Tilføjelse til tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og ligningsloven (Indgangsværdier for afskrivningsberettigede aktiver samt kreditlempelse ved sambeskatning)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tilføjelse til tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget
den 17. december 2003
Tilføjelse til tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om
ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og ligningsloven
(Indgangsværdier for afskrivningsberettigede aktiver samt
kreditlempelse ved sambeskatning)
[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. oktober 2003 og var til 1.
behandling den 11. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Skatteudvalget. Udvalget afgav betænkning den 5. december
2003. Lovforslaget var til 2. behandling den 9. december 2003, hvorefter det
blev henvist til fornyet behandling i Skatteudvalget. Udvalget afgav
tillægsbetænkning den 11. december 2003. Lovforslaget var til 3. behandling
den
16. december 2003, som blev afbrudt, hvorefter lovforslaget blev henvist til
fornyet udvalgsbehandling.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget
modtaget 2 skriftlige henvendelser fra Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige
henvendelser.
Samråd
Læs alt
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget
stillet 1 spørgsmål til skatteministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren
har besvaret spørgsmålet i et samråd med udvalget den 17. december 2003.
Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund
for
ministerens besvarelse af spørgsmålet.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede udvalgsbehandling af
lovforslaget stillet 2 spørgsmål til ministeren til skriftlig besvarelse,
hvoraf ministeren har besvaret spørgsmål nr. 64. Spørgsmål nr. 63 forventes
besvaret af ministeren inden genoptagelse af 3. behandling af lovforslaget.
Optryk af bilag
De to henvendelser fra Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, ministerens kommentarer hertil samt ministerens talepapir fra
samrådet er optrykt som bilag 2 og 3 til tilføjelsen til tillægsbetænkning.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget
indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
i den
affattelse, hvori det foreligger efter afstemningen om ændringsforslagene ved
3. behandling.
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker følgende:
I over 2 år har regeringen haft dette forslag liggende i
skuffen, mens pengene er fosset ud af statskassen. Sagsforløbet vil nu blive
undersøgt af en undersøgelseskommission, men for Enhedslisten er der ingen
tvivl
om, at ministeren og regeringen helt bevidst har ladet denne ladeport for
skattetænkning
stå åben. Prisen er blevet betalt af de mennesker, som er blevet ramt af
regeringens nedskæringspolitik.
At ministeren er helt uvant med at lukke skattehuller, understreges
af, at han efter andenbehandlingen har måttet erkende, at et af hans egne
ændringsforslag havde skabt et nyt hul. Derfor må vi også ved
tredjebehandlingen behandle et ændringsforslag fra skatteministeren,
ligesom en henvendelse fra Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer har peget på en ny uafklaret sag, som ministeren
ikke kunne redegøre for.
Hele forløbet har ikke øget vores tiltro til skatteministerens
og regeringens evne og vilje til at sikre, at alle kommer til at bidrage til
fælleskabet efter evne. Det har heller ikke overbevist os om, at
statsministeren mener noget som helst alvorligt med den megen snak om
konsekvens, i hvert fald ikke, når konsekvensen kunne risikere at ramme en af
vennerne i erhvervslivet.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for afgivelse af tilføjelsen til tillægsbetænkning ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at
komme
med indstillinger eller politiske udtalelser i tilføjelsen til
tillægsbetænkning.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
tilføjelsen til tillægsbetænkning.
Lars Christian Lilleholt (V)
Peter Christensen (V)
Freddy Dam (V)
Kristian Jensen (V)
nfmd.
Mikkel Dencker (DF)
Colette L. Brix (DF)
Gitte Seeberg (KF)
Else Theill Sørensen (KF)
Jann Sjursen (KD)
Erik Mortensen (S)
Henrik Sass Larsen (S)
Jacob Buksti (S)
Jens Peter Vernersen (S)
fmd.
Sophie Hæstorp Andersen (S)
Morten Homann (SF)
Anders Samuelsen (RV)
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 27 omdelt efter
afgivelse af tillægsbetænkning
79
Tillægsbetænkning afgivet den 11. december 2003
80
Kopi UFO: Spm. 1 om oversendelse af justitsministerens
talepapir fra samrådet den 10. december 2003 om kommissoriet for en undersøg-
elseskommission i skattefradragssagen, til justitsministeren
Kopi UFO: Spm. 2 om bestemmelsen i § 31, stk. 1, i lov om
undersøgelseskommissioner, til justitsministeren
81
Ændringsforslag til 3. behandling, fra skatteministeren
82
Ændringsforslag til 3. behandling stillet uden for
tillægsbetænkningen, fra skatteministeren
83
Henvendelse af 15/12-03 fra Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer
84
Spm. 63, om de danske skattemyndigheder orienterede de
amerikanske om TDC’s skattearrangement, til skatteministeren
85
1. udkast til tilføjelse til tillægsbetænkning
86
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af
15/12-03 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
87
Samrådsspm. A om at redegøre for de problemstillinger,
der fremgår af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers henvendelse af
15/12-03 m.v., til skatteministeren
88
Henvendelse af 17/12-03 fra Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer
89
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af
17/12-03 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
90
Spm. 64 om oversendelse af talepapir fra samrådet den
17/12-03 om samrådsspørgsmål A, til skatteministeren
91
Svar på spm. 64 om oversendelse af talepapir fra samrådet
den 17/12-03 om samrådsspørgsmål A, fra skatteministeren
Bilag 2
Henvendelser fra Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer
og ministerens kommentarer hertil
Henvendelserne og kommentarerne er optrykt efter ønske fra V,
S, SF og RV.
Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer
Folketingets Skatteudvalg
15. december 2003
Vedr.: L27 - Supplerende bemærkninger
Skatteministeriet har ved bilag 58 kommenteret FSRs henvendelse
af 28. november 2003 (bilag 29). Kommentaren giver anledning til følgende
yderligere spørgsmål og bemærkninger:
1.
FSR har med
tilfredshed noteret, at regler om udskudt beskatning svarende til de norske
ikke er omfattet af lovforslaget, uanset dets formuleringer herom.
Dette begrundes i
Skatteministeriets kommentar med, at »beskatningen er en automatisk følge af
overdragelsen«. Det anføres herefter, at »det, der tænkes på med, at den
udenlandske beskatning er blevet udskudt, er, at beskatningen er udskudt,
indtil der sker en ny begivenhed, f.eks. videreoverdragelse af det pågældende
aktiv«.
Vi skal i den
anledning forespørge, om det er tilsigtet, at lovforslaget skal omfatte
situationer, hvor beskatningen i udlandet er udskudt som følge af en såkaldt
»roll-over-bestemmelse«. Sådanne bestemmelser er i mange lande sædvanlige for
behandlingen af fortjeneste ved salg af anlægsaktiver. Fortjenesten kommer
ikke
umiddelbart til beskatning, men modregnes i anskaffelsessummen for et andet
aktiv og kommer derved til beskatning ved, at afskrivningsgrundlaget og/eller
anskaffelsessummen for dette aktiv reduceres med fortjenesten.
Vi henviser til
ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, der indeholder en sådan bestemmelse,
og
til afskrivningslovens regler om driftsmidler.
Spørgsmålet er
således, om udenlandske »roll-over-bestemmelser« vil medføre, at de
foreslåede
regler i L 27 finder anvendelse.
Hensigten med L 27 er
at ramme situationer, hvor der ikke sker beskatning af overdrageren. Efter
FSRs
opfattelse sker der på et eller andet tidspunkt beskatning af overdrageren,
når
der anvendes en roll-over-bestemmelse, jf. de anførte eksempler herpå fra
dansk
skattelovgivning. Det er imidlertid efter FSRs mening ikke muligt at afgøre,
om
det af ministeriet opstillede kriterium, nemlig »at beskatningen er udskudt,
indtil der sker en ny begivenhed«, fører til, at roll-over-bestemmelser ikke
kan
accepteres.
