Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

2003/1 BTL 7Betænkning over lovforslagFolketinget17. december 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 27. november 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om

investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive

investeringsordninger m.v.

[af

økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 9 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2003 og var til 1.

behandling den 23. oktober 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 4. september 2003 dette

udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2002-03) alm. del – bilag 596.

Den 15.

oktober 2003 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar

samt

et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Læs alt

Investeringsforeningen Nielsen Global Value og

InvesteringsForeningsRådet.

Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret

de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og

InvesteringsForeningsRådet mundtligt over for udvalget redegjort for deres

holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 25 spørgsmål til økonomi- og

erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret

skriftligt

med undtagelse af spørgsmål nr. 25. Dette spørgsmål forventes besvaret af

økonomi- og erhvervsministeren inden 2. behandling af lovforslaget. 5 af

udvalgets spørgsmål og økonomi- og erhvervsministerens besvarelse heraf er

optrykt som bilag til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet bemærker, at med de stillede ændringsforslag

og skærpelsen af værnsreglerne kan Socialdemokratiet tilslutte sig

lovforslaget.

Et

mindretal

i

udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod det

under nr. 1 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for

eller

imod de under nr. 2-5 og 7-9 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil

stemme

for det under nr. 6 stillede ændringsforslag.

Enhedslisten

er modstander af forslaget om at fjerne forbuddet imod, at depotselskaber kan

eje en investeringsforenings administrationsselskab, idet det entydigt vil

styrke de banker, der ofte ejer depoterne på bekostning af de småaktionærer,

der benytter depoterne. Ganske vist er der allerede i dag en stærk binding

mellem et investeringsselskab og dets depotselskab. Der er ofte tale om et

navnefællesskab, og generelt står depotselskabet også for

investeringsrådgivning af foreningen, handel med foreningens værdipapirer,

markedsføring og salg af beviser. Dette forbud garanterer altså ikke i sig

selv

en effektiv og gennemsigtig forvaltning. Det nuværende forbud imod, at

administrationsselskabet

ejes af foreningens depotselskab, er dog et værn til fordel for investorerne

og

forbrugerne. Der er en indlysende risiko for interessekonflikter, når en

bank,

der har til formål at tjene penge på en investeringsforening, samtidig

forpligtes til at varetage hensynet til investorernes og forbrugernes

interesser. Dels vil depotbanken have en væsentlig økonomisk interesse i

beslutningen

om, hvorvidt og hvornår der handles, når banken faktisk tjener på handelen.

Dels vil banken, i takt med, at formuen forøges og den dermed tjener mere på

foreningen, have et stærkt incitament til at sælge flere af dens egne beviser

til bankkunder, hvor banken jo er forpligtet til alene at rådgive forbrugerne

i

forbrugernes interesse.

Efter

Enhedslistens opfattelse bør hensynet til investorerne eller forbrugerne veje

væsentlig tungere end hensynet til et effektivt kapitalmarked, hvorfor

Enhedslisten

er imod lovforslaget.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

økonomi- og

erhvervsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af SF og EL):

Til § 26

1)

Stk.

3

affattes således:

»Stk. 3.

Uanset

bestemmelsen i stk. 2 kan et mindretal af medlemmerne af bestyrelsen for en

investeringsforening

eller en specialforening være medlem af bestyrelsen for det

investeringsforvaltningsselskab,

som varetager administrationen af den pågældende forening. Ingen af de

pågældende medlemmer af bestyrelsen må være formand for

investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse.«

[Bestyrelsessammenfald i foreninger og

investeringsforvaltningsselskaber]

2)

Stk.

5

affattes således:

»Stk. 5.

En

medarbejder fra investeringsforvaltningsselskabet, der er valgt efter

aktieselskabslovens bestemmelser om koncernrepræsentation, kan uanset

bestemmelsen i stk. 2 være medlem af bestyrelsen for en investeringsforening

eller specialforening, såfremt den pågældende forening alene eller sammen med

andre investeringsforeninger, specialforeninger eller godkendte

fåmandsforeninger

ejer det pågældende investeringsforvaltningsselskab.«

[Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i foreninger]

Til § 90

3)

I

stk. 3

ændres »5 pct.« til: »20 pct.«

[Ændring af placeringsgrænse]

Til § 108

4)

I

stk. 2

ændres »50 pct.« til: »75 pct.«

[Ændring af placeringsgrænse]

Til § 112

5)

I

stk. 1, nr. 4,

ændres »have indsigt i« til: »være i besiddelse af

fyldestgørende erfaring med«.

