Forslag til Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. december
2003
Forslag
til
Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og
internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven)
1)
Afsnit I
Indledende bestemmelser
Kapitel 1
Lovens formål
§ 1.
Loven har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand
og
grundvand samt for planlægning inden for de internationale
naturbeskyttelsesområder.
Afsnit II
Vand
Kapitel 2
Vanddistrikter og vanddistriktsmyndigheder
§ 2.
Danmark er opdelt i 13 vanddistrikter. Vanddistrikternes afgrænsning fremgår
af
bilag 1 til loven.
Stk. 2.
De
grænseoverskridende vandløbsoplande er udpeget som et internationalt
vanddistrikt. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om det
internationale vanddistrikt, herunder regler om fravigelse af lovens
bestemmelser.
Læs alt
Stk. 3.
For hvert
vanddistrikt er der udpeget en vanddistriktsmyndighed.
Vanddistriktsmyndigheden
fremgår af bilag 1 til loven.
Stk. 4.
Ministeren
kan ændre bilag 1 til loven.
Kapitel 3
Vandplan
§ 3.
For
hvert vanddistrikt skal der foreligge en vandplan. Vandplanen skal omfatte en
periode på 6 år.
Stk. 2.
Statslige
myndigheder, amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd og kommunalbestyrelser er
ved
udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og skal
herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet.
Stk. 3.
Vandplanen
kan ændres i planperioden efter reglerne i §§ 28-34. Hvis ændringen
vedrører indsatsprogrammet, kan fristen i § 29, stk. 3, dog
fraviges,
hvis hensynet til miljøbeskyttelsen tilsiger det. En ændring i vandplanen har
retsvirkning som vandplanen, jf. stk. 2.
§ 4.
Vandplanen skal indeholde følgende:
1)
En sammenfatning af
basisanalysen, jf. § 6.
2)
Oplysning om
beliggenhed af de beskyttede områder, jf. § 7.
3)
En udpegning af
områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser
og
områder med begrænsede drikkevandsinteresser.
4)
Kort over oprettede
overvågningsnet, jf. § 22.
5)
Kort, der viser
tilstanden for overfladevand, grundvand og beskyttede områder, jf. § 22.
6)
Miljømål for
overfladevand, grundvand og beskyttede områder, jf. § 10, herunder
oplysninger om og begrundelser for de tilfælde, hvor der er fastsat strengere
miljømål, jf. § 18, og mindre strenge miljømål, jf. §§ 16 og 17,
hvor
overfladevandområder er udpeget som kunstige eller stærkt modificerede, jf.
§ 15, samt hvor den i loven fastsatte tidsfrist er forlænget, jf. § 19.
7)
Indsatsprogrammet,
herunder den økonomiske analyse, der skal udarbejdes i forbindelse hermed,
jf.
§ 25, og en sammenfatning af indsatsprogrammet, herunder angivelse af,
hvordan miljømålene nås gennem programmet.
8)
En redegørelse for de
betingelser, hvorunder omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke med
rimelighed kunne have været forudset, kan påberåbes, jf. § 11,
stk. 2, herunder fastlæggelse af passende indikatorer.
9)
En sammenfatning af
de foranstaltninger, der er truffet med hensyn til oplysning og høring af
offentligheden, hvilke resultater der er opnået, og hvilke ændringer i planen
de har medført.
10)
En liste over amtsråd
i vanddistriktet med angivelse af vanddistriktsmyndigheden.
11)
Oplysning om adgang
til de dokumenter og oplysninger m.v., der er anvendt i forbindelse med
udarbejdelsen af vandplanen.
12)
En oversigt over
supplerende planer for deloplande, sektorer, problemer eller vandtyper samt
en
sammenfatning af deres indhold.
Stk. 2.
Enhver
revision af vandplanen skal herudover indeholde følgende:
1)
En vurdering af de
fremskridt, der er gjort for at opfylde miljømålene, herunder en fremlæggelse
af overvågningsresultaterne for den forudgående planperiode i form af kort,
og
en redegørelse for eventuelle miljømål, der ikke er opfyldt.
2)
En sammenfatning af
eventuelle ændringer foretaget efter offentliggørelsen af den forudgående
vandplan, jf. § 3, stk. 3.
3)
En sammenfatning af
og en redegørelse for eventuelle foranstaltninger, der var planlagt i den
forudgående vandplan, men som ikke blev iværksat.
4)
En oversigt over
virkningerne af de foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes.
Stk. 3.
Miljøministeren skal fastsætte nærmere regler om indholdet og formen af
vandplanen.
Kapitel 4
Forberedelse af vandplanen
§ 5.
For
hvert vanddistrikt skal der forud for hver planperiode udarbejdes følgende:
1)
En basisanalyse, jf.
§ 6.
2)
Et arbejdsprogram for
tilvejebringelse af vandplanen indeholdende en tidsplan og en redegørelse for
høringsprocessen.
