Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om udryddelse af kæmpebjørneklo
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Beretning afgivet af Miljø-
og Planlægningsudvalget den 1. oktober 2003
Beretning
over
Forslag til
folketingsbeslutning om udryddelse af kæmpebjørneklo
[af
Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Martin Lidegaard (RV),
Pernille Blach Hansen (S),
Jørn Jespersen (SF) og Mogens Nørgård
;Pedersen (KRF)]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 21. januar 2003 og var til
1. behandling den 26. februar 2003. Beslutningsforslaget blev efter 1.
behandling henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 12 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til miljøministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Udtalelse fra miljøministeren
Miljøministeren har over for udvalget oplyst følgende:
Baggrund
Kæmpebjørneklo kommer fra Kaukasus og kom til Danmark omkring
1860. I de første ca. 100 år holdt planten sig til planteskoler og haver.
Dernæst skete der en nærmest eksplosiv spredning af planten, som i dag kan
findes over hele landet.
Kæmpebjørneklo hører til den gruppe af ikke hjemmehørende arter,
der kan karakteriseres som invasive. Det vil sige, at planten kan invadere
naturlige plantesamfund og her fortrænge de naturligt hjemmehørende arter. På
Læs alt
natur- og halvnaturarealer kan planten etablere sig og danne store, tætte
bestande. Når man ser ind i en bevoksning af kæmpebjørneklo, ser man, at der
under de 2-4 m høje planter stort set hverken er andre planter eller dyr.
Kæmpebjørneklo kan ikke anses for at være et problem på
landbrugsjorden, idet planten ikke kan etablere sig, hvis der foretages
jordbehandling, eller jorden afgræsses. Hvis jorden braklægges eller af anden
grund tages ud af landbrugsmæssig drift, kan planten etablere sig. Hvis
jorden
igen tages
i drift, vil dette forhindre
planten i at genetablere sig, og planten giver således ikke anledning til
driftstab på landbrugsjord.
Kæmpebjørneklo er en toårig plante. Det vil sige, at planten
første år spirer frem, sætter en bladroset og opmagasinerer næring i roden.
Det
følgende år bruger planten den oplagrede næring til hurtigt at blive en stor,
blomstrende plante, der kan sætte op til 12.000 spiringsdygtige frø. En del
af
disse frø spirer det følgende år, resten i løbet af de kommende ca. 10 år.
Hvis en bestand af kæmpebjørneklo skal bekæmpes effektivt,
kræver det, at man dels foretager bekæmpelse mindst 2 gange om året for at
fjerne alle planter, dels fortsætter bekæmpelsen i op til 10 år. Erfaringen
tyder på, at man efter ca. 3 år får en tydelig reduktion i antal planter, der
spirer frem, men da frøene kan bevare spiringsevnen i op til 10 år, skal
bekæmpelse fortsætte i hele denne periode.
Bekæmpelse af kæmpebjørneklo er yderligere besværliggjort af, at
hvis man får plantens saft på huden, kan det, i kombination med sollys, give
smertefulde vabler og sår. Bekæmpelse af kæmpebjørneklo kræver således
vedholdenhed og kendskab til, hvordan man undgår at komme til skade.
Indsats
Hvilken metode, man vælger til bekæmpelse af kæmpebjørneklo,
afhænger oftest af antallet af planter. Miljøministeriet har udgivet en
folder
med bekæmpelsesmetoder og har på hjemmesiden yderligere information om både
pesticidfri bekæmpelse og om brug af pesticider mod kæmpebjørneklo. Uanset
hvilken bekæmpelsesmetode man vælger, kræver en effektiv bekæmpelse af
planten,
at man kan bekæmpe alle planter i en bestand.
