Forslag til folketingsbeslutning om dagpengemodtageres og kontanthjælpsmodtageres ret til overenskomstmæssig løn under aktivering
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 21. oktober 2003 af Søren Søndergaard (EL) og
Line Barfod (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om dagpengemodtageres og kontanthjælpsmodtageres ret til
overenskomstmæssig løn under aktivering
Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår
at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i
administrative forskrifter, som sikrer, at dagpengemodtagere og
kontanthjælpsmodtagere, der som led i et aktiveringsforløb udfører arbejde
for
private eller offentlige virksomheder, som minimum aflønnes efter de
nugældende
regler om ydelser under privat jobtræning, og således, at reglerne kan træde
i
kraft senest den 1. juli 2004.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 37, folketingsåret 2002-03 (Se Folketingstidende
2002-03, forhandlingerne side 4309 og tillæg A side 2067 og 2069). Siden
dette
forslag blev behandlet er arbejdsmarkedsforliget om »Flere i arbejde« blevet
udmøntet i lovgivning. Situationen i dag er, at aktivering af såvel
kontanthjælps- som dagpengemodtagere foregår ved anvendelse af tre redskaber:
1.
Vejledning og
opkvalificering.
2.
Virksomhedspraktik.
3.
Ansættelse med
Læs alt
løntilskud.
De to førstnævnte redskaber udmærker sig ved, at de aktiverede
kun modtager deres individuelle sats, uanset at de udfører ordinært arbejde
–
enten i privat eller offentligt regi. Praktikperioder i forbindelse med
vejledning og opkvalificering kan sammenlagt være på op til 3 måneder, og
perioder med virksomhedspraktik kan som hovedregel være på op til 26 uger.
Den
eneste begrænsning i forhold til, hvilket arbejde der kan udføres af
aktiverede, er, at afsætning af produkter ikke må være
konkurrenceforvridende.
Den konkrete praksis, ikke mindst når det drejer sig om kommunernes
aktivering af kontanthjælpsmodtagere, har i gentagne tilfælde vist, at
kontanthjælpsmodtagere udfører til tider anselige mængder ordinært arbejde.
Samtidig er spørgsmålet om konkurrenceforvridning svært gennemskueligt,
hvilket
betyder, at kommunerne bevæger sig på kant med (og nogle gange over kanten
af)
lovgivningen.
Et af de groveste eksempler, som er kommet frem siden
behandlingen af beslutningsforslag nr. B 37 fra folketingsåret 2002-03, er
samarbejdet mellem 8 kommuner og Bodums datterselskab Multiplast A/S om at
udføre pakning og montage af Bodum produkter i de kommunale produktionshuse.
Dette samarbejde strækker sig tilbage til 2000, men først
da det kom frem i offentligheden i foråret 2003, på baggrund af en rapport
udarbejdet af SiD, blev der klaget til de regionale arbejdsmarkedsråd i
henholdsvis Ribe, Sønderjyllands, Fyns og Vejle Amter. Der skulle gå endnu et
halvt år, før arbejdsmarkedsrådene erklærede Bodum-projekterne for
konkurrenceforvridende og dermed i strid med lovgivningen.
Det mest interessante er ikke, om projekterne var ulovlige
eller ej. Det interessante er derimod, at de har kunnet finde sted over en
lang
periode, og at ulovlighederne indtil videre ikke har fået konsekvenser for
hverken kommunerne eller for Bodum. De eneste, der har følt konsekvenserne,
er
de mennesker, der tidligere var beskæftiget med pakke- og montageopgaverne
som
ordinært arbejde.
Et slående eksempel er manden i Randbøl, som havde en god
lille forretning. Hjemme i kælderen pakkede og monterede han og 4-5
medarbejdere bl.a. stempelkander til Bodum. Men netop som virksomheden var
ved
at etablere sig, fandt Bodum ud af, at det er langt billigere at lave aftaler
med de kommunale aktiveringsfabrikker end med manden i Randbøl. Og konkurrere
med Egtved Kommunes beskæftigelsesprojekt, »Egtved Industri«, det kunne
Robert
Jensen, som manden hedder, ikke. Han bukkede under for den ublu kommunale
konkurrence og stod sammen med sin søn tilbage med en gæld på en kvart
million
kroner. Uden arbejde, syg og fallit endte Robert Jensen kort efter på
kontanthjælp. Men ingen rettigheder uden pligter. Der skal arbejdes for
kontanthjælpen, og Egtved Kommune sendte derfor Robert Jensen i aktivering i
det kommunale beskæftigelsesprojekt, hvor han sættes til – at pakke
stempelkander
for Bodum.
Frem til 1. juli 2003 foregik aktiveringen af
kontanthjælpsmodtagere i kommunale produktionshuse som hovedregel som
individuel jobtræning. Med lovændringen, som bl.a. afskaffede individuel
jobtræning, kaldes det nu vejledning og opkvalificering – men arbejdet
er
stadig det samme. For kontanthjælpsmodtagerne er den mest synlige forskel, at
man i modsætning til situationen før 1. januar 2003 kun får udbetalt den rene
kontanthjælp, idet beskæftigelsestillægget blev fjernet i forbindelse med den
første
del af implementeringen af »Flere i arbejde«-forliget.
I modsætning til den almindelige fremgangsmåde i
kommunerne, hvor de aktiverede »aflønnes« med deres individuelle
kontanthjælpssats, har der i nogle kommuner været forskellige forsøg med
aktivering af udsatte grupper i projekter, hvor de aktiverede modtager
overenskomstmæssig løn. Erfaringerne med disse forsøg er positive. Et af
eksemplerne er projektet »Spydspidsen« i København.
»Spydspidsen«s positive resultater er også anerkendt af
beskæftigelsesministeren, som i et svar af 6. februar 2003 på § 20-spørgsmål
nr. S 1534 af 24. januar 2003 stillet af Line Barfod (EL), bl.a. skrev:
»»Spydspidsen« er et projekt, som har resulteret i nogle særdeles positive
resultater for en gruppe stærkt socialt udsatte unge. Det er vigtigt at
støtte
unge med en dårlig start i livet for at få dem integreret i samfundet«. En
del
af forklaringen på »Spydspidsen«s positive resultater forklares af en
medarbejder ved projektet i artiklen »Ros, firmalogo og lønseddel« i
Politiken
den 24. januar 2003: »Løn er en tydelig markør på, at ens arbejde bliver
værdsat. Løn hører med til det at have et arbejde.«
Ud over den kommunale aktivering i produktionshuse m.v.
gælder problemet med manglende løn under aktivering i høj grad også for
dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik. Med lovændringen,
der
trådte i kraft den 1. juli 2003, udvides den periode, man kan være i
virksomhedspraktik, for udsatte grupper til 13 uger med mulighed for
forlængelse til 26 uger – og i særlige tilfælde op til 52 uger.
I virksomhedspraktik er aflønningen også den aktiveredes
individuelle sats (dagpenge eller kontanthjælp), og der er ingen begrænsning
i,
hvilket arbejde, der kan udføres, blot det ikke er konkurrenceforvridende.
Spørgsmålet om konkurrenceforvridning har imidlertid vist
sig at være meget bøjeligt. Beskæftigelsesministeren har gennem
Arbejdsmarkedsstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra KL,
Amtsrådsforeningen og Konkurrencestyrelsen med henblik på en vejledning af
kommunerne vedrørende konkurrenceforvridning. Men det er forslagsstillernes
opfattelse, at brug af billig arbejdskraft i virksomhedspraktik eller i
produktionshuse m.v. ikke kan undgå at medføre en vis form for
konkurrenceforvridning. Så vidt det er forslagsstillerne bekendt, er denne
opfattelse også udbredt såvel i fagbevægelsen som i arbejdsgiverkredse.
Erfaringerne er således, at aktivering uden
overenskomstmæssig løn både er til skade for de aktiveredes integration på
det
ordinære arbejdsmarked og for de almindelige, ordinære løn- og arbejdsforhold
på arbejdsmarkedet. I modsætning hertil er erfaringerne med forsøg, hvor de
aktiverede har fået overenskomstmæssig løn. Her viser erfaringerne, at man
har
fremmet integrationen og overgangen til ordinært arbejde.
Skriftlig fremsættelse
Søren Søndergaard
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om dagpengemodtageres og kontanthjælpsmodtageres ret til
overenskomstmæssig løn under aktivering.
(Beslutningsforslag nr. B 12).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om kontanthjælpsmodtageres ret til ferie m.v. Retsinformation · 19. november 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om sikring af aktiverede kontanthjælps- og dagpengemodtagere efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade Retsinformation · 11. marts 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af kommunernes ret til at fradrage i kontanthjælpen Retsinformation · 19. november 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Ændring af rådighedsreglerne, ændring af reglerne for offentlig jobtræning, nedsættelse af kontanthjælp og introduktionsydelse efter 6 måneder m.v.) Retsinformation · 7. november 2002
- 1994 LSF 66 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL AKTIVERING MED FLERE LOVE (ÆNDRING AF YDELSES- OG FINANSIERINGSREGLER M.V.) Retsinformation · 23. december 1994
- 1996 LSF 101 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK (PRÆMIERINGSORDNING, PULJEJOB, OMLÆGNING AF KOMMUNAL JOBTRÆNING M.V.) Retsinformation · 27. december 1996