3)
En oversigt over de
væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses.
§ 6.
Basisanalysen skal bestå af følgende:
1)
En analyse af
overfladevandets og grundvandets karakteristika.
2)
En vurdering af
menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets og grundvandets
tilstand.
3)
En økonomisk analyse
af vandanvendelsen.
Stk. 2.
Miljøministeren skal fastsætte nærmere regler om indholdet og formen af
basisanalysen.
Kapitel 5
Beskyttede områder
§ 7.
Ved
beskyttede områder forstås
1)
områder udpeget som
drikkevandsforekomster, jf. § 8,
2)
områder udpeget som
skaldyrvande, jf. § 9,
3)
områder udpeget som
badeområder,
4)
næringsstoffølsomme
områder og
5)
relevante
internationale naturbeskyttelsesområder, jf. § 36.
Udpegning af drikkevandsforekomster
§ 8.
Der
skal for hvert vanddistrikt udpeges drikkevandsforekomster.
Stk. 2.
Som
drikkevandsforekomster skal udpeges
1)
forekomster af vand,
der anvendes til indvinding af drikkevand, og som gennemsnitligt frembringer
mere end 10 m
3
om dagen eller leverer vand til mere end 50 personer,
og
2)
de forekomster af
vand, som det er hensigten at anvende hertil.
Stk. 3
. Miljøministeren
kan fastsætte nærmere regler for udpegningen efter stk. 1.
Udpegning af skaldyrvande
§ 9.
Der
skal efter indstilling fra Fødevareministeriet for hvert vanddistrikt udpeges
områder, som kræver beskyttelse eller forbedring for at gøre det muligt for
skaldyr (bløddyr af muslingeklassen og snegleklassen) at leve og vokse deri,
med henblik på at skaldyr, der fiskes i områderne, umiddelbart kan anvendes
til
konsum.
Stk. 2
. Miljøministeren
kan fastsætte nærmere regler for udpegningen efter stk. 1, herunder
regler
om indstillinger fra Fødevareministeriet.
Kapitel 6
Miljømål
§ 10.
Der skal i vandplanen fastsættes miljømål for alle vandforekomster i
vanddistriktet i overensstemmelse med dette kapitel.
Generelle miljømål
§ 11.
Forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og alle
grundvandsforekomster
skal forebygges.
Stk. 2.
Ved enhver
midlertidig forringelse af vandforekomstens tilstand, som skyldes
omstændigheder af naturlig art eller omstændigheder som følge af ulykke, skal
yderligere forringelse af tilstanden forebygges, og den oprindelige tilstand
skal så vidt muligt genetableres.
Stk. 3.
Der må ikke
ske en øget direkte eller indirekte forurening af overfladevand, medmindre
foranstaltninger til gennemførelse af dette vil medføre en øget forurening af
miljøet som helhed. Forøgelse af forureningen af havet uden for
vanddistrikterne
skal så vidt muligt undgås.
§ 12.
Senest
den 22. december 2015 skal alt overfladevand og grundvand have opnået en god
tilstand, jf. dog §§ 15-20.
Stk. 2.
Ved god
tilstand for overfladevand forstås den tilstand, et overfladevandområde har
nået, når det både har god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Ved god
tilstand for grundvand forstås den tilstand, en grundvandsforekomst har nået,
når den både har god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand.
Beskyttede drikkevandsforekomster
§ 13.
For
enhver forekomst af vand udpeget efter § 8 skal det senest den 22.
december 2015, ud over opfyldelse af miljømålet for overfladevand, sikres, at
vandet har en kvalitet, så det efter den anvendte vandbehandlingsordning
opfylder drikkevandskvalitetskravene i henhold til lov om vandforsyning m.v.,
idet der samtidig skal tilstræbes en reduktion af omfanget af rensningen.
Skaldyrvande
§ 14.
For enhver forekomst af vand udpeget som skaldyrvand efter § 9 skal det
senest 6 år efter udpegningen sikres, at vandet har en god kvalitet, som
bidrager til, at skaldyr, der fiskes i området, umiddelbart kan anvendes til
konsum.
Kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder
§ 15.
Et
overfladevandområde kan udpeges som kunstigt eller stærkt modificeret, hvis
de
ændringer af områdets fysiske udformning, som er nødvendige for at opnå god
økologisk tilstand, vil have betydelige negative indvirkninger på
1)
miljøet generelt,
2)
sejlads, herunder
havnefaciliteter, eller rekreative aktiviteter,
3)
aktiviteter, der er
årsag til oplagring af vand,
4)
vandregulering,
beskyttelse mod oversvømmelse eller dræning eller
5)
andre, lige så
vigtige, bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter.
Stk. 2.
Udpegning
efter stk. 1 kan kun ske, hvis de hensyn, der er nævnt i stk. 1,
nr.
1-5, på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssig store
omkostninger ikke med rimelighed kan tilgodeses med andre midler, som
miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning.
