Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om dagpengemodtageres og kontanthjælpsmodtageres ret til overenskomstmæssig løn under aktivering

2003/1 BSF 12Beslutningsforslag som fremsatFolketinget21. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 21. oktober 2003 af Søren Søndergaard (EL) og

Line Barfod (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om dagpengemodtageres og kontanthjælpsmodtageres ret til

overenskomstmæssig løn under aktivering

Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår

at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i

administrative forskrifter, som sikrer, at dagpengemodtagere og

kontanthjælpsmodtagere, der som led i et aktiveringsforløb udfører arbejde

for

private eller offentlige virksomheder, som minimum aflønnes efter de

nugældende

regler om ydelser under privat jobtræning, og således, at reglerne kan træde

i

kraft senest den 1. juli 2004.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af

beslutningsforslag nr. B 37, folketingsåret 2002-03 (Se Folketingstidende

2002-03, forhandlingerne side 4309 og tillæg A side 2067 og 2069). Siden

dette

forslag blev behandlet er arbejdsmarkedsforliget om »Flere i arbejde« blevet

udmøntet i lovgivning. Situationen i dag er, at aktivering af såvel

kontanthjælps- som dagpengemodtagere foregår ved anvendelse af tre redskaber:

1.

Vejledning og

opkvalificering.

2.

Virksomhedspraktik.

3.

Ansættelse med

Læs alt

løntilskud.

De to førstnævnte redskaber udmærker sig ved, at de aktiverede

kun modtager deres individuelle sats, uanset at de udfører ordinært arbejde

–

enten i privat eller offentligt regi. Praktikperioder i forbindelse med

vejledning og opkvalificering kan sammenlagt være på op til 3 måneder, og

perioder med virksomhedspraktik kan som hovedregel være på op til 26 uger.

Den

eneste begrænsning i forhold til, hvilket arbejde der kan udføres af

aktiverede, er, at afsætning af produkter ikke må være

konkurrenceforvridende.

Den konkrete praksis, ikke mindst når det drejer sig om kommunernes

aktivering af kontanthjælpsmodtagere, har i gentagne tilfælde vist, at

kontanthjælpsmodtagere udfører til tider anselige mængder ordinært arbejde.

Samtidig er spørgsmålet om konkurrenceforvridning svært gennemskueligt,

hvilket

betyder, at kommunerne bevæger sig på kant med (og nogle gange over kanten

af)

lovgivningen.

Et af de groveste eksempler, som er kommet frem siden

behandlingen af beslutningsforslag nr. B 37 fra folketingsåret 2002-03, er

samarbejdet mellem 8 kommuner og Bodums datterselskab Multiplast A/S om at

udføre pakning og montage af Bodum produkter i de kommunale produktionshuse.

Dette samarbejde strækker sig tilbage til 2000, men først

da det kom frem i offentligheden i foråret 2003, på baggrund af en rapport

udarbejdet af SiD, blev der klaget til de regionale arbejdsmarkedsråd i

henholdsvis Ribe, Sønderjyllands, Fyns og Vejle Amter. Der skulle gå endnu et

halvt år, før arbejdsmarkedsrådene erklærede Bodum-projekterne for

konkurrenceforvridende og dermed i strid med lovgivningen.

Det mest interessante er ikke, om projekterne var ulovlige

eller ej. Det interessante er derimod, at de har kunnet finde sted over en

lang

periode, og at ulovlighederne indtil videre ikke har fået konsekvenser for

hverken kommunerne eller for Bodum. De eneste, der har følt konsekvenserne,

er

de mennesker, der tidligere var beskæftiget med pakke- og montageopgaverne

som

ordinært arbejde.

Et slående eksempel er manden i Randbøl, som havde en god

lille forretning. Hjemme i kælderen pakkede og monterede han og 4-5

medarbejdere bl.a. stempelkander til Bodum. Men netop som virksomheden var

ved

at etablere sig, fandt Bodum ud af, at det er langt billigere at lave aftaler

med de kommunale aktiveringsfabrikker end med manden i Randbøl. Og konkurrere

med Egtved Kommunes beskæftigelsesprojekt, »Egtved Industri«, det kunne

Robert

Jensen, som manden hedder, ikke. Han bukkede under for den ublu kommunale

konkurrence og stod sammen med sin søn tilbage med en gæld på en kvart

million

kroner. Uden arbejde, syg og fallit endte Robert Jensen kort efter på

kontanthjælp. Men ingen rettigheder uden pligter. Der skal arbejdes for

kontanthjælpen, og Egtved Kommune sendte derfor Robert Jensen i aktivering i

det kommunale beskæftigelsesprojekt, hvor han sættes til – at pakke

stempelkander

for Bodum.

Frem til 1. juli 2003 foregik aktiveringen af

kontanthjælpsmodtagere i kommunale produktionshuse som hovedregel som

individuel jobtræning. Med lovændringen, som bl.a. afskaffede individuel

jobtræning, kaldes det nu vejledning og opkvalificering – men arbejdet

er

stadig det samme. For kontanthjælpsmodtagerne er den mest synlige forskel, at

man i modsætning til situationen før 1. januar 2003 kun får udbetalt den rene

kontanthjælp, idet beskæftigelsestillægget blev fjernet i forbindelse med den

første

del af implementeringen af »Flere i arbejde«-forliget.

I modsætning til den almindelige fremgangsmåde i

kommunerne, hvor de aktiverede »aflønnes« med deres individuelle

kontanthjælpssats, har der i nogle kommuner været forskellige forsøg med

aktivering af udsatte grupper i projekter, hvor de aktiverede modtager

overenskomstmæssig løn. Erfaringerne med disse forsøg er positive. Et af

eksemplerne er projektet »Spydspidsen« i København.

»Spydspidsen«s positive resultater er også anerkendt af

beskæftigelsesministeren, som i et svar af 6. februar 2003 på § 20-spørgsmål

nr. S 1534 af 24. januar 2003 stillet af Line Barfod (EL), bl.a. skrev:

»»Spydspidsen« er et projekt, som har resulteret i nogle særdeles positive

resultater for en gruppe stærkt socialt udsatte unge. Det er vigtigt at

støtte

unge med en dårlig start i livet for at få dem integreret i samfundet«. En

del

af forklaringen på »Spydspidsen«s positive resultater forklares af en

medarbejder ved projektet i artiklen »Ros, firmalogo og lønseddel« i

Politiken

den 24. januar 2003: »Løn er en tydelig markør på, at ens arbejde bliver

værdsat. Løn hører med til det at have et arbejde.«

Ud over den kommunale aktivering i produktionshuse m.v.

gælder problemet med manglende løn under aktivering i høj grad også for

dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik. Med lovændringen,

der

trådte i kraft den 1. juli 2003, udvides den periode, man kan være i

virksomhedspraktik, for udsatte grupper til 13 uger med mulighed for

forlængelse til 26 uger – og i særlige tilfælde op til 52 uger.

I virksomhedspraktik er aflønningen også den aktiveredes

individuelle sats (dagpenge eller kontanthjælp), og der er ingen begrænsning

i,

hvilket arbejde, der kan udføres, blot det ikke er konkurrenceforvridende.

Spørgsmålet om konkurrenceforvridning har imidlertid vist

sig at være meget bøjeligt. Beskæftigelsesministeren har gennem

Arbejdsmarkedsstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra KL,

Amtsrådsforeningen og Konkurrencestyrelsen med henblik på en vejledning af

kommunerne vedrørende konkurrenceforvridning. Men det er forslagsstillernes

opfattelse, at brug af billig arbejdskraft i virksomhedspraktik eller i

produktionshuse m.v. ikke kan undgå at medføre en vis form for

konkurrenceforvridning. Så vidt det er forslagsstillerne bekendt, er denne

opfattelse også udbredt såvel i fagbevægelsen som i arbejdsgiverkredse.

Erfaringerne er således, at aktivering uden

overenskomstmæssig løn både er til skade for de aktiveredes integration på

det

ordinære arbejdsmarked og for de almindelige, ordinære løn- og arbejdsforhold

på arbejdsmarkedet. I modsætning hertil er erfaringerne med forsøg, hvor de

aktiverede har fået overenskomstmæssig løn. Her viser erfaringerne, at man

har

fremmet integrationen og overgangen til ordinært arbejde.

Skriftlig fremsættelse

Søren Søndergaard

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om dagpengemodtageres og kontanthjælpsmodtageres ret til

overenskomstmæssig løn under aktivering.

(Beslutningsforslag nr. B 12).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter