Spring til indhold

Retsinformation

Tilføjelse til tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og ligningsloven (Indgangsværdier for afskrivningsberettigede aktiver samt kreditlempelse ved sambeskatning)

2003/1 TBL 27Tillægsbetænkning over lovforslagFolketinget3. maj 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tilføjelse til tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget

den 17. december 2003

Tilføjelse til tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om

ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og ligningsloven

(Indgangsværdier for afskrivningsberettigede aktiver samt

kreditlempelse ved sambeskatning)

[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 9. oktober 2003 og var til 1.

behandling den 11. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Skatteudvalget. Udvalget afgav betænkning den 5. december

2003. Lovforslaget var til 2. behandling den 9. december 2003, hvorefter det

blev henvist til fornyet behandling i Skatteudvalget. Udvalget afgav

tillægsbetænkning den 11. december 2003. Lovforslaget var til 3. behandling

den

16. december 2003, som blev afbrudt, hvorefter lovforslaget blev henvist til

fornyet udvalgsbehandling.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget

modtaget 2 skriftlige henvendelser fra Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige

henvendelser.

Samråd

Læs alt

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget

stillet 1 spørgsmål til skatteministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren

har besvaret spørgsmålet i et samråd med udvalget den 17. december 2003.

Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund

for

ministerens besvarelse af spørgsmålet.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede udvalgsbehandling af

lovforslaget stillet 2 spørgsmål til ministeren til skriftlig besvarelse,

hvoraf ministeren har besvaret spørgsmål nr. 64. Spørgsmål nr. 63 forventes

besvaret af ministeren inden genoptagelse af 3. behandling af lovforslaget.

Optryk af bilag

De to henvendelser fra Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer, ministerens kommentarer hertil samt ministerens talepapir fra

samrådet er optrykt som bilag 2 og 3 til tilføjelsen til tillægsbetænkning.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget

indstiller

lovforslaget til

vedtagelse

i den

affattelse, hvori det foreligger efter afstemningen om ændringsforslagene ved

3. behandling.

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker følgende:

I over 2 år har regeringen haft dette forslag liggende i

skuffen, mens pengene er fosset ud af statskassen. Sagsforløbet vil nu blive

undersøgt af en undersøgelseskommission, men for Enhedslisten er der ingen

tvivl

om, at ministeren og regeringen helt bevidst har ladet denne ladeport for

skattetænkning

stå åben. Prisen er blevet betalt af de mennesker, som er blevet ramt af

regeringens nedskæringspolitik.

At ministeren er helt uvant med at lukke skattehuller, understreges

af, at han efter andenbehandlingen har måttet erkende, at et af hans egne

ændringsforslag havde skabt et nyt hul. Derfor må vi også ved

tredjebehandlingen behandle et ændringsforslag fra skatteministeren,

ligesom en henvendelse fra Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer har peget på en ny uafklaret sag, som ministeren

ikke kunne redegøre for.

Hele forløbet har ikke øget vores tiltro til skatteministerens

og regeringens evne og vilje til at sikre, at alle kommer til at bidrage til

fælleskabet efter evne. Det har heller ikke overbevist os om, at

statsministeren mener noget som helst alvorligt med den megen snak om

konsekvens, i hvert fald ikke, når konsekvensen kunne risikere at ramme en af

vennerne i erhvervslivet.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for afgivelse af tilføjelsen til tillægsbetænkning ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at

komme

med indstillinger eller politiske udtalelser i tilføjelsen til

tillægsbetænkning.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

tilføjelsen til tillægsbetænkning.

Lars Christian Lilleholt (V)

Peter Christensen (V)

Freddy Dam (V)

Kristian Jensen (V)

nfmd.

Mikkel Dencker (DF)

Colette L. Brix (DF)

Gitte Seeberg (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Jann Sjursen (KD)

Erik Mortensen (S)

Henrik Sass Larsen (S)

Jacob Buksti (S)

Jens Peter Vernersen (S)

fmd.