Spørgsmålet har stor
praktisk betydning. Det er ganske sædvanligt, at anlægsaktiver sælges
koncerninternt over landegrænser.
2.
FSR har påpeget, at
det ikke er i overensstemmelse med hensigten bag L 27, når den tvungne
succession skal ske i de nedskrevne værdier opgjort efter danske regler.
Et eksempel kan
illustrere dette:
Et udenlandsk selskab
sælger et aktiv til et dansk koncernforbundet selskab for 100. Aktivet er
nedskrevet til 80 i udlandet. Beskatningen i udlandet af fortjenesten på 20
er
udskudt, således at L 27's regler finder anvendelse.
Aktivet kunne efter
danske regler have været nedskrevet til 50. Afskrivningsgrundlaget for det
danske
selskab bliver derfor 50 efter det foreliggende lovforslag.
Koncernen mister
således permanent et afskrivningsgrundlag på 80 - 50 = 30.
Dette resultat kan
efter FSRs opfattelse ikke begrundes i de hensyn, der ligger bag L 27. Det
fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at dette har til formål at
imødegå,
at en koncern får en gratis forøgelse (step up) af anskaffelsessummen. I det
nævnte eksempel fører forslaget til, at koncernen som følge af værnsreglen
permanent mister en del åf afskrivningsgrundlaget, altså et »step down«.
FSR skal på denne
baggrund foreslå, at den tvungne succession sker i udenlandske nedskrevne
værdier. Dette vil være i overensstemmelse med lovforslagets hensigt. Det kan
kombineres med, at maksimum for fastsættelse af afskrivningsgrundlaget er
handelsværdien. Dette svarer i øvrigt til princippet i den gældende regel i
selskabsskattelovens
§ 31, stk. 6, sidste punktum.
Såfremt der er spørgsmål eller kommentarer til ovennævnte, står
vi gerne til rådighed med yderligere oplysninger.
Med venlig hilsen
John Bygholm
Steen
Askholt
Formand for FSRs Skatteudvalg
Konsulent, cand.jur.
Ministerens kommentar af 16. december 2003:
Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer (FSR):
1. FSR forespørger, om det er tilsigtet, at lovforslaget skal
omfatte situationer, hvor beskatningen i udlandet er udskudt som følge af en
såkaldt »roll-over-bestemmelse«. Sådanne bestemmelser er i mange lande
sædvanlige for behandlingen af fortjeneste ved salg af anlægsaktiver.
Fortjenesten kommer ikke umiddelbart til beskatning, men modregnes i
anskaffelsessummen for et andet aktiv og kommer derved til beskatning ved, at
afskrivningsgrundlaget og/eller anskaffelsessummen for dette aktiv reduceres
med fortjenesten.
2. FSR påpeger, at det ikke er i overensstemmelse med hensigten
bag L 27, når den tvungne succession skal ske i de nedskrevne værdier opgjort
efter danske regler. FSR foreslår, at den tvungne succession i stedet sker i
de
udenlandske nedskrevne værdier, evt. kombineret med et maksimum svarende til
handelsværdien.
Kommentar:
Ad 1:
Udgangspunktet
vil være, at en nedsættelse af afskrivningsgrundlaget for et andet af
overdragerens
aktiver svarer til en beskatning.
En »roll-over-bestemmelse«, hvor fortjenesten nedsætter
overdragerens afskrivningsgrundlag vedrørende andre aktiver, må derfor anses
for at være tilstrækkelig til, at selskabsskattelovens § 8 B og § 31, stk. 6,
ikke finder anvendelse. En sådan »roll-over-bestemmelse« svarer i princippet
til den danske beskatning ved overdragelse af afskrivningsberettigede
aktiver,
hvor beskatningen sker ved, at overdragerens afskrivningssaldo reduceres med
salgssummen.
