Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven)

2003/1 LSV 15Lovforslag som vedtagetFolketinget11. december 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. december

2003

Forslag

til

Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og

internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven)

1)

Afsnit I

Indledende bestemmelser

Kapitel 1

Lovens formål

§ 1.

Loven har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand

og

grundvand samt for planlægning inden for de internationale

naturbeskyttelsesområder.

Afsnit II

Vand

Kapitel 2

Vanddistrikter og vanddistriktsmyndigheder

§ 2.

Danmark er opdelt i 13 vanddistrikter. Vanddistrikternes afgrænsning fremgår

af

bilag 1 til loven.

Stk. 2.

De

grænseoverskridende vandløbsoplande er udpeget som et internationalt

vanddistrikt. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om det

internationale vanddistrikt, herunder regler om fravigelse af lovens

bestemmelser.

Læs alt

Stk. 3.

For hvert

vanddistrikt er der udpeget en vanddistriktsmyndighed.

Vanddistriktsmyndigheden

fremgår af bilag 1 til loven.

Stk. 4.

Ministeren

kan ændre bilag 1 til loven.

Kapitel 3

Vandplan

§ 3.

For

hvert vanddistrikt skal der foreligge en vandplan. Vandplanen skal omfatte en

periode på 6 år.

Stk. 2.

Statslige

myndigheder, amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd og kommunalbestyrelser er

ved

udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og skal

herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet.

Stk. 3.

Vandplanen

kan ændres i planperioden efter reglerne i §§ 28-34. Hvis ændringen

vedrører indsatsprogrammet, kan fristen i § 29, stk. 3, dog

fraviges,

hvis hensynet til miljøbeskyttelsen tilsiger det. En ændring i vandplanen har

retsvirkning som vandplanen, jf. stk. 2.

§ 4.

Vandplanen skal indeholde følgende:

1)

En sammenfatning af

basisanalysen, jf. § 6.

2)

Oplysning om

beliggenhed af de beskyttede områder, jf. § 7.

3)

En udpegning af

områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser

og

områder med begrænsede drikkevandsinteresser.

4)

Kort over oprettede

overvågningsnet, jf. § 22.

5)

Kort, der viser

tilstanden for overfladevand, grundvand og beskyttede områder, jf. § 22.

6)

Miljømål for

overfladevand, grundvand og beskyttede områder, jf. § 10, herunder

oplysninger om og begrundelser for de tilfælde, hvor der er fastsat strengere

miljømål, jf. § 18, og mindre strenge miljømål, jf. §§ 16 og 17,

hvor

overfladevandområder er udpeget som kunstige eller stærkt modificerede, jf.

§ 15, samt hvor den i loven fastsatte tidsfrist er forlænget, jf. § 19.

7)

Indsatsprogrammet,

herunder den økonomiske analyse, der skal udarbejdes i forbindelse hermed,

jf.

§ 25, og en sammenfatning af indsatsprogrammet, herunder angivelse af,

hvordan miljømålene nås gennem programmet.

8)

En redegørelse for de

betingelser, hvorunder omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke med

rimelighed kunne have været forudset, kan påberåbes, jf. § 11,

stk. 2, herunder fastlæggelse af passende indikatorer.

9)

En sammenfatning af

de foranstaltninger, der er truffet med hensyn til oplysning og høring af

offentligheden, hvilke resultater der er opnået, og hvilke ændringer i planen

de har medført.

10)

En liste over amtsråd

i vanddistriktet med angivelse af vanddistriktsmyndigheden.

11)

Oplysning om adgang

til de dokumenter og oplysninger m.v., der er anvendt i forbindelse med

udarbejdelsen af vandplanen.

12)

En oversigt over

supplerende planer for deloplande, sektorer, problemer eller vandtyper samt

en

sammenfatning af deres indhold.

Stk. 2.

Enhver

revision af vandplanen skal herudover indeholde følgende:

1)

En vurdering af de

fremskridt, der er gjort for at opfylde miljømålene, herunder en fremlæggelse

af overvågningsresultaterne for den forudgående planperiode i form af kort,

og

en redegørelse for eventuelle miljømål, der ikke er opfyldt.

2)

En sammenfatning af

eventuelle ændringer foretaget efter offentliggørelsen af den forudgående

vandplan, jf. § 3, stk. 3.

3)

En sammenfatning af

og en redegørelse for eventuelle foranstaltninger, der var planlagt i den

forudgående vandplan, men som ikke blev iværksat.

4)

En oversigt over

virkningerne af de foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes.

Stk. 3.

Miljøministeren skal fastsætte nærmere regler om indholdet og formen af

vandplanen.

Kapitel 4

Forberedelse af vandplanen

§ 5.

For

hvert vanddistrikt skal der forud for hver planperiode udarbejdes følgende:

1)

En basisanalyse, jf.