[Ændringen er en præcisering]

Af

økonomi- og

erhvervsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 113

6)

»§§ 3, 8, 31 og 32« ændres til: »§§

3, 8, 30-32 og 39-42«.

[Redaktionel ændring]

Af

økonomi- og

erhvervsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af SF og EL):

Til § 115

7)

I

stk. 4

ændres »en brochure« til: »et udbudsdokument«.

[Ændringen er en præcisering]

Til § 137

8)

Stk.

1

affattes således:

»Udenlandske investeringsinstitutter, der ved lovens

ikrafttræden markedsførte andele direkte eller indirekte som nævnt i § 11,

stk.

1, og § 16, stk. 1, uden markedsføringstilladelse efter § 71 i lov om

investeringsforeninger og specialforeninger, kan fortsætte markedsføringen af

disse andele som hidtil, såfremt investeringsinstitutterne og de andele, der

er

blevet markedsført, anmeldes til Finanstilsynet inden den 1. juni 2004.«

[Overgangsbestemmelse]

Ny paragraf

9)

Efter § 139 indsættes som ny

paragraf:

»§ 01.

Investeringsrådgivere, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden fungerer

som

investeringsrådgivere for en eller flere investeringsforeninger eller

specialforeninger, og som ikke har tilladelse til eller er registreret med

henblik på forvaltning af aktiver og ikke er underlagt tilsyn, skal inden den

1. juni 2004 enten afslutte aftaleforholdet med foreningen eller have

indgivet

ansøgning om godkendelse med henblik på forvaltning af aktiver.«

[Overgangsbestemmelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med henblik på at imødekomme et ønske om, at en forening og et

investeringsforvaltningsselskab, som ikke er foreningsejet, kan have et

større

personsammenfald i bestyrelserne, foreslås, at et mindretal af bestyrelsen

for

en forening også kan være medlemmer af bestyrelsen for det

investeringsforvaltningsselskab,

som varetager administrationen for den pågældende forening.

Til nr. 2

Der er tale om en præcisering.

Til nr. 3

Med henblik på at give en afdeling større muligheder for at

investere i andre afdelinger under den samme forening foreslås, at grænsen på

5

pct. ændres til 20 pct. Herved bliver det den samme grænse, der kommer til at

gælde for en afdelings investering i andre afdelinger, uanset om de hører

under

samme forening eller ej.

Til nr. 4

Med henblik på at give en investeringsinstitutforening større

frihed til at investere i andre foreninger, foreslås, at grænsen på 50 pct.

ændres til 75 pct.

Til nr. 5

Der er tale om redaktionel ændring. Formuleringen svarer til

formuleringen i § 7, stk. 1, nr. 3.

Til nr. 6

Det præciseres, at fåmandsforeninger også skal overholde

bestemmelsen i § 30 om pligten til at meddele Finanstilsynet oplysninger om

forhold, der er af afgørende betydning for foreningens fortsatte drift, samt

bestemmelserne i §§ 39-42 om adgangen til at delegere opgaver. Hermed

tydeliggøres,

at fåmandsforeninger på lige fod med andre foreninger er omfattet af disse

regler.

Til nr. 7

Der tale om en præcisering. Ordet »udbudsdokument« anvendes

andre steder i den finansielle lovgivning.

Til nr. 8

Ændringsforslaget skal sikre, at udenlandske

investeringsinstitutter, der i dag markedsføres lovligt her i landet uden

markedsføringstilladelse efter § 71 i lov om investeringsforeninger og

specialforeninger, fortsat kan markedsføres, når loven træder i kraft. Det

vil

også medføre, at fondsmæglerselskaber og pengeinstitutter, der lovligt

formidler andele i sådanne investeringsinstitutter, fortsat kan gøre det,

selv

om de pågældende investeringsinstitutter ikke er godkendt af Finanstilsynet.

Investeringsinstitutterne

skal anmelde sig til Finanstilsynet inden den 1. juni 2004.

Investeringsinstitutter,

der markedsfører deres andele gennem forsikringer, der er tilknyttet

investeringsfonde (unit link), vil også være omfattet af

overgangsbestemmelsen.

Til nr. 9

Der foreslås en overgangsordning for investeringsrådgivere.

Lovforslagets § 40 fastsætter, at opgaver vedrørende

investeringsforvaltningen

kun må delegeres til virksomheder, der har tilladelse til eller er

registreret

med henblik på forvaltning af aktiver, og som er underlagt tilsyn.