I situationer, hvor »roll-over-bestemmelser« ikke medfører, at
overdragerens afskrivningsgrundlag vedrørende andre aktiver nedsættes, vil
bestemmelserne i selskabsskattelovens § 8 B og § 31, stk. 6, derimod finder
anvendelse.
En bedømmelse af karakteren af udenlandske
»roll-over-bestemmelser« vil være en konkret ligningsmæssig afgørelse.
Ad 2.
FSR stillede
samme forslag i deres første henvendelse. Jeg kan henhold mig til min
kommentar
til den første henvendelse.
Lovforslaget fastholder og sikrer de allerede gældende
principper i selskabsskattelovens § 4 A, stk. 2, og § 31, stk. 6.
De koncerninterne overdragelser vil typisk vedrøre situationer,
hvor aktivet købes af et udenlandsk datterselskab i dansk sambeskatning eller
købes af et dansk selskabs faste driftssted
i udlandet. I sådanne tilfælde mister koncernen ikke noget
afskrivningsgrundlag, eftersom der fortsat vil kunne afskrives ved den
udenlandske indkomstopgørelse.
Endvidere bør der ikke via danske afskrivninger gives noget
skatteincitament i forhold til investeringer, der allerede
er
foretaget
i udlandet.
Det ses i øvrigt heller ikke ud fra et kontrolmæssigt og
administrativt hensyn at være hensigtsmæssigt, hvis udenlandske
afskrivningsregler skal indarbejdes i de danske sambeskatningsregler.
Foreningen Statsautoriserede
Revisorer
Folketingets Skatteudvalg
17. december 2003
Vedr.: L27 - Supplerende bemærkninger
Skatteministeriet har ved bilag 86 kommenteret FSRs seneste
henvendelse af 15. december 2003 (bilag 83).
FSR har noteret sig, at det i kommentaren tilkendegives, at
tilfælde, hvor beskatningen i udlandet er udskudt som følge af en
»roll-over-bestemmelse«, der nedsætter overdragerens afskrivningsgrundlag
vedrørende andre aktiver, ikke vil medføre, at de foreslåede regler i L 27
finder
anvendelse. FSR går ud fra, at dette også gælder ved nedsættelse af
overdragerens anskaffelsessum, som det eksempelvis er tilfældet i
ejendomsavancebeskatningslovens § 6A.
I henvendelsen af 15. december 2003 påpegede FSR desuden, at
således som lovforslaget er udformet, vil det kunne føre til, at en
koncernintern overdragelse medfører definitivt tab af dansk
afskrivningsgrundlag
i tilfælde, hvor der efter danske regler kunne have været afskrevet mere end
efter udenlandske regler, og den udenlandske avancebeskatning er udskudt, jf.
de af FSR opstillede eksempler.
Ministeriet anfører hertil, at der ved koncernoverdragelser
typisk vil være tale om, at erhververen er et udenlandsk datterselskab (under
dansk sambeskatning) eller fast driftssted, hvorfor der fortsat vil kunne
afskrives efter den udenlandske indkomstopgørelse.
FSRs Skatteudvalg skal hertil for det første bemærke, at en for
vidtgående værnsregel ikke kan retfærdiggøres med, at den i nogle tilfælde
ikke
vil have skadevirkning. Det hjælper ikke dem, der - i strid med bestemmelsens
sigte - bliver ramt.
For det andet ses det ikke at kunne råde bod på en dansk
overbeskatning - som følge af manglende afskrivning af en faktisk afholdt
udgift - at der kan foretages sædvanlig afskrivning ved den udenlandske
indkomstopgørelse.
Det anføres desuden i kommentaren, at de danske
afskrivningsregler ikke bør udformes, så de giver et skatteincitament i
forhold
til investeringer, der allerede
er
foretaget i udlandet.
Hertil bemærkes, at dette ikke med rette kan fremføres som
begrundelse for at indføre regler, der vil virke som hæmsko i forhold til
investeringer foretaget i udlandet.
Endelig skal FSR til det i kommentaren anførte om kontrolmæssige
og administrative ulemper ved at indarbejde udenlandske afskrivningsregler i
danske beskatningsregler bemærke, at der jo allerede i dansk skattelovgivning
-
og tillige i nærværende lovforslag - er sket en ret vidtgående sammenkobling
med udenlandske skatteregler.
FSR må derfor fastholde henstillingen om, at lovforslaget udformes
således, at den tvungne succession sker i udenlandske nedskrevne værdier. Det
er efter FSRs opfattelse tilstrækkeligt til at modvirke misbrug, at en sådan
bestemmelse kombineres med, at maksimum for fastsættelse af
afskrivningsgrundlaget
er handelsværdien.
Såfremt der er spørgsmål eller kommentarer til ovennævnte, står
vi gerne til rådighed med yderligere oplysninger.
Med venlig hilsen
John Bygholm
Steen
Askholt
Formand for FSRs Skatteudvalg
Konsulent, cand.jur.
Ministerens kommentar af 17. december 2003:
Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer (FSR):
I FSR´s kommentar af 17. december 2003 vedr. min kommentar til
FSR´s henvendelse af 15. december fremgår, at FSR ikke mener, at den
foreslåede
værnsregel
kan retfærdiggøres med, at
den i nogen situationer ikke har skadevirkning.
For det andet mener FSR ikke, at det kan råde bod på en dansk
overbeskatning – som følge af manglende afskrivning af en faktisk
afholdt
udgift – at der kan foretages afskrivninger ved den udenlandske
indkomstopgørelse.
Med hensyn til ministeriets kommentar om, at der ikke bør gives
incitament i forhold til investeringer, der allerede er foretaget i udlandet
bemærker FSR, at det ikke med rette kan anføres som begrundelse for at
indføre
regler, der kan virke som hæmsko i forhold til investeringer foretaget i
udlandet.
Endelig bemærker FSR, at det af ministeriet anførte om
administrative og kontrolmæssige aspekter af anvendelse af udenlandsk
skattelovgivning jo allerede er sket en ret vidtgående sammenkobling med
udenlandske skatteregler.
Kommentar:
Jeg må fastholde, at det vil være en praktisk undtagelse, at der
efter en koncernintern overdragelse uden udenlandsk skat eller med udskudt
skat, sker et reelt tab af afskrivningsret. Dette kan kun blive aktuelt ved
overdragelse af enkeltaktiver, der flyttes fra et land til et andet.
Typetilfældet er derimod inddragelse af udenlandske datterselskaber under
dansk
sambeskatning.
Jeg kan heller ikke tilslutte mig synspunktet om, at der
foretages en dansk »overbeskatning«. P.t. er Danmark et af de eneste lande i
verden, der tillader grænseoverskridende sambeskatning med den virkning, at
udenlandske underskud efter koncernens eget valg kan fratrækkes i dansk
indkomst. For at begrænse import af underskud ved afskrivning på udenlandske
aktiver
er de gældende regler fastsat således, at afskrivningsgrundlaget ikke bliver
større end hvis selskabet hele tiden havde været undergivet dansk beskatning.
Hvad skulle Danmark få ud af at give afskrivningsadgang på anskaffelser
foretaget i udlandet flere år inden, at det pågældende selskab inddrages
under
dansk beskatning - andet end et provenutab? Der er jo tale om »historiske«
investeringer foretaget i udlandet. De unikke danske sambeskatningsregler er
på
ingen måde »en hæmsko for investeringer i udlandet«, dette synspunkt er kort
og
godt at vende tingene på hovedet.
