Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om sorggrupper og beredskabsplaner for børn i krise

2003/1 BSF 74Beslutningsforslag som fremsatFolketinget28. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 28. november 2003 af Sandy Brinck (S),

Jette Bergenholz Bautrup (S), René Skau Björnsson (S)

og Lotte Bundsgaard (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om sorggrupper og beredskabsplaner for børn i krise

Folketinget pålægger regeringen i indeværende

folketingssamling at tage de fornødne initiativer til at sikre, at alle

dagtilbud og folkeskoler har en beredskabsplan for børn i sorg og krise, samt

at sorggrupper indgår som en del af de kommunale tilbud til børn og unge.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne fremsætter dette forslag som en del af

Socialdemokraternes samlede handlingsplan mod negativ social arv, »Gi’

alle

børn en chance«. Det har for forslagsstillerne været vigtigt at tage helt

konkret initiativer i opgøret med den negative sociale arv. Dette

beslutningsforslag er et led i handlingsplanen, som bl.a. også omfatter et

beslutningsforslag om kvaliteten af behandlingen på sikre institutioner for

kriminelle børn og unge og et beslutningsforslag om opkvalificering af

familieplejen.

De almene tilbud til børn og unge skal også kunne håndtere,

at børn kommer i krise efter svære livssituationer. Ønsket er, at omsorgen

finder sted, hvor børnene i forvejen har bygget et netværk op, så den svære

livssituation ikke bliver til det svære liv.

Dette var en målsætning i den tidligere SR-regerings

folkesundhedsprogram, som desværre er taget ud af den nuværende borgerlige

regerings pendant.

Børn kommer i kriser, hvor årsagen findes i familien, og

dermed bringes hele familien i krise. På den baggrund kan vi ikke tage for

givet, at familien selv kan håndtere situationen, således at barnet bliver

hjulpet ud af sin egen personlige krise.

Læs alt

Hvis moderen eller faderen dør, kan det ikke forventes, at

den tilbageværende forælder magter at bearbejde både sin egen og børnenes

sorg.

Andre voksne må tage over. Der er årligt ca. 4.000 børn, som mister en

forælder. Andre krisesituationer kunne være konfliktfyldte skilsmisser,

ulykker, fængsling af en af forældrene, selvmordsforsøg etc. Risiciene er

desværre mange. Fælles er, at barnet pludselig står med en sorg og ofte i en

situation, som voksenverdenen er dårlig til at håndtere generelt. Tabuer og

usikkerhed med hensyn til, hvad man siger og gør, medfører ofte, at man ikke

gør noget.

72 pct. af landets skoler har ifølge Kræftens Bekæmpelse

allerede af egen drift lavet omsorgsplaner

eller kriseberedskabsplaner, men

ikke alle og langt færre daginstitutioner. Her er det kun 22 pct., der i dag

har etableret kriseberedskabsplaner og omsorgsplaner. Det handler om at vide,

hvordan man drager omsorg for barnet i situationen, og hvordan man pædagogisk

inddrager barnets situation i samtaler, f.eks. i klassens undervisning eller

i

børnenes leg. Forslagsstillerne mener, at beredskabsplaner bør være

obligatoriske i folkeskolen samt i daginstitutionerne.

Målet er at brede viften af hjælp ud og dermed både

afhjælpe hurtigt og økonomisk effektivt. Hvis børnene ikke bliver hjulpet i

en

situation, hvor familien ikke selv magter opgaven, kan en ubearbejdet sorg

gøre

barnet ukoncentreret og give indlæringsproblemer og adfærdsproblemer (jf.

f.eks. »Projekt omsorg« udført af Kræftens Bekæmpelse). Jo længere tid en

sorg

er ubearbejdet, jo mere alvorlig indvirkning får den naturligvis, og derfor

kan

det i sidste ende blive nødvendigt med decideret psykologhjælp. Menneskeligt

og

økonomisk vil det derfor være oplagt at hjælpe, når krisen opstår.

Ud over omsorgen i barnets hverdagsmiljø finder

Socialdemokraterne det vigtigt at barnet tilbydes et forum blandt

ligestillede

i sorggrupper. Det handler i høj grad om, at barnet ikke skal skubbes ud i et

syn på sig selv som unormalt, og om at få bearbejdet den sorg, som trods al

sin

naturlighed er et stort åg at bære. Blot oplevelsen af, at der er andre børn

i

samme situation, gør åget lettere at bære. Derfor bør sorggrupper for børn

være

en del af det kommunale tilbud.

Nogle frivillige organisationer, f.eks. Dansk Røde Kors,

Børns Vilkår og Kræftens Bekæmpelse, giver allerede omsorgshjælp til

kriseramte

børn og har en ekspertise, som kommunerne i et partnerskab og et øget

samarbejde kan benytte sig af. I mange tilfælde vil det være hensigtsmæssigt,

at kommunerne overdrager opgaven til de organisationer, som har erfaringen,

såvel som et tværkommunalt samarbejde mange steder er fornuftigt. Det

væsentlige er, at kommunen skal tilbyde barnet hjælp.

Sorggrupper er ikke psykologbehandling – professionel

gruppeterapi – men et forum for mellemmenneskelig omsorg, der samtidig

giver

børnene mulighed for at skabe et netværk, der forstår dem. En veninde, som

kender følelsen, er meget værd og kan holde mange psykologer (og udgifter)

fra

døren.

Sorggrupper er således andet trin i en tretrinsindsats.

Beredsskabsplaners strukturerede omsorg i hverdagsmiljøet vil være nok for

mange af disse børn, andre har brug for derudover at komme i sorggruppe, og

nogle har så tung en sorg at bære, at de har brug for egentlig psykologhjælp.

Ifølge socialministerens besvarelse af spørgsmål 189, jf.

alm. del – bilag 655 (2002-03), er der i serviceloven både i § 5 og i §

32

generelle bestemmelser om rådgivning og støtte til henholdsvis familier og

børn.

Ifølge § 5 sørge kommunen for, at forældre med børn og unge

eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis

familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien.

Kommunen

er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til

enhver,

som på grund af særlige forhold må antages at have behov for den.

Lovens § 32 om formålet med at yde støtte til de børn og

unge, der har et særligt behov for det, foreskriver, at barnets eller den

unges

vanskeligheder så vidt muligt skal løses i samarbejde med familien og med

dennes medvirken, og at støtten må ydes tidligt og sammenhængende, så

begyndende problemer hos barnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i

hjemmet eller i det nære miljø.

Det er fortolkningen af disse bestemmelser, som

forslagsstillerne ønsker præciseret med hensyn til børn i sorg. Præciseringen

er ønskværdig, da det i for høj grad antages, at familierne selv kan arbejde

sig ud af krisen.

Skriftlig fremsættelse

Sandy Brinck

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om sorggrupper og beredskabsplaner for børn i krise .

(Beslutningsforslag nr. B 74).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter