Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (Maksimumsbeløb, grundkapital samt boliger til handicappede og demente)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Boligudvalget den 9. december 2003
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.
(Maksimumsbeløb, grundkapital samt boliger til handicappede
og demente)
[af
økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. november 2003 og var til 1.
behandling den 20. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 1. oktober 2003 dette
udkast til udvalget, alm. del – bilag 379, folketingsåret 2002-03. Den
27.
oktober og den 6. november 2003 sendte økonomi- og erhvervsministeren de
indkomne
høringssvar til udvalget, jf. alm. del – bilag 30 og 45. Den 12.
november 2003
sendte økonomi- og erhvervsministeren et notat om de indkomne høringssvar
samt
supplerende høringssvar til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
Læs alt
skriftlig henvendelse fra Dansk Blindesamfund.
Økonomi- og erhvervsministeren har kommenteret henvendelsen over
for udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 18 spørgsmål til økonomi- og
erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 5 af
udvalgets spørgsmål og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå er optrykt
som bilag til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
uændret.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget er meget betænkelige
ved at indføre et bindende maksimumsbeløb for almene boliger. Det er udtryk
for
en forældet reguleringstankegang, og der er brug for en deregulering frem for
en yderligere detailregulering af den almene sektor. Genindførelsen af
tidligere tiders rammebeløb, som det bindende maksimumbeløb i virkeligheden
er
udtryk for, nedprioriterer tænkningen i totaløkonomi, hvilket
samfundsøkonomisk
er uhensigtsmæssigt. Endvidere er der i lovforslaget ikke indført muligheder
for dispensation fra rammebeløbet f.eks. i forbindelse med opførelse af
ældreboliger, der i særlig grad er handicapegnede.
Når Socialdemokraterne trods disse væsentlige reservationer
alligevel stemmer for indførelsen af bindende maksimumbeløb, skyldes det, at
Socialdemokraterne ønsker at medvirke ved den evaluering af ordningen, der
skal
finde sted i begyndelsen af 2005.
Samtidig skal det understreges, at Socialdemokraterne fortsat er
af den klare opfattelse, at udmøntningen af den statslige besparelse i
forbindelsen med indførelsen af rammebeløbet er forligsbrud i forhold til
boligaftalen »Flere og bedre boliger« fra oktober 2002. Det fremgår således
klart af lovforslag nr. L 53 (Aktivering af Landsbyggefondens midler) fremsat
i
november 2002 i forbindelse med udmøntningen af boligaftalen, at grundlaget
for
beregning af refusion fra Landsbyggefonden er en anskaffelsessum på 5.408
mio.
kr. i 2004, hvilket kun kan tolkes som et fast, endeligt beløb, jf. også
bekendtgørelse om Landsbyggefondens refusion af statens udgifter til
ydelsesstøtte fra juni 2003.
Socialdemokraterne finder det positivt, at den midlertidige
reduktion af den kommunale grundkapital fra 14 pct. til 7 pct. forlænges til
også at omfatte 2005. Samtidig noterer Socialdemokraterne sig, at den
midlertidige reduktion af grundkapitalen fra 2002 til og med 2004 belaster
Landsbyggefonden og dermed beboerne i den almene sektor med ikke mindre end
4.596 mio. kr., jf. FFL2004. Udmøntninger af Landsbyggefondens midler af
denne
størrelsesorden er uholdbare, fordi konsekvensen er, at der vil være alt for
få
midler tilbage i Landsbyggefonden til at varetage de kommende års store
nødvendige renoveringsopgaver. Dette forstærkes yderligere af forslaget om,
at
de almene boliger udelukkes fra byfornyelse. Resultatet kan blive mange
nødlidende boligområder præget af fysiske og sociale problemer, hvor det
offentlige i sidste ende er nødt til at afholde store udgifter for at rette
områderne op.
Socialdemokraterne advarer derfor kraftigt mod en metode, hvor
der år efter år inddrages flere af Landsbyggefondens midler til finansiering
af
nybyggeri på bekostning af de kommende års renoveringsindsats.