§ 6.

2)

Et arbejdsprogram for

tilvejebringelse af vandplanen indeholdende en tidsplan og en redegørelse for

høringsprocessen.

3)

En oversigt over de

væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses.

§ 6.

Basisanalysen skal bestå af følgende:

1)

En analyse af

overfladevandets og grundvandets karakteristika.

2)

En vurdering af

menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets og grundvandets

tilstand.

3)

En økonomisk analyse

af vandanvendelsen.

Stk. 2.

Miljøministeren skal fastsætte nærmere regler om indholdet og formen af

basisanalysen.

Kapitel 5

Beskyttede områder

§ 7.

Ved

beskyttede områder forstås

1)

områder udpeget som

drikkevandsforekomster, jf. § 8,

2)

områder udpeget som

skaldyrvande, jf. § 9,

3)

områder udpeget som

badeområder,

4)

næringsstoffølsomme

områder og

5)

relevante

internationale naturbeskyttelsesområder, jf. § 36.

Udpegning af drikkevandsforekomster

§ 8.

Der

skal for hvert vanddistrikt udpeges drikkevandsforekomster.

Stk. 2.

Som

drikkevandsforekomster skal udpeges

1)

forekomster af vand,

der anvendes til indvinding af drikkevand, og som gennemsnitligt frembringer

mere end 10 m

3

om dagen eller leverer vand til mere end 50 personer,

og

2)

de forekomster af

vand, som det er hensigten at anvende hertil.

Stk. 3

. Miljøministeren

kan fastsætte nærmere regler for udpegningen efter stk. 1.

Udpegning af skaldyrvande

§ 9.

Der

skal efter indstilling fra Fødevareministeriet for hvert vanddistrikt udpeges

områder, som kræver beskyttelse eller forbedring for at gøre det muligt for

skaldyr (bløddyr af muslingeklassen og snegleklassen) at leve og vokse deri,

med henblik på at skaldyr, der fiskes i områderne, umiddelbart kan anvendes

til

konsum.

Stk. 2

. Miljøministeren

kan fastsætte nærmere regler for udpegningen efter stk. 1, herunder

regler

om indstillinger fra Fødevareministeriet.

Kapitel 6

Miljømål

§ 10.

Der skal i vandplanen fastsættes miljømål for alle vandforekomster i

vanddistriktet i overensstemmelse med dette kapitel.

Generelle miljømål

§ 11.

Forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og alle

grundvandsforekomster

skal forebygges.

Stk. 2.

Ved enhver

midlertidig forringelse af vandforekomstens tilstand, som skyldes

omstændigheder af naturlig art eller omstændigheder som følge af ulykke, skal

yderligere forringelse af tilstanden forebygges, og den oprindelige tilstand

skal så vidt muligt genetableres.

Stk. 3.

Der må ikke

ske en øget direkte eller indirekte forurening af overfladevand, medmindre

foranstaltninger til gennemførelse af dette vil medføre en øget forurening af

miljøet som helhed. Forøgelse af forureningen af havet uden for

vanddistrikterne

skal så vidt muligt undgås.

§ 12.

Senest

den 22. december 2015 skal alt overfladevand og grundvand have opnået en god

tilstand, jf. dog §§ 15-20.

Stk. 2.

Ved god

tilstand for overfladevand forstås den tilstand, et overfladevandområde har

nået, når det både har god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Ved god

tilstand for grundvand forstås den tilstand, en grundvandsforekomst har nået,

når den både har god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand.

Beskyttede drikkevandsforekomster

§ 13.

For

enhver forekomst af vand udpeget efter § 8 skal det senest den 22.

december 2015, ud over opfyldelse af miljømålet for overfladevand, sikres, at

vandet har en kvalitet, så det efter den anvendte vandbehandlingsordning

opfylder drikkevandskvalitetskravene i henhold til lov om vandforsyning m.v.,

idet der samtidig skal tilstræbes en reduktion af omfanget af rensningen.

Skaldyrvande

§ 14.

For enhver forekomst af vand udpeget som skaldyrvand efter § 9 skal det

senest 6 år efter udpegningen sikres, at vandet har en god kvalitet, som

bidrager til, at skaldyr, der fiskes i området, umiddelbart kan anvendes til

konsum.

Kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder

§ 15.

Et

overfladevandområde kan udpeges som kunstigt eller stærkt modificeret, hvis

de

ændringer af områdets fysiske udformning, som er nødvendige for at opnå god

økologisk tilstand, vil have betydelige negative indvirkninger på

1)

miljøet generelt,

2)

sejlads, herunder

havnefaciliteter, eller rekreative aktiviteter,

3)

aktiviteter, der er

årsag til oplagring af vand,

4)

vandregulering,

beskyttelse mod oversvømmelse eller dræning eller

5)

andre, lige så

vigtige, bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter.

Stk. 2.