FSR ønsker så vidt ses at ændre de generelle regler for
indgangsværdier for udenlandske aktiver der hen, at man i stedet for at bruge
danske tvangsnedskrevne værdier anvender de faktiske udenlandske
skattemæssige
værdier, dog højst handelsværdien. Dette er en fundamental ændring af de
gældende regler, der kan medføre en forøget »import« af afskrivningsgrundlag
fra udenlandske sambeskattede selskaber. Dette vil være tilfældet, hvis der
ikke har været adgang til at afskrive i udlandet eller den udenlandske
afskrivningsafgang er mere restriktiv end den danske. De fradrag, udlandet
ikke
giver, eller som selskabet ikke har udnyttet i udlandet, kan man så i stedet
tage i Danmark. Hvis f.eks. et
udenlandsk
selskab, der for 7 år siden har erhvervet en immateriel rettighed for 700
mio.
kroner; inddrages under dansk sambeskatning, kan der ikke afskrives efter de
gældende
regler. Efter FSR´s forslag vil der – hvis handelsværdien af aktivet er
uændret
– kunne afskrives på 700 mio. kroner, hvis der enten er tale om et
selskab, der
ikke beskattes efter udenlandske regler, eller hvor der ikke er foretaget
afskrivninger
efter udenlandske regler.
Det er måske muligt at konstruere et system, der som FSR anfører
bygger på de udenlandske regler. Men dette vil være tungt at administrere og
vanskeligt at kontrollere, hvis man skal være sikker på at anvendelse af
udenlandske regler ikke kan anvendes til at opskrive det danske
afskrivningsgrundlag.
Med hensyn til FSR’s bemærkning om, at der ikke er problemer med
at anvende udenlandske regler kan jeg ikke dy mig for at henvise til FSR´s
høringssvar på den såkaldte EU-pakke, hvor der i høringsudkastet var indføjet
en bestemmelse, om, at der ikke kunne opnås fradrag for koncerninterne
renter,
hvis det modtagende koncernselskab ikke blev beskattet efter udenlandske
regler. FSR mente i sit høringssvar ikke, at man kunne finde ud af, hvorvidt
udlandet rent faktisk beskattede renteindkomsten, og det har jeg lyttet til.
Men det undrer mig nu, at man nok kan finde ud af udenlandske
afskrivningsregler, når man ønsker at forøge afskrivningsmulighederne ved
inddragelse af udenlandske selskaber under dansk sambeskatning.
Jeg har derfor valgt at bibeholde de gældende principper for
fastsættelse af indgangsværdier, og kan ikke tilslutte mig FSR`s forslag.
Bilag 3
Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og
dennes svar herpå
Spørgsmålet og skatteministerens svar herpå er optrykt efter
ønske fra V, S, SF og RV.
Spørgsmål 64:
Ministeren
bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 17. december 2003 om
samrådsspørgsmål A, jf. L 27 – bilag 87.
Svar:
Talepapir til brug for skatteministeren i Samråd i
Skatteudvalget den 17. december 2003 kl. 16.30.
Formålet med L 27 er – som bekendt – at forhindre danske
koncerner i at få en »skattefri« opskrivning af værdien af
afskrivningsberettigede aktiver ved hjælp af koncerninterne overdragelser.
Det er derfor afgørende for bestemmelsernes anvendelse, om
overdragelserne i udlandet har udløst beskatning.
Med skattefrihed – som altså betyder, at bestemmelserne skal
bringes i anvendelse – ligestilles udskudt beskatning. Udskudt
beskatning
foreligger, når den udenlandske beskatning først indtræder, når der sker en
ny
begivenhed. Det kan f.eks. være en videreoverdragelse af det pågældende
aktiv.
FSRs første spørgsmål drejer sig om en fortolkningen af, om der
er sket beskatning i udlandet – herunder udskudt beskatning. Det vil som
hovedregel være uproblematisk at konstatere, at der er sket beskatning –
FSR
har dog i løbet af lovforslagets behandling rejst en række spørgsmål om
fortolkningen
af bestemmelsen.
