Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

2002/1 LSV 190Lovforslag som vedtagetFolketinget4. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2003

Forslag

til

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats

Afsnit 1

Lovens formål og område

Kapitel 1

Formål og ansvar

§ 1.

Formålet

med denne lov er at fastlægge ansvaret for og styringen af

beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om

aktiv socialpolitik.

§ 2.

Ansvaret for beskæftigelsesindsatsen påhviler den statslige

arbejdsformidling,

kommunalbestyrelsen og amtsrådet.

Stk. 2.

Tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen sker for den statslige

arbejdsformidlings vedkommende i et samspil med Beskæftigelsesrådet på

centralt

plan og de regionale arbejdsmarkedsråd på regionalt plan. På det kommunale

område er de kommunale koordinationsudvalg rådgivende over for

kommunalbestyrelsen.

§ 3.

Arbejdsformidlingen, kommunalbestyrelsen og amtsrådet kan overlade det til

andre at udføre opgaverne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.

kapitel 5. Arbejdsformidlingen, kommunalbestyrelsen og amtsrådet kan ikke

herved fraskrive sig ansvaret for indsatsen.

Læs alt

§ 4.

Beskæftigelsesministeren kan uanset bestemmelserne i denne lov fastsætte

regler

om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer inden for

beskæftigelsesindsatsen.

Afsnit II

Ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen

Kapitel 2

Den statslige arbejdsformidling

§ 5.

Beskæftigelsesministeren er øverste administrative myndighed for

arbejdsformidlingen og bistås af Arbejdsmarkedsstyrelsen, der til daglig

leder

arbejdsformidlingen på landsplan.

§ 6.

Det

regionale arbejdsmarked (regionen) omfatter et amt.

§ 7.

Beskæftigelsesministeren opretter i hver region, jf. § 6, et

regionskontor, der ledes af en regionschef.

Stk. 2.

Efter

indstilling fra regionschefen godkender Arbejdsmarkedsrådet, jf. kapitel 7,

organiseringen

af arbejdsformidlingen i regionen.

§ 8.

Regionschefen leder arbejdsformidlingen i regionen.

Stk. 2.

Regionschefen, der skal være uafhængig af arbejdsgiver- og

lønmodtagerinteresser, ansættes af beskæftigelsesministeren.

Stk. 3.

Arbejdsformidlingens øvrige personale ansættes af Arbejdsmarkedsstyrelsen

efter

indstilling fra regionschefen.

§ 9.

Regionschefen varetager driften af arbejdsformidlingen på regionalt plan i

overensstemmelse med Arbejdsmarkedsrådets prioritering og dimensionering af

indsatsen.

Stk. 2.

Regionschefen påser, at Arbejdsmarkedsrådets beslutninger er lovlige, og

drager

omsorg for deres iværksættelse.

Stk. 3.

Regionschefen udarbejder forslag til beskæftigelsesministeren til budget for

driften af arbejdsformidlingen. Forslaget samordnes med Arbejdsmarkedsrådets

forslag til budget for beskæftigelsesindsatsen, jf. § 35.

Arbejdsformidlingens opgaver

§ 10.

Arbejdsformidlingen skal

1)

varetage

formidlingsindsatsen for alle arbejdssøgende, der tilmelder sig

arbejdsformidlingen,

2)

rådgive ved valg af

erhverv og uddannelse,

3)

varetage indsatsen

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats over for forsikrede ledige og

4)

varetage indsatsen

efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

§ 11.

Arbejdsformidlingen

skal yde arbejdssøgende assistance til at finde arbejde.

Stk. 2.

Arbejdsformidlingen skal give arbejds-

og uddannelsessøgende information om mulighederne for beskæftigelse og

uddannelse samt om andre aktiviteter i henhold til lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

§ 12.

Arbejdsformidlingen

skal give private og offentlige arbejdsgivere

1)

information og

vejledning om arbejdskraft- og uddannelsesforhold,

2)

bistand til at

afdække, fastlægge og indfri behovet for arbejdskraft og uddannelse samt

3)

information om

indsatsen og mulighederne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 13.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om den lediges kontakt med

arbejdsformidlingen, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt regler

om,

hvordan vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives efter

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal foretages.

Kapitel 3

Kommunerne

§ 14.

Kommunalbestyrelsen

har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge og udføre sin

virksomhed på det beskæftigelsesmæssige område efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats over for personer, der er omfattet af lov om aktiv

socialpolitik og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Kommunernes opgaver efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats

§ 15.

