Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om promille- og produktionsafgiftsfondene

2003/1 BSF 10Beslutningsforslag som fremsatFolketinget17. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 10. oktober 2003 af

Ritt Bjerregaard (S), Inger Bierbaum (S),

Ole Vagn Christensen (S),

Henrik Dam Kristensen (S), Erik Mortensen (S),

Lone Møller (S),

Niels Sindal (S) og Nicolai Wammen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om promille- og produktionsafgiftsfondene

Folketinget pålægger hermed regeringen at fremsætte

lovforslag og foretage de nødvendige ændringer af administrative forskrifter,

herunder i bemyndigelsesloven og i vedtægterne for de enkelte promille- og

produktionsafgiftsfonde inden for fødevare-, landbrugs- og fiskerierhvervene.

Ændringerne skal sikre:

1.

At fondene ændres,

således at de kommer til at opfylde fondsbegrebet og bliver helt eller delvis

omfattet af lov om fonde og visse foreninger.

2.

At

personsammensætningen i de pågældende fondes bestyrelser bliver mere alsidig.

Dette skal gøres ved, at hver interesseorganisation højst må indstille 2

medlemmer til en fondsbestyrelse. Desuden må de bestyrelsesmedlemmer, der

repræsenterer

landbrugets interesseorganisationer, tilsammen højst udgøre 40 pct. af en

fonds

bestyrelsesmedlemmer. Endelig må maksimalt 25 pct. af bestyrelsens medlemmer

have tilknytning til en bestemt virksomhed. Samlet skal 60 pct. af

bestyrelsesmedlemmerne altså være personer, som er uden direkte eller

indirekte

tilknytning til selskaber eller interesseorganisationer inden for landbruget.

Læs alt

Dermed kommer bestyrelsernes sammensætning i højere grad til at repræsentere

en

bred vifte af interesser og hensyn såsom hensynet til forskning, til at sikre

forbrugernes interesser, til at styrke konkurrencen, til at forbedre

fødevarekvaliteten, til naturen og til at styrke de små

produktionsvirksomheders produktionsvilkår og distributionsmuligheder. For at

give mulighed for at sikre, at reglerne bliver overholdt, skal

bestyrelsesmedlemmerne

oplyse tilsynsmyndigheden om relevant tilknytning til virksomheder og

organisationer.

3.

At målrettet

udvikling og specifik fremme af økologisk fødevareproduktion som minimum

støttes med fondsmidler, der svarer til det beløb, som de økologiske

producenter indbetaler gennem produktionsafgifter. Disse midler skal sammen

med

en forholdsmæssig tilsvarende del af promilleafgiftsfondens midler indgå i en

selvstændig, særligt adskilt produktionsafgiftsfond med betegnelsen

Økologiafgiftsfonden. Den i dag eksisterende Fond for Økologisk Landbrug

lever

ikke op til de krav om uvildighed og adskillelse af midler, som bør stilles

til

fonde. Desuden råder fonden kun over begrænsede midler, som på ingen måde

modsvarer det beløb, som de økologiske producenter indbetaler gennem afgifter

på økologiske produkter.

4.

At der i højere grad

sker en målretning af promilleafgiftsfondenes midler (som hovedsagelig

hidrører

fra pesticidafgifter og CO

2

- afgifter), dels for at støtte de

produktionsafgiftsfonde, som har behov for en særlig indsats som for eksempel

Fjerkræafgiftsfonden og Produktionsafgiftsfonden for frugt og

gartneriprodukter, dels for at støtte forskning i og afsætningsfremme af

produkter, som produceres uden brug af pesticider, og som er uden CO

2

-problemer.

5.

At administrationen

af promille- og produktionsafgiftsfondene forestås af en uvildig, kompetent

instans og ikke af de enkelte (største) brancheorganisationer (som for

eksempel

Mejeriforeningen).

6.

At fondene får et

mere effektivt og korrekt tilsyn, dels fra Civilretsdirektoratet med blandt

andet habilitetsspørgsmål i relation til bestyrelsesmedlemmerne og med

fondenes

administrative forhold, dels fra Rigsrevisionen med fondenes regnskaber og

revisorer.

7.

