Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (Maksimumsbeløb, grundkapital samt boliger til handicappede og demente)

2003/1 BTL 70Betænkning over lovforslagFolketinget4. februar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Boligudvalget den 9. december 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

(Maksimumsbeløb, grundkapital samt boliger til handicappede

og demente)

[af

økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 12. november 2003 og var til 1.

behandling den 20. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 1. oktober 2003 dette

udkast til udvalget, alm. del – bilag 379, folketingsåret 2002-03. Den

27.

oktober og den 6. november 2003 sendte økonomi- og erhvervsministeren de

indkomne

høringssvar til udvalget, jf. alm. del – bilag 30 og 45. Den 12.

november 2003

sendte økonomi- og erhvervsministeren et notat om de indkomne høringssvar

samt

supplerende høringssvar til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1

Læs alt

skriftlig henvendelse fra Dansk Blindesamfund.

Økonomi- og erhvervsministeren har kommenteret henvendelsen over

for udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 18 spørgsmål til økonomi- og

erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 5 af

udvalgets spørgsmål og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå er optrykt

som bilag til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

uændret.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget er meget betænkelige

ved at indføre et bindende maksimumsbeløb for almene boliger. Det er udtryk

for

en forældet reguleringstankegang, og der er brug for en deregulering frem for

en yderligere detailregulering af den almene sektor. Genindførelsen af

tidligere tiders rammebeløb, som det bindende maksimumbeløb i virkeligheden

er

udtryk for, nedprioriterer tænkningen i totaløkonomi, hvilket

samfundsøkonomisk

er uhensigtsmæssigt. Endvidere er der i lovforslaget ikke indført muligheder

for dispensation fra rammebeløbet f.eks. i forbindelse med opførelse af

ældreboliger, der i særlig grad er handicapegnede.

Når Socialdemokraterne trods disse væsentlige reservationer

alligevel stemmer for indførelsen af bindende maksimumbeløb, skyldes det, at

Socialdemokraterne ønsker at medvirke ved den evaluering af ordningen, der

skal

finde sted i begyndelsen af 2005.

Samtidig skal det understreges, at Socialdemokraterne fortsat er

af den klare opfattelse, at udmøntningen af den statslige besparelse i

forbindelsen med indførelsen af rammebeløbet er forligsbrud i forhold til

boligaftalen »Flere og bedre boliger« fra oktober 2002. Det fremgår således

klart af lovforslag nr. L 53 (Aktivering af Landsbyggefondens midler) fremsat

i

november 2002 i forbindelse med udmøntningen af boligaftalen, at grundlaget

for

beregning af refusion fra Landsbyggefonden er en anskaffelsessum på 5.408

mio.

kr. i 2004, hvilket kun kan tolkes som et fast, endeligt beløb, jf. også

bekendtgørelse om Landsbyggefondens refusion af statens udgifter til

ydelsesstøtte fra juni 2003.

Socialdemokraterne finder det positivt, at den midlertidige

reduktion af den kommunale grundkapital fra 14 pct. til 7 pct. forlænges til

også at omfatte 2005. Samtidig noterer Socialdemokraterne sig, at den

midlertidige reduktion af grundkapitalen fra 2002 til og med 2004 belaster

Landsbyggefonden og dermed beboerne i den almene sektor med ikke mindre end

4.596 mio. kr., jf. FFL2004. Udmøntninger af Landsbyggefondens midler af

denne

størrelsesorden er uholdbare, fordi konsekvensen er, at der vil være alt for

få

midler tilbage i Landsbyggefonden til at varetage de kommende års store

nødvendige renoveringsopgaver. Dette forstærkes yderligere af forslaget om,

at

de almene boliger udelukkes fra byfornyelse. Resultatet kan blive mange

nødlidende boligområder præget af fysiske og sociale problemer, hvor det

offentlige i sidste ende er nødt til at afholde store udgifter for at rette

områderne op.