Med overgangsbestemmelsen får virksomheder og personer, som ved

lovens ikrafttræden fungerer som rådgivere for foreninger, mulighed for at

fortsætte hermed, hvis de inden den 1. juni 2004 indgiver ansøgning om

godkendelse med henblik på forvaltning af aktiver. Formuleringen godkendelse

med henblik på forvaltning af aktiver er valgt, fordi der også kan være tale

om

udenlandske rådgivere. Da der ikke gives en selvstændig tilladelse til at

give

investeringsrådgivning, vil det for danske virksomheder betyde, at de skal

ansøge Finanstilsynet om tilladelse f.eks. som fondsmæglerselskab med

tilladelse til at udføre porteføljepleje.

Else Winther Andersen (V)

Kim Andersen (V)

Rikke Hvilshøj (V)

fmd.

Christian Lund Jepsen (V)

Colette L. Brix (DF)

nfmd.

Poul Fischer (DF)

Carina Christensen (KF)

Lars Barfoed (KF)

Jann Sjursen (KD)

Frode Sørensen (S)

Jan Trøjborg (S)

Jens Peter Vernersen (S)

Ole Vagn Christensen (S)

Peder Sass (S)

Anne Grete Holmsgaard (SF)

Naser Khader (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 7

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og

erhvervsministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Spm. 1 om, hvorledes ministeren vil sikre, at

stordriftsfordelen ved, at bankerne overtager driften af en

investeringsforening, kommer investorerne til gode m.v., til økonomi- og

erhvervsministeren

4

Spm. 2, om der er noget i direktivet, der forhindrer, at

et administrationsselskab ejet af en investeringsforening udfører tredjemands

porteføljepleje, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 3, om der er noget i direktivet, der forhindrer, at

der i bestyrelsen for et administrationsselskab kan sidde flere

bestyrelsesmedlemmer fra en investeringsforening, når selskabet er ejet af

denne, til økonomi- og erhvervsministeren

5

Henvendelse af 7/11-03 fra InvesteringsForeningsRådet

6

1. udkast til betænkning

7

Notat om undersøgelse af forbindelserne mellem

depotbanker og administrationsselskaber i vore nabolande, fra økonomi- og

erhvervsministeren

8

Henvendelse af 13/11-03 fra InvesteringsForeningsRådet

9

Spm. 4 om kommentar til henvendelse af 13/11-03 fra

InvesteringsForeningsRådet, til økonomi- og erhvervsministeren

10

Spm. 5 om, hvor meget en investeringsforening maksimalt

må besidde af en anden investeringsforenings solgte aktier m.v., til økonomi-

og erhvervsministeren

Spm. 6 om lempelse af reglerne i § 103, til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 7 om, at hvis en investeringsforening ikke må eje

aktier, kan den heller ikke blive administreret af et foreningsejet

investeringsforvaltningsselskab, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 8, om ministeren vil arbejde for en lempelse af

bekendtgørelsen om drift af almene boliger m.v., til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 9 om begrundelsen for begrænsningen af en forenings

repræsentation i et selskabsejet investeringsforvaltningsselskab m.v., til

økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 10 om begrundelsen for, at den eksisterende

lovgivning ikke længere er tilstrækkelig, når det gælder valg af

bestyrelsesmedlemmer, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 11, om udviklingen af ejerstruktur er hensigtsmæssig

og begrundet i stordrift, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 12 om begrundelsen for de snævre grænser for

placering i andre afdelinger af samme forening m.v., til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 13 om, hvorvidt satsen på 5 pct. i stk. 3

tilsvarende er eller forventes indført i lande, vi plejer at sammenligne os

med, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 14, om forslaget med en grænse på 50 pct. ikke er

baseret på bestemmelser i direktivet, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 15, om en tilsvarende grænse på 50 pct. findes eller

forventes indført i lande som Sverige, Norge eller Finland, til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 16, om foreningsejede

investeringsforvaltningsselskaber er afskåret fra at kunne administrere andre

kollektive investeringsordninger, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 17, om investeringsforvaltningsselskaber, der har et

blandet ejerskab, har adgang til at administrere andre kollektive

investeringsordninger,

til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 18 om, hvorfor lovforslaget ikke indeholder

muligheden for brug af aktie-/andelsklasser, til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 19 om eksempel på et land, hvor brugen af

andelsklasser ikke er tilladt, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 20, om muligheden for at etablere andelsklasser

bliver indført hurtigst muligt, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 21, om ministeren vil åbne for hedgefund-lignende

produkter, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 22 om kommentar til Nationalbankens høringssvar, til