Sophie Hæstorp Andersen (S)

Morten Homann (SF)

Anders Samuelsen (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 27 omdelt efter

afgivelse af tillægsbetænkning

79

Tillægsbetænkning afgivet den 11. december 2003

80

Kopi UFO: Spm. 1 om oversendelse af justitsministerens

talepapir fra samrådet den 10. december 2003 om kommissoriet for en undersøg-

elseskommission i skattefradragssagen, til justitsministeren

Kopi UFO: Spm. 2 om bestemmelsen i § 31, stk. 1, i lov om

undersøgelseskommissioner, til justitsministeren

81

Ændringsforslag til 3. behandling, fra skatteministeren

82

Ændringsforslag til 3. behandling stillet uden for

tillægsbetænkningen, fra skatteministeren

83

Henvendelse af 15/12-03 fra Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer

84

Spm. 63, om de danske skattemyndigheder orienterede de

amerikanske om TDC’s skattearrangement, til skatteministeren

85

1. udkast til tilføjelse til tillægsbetænkning

86

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af

15/12-03 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

87

Samrådsspm. A om at redegøre for de problemstillinger,

der fremgår af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers henvendelse af

15/12-03 m.v., til skatteministeren

88

Henvendelse af 17/12-03 fra Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer

89

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af

17/12-03 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

90

Spm. 64 om oversendelse af talepapir fra samrådet den

17/12-03 om samrådsspørgsmål A, til skatteministeren

91

Svar på spm. 64 om oversendelse af talepapir fra samrådet

den 17/12-03 om samrådsspørgsmål A, fra skatteministeren

Bilag 2

Henvendelser fra Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer

og ministerens kommentarer hertil

Henvendelserne og kommentarerne er optrykt efter ønske fra V,

S, SF og RV.

Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer

Folketingets Skatteudvalg

15. december 2003

Vedr.: L27 - Supplerende bemærkninger

Skatteministeriet har ved bilag 58 kommenteret FSRs henvendelse

af 28. november 2003 (bilag 29). Kommentaren giver anledning til følgende

yderligere spørgsmål og bemærkninger:

1.

FSR har med

tilfredshed noteret, at regler om udskudt beskatning svarende til de norske

ikke er omfattet af lovforslaget, uanset dets formuleringer herom.

Dette begrundes i

Skatteministeriets kommentar med, at »beskatningen er en automatisk følge af

overdragelsen«. Det anføres herefter, at »det, der tænkes på med, at den

udenlandske beskatning er blevet udskudt, er, at beskatningen er udskudt,

indtil der sker en ny begivenhed, f.eks. videreoverdragelse af det pågældende

aktiv«.

Vi skal i den

anledning forespørge, om det er tilsigtet, at lovforslaget skal omfatte

situationer, hvor beskatningen i udlandet er udskudt som følge af en såkaldt

»roll-over-bestemmelse«. Sådanne bestemmelser er i mange lande sædvanlige for

behandlingen af fortjeneste ved salg af anlægsaktiver. Fortjenesten kommer

ikke

umiddelbart til beskatning, men modregnes i anskaffelsessummen for et andet

aktiv og kommer derved til beskatning ved, at afskrivningsgrundlaget og/eller

anskaffelsessummen for dette aktiv reduceres med fortjenesten.

Vi henviser til

ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, der indeholder en sådan bestemmelse,

og

til afskrivningslovens regler om driftsmidler.

Spørgsmålet er

således, om udenlandske »roll-over-bestemmelser« vil medføre, at de

foreslåede

regler i L 27 finder anvendelse.

Hensigten med L 27 er

at ramme situationer, hvor der ikke sker beskatning af overdrageren. Efter

FSRs

opfattelse sker der på et eller andet tidspunkt beskatning af overdrageren,

når

der anvendes en roll-over-bestemmelse, jf. de anførte eksempler herpå fra

dansk

skattelovgivning. Det er imidlertid efter FSRs mening ikke muligt at afgøre,

om

det af ministeriet opstillede kriterium, nemlig »at beskatningen er udskudt,

indtil der sker en ny begivenhed«, fører til, at roll-over-bestemmelser ikke

kan

accepteres.

Spørgsmålet har stor

praktisk betydning. Det er ganske sædvanligt, at anlægsaktiver sælges

koncerninternt over landegrænser.

2.

FSR har påpeget, at

det ikke er i overensstemmelse med hensigten bag L 27, når den tvungne

succession skal ske i de nedskrevne værdier opgjort efter danske regler.

Et eksempel kan

illustrere dette:

Et udenlandsk selskab

sælger et aktiv til et dansk koncernforbundet selskab for 100. Aktivet er

nedskrevet til 80 i udlandet. Beskatningen i udlandet af fortjenesten på 20

er

udskudt, således at L 27's regler finder anvendelse.

