Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om at gøre konfliktrådsordningen permanent og landsdækkende

2003/1 BSF 88Beslutningsforslag som fremsatFolketinget3. december 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 3. december 2003 af

Morten Bødskov (S), Anne Baastrup (SF),

Elisabeth Arnold (RV),

Line Barfod (EL) og Jann Sjursen (KD)

Forslag til folketingsbeslutning

om at gøre konfliktrådsordningen permanent og landsdækkende

Folketinget pålægger regeringen at tage de nødvendige

initiativer med henblik på, at konfliktrådsordningen gøres permanent og

landsdækkende pr. 1. juni 2004.

Bemærkninger til forslaget

Konfliktrådsordningen skal gøres permanent og

landsdækkende

Konfliktrådene har i den gennemførte forsøgsordning vist

deres værdi som et supplement til straffesager. De hidtidige erfaringer og

evalueringen af forsøgsordningen har været positive.

Såvel ofre som gerningsmænd har haft udbytte af

konfliktrådene. Ofrene har således bl.a. udtrykt, at konfliktråd har givet

mulighed for at få bearbejdet angst og vrede samt opnå større tryghed i

hverdagen og for at modtage en undskyldning og oplevelsen af at se

gerningsmanden forstå offerets situation og fortryde. Gerningsmændene har

bl.a.

udtrykt, at konfliktråd har givet mulighed for at give en undskyldning og en

forklaring samt vise, at man fortrød. Såvel ofre som gerningsmænd har sagt,

at

konfliktråd skaber større gensidig forståelse og opklaring af misforståelser

mellem parterne.

Politi og sagsbehandlere har tilkendegivet, at

perspektiverne ved konfliktråd er lovende.

Det foreslås på den baggrund, at konfliktrådsordningen pr.

1. juni 2004 gøres permanent og landsdækkende. Dette vil også falde i tråd

Læs alt

med

EU-rammeafgørelsen om ofres retsstilling i forbindelse med straffesager,

hvorefter medlemsstaterne skal søge at fremme mægling i straffesager, og

Europarådets Ministerkomités rekommandation fra 1999 vedrørende mægling i

straffesager.

Konfliktråd

Konfliktråd har i forsøgsperioden været et supplement til

den sædvanlige retsforfølgning. Det er frivilligt for begge parter, om de vil

mødes i konfliktråd. Formålet med konfliktråd er, at ofre for kriminalitet

kan

få løst op for deres angst, vrede, ærgrelse eller irritation og på den måde

blive tryggere i dagligdagen igen. Et andet formål er at lade gerningsmænd

tage

ansvar for deres handlinger og sætte sig ind i ofrenes situation for på den

måde at modvirke senere kriminalitet. I konfliktrådet benyttes

mediationsmetoden: Parterne mødes ansigt til ansigt og kan få talt ud om det,

der skete, og den betydning, det har haft for dem hver især. Mødet ledes af

en

mægler. I konfliktråd er parternes egen aktive deltagelse afgørende. Mægleren

kommer ikke med forslag til løsninger, men fungerer alene som en slags

procesleder.

Forløbet af forsøgsordningen

Den oprindelige forsøgsordning med mægling i konfliktråd

blev iværksat i 1994. I denne første forsøgsperiode blev der kun gennemført

mægling i et begrænset antal sager.

I 1997 blev det derfor besluttet, at Justitsministeriet

skulle iværksætte et nyt og bredere forsøg med henblik på at tilvejebringe et

mere fyldigt grundlag for at vurdere konfliktrådenes fremtidige rolle i

kriminalitetsbekæmpelsen. Det nye, udvidede forsøg blev iværksat i maj 1998.

Forsøget skulle

afsluttes i juni 2000,

men blev forlænget frem til udgangen af 2002. Forsøget blev gennemført af Det

Kriminalpræventive Råd. Forsøgsordningen omfattede Glostrup, Ringsted og

Roskilde politikredse.

Ifølge en midtvejsrapport fra august 2000 havde de tre

politikredse frem til den 1. juli 2000 vurderet 655 sager med henblik på

eventuel behandling i konfliktråd, og sagens parter havde mødtes ansigt til

ansigt i ca. 150 sager mod 4 sager i den første forsøgsperiode.

Styregruppen for forsøgsordningen vurderede i slutningen af

2002, at konfliktrådsideen langsomt, men sikkert var ved at have vundet

fodfæste i Danmark. Det var styregruppens holdning, at det vil være særdeles

uhensigtsmæssigt at lukke forsøget ned i perioden, indtil der er truffet

endelig beslutning om konfliktrådenes fremtid, bl.a. fordi der nu er ved at

være indarbejdet nogle rutiner omkring konfliktråd i de tre politikredse, som

det vil kræve uforholdsmæssigt store ressourcer at skulle genindføre.

Politimestrene i Glostrup, Roskilde og Ringsted var enige med styregruppen.

Styregruppen indstillede til Justitsministeriet, at konfliktrådsforsøget blev

forlænget midlertidigt, indtil der er truffet endelig afgørelse om

konfliktrådenes fremtid i Danmark, sandsynligvis i 2003. Justitsministeriet

tilsluttede sig indstillingen og forlængede forsøgsperioden frem til den 1.

januar 2004.