At promille- og

produktionsafgiftsfondenes virke bliver mere gennemskueligt, bl.a. ved at

oplysninger om bestyrelsessammensætning og regnskab bliver umiddelbart

tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på lige fod med oplysninger om

anparts- og aktieselskaber og andre erhvervsdrivende fonde omfattet af

erhvervsfondslovgivningen. Desuden skal fondene bidrage til

gennemskueligheden

ved at være forpligtede til at lægge de ovennævnte oplysninger ud på

internettet

sammen med angivelse af de enkelte bestyrelsesmedlemmers eventuelle

tilknytning

til virksomheder og organisationer inden for erhvervet. Det samme skal gælde

mere detaljerede beskrivelser af de projekter, som fondene vælger at støtte,

og

beskrivelser af ansøgninger, som har fået afslag på støtte, sammen med en

begrundelse for afslagene.

8.

At det præciseres i

lovgivningen, at det afgørende kriterium for, om et projekt kan opnå støtte

fra

en af fondene, er projektets indhold og ikke, hvem der gennemfører projektet.

I

den forbindelse opstilles i en vejledning klare retningslinjer, som skal være

opfyldt, for at et projekt kan opnå støtte. Retningslinjerne fastslår

–

at eventuelle

forskningsresultater umiddelbart og løbende skal gøres tilgængelige for alle,

således at den, der udfører forskningsaktiviteten, ikke opnår en varig eller

tidsbegrænset konkurrencefordel ved hjælp af statsstøtte,

–

at de enkelte

projekters formål skal falde inden for de generelle formål, som er fastsat i

bemyndigelsesloven, og

–

at en enkelt person

eller privat virksomhed højst kan modtage støtte, der i omfang svarer til 5

pct. af den uddelende fonds samlede budget det pågældende uddelingsår.

Hvis ovennævnte

retningslinjer er opfyldt og projektet i øvrigt er relevant, er der ikke

noget

i vejen for, at enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder kan opnå støtte.

Om

støtte af et projekt vil virke konkurrenceforvridende skal vurderes ud fra de

almindelige konkurrenceretlige regler. Fondene skal begrunde eventuelle

afslag

på ansøgninger. Såfremt begrundelsen er, at støtte til projektet vil virke

konkurrenceforvridende,

skal der gives en detaljeret begrundelse for, hvorfor det er tilfældet.

Fødevareministeriet

er ansvarligt for at tilse, at fondene offentliggør de ovennævnte

retningslinjer i relevante faglige tidsskrifter, medlemsblade og på

internettet

sammen med en opfordring til at søge fondsmidler til relevante og nyskabende

projekter.

9.

At

fondsbestyrelserne i de respektive regnskaber dokumenterer, at de har

overholdt

de krav, som fondslovgivningen stiller til

–

formueadskillelse,

–

habilitet, herunder

både generelt og i forbindelse med de enkelte ansøgninger, samt

–

opstilling af klare

retningslinjer for udlodning.

I den forbindelse

skal fondene:

–

udarbejde

ansøgningsskemaer,

–

fastsætte og

offentliggøre ansøgningsfrister,

–

fastsætte og

offentliggøre ansøgningsbetingelser, og

–

fastsætte den form,

som beløbsmodtagerne efterfølgende skal benytte til at afrapportere

resultaterne af de fondsstøttede projekter.

10.

At fondenes

virksomhed ophører med at være på kollisionskurs med fondslovgivningens og

forvaltningslovens regler om habilitet og med regler i konkurrenceloven.

Bemærkninger til forslaget

Forslagets baggrund

Beslutningsforslaget er en revideret genfremsættelse af B

94 fra folketingsåret 2002-03.

De to promilleafgiftsfonde og de 15 produktionsafgiftsfonde

uddeler hvert år tilsammen midler i størrelsesordenen 550 mio. kr. Det

overordnede formål med de foreslåede lovændringer er at sikre, at fordelingen

af disse betydelige offentlige midler sker på en måde, der er til gavn for en

alsidig fødevareproduktion og for forbrugerne.

Dette mål nås ikke, når store

selskaber og organisationer inden for landbrugserhvervet sidder på et flertal

af bestyrelsesposterne i fondene. Selskaberne og organisationerne får

uforholdsmæssig stor indflydelse på fordelingen af midlerne. Og der opstår

risiko for, at pengene i overvejende grad bliver uddelt til de selvsamme

organisationer og til formål, som organisationerne og selskaberne har en

særlig

interesse i.

Det er uacceptabelt, at der ikke

udøves bedre offentlig kontrol med midlerne. Fondene er ikke underlagt

Civilretsdirektoratets kontrol – herunder kontrol af

fondsbestyrelsesmedlemmernes habilitet – således som andre fonde er.

Disse

problemer skal lovændringerne rette op på.

