Forslag til folketingsbeslutning om promille- og produktionsafgiftsfondene
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 10. oktober 2003 af
Ritt Bjerregaard (S), Inger Bierbaum (S),
Ole Vagn Christensen (S),
Henrik Dam Kristensen (S), Erik Mortensen (S),
Lone Møller (S),
Niels Sindal (S) og Nicolai Wammen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om promille- og produktionsafgiftsfondene
Folketinget pålægger hermed regeringen at fremsætte
lovforslag og foretage de nødvendige ændringer af administrative forskrifter,
herunder i bemyndigelsesloven og i vedtægterne for de enkelte promille- og
produktionsafgiftsfonde inden for fødevare-, landbrugs- og fiskerierhvervene.
Ændringerne skal sikre:
1.
At fondene ændres,
således at de kommer til at opfylde fondsbegrebet og bliver helt eller delvis
omfattet af lov om fonde og visse foreninger.
2.
At
personsammensætningen i de pågældende fondes bestyrelser bliver mere alsidig.
Dette skal gøres ved, at hver interesseorganisation højst må indstille 2
medlemmer til en fondsbestyrelse. Desuden må de bestyrelsesmedlemmer, der
repræsenterer
landbrugets interesseorganisationer, tilsammen højst udgøre 40 pct. af en
fonds
bestyrelsesmedlemmer. Endelig må maksimalt 25 pct. af bestyrelsens medlemmer
have tilknytning til en bestemt virksomhed. Samlet skal 60 pct. af
bestyrelsesmedlemmerne altså være personer, som er uden direkte eller
indirekte
tilknytning til selskaber eller interesseorganisationer inden for landbruget.
Læs alt
Dermed kommer bestyrelsernes sammensætning i højere grad til at repræsentere
en
bred vifte af interesser og hensyn såsom hensynet til forskning, til at sikre
forbrugernes interesser, til at styrke konkurrencen, til at forbedre
fødevarekvaliteten, til naturen og til at styrke de små
produktionsvirksomheders produktionsvilkår og distributionsmuligheder. For at
give mulighed for at sikre, at reglerne bliver overholdt, skal
bestyrelsesmedlemmerne
oplyse tilsynsmyndigheden om relevant tilknytning til virksomheder og
organisationer.
3.
At målrettet
udvikling og specifik fremme af økologisk fødevareproduktion som minimum
støttes med fondsmidler, der svarer til det beløb, som de økologiske
producenter indbetaler gennem produktionsafgifter. Disse midler skal sammen
med
en forholdsmæssig tilsvarende del af promilleafgiftsfondens midler indgå i en
selvstændig, særligt adskilt produktionsafgiftsfond med betegnelsen
Økologiafgiftsfonden. Den i dag eksisterende Fond for Økologisk Landbrug
lever
ikke op til de krav om uvildighed og adskillelse af midler, som bør stilles
til
fonde. Desuden råder fonden kun over begrænsede midler, som på ingen måde
modsvarer det beløb, som de økologiske producenter indbetaler gennem afgifter
på økologiske produkter.
4.
At der i højere grad
sker en målretning af promilleafgiftsfondenes midler (som hovedsagelig
hidrører
fra pesticidafgifter og CO
2
- afgifter), dels for at støtte de
produktionsafgiftsfonde, som har behov for en særlig indsats som for eksempel
Fjerkræafgiftsfonden og Produktionsafgiftsfonden for frugt og
gartneriprodukter, dels for at støtte forskning i og afsætningsfremme af
produkter, som produceres uden brug af pesticider, og som er uden CO
2
-problemer.
5.
At administrationen
af promille- og produktionsafgiftsfondene forestås af en uvildig, kompetent
instans og ikke af de enkelte (største) brancheorganisationer (som for
eksempel
Mejeriforeningen).
6.
At fondene får et
mere effektivt og korrekt tilsyn, dels fra Civilretsdirektoratet med blandt
andet habilitetsspørgsmål i relation til bestyrelsesmedlemmerne og med
fondenes
administrative forhold, dels fra Rigsrevisionen med fondenes regnskaber og
revisorer.
7.