Udpegning

efter stk. 1 kan kun ske, hvis de hensyn, der er nævnt i stk. 1,

nr.

1-5, på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssig store

omkostninger ikke med rimelighed kan tilgodeses med andre midler, som

miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning.

Stk. 3.

Udpegningen

efter stk. 1 må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af

miljømålene i andre forekomster af vand inden for vanddistriktet.

Stk. 4.

For områder

udpeget efter stk. 1 skal der senest den 22. december 2015 være opnået

et

godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand.

Mindre strenge miljømål

§ 16.

Der kan for bestemte vandforekomster fastsættes mindre strenge mål end god

overfladevandstilstand og god grundvandstilstand, hvis vandforekomsten er

påvirket af menneskelig aktivitet som fastslået i overensstemmelse med

basisanalysen,

jf. § 6, eller vandforekomstens naturlige betingelser er sådanne, at

opfyldelse af kravet om god tilstand er umulig eller forbundet med

uforholdsmæssig store omkostninger.

Stk. 2.

Fastsættelse af mindre strenge mål kan kun ske, hvis de miljømæssige og

socioøkonomiske behov, der dækkes af sådanne menneskelige aktiviteter, ikke

kan

opfyldes med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning og

ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger.

Stk. 3.

Ved

fastsættelsen af mindre strenge mål skal det i betragtning af de

indvirkninger,

der ikke med rimelighed kunne være undgået på grund af de menneskelige

aktiviteters eller forureningens karakter, for overfladevandområder sikres,

at

der opnås den bedst mulige økologiske og kemiske tilstand, og for

grundvandsforekomster sikres, at god grundvandstilstand fraviges mindst

muligt.

Det skal endvidere sikres, at der ikke sker yderligere forværring af

tilstanden

for den berørte vandforekomst.

Stk. 4.

Fastsættelse

af mindre strenge mål må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af

miljømålene i andre forekomster af vand inden for vanddistriktet.

§ 17.

Nye

ændringer af et overfladevandområdes fysiske udformning eller forandringer i

grundvandsforekomstens niveau kan begrunde, at der fastsættes mindre strenge

mål end god grundvandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det er

relevant,

godt økologisk potentiale, eller kan begrunde manglende forebyggelse af

forringelse af en vandforekomsts tilstand, hvis

1)

den skadelige

indvirkning på vandforekomstens tilstand mindskes mest muligt,

2)

ændringerne eller

forandringerne er begrundet i væsentlige samfundsinteresser eller

nyttevirkningerne for miljøet og samfundet ved opnåelse af miljømålene er

mindre end de nyttevirkninger, der følger af de nye ændringer eller

forandringer, for befolkningens sundhed, opretholdelsen af menneskers

sikkerhed

og en bæredygtig udvikling, og

3)

de hensyn, der

varetages ved de nye ændringer eller forandringer af vandforekomsten, på

grund

af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssig store omkostninger ikke kan

opnås med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning.

Stk. 2.

Nye

bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter kan tillige begrunde manglende

forebyggelse af et overfladevandområdes forringelse til god tilstand, hvis

betingelserne i stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt.

Stk. 3.

Nye

ændringer eller udviklingsaktiviteter som nævnt i stk. 1 og 2 må ikke

vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af miljømålene i andre

vandforekomster inden for vanddistriktet.

Strengere miljømål

§ 18.

Der kan for bestemte vandforekomster fastsættes strengere mål end god

overfladevandstilstand.

Stk. 2.

Fastsættelse af strengere miljømål skal ske på grundlag af en samlet

afvejning

af de samfundsmæssige interesser.

Forlængelse af tidsfrister for opnåelse af miljømål

§ 19.

Vurderes det, at de nødvendige forbedringer i vandforekomstens tilstand ikke

af

de grunde, der er nævnt i stk. 2, kan opnås inden for de fastsatte

frister, kan fristerne forlænges med henblik på en gradvis opfyldelse af

miljømålene.

Stk. 2.

En

forlængelse af fristen kan kun begrundes med, at

1)

der er behov for så

store forbedringer, at de af tekniske årsager kun kan gennemføres i faser,

der

overskrider fristen,

2)

der ville være

uforholdsmæssig store omkostninger forbundet med en færdiggørelse af

forbedringerne inden for fristen, eller

3)

de naturlige forhold

ikke muliggør en forbedring af vandforekomstens tilstand inden for fristen.

Stk. 3.

Der kan

højst ske fristforlængelse i to revisioner af vandplanen, bortset fra de

tilfælde, hvor de naturlige forhold er af en sådan karakter, at målene ikke

kan

opfyldes inden for denne periode.

Stk. 4.

En

forlængelse af fristen må ikke medvirke til, at der sker yderligere

forringelse

af den pågældende vandforekomsts tilstand.

Stk. 5.