Lovændringerne skal sikre, at

fondenes virksomhed gøres mere gennemskuelig, at de økologiske producenter

sikres en forholdsmæssig del af fondsmidlerne, og at nogle af midlerne i

promilleafgiftsfondene målrettes de produktionsafgiftsfonde som for eksempel

Fjerkræafgiftsfonden og Produktionsafgiftsfonden for frugt og

gartneriprodukter, som har behov for en særlig indsats.

Desuden skal der ske en styrkelse

af den præventive effekt, som bl.a. er formålet med de pågældende afgifter. I

dag »belønner« promilleafgiftsfondene de mest pesticidforbrugende og CO

2

-udledende

sektorer

på en uheldig måde. Jo mere

de pågældende sektorer udleder af CO

2

, og jo flere pesticider, de

forbruger, desto større del af CO

2

- og pesticidafgifterne får

sektorerne tildelt. Dette billede skal ændres således, at midlerne

fortrinsvis

uddeles til projekter og tiltag, som har til formål at begrænse forbruget af

pesticider og udledningen af CO

2

.

Reglerne om promille- og

produktionsafgiftsfondene blev udarbejdet i begyndelsen af 1970’erne. På

det

tidspunkt var fødevareproduktionen ikke som i dag præget af få, meget store

producenter. Den ensidige sammensætning af fondsbestyrelserne var derfor ikke

et problem på daværende tidspunkt. Problemet er opstået, i takt med at

landbrugserhvervet har gennemgået et betydeligt antal fusioner og opkøb.

Efter at Kløvermælk i 1999 blev

opslugt af MD Foods og MD Foods året efter blev slået sammen med det svenske

selskab Arla, er Arla Foods blevet næsten enerådende inden for dansk

mælkeproduktion. Arla Foods indvejer således ca. 91 pct. af al dansk mælk. På

slagteriområdet er billedet det samme. Som følge af fusioner står Danish

Crown

i dag for at slagte ca. 90 pct. af de svin, der slagtes i Danmark. Desuden

gennemfører Danish Crown ca. 58 pct. af det samlede antal slagtninger på

oksekødsmarkedet.

Rose Poultry A/S’ og Danpo A/S’ markedsandele i slagtekyllinger er

tilsammen på

98 pct., virksomheden DLF-TRIFOLIUM står for knap 80 pct. af frøproduktionen,

og på det danske sukkermarked har Danisco en markedsandel på 100 pct., for så

vidt angår produktion af dansk sukker.

En følge af den ovennævnte

udvikling er, at det i dag er nogle enkelte store selskaber, som sidder med

den

afgørende indflydelse i de store interesseorganisationer inden for

fødevareerhvervene. Og da det er disse organisationer, der indstiller

flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i promille- og

produktionsafgiftsfondenes

bestyrelser, har de store selskaber dermed efterhånden fået tilegnet sig

afgørende indflydelse i fondene.

Lovgivningen skal kunne hamle op

med samfundsudviklingen. Det gør den eksisterende lovgivning vedrørende

promille- og produktionsafgiftsfondene imidlertid ikke i dag.

Fondsbestyrelserne

Mælkeafgiftsfonden er et illustrerende eksempel på

problemstillingen vedrørende store selskabers og organisationers betydelige

indflydelse på fondene. Den største producent inden for mejerierhvervet, det

private selskab Arla Foods, bestemmer således reelt over fordelingen af

midlerne i Mælkeafgiftsfonden. Dette er i direkte strid med

fondslovgivningens

grundsætninger og bemyndigelseslovens ånd og bogstav.

Arla Foods’ bestemmende indflydelse følger af, at Arla

Foods sidder på et flertal af bestyrelsesposterne i Mælkeafgiftsfonden. 6 af

de

nuværende 14 bestyrelsesmedlemmer har tilknytning til Arla Foods. Herunder

også

bestyrelsesformanden, hvis stemme ved stemmelighed er udslaggivende.

Tilknytningen til Arla Foods består i, at 5 medlemmer af Mælkeafgiftsfonden

også er bestyrelses- eller direktionsmedlemmer i Arla Foods, og at et medlem

af

Mælkeafgiftsfondens bestyrelse er produktchef i Arla Foods. De 5 bestyrelses-

og direktionsmedlemmer i Arla Foods er desuden også bestyrelsesmedlemmer i

Mejeriforeningen. Ud over de nævnte 6 medlemmer med tilknytning til Arla

Foods

er der 1 medlem, der er udpeget af Arla Foods til at sidde i

Mejeriforeningens

bestyrelse, og som tidligere har siddet i Arla Foods bestyrelse. (Se bilag 1

om

bestyrelsessammensætningen i Mælkeafgiftsfonden, bilag 2 om

bestyrelsessammensætningen i Mejeriforeningen og bilag 3 om direktions- og

bestyrelsessammensætningen i en række Arla Foods-selskaber).

Arla Foods’ dominans i Mælkeafgiftsfondens bestyrelse

hænger sammen med selskabets bestemmende indflydelse i Mejeriforeningen.

Mejeriforeningen indstiller således 11 ud af Mælkeafgiftsfondens 14

bestyrelsesmedlemmer. (Forbrugerrådet har på grund af nedskæringer trukket

det

15. medlem). Arla Foods har mulighed for at have flertal i Mejeriforeningens

bestyrelse, idet selskabet i henhold til vedtægterne har adgang til at

indsætte

7 af foreningens 11 bestyrelsesmedlemmer.

Det er fødevareministeren, der har kompetence til at

foretage den endelige udpegning af bestyrelsesmedlemmerne i fondene.

Ministeren

har imidlertid i alle tilfælde fulgt interesseorganisationernes

indstillinger.

Fødevareministeren har således ikke foretaget den habilitetsbedømmelse, som

Civilretsdirektoratet foretager i relation til andre fonde, heller ikke selv

om

bemyndigelsesloven forudsætter, at fødevareministeren skal føre et tilsyn med

promille- og produktionsafgiftsfondene, som svarer til det tilsyn, som ellers

foretages af Civilretsdirektoratet under Justitsministeriet.

Udformningen af reglerne, som regulerer, hvorledes

bestyrelsen i Mælkeafgiftsfonden skal udpeges, resulterer dermed i, at det

reelt er et stort, privat, multinationalt selskab, som bestemmer, hvorledes

betydelige offentlige midler skal bruges. I 2001 uddelte bestyrelsen 111 mio.

kr. Heraf fik Mejeriforeningen 78 mio. kr. til at benytte til

Mejeriforeningens

projekter. Det vil sige, at pengene reelt gik til foreningen selv. Kun 1,8

mio.

kr. af fondsmidlerne gik til økologiske projekter, hvilket svarer til 1,6

pct.

af de uddelte midler i fonden. Til sammenligning udgjorde andelen af

økologisk

mælk i 2001 10,21 pct. af den samlede mælkeproduktion. Mælkeafgiftsfonden har

oplyst, at fonden ikke i noget tilfælde har givet deciderede afslag på

ansøgninger, lige bortset fra fire ansøgninger fra Landsforeningen af

Økologiske og Biodynamiske Mælkeproducenter.

Det bemærkes i øvrigt, at det ikke er alle mejerier, der er

medlemmer af Mejeriforeningen.

Billedet af bestyrelsessammensætningen går igen f.eks. i

sammensætningen af Svineafgiftsfondens bestyrelse. (Svineafgiftsfonden

uddelte

i regnskabsåret 2000/2001 omkring 290 mio. kr.). Foreningen Danske Slagterier

udpeger således 15 af Svineafgiftsfondens i alt 17 bestyrelsesmedlemmer.

Danish

Crown har imidlertid fuldstændig kontrol over Danske Slagterier, idet 9 af

Danske Slagteriers 10 bestyrelsesmedlemmer repræsenterer Danish Crown. Det

betyder, at det reelt er Danish Crown, der bestemmer, hvem der skal besætte

et

suverænt flertal af bestyrelsesposterne i Svineafgiftsfonden. P.t. er

Svineafgiftsfondens bestyrelse kun på 16 medlemmer, som følge af at

Forbrugerrådet ikke ønsker at være repræsenteret. Af de 16

bestyrelsesmedlemmer

er 7 også medlemmer af Danish Crowns bestyrelse (og herunder formanden for

fonden, hvis stemme ved stemmelighed er udslaggivende). Desuden har

yderligere

1 medlem af Svineafgiftsfondens bestyrelse en anden tilknytning til Danish

Crown. (Se bilag 5 om bestyrelsessammensætningen i Svineafgiftsfonden, bilag

6

om bestyrelsessammensætningen i Danish Crown og bilag 7 om

bestyrelsessammensætningen i Danske Slagterier).