At promille- og
produktionsafgiftsfondenes virke bliver mere gennemskueligt, bl.a. ved at
oplysninger om bestyrelsessammensætning og regnskab bliver umiddelbart
tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på lige fod med oplysninger om
anparts- og aktieselskaber og andre erhvervsdrivende fonde omfattet af
erhvervsfondslovgivningen. Desuden skal fondene bidrage til
gennemskueligheden
ved at være forpligtede til at lægge de ovennævnte oplysninger ud på
internettet
sammen med angivelse af de enkelte bestyrelsesmedlemmers eventuelle
tilknytning
til virksomheder og organisationer inden for erhvervet. Det samme skal gælde
mere detaljerede beskrivelser af de projekter, som fondene vælger at støtte,
og
beskrivelser af ansøgninger, som har fået afslag på støtte, sammen med en
begrundelse for afslagene.
8.
At det præciseres i
lovgivningen, at det afgørende kriterium for, om et projekt kan opnå støtte
fra
en af fondene, er projektets indhold og ikke, hvem der gennemfører projektet.
I
den forbindelse opstilles i en vejledning klare retningslinjer, som skal være
opfyldt, for at et projekt kan opnå støtte. Retningslinjerne fastslår
–
at eventuelle
forskningsresultater umiddelbart og løbende skal gøres tilgængelige for alle,
således at den, der udfører forskningsaktiviteten, ikke opnår en varig eller
tidsbegrænset konkurrencefordel ved hjælp af statsstøtte,
–
at de enkelte
projekters formål skal falde inden for de generelle formål, som er fastsat i
bemyndigelsesloven, og
–
at en enkelt person
eller privat virksomhed højst kan modtage støtte, der i omfang svarer til 5
pct. af den uddelende fonds samlede budget det pågældende uddelingsår.
Hvis ovennævnte
retningslinjer er opfyldt og projektet i øvrigt er relevant, er der ikke
noget
i vejen for, at enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder kan opnå støtte.
Om
støtte af et projekt vil virke konkurrenceforvridende skal vurderes ud fra de
almindelige konkurrenceretlige regler. Fondene skal begrunde eventuelle
afslag
på ansøgninger. Såfremt begrundelsen er, at støtte til projektet vil virke
konkurrenceforvridende,
skal der gives en detaljeret begrundelse for, hvorfor det er tilfældet.
Fødevareministeriet
er ansvarligt for at tilse, at fondene offentliggør de ovennævnte
retningslinjer i relevante faglige tidsskrifter, medlemsblade og på
internettet
sammen med en opfordring til at søge fondsmidler til relevante og nyskabende
projekter.
9.
At
fondsbestyrelserne i de respektive regnskaber dokumenterer, at de har
overholdt
de krav, som fondslovgivningen stiller til
–
formueadskillelse,
–
habilitet, herunder
både generelt og i forbindelse med de enkelte ansøgninger, samt
–
opstilling af klare
retningslinjer for udlodning.
I den forbindelse
skal fondene:
–
udarbejde
ansøgningsskemaer,
–
fastsætte og
offentliggøre ansøgningsfrister,
–
fastsætte og
offentliggøre ansøgningsbetingelser, og
–
fastsætte den form,
som beløbsmodtagerne efterfølgende skal benytte til at afrapportere
resultaterne af de fondsstøttede projekter.
10.
At fondenes
virksomhed ophører med at være på kollisionskurs med fondslovgivningens og
forvaltningslovens regler om habilitet og med regler i konkurrenceloven.
Bemærkninger til forslaget
Forslagets baggrund
Beslutningsforslaget er en revideret genfremsættelse af B
94 fra folketingsåret 2002-03.
De to promilleafgiftsfonde og de 15 produktionsafgiftsfonde
uddeler hvert år tilsammen midler i størrelsesordenen 550 mio. kr. Det
overordnede formål med de foreslåede lovændringer er at sikre, at fordelingen
af disse betydelige offentlige midler sker på en måde, der er til gavn for en
alsidig fødevareproduktion og for forbrugerne.
Dette mål nås ikke, når store
selskaber og organisationer inden for landbrugserhvervet sidder på et flertal
af bestyrelsesposterne i fondene. Selskaberne og organisationerne får
uforholdsmæssig stor indflydelse på fordelingen af midlerne. Og der opstår
risiko for, at pengene i overvejende grad bliver uddelt til de selvsamme
organisationer og til formål, som organisationerne og selskaberne har en
særlig
interesse i.
Det er uacceptabelt, at der ikke
udøves bedre offentlig kontrol med midlerne. Fondene er ikke underlagt
Civilretsdirektoratets kontrol – herunder kontrol af
fondsbestyrelsesmedlemmernes habilitet – således som andre fonde er.
Disse
problemer skal lovændringerne rette op på.