Stk. 3.
Udpegningen
efter stk. 1 må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af
miljømålene i andre forekomster af vand inden for vanddistriktet.
Stk. 4.
For områder
udpeget efter stk. 1 skal der senest den 22. december 2015 være opnået
et
godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand.
Mindre strenge miljømål
§ 16.
Der kan for bestemte vandforekomster fastsættes mindre strenge mål end god
overfladevandstilstand og god grundvandstilstand, hvis vandforekomsten er
påvirket af menneskelig aktivitet som fastslået i overensstemmelse med
basisanalysen,
jf. § 6, eller vandforekomstens naturlige betingelser er sådanne, at
opfyldelse af kravet om god tilstand er umulig eller forbundet med
uforholdsmæssig store omkostninger.
Stk. 2.
Fastsættelse af mindre strenge mål kan kun ske, hvis de miljømæssige og
socioøkonomiske behov, der dækkes af sådanne menneskelige aktiviteter, ikke
kan
opfyldes med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning og
ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger.
Stk. 3.
Ved
fastsættelsen af mindre strenge mål skal det i betragtning af de
indvirkninger,
der ikke med rimelighed kunne være undgået på grund af de menneskelige
aktiviteters eller forureningens karakter, for overfladevandområder sikres,
at
der opnås den bedst mulige økologiske og kemiske tilstand, og for
grundvandsforekomster sikres, at god grundvandstilstand fraviges mindst
muligt.
Det skal endvidere sikres, at der ikke sker yderligere forværring af
tilstanden
for den berørte vandforekomst.
Stk. 4.
Fastsættelse
af mindre strenge mål må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af
miljømålene i andre forekomster af vand inden for vanddistriktet.
§ 17.
Nye
ændringer af et overfladevandområdes fysiske udformning eller forandringer i
grundvandsforekomstens niveau kan begrunde, at der fastsættes mindre strenge
mål end god grundvandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det er
relevant,
godt økologisk potentiale, eller kan begrunde manglende forebyggelse af
forringelse af en vandforekomsts tilstand, hvis
1)
den skadelige
indvirkning på vandforekomstens tilstand mindskes mest muligt,
2)
ændringerne eller
forandringerne er begrundet i væsentlige samfundsinteresser eller
nyttevirkningerne for miljøet og samfundet ved opnåelse af miljømålene er
mindre end de nyttevirkninger, der følger af de nye ændringer eller
forandringer, for befolkningens sundhed, opretholdelsen af menneskers
sikkerhed
og en bæredygtig udvikling, og
3)
de hensyn, der
varetages ved de nye ændringer eller forandringer af vandforekomsten, på
grund
af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssig store omkostninger ikke kan
opnås med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning.
Stk. 2.
Nye
bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter kan tillige begrunde manglende
forebyggelse af et overfladevandområdes forringelse til god tilstand, hvis
betingelserne i stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt.
Stk. 3.
Nye
ændringer eller udviklingsaktiviteter som nævnt i stk. 1 og 2 må ikke
vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af miljømålene i andre
vandforekomster inden for vanddistriktet.
Strengere miljømål
§ 18.
Der kan for bestemte vandforekomster fastsættes strengere mål end god
overfladevandstilstand.
Stk. 2.
Fastsættelse af strengere miljømål skal ske på grundlag af en samlet
afvejning
af de samfundsmæssige interesser.
Forlængelse af tidsfrister for opnåelse af miljømål
§ 19.
Vurderes det, at de nødvendige forbedringer i vandforekomstens tilstand ikke
af
de grunde, der er nævnt i stk. 2, kan opnås inden for de fastsatte
frister, kan fristerne forlænges med henblik på en gradvis opfyldelse af
miljømålene.
Stk. 2.
En
forlængelse af fristen kan kun begrundes med, at
1)
der er behov for så
store forbedringer, at de af tekniske årsager kun kan gennemføres i faser,
der
overskrider fristen,
2)
der ville være
uforholdsmæssig store omkostninger forbundet med en færdiggørelse af
forbedringerne inden for fristen, eller
3)
de naturlige forhold
ikke muliggør en forbedring af vandforekomstens tilstand inden for fristen.
Stk. 3.
Der kan
højst ske fristforlængelse i to revisioner af vandplanen, bortset fra de
tilfælde, hvor de naturlige forhold er af en sådan karakter, at målene ikke
kan
opfyldes inden for denne periode.
Stk. 4.
En
forlængelse af fristen må ikke medvirke til, at der sker yderligere
forringelse
af den pågældende vandforekomsts tilstand.
Stk. 5.
En
forlængelse af fristen må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af
miljømålene i andre vandforekomster inden for vanddistriktet.
Andre bestemmelser
§ 20.
Hvis der i medfør af anden lovgivning er fastsat strengere krav til
kvaliteten
af en given vandforekomst, gælder disse krav som miljømål.
Stk. 2.
Hvis der i
medfør af anden lovgivning er fastsat kortere tidsfrister for opnåelse af
miljømål, gælder disse.
§ 21.
Miljøministeren skal fastsætte nærmere regler om miljømål, herunder hvad der
forstås ved god tilstand for overfladevand og grundvand og godt økologisk
potentiale for overfladevand. Ministeren kan fastsætte regler om kvaliteten
af
drikkevandsforekomster, jf. § 13, og skaldyrvande, jf. § 14.
Stk. 2.
Ministeren
kan endvidere fastsætte nærmere regler om
1)
udpegning af områder
i henhold til § 15,
2)
fastsættelse af
mindre strenge miljømål, jf. §§ 16 og 17, eller strengere miljømål, jf.
§ 18, og
3)
forlængelse af
frister, jf. § 19.
Kapitel 7
Overvågning af vandforekomsterne
§ 22.
Miljøministeren og amtsrådet udarbejder programmer for overvågning af
overfladevandets og grundvandets tilstand og for overvågning af beskyttede
områder. Ministeren og amtsrådet udarbejder tillige et sammenhængende og
overordnet overvågningsnet inden for hvert vanddistrikt.
Stk. 2.
Ministeren
og amtsrådet overvåger overfladevandets og grundvandets tilstand og de
beskyttede områder.
Stk. 3.
Ministeren
skal fastsætte nærmere regler for tilvejebringelse, indhold, form og
iværksættelse af programmer, herunder overvågningsnettet, i henhold til
stk. 1 samt regler om opgavefordelingen mellem ministeren og amtsrådene.
Kapitel 8
Indsatsprogram
§ 23.
Der
skal udarbejdes et indsatsprogram for vanddistriktet i overensstemmelse med
reglerne i dette kapitel.
§ 24.
Indsatsprogrammet
skal udarbejdes på baggrund af resultaterne af basisanalysen, jf. § 6,
og
resultaterne af overvågningsprogrammerne, jf. § 22, og skal sikre
opfyldelse af miljømålene inden for de fastsatte tidsfrister.
§ 25.
Indsatsprogrammet skal som minimum indeholde de foranstaltninger, der skal
gennemføres i vanddistriktet, samt retningslinjer for de tilladelser og andre
afgørelser med betydning for beskyttelsen af vand, der kan meddeles, med
henblik på at beskytte, forbedre og restaurere alle vandforekomster og for
kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder med henblik på at
beskytte
og forbedre disse. Indsatsprogrammet skal endvidere indeholde en økonomisk
analyse med henblik på at vurdere den mest omkostningseffektive kombination
af
foranstaltninger.
Stk. 2.
Foranstaltninger, som er indeholdt i et indsatsprogram, skal første gang være
iværksat senest den 22. december 2012. Enhver ny eller ændret foranstaltning
skal være iværksat senest 3 år efter vedtagelsen af den reviderede vandplan.
§ 26.
Miljøministeren skal fastsætte nærmere regler om indholdet af
indsatsprogrammet.
Kapitel 9
Statusrapport
§ 27.
For hvert vanddistrikt skal der udarbejdes en statusrapport om de fremskridt,
der er gjort med gennemførelsen af det planlagte indsatsprogram.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet og formen af
statusrapporten.
Kapitel 10
Regler om tilvejebringelse
§ 28.
Hvert amtsråd udarbejder for sit geografiske område i samarbejde med de
berørte
kommunalbestyrelser og berørte statslige myndigheder for hver planperiode
forslag til:
1)
Basisanalyse, jf.
§ 6.
2)
Udpegning af
drikkevandsforekomster, jf. § 8.
3)
Udpegning af
skaldyrvande, jf. § 9.
4)
Arbejdsprogram for
tilvejebringelse af vandplan, jf. § 5, nr. 2.
5)
Oversigt over de
væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses, jf. § 5, nr.
3.
6)
Vandplan, jf.
§ 4.
7)
Statusrapport, jf.
§ 27.
Stk. 2.
Forslagene
sendes til vanddistriktsmyndigheden.
Stk. 3.
Vanddistriktsmyndigheden tilvejebringer et samlet forslag for vanddistriktet
for hver af de i stk. 1, nr. 1-7, nævnte forslag. Forslagene skal
vedtages
af samtlige amtsråd i vanddistriktet.
Stk. 4.
Når et
forslag til vandplan er godkendt efter stk. 3, sender
vanddistriktsmyndigheden forslaget til de berørte kommunalbestyrelser, som
kan
fremsætte indsigelse mod forslag til prioriteringen af foranstaltninger i det
samlede indsatsprogram. Vanddistriktsmyndigheden fastsætter en frist for
fremsættelse af indsigelser. Hvis en kommunalbestyrelse fremsætter indsigelse
og vanddistriktsmyndigheden på denne baggrund ændrer forslaget, skal det
reviderede forslag vedtages af samtlige amtsråd i vanddistriktet.
Inddragelse af offentligheden
§ 29.
Efter
vedtagelse i henhold til § 28, stk. 3 eller 4, sørger
vanddistriktsmyndigheden for offentlig annoncering af de i § 28,
stk. 1, nr. 2-6, nævnte forslag. Ved annonceringen oplyser
vanddistriktsmyndigheden om fristen efter stk. 3. Forslagene skal være
offentligt tilgængelige.
Stk. 2.
Offentliggørelsen
skal ske inden for følgende tidsfrister:
1)
Forslag til
arbejdsprogram: mindst 3 år inden begyndelsen af hver planperiode.
2)
Forslag til oversigt
over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver: mindst 2 år inden
begyndelsen af hver planperiode.
3)
Forslag til vandplan:
mindst 1 år inden begyndelsen af hver planperiode.
Stk. 3.
Vanddistriktsmyndigheden
fastsætter en frist på mindst 6 måneder for fremsættelse af indsigelser mod
de
i stk. 2 nævnte forslag. For de i § 28, stk. 1, nr. 2 og 3,
nævnte forslag fastsættes en frist på 8 uger.
Stk. 4.
Vanddistriktsmyndigheden
sender forslaget til vandplan til miljøministeren og øvrige statslige og
kommunale myndigheder, hvis interesser berøres. Ministeren kan fastsætte
regler om, at forslaget til vandplan endvidere skal sendes til andre, som
bliver berørt af forslaget.
Stk. 5.
Efter
udløbet af fristen, jf. stk. 3, skal vanddistriktsmyndigheden udarbejde
et
endeligt forslag, som skal vedtages af samtlige amtsråd i vanddistriktet.
Stk. 6.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til annoncering og
offentlig tilgængelighed, jf. stk. 1, herunder at de i § 28,
stk. 1, nr. 2-6, nævnte forslag kan udleveres mod betaling.
§ 30.
Hvis
der i forbindelse med det endelige forslag til vandplan foretages ændringer
af
det offentliggjorte forslag, som på væsentlig måde berører andre myndigheder
eller borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan
vedtagelsen
af vandplanen ikke ske, før de pågældende har haft lejlighed til at udtale
sig.
Vanddistriktsmyndigheden fastsætter en frist herfor. Hvis ændringen er så
omfattende, at der reelt foreligger et nyt forslag til vandplan, skal
proceduren i §§ 28, 29 og 31-34 følges.
Offentliggørelse af endeligt vedtagne dokumenter
§ 31.
Vanddistriktsmyndigheden
sørger for offentlig annoncering af de i henhold til § 29, stk. 5,
endeligt vedtagne dokumenter med de ændringer, der måtte følge af proceduren
efter § 32 eller § 34, stk. 2. Ved annoncering skal der gives
klagevejledning og oplysning om klagefrist. De endeligt vedtagne dokumenter
skal være offentligt tilgængelige. Offentliggørelsen skal ske inden for
følgende tidsfrister:
1)
Basisanalysen: mindst
2 år inden begyndelsen af hver planperiode, dog første gang senest den 22.
december 2004.
2)
Udpegningen af
drikkevandsforekomster: mindst 2 år inden begyndelsen af hver planperiode,
dog
første gang senest den 22. december 2004.
3)
Udpegningen af
skaldyrvande: mindst 2 år inden begyndelsen af hver planperiode.
4)
Arbejdsprogrammet:
mindst 2 år inden begyndelsen af hver planperiode.
5)
Oversigten over de
væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver: mindst 1 år inden begyndelsen af
hver planperiode.
6)
Vandplanen: senest
den 22. december 2009 og derefter hvert 6. år.
7)
Statusrapporten: 2 år
og 6 måneder efter begyndelsen af hver planperiode.
Stk. 2.
Vanddistriktsmyndigheden sender basisanalysen, vandplanen og statusrapporten
til miljøministeren og øvrige statslige og kommunale myndigheder, hvis
interesser berøres.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til annoncering og
offentlig tilgængelighed, jf. stk. 1, herunder at de endeligt vedtagne
dokumenter kan udleveres mod betaling.
Kapitel 11
Indsigelser og afgørelse af tvister
§ 32.
Såfremt der ikke kan opnås enighed blandt samtlige amtsråd i vanddistriktet
om
vanddistriktsmyndighedens forslag til basisanalyse, udpegning af
drikkevandsforekomster og skaldyrvande, arbejdsprogram, oversigt over de
væsentligste vandforvaltningsmæssige opgaver, vandplan eller statusrapport,
jf.
§§ 28 og 29, skal vanddistriktsmyndigheden forelægge uenigheden for
miljøministeren,
som herefter træffer afgørelse.
§ 33.
Såfremt en kommunalbestyrelse fremsætter indsigelse mod et forslag til
vandplan, jf. § 28, stk. 4, og der ikke kan opnås enighed mellem
kommunalbestyrelsen og vanddistriktsmyndigheden, skal
vanddistriktsmyndigheden
forelægge sagen for miljøministeren, som herefter træffer afgørelse.
§ 34.
Miljøministeren kan til varetagelse af statslige interesser eller opfyldelse
af
internationale forpligtelser fremsætte indsigelse mod forslag til vandplan.
Et
forslag til vandplan kan ikke vedtages endeligt, hvis ministeren inden
udløbet
af fristen efter § 29, stk. 3, har fremsat indsigelse over for
vanddistriktsmyndigheden.
Stk. 2.
Hvis der
ikke mellem parterne kan opnås enighed om et forslag, træffer ministeren
endelig afgørelse i sagen.
Kapitel 12
Gebyr for kortlægning
§ 35.
Amtsrådet
fastsætter gebyr til dækning af udgifter til den del af basisanalysen, der
angår kortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser og af
indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg uden for disse til
afgrænsning af, hvilke typer forurening de er følsomme over for, samt til
dækning af udgifter til amtsrådets administration forbundet med opkrævning af
gebyrer.
Stk. 2.
Der kan
opkræves et samlet gebyr til dækning af de udgifter, der er omfattet af
stk. 1 og af § 52 c, stk. 1, i lov om vandforsyning m.v.
Stk. 3.
Reglerne i
§ 52 c, stk. 3-6, i lov om vandforsyning m.v. finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der skal betales rente
ved
manglende eller for sen betaling af gebyrer opkrævet i henhold til denne lov.
Sker betaling ikke rettidigt, skal der fra sidste rettidige indbetalingsdag
for
hver påbegyndt måned betales 1,3 pct. i rente, dog mindst 50 kr.
Afsnit III
Internationale naturbeskyttelsesområder
Kapitel 13
Udpegning og ændring af internationale
naturbeskyttelsesområder
§ 36.
Miljøministeren kan udpege og ændre internationale naturbeskyttelsesområder
på
land og på havet
.
Stk. 2.
Når et
område er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde, er amtsråd,
kommunalbestyrelser, Hovedstadens Udviklingsråd og statslige myndigheder, ved
udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen i øvrigt, forpligtet af
udpegningen.
Stk. 3.
Ministeren
kan fastsætte regler om begrænsning af kompetencen til planlægning efter
reglerne i planloven inden for internationale naturbeskyttelsesområder.
Kapitel 14
Naturplanlægning
§ 37.
Amtsrådet udarbejder en Natura 2000-plan for de internationale
naturbeskyttelsesområder på land og inden for den kystnære del af
vanddistriktet.
Stk. 2.
Stk. 1
omfatter ikke arealer, der er omfattet af skovlovens regler om Natura
2000-skovplaner.
Stk. 3.
Natura
2000-planen udarbejdes efter forudgående drøftelse med berørte statslige
myndigheder.
§ 38.
Miljøministeren udarbejder Natura 2000-plan for de internationale
naturbeskyttelsesområder på havet uden for den kystnære del af
vanddistriktet.
Stk. 2.
Natura
2000-planen udarbejdes efter forudgående drøftelse med andre berørte
statslige
myndigheder.
Natura 2000-planens indhold
§ 39.
Natura 2000-planen skal indeholde:
1)
En basisanalyse, jf.
§ 40.
2)
Mål for
naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder, jf. § 41.
3)
Et indsatsprogram,
jf. § 42.
Stk. 2.
Et
indsatsprogram efter stk. 1, nr. 3, skal ikke omfatte offentligt ejede
arealer, for hvilke der foreligger en plan for forvaltningsindsatsen, der er
i
overensstemmelse med de fastsatte mål for naturtilstanden. Natura 2000-planen
skal ledsages af en beskrivelse af denne forvaltningsindsats.
Basisanalysen
§ 40.
Basisanalysen skal indeholde:
1)
Kortlægning af
habitatnaturtyper og levesteder for arter, som områderne er udpeget for.
2)
Vurdering af tilstand
og foreløbig vurdering af trusler.
3)
Et resumé, som på
kortbilag angiver beliggenheden af de kortlagte arealer og tilstanden.
Fastsættelse af mål for naturtilstanden
§ 41.
Fastsættelse af mål for naturtilstanden på grundlag af basisanalysen skal ske
med henblik på at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus. Efter en
klassificering og afvejning af eventuelt modstridende naturinteresser inden
for
det enkelte internationale naturbeskyttelsesområde fastsættes mål for
området.
Der kan fastsættes forskellige mål for delområder inden for et internationalt
naturbeskyttelsesområde.
Stk. 2.
Miljøministeren skal fastsætte nærmere regler om fastsættelse af mål for
naturtilstanden.
Indsatsprogram
§ 42.
Indsatsprogrammet, der udarbejdes på grundlag af basisanalysen og
foreliggende
overvågningsdata, skal beskrive, hvordan de fastsatte mål opnås.
Stk. 2.
Indsatsprogrammet skal for nærmere afgrænsede lokaliteter, internationale
naturbeskyttelsesområder eller naturtyper og arter indeholde:
1)
Prioritering af
amtets forventede forvaltningsindsats i planperioden.
2)
Angivelse af mål og
forventet effekt for de enkelte aktiviteter.
3)
Forventede metoder og
forvaltningstiltag, amtet vil tage i anvendelse for at forbedre
naturtilstanden
eller fastholde gunstig bevaringsstatus.
Natura 2000-planens tilvejebringelse
§ 43.
Efter amtsrådets vedtagelse af et forslag til Natura 2000-plan sørger
amtsrådet
for offentlig annoncering. Ved annonceringen oplyser amtsrådet om
indsigelsesfristen. Forslaget skal være offentligt tilgængeligt.
Stk. 2.
Offentliggørelsen
skal ske samtidig med offentliggørelsen af forslag til vandplan, jf.
§ 29,
stk. 2, nr. 3.
Stk. 3.
Samtidig
med offentliggørelsen efter stk. 1 sendes forslag til Natura 2000-plan
til
miljøministeren og andre statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser
berøres af forslaget. Ministeren kan fastsætte regler om, at forslaget til
Natura 2000-plan endvidere skal sendes til andre, som bliver berørt af
forslaget.
Stk. 4
. Amtsrådet
fastsætter en frist på mindst 6 måneder for fremsættelse af indsigelser mod
planforslaget.
§ 44.
Miljøministeren kan til varetagelse af statslige interesser eller opfyldelse
af
internationale forpligtelser fremsætte indsigelse mod et forslag til Natura
2000-plan.
Stk. 2.
Et forslag
til Natura 2000-plan kan ikke vedtages endeligt, hvis ministeren inden
udløbet
af fristen efter § 43, stk. 4, har fremsat indsigelse over for
amtsrådet. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed
om
de nødvendige ændringer.
Stk. 3.
Hvis der
ikke mellem parterne kan opnås enighed om et forslag, træffer ministeren
endelig afgørelse i sagen.
§ 45.
Efter udløbet af fristen i § 43, stk. 4, vedtager amtsrådet Natura
2000-planen endeligt.
Stk. 2.
Hvis der i
forbindelse med det endelige forslag til Natura 2000-plan foretages ændringer
af det offentliggjorte forslag, som på væsentlig måde berører andre
myndigheder
eller borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan
vedtagelsen af Natura 2000-planen ikke ske, før de pågældende har haft
lejlighed til at udtale sig. Amtsrådet fastsætter en frist herfor. Hvis
ændringen er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt forslag til Natura
2000-plan, skal procedurerne i §§ 43 og 44 følges.
Stk. 3.
Amtsrådet
sørger for offentlig annoncering af den endeligt vedtagne Natura 2000-plan.
Ved
annonceringen skal der gives klagevejledning og oplysning om klagefrist.
Planen
sendes samtidig til miljøministeren samt til øvrige myndigheder, hvis
interesser berøres. Planen skal være offentligt tilgængelig.
§ 46.
Amtsrådet reviderer Natura 2000-planen hvert 6. år.
Stk. 2.
Der kan
udarbejdes ændringer af indsatsprogrammet i planperioden. Ved udarbejdelse og
vedtagelse af ændringer følges proceduren i §§ 43-45.
Stk. 3.
Ændringer
af indsatsprogrammet har retsvirkning som indsatsprogram, jf. § 48.
§ 47.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for udarbejdelse og
offentliggørelse af Natura 2000-planer, herunder regler om betaling.
Ministeren
kan endvidere fastsætte nærmere regler om planernes indhold.
Stk. 2
. Ministeren kan
fastsætte regler om, at en Natura 2000-plan, jf. § 39, sammen med andre
Natura 2000-planer, tilsvarende planer tilvejebragt efter anden lovgivning,
driftsplaner for offentligt ejede arealer eller lignende kan indgå i en
sammenfattende
plan for et internationalt naturbeskyttelsesområde med henblik på at opfylde
bevaringsmålsætningen for området.
§ 48.
Amtsrådet skal sikre gennemførelse af et vedtaget indsatsprogram.
Stk. 2
. Statslige
myndigheder, amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd og kommunalbestyrelser er
ved
udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af en vedtagen Natura
2000-plan.
Afsnit IV
Afsluttende bestemmelser
Kapitel 15
Administrative bestemmelser
§ 49.
I
Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner varetager kommunalbestyrelsen
de opgaver og beføjelser, som ved loven eller regler fastsat i medfør af
loven
er henlagt til amtsrådet.
§ 50.
Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller
tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er
tillagt
ministeren.
Stk. 2.
Ministeren
kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i
henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke
skal
kunne påklages.
§ 51.
