Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Supplerende pensionsydelse)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Socialudvalget den 4. december 2003
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om social pension
(Supplerende pensionsydelse)
[af socialministeren (Henriette Kjær)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. november 2003 og var til 1.
behandling den 21. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Den 19. november 2003 sendte socialministeren de indkomne høringssvar
samt et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 4 spørgsmål til socialministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Spørgsmålene og
socialministerens
svar er optrykt som bilag til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF, KF, SF og EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Det
er en mærkesag for Dansk Folkeparti at forbedre forholdene for landets
Læs alt
økonomisk vanskeligt stillede pensionister, da det er et faktum, at der er et
lavindkomstproblem blandt en stor gruppe pensionister.
Det
var med tilfredshed, at Dansk Folkeparti i fjor, efter lange forhandlinger
med
regeringen, fik trumfet ældrechecken igennem.
Dansk
Folkepartis helt klare krav til regeringen i forbindelse med
finanslovforhandlingerne for 2004 var, at ældrechecken skulle gøres
permanent.
Dansk Folkeparti er derfor tilfreds med, at der på finansloven for 2004 er
afsat 430 mio. kr.
Enhedslisten
stemmer for lovforslaget, men havde hellere set, at folkepensionen blev hævet
generelt og at pengene blev fordelt uden dette administrative og fordyrende
led. Enhedslisten har dog valgt at stemme for lovforslaget, da det trods alt
medfører en mindre forbedring for nogle pensionister.
Et
mindretal
i
udvalget (S, RV og KD) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Da
Socialdemokratiet støttede loven om supplerende engangsydelse i sidste
folketingsår, var det ud fra den betragtning, at det var en engangsydelse.
Efterfølgende tog Socialdemokratiet selv initiativ til at indføre et højere
tillæg til alle pensionister med små indkomster. Dette forslag blev lagt frem
til debat i sommer sammen med Socialdemokratiets skatteudspil. Det var med
ved
forhandlingsbordet hos finansministeren, hvor Socialdemokratiet dog ikke blev
indbudt til forhandlinger.
Socialministeren
har tidligere tilkendegivet, at den supplerende pensionsydelse var en
engangsforeteelse.
Samtidig understregede ministeren, at hun ville sætte en undersøgelse i gang
om
de ældres økonomiske situation for at kunne målrette hjælpen til de økonomisk
svagest stillede pensionister.
Socialministerens
del af aftalen er overholdt med rapporten om de ældres økonomiske vilkår, der
kom i september 2003. Alligevel blev den supplerende pensionsydelse ikke en
engangsforeteelse, da den indgår i regeringens aftale med Dansk Folkeparti om
finansloven for 2004. Engangsydelsen hæves med 100 kr., og pensionisterne må
have 1.500 kr. mere i indkomst om året, før beløbet på 5.100 kr. nedtrappes.
Denne
gang og i årene fremover indgår den supplerende pensionsydelse i den
skattepligtige opgørelse. Det betyder, at indkomstgrundlaget for boligydelsen
påvirkes. Ægtepar, som begge er folkepensionister, som bor i lejebolig og
modtager boligydelse, og som opfylder betingelserne for at modtage hver en
ydelse, skal påregne en huslejestigning på 2.000 kr., fordi de mister
boligydelse. Ældresagen har lavet en beregning, der peger på op til 1.100 kr.
i
mistet boligydelse for hver supplerende pensionsydelse. Ægteparret, der bor i
eget hus med en mio. kr. i friværdi, og som modtager folkepensionens
grundbeløb
og pensionstillæget, vil derimod ikke miste den supplerende pensionsydelse.
Socialdemokratiet
mener ikke, at den supplerende pensionsydelse er fordelt hensigtsmæssigt så
den
hjælper de økonomisk dårligst stillede pensionister. Denne fordeling kan
Socialdemokratiet ikke bakke op om. Skal der gives en reel og fair
håndsrækning
til de økonomisk svagest stillede pensionister, skal fremgangsmåden ændres.
Derfor vil Socialdemokratiet i stedet hjælpe de ældre ved at regulere
pensionstillæget. Det vil give en mere fair fordeling og en holdbar
håndsrækning til landets svagest stillede pensionister.
Det
Radikale Venstre kan ikke støtte lovforslaget, fordi der i stedet bør
gennemføres en samlet reform for folkepensionisters levevilkår, der giver
større grad af egendisposition, i stedet for diverse aldersbetingede
tillægsydelser til småting og hjælp i naturalier (f.eks. influenzavaccine).
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Else Winther Andersen (V)
Eva Kjer Hansen (V)
Flemming Oppfeldt (V)
Troels Lund Poulsen (V)
Pia Kristensen (DF)
Jette Jespersen (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
nfmd.
Helge Adam Møller (KF)
Tove Videbæk (KD)
fmd.
Jette Bergenholz Bautrup (S)
Grete Schødts (S)
Jørn Pedersen (S)
Sandy Brinck (S)
Lotte Bundsgaard (S)
Villy Søvndal (SF)
Margrethe Vestager (RV)
Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 79
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren
2
Spm. 1 om, hvor mange ægtepar/samboende par der modtog
den supplerende pensionsydelse i 2003, til socialministeren
Spm. 2 om, hvor mange folkepensionister der får nedsat
boligstøtten som følge af den supplerende pensionsydelse, til
socialministeren
Spm. 3 om, hvilken betydning den supplerende
pensionsydelse får for udbetaling af et pensionstillæg, til socialministeren
3
Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
4
1. udkast til betænkning over lovforslaget
5
Spm. 4 om, hvor meget pensionstillægget kunne hæves, hvis
udgifterne til engangsydelser gik til at hæve pensionstillægget, til
socialministeren
6
Svar på spm. 1 om, hvor mange ægtepar og samboende der
modtog den supplerende pensionsydelse i 2003, fra socialministeren
Svar på spm. 2 om, hvor mange folkepensionister der får
nedsat boligstøtten som følge af den supplerende pensionsydelse, fra
socialministeren
Svar på spm. 3 om, hvilken betydning den supplerende
pensionsydelse får for udbetaling af pensionstillæg, fra socialministeren
7
Svar på spm. 4 om, hvor meget pensionstillægget kunne
hæves, hvis udgifterne til engangsydelser gik til at hæve pensionstillægget,
fra socialministeren
Bilag 2
Udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes
svar herpå
Spørgsmålene og socialministerens svar herpå er optrykt
efter ønske fra S.
Spørgsmål 1:
Hvor mange ægtepar/samboende par modtog den supplerende
pensionsydelse i år 2003?
Svar:
Det kan oplyses, at knap 13.000 ægtepar/samboende par modtog den
supplerende engangsydelse i 2003.
Spørgsmål 2:
Hvor mange folkepensionister rammes økonomisk i nedsat
boligstøtte som følge af den supplerende pensionsydelse?
Svar:
Som det fremgår af lovforslaget, skønnes der at være ca. 117.000
folkepensionister bosiddende i Danmark, som vil modtage den supplerende
pensionsydelse. Den supplerende pensionsydelse er skattepligtig indkomst og
indgår dermed i lighed med folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg i
indkomstgrundlaget for beregning af boligydelse mv.
Ligesom andre indkomststigninger vil udbetaling af den
supplerende pensionsydelse kunne påvirke boligydelsen på to måder –
enten i
form af en forøgelse af den mindste egenbetaling, der beregnes som 11 pct. af
husstandsindkomsten (dog mindst 12.200 kr. årligt i 2004-pl), eller i form af
at boligydelsen nedsættes med 22,5 pct. af den del af indkomsten, der
overstiger en fastsat indtægtsgrænse (progressionsgrænsen). Det afgørende
for,
om en pensionist vil få reduceret boligydelsen som følge af udbetalingen af
den
supplerende pensionsydelse er således, om der herved opstår en forøget
mindsteegenbetaling, eller hvis indkomsten kommer til at overstige
progressionsgrænsen på 115.300 kr. (2004-pl). Det er kun den del af den
supplerende pensionsydelse, der får indkomsten til at overstige
progressionsgrænsen, som medfører reduktion af boligydelsen, og dermed ikke
nødvendigvis
hele beløbet.
Det skønnes, at der blandt folkepensionister, som vil modtage
den supplerende pensionsydelse, vil være ca. 47.000 husstande (hvoraf langt
de
fleste er enlige folkepensionister), som vil få reduceret boligydelsen. Det
skønnes at boligydelsen i gennemsnit vil blive reduceret med ca. 11,5 pct. af
den gennemsnitlige udbetaling af supplerende pensionsydelse, hvilket svarer
til
knap 490 kr. årligt.
Spørgsmål 3:
Hvilken betydning får den supplerende pensionsydelse på
udbetaling af et pensionstillæg?
Svar:
Indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg opgøres på
grundlag af personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst. I
forhold til dette indkomstgrundlag foretages der en række fradrag –
herunder
fradrag for skattepligtig pension efter lov om social pension.
Den supplerende pensionsydelse er skattepligtig pension, og der
vil derfor blive foretaget fradrag herfor i forbindelse med opgørelsen af
indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg. Udbetaling af den
supplerende pensionsydelse har således ingen betydning for udbetalingen af
pensionstillæg.
Spørgsmål 4:
Ministeren bedes give et skøn over, hvor meget pensionstillægget
kunne hæves såfremt den sum, der er afsat til ældrechecken blev brugt til at
hæve pensionstillægget, idet der i skønnet bedes taget hensyn til, at man så
kan spare den megen ekstra administrationsomkostning ved udbetaling af
ældrechecken.
Der ønskes desuden et skøn over hvor mange personer, der ville få glæde af en
forhøjelse af pensionstillægget og hvor meget de maksimalt ville få?
Svar:
Ifølge lovforslaget om den supplerende pensionsydelse forventes
de samlede offentlige udgifter (inkl. udgifter til administration) at være
427
mio. kr.
Hvis pensionstillægget hæves med 680 kr. årligt (før skat) for
både enlige og gifte/samlevende, skønnes det at medføre en samlet merudgift
på
426 mio. kr. En sådan forhøjelse ville betyde, at ca. 626.000
folkepensionister
ville modtage mere i pensionstillæg. Næsten alle ville kunne modtage det
fulde
beløb.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Udvidelse af modtagerkredsen for den supplerende pensionsydelse) Retsinformation · 17. maj 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om individuel boligstøtte (Forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og undtagelse heraf i beregningsgrundlaget for boligstøtte) Retsinformation · 12. december 2006
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension og andre love (Præciseringer vedrørende førtidspensionsreformen, herunder udfyldende bestemmelser om den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister) Retsinformation · 13. august 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love (Præcisering af opholdskommune, mellemkommunal refusion ved ophold uden for opholdskommunen og mellemkommunal refusion af førtidspension ved flytning, tilladelse til kommunalt samarbejde om sociale rådighedsvagter samt godtgørelse til medlemmer af de regionale udviklingsråd) Retsinformation · 12. december 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Supplerende engangsydelse til folkepensionister) Retsinformation · 7. februar 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Udvidelse af regler om helbredstillæg) Retsinformation · 6. februar 2003