Forslag til folketingsbeslutning om at gøre konfliktrådsordningen permanent og landsdækkende
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 3. december 2003 af
Morten Bødskov (S), Anne Baastrup (SF),
Elisabeth Arnold (RV),
Line Barfod (EL) og Jann Sjursen (KD)
Forslag til folketingsbeslutning
om at gøre konfliktrådsordningen permanent og landsdækkende
Folketinget pålægger regeringen at tage de nødvendige
initiativer med henblik på, at konfliktrådsordningen gøres permanent og
landsdækkende pr. 1. juni 2004.
Bemærkninger til forslaget
Konfliktrådsordningen skal gøres permanent og
landsdækkende
Konfliktrådene har i den gennemførte forsøgsordning vist
deres værdi som et supplement til straffesager. De hidtidige erfaringer og
evalueringen af forsøgsordningen har været positive.
Såvel ofre som gerningsmænd har haft udbytte af
konfliktrådene. Ofrene har således bl.a. udtrykt, at konfliktråd har givet
mulighed for at få bearbejdet angst og vrede samt opnå større tryghed i
hverdagen og for at modtage en undskyldning og oplevelsen af at se
gerningsmanden forstå offerets situation og fortryde. Gerningsmændene har
bl.a.
udtrykt, at konfliktråd har givet mulighed for at give en undskyldning og en
forklaring samt vise, at man fortrød. Såvel ofre som gerningsmænd har sagt,
at
konfliktråd skaber større gensidig forståelse og opklaring af misforståelser
mellem parterne.
Politi og sagsbehandlere har tilkendegivet, at
perspektiverne ved konfliktråd er lovende.
Det foreslås på den baggrund, at konfliktrådsordningen pr.
1. juni 2004 gøres permanent og landsdækkende. Dette vil også falde i tråd
Læs alt
med
EU-rammeafgørelsen om ofres retsstilling i forbindelse med straffesager,
hvorefter medlemsstaterne skal søge at fremme mægling i straffesager, og
Europarådets Ministerkomités rekommandation fra 1999 vedrørende mægling i
straffesager.
Konfliktråd
Konfliktråd har i forsøgsperioden været et supplement til
den sædvanlige retsforfølgning. Det er frivilligt for begge parter, om de vil
mødes i konfliktråd. Formålet med konfliktråd er, at ofre for kriminalitet
kan
få løst op for deres angst, vrede, ærgrelse eller irritation og på den måde
blive tryggere i dagligdagen igen. Et andet formål er at lade gerningsmænd
tage
ansvar for deres handlinger og sætte sig ind i ofrenes situation for på den
måde at modvirke senere kriminalitet. I konfliktrådet benyttes
mediationsmetoden: Parterne mødes ansigt til ansigt og kan få talt ud om det,
der skete, og den betydning, det har haft for dem hver især. Mødet ledes af
en
mægler. I konfliktråd er parternes egen aktive deltagelse afgørende. Mægleren
kommer ikke med forslag til løsninger, men fungerer alene som en slags
procesleder.
Forløbet af forsøgsordningen
Den oprindelige forsøgsordning med mægling i konfliktråd
blev iværksat i 1994. I denne første forsøgsperiode blev der kun gennemført
mægling i et begrænset antal sager.
I 1997 blev det derfor besluttet, at Justitsministeriet
skulle iværksætte et nyt og bredere forsøg med henblik på at tilvejebringe et
mere fyldigt grundlag for at vurdere konfliktrådenes fremtidige rolle i
kriminalitetsbekæmpelsen. Det nye, udvidede forsøg blev iværksat i maj 1998.
Forsøget skulle
afsluttes i juni 2000,
men blev forlænget frem til udgangen af 2002. Forsøget blev gennemført af Det
Kriminalpræventive Råd. Forsøgsordningen omfattede Glostrup, Ringsted og
Roskilde politikredse.
Ifølge en midtvejsrapport fra august 2000 havde de tre
politikredse frem til den 1. juli 2000 vurderet 655 sager med henblik på
eventuel behandling i konfliktråd, og sagens parter havde mødtes ansigt til
ansigt i ca. 150 sager mod 4 sager i den første forsøgsperiode.
Styregruppen for forsøgsordningen vurderede i slutningen af
2002, at konfliktrådsideen langsomt, men sikkert var ved at have vundet
fodfæste i Danmark. Det var styregruppens holdning, at det vil være særdeles
uhensigtsmæssigt at lukke forsøget ned i perioden, indtil der er truffet
endelig beslutning om konfliktrådenes fremtid, bl.a. fordi der nu er ved at
være indarbejdet nogle rutiner omkring konfliktråd i de tre politikredse, som
det vil kræve uforholdsmæssigt store ressourcer at skulle genindføre.
Politimestrene i Glostrup, Roskilde og Ringsted var enige med styregruppen.
Styregruppen indstillede til Justitsministeriet, at konfliktrådsforsøget blev
forlænget midlertidigt, indtil der er truffet endelig afgørelse om
konfliktrådenes fremtid i Danmark, sandsynligvis i 2003. Justitsministeriet
tilsluttede sig indstillingen og forlængede forsøgsperioden frem til den 1.
januar 2004.
Udbredelse af konfliktrådsordningen til hele landet som en
permanent ordning indgik imidlertid ikke i flerårsaftalen for politiet
2004-2006. Justitsministeren har oplyst, at ordningen vil fortsætte indtil
videre i de tre politikredse, som har deltaget i forsøgsordningen.