Finansieringen af merudgifterne ved at videreføre en
grundkapital på 7 pct. i 2005 skal ifølge lovforslaget drøftes med partierne
bag boligaftalen »Flere og bedre boliger« fra oktober 2002.
Socialdemokraterne
finder det meget bekymrende med et så isoleret tema for drøftelserne. I
stedet
ønsker Socialdemokraterne, at der anlægges et langsigtet perspektiv, hvor
også
mulighederne for et langsigtet kvalitetsløft af den almene sektor finansieret
af midlerne i Landsbyggefonden inddrages.
Socialistisk
Folkepartis medlem af udvalget hilser forslagets initiativer med hensyn til
boliger til handicappede og demente varmt velkommen. Ligeledes noterer
Socialistisk Folkeparti med tilfredshed, at der er lagt op til at forlænge
nedsættelsen af grundkapitalen for alment byggeri. Det er et krav, bl.a. SF
har
arbejdet for i adskillige år, og som har været årsagen til den eneste
boligpolitiske succes i den nuværende regerings levetid, nemlig et forøget
alment byggeri.
Samtidig
finder Socialistisk Folkeparti det positivt, at det indskærpes, at kommunerne
kan udstede påbud over for de almene boligselskaber, men forudsætter
naturligvis, at det sker i respekt for beboerdemokratiet og alene vil gå imod
dette i de få tilfælde, hvor de beboerdemokratiske beslutninger ikke er i
overensstemmelse med landets love.
Socialistisk
Folkeparti har forståelse for forsøget på at begrænse en prisstigning i det
almene byggeri, der ligger ud over den almindelige prisudvikling. Højere
priser, der er et væsentligt problem i den danske byggebranche og i det
almene
byggeri, viser sig i unødvendigt høje huslejer. Det problem vil Socialistisk
Folkeparti gerne medvirke til at løse.
Det
er Socialistisk Folkepartis opfattelse, at et maksimum for anskaffelsesprisen
kan være et sådant værktøj, men Socialistisk Folkeparti bemærker også, at
totaløkonomien vil være et bedre mål at styre efter, og opfordrer derfor
regeringen og parterne til at udvikle bedre totaløkonomiske
styringsredskaber.
Endelig
er det magtpåliggende for Socialistisk Folkeparti, at et maksimumbeløb ikke
vanskeliggør byggeriet af ældre- og plejeboliger, der tager individuelt
hensyn
til beboernes særlige behov. Derfor har Socialistisk Folkeparti noteret sig,
at
økonomi- og erhvervsministeren har givet tilsagn til at evaluere lovforslaget
specifikt med hensyn til dette problem. Socialistisk Folkeparti agter at
deltage i denne proces med henblik på at sikre en løsning, der skaber gode
rammer for at bygge de nødvendige boliger til ældre og handicappede i en
ordentlig kvalitet til en pris, der hverken mere eller mindre svarer hertil.
Socialistisk Folkeparti vil på den baggrund støtte lovforslaget.
Et
mindretal
i
udvalget (EL) vil ved 3. behandling af lovforslaget stemme hverken for eller
imod lovforslaget.
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at Enhedslisten
finder, at lovgivningsarbejdet bliver uigennemskueligt og besværliggjort ved,
at indholdsmæssigt yderst forskellige lovforslag bundtes sammen i ét forslag.
Det er en parlamentarisk uskik.
Lovforslaget om et maksimumbeløb er ikke udelukkende negativt for
Enhedslisten, men den formålsløse modvilje mod at forhandle med de berørte
parter, som ressortministeren igen har udvist, får Enhedslisten til at
undlade
at stemme for forslaget.
Der mangler en konkret stillingtagen til de fastlagte
maksimumbeløb fra de boligselskaber, der dagligt har med problemstillingen at
gøre.
Det er nødvendigt med samarbejde og dialog for at opnå et
realistisk, fleksibelt niveau, som alle parter kan administrere og bygge gode
boliger for.