Miljøministeriets, amtsrådets, Hovedstadens Udviklingsråds og
kommunalbestyrelsens personale eller personer med bemyndigelse fra de
pågældende myndigheder har uden retskendelse mod forevisning af legitimation
adgang til enhver ejendom for dels at foretage tekniske forarbejder og
undersøgelser til forberedelse af beslutninger, dels at gennemføre
overvågning
efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.
Stk. 2.
Politiet
yder nødvendig bistand til at opnå den i stk. 1 nævnte adgang.
Stk. 3.
De skader
og ulemper, der forvoldes ved foranstaltningerne efter stk. 1, skal
erstattes. Erstatningsfastsættelser foretages i mangel af mindelig
overenskomst
af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57 og 58 i lov om
offentlige veje. Om sagens behandling af taksationsmyndighederne og om
erstatningens fastsættelse og udbetaling finder bestemmelserne i lov om
offentlige veje §§ 51-56 og 59-67 tilsvarende anvendelse.
§ 52.
Miljøministeren
og amtsrådet kan med henblik på udførelse af overvågningen, jf. § 22,
til
eje eller midlertidig brug ekspropriere rettigheder over fast ejendom.
Stk. 2.
Ved
gennemførelse af en ekspropriation efter stk. 1 finder bestemmelserne i
§§ 45 og 47-49 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse, idet det
dog er amtsrådet, der udfører de opgaver, som er tillagt vejbestyrelsen i
henhold til lov om offentlige veje.
Kapitel 16
Klage og søgsmål
§ 53.
Den endeligt vedtagne vandplan kan påklages til Miljøklagenævnet, for så vidt
angår fastsættelse af miljømål og indsatsprogram. Endvidere kan spørgsmål om
vandplanens tilvejebringelse påklages til Miljøklagenævnet.
Stk. 2.
Miljøklagenævnet afgør selv spørgsmål vedrørende nævnets kompetence.
Stk. 3.
Om
Miljøklagenævnets sammensætning og virke gælder reglerne i
miljøbeskyttelsesloven.
Stk. 4.
Miljøklagenævnet kan tilvejebringe oplysninger og foretage besigtigelse i
overensstemmelse med § 51.
Stk. 5.
Miljøklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
§ 54.
Afgørelser
truffet efter § 45 kan påklages til Naturklagenævnet, for så vidt angår
fastsættelse af mål og indsatsprogram og Natura 2000-planens
tilvejebringelse.
Stk. 2.
Naturklagenævnets
formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at
have
meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål.
Stk. 3.
Naturklagenævnets
afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Fælles bestemmelser om klage
§ 55.
Klageberettiget er følgende:
1)
Miljøministeren.
2)
Enhver, der har en
individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.
3)
Offentlige
myndigheder.
4)
Lokale foreninger og
organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.
5)
Landsdækkende
foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og
miljø.
6)
Landsdækkende
foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige
rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Stk. 2.
Ved klage
efter stk. 1, nr. 5 og 6, kan Miljøklagenævnet og Naturklagenævnet
kræve,
at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse
ved
indsendelse af vedtægter.
§ 56.
Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at planen er
offentligt
bekendtgjort. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag,
forlænges fristen til den følgende hverdag.
Stk. 2.
Klage
indgives til den myndighed, som har offentliggjort afgørelsen. Myndigheden
sender klagen til Miljøklagenævnet, jf. § 53, henholdsvis
Naturklagenævnet, jf. § 54, ledsaget af den påklagede afgørelse og det
materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.
§ 57.
En
klage har ikke opsættende virkning, medmindre Miljøklagenævnet eller
Naturklagenævnet bestemmer andet.
Søgsmål
§ 58.
Søgsmål
til prøvelse af afgørelser om forhold, der er omfattet af denne lov, skal
være
anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentligt bekendtgjort.
Kapitel 17
Ikrafttræden
§ 59.
Loven
træder i kraft den 22. december 2003.
§ 60.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme
for
Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet)
(EF-Tidende
2000 nr. L 327, side 1), Rådets direktiv 79/923/EØF af
30. oktober 1979 om kvalitetskrav til
skaldyrvande (EF-Tidende 1979 nr.
L 281,
side 47 ), Rådets direktiv 79/409/EF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde
fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), samt
dele af Rådets direktiv 92/43/EF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper
samt
vilde dyr og planter (habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7).
Lignende dokumenter
- Betænkning over I. Forslag lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) II. Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse, lov om jordforurening og lov om planlægning (Ændringer som følge af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder) Retsinformation · 20. januar 2004
- Skriftlig fremsættelse (24. februar 2005) - L 92 Retsinformation · 24. februar 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organisering af myndighederne m.v.) Retsinformation · 17. juni 2005
- Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2003) - L 15 og L 16 Retsinformation · 8. oktober 2003
- Bekendtgørelse om ændring af bilag 2 til miljømålsloven om indholdet af vandplanen og om indholdet af indsatsprogrammet m.v. Retsinformation · 30. juni 2016
- Forslag til Lov om vandplanlægning Retsinformation · 21. december 2013