Fondene skal være med til at sikre, at erhvervsudøverne

inden for den enkelte sektor solidarisk medvirker til at finansiere

aktiviteter

og opgaver inden for den pågældende sektor. Opgaver, som den enkelte

erhvervsudøver ikke selv har mulighed for at iværksætte. Fondene støtter

imidlertid, særlig i forbindelse med afsætningsfremme og forskningsindsatsen,

en lang række initiativer, som primært er til gavn for de store virksomheder.

Det er f.eks. åbenlyst, at forskning i fuld-automatisering

af produktionen alene tilgodeser store virksomheder, der har råd til at

foretage store teknologiske investeringer. Disse virksomheder er imidlertid

af

en størrelse, der gør, at de i forvejen har mulighed for at finansiere

forskning. De offentlige fondsmidler kan derfor med fordel anvendes

andetsteds

og dermed øge sektorens fælles udbytte af investeringerne i forhold til den

nuværende situation. Hertil kommer, at der ikke forskes i kvaliteten af de

produkter,

der er resultatet af en øget automatisering af produktionen.

I forbindelse med afsætningsfremme har de økologiske

producenter interesse i tiltag, der specifikt er rettet mod økologiske

produkter. Hvorimod generel reklameindsats for sektorens produkter ikke er

til

synderlig gavn for denne gruppe producenter. Det er imidlertid langt

overvejende den sidste type afsætningsfremme, der nyder godt af fondstilskud.

Det gennemgående billede i stort set alle fondene er, at

der kun uddeles endog

meget

begrænsede

midler til økologiske projekter. Svineafgiftsfonden uddelte således i

regnskabsåret 2001/2002 0,4 pct. af fondens midler til økologiske projekter,

Fjerkræafgiftsfonden uddelte i 2002 1,5 pct. til sådanne formål,

Promilleafgiftsfonden forventes at have uddelt 0,3 pct. til økologiske

projekter

i 2002, og Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter uddelte

ikke

noget som helst til økologiske projekter i 2002.

At situationen er uholdbar, understreges af, at

sammensætningen af fondsbestyrelserne og disses uddeling af midler er på kant

med fondslovgivningens og forvaltningslovens regler om habilitet og på

kollisionskurs med regler i konkurrenceloven. Overordnet er formålet med

habilitetsreglerne at bevare borgernes tillid til offentlige myndigheders

afgørelser. Denne tillid er imidlertid i fare for at blive nedbrudt, når et

stort, privat selskab eller organisation overtager styringen af en offentlig

myndighed, således at selskabet eller organisationen kan sætte dagsordenen,

når

midlerne i en fond skal uddeles. Habilitetsproblemet skærpes, når

fondsuddelingerne giver det pågældende selskab eller organisationen selv

betydelige konkrete fordele i form af besparelser på egne budgetter, fordi

midlerne uddeles til formål, som selskabet eller organisationen uden

fondsmidlerne selv måtte investere penge i. Da de store selskabers og

organisationers interesser imidlertid langtfra altid deles af de mindre og de

økologiske producenter, opstår der desuden problemer i relation til

konkurrencelovgivningen.

Formålet med fondene og deres finansiering

Formålet med promille- og produktionsafgiftsfondene er i

henhold til bemyndigelsesloven og fondenes vedtægter at yde tilskud til

erhvervs- og fødevarerelaterede aktiviteter inden for jordbrug og fiskeri.

Det

skal ske i form af støtte til afsætningsfremme, forskning og

forsøgsvirksomhed,

produktudvikling, rådgivning, uddannelse, sygdomsforebyggelse,

sygdomsbekæmpelse og kontrol.

Promilleafgiftsfondene finansieres hovedsagelig med en

andel af provenuet fra pesticidafgifter. Derudover får promillefondene andel

i

CO

2

-afgifterne som led i afgifternes tilbageførelse til erhvervene.

En mindre del af fondens midler udbetales direkte til tilskudsmodtagere, mens

hovedparten anvendes som tilskud til produktionsafgiftsfondene.

Produktionsafgiftsfondene finansieres primært af

produktionsafgifter, der udgør en fast sum pr. produceret enhed, som

producenterne

indbetaler inden for deres respektive produktområde. For mælkeområdets

vedkommende indbetaler mælkeproducenterne for eksempel 1,6 øre pr. kilo

indvejet mælk. Indtægterne fra de enkelte produktionsfonde skal anvendes

inden

for samme område, som de er opkrævet i. Ud over produktionsafgifter modtager

produktionsafgiftsfondene tilskud fra promilleafgiftsfondene.