økonomi- og erhvervsministeren

11

Svar på spm. 1 om, hvorledes ministeren vil sikre, at

stordriftsfordelen ved, at bankerne overtager driften af en

investeringsforening, kommer investorerne til gode m.v., fra økonomi- og

erhvervsministeren

12

Svar på spm. 2, om der er noget i direktivet, der

forhindrer, at et administrationsselskab ejet af en investeringsforening

udfører tredjemands porteføljepleje, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 3, om der er noget i direktivet, der

forhindrer, at der i bestyrelsen for et administrationsselskab kan sidde

flere bestyrelsesmedlemmer fra en investeringsforening, når selskabet er ejet

af denne, fra økonomi- og erhvervsministeren

13

Ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren

14

Svar på spm. 4 om kommentar til henvendelsen af 13/11-03

fra InvesteringsForeningsRådet, fra økonomi- og erhvervsministeren

15

Svar på spm. 5 om, hvor meget en investeringsforening

maksimalt må besidde af en anden investeringsforenings solgte aktier m.v.,

fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 6 om lempelse af reglerne i § 103, fra

økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 7 om, at hvis en investeringsforening ikke

må eje aktier, kan den heller ikke blive administreret af et foreningsejet

investeringsforvaltningsselskab, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 8, om ministeren vil arbejde for en lempelse

af bekendtgørelsen om drift af almene boliger m.v., fra økonomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 9 om begrundelsen for begrænsningen af en

forenings repræsentation i et selskabsejet investeringsforvaltningsselskab

m.v., fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 10 om begrundelsen for, at den eksisterende

lovgivning ikke længere er tilstrækkelig, når det gælder valg af

bestyrelsesmedlemmer,

fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 11 om udviklingen af ejerstruktur er

hensigtsmæssig og begrundet i stordrift, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 12 om begrundelsen for de snævre grænser for

placering i andre afdelinger af samme forening m.v., fra økonomi- og

erhvervsministeren

Foreløbigt svar på spm. 13 om, hvorvidt satsen på 5 pct.

i stk. 3 tilsvarende er eller forventes indført i lande, vi plejer at

sammenligne os med, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 14, om forslaget med en grænse på 50 pct.

ikke er baseret på bestemmelser i direktivet, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Foreløbigt svar på spm. 15, om en tilsvarende grænse på

50 pct. findes eller forventes indført i lande som Sverige, Norge eller

Finland, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 16, om foreningsejede

investeringsforvaltningsselskaber er afskåret fra at kunne administrere andre

kollektive investeringsordninger, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 17 om investeringsforvaltningsselskaber, der

har et blandet ejerskab, har adgang til at administrere andre kollektive

investeringsordninger,

fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 18 om, hvorfor lovforslaget ikke indeholder

muligheden for brug af aktie-/andelsklasser, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Foreløbigt svar på spm. 19 om eksempel på et land, hvor

brugen af andelsklasser ikke er tilladt, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 20, om muligheden for at etablere

andelsklasser bliver indført hurtigst muligt, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 21, om ministeren vil åbne for

hedgefund-lignende produkter, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 22 om kommentar til Nationalbankens

høringssvar, fra økonomi- og erhvervsministeren

16

2. udkast til betænkning

17

Henvendelse af 24/11-03 fra Investeringsforeningen

Nielsen Global Value

18

Spm. 23 om kommentar til henvendelse af 24/11-03 fra

Investeringsforeningen Nielsen Global Value, til økonomi- og

erhvervsministeren

19

Henvendelse af 25/11-03 fra Investeringsforeningen

Nielsen Global Value

20

Spm. 24 om kommentar til henvendelse af 25/11-03 fra

Investeringsforeningen Nielsen Global Value, til økonomi- og

erhvervsministeren

21

Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse

22

Henvendelse af 26/11-03 fra Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer

23

Spm. 25 om kommentar til henvendelse af 26/11-03 fra

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, til økonomi- og erhvervsministeren

