Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Supplerende pensionsydelse)

2003/1 BTL 79Betænkning over lovforslagFolketinget12. december 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 4. december 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af lov om social pension

(Supplerende pensionsydelse)

[af socialministeren (Henriette Kjær)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. november 2003 og var til 1.

behandling den 21. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Den 19. november 2003 sendte socialministeren de indkomne høringssvar

samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til socialministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Spørgsmålene og

socialministerens

svar er optrykt som bilag til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF, KF, SF og EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Det

er en mærkesag for Dansk Folkeparti at forbedre forholdene for landets

Læs alt

økonomisk vanskeligt stillede pensionister, da det er et faktum, at der er et

lavindkomstproblem blandt en stor gruppe pensionister.

Det

var med tilfredshed, at Dansk Folkeparti i fjor, efter lange forhandlinger

med

regeringen, fik trumfet ældrechecken igennem.

Dansk

Folkepartis helt klare krav til regeringen i forbindelse med

finanslovforhandlingerne for 2004 var, at ældrechecken skulle gøres

permanent.

Dansk Folkeparti er derfor tilfreds med, at der på finansloven for 2004 er

afsat 430 mio. kr.

Enhedslisten

stemmer for lovforslaget, men havde hellere set, at folkepensionen blev hævet

generelt og at pengene blev fordelt uden dette administrative og fordyrende

led. Enhedslisten har dog valgt at stemme for lovforslaget, da det trods alt

medfører en mindre forbedring for nogle pensionister.

Et

mindretal

i

udvalget (S, RV og KD) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Da

Socialdemokratiet støttede loven om supplerende engangsydelse i sidste

folketingsår, var det ud fra den betragtning, at det var en engangsydelse.

Efterfølgende tog Socialdemokratiet selv initiativ til at indføre et højere

tillæg til alle pensionister med små indkomster. Dette forslag blev lagt frem

til debat i sommer sammen med Socialdemokratiets skatteudspil. Det var med

ved

forhandlingsbordet hos finansministeren, hvor Socialdemokratiet dog ikke blev

indbudt til forhandlinger.

Socialministeren

har tidligere tilkendegivet, at den supplerende pensionsydelse var en

engangsforeteelse.

Samtidig understregede ministeren, at hun ville sætte en undersøgelse i gang

om

de ældres økonomiske situation for at kunne målrette hjælpen til de økonomisk

svagest stillede pensionister.

Socialministerens

del af aftalen er overholdt med rapporten om de ældres økonomiske vilkår, der

kom i september 2003. Alligevel blev den supplerende pensionsydelse ikke en

engangsforeteelse, da den indgår i regeringens aftale med Dansk Folkeparti om

finansloven for 2004. Engangsydelsen hæves med 100 kr., og pensionisterne må

have 1.500 kr. mere i indkomst om året, før beløbet på 5.100 kr. nedtrappes.

Denne

gang og i årene fremover indgår den supplerende pensionsydelse i den

skattepligtige opgørelse. Det betyder, at indkomstgrundlaget for boligydelsen

påvirkes. Ægtepar, som begge er folkepensionister, som bor i lejebolig og

modtager boligydelse, og som opfylder betingelserne for at modtage hver en

ydelse, skal påregne en huslejestigning på 2.000 kr., fordi de mister

boligydelse. Ældresagen har lavet en beregning, der peger på op til 1.100 kr.

i

mistet boligydelse for hver supplerende pensionsydelse. Ægteparret, der bor i

eget hus med en mio. kr. i friværdi, og som modtager folkepensionens

grundbeløb

og pensionstillæget, vil derimod ikke miste den supplerende pensionsydelse.

Socialdemokratiet

mener ikke, at den supplerende pensionsydelse er fordelt hensigtsmæssigt så

den

hjælper de økonomisk dårligst stillede pensionister. Denne fordeling kan

Socialdemokratiet ikke bakke op om. Skal der gives en reel og fair

håndsrækning

til de økonomisk svagest stillede pensionister, skal fremgangsmåden ændres.

Derfor vil Socialdemokratiet i stedet hjælpe de ældre ved at regulere

pensionstillæget. Det vil give en mere fair fordeling og en holdbar

håndsrækning til landets svagest stillede pensionister.

Det

Radikale Venstre kan ikke støtte lovforslaget, fordi der i stedet bør

gennemføres en samlet reform for folkepensionisters levevilkår, der giver

større grad af egendisposition, i stedet for diverse aldersbetingede

tillægsydelser til småting og hjælp i naturalier (f.eks. influenzavaccine).

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet

for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Else Winther Andersen (V)

Eva Kjer Hansen (V)

Flemming Oppfeldt (V)

Troels Lund Poulsen (V)

Pia Kristensen (DF)

Jette Jespersen (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

nfmd.

Helge Adam Møller (KF)

Tove Videbæk (KD)

fmd.