Socialdemokraterne advarer derfor kraftigt mod en metode, hvor

der år efter år inddrages flere af Landsbyggefondens midler til finansiering

af

nybyggeri på bekostning af de kommende års renoveringsindsats.

Finansieringen af merudgifterne ved at videreføre en

grundkapital på 7 pct. i 2005 skal ifølge lovforslaget drøftes med partierne

bag boligaftalen »Flere og bedre boliger« fra oktober 2002.

Socialdemokraterne

finder det meget bekymrende med et så isoleret tema for drøftelserne. I

stedet

ønsker Socialdemokraterne, at der anlægges et langsigtet perspektiv, hvor

også

mulighederne for et langsigtet kvalitetsløft af den almene sektor finansieret

af midlerne i Landsbyggefonden inddrages.

Socialistisk

Folkepartis medlem af udvalget hilser forslagets initiativer med hensyn til

boliger til handicappede og demente varmt velkommen. Ligeledes noterer

Socialistisk Folkeparti med tilfredshed, at der er lagt op til at forlænge

nedsættelsen af grundkapitalen for alment byggeri. Det er et krav, bl.a. SF

har

arbejdet for i adskillige år, og som har været årsagen til den eneste

boligpolitiske succes i den nuværende regerings levetid, nemlig et forøget

alment byggeri.

Samtidig

finder Socialistisk Folkeparti det positivt, at det indskærpes, at kommunerne

kan udstede påbud over for de almene boligselskaber, men forudsætter

naturligvis, at det sker i respekt for beboerdemokratiet og alene vil gå imod

dette i de få tilfælde, hvor de beboerdemokratiske beslutninger ikke er i

overensstemmelse med landets love.

Socialistisk

Folkeparti har forståelse for forsøget på at begrænse en prisstigning i det

almene byggeri, der ligger ud over den almindelige prisudvikling. Højere

priser, der er et væsentligt problem i den danske byggebranche og i det

almene

byggeri, viser sig i unødvendigt høje huslejer. Det problem vil Socialistisk

Folkeparti gerne medvirke til at løse.

Det

er Socialistisk Folkepartis opfattelse, at et maksimum for anskaffelsesprisen

kan være et sådant værktøj, men Socialistisk Folkeparti bemærker også, at

totaløkonomien vil være et bedre mål at styre efter, og opfordrer derfor

regeringen og parterne til at udvikle bedre totaløkonomiske

styringsredskaber.

Endelig

er det magtpåliggende for Socialistisk Folkeparti, at et maksimumbeløb ikke

vanskeliggør byggeriet af ældre- og plejeboliger, der tager individuelt

hensyn

til beboernes særlige behov. Derfor har Socialistisk Folkeparti noteret sig,

at

økonomi- og erhvervsministeren har givet tilsagn til at evaluere lovforslaget

specifikt med hensyn til dette problem. Socialistisk Folkeparti agter at

deltage i denne proces med henblik på at sikre en løsning, der skaber gode

rammer for at bygge de nødvendige boliger til ældre og handicappede i en

ordentlig kvalitet til en pris, der hverken mere eller mindre svarer hertil.

Socialistisk Folkeparti vil på den baggrund støtte lovforslaget.

Et

mindretal

i

udvalget (EL) vil ved 3. behandling af lovforslaget stemme hverken for eller

imod lovforslaget.

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at Enhedslisten

finder, at lovgivningsarbejdet bliver uigennemskueligt og besværliggjort ved,

at indholdsmæssigt yderst forskellige lovforslag bundtes sammen i ét forslag.

Det er en parlamentarisk uskik.

Lovforslaget om et maksimumbeløb er ikke udelukkende negativt for

Enhedslisten, men den formålsløse modvilje mod at forhandle med de berørte

parter, som ressortministeren igen har udvist, får Enhedslisten til at

undlade

at stemme for forslaget.