Jeg har tidligere i bilag 58 svaret FSR, at de foreslåede
bestemmelser
ikke
finder anvendelse, hvor den udenlandske koncerninterne
overdragelse i sig selv udløser beskatning.
Videre oplyste jeg, at bestemmelsen heller ikke finder
anvendelse, selvom beskatningen sker over en årrække -
blot
beskatningen er en
automatisk følge
af overdragelsen.
Endelig oplyste jeg i dette svar til FSR, at
det forhold, at beskatningen finder sted over en årrække, således ikke er at
anse for en udskudt beskatning. Udskudt beskatning foreligger alene i den
situation, hvor beskatningen først udløses af en ny begivenhed.
FSR spørger så igen om skatteudskydelse i udlandet efter en
såkaldt »roll-over« bestemmelse også er omfattet af lovforslaget.
En »roll-over« bestemmelse er en bestemmelse, hvorefter skatten
under visse betingelser kan udskydes til et senere tidspunkt. Et eksempel på
en
»roll-over« bestemmelse er ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, hvorefter
beskatningen udskydes ved, at anskaffelsessummen for en nyerhvervet ejendom
nedsættes tilsvarende, dvs. skatten udløses først ved salg af den anden
ejendom.
Svaret på FSR’s nye henvendelse afhænger af, om afståelsen kan
siges at udløse en beskatning. Såfremt afståelsen af et aktiv udløser en
reduktion af et i øvrigt fremførselsberettiget underskud er der sket
beskatning, selv om overdragelsen ikke udløser en egentlig skattebetaling i
kroner og ører. Dette redegjorde jeg for i kommentaren på høringssvaret fra
FSR, jf. bilag 2. På samme måde er det min opfattelse, at der også sker
beskatning, hvis afståelsen medfører, at f.eks. en afskrivningsberettiget
saldo
nedsættes med salgssummen af et solgt aktiv. Beskatningen sker ved, at
afskrivningsgrundlaget reduceres, hvilket i realiteten er princippet i de
danske afskrivningsregler for almindelige driftsmidler. Tilsvarende er det
min
opfattelse, at »roll-over« efter udenlandske regler kan anses for beskatning,
hvis resultatet af overdragelsen er, at afskrivningsgrundlaget efter
udenlandske regler på et andet aktiv reduceres.
I ingen af disse tilfælde foreligger der altså skattefrihed – og
L 27 vil derfor ingen ændring indebære i den skattemæssige behandling af
disse
situationer.
Hvis der derimod efter udenlandske regler sker en udskydelse af
beskatningen uden reduktion af afskrivningsgrundlaget, således at den
udskudte
skat alene udløses f.eks. ved salg, vil der være tale om en »udskudt
beskatning« i lovforslagets forstand. I så fald finder bestemmelserne i L 27
anvendelse, således at den danske koncern forhindres i at få en »skattefri«
opskrivning af værdien af de afskrivningsberettigede aktiver.
Spørgsmål 2. Fastsættelsen af indgangsværdier. Danske
tvangsnedskrevne værdier eller udenlandske skattemæssige værdier?
Udgangspunktet for værdiansættelsen af aktiver, der inddrages
under dansk beskatning – herunder ved inddragelse af udenlandske
sambeskattede
selskaber – er handelsværdien på det tidspunkt, aktivet tages ind i
dansk
beskatning (indgangsværdien).
For afskrivningsberettigede aktiver gælder dog allerede i dag
nogle særlige regler. Her gælder ikke handelsværdien. Afskrivningsgrundlaget
fastsættes derimod ud fra den faktiske anskaffelsessum tvangsnedskrevet efter
danske regler indtil det tidspunkt, hvor aktivet inddrages under dansk
beskatning.