Aktivet kunne efter

danske regler have været nedskrevet til 50. Afskrivningsgrundlaget for det

danske

selskab bliver derfor 50 efter det foreliggende lovforslag.

Koncernen mister

således permanent et afskrivningsgrundlag på 80 - 50 = 30.

Dette resultat kan

efter FSRs opfattelse ikke begrundes i de hensyn, der ligger bag L 27. Det

fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at dette har til formål at

imødegå,

at en koncern får en gratis forøgelse (step up) af anskaffelsessummen. I det

nævnte eksempel fører forslaget til, at koncernen som følge af værnsreglen

permanent mister en del åf afskrivningsgrundlaget, altså et »step down«.

FSR skal på denne

baggrund foreslå, at den tvungne succession sker i udenlandske nedskrevne

værdier. Dette vil være i overensstemmelse med lovforslagets hensigt. Det kan

kombineres med, at maksimum for fastsættelse af afskrivningsgrundlaget er

handelsværdien. Dette svarer i øvrigt til princippet i den gældende regel i

selskabsskattelovens

§ 31, stk. 6, sidste punktum.

Såfremt der er spørgsmål eller kommentarer til ovennævnte, står

vi gerne til rådighed med yderligere oplysninger.

Med venlig hilsen

John Bygholm

Steen

Askholt

Formand for FSRs Skatteudvalg

Konsulent, cand.jur.

Ministerens kommentar af 16. december 2003:

Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer (FSR):

1. FSR forespørger, om det er tilsigtet, at lovforslaget skal

omfatte situationer, hvor beskatningen i udlandet er udskudt som følge af en

såkaldt »roll-over-bestemmelse«. Sådanne bestemmelser er i mange lande

sædvanlige for behandlingen af fortjeneste ved salg af anlægsaktiver.

Fortjenesten kommer ikke umiddelbart til beskatning, men modregnes i

anskaffelsessummen for et andet aktiv og kommer derved til beskatning ved, at

afskrivningsgrundlaget og/eller anskaffelsessummen for dette aktiv reduceres

med fortjenesten.

2. FSR påpeger, at det ikke er i overensstemmelse med hensigten

bag L 27, når den tvungne succession skal ske i de nedskrevne værdier opgjort

efter danske regler. FSR foreslår, at den tvungne succession i stedet sker i

de

udenlandske nedskrevne værdier, evt. kombineret med et maksimum svarende til

handelsværdien.

Kommentar:

Ad 1:

Udgangspunktet

vil være, at en nedsættelse af afskrivningsgrundlaget for et andet af

overdragerens

aktiver svarer til en beskatning.

En »roll-over-bestemmelse«, hvor fortjenesten nedsætter

overdragerens afskrivningsgrundlag vedrørende andre aktiver, må derfor anses

for at være tilstrækkelig til, at selskabsskattelovens § 8 B og § 31, stk. 6,

ikke finder anvendelse. En sådan »roll-over-bestemmelse« svarer i princippet

til den danske beskatning ved overdragelse af afskrivningsberettigede

aktiver,

hvor beskatningen sker ved, at overdragerens afskrivningssaldo reduceres med

salgssummen.

I situationer, hvor »roll-over-bestemmelser« ikke medfører, at

overdragerens afskrivningsgrundlag vedrørende andre aktiver nedsættes, vil

bestemmelserne i selskabsskattelovens § 8 B og § 31, stk. 6, derimod finder

anvendelse.

En bedømmelse af karakteren af udenlandske

»roll-over-bestemmelser« vil være en konkret ligningsmæssig afgørelse.

Ad 2.

FSR stillede

samme forslag i deres første henvendelse. Jeg kan henhold mig til min

kommentar

til den første henvendelse.

Lovforslaget fastholder og sikrer de allerede gældende

principper i selskabsskattelovens § 4 A, stk. 2, og § 31, stk. 6.

De koncerninterne overdragelser vil typisk vedrøre situationer,

hvor aktivet købes af et udenlandsk datterselskab i dansk sambeskatning eller

købes af et dansk selskabs faste driftssted

i udlandet. I sådanne tilfælde mister koncernen ikke noget

afskrivningsgrundlag, eftersom der fortsat vil kunne afskrives ved den

udenlandske indkomstopgørelse.

Endvidere bør der ikke via danske afskrivninger gives noget

skatteincitament i forhold til investeringer, der allerede

er

foretaget

i udlandet.

Det ses i øvrigt heller ikke ud fra et kontrolmæssigt og

administrativt hensyn at være hensigtsmæssigt, hvis udenlandske

afskrivningsregler skal indarbejdes i de danske sambeskatningsregler.

Foreningen Statsautoriserede

Revisorer

Folketingets Skatteudvalg

17. december 2003

Vedr.: L27 - Supplerende bemærkninger

Skatteministeriet har ved bilag 86 kommenteret FSRs seneste

henvendelse af 15. december 2003 (bilag 83).

FSR har noteret sig, at det i kommentaren tilkendegives, at

tilfælde, hvor beskatningen i udlandet er udskudt som følge af en

»roll-over-bestemmelse«, der nedsætter overdragerens afskrivningsgrundlag

vedrørende andre aktiver, ikke vil medføre, at de foreslåede regler i L 27

finder

anvendelse. FSR går ud fra, at dette også gælder ved nedsættelse af

overdragerens anskaffelsessum, som det eksempelvis er tilfældet i

ejendomsavancebeskatningslovens § 6A.

I henvendelsen af 15. december 2003 påpegede FSR desuden, at

således som lovforslaget er udformet, vil det kunne føre til, at en

koncernintern overdragelse medfører definitivt tab af dansk

afskrivningsgrundlag

i tilfælde, hvor der efter danske regler kunne have været afskrevet mere end

efter udenlandske regler, og den udenlandske avancebeskatning er udskudt, jf.

de af FSR opstillede eksempler.

Ministeriet anfører hertil, at der ved koncernoverdragelser

typisk vil være tale om, at erhververen er et udenlandsk datterselskab (under

dansk sambeskatning) eller fast driftssted, hvorfor der fortsat vil kunne

afskrives efter den udenlandske indkomstopgørelse.

FSRs Skatteudvalg skal hertil for det første bemærke, at en for

vidtgående værnsregel ikke kan retfærdiggøres med, at den i nogle tilfælde

ikke

vil have skadevirkning. Det hjælper ikke dem, der - i strid med bestemmelsens

sigte - bliver ramt.

For det andet ses det ikke at kunne råde bod på en dansk

overbeskatning - som følge af manglende afskrivning af en faktisk afholdt

udgift - at der kan foretages sædvanlig afskrivning ved den udenlandske

indkomstopgørelse.

Det anføres desuden i kommentaren, at de danske

afskrivningsregler ikke bør udformes, så de giver et skatteincitament i

forhold

til investeringer, der allerede

er

foretaget i udlandet.

Hertil bemærkes, at dette ikke med rette kan fremføres som

begrundelse for at indføre regler, der vil virke som hæmsko i forhold til

investeringer foretaget i udlandet.

Endelig skal FSR til det i kommentaren anførte om kontrolmæssige

og administrative ulemper ved at indarbejde udenlandske afskrivningsregler i

danske beskatningsregler bemærke, at der jo allerede i dansk skattelovgivning

-

og tillige i nærværende lovforslag - er sket en ret vidtgående sammenkobling

med udenlandske skatteregler.

FSR må derfor fastholde henstillingen om, at lovforslaget udformes

således, at den tvungne succession sker i udenlandske nedskrevne værdier. Det

er efter FSRs opfattelse tilstrækkeligt til at modvirke misbrug, at en sådan

bestemmelse kombineres med, at maksimum for fastsættelse af

afskrivningsgrundlaget

er handelsværdien.

Såfremt der er spørgsmål eller kommentarer til ovennævnte, står

vi gerne til rådighed med yderligere oplysninger.

Med venlig hilsen

John Bygholm

Steen

Askholt

Formand for FSRs Skatteudvalg

Konsulent, cand.jur.

Ministerens kommentar af 17. december 2003:

Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer (FSR):

I FSR´s kommentar af 17. december 2003 vedr. min kommentar til

FSR´s henvendelse af 15. december fremgår, at FSR ikke mener, at den

foreslåede

værnsregel

kan retfærdiggøres med, at

den i nogen situationer ikke har skadevirkning.

For det andet mener FSR ikke, at det kan råde bod på en dansk

overbeskatning – som følge af manglende afskrivning af en faktisk

afholdt

udgift – at der kan foretages afskrivninger ved den udenlandske

indkomstopgørelse.