Kommunen varetager beskæftigelsesindsatsen, herunder formidlingen for

personer,

der modtager eller søger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om social pension og lov om social

service.

Stk. 2.

Kommunen

sørger for, at personer, der har ansøgt om eller får hjælp alene på grund af

ledighed, bliver tilmeldt arbejdsformidlingen. Kommunen sørger endvidere for,

at arbejdsformidlingen får meddelelse, når hjælpen ophører.

§ 16.

Kommunen yder over for private virksomheder en vederlagsfri

virksomhedsservice,

der har til formål at fremme en aktiv indsats over for personer, som ikke kan

opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Serviceordningen med administrativ bistand til virksomhederne tilrettelægges

med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov for vejledning og støtte

under

etableringen og forløbet af ansættelsesforholdet, herunder behovet for at

lette

virksomhedens administrative arbejde i forbindelse med ansættelsen.

§ 17.

Kommunen skal udvikle og styrke indsatsen for at inddrage virksomhederne i

indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder revalidering

og

andre virksomhedsrettede tilbud. Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i

lokale forhold, herunder lokale ressourcer og behov.

§ 18.

Kommunen tilrettelægger formidlingen af virksomhedsrettede sociale tilbud

m.v.

Formidlingen kan ske ved at etablere en formidlingsenhed, der varetager

formidlingsopgaver, eller ved at indgå aftale om, at hele eller dele af

formidlingsindsatsen varetages af en formidlingsenhed. Ved formidling af

tilbud

til udsatte grupper er det en forudsætning, at opgaven varetages af personer,

der har den fornødne erfaring og indsigt i forhold til målgruppen.

§ 19.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler om den lediges kontakt med kommunen, jf. lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, samt regler om, hvordan vurderingen af, hvilke

aktiviteter eller tilbud der skal gives efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, skal foretages.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter regler om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om

sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling

af

sager om revalidering og fleksjob. Beskæftigelsesministeren kan endvidere

fastsætte regler om grundlaget for vurderingen af behovet for tilbud efter

§ 22, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 20.

Kommunen underretter koordinationsudvalget om kommunens anvendelse af

virksomhedspraktik efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

jf. § 40.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om kommunens underretning til

koordinationsudvalget.

Kapitel 4

Amtskommunerne

§ 21.

Amtsrådet

har ansvaret for og beslutter, hvordan amtskommunen skal planlægge og udføre

sin virksomhed i forhold til initiativer, der sigter på at hjælpe personer

til

at komme ind på eller blive på arbejdsmarkedet.

Stk. 2.

I

Københavns og Frederiksberg Kommuner og på Bornholm varetages amtsrådets

opgaver af henholdsvis magistraten, kommunalbestyrelsen og regionsrådet.

§ 22.

Amtskommunen

yder kommunerne vejledning i sager efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats

og lov om aktiv socialpolitik, navnlig ved at stille sagkyndige til rådighed.

Stk. 2.

Amtskommunen bistår kommunerne i deres revalideringsindsats ved at sørge for

tilbud til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke kan

revalideres

ved hjælp af kommunale tilbud. I tilknytning hertil yder amtskommunerne

rådgivning, jf. § 69 i lov om social service.

Stk. 3.

De

amtskommunale tilbud kan bl.a. omfatte arbejdsprøvning, erhvervsmodnende

eller

afklarende aktiviteter, optræning og uddannelse.

Stk. 4.

Amtskommunen

træffer efter indstilling fra kommunen afgørelse om tilbud efter stk. 2.

§ 23.

Amtskommunen kan ligesom kommunen, jf. § 17, udvikle og styrke indsatsen

for at inddrage virksomhederne i indsatsen efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, herunder revalidering og andre virksomhedsrettede

tilbud. Amtskommunen kan som led i beskæftigelsesindsatsen etablere

vejlednings- og afklaringsforløb samt særligt tilrettelagte projekter.

§ 24.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale

organisationer og efter indhentet udtalelse fra Beskæftigelsesrådet

bestemmelser om amtskommunernes medvirken i beskæftigelsesindsatsen.

Afsnit III

Andre aktører

Kapitel 5

Inddragelse af andre aktører

§ 25.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte måltal for, hvor stor en del af indsatsen

der skal varetages af andre end kommunen.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for kommunens opstilling af

måltal.

§ 26.

Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kommunens egne enhedsomkostninger i

forbindelse med beskæftigelsesindsatsen, med henblik på at konkurrencevilkår

og

omkostningsforhold bliver gennemskuelige.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler for kommunens pligter efter stk. 1.

