Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af Center for Forskning i Alternativ Behandling og Brobygning mellem Etablerede og Alternative Behandlere
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 21. oktober 2003 af
Ritt Bjerregaard (S), Sophie Hæstorp Andersen (S), Ole Vagn
Christensen (S),
Lene Jensen (S), Lone Møller (S), Grete Schødts (S), Niels
Sindal (S) og Nicolai Wammen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om oprettelse af Center for Forskning i Alternativ Behandling
og Brobygning mellem Etablerede og Alternative Behandlere
I 1998 vedtog Folketinget at etablere Videns- og
Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB) for at indsamle viden om
alternativ behandling og derigennem styrke kendskabet til forskellige former
for alternativ behandling og deres virkning, for at styrke forskning på
området
samt for at fremme en dialog mellem sundhedsfagligt personale, alternative
behandlere og brugere. Centeret gør et stort og fortjenstfuldt arbejde, og
forslaget her tager sigte på at udbygge dette arbejde ved at etablere et
universitetscenter, der gennem forskning og vidensindsamling kan styrke
brobygningen mellem hele det alternative behandlingsfelt og den etablerede
lægevidenskab, skabe en stærk og troværdig samarbejdsmodel og frembringe
viden.
Folketinget pålægger hermed regeringen at fremsætte
lovforslag om oprettelse af Center for Forskning i Alternativ Behandling og
Brobygning mellem Etablerede og Alternative Behandlere med en løbende
bevilling
på 20 mio. kr. årligt, hvoraf de 2 mio. kr. går til en styrkelse af ViFAB ud
over ViFAB’s eksisterende bevilling.
Centerets formål er at styrke og koordinere forskning inden
for alternativ behandling og diagnostik samt forskning i brobygning mellem
alternativ og etableret behandling, herunder at tage initiativer til at
intensivere forskningsindsatsen inden for allerede eksisterende
Læs alt
forskningsfelter og tage initiativer til forskningsindsats inden for nye
felter. Centerets formål er desuden at sikre en kobling mellem den
universitetsbaserede forskning og det praktiske sundhedsarbejde i amter og
kommuner, blandt andet gennem saglig information om etablerede og alternative
behandlingstilbud i alle dele af den traditionelle og alternative
sundhedssektor.
Centeret organiseres efter nedenstående retningslinjer:
1.
Center for Forskning
i Alternativ Behandling og Brobygning mellem Etablerede og Alternative
Behandlere hører ligesom andre universitetscentre under Ministeriet for
Videnskab, Teknologi og Udvikling.
2.
Værtsinstitution for
Center for Forskning i Alternativ Behandling og Brobygning mellem Etablerede
og
Alternative Behandlere er et universitet eller en højere læreranstalt i
Danmark.
3.
Ministeren godkender
et repræsentantskab, hvor bl.a. følgende grupper er repræsenteret:
–
Værtsinstitutionen.
–
Hospitalsejerne
(Amtsrådsforeningen).
–
Den primære
sundhedstjeneste.
–
Sundhedsstyrelsen.
–
Brancheorganisationer
for alternative behandlere (Sundhedsrådet/Landsorganisationen
NaturSundhedsrådet).
–
Den Almindelige
Danske Lægeforening.
–
Dansk Sygeplejeråd.
–
Det Veterinære
Sundhedsråd.
–
De
sundhedsvidenskabelige fakulteter ved Københavns Universitet, Syddansk
Universitet og Aarhus Universitet.
–
Danmarks
Farmaceutiske Universitet.
–
Den Kongelige
Veterinær- og Landbohøjskole.
–
De
samfundsvidenskabelige fakulteter ved Københavns Universitet, Syddansk
Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet samt Institut for
Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi ved Roskilde Universitetscenter, der
tilsammen
vælger to repræsentanter.
–
Ministeriet for
Videnskab, Teknologi og Udvikling.
–
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet.
–
Patientforeninger,
der tilsammen vælger to repræsentanter (f.eks. Astma-Allergi Forbundet,
Migrænikerforbundet, Gigtforeningen, Kræftens Bekæmpelse,
Scleroseforeningen).
–
Ministeren for
videnskab, teknologi og udvikling kan desuden udpege to medlemmer i kraft af
deres personlige egenskaber.
–
Evt. en international
forskningsrepræsentant.
Repræsentantskabet er overordnet tilsynsførende og
rådgivende organ for centeret. Repræsentantskabet skal høres om mål og
prioriteringer i forbindelse med centerets aktiviteter og er rådgivende over
for bestyrelsen (se pkt. 4).
4.
Det overordnede og
besluttende organ for Center for Forskning i Alternativ Behandling og
Brobygning mellem Etablerede og Alternative Behandlere er en bestyrelse, der
sammensættes efter nedenstående retningslinjer:
–
Formanden, der skal
være en forskningskyndig person, udpeges af Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling i samråd med rektor for værtsinstitutionen og
Indenrigs-
og Sundhedsministeriet.