Lovændringerne skal sikre, at
fondenes virksomhed gøres mere gennemskuelig, at de økologiske producenter
sikres en forholdsmæssig del af fondsmidlerne, og at nogle af midlerne i
promilleafgiftsfondene målrettes de produktionsafgiftsfonde som for eksempel
Fjerkræafgiftsfonden og Produktionsafgiftsfonden for frugt og
gartneriprodukter, som har behov for en særlig indsats.
Desuden skal der ske en styrkelse
af den præventive effekt, som bl.a. er formålet med de pågældende afgifter. I
dag »belønner« promilleafgiftsfondene de mest pesticidforbrugende og CO
2
-udledende
sektorer
på en uheldig måde. Jo mere
de pågældende sektorer udleder af CO
2
, og jo flere pesticider, de
forbruger, desto større del af CO
2
- og pesticidafgifterne får
sektorerne tildelt. Dette billede skal ændres således, at midlerne
fortrinsvis
uddeles til projekter og tiltag, som har til formål at begrænse forbruget af
pesticider og udledningen af CO
2
.
Reglerne om promille- og
produktionsafgiftsfondene blev udarbejdet i begyndelsen af 1970’erne. På
det
tidspunkt var fødevareproduktionen ikke som i dag præget af få, meget store
producenter. Den ensidige sammensætning af fondsbestyrelserne var derfor ikke
et problem på daværende tidspunkt. Problemet er opstået, i takt med at
landbrugserhvervet har gennemgået et betydeligt antal fusioner og opkøb.
Efter at Kløvermælk i 1999 blev
opslugt af MD Foods og MD Foods året efter blev slået sammen med det svenske
selskab Arla, er Arla Foods blevet næsten enerådende inden for dansk
mælkeproduktion. Arla Foods indvejer således ca. 91 pct. af al dansk mælk. På
slagteriområdet er billedet det samme. Som følge af fusioner står Danish
Crown
i dag for at slagte ca. 90 pct. af de svin, der slagtes i Danmark. Desuden
gennemfører Danish Crown ca. 58 pct. af det samlede antal slagtninger på
oksekødsmarkedet.
Rose Poultry A/S’ og Danpo A/S’ markedsandele i slagtekyllinger er
tilsammen på
98 pct., virksomheden DLF-TRIFOLIUM står for knap 80 pct. af frøproduktionen,
og på det danske sukkermarked har Danisco en markedsandel på 100 pct., for så
vidt angår produktion af dansk sukker.
En følge af den ovennævnte
udvikling er, at det i dag er nogle enkelte store selskaber, som sidder med
den
afgørende indflydelse i de store interesseorganisationer inden for
fødevareerhvervene. Og da det er disse organisationer, der indstiller
flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i promille- og
produktionsafgiftsfondenes
bestyrelser, har de store selskaber dermed efterhånden fået tilegnet sig
afgørende indflydelse i fondene.
Lovgivningen skal kunne hamle op
med samfundsudviklingen. Det gør den eksisterende lovgivning vedrørende
promille- og produktionsafgiftsfondene imidlertid ikke i dag.
Fondsbestyrelserne
Mælkeafgiftsfonden er et illustrerende eksempel på
problemstillingen vedrørende store selskabers og organisationers betydelige
indflydelse på fondene. Den største producent inden for mejerierhvervet, det
private selskab Arla Foods, bestemmer således reelt over fordelingen af
midlerne i Mælkeafgiftsfonden. Dette er i direkte strid med
fondslovgivningens
grundsætninger og bemyndigelseslovens ånd og bogstav.
Arla Foods’ bestemmende indflydelse følger af, at Arla
Foods sidder på et flertal af bestyrelsesposterne i Mælkeafgiftsfonden. 6 af
de
nuværende 14 bestyrelsesmedlemmer har tilknytning til Arla Foods. Herunder
også
bestyrelsesformanden, hvis stemme ved stemmelighed er udslaggivende.
Tilknytningen til Arla Foods består i, at 5 medlemmer af Mælkeafgiftsfonden
også er bestyrelses- eller direktionsmedlemmer i Arla Foods, og at et medlem
af
Mælkeafgiftsfondens bestyrelse er produktchef i Arla Foods. De 5 bestyrelses-
og direktionsmedlemmer i Arla Foods er desuden også bestyrelsesmedlemmer i
Mejeriforeningen. Ud over de nævnte 6 medlemmer med tilknytning til Arla
Foods
er der 1 medlem, der er udpeget af Arla Foods til at sidde i
Mejeriforeningens
bestyrelse, og som tidligere har siddet i Arla Foods bestyrelse. (Se bilag 1
om
bestyrelsessammensætningen i Mælkeafgiftsfonden, bilag 2 om
bestyrelsessammensætningen i Mejeriforeningen og bilag 3 om direktions- og
bestyrelsessammensætningen i en række Arla Foods-selskaber).