Udbredelse af konfliktrådsordningen til hele landet som en

permanent ordning indgik imidlertid ikke i flerårsaftalen for politiet

2004-2006. Justitsministeren har oplyst, at ordningen vil fortsætte indtil

videre i de tre politikredse, som har deltaget i forsøgsordningen.

Evalueringen

Af evalueringen af konfliktråd i februar 2003 fremgår

bl.a., at der er i alt er gennemført 150 mæglinger i konfliktråd (frem til

den

1. september 2002), heraf flest i den største politikreds, Glostrup. Politiet

har forespurgt parterne i 1.432 sager, om de var interesserede i konfliktråd,

og har sendt 357 sager videre til mæglerne. Cirka hver tiende forespørgsel

fra

politiet endte med en mægling.

Hovedkonklusionerne på evalueringen var, at udbyttet

generelt har været stort blandt deltagerne. Såvel gerningsmænd som ofre, der

har deltaget i konfliktråd, udtrykker stort set kun tilfredshed med

deltagelsen. Mere end 8 ud af 10 deltagere vurderer samlet set, at

konfliktrådet har været vellykket eller meget vellykket. Kun ca. 5 pct.

udtrykker, at konfliktrådet har været direkte mislykket.

Ofrenes udbytte har især været knyttet til følgende

forhold:

–

Mulighed for at

udtrykke egen oplevelse af det, der er sket.

–

Bearbejdning af angst

og vrede samt opnåelse af større tryghed i hverdagen.

–

Mulighed for at

modtage en undskyldning og oplevelsen af at se gerningsmanden forstå offerets

situation.

–

Større gensidig

forståelse mellem parterne og opklaring af misforståelser. Dette hænger

sammen

med, at konfliktråd ofte afholdes mellem ofre og gerningsmænd, der kender

hinanden på forhånd og også fremover vil mødes. Derfor kan genopretning være

et

vigtigt udbytte.

Gerningsmændenes udbytte drejer sig særlig om:

–

Mulighed for at give

en undskyldning og en forklaring samt vise, at man fortrød.

–

Større gensidig

forståelse mellem parterne.

–

Nogle tanker om

konsekvenserne af den kriminalitet, man har udøvet.

Sagsbehandlere og politimestre har fremhævet tre felter,

hvor perspektiverne ved konfliktråd anses som lovende:

–

Konfliktråd ses som

et godt tilbud til nogle ofre om at bearbejde den kriminalitet, de har været

udsat for.

–

Der kan være et

kriminalitetsforebyggende sigte med konfliktråd, især over for unge

førstegangskriminelle.

–

Konfliktråd kan

anvendes i sager, hvor politiet i nogle tilfælde ikke har andre redskaber.

Det

gælder f.eks. ved husspektakler og nabostridigheder.

Indstillingen fra styregruppen for forsøg med konfliktråd

Af styregruppen for forsøg med konfliktråds indstilling af

3. april 2003 om permanentgørelse af konfliktråd fremgår, at der i

styregruppen er enighed om, at konfliktrådene har bevist deres værdi som et

supplement til straffesager.

En enig styregruppe indstillede på baggrund af de hidtidige

erfaringer og den positive evaluering, at konfliktrådsordningen bliver gjort

permanent og landsdækkende snarest muligt, eventuelt med en etapevis

udbygning.

Internationale anbefalinger m.v.

I EU-rammeafgørelsen af 15. marts 2001 om ofres

retsstilling i forbindelse med straffesager fremgår det af artikel 10

(mægling

i straffesager), at hver medlemsstat skal søge at fremme mægling i

straffesager

i forbindelse med lovovertrædelser, hvor den anser denne fremgangsmåde for

hensigtsmæssig. Medlemsstaten skal endvidere sikre, at der tages højde for en

eventuel aftale, der måtte blive indgået mellem offeret og gerningsmanden i

forbindelse med en sådan mægling i straffesager.

Europarådets Ministerkomité har i en rekommandation fra

1999 vedrørende mægling i straffesager fastsat en række principper og

anbefalet

regeringerne i medlemsstaterne at tage principperne i anvendelse under

udviklingen af mægling i straffesager.

Norge er kommet væsentlig længere end Danmark med

anvendelsen af konfliktråd og har gennemført en egentlig lovgivning på

området

(konfliktrådsloven). I Norge anvendes mægling i straffesager som et

alternativt

til traditionel strafferetslig behandling af enkelte straffesager.

Anklagemyndigheden er pålagt at vurdere overførelse af egnede sager til

konfliktråd efter nærmere fastsatte kriterier: Skyldsspørgsmålet skal være

afklaret, sagen må ikke have en så alvorlig karakter, at den kan føre til

ubetinget fængsel, og parterne skal give deres samtykke til mægling.

Skriftlig fremsættelse

Morten Bødskov

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om at gøre konfliktrådsordningen permanent og

landsdækkende.

(Beslutningsforslag nr. B 88).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter