Spring til indhold

Retsinformation

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om udryddelse af kæmpebjørneklo

2002/1 BRB 71Beretning over beslutningsforslagFolketinget6. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Beretning afgivet af Miljø-

og Planlægningsudvalget den 1. oktober 2003

Beretning

over

Forslag til

folketingsbeslutning om udryddelse af kæmpebjørneklo

[af

Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Martin Lidegaard (RV),

Pernille Blach Hansen (S),

Jørn Jespersen (SF) og Mogens Nørgård

;Pedersen (KRF)]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 21. januar 2003 og var til

1. behandling den 26. februar 2003. Beslutningsforslaget blev efter 1.

behandling henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 12 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til miljøministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Udtalelse fra miljøministeren

Miljøministeren har over for udvalget oplyst følgende:

Baggrund

Kæmpebjørneklo kommer fra Kaukasus og kom til Danmark omkring

1860. I de første ca. 100 år holdt planten sig til planteskoler og haver.

Dernæst skete der en nærmest eksplosiv spredning af planten, som i dag kan

findes over hele landet.

Kæmpebjørneklo hører til den gruppe af ikke hjemmehørende arter,

der kan karakteriseres som invasive. Det vil sige, at planten kan invadere

naturlige plantesamfund og her fortrænge de naturligt hjemmehørende arter. På

Læs alt

natur- og halvnaturarealer kan planten etablere sig og danne store, tætte

bestande. Når man ser ind i en bevoksning af kæmpebjørneklo, ser man, at der

under de 2-4 m høje planter stort set hverken er andre planter eller dyr.

Kæmpebjørneklo kan ikke anses for at være et problem på

landbrugsjorden, idet planten ikke kan etablere sig, hvis der foretages

jordbehandling, eller jorden afgræsses. Hvis jorden braklægges eller af anden

grund tages ud af landbrugsmæssig drift, kan planten etablere sig. Hvis

jorden

igen tages

i drift, vil dette forhindre

planten i at genetablere sig, og planten giver således ikke anledning til

driftstab på landbrugsjord.

Kæmpebjørneklo er en toårig plante. Det vil sige, at planten

første år spirer frem, sætter en bladroset og opmagasinerer næring i roden.

Det

følgende år bruger planten den oplagrede næring til hurtigt at blive en stor,

blomstrende plante, der kan sætte op til 12.000 spiringsdygtige frø. En del

af

disse frø spirer det følgende år, resten i løbet af de kommende ca. 10 år.

Hvis en bestand af kæmpebjørneklo skal bekæmpes effektivt,

kræver det, at man dels foretager bekæmpelse mindst 2 gange om året for at

fjerne alle planter, dels fortsætter bekæmpelsen i op til 10 år. Erfaringen

tyder på, at man efter ca. 3 år får en tydelig reduktion i antal planter, der

spirer frem, men da frøene kan bevare spiringsevnen i op til 10 år, skal

bekæmpelse fortsætte i hele denne periode.

Bekæmpelse af kæmpebjørneklo er yderligere besværliggjort af, at

hvis man får plantens saft på huden, kan det, i kombination med sollys, give

smertefulde vabler og sår. Bekæmpelse af kæmpebjørneklo kræver således

vedholdenhed og kendskab til, hvordan man undgår at komme til skade.

Indsats

Hvilken metode, man vælger til bekæmpelse af kæmpebjørneklo,

afhænger oftest af antallet af planter. Miljøministeriet har udgivet en

folder

med bekæmpelsesmetoder og har på hjemmesiden yderligere information om både

pesticidfri bekæmpelse og om brug af pesticider mod kæmpebjørneklo. Uanset

hvilken bekæmpelsesmetode man vælger, kræver en effektiv bekæmpelse af

planten,

at man kan bekæmpe alle planter i en bestand.

Miljøministeriet har gennem længere tid har været i dialog med

Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Dansk Landbrug og Dansk

Skovforening med henblik på at finde en model til løsning af det forhold, at

man ofte finder bestande af kæmpebjørneklo på arealer – f.eks. langs

vandløb og

veje – hvor der er flere ejere, private som offentlige. Hvis blot en af

ejerne

ikke bekæmper planten på sit areal, vil det arbejde, de øvrige lodsejere

udfører, højst reducere plantens mulighed for spredning. Miljøministeren er

indstillet på at inddrage natur- og miljøorganisationer i dette arbejde.

Når Pesticidaftalen mellem staten, amterne og kommunerne er

evalueret, vil erfaringer fra samtlige kommuner være tilgængelige, og en

landsdækkende status for bekæmpelsen af kæmpebjørneklo vil være tilgængelig.

3. Politiske bemærkninger

Et

mindretal

i

udvalget (V, DF og KF) støtter det af miljøministeren anførte.

Et

andet mindretal

i

udvalget (S, SF, RV og KRF) opfordrer regeringen til at indkalde Kommunernes

Landsforening, Amtsrådsforeningen, landbrugets organisationer, natur- og

miljøorganisationerne samt relevante faglige organisationer til en snarlig

drøftelse af, hvorledes man bl.a. ved en frivillig indsats kan få bugt med

kæmpebjørneklo. Der er således tale om en videreførelse og intensivering af

det

samarbejde, som miljøministeren allerede har taget initiativet til.

Det er disse partiers holdning, at man bør undgå anvendelse af

pesticider i bekæmpelsen af kæmpebjørneklo.

Regeringen opfordres derfor til at iværksætte en

frivillighedskampagne med henblik på at sikre befolkningen det størst mulige

medejerskab til bekæmpelse af kæmpebjørneklo, bl.a. gennem helt konkret

arbejde.

Regeringen opfordres endvidere til at afsætte en mindre pulje

til støtte for diverse folkelige initiativer i kampen mod kæmpebjørneklo og

eventuelt nyt informationsmateriale, f.eks. en hjemmeside, hvor gode

erfaringer

med bekæmpelsesarbejdet formidles.

Endelig opfordrer S, SF, RV og KRF regeringen til at fremlægge

udkast til lovgivning, der forpligter til udryddelse af forekomst af

kæmpebjørneklo i Danmark, jf. den eksisterende lovgivning mod flyvehavre. Der

skal under alle omstændigheder en omfattende, fælles indsats til, men efter

at

forekomsten af kæmpebjørneklo er minimeret eller umiddelbart elimineret

gennem

den foreslåede indsats, vil der fortsat være behov for at holde øje med nye

forekomster af arten fra frø i jorden eller utilsigtet import med henblik på

at

reagere hurtigt og konsekvent, inden den igen når at brede sig.

Efter 3 år skal den samlede indsats evalueres.

P. u. v.

Eyvind Vesselbo

formand

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 71

Bilagsnr.

Titel

1

Pressemeddelelse fra Miljøministeriet – »Frontalt angreb

på Kæmpe Bjørneklo«

2

Spm. 1 om bidrag til beretning, til miljøministeren

3

Svar på spm. 1 om bidrag til beretning, fra

miljøministeren

4

Beretningsbidrag

5

Beretningsbidrag

6

1. udkast til beretning

Lignende dokumenter