at
der drages omsorg for, at en to-tre historikere frigøres i en periode på tre
år
til at gennemføre en historisk undersøgelse af den skjulte krig i Danmark
under
Den kolde Krig. Det kunne evt. ske ved, at det nuværende kommissorium for
DUPI-undersøgelsen ændres til også at omfatte den indre trussel. Da
DUPI-undersøgelsen knap nok er kommet i gang, ville det ikke skabe store
problemer. Det forudsættes dog, at DUPI viser vilje til at ansætte den
fornødne
ekspertise. Det har jeg mine grunde til at tvivle på.
Det
bedste, enkleste og billigste ville dog være at lade en ad hoc-gruppe af
kyndige historikere gennemføre en undersøgelse på samme måde som i Norge. Det
kræver ikke sekretariat eller andre fordyrende apparater, kun et par
skriveborde med computere.
Jeg står til rådighed med uddybende oplysninger, hvis det måtte
ønskes.
Med venlig hilsen
Bent Jensen, professor, dr. Phil.
Odense Universitet
Privat: »Vestergaard«, Regissevej 2, 5871 Frørup
Tlf. 65 37 27 72
bent.jensen@hist.sdu.dk
Fra: Poul Holm
[mailto:pho@hist.sdu.dk]
Sendt: 14. december 2003 12:53
Til: Jesper Schaumburg-Müller
Cc: Kladakis, Grete M.
Emne: VS: Ministerens møde med Bertel Haarder i morgen
Her er min mail fra 25/3 2002 foranlediget af at Sander skulle have møde med
Haarder om Bent Jensens forslag.
mvh
Poul
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra:
Poul Holm [
mailto:pho@hist.sdu.dk
]
Sendt: 25. marts 2002 23:46
Til: 'Kladakis, Grete M.'; Rosenbeck, Bente; Olwig, Karen Fog
Cc: Hansen, Jacob Kristoffer
Emne: SV: Ministerens møde med Bertel Haarder i morgen
Jeg forstår Bent Jensens forslag således at der er tale om at afsætte en
særlig øremærket sum på finansloven til formålet, og ikke blot som
på sædvanlig vis tale om et projekt som søger forskningsrådsmidler i lige
konkurrence med andre.
Jeg forstår referatet af Bent Jensens forslag således at der er
tale om to, ikke nødvendigvis sammenhørende forslag. På den ene side en
historisk undersøgelse af kommunismens forbrydelser, på den anden side en
historisk undersøgelse af den skjulte krig i Danmark under Den kolde krig.
Jeg vil mene at det første emne er et globalt projekt i den
forstand at specielt debatten i Frankrig om den sorte bog har drejet sig om
omfanget af forbrydelser begået i kommunismens navn, bl. a. folkemord såvel i
Rusland som i Kina og andre lande. Bent Jensen har tidligere kritiseret at
denne debat ikke har haft noget stort gennemslag i Danmark. Denne type
forskning kræver en betydelig ekspertise, og DUPI og Holocaustcenteret har de
sproglige og kildekundskabsmæssige forudsætninger for at påtage sig egentlige
specialstudier. Det må være forskningsledelsen for det nye center
som må træffe afgørelse om denne type forskning skal igangsættes.
Den anden, mere afgrænsede opgave om agent- og anden påvirkningsmæssig
virksomhed i Danmark har en rent historisk og en juridisk side. Juraen er at
den politimæssige efterforskning netop er lukket pga forældelse. Bent Jensen
har slået til lyd i dagspressen for at så må den rent historiske
efterforskning
tage over. Her er der imidlertid nogle problemer som må afklares hvis
politikerne vælger at sætte midler af til opgaven. Det ene problem er
skyldsspørgsmålet. Skal en sådan undersøgelse dreje sig om at fastslå i
hvilket
omfang og hvem der gjorde sig skyldig i strafbare handlinger (hvis ellers
forældelsesprincippet ikke gjaldt)? I så fald er der tale om en rettergang
ved
historisk proxy, og vel at mærke ikke på den normale tidsmæssige afstand af
begivenhederne, men inden for en 10-30 årig horisont. Jeg vil mene at der er
både juridiske og etiske problemer ved at åbne for en sådan virtuel domstol.
I
hvert fald bør historikerne ikke stå for undersøgelsen alene, men bør
underlægges
en juridisk ekspertise. Det er vigtigt at bemærke selve finansieringsformen
for
undersøgelsen kan gøre en forskel: hvis pengene gives efter fri konkurrence
gennem forskningsrådet, vil problemet med en domstolslignende hitorisk
forskning være mindre, mens problemet vil være akut hvis pengene tildeles en
håndplukket forskergruppe som et kommissionslignende opdrag.
Det andet problem er at det kvalificerede historiske fagmiljø i
Danmark er meget lille når der forudsættes kendskab til russiske arkiver - og
ikke meget større hvis der også er tale om polske og østtyske arkiver.