Med hensyn til ministeriets kommentar om, at der ikke bør gives

incitament i forhold til investeringer, der allerede er foretaget i udlandet

bemærker FSR, at det ikke med rette kan anføres som begrundelse for at

indføre

regler, der kan virke som hæmsko i forhold til investeringer foretaget i

udlandet.

Endelig bemærker FSR, at det af ministeriet anførte om

administrative og kontrolmæssige aspekter af anvendelse af udenlandsk

skattelovgivning jo allerede er sket en ret vidtgående sammenkobling med

udenlandske skatteregler.

Kommentar:

Jeg må fastholde, at det vil være en praktisk undtagelse, at der

efter en koncernintern overdragelse uden udenlandsk skat eller med udskudt

skat, sker et reelt tab af afskrivningsret. Dette kan kun blive aktuelt ved

overdragelse af enkeltaktiver, der flyttes fra et land til et andet.

Typetilfældet er derimod inddragelse af udenlandske datterselskaber under

dansk

sambeskatning.

Jeg kan heller ikke tilslutte mig synspunktet om, at der

foretages en dansk »overbeskatning«. P.t. er Danmark et af de eneste lande i

verden, der tillader grænseoverskridende sambeskatning med den virkning, at

udenlandske underskud efter koncernens eget valg kan fratrækkes i dansk

indkomst. For at begrænse import af underskud ved afskrivning på udenlandske

aktiver

er de gældende regler fastsat således, at afskrivningsgrundlaget ikke bliver

større end hvis selskabet hele tiden havde været undergivet dansk beskatning.

Hvad skulle Danmark få ud af at give afskrivningsadgang på anskaffelser

foretaget i udlandet flere år inden, at det pågældende selskab inddrages

under

dansk beskatning - andet end et provenutab? Der er jo tale om »historiske«

investeringer foretaget i udlandet. De unikke danske sambeskatningsregler er

på

ingen måde »en hæmsko for investeringer i udlandet«, dette synspunkt er kort

og

godt at vende tingene på hovedet.

FSR ønsker så vidt ses at ændre de generelle regler for

indgangsværdier for udenlandske aktiver der hen, at man i stedet for at bruge

danske tvangsnedskrevne værdier anvender de faktiske udenlandske

skattemæssige

værdier, dog højst handelsværdien. Dette er en fundamental ændring af de

gældende regler, der kan medføre en forøget »import« af afskrivningsgrundlag

fra udenlandske sambeskattede selskaber. Dette vil være tilfældet, hvis der

ikke har været adgang til at afskrive i udlandet eller den udenlandske

afskrivningsafgang er mere restriktiv end den danske. De fradrag, udlandet

ikke

giver, eller som selskabet ikke har udnyttet i udlandet, kan man så i stedet

tage i Danmark. Hvis f.eks. et

udenlandsk

selskab, der for 7 år siden har erhvervet en immateriel rettighed for 700

mio.

kroner; inddrages under dansk sambeskatning, kan der ikke afskrives efter de

gældende

regler. Efter FSR´s forslag vil der – hvis handelsværdien af aktivet er

uændret

– kunne afskrives på 700 mio. kroner, hvis der enten er tale om et

selskab, der

ikke beskattes efter udenlandske regler, eller hvor der ikke er foretaget

afskrivninger

efter udenlandske regler.

Det er måske muligt at konstruere et system, der som FSR anfører

bygger på de udenlandske regler. Men dette vil være tungt at administrere og

vanskeligt at kontrollere, hvis man skal være sikker på at anvendelse af

udenlandske regler ikke kan anvendes til at opskrive det danske

afskrivningsgrundlag.

Med hensyn til FSR’s bemærkning om, at der ikke er problemer med

at anvende udenlandske regler kan jeg ikke dy mig for at henvise til FSR´s

høringssvar på den såkaldte EU-pakke, hvor der i høringsudkastet var indføjet

en bestemmelse, om, at der ikke kunne opnås fradrag for koncerninterne

renter,

hvis det modtagende koncernselskab ikke blev beskattet efter udenlandske

regler. FSR mente i sit høringssvar ikke, at man kunne finde ud af, hvorvidt

udlandet rent faktisk beskattede renteindkomsten, og det har jeg lyttet til.