Arla Foods’ dominans i Mælkeafgiftsfondens bestyrelse
hænger sammen med selskabets bestemmende indflydelse i Mejeriforeningen.
Mejeriforeningen indstiller således 11 ud af Mælkeafgiftsfondens 14
bestyrelsesmedlemmer. (Forbrugerrådet har på grund af nedskæringer trukket
det
15. medlem). Arla Foods har mulighed for at have flertal i Mejeriforeningens
bestyrelse, idet selskabet i henhold til vedtægterne har adgang til at
indsætte
7 af foreningens 11 bestyrelsesmedlemmer.
Det er fødevareministeren, der har kompetence til at
foretage den endelige udpegning af bestyrelsesmedlemmerne i fondene.
Ministeren
har imidlertid i alle tilfælde fulgt interesseorganisationernes
indstillinger.
Fødevareministeren har således ikke foretaget den habilitetsbedømmelse, som
Civilretsdirektoratet foretager i relation til andre fonde, heller ikke selv
om
bemyndigelsesloven forudsætter, at fødevareministeren skal føre et tilsyn med
promille- og produktionsafgiftsfondene, som svarer til det tilsyn, som ellers
foretages af Civilretsdirektoratet under Justitsministeriet.
Udformningen af reglerne, som regulerer, hvorledes
bestyrelsen i Mælkeafgiftsfonden skal udpeges, resulterer dermed i, at det
reelt er et stort, privat, multinationalt selskab, som bestemmer, hvorledes
betydelige offentlige midler skal bruges. I 2001 uddelte bestyrelsen 111 mio.
kr. Heraf fik Mejeriforeningen 78 mio. kr. til at benytte til
Mejeriforeningens
projekter. Det vil sige, at pengene reelt gik til foreningen selv. Kun 1,8
mio.
kr. af fondsmidlerne gik til økologiske projekter, hvilket svarer til 1,6
pct.
af de uddelte midler i fonden. Til sammenligning udgjorde andelen af
økologisk
mælk i 2001 10,21 pct. af den samlede mælkeproduktion. Mælkeafgiftsfonden har
oplyst, at fonden ikke i noget tilfælde har givet deciderede afslag på
ansøgninger, lige bortset fra fire ansøgninger fra Landsforeningen af
Økologiske og Biodynamiske Mælkeproducenter.
Det bemærkes i øvrigt, at det ikke er alle mejerier, der er
medlemmer af Mejeriforeningen.
Billedet af bestyrelsessammensætningen går igen f.eks. i
sammensætningen af Svineafgiftsfondens bestyrelse. (Svineafgiftsfonden
uddelte
i regnskabsåret 2000/2001 omkring 290 mio. kr.). Foreningen Danske Slagterier
udpeger således 15 af Svineafgiftsfondens i alt 17 bestyrelsesmedlemmer.
Danish
Crown har imidlertid fuldstændig kontrol over Danske Slagterier, idet 9 af
Danske Slagteriers 10 bestyrelsesmedlemmer repræsenterer Danish Crown. Det
betyder, at det reelt er Danish Crown, der bestemmer, hvem der skal besætte
et
suverænt flertal af bestyrelsesposterne i Svineafgiftsfonden. P.t. er
Svineafgiftsfondens bestyrelse kun på 16 medlemmer, som følge af at
Forbrugerrådet ikke ønsker at være repræsenteret. Af de 16
bestyrelsesmedlemmer
er 7 også medlemmer af Danish Crowns bestyrelse (og herunder formanden for
fonden, hvis stemme ved stemmelighed er udslaggivende). Desuden har
yderligere
1 medlem af Svineafgiftsfondens bestyrelse en anden tilknytning til Danish
Crown. (Se bilag 5 om bestyrelsessammensætningen i Svineafgiftsfonden, bilag
6
om bestyrelsessammensætningen i Danish Crown og bilag 7 om
bestyrelsessammensætningen i Danske Slagterier).
Fondene skal være med til at sikre, at erhvervsudøverne
inden for den enkelte sektor solidarisk medvirker til at finansiere
aktiviteter
og opgaver inden for den pågældende sektor. Opgaver, som den enkelte
erhvervsudøver ikke selv har mulighed for at iværksætte. Fondene støtter
imidlertid, særlig i forbindelse med afsætningsfremme og forskningsindsatsen,
en lang række initiativer, som primært er til gavn for de store virksomheder.