Miljøministeriet har gennem længere tid har været i dialog med
Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Dansk Landbrug og Dansk
Skovforening med henblik på at finde en model til løsning af det forhold, at
man ofte finder bestande af kæmpebjørneklo på arealer – f.eks. langs
vandløb og
veje – hvor der er flere ejere, private som offentlige. Hvis blot en af
ejerne
ikke bekæmper planten på sit areal, vil det arbejde, de øvrige lodsejere
udfører, højst reducere plantens mulighed for spredning. Miljøministeren er
indstillet på at inddrage natur- og miljøorganisationer i dette arbejde.
Når Pesticidaftalen mellem staten, amterne og kommunerne er
evalueret, vil erfaringer fra samtlige kommuner være tilgængelige, og en
landsdækkende status for bekæmpelsen af kæmpebjørneklo vil være tilgængelig.
3. Politiske bemærkninger
Et
mindretal
i
udvalget (V, DF og KF) støtter det af miljøministeren anførte.
Et
andet mindretal
i
udvalget (S, SF, RV og KRF) opfordrer regeringen til at indkalde Kommunernes
Landsforening, Amtsrådsforeningen, landbrugets organisationer, natur- og
miljøorganisationerne samt relevante faglige organisationer til en snarlig
drøftelse af, hvorledes man bl.a. ved en frivillig indsats kan få bugt med
kæmpebjørneklo. Der er således tale om en videreførelse og intensivering af
det
samarbejde, som miljøministeren allerede har taget initiativet til.
Det er disse partiers holdning, at man bør undgå anvendelse af
pesticider i bekæmpelsen af kæmpebjørneklo.
Regeringen opfordres derfor til at iværksætte en
frivillighedskampagne med henblik på at sikre befolkningen det størst mulige
medejerskab til bekæmpelse af kæmpebjørneklo, bl.a. gennem helt konkret
arbejde.
Regeringen opfordres endvidere til at afsætte en mindre pulje
til støtte for diverse folkelige initiativer i kampen mod kæmpebjørneklo og
eventuelt nyt informationsmateriale, f.eks. en hjemmeside, hvor gode
erfaringer
med bekæmpelsesarbejdet formidles.
Endelig opfordrer S, SF, RV og KRF regeringen til at fremlægge
udkast til lovgivning, der forpligter til udryddelse af forekomst af
kæmpebjørneklo i Danmark, jf. den eksisterende lovgivning mod flyvehavre. Der
skal under alle omstændigheder en omfattende, fælles indsats til, men efter
at
forekomsten af kæmpebjørneklo er minimeret eller umiddelbart elimineret
gennem
den foreslåede indsats, vil der fortsat være behov for at holde øje med nye
forekomster af arten fra frø i jorden eller utilsigtet import med henblik på
at
reagere hurtigt og konsekvent, inden den igen når at brede sig.
Efter 3 år skal den samlede indsats evalueres.
P. u. v.
Eyvind Vesselbo
formand
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 71
Bilagsnr.
Titel
1
Pressemeddelelse fra Miljøministeriet – »Frontalt angreb
på Kæmpe Bjørneklo«
2
Spm. 1 om bidrag til beretning, til miljøministeren
3
Svar på spm. 1 om bidrag til beretning, fra
miljøministeren
4
Beretningsbidrag
5
Beretningsbidrag
6
1. udkast til beretning
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om udryddelse af kæmpebjørneklo Retsinformation · 21. januar 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om midlertidigt stop for udvidelse af svinebedrifter/etablering af nye svinebedrifter Retsinformation · 21. maj 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om støtte til forureningstruede vandindvindinger Retsinformation · 26. maj 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om naturgenopretning af Åmosen Retsinformation · 17. januar 2005
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod handel med og anvendelse af pesticiderne glyphosat og terbuthylazin Retsinformation · 26. maj 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at se bort fra linjeføringen gennem Gudenådalen nord for Silkeborg (Resendal-linjen) i det fortsatte arbejde med etablering af motorvejsstrækningen fra Bording til Låsby over Silkeborg Retsinformation · 22. maj 2003