Spring til indhold

Retsinformation

Beretning om Statens Humanistiske Forskningsråd

2003/1 BR 1Selvstændig beretningFolketinget28. januar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Beretning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den

17. december 2003

Beretning

om

Statens Humanistiske Forskningsråd

1. Udvalgets behandling af sagen

Udvalget har behandlet sagen i 3 møder.

Som bilag til beretningen er optrykt udvalgsbilag af relevans

for sagen, som der er henvist til i beretningen.

2. Indledning

Statens Humanistiske Forskningsråd er en central aktør i

forskningsrådssystemet, og det er vigtigt, at rådet nyder tillid i

forbindelse

med dets forvaltning af forskningsmidler.

3. Baggrund

Statens Humanistiske Forskningsråd henvendte sig ved breve af

26. november og 3. december 2003 til udvalget. Baggrunden for henvendelserne

var, at enkelte politikere i medierne havde omtalt rådet som »et broderskab,

der fordelte forskningsmidler efter ikke-forskningsfaglige kriterier.« Rådet

bad i den forbindelse udvalget om at udtrykke tillid til rådets forvaltning

af

midlerne.

Den 10. december 2003 havde rådet foretræde for udvalget. Under

foretrædet redegjorde rådets formand, professor, dr.phil. Poul Holm, for sit

eget og rådets arbejde. Poul Holm redegjorde særligt for de forhold, som der

i

medierne har været fokus på, herunder rådets behandling af professor,

dr.phil.

Bent Jensen. Poul Holm understregede således, at Bent Jensen ikke er eller

har

Læs alt

været sortlistet af Statens Humanistiske Forskningsråd. Poul Holm redegjorde

endvidere for, at hans e-post af

25. marts 2002 til Forskningsstyrelsen var skrevet på anmodning af

Ministeriet

for Videnskab, Teknologi og Udvikling og ikke indeholdt en faglig vurdering

af

professor, dr.phil. Bent Jensens forslag om en historisk undersøgelse, men

derimod alene et råd om at indhente en faglig vurdering, hvis regeringen gik

videre med forslaget.

Udvalget bad den 5. december 2003 ministeren for videnskab,

teknologi og udvikling om at kommentere rådets henvendelser af 26. november

og

3. december 2003. Ministeren svarede den

9. december 2003, jf. alm. del – bilag 103.

4. Udtalelse fra ministeren for videnskab,

teknologi og udvikling

Ministeren har over for udvalget oplyst følgende:

Helt generelt er det min opfattelse, at forskningsrådene udgør

en central og troværdig hjørnesten i forskningsrådssystemet. Forskningsrådene

har således til opgave at sikre, at forskningsmidler afsat med henblik på

uddeling via forskningsrådssystemet uddeles i åben konkurrence og efter en

forskningsfaglig

kvalitetsvurdering, hvor forskernes egne ideer kommer under den faglige lup.

Forskningen herhjemme har heldigvis ry for at være af meget høj

kvalitet. Det er naturligvis noget, vi må værne om, og derfor er jeg glad

for,

at vi med forskningsrådsreformen, herunder den nye forskningsrådslov, har de

nødvendige redskaber til at sikre dette.

Som hidtil vil det således også fremover være sådan, at

forskningsrådene har den suveræne ret til inden for deres efter loven

forudsatte virkeområde at vurdere indkomne ansøgninger på grundlag af faglige

kriterier. Dermed kan vi videreføre det sunde princip om, at forskerne bliver

bedømt af deres faglige ligemænd.

5. Politiske udtalelser

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af DF) kan tilslutte sig ministerens udtalelse og

udtrykker

i den forbindelse sin tillid til Statens Humanistiske Forskningsråd.

Et

mindretal

i

udvalget (DF) finder flertallets fremstilling under afsnit 3. Baggrund,

mangelfuld og misvisende – med frit opfundne »citater« – og udtaler

følgende:

Ved Statens Humanistiske Forskningsråds foretræde for udvalget

den 10. december 2003 lykkedes det ikke rådets formand, professor, dr.phil.