Endelig modtager fondene andre midler i størrelsesordenen

50 mio. kr. fra forskellige kilder som agromonetær kompensation fra EU,

overskydende pesticidafgiftsprovenu m.v.

Behov for særlig indsats

I løbet af de sidste par år har der været gentagne

eksempler på, at besætninger er blevet ramt af sygdomsudbrud, som har sendt

økonomiske chokbølger gennem de respektive landbrugssektorer. Formålet med at

tilføre f.eks. Fjerkræafgiftsfonden flere midler er at hjælpe med til at

etablere en forsikringsordning, der skal sikre branchen mod økonomiske

trakasserier ved fremtidige tilfælde af f.eks. Newcastle disease. Desuden kan

tiltaget dermed gennemføres, uden at der pålægges forbrugerne yderligere

udgifter, således som branchens forslag p.t. går ud på.

Også andre områder ville have gavn af at få tilført

yderligere midler. Det gælder for eksempel Produktionsafgiftsfonden for frugt

og gartneriprodukter, som yder støtte til en lille, men arbejdskrævende

sektor.

Som følge af erhvervets lidenhed og den deraf følgende begrænsede tilgang af

produktionsafgifter til fonden har fonden vanskeligt ved at finansiere den

fornødne forskning. Dette vil et særligt tilskud fra promilleafgiftsfonden

imidlertid kunne rette op på.

Desuden er det hensigtsmæssigt at anvende en stor del af de

midler, der stammer fra CO

2

- og pesticidafgifter til forskning i

produktion og afsætningsfremme af produkter, hvortil der ikke bruges

pesticider

eller involveres CO

2

-problemer. Dermed forstærkes den ønskede

virkning af afgifterne.

Skriftlig fremsættelse

Ritt Bjerregaard

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om promille- og produktionsafgiftsfondene.

(Beslutningsforslag nr. B 10).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag 1

Mælkeafgiftsfondens

bestyrelse

,

oplyst af

fødevareministeren

1-11 er indstillet af Mejeriforeningen, 1-7 har tilknytning til

Arla

1. Kaj Ole Pedersen (formand)

Formand for Mejeriforeningen, bestyrelsesmedlem i Arla Foods

a.m.b.a.

2. Jan Toft Nørgaard

Bestyrelsesmedlem i Arla Foods a.m.b.a. og i Mejeriforeningen

3. Jens Jørgen Bigum

Bestyrelsesmedlem i Mejeriforeningen, administrerende direktør i

Arla Foods a.m.b.a., bestyrelsesmedlem i Arla Foods International A/S og Arla

Foods Holding A/S og bestyrelsesformand i Arla Foods Leasing A/S

4. Knud Erik Jensen

Bestyrelsesmedlem i Mejeriforeningen, næstformand i Arla Foods

a.m.b.a.s bestyrelse, bestyrelsesmedlem i Arla Foods International A/S og

Arla Foods Holding A/S

5. Kristian Nielsen

Bestyrelsesmedlem i Mejeriforeningen

6. Bent Juul Sørensen

Næstformand i Mejeriforeningen og bestyrelsesmedlem i Arla Foods

a.m.b.a.

7. Karsten Jeppesen

Repræsenterer økologisk mejeribrug, produktchef i Arla Foods

8. Niels Bruun

Andelsmejeriet Sædager, bestyrelsesmedlem i Mejeriforeningen som

repræsentant for »andre andelsmejerier end Arla«

9. Hans Henrik Lund

Bestyrelsesmedlem i Mejeriforeningen som repræsentant for

privatmejerierne,

bestyrelsesmedlem

i Tholstrup Cheese A/S, direktør i Tholstrup Cheese Holding A/S

10. Peder Philipp

Repræsentant for Dansk Kvæg, bestyrelsesmedlem i Danish Crown,

bestyrelsesmedlem i Landboforeningerne og Mejeriforeningen

11. Jens Kristoffersen

Husmand, repræsentant for Dansk Kvæg, bestyrelsesmedlem i

Kødbranchens Fællesråd som repræsentant for Dansk Familielandbrug,

bestyrelsesmedlem i Mejeriforeningen

12. Niels Hansen

Gårdejer, udpeget af Landboforeningerne, bestyrelsesmedlem i

Landboforeningerne

13. Peder Nielsen

Husmand, udpeget af Dansk Familielandbrug

14. Poul Kronvold

Udpeget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, gruppeformand i

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet

15.

Forbrugerrådet har meddelt Fødevareministeren, at rådet ikke

længere ønsker at være repræsenteret

Bilag 2

Mejeriforeningens

bestyrelse, oplyst af fødevareministeren

For Arla:

1. Kaj Ole Pedersen

Bestyrelsesmedlem i Arla Foods a.m.b.a. og bestyrelsesformand

for Mælkeafgiftsfonden

2. Bent Juul Sørensen

Bestyrelsesmedlem i Arla Foods a.m.b.a. og Mælkeafgiftsfonden

3. Jens Jørgen Bigum

Administrerende direktør i Arla Foods a.m.b.a. m.v. og

bestyrelsesmedlem i Mælkeafgiftsfonden

4. Knud Erik Jensen

Næstformand i Arla Foods a.m.b.a.s bestyrelse, bestyrelsesmedlem

i Mælkeafgiftsfonden og Arla Foods International A/S og Arla Foods Holding

A/S

5. Kristian Nielsen

Udpeget til Mejeriforeningen af Arla, bestyrelsesmedlem i

Mælkeafgiftsfonden,

6. Jan Toft Nørgaard

Bestyrelsesmedlem i Arla Foods a.m.b.a. og Mælkeafgiftsfonden

Arla Foods har kun udpeget 6 medlemmer til Mælkeafgiftsfondens

bestyrelse, men har ifølge vedtægterne ret til at udpege 7.

Øvrige andelsmejerier:

7. Niels Bruun

Andelsmejeriet Sædager

Privatmejerier:

8. Hans Henrik Lund

Bestyrelsesmedlem i Tholstrup Cheese A/S, direktør i Tholstrup

Cheese Holding A/S

Dansk Kvæg:

9. Peder Philipp

Bestyrelsesmedlem i Danish Crown

10. Jens Kristoffersen

Husmand

Som observatør:

(jf. hjemmeside)

Andreas Lundby

Koncerndirektør i Arla

Sekretær:

Ole Willemann

Administrerende direktør i Mejeriforeningen fra juli 2002. Inden

da ansat 31 år i Arla Foods, heraf 11 år som koncerndirektør

I

følge Mejeriforeningens hjemmeside består bestyrelsen nu i 2003 af 7

medlemmer

fra Arla Foods, 1 medlem fra øvrige andelsmejerier og 1 medlem fra

privatmejerierne. Der er således ikke længere to repræsentanter fra Dansk

Kvæg

i bestyrelsen.

Bilag 3

ARLA FOODS A.M.B.A.

Bestyrelse og direktion oktober 2003, jf. Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen

Jens Jørgen Bigum, administrerende direktør

Sven Åke Oskar Modig, viceadministrerende direktør

Knud Erik Jensen, formand

Åke Hantoft, næstformand

Leif Tore Backstad

Christer Ingemar Eliasson

Anders Eric Ericsson

Leif-Erik Eriksson

Maria Elisabeth Gauffin

Thomas Erling Johansen

Nils Søren Kihlberg

Ove Møberg

Per Folke Norstedt

Jan Toft Nørgaard

Kaj Ole Pedersen

Søren Rasmussen

Pejter Andersen Søndergaard

Bent Juul Sørensen

Viggo Ølgaard Bloch

Gunnar Gusten Mikael Plejert

Bjarne Bundesen

Steen Bolvig Hansen

Bilag 4

ARLA FOODS INGREDIENTS A.M.B.A.

Bestyrelse og direktion november 2002, jf. Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen

Peter Lauritzen, direktør og bestyrelsesmedlem

Andreas Lundby, bestyrelsesformand

ARLA FOODS DISTRIBUTION A.M.B.A.

Bestyrelse og direktion november 2002, jf. Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen

Peder Tuborgh, direktør og bestyrelsesmedlem

Povl Krogsgaard, bestyrelsesformand

ARLA FOODS INTERNATIONAL A/S

Bestyrelse og direktion november 2002, jf. Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen

Mikael Christiansen, adm. direktør

Knud Erik Jensen, formand

Åke Hantoft, næstformand

Jens Jørgen Bigum

Sven Åke Oskar Modig

ARLA FOODS HOLDING A/S

Bestyrelse og direktion november 2002, jf. Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen

Knud Erik Jensen, formand

Åke Hantoft; næstformand

Jørgen Wendel Andersen, direktør

Jens Jørgen

Bigum

Sven Åke

Oskar Modig

ARLA FOODS

LEASING A/S

Bestyrelse og direktion november 2002, jf. Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen

Per Gran Pedersen, direktør

Jens Jørgen Bigum, bestyrelsesformand

Ib Kurt Arnberg

Sven Åke Oskar Modig

Bilag 5

Svineafgiftsfondens

bestyrelse, oplyst af fødevareministeren

1-9

repræsenterer Danske Slagterier og er ligeledes medlemmer af bestyrelsen for

Danske Slagterier

1.

Bent Claudi Lassen

Bestyrelsesformand

i Danske Slagterier, næstformand i Danish Crown, bestyrelsesmedlem i

Promilleafgiftsfonden for landbrug, medlem af Landbrugsraadet

2.

Per Højgaard Andersen

Bestyrelsesmedlem

i Danish Crown

3.

Erik Larsen

Bestyrelsesmedlem

i Danish Crown, medlem af Landsudvalget for Svin

4.

Niels Mikkelsen

Formand

for Danish Crown, medlem af Landbrugsraadet

5.

Jens Lorenzen

Næstformand

i Danish Crown, medlem af Landbrugsraadet

6.

Peder Damgaard

Bestyrelsesmedlem

i Danish Crown

7.

Kaj K. Larsen

Bestyrelsesmedlem

i Danish Crown

8.

Valdemar Møller

Formand

for bestyrelsen for TiCan, næstformand i Danske Slagterier, medlem af

Landbrugsraadet

9.

Jens Jørgen Henriksen

Bestyrelsesmedlem

i TiCan

10.

Søren Bak

Repræsentant

for økologisk svineproduktion, medlem af Danish Crown’s repræsentantskab

11.

Boye Tambour

Repræsentant

for Landsudvalget for Svin, hvor han repræsenterer Landsforeningen af Danske

Svineproducenter

12. Lindhart Nielsen

Repræsentant

for Landsudvalget for Svin, som han er formand for, bestyrelsesmedlem i

Danske Slagterier, bestyrelsesmedlem i Dansk Landbrug, bestyrelsesmedlem i

Landbrugets Rådgivningscenter, observatør i Landbrugsraadet

13.

Søren Hansen

Repræsentant

for Dansk Landbrug (tidl. Dansk Familielandbrug), kommitteret for Dansk

Landbrug i Danske Slagteriers bestyrelse, medlem af Landsudvalget for Svin

14.

Jens Ejner Christensen

Repræsentant

for Dansk Landbrug (tidl. Landboforeningerne), kommitteret for Dansk Landbrug

i Danske Slagteriers bestyrelse, bestyrelsesmedlem i Dansk Landbrug

15.

Grete Bertelsen

Repræsentant

for Levnedsmiddelcenteret (LMC) v/ KVL

16. Mogens Eliasen

Repræsentant

for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, økonom i Nærings- og

Nydelsesmiddelarbejder

Forbundet

17. Ledig bestyrelsespost som repræsentant for

Forbrugerrådet i henhold til fondens vedtægter. Forbrugerrådet ønsker p.t.

ikke at være repræsenteret i fonden

Bilag 6

DANISH CROWN

Koncernbestyrelse september 2002, jf. Danish Crown’s hjemmeside

Niels Mikkelsen, formand

B. Claudi Lassen, 1. næstformand

Jens Lorenzen, 2. næstformand

John Brædder

Erik Larsen

Erik Ugilt Hansen

Per Frandsen

Peder Philipp

Kaj K. Larsen

Bjarke Christiansen

Asger Krogsgaard

Hans K. Hansen

Erik Bredholt

Per Højgård Andersen

Karl. Kr. Andersen

Peder Damgård

Leo Christensen

Bruno Nielsen

Jens Pedersen

Finn Lund

Jørgen H. Rasmussen

Søren Tinggaard, observatør

Bilag 7

Bestyrelsen for

Danske Slagterier, oplyst af fødevareministeren

For

Danish Crown:

Bent

Claudi Lassen

Niels

Mikkelsen

Jens

Lorenzen

Per

Højgaard Andersen

Kaj

K. Larsen

Peder

Damgaard

Erik

Larsen

Kjeld

Johannesen

For

TiCan:

Valdemar

Møller

Jens

Jørgen Henriksen

Ove

Thejls

For

Landsudvalget for Svin:

Lindhart

Nielsen

Kommitterede

fra Danske Slagterier:

Danish

Crown:

Per Frandsen

Kommitterede

fra de generelle organisationer:

Dansk

Landbrug:

Søren

Hansen

Jens

Ejner Christensen

Lignende dokumenter