Der mangler en konkret stillingtagen til de fastlagte

maksimumbeløb fra de boligselskaber, der dagligt har med problemstillingen at

gøre.

Det er nødvendigt med samarbejde og dialog for at opnå et

realistisk, fleksibelt niveau, som alle parter kan administrere og bygge gode

boliger for.

Det er ærgerligt, at Enhedslisten må undlade at stemme for

fortsættelse af ordningen med den lavere kommunale grundkapital. Det er

Enhedslistens forslag, og vi ville gerne have støttet forlængelsen med vores

stemme.

Også boliger til handicappede og demente har Enhedslistens

tilslutning.

Til gengæld er der alvorlige forbehold over for forslaget om

påbud til almene boligorganisationer. Det er vigtigt, at råderummet for

beboerdemokratiet fastholdes. Ligeså vigtigt er det, at retssikkerheden

bevares

for alle parter, samtidig med at der slås hårdt ned på uregelmæssigheder og

ulovligheder.

Det er en magtfuld katedermetode, som Enhedslisten ikke mener

hører hjemme i et oplyst demokrati. Det er yderst uklædeligt.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Inge-Lene Ebdrup (V)

Rikke Hvilshøj (V)

Ulrik Kragh (V)

nfmd.

Gudrun Laub (V)

Freddie H. Madsen (DF)

Anita Knakkergaard (DF)

Carina Christensen (KF)

Helle Sjelle (KF)

Tove Videbæk (KD)

Jørn Pedersen (S)

Jytte Andersen (S)

Lars Kramer Mikkelsen (S)

Lissa Mathiasen (S)

René Skau Björnsson (S)

fmd.

Morten Homann (SF)

Niels Helveg Petersen (RV)

Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 70

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren

2

Meddelelse om, at der er åbnet for spørgsmål på

lovforslaget

3

Meddelelse om, at ministerens svar på spørgsmål, jf. alm.

del – bilag 15, både vil blive omdelt på alm. del og på forslagsdelen

4

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

5

Spm. 1 om regeringens nærmere begrundelse for ikke at

udvikle et særligt totaløkonomisk styringsredskab og begrundelse herfor, til

økonomi- og erhvervsministeren

6

Fastsættelse af tidsplan for behandling af lovforslaget

7

Kopi BOU: Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelse af

14/10-03 fra De Samvirkende Invalideorganisationer, fra økonomi- og

erhvervsministeren

8

Spm. 2 om ministerens vurdering af omkostningerne ved, at

ældre- og handicapboliger undtages for rammebeløbet for at give bedre

muligheder

for at lave særligt tilpassede boliger, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 3 om revisionsklausul til vurdering af, om de

foreslåede forhøjede rammer er tilstrækkelige til at bygge de nødvendige

tilpassede boliger til ældre- og handicappede, til økonomi- og

erhvervsministeren

9

Spm. 4, om diverse organisationer er blevet taget med på

råd, inden forslaget blev sendt til høring, til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 5 om dispensationsadgang for maksimumbeløbene i

tilfælde af, at byggeprojekter ikke holder sig inden for rammen, til økonomi-

og erhvervsministeren

Spm. 6 om kriterier for, hvornår standard for alment

byggeri er for høj eller for dyr, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 7 om dokumentation for omfang, karakter og

beliggenhed af byggeri, som menes at være af for høj standard og for dyrt i

anskaffelsesudgift, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 8 om anmodning om at holde udvalget løbende

orienteret om udviklingen i anskaffelsesudgifterne, til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 9 om overgangsordningen i lovforslaget, hvor der

inden fremsættelsen er indgået forhåndsaftaler om byggeriet, til økonomi- og

erhvervsministeren

10

Spm. 10 om gennemsnitlig kvadratmeterpris for

ældreboliger, familieboliger og ungdomsboliger for 2001 og 2002 i fem byer,

til økonomi- og erhvervsministeren

11

Spm. 11, om den del af anskaffelsessummen, som

Landsbyggefonden yder ydelsesstøtte til i 2004, reduceres med 130 mio. kr. og

beregningsforudsætninger herfor, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 12 om konsekvenserne for Landsbyggefonden, hvis den