Dette kan medføre, at der enten ikke eller kun i begrænset omfang kan
afskrives
på aktivet efter danske regler, alt efter dels ejerperiodens længde inden
aktivet inddrages under dansk beskatning, dels indholdet af de danske
afskrivningsregler. Kunne aktivet straks-afskrives efter danske regler, vil
der
ikke være nogen afskrivningsmulighed på tidspunktet for inddragelse under
dansk
beskatning. Formålet hermed er dobbelt: Dels skal der ikke kunne opnås
fradrag
i Danmark for afskrivninger, der allerede er taget i udlandet. Dels skal der
ikke via danske afskrivningsregler gives et skatteincitament i forhold til
investeringer, der allerede
er
foretaget i udlandet.
L 27 sikrer
, at disse regler ikke omgås ved, at en
koncern skaffer sig nye anskaffelsessummer og nye anskaffelsestidspunkter ved
at lave en skattefri omstrukturering inden aktiverne inddrages under dansk
beskatning. L 27 fastslår nemlig, at det er koncernens oprindelige –
historiske
– anskaffelsessum, der skal anvendes – uanset hvilken værdi
aktiverne måtte
have på tidspunktet for den koncerninterne overdragelse.
FSR
ønsker så vidt ses at ændre de generelle regler for
indgangsværdier for udenlandske aktiver der hen, at man i stedet for at bruge
danske tvangsnedskrevne værdier anvender de faktiske udenlandske
skattemæssige
værdier, dog højst handelsværdien. Dette er en fundamental ændring af de
gældende regler, der kan medføre en forøget »import« af afskrivningsgrundlag
fra
udenlandske sambeskattede selskaber. Dette vil være tilfældet, hvis der ikke
har været adgang til at afskrive i udlandet eller den udenlandske
afskrivningsadgang er mere restriktiv end den danske. De fradrag, udlandet
ikke
giver, eller som selskabet ikke har udnyttet i udlandet, kan man så i stedet
tage i Danmark. Hvis f.eks. et udenlandsk selskab, der for 7 år siden har
erhvervet en immateriel rettighed for 700 mio. kroner; inddrages under dansk
sambeskatning, kan der ikke afskrives efter de gældende regler. Efter
FSR’s
forslag vil der – hvis handelsværdien af aktivet er uændret – kunne
afskrives
på 700 mio. kroner, hvis der enten er tale om et selskab, der ikke beskattes
efter udenlandske regler, eller hvor der ikke er foretaget afskrivninger
efter
udenlandske regler.
Det er måske muligt at konstruere et system, der som FSR anfører
bygger på de udenlandske regler. Men dette vil være tungt at administrere, og
hvad der er endnu vigtigere vanskeligt at kontrollere, hvis man skal være
sikker på at anvendelse af udenlandske regler ikke kan anvendes til at
opskrive
det danske afskrivningsgrundlag. Det afgørende er, at der ikke sker en import
af afskrivningsgrundlag fra udenlandske selskaber.
Jeg har derfor valgt at
bibeholde de gældende principper for fastsættelse af indgangsværdier. Jeg
mener
ikke FSRs forslag er nogen god ide
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og ligningsloven (Indgangsværdier for afskrivningsberettigede aktiver samt kreditlempelse ved sambeskatning) Retsinformation · 27. februar 2004
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og ligningsloven (Indgangsværdier for afskrivningsberettigede aktiver samt kreditlempelse ved sambeskatning) Retsinformation · 27. februar 2004
- Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og ligningsloven (Indgangsværdier for afskrivningsberettigede aktiver samt kreditlempelse ved sambeskatning) Retsinformation · 27. februar 2004
- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og ligningsloven (Indgangsværdier for afskrivningsberettigede aktiver samt kreditlempelse ved sambeskatning) Retsinformation · 19. december 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og ligningsloven (Indgangsværdier for afskrivningsberettigede aktiver samt kreditlempelse ved sambeskatning) Retsinformation · 27. februar 2004
- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og ligningsloven (Indgangsværdier for afskrivningsberettigede aktiver samt creditlempelse ved sambeskatning) Retsinformation · 9. oktober 2003