Det er f.eks. åbenlyst, at forskning i fuld-automatisering
af produktionen alene tilgodeser store virksomheder, der har råd til at
foretage store teknologiske investeringer. Disse virksomheder er imidlertid
af
en størrelse, der gør, at de i forvejen har mulighed for at finansiere
forskning. De offentlige fondsmidler kan derfor med fordel anvendes
andetsteds
og dermed øge sektorens fælles udbytte af investeringerne i forhold til den
nuværende situation. Hertil kommer, at der ikke forskes i kvaliteten af de
produkter,
der er resultatet af en øget automatisering af produktionen.
I forbindelse med afsætningsfremme har de økologiske
producenter interesse i tiltag, der specifikt er rettet mod økologiske
produkter. Hvorimod generel reklameindsats for sektorens produkter ikke er
til
synderlig gavn for denne gruppe producenter. Det er imidlertid langt
overvejende den sidste type afsætningsfremme, der nyder godt af fondstilskud.
Det gennemgående billede i stort set alle fondene er, at
der kun uddeles endog
meget
begrænsede
midler til økologiske projekter. Svineafgiftsfonden uddelte således i
regnskabsåret 2001/2002 0,4 pct. af fondens midler til økologiske projekter,
Fjerkræafgiftsfonden uddelte i 2002 1,5 pct. til sådanne formål,
Promilleafgiftsfonden forventes at have uddelt 0,3 pct. til økologiske
projekter
i 2002, og Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter uddelte
ikke
noget som helst til økologiske projekter i 2002.
At situationen er uholdbar, understreges af, at
sammensætningen af fondsbestyrelserne og disses uddeling af midler er på kant
med fondslovgivningens og forvaltningslovens regler om habilitet og på
kollisionskurs med regler i konkurrenceloven. Overordnet er formålet med
habilitetsreglerne at bevare borgernes tillid til offentlige myndigheders
afgørelser. Denne tillid er imidlertid i fare for at blive nedbrudt, når et
stort, privat selskab eller organisation overtager styringen af en offentlig
myndighed, således at selskabet eller organisationen kan sætte dagsordenen,
når
midlerne i en fond skal uddeles. Habilitetsproblemet skærpes, når
fondsuddelingerne giver det pågældende selskab eller organisationen selv
betydelige konkrete fordele i form af besparelser på egne budgetter, fordi
midlerne uddeles til formål, som selskabet eller organisationen uden
fondsmidlerne selv måtte investere penge i. Da de store selskabers og
organisationers interesser imidlertid langtfra altid deles af de mindre og de
økologiske producenter, opstår der desuden problemer i relation til
konkurrencelovgivningen.
Formålet med fondene og deres finansiering
Formålet med promille- og produktionsafgiftsfondene er i
henhold til bemyndigelsesloven og fondenes vedtægter at yde tilskud til
erhvervs- og fødevarerelaterede aktiviteter inden for jordbrug og fiskeri.
Det
skal ske i form af støtte til afsætningsfremme, forskning og
forsøgsvirksomhed,
produktudvikling, rådgivning, uddannelse, sygdomsforebyggelse,
sygdomsbekæmpelse og kontrol.
Promilleafgiftsfondene finansieres hovedsagelig med en
andel af provenuet fra pesticidafgifter. Derudover får promillefondene andel
i
CO
2
-afgifterne som led i afgifternes tilbageførelse til erhvervene.
En mindre del af fondens midler udbetales direkte til tilskudsmodtagere, mens
hovedparten anvendes som tilskud til produktionsafgiftsfondene.
Produktionsafgiftsfondene finansieres primært af
produktionsafgifter, der udgør en fast sum pr. produceret enhed, som
producenterne
indbetaler inden for deres respektive produktområde. For mælkeområdets
vedkommende indbetaler mælkeproducenterne for eksempel 1,6 øre pr. kilo
indvejet mælk. Indtægterne fra de enkelte produktionsfonde skal anvendes
inden
for samme område, som de er opkrævet i. Ud over produktionsafgifter modtager
produktionsafgiftsfondene tilskud fra promilleafgiftsfondene.
Endelig modtager fondene andre midler i størrelsesordenen
50 mio. kr. fra forskellige kilder som agromonetær kompensation fra EU,
overskydende pesticidafgiftsprovenu m.v.