skønnede besparelse ikke holder, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 13 om, på hvilke områder de gældende regler ikke

giver kommunerne tilstrækkeligt grundlag til iværksættelse af undersøgelser

og udstedelse af påbud til efterlevelse af det kommunale tilsyn, til økonomi-

og erhvervsministeren

12

Spm. 14 om fordelingen af de foreslåede maksimumbeløb for

almene familieboliger, til økonomi- og erhvervsministeren

13

Svar på spm. 4, om diverse organisationer er blevet taget

med på råd inden forslaget blev sendt til høring, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 5 om dispensationsadgang for

maksimumbeløbene i tilfælde af, at byggeprojekter ikke holder sig inden for

rammen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 6 om kriterier for, hvornår standard for

alment byggeri er for høj eller for dyr, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 7 om dokumentation for omfang, karakter og

beliggenhed af byggeri, som menes at være af for høj standard og for dyrt i

anskaffelsesudgift, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 8 om anmodning om at holde udvalget løbende

orienteret om udviklingen i anskaffelsesudgifterne, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 9 om overgangsordningen i lovforslaget, hvor

der inden fremsættelsen er indgået forhåndsaftaler om byggeriet, fra økonomi-

og erhvervsministeren

14

Svar på spm. 10 om gennemsnitlig kvadratmeterpris for

ældreboliger, familieboliger og ungdomsboliger for 2001 og 2002 i fem byer,

fra økonomi- og erhvervsministeren

15

Svar på spm. 13 om, på hvilke områder de gældende regler

ikke giver kommunerne tilstrækkeligt grundlag til iværksættelse af

undersøgelser og udstedelse af påbud til efterlevelse af det kommunale

tilsyn, fra økonomi- og erhvervsministeren

16

Svar på spm. 1 om regeringens nærmere begrundelse for

ikke at udvikle et særligt totaløkonomisk styringsredskab og begrundelse

herfor, fra økonomi- og erhvervsministeren

17

Svar på spm. 2 om ministerens vurdering af omkostningerne

ved, at ældre- og handicapboliger undtages for rammebeløbet for at give bedre

muligheder for at lave særligt tilpassede boliger, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 3 om revisionsklausul til vurdering af, om

de foreslåede forhøjede rammer er tilstrækkelige til at bygge de nødvendige

tilpassede boliger til ældre- og handicappede, fra økonomi- og

erhvervsministeren

18

Svar på spm. 14 om fordelingen af de foreslåede

maksimumbeløb for almene familieboliger, fra økonomi- og erhvervsministeren

19

Svar på spm. 11, om den del af anskaffelsessummen, som

Landsbyggefonden yder ydelsesstøtte til i 2004, reduceres med 130 mio. kr. og

beregningsforudsætninger herfor, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 12 om konsekvenserne for Landsbyggefonden,

hvis den skønnede besparelse ikke holder, fra økonomi- og erhvervsministeren

20

Henvendelse af 1/12-03 fra Dansk Blindesamfund

21

Spm. 15 om kommentar til henvendelsen af 1/12-03 fra

Dansk Blindesamfund, til økonomi- og erhvervsministeren

22

1. udkast til betænkning

23

Svar på spm. 15 om kommentar til henvendelsen af 1/12-03

fra Dansk Blindesamfund, fra økonomi- og erhvervsministeren

24

Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse

25

Spm. 16, om ældre- og plejeboliger især vil blive berørt

af et maksimumsbeløb, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 17, om ældre- og plejeboliger har oplevet særlig

prisglidning, eller om udgifter til opførelse heraf er større på grund af

særlige behov, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 18 om forhøjelse/fjernelse af maksimumsbeløbet eller

indførelse af dispensationsadgang for ældre- og plejeboliger, til økonomi- og

erhvervsministeren

26

Svar på spm. 16, om ældre- og plejebolige især vil blive

berørt af et maksimumsbeløb, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 17, om ældre- og plejeboliger har oplevet

særlig prisglidning, eller om udgifter til opførelse heraf er større på grund

af særlige behov, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 18 om forhøjelse/fjernelse af

maksimumsbeløbet eller indførelse af dispensationsadgang for ældre- og

plejeboliger, fra økonomi- og erhvervsministeren

27

2. udkast til betænkning

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til økonomi- og

erhvervsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 2:

Vil ministeren give en vurdering af omkostningerne (eller

mindrebesparelsen) ved, at ældre- og handicapboliger helt undtages for

rammebeløbet for at give bedre muligheder for at lave særligt tilpassede

boliger til de konkrete behov?

Svar:

De foreslåede maksimumgrænser for ældreboliger er henholdsvis

17.500 kr./m

2

i provinsen og 20.000 kr./m

2

i

hovedstadsregionen, dvs. i begge områder 3.000 kr./m² over de tilsvarende

maksimumbeløb

for familieboliger.

Denne forskel afspejler, at ældreboliger

er dyrere end familieboliger. Med et tillæg af denne størrelse vurderes der

således at være givet tilstrækkelig »luft« til, at de indretnings- og

beliggenhedsmæssige hensyn, der generelt er ved etableringen af ældreboliger,

kan tilgodeses.

Ældreboliger, som bebos af handicappede, vil oftest være

plejeboliger. Forskellen imellem ældreboliger og plejeboliger er, at

plejeboliger har tilknyttet et serviceareal. Da servicearealet holdes udenfor

den samlede kvadratmeterpris, er det ikke fundet hensigtsmæssigt at

differentiere imellem ældreboliger og plejeboliger.

Ligesom for familieboliger er der i forhold til de

gennemsnitlige anskaffelsesudgifter for ældreboliger fastsat en »buffer«,

således at der er plads til at tage totaløkonomiske hensyn i byggeriet og til

eventuelt at kunne opfylde særlige indretningsmæssige krav og behov. Jeg ser

derfor ingen grund til at undtage almene ældreboliger fra det bindende

maksimumbeløb.

Hvis ældreboliger bliver undtaget fra maksimumbeløbet, vurderes

det, at den offentlige besparelse i forbindelse med lovforslaget reduceres

med

29 mio. kr. om året i 2004 og 2005 og 27 mio. kr. om året i 2006 og 2007

(2004-prisniveau). Herefter vil den samlede offentlige besparelse blive 16

mio.

kr. om året i 2004 og 2005 og 14 mio. kr. om året i 2006 og 2007.

Spørgsmål 3:

Vil ministeren være indstillet på

at indarbejde en revisionsklasul i loven med henblik på at vurdere, om de

foreslåede forhøjede rammer er tilstrækkelige til i praksis at bygge de

nødvendige tilpassede boliger til ældre og handicappede?

Svar:

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil der som

opfølgning på indførelsen af maksimumbeløbet blive foretaget en evaluering

heraf primo 2005. På baggrund heraf vil maksimumbeløbet blive vurderet i

relation til byggeriet af boliger til ældre og handicappede. Der findes

derfor

efter min opfattelse ikke behov for, at der indarbejdes en

revisionsbestemmelse

i lovforslaget.

Spørgsmål 16

I forlængelse af ministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål

2, jf. L 70 – bilag 17, kan ministeren så bekræfte, at det i praksis

særligt

vil være ældre- og plejeboliger, der vil blive berørt af forslaget om et

maksimumbeløb?