En

forlængelse af fristen må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af

miljømålene i andre vandforekomster inden for vanddistriktet.

Andre bestemmelser

§ 20.

Hvis der i medfør af anden lovgivning er fastsat strengere krav til

kvaliteten

af en given vandforekomst, gælder disse krav som miljømål.

Stk. 2.

Hvis der i

medfør af anden lovgivning er fastsat kortere tidsfrister for opnåelse af

miljømål, gælder disse.

§ 21.

Miljøministeren skal fastsætte nærmere regler om miljømål, herunder hvad der

forstås ved god tilstand for overfladevand og grundvand og godt økologisk

potentiale for overfladevand. Ministeren kan fastsætte regler om kvaliteten

af

drikkevandsforekomster, jf. § 13, og skaldyrvande, jf. § 14.

Stk. 2.

Ministeren

kan endvidere fastsætte nærmere regler om

1)

udpegning af områder

i henhold til § 15,

2)

fastsættelse af

mindre strenge miljømål, jf. §§ 16 og 17, eller strengere miljømål, jf.

§ 18, og

3)

forlængelse af

frister, jf. § 19.

Kapitel 7

Overvågning af vandforekomsterne

§ 22.

Miljøministeren og amtsrådet udarbejder programmer for overvågning af

overfladevandets og grundvandets tilstand og for overvågning af beskyttede

områder. Ministeren og amtsrådet udarbejder tillige et sammenhængende og

overordnet overvågningsnet inden for hvert vanddistrikt.

Stk. 2.

Ministeren

og amtsrådet overvåger overfladevandets og grundvandets tilstand og de

beskyttede områder.

Stk. 3.

Ministeren

skal fastsætte nærmere regler for tilvejebringelse, indhold, form og

iværksættelse af programmer, herunder overvågningsnettet, i henhold til

stk. 1 samt regler om opgavefordelingen mellem ministeren og amtsrådene.

Kapitel 8

Indsatsprogram

§ 23.

Der

skal udarbejdes et indsatsprogram for vanddistriktet i overensstemmelse med

reglerne i dette kapitel.

§ 24.

Indsatsprogrammet

skal udarbejdes på baggrund af resultaterne af basisanalysen, jf. § 6,

og

resultaterne af overvågningsprogrammerne, jf. § 22, og skal sikre

opfyldelse af miljømålene inden for de fastsatte tidsfrister.

§ 25.

Indsatsprogrammet skal som minimum indeholde de foranstaltninger, der skal

gennemføres i vanddistriktet, samt retningslinjer for de tilladelser og andre

afgørelser med betydning for beskyttelsen af vand, der kan meddeles, med

henblik på at beskytte, forbedre og restaurere alle vandforekomster og for

kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder med henblik på at

beskytte

og forbedre disse. Indsatsprogrammet skal endvidere indeholde en økonomisk

analyse med henblik på at vurdere den mest omkostningseffektive kombination

af

foranstaltninger.

Stk. 2.

Foranstaltninger, som er indeholdt i et indsatsprogram, skal første gang være

iværksat senest den 22. december 2012. Enhver ny eller ændret foranstaltning

skal være iværksat senest 3 år efter vedtagelsen af den reviderede vandplan.

§ 26.

Miljøministeren skal fastsætte nærmere regler om indholdet af

indsatsprogrammet.

Kapitel 9

Statusrapport

§ 27.

For hvert vanddistrikt skal der udarbejdes en statusrapport om de fremskridt,

der er gjort med gennemførelsen af det planlagte indsatsprogram.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet og formen af

statusrapporten.

Kapitel 10

Regler om tilvejebringelse

§ 28.

Hvert amtsråd udarbejder for sit geografiske område i samarbejde med de

berørte

kommunalbestyrelser og berørte statslige myndigheder for hver planperiode

forslag til:

1)

Basisanalyse, jf.

§ 6.

2)

Udpegning af

drikkevandsforekomster, jf. § 8.

3)

Udpegning af

skaldyrvande, jf. § 9.

4)

Arbejdsprogram for

tilvejebringelse af vandplan, jf. § 5, nr. 2.

5)

Oversigt over de

væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses, jf. § 5, nr.

3.

6)

Vandplan, jf.

§ 4.

7)

Statusrapport, jf.

§ 27.

Stk. 2.

Forslagene

sendes til vanddistriktsmyndigheden.

Stk. 3.

Vanddistriktsmyndigheden tilvejebringer et samlet forslag for vanddistriktet

for hver af de i stk. 1, nr. 1-7, nævnte forslag. Forslagene skal

vedtages

af samtlige amtsråd i vanddistriktet.

Stk. 4.