Det er ærgerligt, at Enhedslisten må undlade at stemme for
fortsættelse af ordningen med den lavere kommunale grundkapital. Det er
Enhedslistens forslag, og vi ville gerne have støttet forlængelsen med vores
stemme.
Også boliger til handicappede og demente har Enhedslistens
tilslutning.
Til gengæld er der alvorlige forbehold over for forslaget om
påbud til almene boligorganisationer. Det er vigtigt, at råderummet for
beboerdemokratiet fastholdes. Ligeså vigtigt er det, at retssikkerheden
bevares
for alle parter, samtidig med at der slås hårdt ned på uregelmæssigheder og
ulovligheder.
Det er en magtfuld katedermetode, som Enhedslisten ikke mener
hører hjemme i et oplyst demokrati. Det er yderst uklædeligt.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Inge-Lene Ebdrup (V)
Rikke Hvilshøj (V)
Ulrik Kragh (V)
nfmd.
Gudrun Laub (V)
Freddie H. Madsen (DF)
Anita Knakkergaard (DF)
Carina Christensen (KF)
Helle Sjelle (KF)
Tove Videbæk (KD)
Jørn Pedersen (S)
Jytte Andersen (S)
Lars Kramer Mikkelsen (S)
Lissa Mathiasen (S)
René Skau Björnsson (S)
fmd.
Morten Homann (SF)
Niels Helveg Petersen (RV)
Keld Albrechtsen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 70
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren
2
Meddelelse om, at der er åbnet for spørgsmål på
lovforslaget
3
Meddelelse om, at ministerens svar på spørgsmål, jf. alm.
del – bilag 15, både vil blive omdelt på alm. del og på forslagsdelen
4
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
5
Spm. 1 om regeringens nærmere begrundelse for ikke at
udvikle et særligt totaløkonomisk styringsredskab og begrundelse herfor, til
økonomi- og erhvervsministeren
6
Fastsættelse af tidsplan for behandling af lovforslaget
7
Kopi BOU: Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelse af
14/10-03 fra De Samvirkende Invalideorganisationer, fra økonomi- og
erhvervsministeren
8
Spm. 2 om ministerens vurdering af omkostningerne ved, at
ældre- og handicapboliger undtages for rammebeløbet for at give bedre
muligheder
for at lave særligt tilpassede boliger, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 3 om revisionsklausul til vurdering af, om de
foreslåede forhøjede rammer er tilstrækkelige til at bygge de nødvendige
tilpassede boliger til ældre- og handicappede, til økonomi- og
erhvervsministeren
9
Spm. 4, om diverse organisationer er blevet taget med på
råd, inden forslaget blev sendt til høring, til økonomi- og
erhvervsministeren
Spm. 5 om dispensationsadgang for maksimumbeløbene i
tilfælde af, at byggeprojekter ikke holder sig inden for rammen, til økonomi-
og erhvervsministeren
Spm. 6 om kriterier for, hvornår standard for alment
byggeri er for høj eller for dyr, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 7 om dokumentation for omfang, karakter og
beliggenhed af byggeri, som menes at være af for høj standard og for dyrt i
anskaffelsesudgift, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 8 om anmodning om at holde udvalget løbende
orienteret om udviklingen i anskaffelsesudgifterne, til økonomi- og
erhvervsministeren
Spm. 9 om overgangsordningen i lovforslaget, hvor der
inden fremsættelsen er indgået forhåndsaftaler om byggeriet, til økonomi- og
erhvervsministeren
10
Spm. 10 om gennemsnitlig kvadratmeterpris for
ældreboliger, familieboliger og ungdomsboliger for 2001 og 2002 i fem byer,
til økonomi- og erhvervsministeren
11
Spm. 11, om den del af anskaffelsessummen, som
Landsbyggefonden yder ydelsesstøtte til i 2004, reduceres med 130 mio. kr. og
beregningsforudsætninger herfor, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 12 om konsekvenserne for Landsbyggefonden, hvis den
skønnede besparelse ikke holder, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 13 om, på hvilke områder de gældende regler ikke
giver kommunerne tilstrækkeligt grundlag til iværksættelse af undersøgelser
og udstedelse af påbud til efterlevelse af det kommunale tilsyn, til økonomi-
og erhvervsministeren
12
Spm. 14 om fordelingen af de foreslåede maksimumbeløb for
almene familieboliger, til økonomi- og erhvervsministeren
13
Svar på spm. 4, om diverse organisationer er blevet taget