Jette Bergenholz Bautrup (S)

Grete Schødts (S)

Jørn Pedersen (S)

Sandy Brinck (S)

Lotte Bundsgaard (S)

Villy Søvndal (SF)

Margrethe Vestager (RV)

Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 79

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren

2

Spm. 1 om, hvor mange ægtepar/samboende par der modtog

den supplerende pensionsydelse i 2003, til socialministeren

Spm. 2 om, hvor mange folkepensionister der får nedsat

boligstøtten som følge af den supplerende pensionsydelse, til

socialministeren

Spm. 3 om, hvilken betydning den supplerende

pensionsydelse får for udbetaling af et pensionstillæg, til socialministeren

3

Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

4

1. udkast til betænkning over lovforslaget

5

Spm. 4 om, hvor meget pensionstillægget kunne hæves, hvis

udgifterne til engangsydelser gik til at hæve pensionstillægget, til

socialministeren

6

Svar på spm. 1 om, hvor mange ægtepar og samboende der

modtog den supplerende pensionsydelse i 2003, fra socialministeren

Svar på spm. 2 om, hvor mange folkepensionister der får

nedsat boligstøtten som følge af den supplerende pensionsydelse, fra

socialministeren

Svar på spm. 3 om, hvilken betydning den supplerende

pensionsydelse får for udbetaling af pensionstillæg, fra socialministeren

7

Svar på spm. 4 om, hvor meget pensionstillægget kunne

hæves, hvis udgifterne til engangsydelser gik til at hæve pensionstillægget,

fra socialministeren

Bilag 2

Udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes

svar herpå

Spørgsmålene og socialministerens svar herpå er optrykt

efter ønske fra S.

Spørgsmål 1:

Hvor mange ægtepar/samboende par modtog den supplerende

pensionsydelse i år 2003?

Svar:

Det kan oplyses, at knap 13.000 ægtepar/samboende par modtog den

supplerende engangsydelse i 2003.

Spørgsmål 2:

Hvor mange folkepensionister rammes økonomisk i nedsat

boligstøtte som følge af den supplerende pensionsydelse?

Svar:

Som det fremgår af lovforslaget, skønnes der at være ca. 117.000

folkepensionister bosiddende i Danmark, som vil modtage den supplerende

pensionsydelse. Den supplerende pensionsydelse er skattepligtig indkomst og

indgår dermed i lighed med folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg i

indkomstgrundlaget for beregning af boligydelse mv.

Ligesom andre indkomststigninger vil udbetaling af den

supplerende pensionsydelse kunne påvirke boligydelsen på to måder –

enten i

form af en forøgelse af den mindste egenbetaling, der beregnes som 11 pct. af

husstandsindkomsten (dog mindst 12.200 kr. årligt i 2004-pl), eller i form af

at boligydelsen nedsættes med 22,5 pct. af den del af indkomsten, der

overstiger en fastsat indtægtsgrænse (progressionsgrænsen). Det afgørende

for,

om en pensionist vil få reduceret boligydelsen som følge af udbetalingen af

den

supplerende pensionsydelse er således, om der herved opstår en forøget

mindsteegenbetaling, eller hvis indkomsten kommer til at overstige

progressionsgrænsen på 115.300 kr. (2004-pl). Det er kun den del af den

supplerende pensionsydelse, der får indkomsten til at overstige

progressionsgrænsen, som medfører reduktion af boligydelsen, og dermed ikke

nødvendigvis

hele beløbet.

Det skønnes, at der blandt folkepensionister, som vil modtage

den supplerende pensionsydelse, vil være ca. 47.000 husstande (hvoraf langt

de

fleste er enlige folkepensionister), som vil få reduceret boligydelsen. Det

skønnes at boligydelsen i gennemsnit vil blive reduceret med ca. 11,5 pct. af

den gennemsnitlige udbetaling af supplerende pensionsydelse, hvilket svarer

til

knap 490 kr. årligt.

Spørgsmål 3:

Hvilken betydning får den supplerende pensionsydelse på

udbetaling af et pensionstillæg?

Svar:

Indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg opgøres på

grundlag af personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst. I

forhold til dette indkomstgrundlag foretages der en række fradrag –

herunder

fradrag for skattepligtig pension efter lov om social pension.

Den supplerende pensionsydelse er skattepligtig pension, og der

vil derfor blive foretaget fradrag herfor i forbindelse med opgørelsen af

indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg. Udbetaling af den

supplerende pensionsydelse har således ingen betydning for udbetalingen af

pensionstillæg.

Spørgsmål 4:

Ministeren bedes give et skøn over, hvor meget pensionstillægget

kunne hæves såfremt den sum, der er afsat til ældrechecken blev brugt til at

hæve pensionstillægget, idet der i skønnet bedes taget hensyn til, at man så

kan spare den megen ekstra administrationsomkostning ved udbetaling af

ældrechecken.

Der ønskes desuden et skøn over hvor mange personer, der ville få glæde af en

forhøjelse af pensionstillægget og hvor meget de maksimalt ville få?

Svar:

Ifølge lovforslaget om den supplerende pensionsydelse forventes

de samlede offentlige udgifter (inkl. udgifter til administration) at være

427

mio. kr.

Hvis pensionstillægget hæves med 680 kr. årligt (før skat) for

både enlige og gifte/samlevende, skønnes det at medføre en samlet merudgift

på

426 mio. kr. En sådan forhøjelse ville betyde, at ca. 626.000

folkepensionister

ville modtage mere i pensionstillæg. Næsten alle ville kunne modtage det

fulde

beløb.

Lignende dokumenter