Når et

forslag til vandplan er godkendt efter stk. 3, sender

vanddistriktsmyndigheden forslaget til de berørte kommunalbestyrelser, som

kan

fremsætte indsigelse mod forslag til prioriteringen af foranstaltninger i det

samlede indsatsprogram. Vanddistriktsmyndigheden fastsætter en frist for

fremsættelse af indsigelser. Hvis en kommunalbestyrelse fremsætter indsigelse

og vanddistriktsmyndigheden på denne baggrund ændrer forslaget, skal det

reviderede forslag vedtages af samtlige amtsråd i vanddistriktet.

Inddragelse af offentligheden

§ 29.

Efter

vedtagelse i henhold til § 28, stk. 3 eller 4, sørger

vanddistriktsmyndigheden for offentlig annoncering af de i § 28,

stk. 1, nr. 2-6, nævnte forslag. Ved annonceringen oplyser

vanddistriktsmyndigheden om fristen efter stk. 3. Forslagene skal være

offentligt tilgængelige.

Stk. 2.

Offentliggørelsen

skal ske inden for følgende tidsfrister:

1)

Forslag til

arbejdsprogram: mindst 3 år inden begyndelsen af hver planperiode.

2)

Forslag til oversigt

over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver: mindst 2 år inden

begyndelsen af hver planperiode.

3)

Forslag til vandplan:

mindst 1 år inden begyndelsen af hver planperiode.

Stk. 3.

Vanddistriktsmyndigheden

fastsætter en frist på mindst 6 måneder for fremsættelse af indsigelser mod

de

i stk. 2 nævnte forslag. For de i § 28, stk. 1, nr. 2 og 3,

nævnte forslag fastsættes en frist på 8 uger.

Stk. 4.

Vanddistriktsmyndigheden

sender forslaget til vandplan til miljøministeren og øvrige statslige og

kommunale myndigheder, hvis interesser berøres. Ministeren kan fastsætte

regler om, at forslaget til vandplan endvidere skal sendes til andre, som

bliver berørt af forslaget.

Stk. 5.

Efter

udløbet af fristen, jf. stk. 3, skal vanddistriktsmyndigheden udarbejde

et

endeligt forslag, som skal vedtages af samtlige amtsråd i vanddistriktet.

Stk. 6.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til annoncering og

offentlig tilgængelighed, jf. stk. 1, herunder at de i § 28,

stk. 1, nr. 2-6, nævnte forslag kan udleveres mod betaling.

§ 30.

Hvis

der i forbindelse med det endelige forslag til vandplan foretages ændringer

af

det offentliggjorte forslag, som på væsentlig måde berører andre myndigheder

eller borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan

vedtagelsen

af vandplanen ikke ske, før de pågældende har haft lejlighed til at udtale

sig.

Vanddistriktsmyndigheden fastsætter en frist herfor. Hvis ændringen er så

omfattende, at der reelt foreligger et nyt forslag til vandplan, skal

proceduren i §§ 28, 29 og 31-34 følges.

Offentliggørelse af endeligt vedtagne dokumenter

§ 31.

Vanddistriktsmyndigheden

sørger for offentlig annoncering af de i henhold til § 29, stk. 5,

endeligt vedtagne dokumenter med de ændringer, der måtte følge af proceduren

efter § 32 eller § 34, stk. 2. Ved annoncering skal der gives

klagevejledning og oplysning om klagefrist. De endeligt vedtagne dokumenter

skal være offentligt tilgængelige. Offentliggørelsen skal ske inden for

følgende tidsfrister:

1)

Basisanalysen: mindst

2 år inden begyndelsen af hver planperiode, dog første gang senest den 22.

december 2004.

2)

Udpegningen af

drikkevandsforekomster: mindst 2 år inden begyndelsen af hver planperiode,

dog

første gang senest den 22. december 2004.

3)

Udpegningen af

skaldyrvande: mindst 2 år inden begyndelsen af hver planperiode.

4)

Arbejdsprogrammet:

mindst 2 år inden begyndelsen af hver planperiode.

5)

Oversigten over de

væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver: mindst 1 år inden begyndelsen af

hver planperiode.

6)

Vandplanen: senest

den 22. december 2009 og derefter hvert 6. år.

7)

Statusrapporten: 2 år

og 6 måneder efter begyndelsen af hver planperiode.

Stk. 2.

Vanddistriktsmyndigheden sender basisanalysen, vandplanen og statusrapporten

til miljøministeren og øvrige statslige og kommunale myndigheder, hvis

interesser berøres.

Stk. 3.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til annoncering og

offentlig tilgængelighed, jf. stk. 1, herunder at de endeligt vedtagne

dokumenter kan udleveres mod betaling.

Kapitel 11

Indsigelser og afgørelse af tvister

§ 32.

Såfremt der ikke kan opnås enighed blandt samtlige amtsråd i vanddistriktet

om

vanddistriktsmyndighedens forslag til basisanalyse, udpegning af

drikkevandsforekomster og skaldyrvande, arbejdsprogram, oversigt over de

væsentligste vandforvaltningsmæssige opgaver, vandplan eller statusrapport,

jf.