med på råd inden forslaget blev sendt til høring, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Svar på spm. 5 om dispensationsadgang for
maksimumbeløbene i tilfælde af, at byggeprojekter ikke holder sig inden for
rammen, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 6 om kriterier for, hvornår standard for
alment byggeri er for høj eller for dyr, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 7 om dokumentation for omfang, karakter og
beliggenhed af byggeri, som menes at være af for høj standard og for dyrt i
anskaffelsesudgift, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 8 om anmodning om at holde udvalget løbende
orienteret om udviklingen i anskaffelsesudgifterne, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Svar på spm. 9 om overgangsordningen i lovforslaget, hvor
der inden fremsættelsen er indgået forhåndsaftaler om byggeriet, fra økonomi-
og erhvervsministeren
14
Svar på spm. 10 om gennemsnitlig kvadratmeterpris for
ældreboliger, familieboliger og ungdomsboliger for 2001 og 2002 i fem byer,
fra økonomi- og erhvervsministeren
15
Svar på spm. 13 om, på hvilke områder de gældende regler
ikke giver kommunerne tilstrækkeligt grundlag til iværksættelse af
undersøgelser og udstedelse af påbud til efterlevelse af det kommunale
tilsyn, fra økonomi- og erhvervsministeren
16
Svar på spm. 1 om regeringens nærmere begrundelse for
ikke at udvikle et særligt totaløkonomisk styringsredskab og begrundelse
herfor, fra økonomi- og erhvervsministeren
17
Svar på spm. 2 om ministerens vurdering af omkostningerne
ved, at ældre- og handicapboliger undtages for rammebeløbet for at give bedre
muligheder for at lave særligt tilpassede boliger, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Svar på spm. 3 om revisionsklausul til vurdering af, om
de foreslåede forhøjede rammer er tilstrækkelige til at bygge de nødvendige
tilpassede boliger til ældre- og handicappede, fra økonomi- og
erhvervsministeren
18
Svar på spm. 14 om fordelingen af de foreslåede
maksimumbeløb for almene familieboliger, fra økonomi- og erhvervsministeren
19
Svar på spm. 11, om den del af anskaffelsessummen, som
Landsbyggefonden yder ydelsesstøtte til i 2004, reduceres med 130 mio. kr. og
beregningsforudsætninger herfor, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 12 om konsekvenserne for Landsbyggefonden,
hvis den skønnede besparelse ikke holder, fra økonomi- og erhvervsministeren
20
Henvendelse af 1/12-03 fra Dansk Blindesamfund
21
Spm. 15 om kommentar til henvendelsen af 1/12-03 fra
Dansk Blindesamfund, til økonomi- og erhvervsministeren
22
1. udkast til betænkning
23
Svar på spm. 15 om kommentar til henvendelsen af 1/12-03
fra Dansk Blindesamfund, fra økonomi- og erhvervsministeren
24
Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse
25
Spm. 16, om ældre- og plejeboliger især vil blive berørt
af et maksimumsbeløb, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 17, om ældre- og plejeboliger har oplevet særlig
prisglidning, eller om udgifter til opførelse heraf er større på grund af
særlige behov, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 18 om forhøjelse/fjernelse af maksimumsbeløbet eller
indførelse af dispensationsadgang for ældre- og plejeboliger, til økonomi- og
erhvervsministeren
26
Svar på spm. 16, om ældre- og plejebolige især vil blive
berørt af et maksimumsbeløb, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 17, om ældre- og plejeboliger har oplevet
særlig prisglidning, eller om udgifter til opførelse heraf er større på grund
af særlige behov, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 18 om forhøjelse/fjernelse af
maksimumsbeløbet eller indførelse af dispensationsadgang for ældre- og
plejeboliger, fra økonomi- og erhvervsministeren
27
2. udkast til betænkning
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til økonomi- og
erhvervsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 2:
Vil ministeren give en vurdering af omkostningerne (eller
mindrebesparelsen) ved, at ældre- og handicapboliger helt undtages for
rammebeløbet for at give bedre muligheder for at lave særligt tilpassede
boliger til de konkrete behov?