Behov for særlig indsats
I løbet af de sidste par år har der været gentagne
eksempler på, at besætninger er blevet ramt af sygdomsudbrud, som har sendt
økonomiske chokbølger gennem de respektive landbrugssektorer. Formålet med at
tilføre f.eks. Fjerkræafgiftsfonden flere midler er at hjælpe med til at
etablere en forsikringsordning, der skal sikre branchen mod økonomiske
trakasserier ved fremtidige tilfælde af f.eks. Newcastle disease. Desuden kan
tiltaget dermed gennemføres, uden at der pålægges forbrugerne yderligere
udgifter, således som branchens forslag p.t. går ud på.
Også andre områder ville have gavn af at få tilført
yderligere midler. Det gælder for eksempel Produktionsafgiftsfonden for frugt
og gartneriprodukter, som yder støtte til en lille, men arbejdskrævende
sektor.
Som følge af erhvervets lidenhed og den deraf følgende begrænsede tilgang af
produktionsafgifter til fonden har fonden vanskeligt ved at finansiere den
fornødne forskning. Dette vil et særligt tilskud fra promilleafgiftsfonden
imidlertid kunne rette op på.
Desuden er det hensigtsmæssigt at anvende en stor del af de
midler, der stammer fra CO
2
- og pesticidafgifter til forskning i
produktion og afsætningsfremme af produkter, hvortil der ikke bruges
pesticider
eller involveres CO
2
-problemer. Dermed forstærkes den ønskede
virkning af afgifterne.
Skriftlig fremsættelse
Ritt Bjerregaard
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om promille- og produktionsafgiftsfondene.
(Beslutningsforslag nr. B 10).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Bilag 1
Mælkeafgiftsfondens
bestyrelse
,
oplyst af
fødevareministeren
1-11 er indstillet af Mejeriforeningen, 1-7 har tilknytning til
Arla
1. Kaj Ole Pedersen (formand)
Formand for Mejeriforeningen, bestyrelsesmedlem i Arla Foods
a.m.b.a.
2. Jan Toft Nørgaard
Bestyrelsesmedlem i Arla Foods a.m.b.a. og i Mejeriforeningen
3. Jens Jørgen Bigum
Bestyrelsesmedlem i Mejeriforeningen, administrerende direktør i
Arla Foods a.m.b.a., bestyrelsesmedlem i Arla Foods International A/S og Arla
Foods Holding A/S og bestyrelsesformand i Arla Foods Leasing A/S
4. Knud Erik Jensen
Bestyrelsesmedlem i Mejeriforeningen, næstformand i Arla Foods
a.m.b.a.s bestyrelse, bestyrelsesmedlem i Arla Foods International A/S og
Arla Foods Holding A/S
5. Kristian Nielsen
Bestyrelsesmedlem i Mejeriforeningen
6. Bent Juul Sørensen
Næstformand i Mejeriforeningen og bestyrelsesmedlem i Arla Foods
a.m.b.a.
7. Karsten Jeppesen
Repræsenterer økologisk mejeribrug, produktchef i Arla Foods
8. Niels Bruun
Andelsmejeriet Sædager, bestyrelsesmedlem i Mejeriforeningen som
repræsentant for »andre andelsmejerier end Arla«
9. Hans Henrik Lund
Bestyrelsesmedlem i Mejeriforeningen som repræsentant for
privatmejerierne,
bestyrelsesmedlem
i Tholstrup Cheese A/S, direktør i Tholstrup Cheese Holding A/S
10. Peder Philipp
Repræsentant for Dansk Kvæg, bestyrelsesmedlem i Danish Crown,
bestyrelsesmedlem i Landboforeningerne og Mejeriforeningen
11. Jens Kristoffersen
Husmand, repræsentant for Dansk Kvæg, bestyrelsesmedlem i
Kødbranchens Fællesråd som repræsentant for Dansk Familielandbrug,
bestyrelsesmedlem i Mejeriforeningen
12. Niels Hansen
Gårdejer, udpeget af Landboforeningerne, bestyrelsesmedlem i
Landboforeningerne
13. Peder Nielsen
Husmand, udpeget af Dansk Familielandbrug
14. Poul Kronvold
Udpeget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, gruppeformand i
Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet
15.