Spørgsmål 17:

Afspejler dette efter ministerens opfattelse, at det særligt er

ældre- og plejeboliger, der har oplevet en unødig prisglidning, eller

afspejler

det, at udgifterne til opførelse af netop disse boligformer er større på

grund

af de særlige behov, målgrupperne har i forhold til bl.a. tilgængelighed?

Spørgsmål 18:

Giver det ministeren anledning til overvejelser om enten et

højere maksimumbeløb, fjernelse af maksimumbeløbet for disse boligtyper eller

indførelsen af en dispensationsadgang eventuelt kun til disse boligtyper?

Svar

Det fremgår af mit svar på spørgsmål 2 (L70 – bilag 17), at den

offentlige besparelse vurderes at blive reduceret med 29 mio. kr. om året i

2004 og 2005 og 27 mio. kr. om året i 2006 og 2007 (2004-prisniveau), hvis

ældreboliger (herunder plejeboliger) undtages fra maksimumbeløbet. Dette

svarer

til ca. 2/3 af den samlede offentlige besparelse ved lovforslaget.

Idet omkring halvdelen af det samlede almene nybyggeri i

2004-2007 forudsættes at blive ældreboligbyggeri, kan jeg bekræfte, at

ældreboliger relativt set vil blive mere berørt af forslaget end familie- og

ungdomsboliger.

Ligesom for familieboliger er maksimumbeløbet for ældreboliger

fastsat som gennemsnitsprisen for ældreboliger med tillæg af en »buffer«, der

muliggør en vis variation i anskaffelsesudgifterne.

I forhold til maksimumbeløbet for familieboliger er

maksimumbeløbet for ældreboliger tillagt et beløb på 3.000 kr. pr. m

2

i både provinsen og hovedstaden. Denne forskel afspejler netop, at

ældreboliger

er dyrere end familieboliger.

Med et tillæg af denne størrelse vurderes der at være givet

tilstrækkelig »luft« til, at de særlige indretnings- og beliggenhedsmæssige

hensyn, der er ved etableringen af ældreboliger, kan tilgodeses. Desuden er

der

som for familieboliger lagt vægt på, at den »buffer«, der lægges oveni

gennemsnitsprisen,

er af en sådan størrelse, at der fortsat kan tages hensyn til byggeriets

totaløkonomi.

Skønnet over reduktionen af den samlede anskaffelsessum for

tilsagn i 2004 er bl.a. beregnet under antagelse af, at den konstaterede

spredning i anskaffelsesudgifterne i 2002 også vil gælde for de forventede

tilsagn til de enkelte boligtyper i 2004.

Den relativt set større besparelse for ældreboliger afspejler

således, at der har været en større spredning i anskaffelsesudgifterne for

denne type boliger. Andelen af meget dyrt ældreboligbyggeri er således større

end for familieboliger. Herved bliver besparelsen som følge af begrænsning af

anskaffelsesudgifter

for ældreboliger større end for familieboliger ved indførelse af et

maksimumbeløb.

Anskaffelsesudgifterne for ældreboliger er ud over den

almindelige inflation steget med 3,8 pct. om året i perioden 1997-2002, mens

familieboligerne er steget med 2,6 pct. For både familie- og ældreboliger er

stigende grundudgifter den primære årsag til de stigende

anskaffelsesudgifter.

Merstigningen for ældreboliger i forhold til familieboliger kan tilskrives

større stigninger i udgifter til såvel grund som håndværkere.

Den markant forskellige stigningstakt i anskaffelsesudgifterne

mellem ældreboliger og familieboliger peger på, at tendensen til utilsigtet

glidning i standarden for ældreboliger er mere udbredt end for

familieboliger.

Det forekommer derfor rimeligt, at ældreboligerne bærer en forholdsvis stor

del

af den samlede besparelse.

På denne baggrund finder jeg derfor ikke, at der er behov for et

højere maksimumbeløb, fjernelse af maksimumbeløbet for disse boligtyper eller

indførelsen af en dispensationsadgang til ældreboliger.

Lignende dokumenter