–
Rektor for
værtsinstitutionen eller en af denne udpeget stedfortræder.
–
To repræsentanter for
de videnskabelige medarbejdere ved institutter tilknyttet Center for
Forskning
i Alternativ Behandling og Brobygning mellem Etablerede og Alternative
Behandlere.
–
En repræsentant for
Sundhedsstyrelsen.
–
Formanden for
repræsentantskabet.
–
En repræsentant fra
Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB).
–
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet udpeger en person efter at have hørt Ministeriet for
Videnskab, Teknologi og Udvikling.
5.
Bestyrelsen ansætter
en centerleder, som forestår den daglige administration og ledelse af
centeret
samt den løbende koordinering af forskningssamarbejdet. Centerlederen kommer
med indstilling til bestyrelsen om forskningsplan og budget efter høring i
repræsentantskabet.
Forskningsplan og konkrete forskningsprojekter skal evalueres med deltagelse
af
internationale forskningskyndige personer (evt. i form af et
»International Advisory Board
«
). Dele af centerets midler til forskning
udbydes i åbne opslag.
Centerlederen
er en forskningskyndig person og skal have erfaring med tværfagligt
forskningssamarbejde og forskningsledelse. Centerlederen deltager som
tilforordnet ved bestyrelsesmøder.
6.
Opgaverne for Center
for Forskning i Alternativ Behandling og Brobygning mellem Etablerede og
Alternative Behandlere er blandt andre:
–
At
gennemføre forskningsbaserede evalueringer af
samarbejds- og brobygningsforsøg.
–
At identificere
forskningsbehov i forbindelse med alternativ behandling og samspillet mellem
alternativ og traditionel behandling.
–
At udvikle og afprøve
forskellige modeller for brobygning mellem etablerede og
alternative/ukonventionelle behandlinger/behandlere.
–
At samle den
eksisterende forskningsbaserede viden, der er relevant for området ved bl.a.
at
trække på ViFAB’s arbejde.
–
At omsætte og
integrere denne viden som basis for iværksættelse af forskningsforsøg inden
for
området.
–
At sprede viden om
forskningsbehov til relevante forskningsmiljøer.
–
At udvikle og
vedligeholde netværk til relevante forskningsmiljøer.
–
At udvikle og
vedligeholde netværk til praksis, dvs. til aktører i behandlings- og
forebyggelsesarbejdet i amter og kommuner.
–
At udbyde midler til
igangsætning af forskningsprojekter inden for alternativ og traditionel
behandling og brobygning mellem alternativ og traditionel behandling.
–
At udvikle og
vedligeholde et netværk af internationale forskningsmiljøer, herunder særlig
at
styrke det skandinaviske samarbejde.
–
At udvikle kurser til
de etablerede sundhedsuddannelser. På sigt kan det overvejes at oprette en
særlig masteruddannelse inden for feltet. Det bør desuden overvejes at udbyde
kurser i lighed med Læreanstalternes Fælleskurser, der kan meritoverføres som
dele
af eksisterende universitetsuddannelser.
Det nye Center for Forskning i Alternativ Behandling og
Brobygning mellem Etablerede og Alternative Behandlere skal indgå i et
samarbejde med ViFAB for at sikre en optimal udnyttelse af de respektive
institutioners ressourcer. For at sikre ViFAB’s mulighed for at løfte de
opgaver, der lægges op til i samarbejdet med det nye forskningscenter,
tilføres
ViFAB en fast årlig ekstrabevilling på 2 mio. kr., ligesom den ene million
kroner, der i dag er øremærket til forskning i ViFAB’s regi, i fremtiden
indgår
i det generelle driftsbudget for ViFAB.
Bemærkninger til forslaget
Der er brug for forskning i alternativ diagnostik og
behandling. En femtedel af befolkningen benytter sig af alternativ
behandling.
Alligevel har vi reelt kun meget lidt viden om, hvad der duer og ikke duer.
Vi
ved også meget lidt om, hvordan alternative behandlingsmetoder spiller sammen
med etableret medicinsk behandling. En stor del af befolkningen kombinerer
alternativ og etableret behandling. Derfor er der brug for forskning i
brobygning mellem alternativ og etableret behandling.
Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling
(ViFAB) under Indenrigs- og Sundhedsministeriet blev etableret for 3 år siden
for at imødekomme et behov for forskning i alternativ behandling og for at
forestå formidling af viden om det alternative behandlingsområde. Centeret
har
primært lagt vægt på formidling, hvilket fremgår klart af ViFAB’s
aktiviteter.
ViFAB er på finansloven med en bevilling på ca. 3 mio. kr. årligt. Dertil
kommer forskellige ekstrabevillinger som eksempelvis en øremærket
ekstrabevilling på 3,5 mio. kr. dels til forskning i akupunktur, zoneterapi
og
astma og allergi afgrænset til randomiserede kliniske forsøg og dels til
Cochrane Centeret. ViFAB har problemer med hensyn til uddelingen af
forskningsmidlerne, fordi kvaliteten af foreslåede forskningsprojekter er for
dårlig. Ifølge ViFAB skyldes dette primært, at bevillingerne er så relativt
små
og ustabile. Det ansporer ikke seriøse forskere til at ansøge om
forskningsmidlerne. Derudover er der kun meget spredt forskning i alternativ
behandling blandt etablerede forskere på universiteter og højere
læreranstalter.