Men det undrer mig nu, at man nok kan finde ud af udenlandske

afskrivningsregler, når man ønsker at forøge afskrivningsmulighederne ved

inddragelse af udenlandske selskaber under dansk sambeskatning.

Jeg har derfor valgt at bibeholde de gældende principper for

fastsættelse af indgangsværdier, og kan ikke tilslutte mig FSR`s forslag.

Bilag 3

Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og

dennes svar herpå

Spørgsmålet og skatteministerens svar herpå er optrykt efter

ønske fra V, S, SF og RV.

Spørgsmål 64:

Ministeren

bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 17. december 2003 om

samrådsspørgsmål A, jf. L 27 – bilag 87.

Svar:

Talepapir til brug for skatteministeren i Samråd i

Skatteudvalget den 17. december 2003 kl. 16.30.

Formålet med L 27 er – som bekendt – at forhindre danske

koncerner i at få en »skattefri« opskrivning af værdien af

afskrivningsberettigede aktiver ved hjælp af koncerninterne overdragelser.

Det er derfor afgørende for bestemmelsernes anvendelse, om

overdragelserne i udlandet har udløst beskatning.

Med skattefrihed – som altså betyder, at bestemmelserne skal

bringes i anvendelse – ligestilles udskudt beskatning. Udskudt

beskatning

foreligger, når den udenlandske beskatning først indtræder, når der sker en

ny

begivenhed. Det kan f.eks. være en videreoverdragelse af det pågældende

aktiv.

FSRs første spørgsmål drejer sig om en fortolkningen af, om der

er sket beskatning i udlandet – herunder udskudt beskatning. Det vil som

hovedregel være uproblematisk at konstatere, at der er sket beskatning –

FSR

har dog i løbet af lovforslagets behandling rejst en række spørgsmål om

fortolkningen

af bestemmelsen.

Jeg har tidligere i bilag 58 svaret FSR, at de foreslåede

bestemmelser

ikke

finder anvendelse, hvor den udenlandske koncerninterne

overdragelse i sig selv udløser beskatning.

Videre oplyste jeg, at bestemmelsen heller ikke finder

anvendelse, selvom beskatningen sker over en årrække -

blot

beskatningen er en

automatisk følge

af overdragelsen.

Endelig oplyste jeg i dette svar til FSR, at

det forhold, at beskatningen finder sted over en årrække, således ikke er at

anse for en udskudt beskatning. Udskudt beskatning foreligger alene i den

situation, hvor beskatningen først udløses af en ny begivenhed.

FSR spørger så igen om skatteudskydelse i udlandet efter en

såkaldt »roll-over« bestemmelse også er omfattet af lovforslaget.

En »roll-over« bestemmelse er en bestemmelse, hvorefter skatten

under visse betingelser kan udskydes til et senere tidspunkt. Et eksempel på

en

»roll-over« bestemmelse er ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, hvorefter

beskatningen udskydes ved, at anskaffelsessummen for en nyerhvervet ejendom

nedsættes tilsvarende, dvs. skatten udløses først ved salg af den anden

ejendom.

Svaret på FSR’s nye henvendelse afhænger af, om afståelsen kan

siges at udløse en beskatning. Såfremt afståelsen af et aktiv udløser en

reduktion af et i øvrigt fremførselsberettiget underskud er der sket

beskatning, selv om overdragelsen ikke udløser en egentlig skattebetaling i

kroner og ører. Dette redegjorde jeg for i kommentaren på høringssvaret fra

FSR, jf. bilag 2. På samme måde er det min opfattelse, at der også sker

beskatning, hvis afståelsen medfører, at f.eks. en afskrivningsberettiget

saldo

nedsættes med salgssummen af et solgt aktiv. Beskatningen sker ved, at

afskrivningsgrundlaget reduceres, hvilket i realiteten er princippet i de

danske afskrivningsregler for almindelige driftsmidler. Tilsvarende er det

min

opfattelse, at »roll-over« efter udenlandske regler kan anses for beskatning,

hvis resultatet af overdragelsen er, at afskrivningsgrundlaget efter

udenlandske regler på et andet aktiv reduceres.

I ingen af disse tilfælde foreligger der altså skattefrihed – og

L 27 vil derfor ingen ændring indebære i den skattemæssige behandling af

disse

situationer.