Svar:
De foreslåede maksimumgrænser for ældreboliger er henholdsvis
17.500 kr./m
2
i provinsen og 20.000 kr./m
2
i
hovedstadsregionen, dvs. i begge områder 3.000 kr./m² over de tilsvarende
maksimumbeløb
for familieboliger.
Denne forskel afspejler, at ældreboliger
er dyrere end familieboliger. Med et tillæg af denne størrelse vurderes der
således at være givet tilstrækkelig »luft« til, at de indretnings- og
beliggenhedsmæssige hensyn, der generelt er ved etableringen af ældreboliger,
kan tilgodeses.
Ældreboliger, som bebos af handicappede, vil oftest være
plejeboliger. Forskellen imellem ældreboliger og plejeboliger er, at
plejeboliger har tilknyttet et serviceareal. Da servicearealet holdes udenfor
den samlede kvadratmeterpris, er det ikke fundet hensigtsmæssigt at
differentiere imellem ældreboliger og plejeboliger.
Ligesom for familieboliger er der i forhold til de
gennemsnitlige anskaffelsesudgifter for ældreboliger fastsat en »buffer«,
således at der er plads til at tage totaløkonomiske hensyn i byggeriet og til
eventuelt at kunne opfylde særlige indretningsmæssige krav og behov. Jeg ser
derfor ingen grund til at undtage almene ældreboliger fra det bindende
maksimumbeløb.
Hvis ældreboliger bliver undtaget fra maksimumbeløbet, vurderes
det, at den offentlige besparelse i forbindelse med lovforslaget reduceres
med
29 mio. kr. om året i 2004 og 2005 og 27 mio. kr. om året i 2006 og 2007
(2004-prisniveau). Herefter vil den samlede offentlige besparelse blive 16
mio.
kr. om året i 2004 og 2005 og 14 mio. kr. om året i 2006 og 2007.
Spørgsmål 3:
Vil ministeren være indstillet på
at indarbejde en revisionsklasul i loven med henblik på at vurdere, om de
foreslåede forhøjede rammer er tilstrækkelige til i praksis at bygge de
nødvendige tilpassede boliger til ældre og handicappede?
Svar:
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil der som
opfølgning på indførelsen af maksimumbeløbet blive foretaget en evaluering
heraf primo 2005. På baggrund heraf vil maksimumbeløbet blive vurderet i
relation til byggeriet af boliger til ældre og handicappede. Der findes
derfor
efter min opfattelse ikke behov for, at der indarbejdes en
revisionsbestemmelse
i lovforslaget.
Spørgsmål 16
I forlængelse af ministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål
2, jf. L 70 – bilag 17, kan ministeren så bekræfte, at det i praksis
særligt
vil være ældre- og plejeboliger, der vil blive berørt af forslaget om et
maksimumbeløb?
Spørgsmål 17:
Afspejler dette efter ministerens opfattelse, at det særligt er
ældre- og plejeboliger, der har oplevet en unødig prisglidning, eller
afspejler
det, at udgifterne til opførelse af netop disse boligformer er større på
grund
af de særlige behov, målgrupperne har i forhold til bl.a. tilgængelighed?
Spørgsmål 18:
Giver det ministeren anledning til overvejelser om enten et
højere maksimumbeløb, fjernelse af maksimumbeløbet for disse boligtyper eller
indførelsen af en dispensationsadgang eventuelt kun til disse boligtyper?