Forbrugerrådet har meddelt Fødevareministeren, at rådet ikke
længere ønsker at være repræsenteret
Bilag 2
Mejeriforeningens
bestyrelse, oplyst af fødevareministeren
For Arla:
1. Kaj Ole Pedersen
Bestyrelsesmedlem i Arla Foods a.m.b.a. og bestyrelsesformand
for Mælkeafgiftsfonden
2. Bent Juul Sørensen
Bestyrelsesmedlem i Arla Foods a.m.b.a. og Mælkeafgiftsfonden
3. Jens Jørgen Bigum
Administrerende direktør i Arla Foods a.m.b.a. m.v. og
bestyrelsesmedlem i Mælkeafgiftsfonden
4. Knud Erik Jensen
Næstformand i Arla Foods a.m.b.a.s bestyrelse, bestyrelsesmedlem
i Mælkeafgiftsfonden og Arla Foods International A/S og Arla Foods Holding
A/S
5. Kristian Nielsen
Udpeget til Mejeriforeningen af Arla, bestyrelsesmedlem i
Mælkeafgiftsfonden,
6. Jan Toft Nørgaard
Bestyrelsesmedlem i Arla Foods a.m.b.a. og Mælkeafgiftsfonden
Arla Foods har kun udpeget 6 medlemmer til Mælkeafgiftsfondens
bestyrelse, men har ifølge vedtægterne ret til at udpege 7.
Øvrige andelsmejerier:
7. Niels Bruun
Andelsmejeriet Sædager
Privatmejerier:
8. Hans Henrik Lund
Bestyrelsesmedlem i Tholstrup Cheese A/S, direktør i Tholstrup
Cheese Holding A/S
Dansk Kvæg:
9. Peder Philipp
Bestyrelsesmedlem i Danish Crown
10. Jens Kristoffersen
Husmand
Som observatør:
(jf. hjemmeside)
Andreas Lundby
Koncerndirektør i Arla
Sekretær:
Ole Willemann
Administrerende direktør i Mejeriforeningen fra juli 2002. Inden
da ansat 31 år i Arla Foods, heraf 11 år som koncerndirektør
I
følge Mejeriforeningens hjemmeside består bestyrelsen nu i 2003 af 7
medlemmer
fra Arla Foods, 1 medlem fra øvrige andelsmejerier og 1 medlem fra
privatmejerierne. Der er således ikke længere to repræsentanter fra Dansk
Kvæg
i bestyrelsen.
Bilag 3
ARLA FOODS A.M.B.A.
Bestyrelse og direktion oktober 2003, jf. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen
Jens Jørgen Bigum, administrerende direktør
Sven Åke Oskar Modig, viceadministrerende direktør
Knud Erik Jensen, formand
Åke Hantoft, næstformand
Leif Tore Backstad
Christer Ingemar Eliasson
Anders Eric Ericsson
Leif-Erik Eriksson
Maria Elisabeth Gauffin
Thomas Erling Johansen
Nils Søren Kihlberg
Ove Møberg
Per Folke Norstedt
Jan Toft Nørgaard
Kaj Ole Pedersen
Søren Rasmussen
Pejter Andersen Søndergaard
Bent Juul Sørensen
Viggo Ølgaard Bloch
Gunnar Gusten Mikael Plejert
Bjarne Bundesen
Steen Bolvig Hansen
Bilag 4
ARLA FOODS INGREDIENTS A.M.B.A.
Bestyrelse og direktion november 2002, jf. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen
Peter Lauritzen, direktør og bestyrelsesmedlem
Andreas Lundby, bestyrelsesformand
ARLA FOODS DISTRIBUTION A.M.B.A.
Bestyrelse og direktion november 2002, jf. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen
Peder Tuborgh, direktør og bestyrelsesmedlem
Povl Krogsgaard, bestyrelsesformand
ARLA FOODS INTERNATIONAL A/S
Bestyrelse og direktion november 2002, jf. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen
Mikael Christiansen, adm. direktør
Knud Erik Jensen, formand
Åke Hantoft, næstformand
Jens Jørgen Bigum
Sven Åke Oskar Modig
ARLA FOODS HOLDING A/S
Bestyrelse og direktion november 2002, jf. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen
Knud Erik Jensen, formand
Åke Hantoft; næstformand
Jørgen Wendel Andersen, direktør
Jens Jørgen
Bigum
Sven Åke
Oskar Modig
ARLA FOODS
LEASING A/S
Bestyrelse og direktion november 2002, jf. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen
Per Gran Pedersen, direktør
Jens Jørgen Bigum, bestyrelsesformand
Ib Kurt Arnberg
Sven Åke Oskar Modig
Bilag 5
Svineafgiftsfondens
bestyrelse, oplyst af fødevareministeren
1-9
repræsenterer Danske Slagterier og er ligeledes medlemmer af bestyrelsen for
Danske Slagterier
1.
Bent Claudi Lassen
Bestyrelsesformand
i Danske Slagterier, næstformand i Danish Crown, bestyrelsesmedlem i
Promilleafgiftsfonden for landbrug, medlem af Landbrugsraadet
2.