§§ 28 og 29, skal vanddistriktsmyndigheden forelægge uenigheden for

miljøministeren,

som herefter træffer afgørelse.

§ 33.

Såfremt en kommunalbestyrelse fremsætter indsigelse mod et forslag til

vandplan, jf. § 28, stk. 4, og der ikke kan opnås enighed mellem

kommunalbestyrelsen og vanddistriktsmyndigheden, skal

vanddistriktsmyndigheden

forelægge sagen for miljøministeren, som herefter træffer afgørelse.

§ 34.

Miljøministeren kan til varetagelse af statslige interesser eller opfyldelse

af

internationale forpligtelser fremsætte indsigelse mod forslag til vandplan.

Et

forslag til vandplan kan ikke vedtages endeligt, hvis ministeren inden

udløbet

af fristen efter § 29, stk. 3, har fremsat indsigelse over for

vanddistriktsmyndigheden.

Stk. 2.

Hvis der

ikke mellem parterne kan opnås enighed om et forslag, træffer ministeren

endelig afgørelse i sagen.

Kapitel 12

Gebyr for kortlægning

§ 35.

Amtsrådet

fastsætter gebyr til dækning af udgifter til den del af basisanalysen, der

angår kortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser og af

indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg uden for disse til

afgrænsning af, hvilke typer forurening de er følsomme over for, samt til

dækning af udgifter til amtsrådets administration forbundet med opkrævning af

gebyrer.

Stk. 2.

Der kan

opkræves et samlet gebyr til dækning af de udgifter, der er omfattet af

stk. 1 og af § 52 c, stk. 1, i lov om vandforsyning m.v.

Stk. 3.

Reglerne i

§ 52 c, stk. 3-6, i lov om vandforsyning m.v. finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 4.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der skal betales rente

ved

manglende eller for sen betaling af gebyrer opkrævet i henhold til denne lov.

Sker betaling ikke rettidigt, skal der fra sidste rettidige indbetalingsdag

for

hver påbegyndt måned betales 1,3 pct. i rente, dog mindst 50 kr.

Afsnit III

Internationale naturbeskyttelsesområder

Kapitel 13

Udpegning og ændring af internationale

naturbeskyttelsesområder

§ 36.

Miljøministeren kan udpege og ændre internationale naturbeskyttelsesområder

på

land og på havet

.

Stk. 2.

Når et

område er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde, er amtsråd,

kommunalbestyrelser, Hovedstadens Udviklingsråd og statslige myndigheder, ved

udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen i øvrigt, forpligtet af

udpegningen.

Stk. 3.

Ministeren

kan fastsætte regler om begrænsning af kompetencen til planlægning efter

reglerne i planloven inden for internationale naturbeskyttelsesområder.

Kapitel 14

Naturplanlægning

§ 37.

Amtsrådet udarbejder en Natura 2000-plan for de internationale

naturbeskyttelsesområder på land og inden for den kystnære del af

vanddistriktet.

Stk. 2.

Stk. 1

omfatter ikke arealer, der er omfattet af skovlovens regler om Natura

2000-skovplaner.

Stk. 3.

Natura

2000-planen udarbejdes efter forudgående drøftelse med berørte statslige

myndigheder.

§ 38.

Miljøministeren udarbejder Natura 2000-plan for de internationale

naturbeskyttelsesområder på havet uden for den kystnære del af

vanddistriktet.

Stk. 2.

Natura

2000-planen udarbejdes efter forudgående drøftelse med andre berørte

statslige

myndigheder.

Natura 2000-planens indhold

§ 39.

Natura 2000-planen skal indeholde:

1)

En basisanalyse, jf.

§ 40.

2)

Mål for

naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder, jf. § 41.

3)

Et indsatsprogram,

jf. § 42.

Stk. 2.

Et

indsatsprogram efter stk. 1, nr. 3, skal ikke omfatte offentligt ejede

arealer, for hvilke der foreligger en plan for forvaltningsindsatsen, der er

i

overensstemmelse med de fastsatte mål for naturtilstanden. Natura 2000-planen

skal ledsages af en beskrivelse af denne forvaltningsindsats.

Basisanalysen

§ 40.

Basisanalysen skal indeholde:

1)

Kortlægning af

habitatnaturtyper og levesteder for arter, som områderne er udpeget for.

2)

Vurdering af tilstand

og foreløbig vurdering af trusler.

3)

Et resumé, som på

kortbilag angiver beliggenheden af de kortlagte arealer og tilstanden.

Fastsættelse af mål for naturtilstanden

§ 41.

Fastsættelse af mål for naturtilstanden på grundlag af basisanalysen skal ske

med henblik på at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus. Efter en

klassificering og afvejning af eventuelt modstridende naturinteresser inden

for

det enkelte internationale naturbeskyttelsesområde fastsættes mål for

området.