Der er brug for at sikre en reel og uafhængig forskning i
alternativ behandling, samt at denne forskning formidles til
sundhedspersonale
i den etablerede behandlerverden og den alternative verden. Forskning af
denne
type bør finde sted i universitetsregi. Det skyldes bl.a., at behandlinger
inden
for rammerne af dette forskningsfelt vil være vanskelige at patentere og
derfor
ikke umiddelbart kan forventes at interessere medicinalindustrien, der
normalt
er lokomotiv i forskning og udvikling af lægemidler. Derfor vil det være det
offentlige, som ud fra en betydelig egeninteresse i form af
bedre behandlingsresultater og
sundhedsøkonomiske gevinster, der skal finansiere en forskning i feltet.
Behovet for en universitetsbaseret forskning må ses i lyset
af det nødvendige i:
–
At sikre en
uafhængig forskning.
–
At bygge på
flerfaglige teoretiske og metodiske tilgange.
–
At muliggøre
forskeruddannelse og dermed sikre kontinuitet i forskningen på lang sigt.
–
At rekruttere unge
forskere fra forskellige fagdiscipliner.
–
At udvikle kurser
til de etablerede sundhedsuddannelser.
–
At videreudvikle den
forskningsbaserede knowhow, der er udviklet i nicher inden for universiteter
hos seniorforskere.
–
At udvikle det
internationale forskernetværk og -samarbejde og tiltrække udenlandske
forskningsmidler.
Retningslinjerne for nedsættelse af Center for Forskning i
Alternativ Behandling og Brobygning mellem Etablerede og Alternative
Behandlere
er formuleret med udgangspunkt i Levnedsmiddelcentret (LMC), som er et
forsknings- og undervisningssamarbejde mellem Den Kgl. Veterinær- og
Landbohøjskole (KVL) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Ved etableringen af Center for Forskning i Alternativ
Behandling og Brobygning mellem Etablerede og Alternative Behandlere bør
erfaringer fra etableringen af Levnedsmiddelcentret (LMC) inddrages.
I forlængelse af KVL’s eksisterende erfaringer som
værtsinstitution for LMC bør det overvejes at lade KVL være værtsinstitution
for Center for Forskning i Alternativ Behandling og Brobygning mellem
Etablerede og Alternative Behandlere, men andre universitetsinstitutter med
interesse for sagen kan også komme på tale.
LMC-modellen kort
LMC har tilknyttet henved 300 forskere fra institutter på
KVL og DTU, og der er til stadighed omkring 500 levnedsmiddelstuderende på de
to universiteter. LMC koordinerer levnedsmiddelforskningen på de to
universiteter, formidler forskningsresultater og initierer nationale og
internationale samarbejdsprojekter såvel mellem offentlige og private
forskningsinstitutioner som med fødevareindustrien. LMC har endvidere det
overordnede ansvar for de videregående uddannelser til levnedsmiddelingeniør
og
levnedsmiddelkandidat. LMC’s aktiviteter finansieres gennem en
basisbevilling
fra DTU og KVL, gennem midler fra forskningsrådene og endelig gennem særlige
projektbevillinger fra forskellige danske og udenlandske
forskningsprogrammer.
Den årlige omsætning er ca. 26 mio. euro.
LMC er fysisk placeret som integrerede dele af de
institutter m.v., der på det uddannelsesmæssige og forskningsmæssige område
deltager i centrets virksomhed.
LMC’s overordnede organisation består af en bestyrelse, et
studienævn og et repræsentantskab. Bestyrelsen og repræsentantskabet
beskæftiger sig med LMC’s forskningsaktiviteter, mens studienævnet tager
sig af
uddannelsesdelen. LMC ledes i det daglige af en centerdirektør udpeget af
bestyrelsen. Centerdirektøren
understøttes af en rådgivende komité bestående af LMC-forskere samt en
ledergruppe bestående af ledere fra de involverede institutter.
Skriftlig fremsættelse
Ritt Bjerregaard
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om oprettelse af Center for Forskning i Alternativ
Behandling og Brobygning mellem Etablerede og Alternative Behandlere.
(Beslutningsforslag nr. B 6).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af Center for Etniske Minoriteter og Sundhed (CEMISU) Retsinformation · 17. december 2004
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0096 Retsinformation · 25. oktober 2018
- Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af strukturprojektordningen under EU's landdistriktsprogram for små og mellemstore virksomheder Retsinformation · 27. marts 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af et Center for Folkesundhed Retsinformation · 12. januar 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om promille- og produktionsafgiftsfondene Retsinformation · 21. februar 2003