Poul Holm, på troværdig vis at forklare, at han i et responsum til ministeren

for videnskab, teknologi og udvikling i marts 2002 diskvalificerede en

bestemt

forsker, professor, dr.phil. Bent Jensen, med henvisning til, at denne som

»højprofileret kritiker af kommunisterne« måtte have problemer med en

»forskningsmæssig

afklaring« af emnet

»De indre konflikter

under den kolde krig«

.

Det lykkedes heller ikke Poul Holm at forklare den af ham

udtrykte mistillid til legaliteten ved den forhøjede forskningsbevilling, som

regeringen og Dansk Folkeparti har afsat på finansloven for 2004 til

forskning

i dette emne.

I stedet for den faglige og saglige bedømmelse, som man måtte

forvente, når en forskningsrådsformand rådgiver en minister, var der i det

nævnte responsum tale om en ideologisk-politisk motiveret udelukkelse.

Mindretallet har derfor ingen tillid til Poul Holms vurdering af en eventuel

bevillingsansøgning vedrørende et så kontroversielt samtidshistorisk projekt.

Den forhøjede forskningsbevilling, som regeringen og Dansk Folkeparti har

afsat på finansloven, må hermed forekomme så meget mere velmotiveret.

Ministerens generelle tilfredshed med forskningsrådssystemet kan mindretallet

helt tilslutte sig.

P.u.v.

Hanne Severinsen

formand

Bilag 1

Udvalgsbilag af relevans for beretningen

Bilagene er optrykt efter ønske fra udvalget.

Forskningsstyrelsen

15. december 2003

Til Udvalget for Videnskab og Teknologi

Fra Grete M. Kladakis

Efter aftale med professor Poul Holm fremsendes fax modtaget den

25. marts 2003 fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling med

henblik på en udtalelse fra rådet.

Med venlig hilsen

Grete M. Kladakis

Chefkonsulent

20. februar 2002

Integrationsminister

Bertel Haarder

Venstre

Christiansborg

1318

København K

Kære Bertel Haarder

Jeg tillader mig at fremsende vedlagte papir med overvejelser om

og forslag til undersøgelser af kommunismens forbrydelser i det 20.

århundrede

og den kommunistiske trussel mod Danmark under Den kolde Krig.

Jeg har sendt enslydende brev til justitsminister Lene Espersen,

forsvarsminister Sv. Aage Jensby og udenrigsminister Per Stig Møller.

Med venlig hilsen

Bent Jensen, professor,

dr.phil.

Center for Russisk

Odense Universitet

5230 Odense M

Tlf. 65 37 27 72

e-post

bent.jensen@hist.sdu.dk

27. januar 2002

Den indre trussel under Den kolde Krig

Der er behov for seriøs udforskning og beskrivelse af den

trussel mod Danmark under Den kolde Krig, som bestod i agenters og villige

hjælperes bidrag til det pres, Danmark var udsat for fra de totalitære

politistater, i første række Sovjetunionen med DDR som en vigtig drabant

Hvis regeringen ønsker dette emne belyst af forskere, der har

både den fornødne sagkundskab og den fornødne vilje til at beskrive emnet, er

tidspunktet inde. Ingen ved, hvordan situationen ser ud efter næste valg.

Hvis regeringen ligeledes ønsker, at den danske offentlighed og

undervisningssystemet foruden nazisternes forbrydelser også skal have et

ordentligt og dokumenteret kendskab til kommunismens forbrydelser, er tiden

ligeledes inde til at gøre noget.

Under det alternative sikkerhedspolitiske flertal i 1980’erne og

den socialdemokratisk-radikale regering i 1990erne blev der taget initiativ

til

en række undersøgelser og projekter:

Et

fredscenter, hvortil penge blev overført fra Forsvarets Oplysnings- og

Velfærdstjeneste. Et center, som efter en forsøgsperiode ved en international

evaluering blev bedømt helt i bund, men som alligevel eksisterer den dag i

dag.