Evalueringen
Af evalueringen af konfliktråd i februar 2003 fremgår
bl.a., at der er i alt er gennemført 150 mæglinger i konfliktråd (frem til
den
1. september 2002), heraf flest i den største politikreds, Glostrup. Politiet
har forespurgt parterne i 1.432 sager, om de var interesserede i konfliktråd,
og har sendt 357 sager videre til mæglerne. Cirka hver tiende forespørgsel
fra
politiet endte med en mægling.
Hovedkonklusionerne på evalueringen var, at udbyttet
generelt har været stort blandt deltagerne. Såvel gerningsmænd som ofre, der
har deltaget i konfliktråd, udtrykker stort set kun tilfredshed med
deltagelsen. Mere end 8 ud af 10 deltagere vurderer samlet set, at
konfliktrådet har været vellykket eller meget vellykket. Kun ca. 5 pct.
udtrykker, at konfliktrådet har været direkte mislykket.
Ofrenes udbytte har især været knyttet til følgende
forhold:
–
Mulighed for at
udtrykke egen oplevelse af det, der er sket.
–
Bearbejdning af angst
og vrede samt opnåelse af større tryghed i hverdagen.
–
Mulighed for at
modtage en undskyldning og oplevelsen af at se gerningsmanden forstå offerets
situation.
–
Større gensidig
forståelse mellem parterne og opklaring af misforståelser. Dette hænger
sammen
med, at konfliktråd ofte afholdes mellem ofre og gerningsmænd, der kender
hinanden på forhånd og også fremover vil mødes. Derfor kan genopretning være
et
vigtigt udbytte.
Gerningsmændenes udbytte drejer sig særlig om:
–
Mulighed for at give
en undskyldning og en forklaring samt vise, at man fortrød.
–
Større gensidig
forståelse mellem parterne.
–
Nogle tanker om
konsekvenserne af den kriminalitet, man har udøvet.
Sagsbehandlere og politimestre har fremhævet tre felter,
hvor perspektiverne ved konfliktråd anses som lovende:
–
Konfliktråd ses som
et godt tilbud til nogle ofre om at bearbejde den kriminalitet, de har været
udsat for.
–
Der kan være et
kriminalitetsforebyggende sigte med konfliktråd, især over for unge
førstegangskriminelle.
–
Konfliktråd kan
anvendes i sager, hvor politiet i nogle tilfælde ikke har andre redskaber.
Det
gælder f.eks. ved husspektakler og nabostridigheder.
Indstillingen fra styregruppen for forsøg med konfliktråd
Af styregruppen for forsøg med konfliktråds indstilling af
3. april 2003 om permanentgørelse af konfliktråd fremgår, at der i
styregruppen er enighed om, at konfliktrådene har bevist deres værdi som et
supplement til straffesager.
En enig styregruppe indstillede på baggrund af de hidtidige
erfaringer og den positive evaluering, at konfliktrådsordningen bliver gjort
permanent og landsdækkende snarest muligt, eventuelt med en etapevis
udbygning.
Internationale anbefalinger m.v.
I EU-rammeafgørelsen af 15. marts 2001 om ofres
retsstilling i forbindelse med straffesager fremgår det af artikel 10
(mægling
i straffesager), at hver medlemsstat skal søge at fremme mægling i
straffesager
i forbindelse med lovovertrædelser, hvor den anser denne fremgangsmåde for
hensigtsmæssig. Medlemsstaten skal endvidere sikre, at der tages højde for en
eventuel aftale, der måtte blive indgået mellem offeret og gerningsmanden i
forbindelse med en sådan mægling i straffesager.
Europarådets Ministerkomité har i en rekommandation fra
1999 vedrørende mægling i straffesager fastsat en række principper og
anbefalet
regeringerne i medlemsstaterne at tage principperne i anvendelse under
udviklingen af mægling i straffesager.
Norge er kommet væsentlig længere end Danmark med
anvendelsen af konfliktråd og har gennemført en egentlig lovgivning på
området
(konfliktrådsloven). I Norge anvendes mægling i straffesager som et
alternativt
til traditionel strafferetslig behandling af enkelte straffesager.
Anklagemyndigheden er pålagt at vurdere overførelse af egnede sager til
konfliktråd efter nærmere fastsatte kriterier: Skyldsspørgsmålet skal være
afklaret, sagen må ikke have en så alvorlig karakter, at den kan føre til
ubetinget fængsel, og parterne skal give deres samtykke til mægling.
Skriftlig fremsættelse
Morten Bødskov
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om at gøre konfliktrådsordningen permanent og
landsdækkende.
(Beslutningsforslag nr. B 88).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om konfliktråd i anledning af en strafbar handling Retsinformation · 27. februar 2009
- Betænkning over Forslag til lov om konfliktråd i anledning af en strafbar handling Retsinformation · 24. september 2009
- Skriftlig fremsættelse (26. februar 2009) - L 158 Retsinformation · 27. februar 2009
- Tilføjelse til betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af voldtægtsofres retsstilling før og under retssagen Retsinformation · 21. juni 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af voldtægtsofres retsstilling før og under retssagen Retsinformation · 17. maj 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af den kriminelle lavalder til 12 år, om indførelse af kriminalretspleje og ungdomsdomstole for unge i alderen 12-18 år samt om yderligere anvendelse af samfundstjeneste Retsinformation · 24. juni 2005