Per Højgaard Andersen
Bestyrelsesmedlem
i Danish Crown
3.
Erik Larsen
Bestyrelsesmedlem
i Danish Crown, medlem af Landsudvalget for Svin
4.
Niels Mikkelsen
Formand
for Danish Crown, medlem af Landbrugsraadet
5.
Jens Lorenzen
Næstformand
i Danish Crown, medlem af Landbrugsraadet
6.
Peder Damgaard
Bestyrelsesmedlem
i Danish Crown
7.
Kaj K. Larsen
Bestyrelsesmedlem
i Danish Crown
8.
Valdemar Møller
Formand
for bestyrelsen for TiCan, næstformand i Danske Slagterier, medlem af
Landbrugsraadet
9.
Jens Jørgen Henriksen
Bestyrelsesmedlem
i TiCan
10.
Søren Bak
Repræsentant
for økologisk svineproduktion, medlem af Danish Crown’s repræsentantskab
11.
Boye Tambour
Repræsentant
for Landsudvalget for Svin, hvor han repræsenterer Landsforeningen af Danske
Svineproducenter
12. Lindhart Nielsen
Repræsentant
for Landsudvalget for Svin, som han er formand for, bestyrelsesmedlem i
Danske Slagterier, bestyrelsesmedlem i Dansk Landbrug, bestyrelsesmedlem i
Landbrugets Rådgivningscenter, observatør i Landbrugsraadet
13.
Søren Hansen
Repræsentant
for Dansk Landbrug (tidl. Dansk Familielandbrug), kommitteret for Dansk
Landbrug i Danske Slagteriers bestyrelse, medlem af Landsudvalget for Svin
14.
Jens Ejner Christensen
Repræsentant
for Dansk Landbrug (tidl. Landboforeningerne), kommitteret for Dansk Landbrug
i Danske Slagteriers bestyrelse, bestyrelsesmedlem i Dansk Landbrug
15.
Grete Bertelsen
Repræsentant
for Levnedsmiddelcenteret (LMC) v/ KVL
16. Mogens Eliasen
Repræsentant
for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, økonom i Nærings- og
Nydelsesmiddelarbejder
Forbundet
17. Ledig bestyrelsespost som repræsentant for
Forbrugerrådet i henhold til fondens vedtægter. Forbrugerrådet ønsker p.t.
ikke at være repræsenteret i fonden
Bilag 6
DANISH CROWN
Koncernbestyrelse september 2002, jf. Danish Crown’s hjemmeside
Niels Mikkelsen, formand
B. Claudi Lassen, 1. næstformand
Jens Lorenzen, 2. næstformand
John Brædder
Erik Larsen
Erik Ugilt Hansen
Per Frandsen
Peder Philipp
Kaj K. Larsen
Bjarke Christiansen
Asger Krogsgaard
Hans K. Hansen
Erik Bredholt
Per Højgård Andersen
Karl. Kr. Andersen
Peder Damgård
Leo Christensen
Bruno Nielsen
Jens Pedersen
Finn Lund
Jørgen H. Rasmussen
Søren Tinggaard, observatør
Bilag 7
Bestyrelsen for
Danske Slagterier, oplyst af fødevareministeren
For
Danish Crown:
Bent
Claudi Lassen
Niels
Mikkelsen
Jens
Lorenzen
Per
Højgaard Andersen
Kaj
K. Larsen
Peder
Damgaard
Erik
Larsen
Kjeld
Johannesen
For
TiCan:
Valdemar
Møller
Jens
Jørgen Henriksen
Ove
Thejls
For
Landsudvalget for Svin:
Lindhart
Nielsen
Kommitterede
fra Danske Slagterier:
Danish
Crown:
Per Frandsen
Kommitterede
fra de generelle organisationer:
Dansk
Landbrug:
Søren
Hansen
Jens
Ejner Christensen
Lignende dokumenter
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/902 af 23. maj 2017 om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (meddelt under nummer C(2017) 3252) EU-lovgivning · 23. maj 2017
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. og fiskerilov (Ændring af fondsbestyrelserne, ændret fastsættelse af promillemidler samt udvidet anvendelse af fondsmidlerne m.v.) Retsinformation · 2. december 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af strukturprojektordningen under EU's landdistriktsprogram for små og mellemstore virksomheder Retsinformation · 27. marts 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. med flere love (Sanering af nævn og udvalg i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri m.v.) Retsinformation · 15. november 2002
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026