En

retlig kommissionsundersøgelse af PET’s evt. overtrædelse af det

lovgrundlag,

tjenesten opererer på.

Et

holocaustcenter til forskning og formidling vedr. nazisternes forbrydelser

mod

jøder.

En

særbevilling til en undersøgelse af Danmarks holdning til flygtninge fra

Tyskland 1933-1945. (Men intet om f.eks. de mange tusinde russiske og

baltiske

flygtninge i Danmark i 1945, som Sovjetunionen i 1945 krævede udleveret).

En

særbevilling til undersøgelse af dansk erhvervsliv under besættelsen.

Efter

opfordring fra Venstre, Konservative og CD en DUPI-undersøgelse af den

militære

trussel mod Danmark under Den kolde Krig. Den socialdemokratisk-radikale

regering ønskede ikke, at undersøgelsen også skulle omfatte den

indre

trussel i form af »den skjulte

krig«.

Hidtil er man gået uden om kommunismens forbrydelser inklusive

folkedrab og ligeledes uden om de kommunistiske politistaters agenter og

hjælpere i Danmark.

Jeg har noteret mig, at ledende politikere i Venstre og

Konservative gentagne gange har ytret ønske om en undersøgelse af disse ting.

Anders Fogh Rasmussen har offentligt udtalt sin skuffelse over, at

DUPI-undersøgelsen kun skal behandle den ydre trussel, og efterlyst »en

undersøgelse af den indre trussel fra danske medløbere. . . . Der er et

påtrængende behov for at få kastet lys over de enkeltpersoner og

organisationer, der gik fjendens ærinde under Den kolde Krig.« Bendt Bendtsen

har udtalt sig i samme retning, Bertel Haarder har efterlyst en

sandhedskommission om disse ting, og Per Stig Møller har under debatten i

folketinget 2.3.2001 om disse forhold udtrykt sin skuffelse over den

utilstrækkelige og for langsommelige afdækning af disse forhold. Modsat har

Ritt Bjerregaard givet udtryk for, at »oplysningerne efter Sovjetunionens

kollaps [allerede] har vist, at vi [= socialdemokraterne, venstrefløjen, de

radikale og fredsbevægelsen] havde ret.«

(Berlingske Tidende

25.1.2000)

Mit forslag til regeringen er derfor,

at

man i forbindelse med reorganiseringen og sammenlægningen af diverse

institutter og centre til DUPA drager omsorg for, at det nye akademi som et

minimum ved siden af centeret eller afdelingen for nazistiske forbrydelser

(holocaust) også får et center eller en afdeling til udforskning af

kommunismens forbrydelser. Det kræver ikke øgede ressourcer, kun en

omfordeling

af de nuværende. Evt. kunne en fælles afdeling have som formål udforskningen

af

de totalitære regimers forbrydelser i Europa i det 20 årh.

at

der drages omsorg for, at en to-tre historikere frigøres i en periode på tre

år

til at gennemføre en historisk undersøgelse af den skjulte krig i Danmark

under

Den kolde Krig. Det kunne evt. ske ved, at det nuværende kommissorium for

DUPI-undersøgelsen ændres til også at omfatte den indre trussel. Da

DUPI-undersøgelsen knap nok er kommet i gang, ville det ikke skabe store

problemer. Det forudsættes dog, at DUPI viser vilje til at ansætte den

fornødne

ekspertise. Det har jeg mine grunde til at tvivle på.

Det

bedste, enkleste og billigste ville dog være at lade en ad hoc-gruppe af

kyndige historikere gennemføre en undersøgelse på samme måde som i Norge. Det

kræver ikke sekretariat eller andre fordyrende apparater, kun et par

skriveborde med computere.

Jeg står til rådighed med uddybende oplysninger, hvis det måtte

ønskes.

Med venlig hilsen

Bent Jensen, professor, dr. Phil.

Odense Universitet

Privat: »Vestergaard«, Regissevej 2, 5871 Frørup

Tlf. 65 37 27 72

bent.jensen@hist.sdu.dk

Fra: Poul Holm

[mailto:pho@hist.sdu.dk]

Sendt: 14. december 2003 12:53

Til: Jesper Schaumburg-Müller

Cc: Kladakis, Grete M.

Emne: VS: Ministerens møde med Bertel Haarder i morgen

Her er min mail fra 25/3 2002 foranlediget af at Sander skulle have møde med

Haarder om Bent Jensens forslag.

mvh

Poul

-----Oprindelig meddelelse-----

Fra:

Poul Holm [

mailto:pho@hist.sdu.dk

]

Sendt: 25. marts 2002 23:46

Til: 'Kladakis, Grete M.'; Rosenbeck, Bente; Olwig, Karen Fog

Cc: Hansen, Jacob Kristoffer

Emne: SV: Ministerens møde med Bertel Haarder i morgen

Jeg forstår Bent Jensens forslag således at der er tale om at afsætte en

særlig øremærket sum på finansloven til formålet, og ikke blot som

på sædvanlig vis tale om et projekt som søger forskningsrådsmidler i lige

konkurrence med andre.

Jeg forstår referatet af Bent Jensens forslag således at der er

tale om to, ikke nødvendigvis sammenhørende forslag. På den ene side en

historisk undersøgelse af kommunismens forbrydelser, på den anden side en

historisk undersøgelse af den skjulte krig i Danmark under Den kolde krig.

Jeg vil mene at det første emne er et globalt projekt i den

forstand at specielt debatten i Frankrig om den sorte bog har drejet sig om

omfanget af forbrydelser begået i kommunismens navn, bl. a. folkemord såvel i

Rusland som i Kina og andre lande. Bent Jensen har tidligere kritiseret at

denne debat ikke har haft noget stort gennemslag i Danmark. Denne type

forskning kræver en betydelig ekspertise, og DUPI og Holocaustcenteret har de

sproglige og kildekundskabsmæssige forudsætninger for at påtage sig egentlige

specialstudier. Det må være forskningsledelsen for det nye center

som må træffe afgørelse om denne type forskning skal igangsættes.

Den anden, mere afgrænsede opgave om agent- og anden påvirkningsmæssig

virksomhed i Danmark har en rent historisk og en juridisk side. Juraen er at

den politimæssige efterforskning netop er lukket pga forældelse. Bent Jensen

har slået til lyd i dagspressen for at så må den rent historiske

efterforskning

tage over. Her er der imidlertid nogle problemer som må afklares hvis

politikerne vælger at sætte midler af til opgaven. Det ene problem er

skyldsspørgsmålet. Skal en sådan undersøgelse dreje sig om at fastslå i

hvilket

omfang og hvem der gjorde sig skyldig i strafbare handlinger (hvis ellers

forældelsesprincippet ikke gjaldt)? I så fald er der tale om en rettergang

ved

historisk proxy, og vel at mærke ikke på den normale tidsmæssige afstand af

begivenhederne, men inden for en 10-30 årig horisont. Jeg vil mene at der er

både juridiske og etiske problemer ved at åbne for en sådan virtuel domstol.

I

hvert fald bør historikerne ikke stå for undersøgelsen alene, men bør

underlægges

en juridisk ekspertise. Det er vigtigt at bemærke selve finansieringsformen

for

undersøgelsen kan gøre en forskel: hvis pengene gives efter fri konkurrence

gennem forskningsrådet, vil problemet med en domstolslignende hitorisk

forskning være mindre, mens problemet vil være akut hvis pengene tildeles en

håndplukket forskergruppe som et kommissionslignende opdrag.

Det andet problem er at det kvalificerede historiske fagmiljø i

Danmark er meget lille når der forudsættes kendskab til russiske arkiver - og

ikke meget større hvis der også er tale om polske og østtyske arkiver.