Ydermere
er de fleste eksperter på området i en vis forstand parthavere i sagen da de
enten har været kendt som aktive eller sympatiserende kommunister eller (som
i
Bent Jensens tilfælde) har været kendt som højprofilerede kritikere af
kommunisterne. Spørgsmålet er om denne baggrund for de muligt involverede
forskere er den bedste for at fremme en rent forskningsmæssig afklaring.
Der findes dygtige unge historikere som pga deres alder har
været forskånet for at blive parthavere, men flere af dem er endnu knap
færdiguddannede forskere, mens andre er optagede af igangværende
forskningsopgaver.
Samlet vil jeg mene at der er juridiske og etiske problemer
omkring karakteren og funktionen af en sådan historisk undersøgelse som bør
belyses før undersøgelsen eventuelt igangsættes. Forskningsrådet kunne
bidrage
med en sådan redegørelse. Desuden kunne det samtidshistoriske selskab blive
bedt om et responsum.
Mvh
Poul
Holm
Professor,
dr. phil.
Syddansk
Universitet
www.cmrh.dk/ph.htm
www.hiesb.sdu.dk
Statens Humanistiske
Forskningsråd
26. november 2003
Til
formand
Hanne Severinsen
Folketingets
Udvalg for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Åbent brev til Videnskabsudvalget
I den seneste uge har blandt andre medlem af Videnskabsudvalget
Jesper Langballe kritiseret Statens Humanistiske Forskningsråd (SHF) for at
udgøre et broderskab, som fordeler forskningsmidler efter
ikke-forskningsfaglige kriterier.
SHF anmoder derfor Videnskabsudvalget om at udtrykke tillid til
forskningsrådets forvaltning eller iværksætte en uvildig undersøgelse af det
sagsforløb omkring Bent Jensen sagen, der danner grundlag for disse
beskyldninger.
Baggrunden for henvendelsen er at sikre det bedst mulige
arbejdsgrundlag for det fremtidige rådssystem - inden for rammerne af den nye
Lov om Forskningsrådgivning, som Folketinget netop har vedtaget.
Med venlig hilsen
Statens
Humanistiske Forskningsråd
Yderligere
oplysninger hos:
Poul
Holm
formand,
Statens Humanistiske Forskningsråd
Professor,
dr. phil.
Center
for Maritime og Regionale Studier
Syddansk
Universitet
Tel: +45 6550 4150, FAX + 45 6550 1091, mobil 2532 6550
Statens Humanistiske
Forskningsråd
3. december 2003
Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi
Folketinget
Christiansborg
1240
København K
Anmodning om foretræde
Jeg skal på vegne af Statens Humanistiske Forskningsråd anmode
om, at repræsentanter for rådet får foretræde for Folketingets Udvalg for
Videnskab og Teknologi.
Anledningen er rådets henvendelse til udvalget af 26. november
2003 om sagsforløbet i Bent Jensen sagen, hvor blandt andre et medlem af
Videnskabsudvalget har kritiseret Statens Humanistiske Forskningsråd for at
udgøre et broderskab, som fordeler forskningsmidler efter
ikke-forsknings-faglige kriterier. I henvendelsen anmoder rådet om, at
Videnskabsudvalget udtrykker tillid til forskningsrådets forvaltning, eller
at
udvalget iværksætter en uvildig undersøgelse af det sagsforløb omkring Bent
Jensen sagen, der danner grundlag for ovennævnte beskyldninger. Henvendelsen
er
vedlagt.
Deltagerne i foretrædet vil fra rådets side være:
Professor Poul Holm, Syddansk Universitet
Lektor Ansa Lønstrup, Aarhus Universitet
Lektor Karsten Friis-Jensen, Københavns Universitet
Chefkonsulent Grete M. Kladakis, Forskningsstyrelsen
Fuldmægtig Jacob Kristoffer Hansen, Forskningsstyrelsen
Alle har mulighed for at være tilstede, hvis foretrædet kan
finde sted den 10. december 2003. Hvis det finder sted på en anden dato, vil
sammensætningen af delegationen blive taget op igen.
Med
venlig hilsen
Grete
M. Kladakis
Chefkonsulent
Lignende dokumenter
- 2010 12-1 Aktindsigt i forbehandleres navne Retsinformation · 8. januar 2011
- Kendelse af 10. oktober 2012 i FV2011.0001 Arbejdsretten m.fl. · 10. oktober 2012
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. (Deltagelse i internationalt forskningssamarbejde, præcisering af Det Frie Forskningsråds og Det Strategiske Forskningsråds arbejdsområder og forskellige tekniske justeringer) Retsinformation · 11. april 2006
- Betænkning over Forslag til lov om Højteknologifonden Retsinformation · 10. december 2004
- Afslag på ansøgning om beskatning efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E - 48 F Landsskatteretten · 30. november 2011
- Forslag til Lov om forskningsrådgivning m.v. Retsinformation · 27. maj 2003