Hvis der derimod efter udenlandske regler sker en udskydelse af

beskatningen uden reduktion af afskrivningsgrundlaget, således at den

udskudte

skat alene udløses f.eks. ved salg, vil der være tale om en »udskudt

beskatning« i lovforslagets forstand. I så fald finder bestemmelserne i L 27

anvendelse, således at den danske koncern forhindres i at få en »skattefri«

opskrivning af værdien af de afskrivningsberettigede aktiver.

Spørgsmål 2. Fastsættelsen af indgangsværdier. Danske

tvangsnedskrevne værdier eller udenlandske skattemæssige værdier?

Udgangspunktet for værdiansættelsen af aktiver, der inddrages

under dansk beskatning – herunder ved inddragelse af udenlandske

sambeskattede

selskaber – er handelsværdien på det tidspunkt, aktivet tages ind i

dansk

beskatning (indgangsværdien).

For afskrivningsberettigede aktiver gælder dog allerede i dag

nogle særlige regler. Her gælder ikke handelsværdien. Afskrivningsgrundlaget

fastsættes derimod ud fra den faktiske anskaffelsessum tvangsnedskrevet efter

danske regler indtil det tidspunkt, hvor aktivet inddrages under dansk

beskatning.

Dette kan medføre, at der enten ikke eller kun i begrænset omfang kan

afskrives

på aktivet efter danske regler, alt efter dels ejerperiodens længde inden

aktivet inddrages under dansk beskatning, dels indholdet af de danske

afskrivningsregler. Kunne aktivet straks-afskrives efter danske regler, vil

der

ikke være nogen afskrivningsmulighed på tidspunktet for inddragelse under

dansk

beskatning. Formålet hermed er dobbelt: Dels skal der ikke kunne opnås

fradrag

i Danmark for afskrivninger, der allerede er taget i udlandet. Dels skal der

ikke via danske afskrivningsregler gives et skatteincitament i forhold til

investeringer, der allerede

er

foretaget i udlandet.

L 27 sikrer

, at disse regler ikke omgås ved, at en

koncern skaffer sig nye anskaffelsessummer og nye anskaffelsestidspunkter ved

at lave en skattefri omstrukturering inden aktiverne inddrages under dansk

beskatning. L 27 fastslår nemlig, at det er koncernens oprindelige –

historiske

– anskaffelsessum, der skal anvendes – uanset hvilken værdi

aktiverne måtte

have på tidspunktet for den koncerninterne overdragelse.

FSR

ønsker så vidt ses at ændre de generelle regler for

indgangsværdier for udenlandske aktiver der hen, at man i stedet for at bruge

danske tvangsnedskrevne værdier anvender de faktiske udenlandske

skattemæssige

værdier, dog højst handelsværdien. Dette er en fundamental ændring af de

gældende regler, der kan medføre en forøget »import« af afskrivningsgrundlag

fra

udenlandske sambeskattede selskaber. Dette vil være tilfældet, hvis der ikke

har været adgang til at afskrive i udlandet eller den udenlandske

afskrivningsadgang er mere restriktiv end den danske. De fradrag, udlandet

ikke

giver, eller som selskabet ikke har udnyttet i udlandet, kan man så i stedet

tage i Danmark. Hvis f.eks. et udenlandsk selskab, der for 7 år siden har

erhvervet en immateriel rettighed for 700 mio. kroner; inddrages under dansk

sambeskatning, kan der ikke afskrives efter de gældende regler. Efter

FSR’s

forslag vil der – hvis handelsværdien af aktivet er uændret – kunne

afskrives

på 700 mio. kroner, hvis der enten er tale om et selskab, der ikke beskattes

efter udenlandske regler, eller hvor der ikke er foretaget afskrivninger

efter

udenlandske regler.

Det er måske muligt at konstruere et system, der som FSR anfører

bygger på de udenlandske regler. Men dette vil være tungt at administrere, og

hvad der er endnu vigtigere vanskeligt at kontrollere, hvis man skal være

sikker på at anvendelse af udenlandske regler ikke kan anvendes til at

opskrive

det danske afskrivningsgrundlag. Det afgørende er, at der ikke sker en import

af afskrivningsgrundlag fra udenlandske selskaber.

Jeg har derfor valgt at

bibeholde de gældende principper for fastsættelse af indgangsværdier. Jeg

mener

ikke FSRs forslag er nogen god ide

Lignende dokumenter