Svar
Det fremgår af mit svar på spørgsmål 2 (L70 – bilag 17), at den
offentlige besparelse vurderes at blive reduceret med 29 mio. kr. om året i
2004 og 2005 og 27 mio. kr. om året i 2006 og 2007 (2004-prisniveau), hvis
ældreboliger (herunder plejeboliger) undtages fra maksimumbeløbet. Dette
svarer
til ca. 2/3 af den samlede offentlige besparelse ved lovforslaget.
Idet omkring halvdelen af det samlede almene nybyggeri i
2004-2007 forudsættes at blive ældreboligbyggeri, kan jeg bekræfte, at
ældreboliger relativt set vil blive mere berørt af forslaget end familie- og
ungdomsboliger.
Ligesom for familieboliger er maksimumbeløbet for ældreboliger
fastsat som gennemsnitsprisen for ældreboliger med tillæg af en »buffer«, der
muliggør en vis variation i anskaffelsesudgifterne.
I forhold til maksimumbeløbet for familieboliger er
maksimumbeløbet for ældreboliger tillagt et beløb på 3.000 kr. pr. m
2
i både provinsen og hovedstaden. Denne forskel afspejler netop, at
ældreboliger
er dyrere end familieboliger.
Med et tillæg af denne størrelse vurderes der at være givet
tilstrækkelig »luft« til, at de særlige indretnings- og beliggenhedsmæssige
hensyn, der er ved etableringen af ældreboliger, kan tilgodeses. Desuden er
der
som for familieboliger lagt vægt på, at den »buffer«, der lægges oveni
gennemsnitsprisen,
er af en sådan størrelse, at der fortsat kan tages hensyn til byggeriets
totaløkonomi.
Skønnet over reduktionen af den samlede anskaffelsessum for
tilsagn i 2004 er bl.a. beregnet under antagelse af, at den konstaterede
spredning i anskaffelsesudgifterne i 2002 også vil gælde for de forventede
tilsagn til de enkelte boligtyper i 2004.
Den relativt set større besparelse for ældreboliger afspejler
således, at der har været en større spredning i anskaffelsesudgifterne for
denne type boliger. Andelen af meget dyrt ældreboligbyggeri er således større
end for familieboliger. Herved bliver besparelsen som følge af begrænsning af
anskaffelsesudgifter
for ældreboliger større end for familieboliger ved indførelse af et
maksimumbeløb.
Anskaffelsesudgifterne for ældreboliger er ud over den
almindelige inflation steget med 3,8 pct. om året i perioden 1997-2002, mens
familieboligerne er steget med 2,6 pct. For både familie- og ældreboliger er
stigende grundudgifter den primære årsag til de stigende
anskaffelsesudgifter.
Merstigningen for ældreboliger i forhold til familieboliger kan tilskrives
større stigninger i udgifter til såvel grund som håndværkere.
Den markant forskellige stigningstakt i anskaffelsesudgifterne
mellem ældreboliger og familieboliger peger på, at tendensen til utilsigtet
glidning i standarden for ældreboliger er mere udbredt end for
familieboliger.
Det forekommer derfor rimeligt, at ældreboligerne bærer en forholdsvis stor
del
af den samlede besparelse.
På denne baggrund finder jeg derfor ikke, at der er behov for et
højere maksimumbeløb, fjernelse af maksimumbeløbet for disse boligtyper eller
indførelsen af en dispensationsadgang til ældreboliger.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (Maksimumsbeløb, grundkapital samt boliger til handicappede og demente) Retsinformation · 19. december 2003
- Skriftlig fremsættelse (12. november 2003) - L 70 Retsinformation · 12. november 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om boliger for ældre og personer med handicap og lov om boligbyggeri (Frit valg af ældreboliger m.v. og bedre vilkår for selvejende ældreboliginstitutioner) Retsinformation · 8. maj 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (Aktivering af Landsbyggefondens midler) Retsinformation · 27. november 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (Aftrapning af den direkte støtte til andelsboliger) Retsinformation · 27. november 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og realkreditloven (Nedsættelse af den kommunale grundkapital) Retsinformation · 11. februar 2002