Forslag til folketingsbeslutning om sorggrupper og beredskabsplaner for børn i krise
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 28. november 2003 af Sandy Brinck (S),
Jette Bergenholz Bautrup (S), René Skau Björnsson (S)
og Lotte Bundsgaard (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om sorggrupper og beredskabsplaner for børn i krise
Folketinget pålægger regeringen i indeværende
folketingssamling at tage de fornødne initiativer til at sikre, at alle
dagtilbud og folkeskoler har en beredskabsplan for børn i sorg og krise, samt
at sorggrupper indgår som en del af de kommunale tilbud til børn og unge.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne fremsætter dette forslag som en del af
Socialdemokraternes samlede handlingsplan mod negativ social arv, »Gi’
alle
børn en chance«. Det har for forslagsstillerne været vigtigt at tage helt
konkret initiativer i opgøret med den negative sociale arv. Dette
beslutningsforslag er et led i handlingsplanen, som bl.a. også omfatter et
beslutningsforslag om kvaliteten af behandlingen på sikre institutioner for
kriminelle børn og unge og et beslutningsforslag om opkvalificering af
familieplejen.
De almene tilbud til børn og unge skal også kunne håndtere,
at børn kommer i krise efter svære livssituationer. Ønsket er, at omsorgen
finder sted, hvor børnene i forvejen har bygget et netværk op, så den svære
livssituation ikke bliver til det svære liv.
Dette var en målsætning i den tidligere SR-regerings
folkesundhedsprogram, som desværre er taget ud af den nuværende borgerlige
regerings pendant.
Børn kommer i kriser, hvor årsagen findes i familien, og
dermed bringes hele familien i krise. På den baggrund kan vi ikke tage for
givet, at familien selv kan håndtere situationen, således at barnet bliver
hjulpet ud af sin egen personlige krise.
Læs alt
Hvis moderen eller faderen dør, kan det ikke forventes, at
den tilbageværende forælder magter at bearbejde både sin egen og børnenes
sorg.
Andre voksne må tage over. Der er årligt ca. 4.000 børn, som mister en
forælder. Andre krisesituationer kunne være konfliktfyldte skilsmisser,
ulykker, fængsling af en af forældrene, selvmordsforsøg etc. Risiciene er
desværre mange. Fælles er, at barnet pludselig står med en sorg og ofte i en
situation, som voksenverdenen er dårlig til at håndtere generelt. Tabuer og
usikkerhed med hensyn til, hvad man siger og gør, medfører ofte, at man ikke
gør noget.
72 pct. af landets skoler har ifølge Kræftens Bekæmpelse
allerede af egen drift lavet omsorgsplaner
eller kriseberedskabsplaner, men
ikke alle og langt færre daginstitutioner. Her er det kun 22 pct., der i dag
har etableret kriseberedskabsplaner og omsorgsplaner. Det handler om at vide,
hvordan man drager omsorg for barnet i situationen, og hvordan man pædagogisk
inddrager barnets situation i samtaler, f.eks. i klassens undervisning eller
i
børnenes leg. Forslagsstillerne mener, at beredskabsplaner bør være
obligatoriske i folkeskolen samt i daginstitutionerne.
Målet er at brede viften af hjælp ud og dermed både
afhjælpe hurtigt og økonomisk effektivt. Hvis børnene ikke bliver hjulpet i
en
situation, hvor familien ikke selv magter opgaven, kan en ubearbejdet sorg
gøre
barnet ukoncentreret og give indlæringsproblemer og adfærdsproblemer (jf.
f.eks. »Projekt omsorg« udført af Kræftens Bekæmpelse). Jo længere tid en
sorg
er ubearbejdet, jo mere alvorlig indvirkning får den naturligvis, og derfor
kan
det i sidste ende blive nødvendigt med decideret psykologhjælp. Menneskeligt
og
økonomisk vil det derfor være oplagt at hjælpe, når krisen opstår.
Ud over omsorgen i barnets hverdagsmiljø finder
Socialdemokraterne det vigtigt at barnet tilbydes et forum blandt
ligestillede
i sorggrupper. Det handler i høj grad om, at barnet ikke skal skubbes ud i et
syn på sig selv som unormalt, og om at få bearbejdet den sorg, som trods al
sin
naturlighed er et stort åg at bære. Blot oplevelsen af, at der er andre børn
i
samme situation, gør åget lettere at bære. Derfor bør sorggrupper for børn
være
en del af det kommunale tilbud.
Nogle frivillige organisationer, f.eks. Dansk Røde Kors,
Børns Vilkår og Kræftens Bekæmpelse, giver allerede omsorgshjælp til
kriseramte
børn og har en ekspertise, som kommunerne i et partnerskab og et øget
samarbejde kan benytte sig af. I mange tilfælde vil det være hensigtsmæssigt,
at kommunerne overdrager opgaven til de organisationer, som har erfaringen,
såvel som et tværkommunalt samarbejde mange steder er fornuftigt. Det
væsentlige er, at kommunen skal tilbyde barnet hjælp.
Sorggrupper er ikke psykologbehandling – professionel
gruppeterapi – men et forum for mellemmenneskelig omsorg, der samtidig
giver
børnene mulighed for at skabe et netværk, der forstår dem. En veninde, som
kender følelsen, er meget værd og kan holde mange psykologer (og udgifter)
fra
døren.
Sorggrupper er således andet trin i en tretrinsindsats.
Beredsskabsplaners strukturerede omsorg i hverdagsmiljøet vil være nok for
mange af disse børn, andre har brug for derudover at komme i sorggruppe, og
nogle har så tung en sorg at bære, at de har brug for egentlig psykologhjælp.
Ifølge socialministerens besvarelse af spørgsmål 189, jf.
alm. del – bilag 655 (2002-03), er der i serviceloven både i § 5 og i §
32
generelle bestemmelser om rådgivning og støtte til henholdsvis familier og
børn.
Ifølge § 5 sørge kommunen for, at forældre med børn og unge
eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis
familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien.
Kommunen
er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til
enhver,
som på grund af særlige forhold må antages at have behov for den.
Lovens § 32 om formålet med at yde støtte til de børn og
unge, der har et særligt behov for det, foreskriver, at barnets eller den
unges
vanskeligheder så vidt muligt skal løses i samarbejde med familien og med
dennes medvirken, og at støtten må ydes tidligt og sammenhængende, så
begyndende problemer hos barnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i
hjemmet eller i det nære miljø.
Det er fortolkningen af disse bestemmelser, som
forslagsstillerne ønsker præciseret med hensyn til børn i sorg. Præciseringen
er ønskværdig, da det i for høj grad antages, at familierne selv kan arbejde
sig ud af krisen.
Skriftlig fremsættelse
Sandy Brinck
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om sorggrupper og beredskabsplaner for børn i krise .
(Beslutningsforslag nr. B 74).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om kvaliteten af behandlingen på sikre institutioner for kriminelle børn og unge Retsinformation · 28. november 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om behandlingsgaranti for stofmisbrugere under 18 år og amtskommunens forsyningsforpligtelse Retsinformation · 27. februar 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om en fast øvre grænse for antallet af børn pr. voksen i puljeordninger Retsinformation · 11. december 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om forebyggelse af prostitution blandt børn og unge Retsinformation · 11. april 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om støtte til børn med psykisk syge forældre [af Jette Bergenholz Bautrup (S) og Sandy Brinck (S)] Retsinformation · 11. maj 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af indsatsen for familien i sager om truede børn Retsinformation · 3. juli 2003