Der kan fastsættes forskellige mål for delområder inden for et internationalt

naturbeskyttelsesområde.

Stk. 2.

Miljøministeren skal fastsætte nærmere regler om fastsættelse af mål for

naturtilstanden.

Indsatsprogram

§ 42.

Indsatsprogrammet, der udarbejdes på grundlag af basisanalysen og

foreliggende

overvågningsdata, skal beskrive, hvordan de fastsatte mål opnås.

Stk. 2.

Indsatsprogrammet skal for nærmere afgrænsede lokaliteter, internationale

naturbeskyttelsesområder eller naturtyper og arter indeholde:

1)

Prioritering af

amtets forventede forvaltningsindsats i planperioden.

2)

Angivelse af mål og

forventet effekt for de enkelte aktiviteter.

3)

Forventede metoder og

forvaltningstiltag, amtet vil tage i anvendelse for at forbedre

naturtilstanden

eller fastholde gunstig bevaringsstatus.

Natura 2000-planens tilvejebringelse

§ 43.

Efter amtsrådets vedtagelse af et forslag til Natura 2000-plan sørger

amtsrådet

for offentlig annoncering. Ved annonceringen oplyser amtsrådet om

indsigelsesfristen. Forslaget skal være offentligt tilgængeligt.

Stk. 2.

Offentliggørelsen

skal ske samtidig med offentliggørelsen af forslag til vandplan, jf.

§ 29,

stk. 2, nr. 3.

Stk. 3.

Samtidig

med offentliggørelsen efter stk. 1 sendes forslag til Natura 2000-plan

til

miljøministeren og andre statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser

berøres af forslaget. Ministeren kan fastsætte regler om, at forslaget til

Natura 2000-plan endvidere skal sendes til andre, som bliver berørt af

forslaget.

Stk. 4

. Amtsrådet

fastsætter en frist på mindst 6 måneder for fremsættelse af indsigelser mod

planforslaget.

§ 44.

Miljøministeren kan til varetagelse af statslige interesser eller opfyldelse

af

internationale forpligtelser fremsætte indsigelse mod et forslag til Natura

2000-plan.

Stk. 2.

Et forslag

til Natura 2000-plan kan ikke vedtages endeligt, hvis ministeren inden

udløbet

af fristen efter § 43, stk. 4, har fremsat indsigelse over for

amtsrådet. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed

om

de nødvendige ændringer.

Stk. 3.

Hvis der

ikke mellem parterne kan opnås enighed om et forslag, træffer ministeren

endelig afgørelse i sagen.

§ 45.

Efter udløbet af fristen i § 43, stk. 4, vedtager amtsrådet Natura

2000-planen endeligt.

Stk. 2.

Hvis der i

forbindelse med det endelige forslag til Natura 2000-plan foretages ændringer

af det offentliggjorte forslag, som på væsentlig måde berører andre

myndigheder

eller borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan

vedtagelsen af Natura 2000-planen ikke ske, før de pågældende har haft

lejlighed til at udtale sig. Amtsrådet fastsætter en frist herfor. Hvis

ændringen er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt forslag til Natura

2000-plan, skal procedurerne i §§ 43 og 44 følges.

Stk. 3.

Amtsrådet

sørger for offentlig annoncering af den endeligt vedtagne Natura 2000-plan.

Ved

annonceringen skal der gives klagevejledning og oplysning om klagefrist.

Planen

sendes samtidig til miljøministeren samt til øvrige myndigheder, hvis

interesser berøres. Planen skal være offentligt tilgængelig.

§ 46.

Amtsrådet reviderer Natura 2000-planen hvert 6. år.

Stk. 2.

Der kan

udarbejdes ændringer af indsatsprogrammet i planperioden. Ved udarbejdelse og

vedtagelse af ændringer følges proceduren i §§ 43-45.

Stk. 3.

Ændringer

af indsatsprogrammet har retsvirkning som indsatsprogram, jf. § 48.

§ 47.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for udarbejdelse og

offentliggørelse af Natura 2000-planer, herunder regler om betaling.

Ministeren

kan endvidere fastsætte nærmere regler om planernes indhold.

Stk. 2

. Ministeren kan

fastsætte regler om, at en Natura 2000-plan, jf. § 39, sammen med andre

Natura 2000-planer, tilsvarende planer tilvejebragt efter anden lovgivning,

driftsplaner for offentligt ejede arealer eller lignende kan indgå i en

sammenfattende

plan for et internationalt naturbeskyttelsesområde med henblik på at opfylde

bevaringsmålsætningen for området.

§ 48.

Amtsrådet skal sikre gennemførelse af et vedtaget indsatsprogram.

Stk. 2

. Statslige

myndigheder, amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd og kommunalbestyrelser er

ved

udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af en vedtagen Natura

2000-plan.