Ydermere

er de fleste eksperter på området i en vis forstand parthavere i sagen da de

enten har været kendt som aktive eller sympatiserende kommunister eller (som

i

Bent Jensens tilfælde) har været kendt som højprofilerede kritikere af

kommunisterne. Spørgsmålet er om denne baggrund for de muligt involverede

forskere er den bedste for at fremme en rent forskningsmæssig afklaring.

Der findes dygtige unge historikere som pga deres alder har

været forskånet for at blive parthavere, men flere af dem er endnu knap

færdiguddannede forskere, mens andre er optagede af igangværende

forskningsopgaver.

Samlet vil jeg mene at der er juridiske og etiske problemer

omkring karakteren og funktionen af en sådan historisk undersøgelse som bør

belyses før undersøgelsen eventuelt igangsættes. Forskningsrådet kunne

bidrage

med en sådan redegørelse. Desuden kunne det samtidshistoriske selskab blive

bedt om et responsum.

Mvh

Poul

Holm

Professor,

dr. phil.

Syddansk

Universitet

www.cmrh.dk/ph.htm

www.hiesb.sdu.dk

Statens Humanistiske

Forskningsråd

26. november 2003

Til

formand

Hanne Severinsen

Folketingets

Udvalg for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Åbent brev til Videnskabsudvalget

I den seneste uge har blandt andre medlem af Videnskabsudvalget

Jesper Langballe kritiseret Statens Humanistiske Forskningsråd (SHF) for at

udgøre et broderskab, som fordeler forskningsmidler efter

ikke-forskningsfaglige kriterier.

SHF anmoder derfor Videnskabsudvalget om at udtrykke tillid til

forskningsrådets forvaltning eller iværksætte en uvildig undersøgelse af det

sagsforløb omkring Bent Jensen sagen, der danner grundlag for disse

beskyldninger.

Baggrunden for henvendelsen er at sikre det bedst mulige

arbejdsgrundlag for det fremtidige rådssystem - inden for rammerne af den nye

Lov om Forskningsrådgivning, som Folketinget netop har vedtaget.

Med venlig hilsen

Statens

Humanistiske Forskningsråd

Yderligere

oplysninger hos:

Poul

Holm

formand,

Statens Humanistiske Forskningsråd

Professor,

dr. phil.

Center

for Maritime og Regionale Studier

Syddansk

Universitet

Tel: +45 6550 4150, FAX + 45 6550 1091, mobil 2532 6550

Statens Humanistiske

Forskningsråd

3. december 2003

Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi

Folketinget

Christiansborg

1240

København K

Anmodning om foretræde

Jeg skal på vegne af Statens Humanistiske Forskningsråd anmode

om, at repræsentanter for rådet får foretræde for Folketingets Udvalg for

Videnskab og Teknologi.

Anledningen er rådets henvendelse til udvalget af 26. november

2003 om sagsforløbet i Bent Jensen sagen, hvor blandt andre et medlem af

Videnskabsudvalget har kritiseret Statens Humanistiske Forskningsråd for at

udgøre et broderskab, som fordeler forskningsmidler efter

ikke-forsknings-faglige kriterier. I henvendelsen anmoder rådet om, at

Videnskabsudvalget udtrykker tillid til forskningsrådets forvaltning, eller

at

udvalget iværksætter en uvildig undersøgelse af det sagsforløb omkring Bent

Jensen sagen, der danner grundlag for ovennævnte beskyldninger. Henvendelsen

er

vedlagt.

Deltagerne i foretrædet vil fra rådets side være:

Professor Poul Holm, Syddansk Universitet

Lektor Ansa Lønstrup, Aarhus Universitet

Lektor Karsten Friis-Jensen, Københavns Universitet

Chefkonsulent Grete M. Kladakis, Forskningsstyrelsen

Fuldmægtig Jacob Kristoffer Hansen, Forskningsstyrelsen

Alle har mulighed for at være tilstede, hvis foretrædet kan

finde sted den 10. december 2003. Hvis det finder sted på en anden dato, vil

sammensætningen af delegationen blive taget op igen.

Med

venlig hilsen

Grete

M. Kladakis

Chefkonsulent

Lignende dokumenter