24

Svar på spm. 23 om kommentar til henvendelse af 24/11-03

fra Investeringsforeningen Nielsen Global Value, fra økonomi- og

erhvervsministeren

25

Svar på spm. 24 om kommentar til henvendelse af 25/11-03

fra Investeringsforeningen Nielsen Global Value, fra økonomi- og

erhvervsministeren

26

Ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren

27

Svar på spm. 13 om, hvorvidt satsen på 5 pct. i stk. 3

tilsvarende er eller forventes indført i lande, vi plejer at sammenligne os

med, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 15 om en tilsvarende grænse på 50 pct.

findes eller forventes indført i lande som Sverige, Norge eller Finland, fra

økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 19 om eksempel på et land, hvor brugen af

andelsklasser ikke er tilladt, fra økonomi- og erhvervsministeren

28

3. udkast til betænkning

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål og økonomi- og

erhvervsministerens svar herpå

Spørgsmålene og økonomi- og erhvervsministeren svar er optrykt

efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 18:

Kan ministeren gøre rede for baggrunden for, at lovforslaget

ikke indeholder muligheden for brug af aktie/andelsklasser, selv om det er

stærkt ønsket af branchen og meget hyppigt anvendt i en række andre lande?

Svar:

I det lovudkast, der blev udsendt i høring, var der mulighed for

at etablere andelsklasser i foreninger og afdelinger.

Der viste sig imidlertid at være væsentlige skattemæssige

betænkeligheder forbundet med at indføre forslaget om forskellige

andelsklasser

i samme afdeling. De gældende skatteregler kræver, at formen i de forskellige

andelsklasser skilles fra hinanden ligesom i forskellige afdelinger.

Jeg har derfor bedt mine embedsmænd i samarbejde med

Skatteministeriet og branchen om at afklare de relevante problemer med

henblik

på at finde en mulig løsning. Dette sker med henblik på fremsættelse af et

lovforslag i næste samling, hvis de skatteretlige problemstillinger kan

løses.

Spørgsmål 19:

Kan ministeren pege på et land, hvor brugen af andelsklasser

ikke er tilladt?

Svar:

Jeg har bedt mine embedsmænd om inden 2. behandlingen at

undersøge, hvorledes mulighederne er for at etablere andelsklasser i Sverige,

Norge og Finland. Udvalget vil blive orienteret om denne undersøgelse inden

2.

behandlingen.

Spørgsmål 20:

Vil ministeren tage initiativ til, at muligheden for at etablere

andelsklasser bliver indført hurtigst muligt, så danske aktører ikke skal stå

tilbage og opleve mistet konkurrenceevne?

Svar:

Jeg henviser til besvarelsen af spørgsmål 18.

Spørgsmål 21:

Hedgelignende produkter vil i den

nærmeste fremtid i stigende grad blive udbudt i »en indpakning« med

udenlandske

producenter og danske distributører. Årsagen hertil er, at dansk lovgivning i

realiteten hindrer hedgeforeninger i rent dansk regi. Vil ministeren arbejde

for at ændre denne tilstand?

Svar:

Jeg kan bekræfte, at jeg vil undersøge mulighederne for at kunne

oprette hedgeforeninger efter danske regler.

I forbindelse med lovforslagets udarbejdelse blev dette

overvejet, men der blev nævnt en række vanskeligheder såvel af selskabsretlig

karakter som af skattemæssig karakter.

Jeg har derfor bedt mine embedsmænd i samarbejde med

Skatteministeriet og branchen om at afklare de relevante problemer med

henblik

på at finde en mulig løsning. Dette sker med henblik på fremsættelse af et

lovforslag i næste samling, hvis de skatteretlige problemstillinger kan

løses.

Spørgsmål 22:

Det fremgår af høringssvaret fra Nationalbanken og IFR m.fl., at

et IFS bør have mulighed for at administrere puljer. Det var ligeledes

anbefalingen fra Opsparingsudvalget. Deler ministeren denne holdning? Hvis

ja,

hvad agter ministeren at gøre for, at denne mulighed bliver en realitet?

Såfremt ministeren ikke deler opfattelsen hos Nationalbanken,

Opsparingsudvalget og branchen, bedes Ministeren redegøre hvorfor.

Svar:

Jeg ser gerne, at pengeinstitutternes pensionspuljer bliver

udskilt. Der er imidlertid en række skattemæssige og selskabsretlige

problemer

forbundet hermed. Jeg har derfor bedt mine embedsmænd om i samarbejde med

Skatteministeriet at gennemarbejde disse problemer og om muligt udarbejde et

lovforslag om udskillelse af puljerne. Det er min hensigt at kunne fremsætte

et

lovforslag herom i folketingssamlingen 2004/2005.

Lignende dokumenter