Afsnit IV

Afsluttende bestemmelser

Kapitel 15

Administrative bestemmelser

§ 49.

I

Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner varetager kommunalbestyrelsen

de opgaver og beføjelser, som ved loven eller regler fastsat i medfør af

loven

er henlagt til amtsrådet.

§ 50.

Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller

tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er

tillagt

ministeren.

Stk. 2.

Ministeren

kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i

henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke

skal

kunne påklages.

§ 51.

Miljøministeriets, amtsrådets, Hovedstadens Udviklingsråds og

kommunalbestyrelsens personale eller personer med bemyndigelse fra de

pågældende myndigheder har uden retskendelse mod forevisning af legitimation

adgang til enhver ejendom for dels at foretage tekniske forarbejder og

undersøgelser til forberedelse af beslutninger, dels at gennemføre

overvågning

efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2.

Politiet

yder nødvendig bistand til at opnå den i stk. 1 nævnte adgang.

Stk. 3.

De skader

og ulemper, der forvoldes ved foranstaltningerne efter stk. 1, skal

erstattes. Erstatningsfastsættelser foretages i mangel af mindelig

overenskomst

af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57 og 58 i lov om

offentlige veje. Om sagens behandling af taksationsmyndighederne og om

erstatningens fastsættelse og udbetaling finder bestemmelserne i lov om

offentlige veje §§ 51-56 og 59-67 tilsvarende anvendelse.

§ 52.

Miljøministeren

og amtsrådet kan med henblik på udførelse af overvågningen, jf. § 22,

til

eje eller midlertidig brug ekspropriere rettigheder over fast ejendom.

Stk. 2.

Ved

gennemførelse af en ekspropriation efter stk. 1 finder bestemmelserne i

§§ 45 og 47-49 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse, idet det

dog er amtsrådet, der udfører de opgaver, som er tillagt vejbestyrelsen i

henhold til lov om offentlige veje.

Kapitel 16

Klage og søgsmål

§ 53.

Den endeligt vedtagne vandplan kan påklages til Miljøklagenævnet, for så vidt

angår fastsættelse af miljømål og indsatsprogram. Endvidere kan spørgsmål om

vandplanens tilvejebringelse påklages til Miljøklagenævnet.

Stk. 2.

Miljøklagenævnet afgør selv spørgsmål vedrørende nævnets kompetence.

Stk. 3.

Om

Miljøklagenævnets sammensætning og virke gælder reglerne i

miljøbeskyttelsesloven.

Stk. 4.

Miljøklagenævnet kan tilvejebringe oplysninger og foretage besigtigelse i

overensstemmelse med § 51.

Stk. 5.

Miljøklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed.

§ 54.

Afgørelser

truffet efter § 45 kan påklages til Naturklagenævnet, for så vidt angår

fastsættelse af mål og indsatsprogram og Natura 2000-planens

tilvejebringelse.

Stk. 2.

Naturklagenævnets

formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at

have

meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål.

Stk. 3.

Naturklagenævnets

afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Fælles bestemmelser om klage

§ 55.

Klageberettiget er følgende:

1)

Miljøministeren.

2)

Enhver, der har en

individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

3)

Offentlige

myndigheder.

4)

Lokale foreninger og

organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.

5)

Landsdækkende

foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og

miljø.

6)

Landsdækkende

foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige

rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Stk. 2.

Ved klage

efter stk. 1, nr. 5 og 6, kan Miljøklagenævnet og Naturklagenævnet

kræve,

at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse

ved

indsendelse af vedtægter.

§ 56.

Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at planen er

offentligt

bekendtgjort. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag,

forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 2.

Klage

indgives til den myndighed, som har offentliggjort afgørelsen. Myndigheden

sender klagen til Miljøklagenævnet, jf. § 53, henholdsvis

Naturklagenævnet, jf. § 54, ledsaget af den påklagede afgørelse og det

materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

§ 57.

En

klage har ikke opsættende virkning, medmindre Miljøklagenævnet eller

Naturklagenævnet bestemmer andet.

Søgsmål

§ 58.

Søgsmål

til prøvelse af afgørelser om forhold, der er omfattet af denne lov, skal

være

anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentligt bekendtgjort.

Kapitel 17

Ikrafttræden

§ 59.

Loven

træder i kraft den 22. december 2003.

§ 60.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Officielle noter

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme

for

Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet)

(EF-Tidende

2000 nr. L 327, side 1), Rådets direktiv 79/923/EØF af

30. oktober 1979 om kvalitetskrav til

skaldyrvande (EF-Tidende 1979 nr.

L 281,

side 47 ), Rådets direktiv 79/409/EF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde

fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), samt

dele af Rådets direktiv 92/43/EF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper

samt

vilde dyr og planter (habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7).

Lignende dokumenter