§ 27.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler om, hvorledes beskæftigelsesindsatsen efter lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats kan varetages af andre, herunder hvorledes

personer, der er omfattet af loven, skal have mulighed for at vælge mellem

flere aktører.

§ 28.

Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra direktørerne for

Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætte regler om

arbejdsløshedskassernes mulighed for at udføre opgaver efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Afsnit IV

Kollegiale organer og samspillet med myndighederne

om den aktive beskæftigelsesindsats

Kapitel 6

Beskæftigelsesrådet

Formål

§ 29.

Til at rådgive beskæftigelsesministeren i spørgsmål om

beskæftigelsespolitikken, jf. §§ 31 og 32, nedsætter

beskæftigelsesministeren et beskæftigelsesråd, bestående af 1 formand og 26

andre medlemmer.

Sammensætning

§ 30.

Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af

Beskæftigelsesrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede

organisationer og myndigheder således:

1)

8 fra Dansk

Arbejdsgiverforening.

2)

8 fra

Landsorganisationen i Danmark.

3)

1 fra

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

4)

1 fra Funktionærernes

og Tjenestemændenes Fællesråd.

5)

1 fra Akademikernes

Centralorganisation.

6)

1 fra Ledernes

Hovedorganisation.

7)

1 fra

Amtsrådsforeningen i Danmark.

8)

3 fra Kommunernes

Landsforening.

9)

1 fra Københavns og

Frederiksberg Kommuner i fællesskab.

10)

1 fra De Samvirkende

Invalideorganisationer.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde 1 suppleant for hver af de i

rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, dog således, at der

udpeges

2 suppleanter for organisationer med flere end 3 pladser. Under et medlems

midlertidige

forfald indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder, hvor en

suppleant

ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i rådets møder

uden

stemmeret.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren udpeger rådets formand og en suppleant for denne

efter

indstilling fra rådets medlemmer.

Stk. 4.

Der

tilforordnes Beskæftigelsesrådet 3 repræsentanter for

Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet, 1

repræsentant

for Socialministeriet, 1 repræsentant for Undervisningsministeriet og 1

repræsentant for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Stk. 5.

Medlemmerne, herunder formanden, suppleanterne samt de tilforordnede, udpeges

for en 4-årig periode. Udpegningen finder sted den 1. juni efter begyndelsen

af

den kommunale valgperiode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode,

gælder den til periodens udløb.

Stk. 6.

Beskæftigelsesrådet

fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren drager omsorg for varetagelse af

Beskæftigelsesrådets

sekretariatsforretninger.

Opgaver

Samspillet på centralt plan

§ 31.

Beskæftigelsesrådet

medvirker i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen gennem rådgivning af

beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren

om:

1)

Planlægning af

beskæftigelsesindsatsen for den statslige arbejdsformidling, herunder

arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter, og spørgsmål vedrørende indsatsen

over for personer, der ikke kan klare

et job på almindelige vilkår, samt fastsættelse af mål for kommende års

indsats

og prioriteringen af arbejdsformidlingens indsatsområder.

2)

Ministerens udmelding

af bevilling, mål og resultatkrav i beskæftigelsesindsatsen til

arbejdsmarkedsrådene.

3)

Opfølgning på den

regionale beskæftigelsesindsats.

4)

Overvågning af

udviklingen på arbejdsmarkedet.

5)

Forslag til love og

anden regelfastsættelse på det beskæftigelsespolitiske område.

Stk. 2.

Beskæftigelsesrådet afgiver hvert år en arbejdsmarkedspolitisk redegørelse,

bl.a. på baggrund af redegørelserne fra koordinationsudvalgene, jf.

§ 41,

om udviklingen på arbejdsmarkedet og om beskæftigelsesindsatsen, herunder

arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Redegørelsen ledsages af de

forslag

til ændringer, som rådet finder ønskelige.

Stk. 3.

Beskæftigelsesrådet afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren om

iværksættelse af analyser samt forsøgs- og udviklingsinitiativer inden for

beskæftigelsesindsatsen.

Stk. 4.

Beskæftigelsesrådet

skal understøtte den lokale indsats, der varetages af koordinationsudvalgene.

§ 32.

Beskæftigelsesrådet

udarbejder til beskæftigelsesministeren forud for hvert finansår forslag til

budget for arbejdsformidlingens beskæftigelsesindsats og bidrager med forslag

til den del af bevillingen til driften af arbejdsformidlingen, der vedrører

arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Beskæftigelsesrådet udarbejder

endvidere til beskæftigelsesministeren forslag til mål, resultatkrav og

kriterier for fordeling af bevillingerne til arbejdsmarkedsrådene og

regionscheferne, jf. § 55.

Stk. 2.

Med henblik

på en særlig indsats kan der på finansloven afsættes en mindre del af

bevillingen til arbejdsformidlingens beskæftigelsesindsats til en central

pulje. Beskæftigelsesministeren forestår anvendelsen af den centrale pulje

efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet.

Kapitel 7

De regionale arbejdsmarkedsråd

Formål

§ 33.

Til varetagelse af opgaver i forbindelse med styringen af

beskæftigelsesindsatsen nedsætter beskæftigelsesministeren et

arbejdsmarkedsråd

i hver region, jf. § 6.

Sammensætning

§ 34.

Arbejdsmarkedsrådet består af 1 formand og 22 andre medlemmer.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af

Arbejdsmarkedsrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede

organisationer og myndigheder, jf. dog stk. 3, således:

1)

5 fra Dansk

Arbejdsgiverforening.

2)

5 fra

Landsorganisationen i Danmark.

3)

1 fra

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

4)

1 fra Funktionærernes

og Tjenestemændenes Fællesråd.

5)

1 fra Akademikernes

Centralorganisation.

6)

1 fra Ledernes Hovedorganisation.

7)

3 fra amtsrådet.

8)

4 fra kommunerne i

amtet i fællesskab.

9)

1 fra De Samvirkende

Invalideorganisationer.

Stk. 3.

Samtidig

udpeges på samme måde 1 suppleant for hvert medlem.

Stk. 4.

Bortset fra

formanden og suppleanten for denne udpeges medlemmerne, suppleanterne og de

tilforordnede for en 4-årig periode. Udpegningen finder sted den 1. juni

efter

begyndelsen af den kommunale valgperiode. Finder udpegningen sted i løbet af

en

periode, gælder den til periodens udløb.

Stk. 5.

Rådets

formand og suppleanten for denne udpeges af medlemmerne af

Arbejdsmarkedsrådet

for en 2-årig periode.

Stk. 6.

Arbejdsmarkedsrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 7.

Regionschefen varetager,

jf .

§&n

§ 8, Arbejdsmarkedsrådets

sekretariatsforretninger.

Opgaver

§ 35.

Arbejdsmarkedsrådet udarbejder forslag til budget for beskæftigelsesindsatsen

i

regionen og bidrager med forslag til budget for den del af bevillingen til

driften af arbejdsformidlingen, der vedrører arbejdsformidlingens ordinære

aktiviteter. Arbejdsmarkedsrådet træffer bestemmelse om anvendelse af

bevillingen til beskæftigelsesindsatsen inden for de udmeldte bevillinger og

prioriteringer samt mål og resultatkrav.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedsrådet tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen ved:

1)

Planlægning af den

arbejdsmarkedspolitiske indsats i regionen, herunder fastsættelsen af mål og

resultatkrav for indsatsen.

2)

Løbende overvågning

af den arbejdsmarkedspolitiske indsats.

3)

Dimensionering og

prioritering af de arbejdsmarkedspolitiske redskaber og medvirken ved

dimensionering og prioritering af arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter.

4)

Samordning af

arbejdsformidlingens og (amts)kommunernes varetagelse af

beskæftigelsesindsatsen.

5)

Koordinering af

uddannelses- og erhvervsvejledningen samt det virksomhedsopsøgende arbejde.

6)

Beslutning om

udarbejdelse af analyser og prognoser for udviklingen på arbejdsmarkedet i

regionen.

7)

Beslutning om

gennemførelse af forsøgs- og udviklingsaktiviteter i regionen på det

arbejdsmarkedspolitiske område.

§ 36.

De

regionale arbejdsmarkedsråd får inden for en nærmere fastsat mindre del af

bevillingen til beskæftigelsesindsatsen mulighed for at iværksætte særlige

initiativer med henblik på at sikre et velfungerende arbejdsmarked.

Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler.

Kapitel 8

Koordinationsudvalg

Formål

§ 37.

Kommunalbestyrelsen

nedsætter et koordinationsudvalg, der skal samordne og udvikle den lokale

forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på

arbejdsmarkedet.

Stk. 2.

Formålet

med udvalgets arbejde er at øge beskæftigelsesmulighederne for borgere, der

er

i fare for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller borgere, der

ikke

eller kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på almindelige vilkår.

§ 38.

Der

afsættes 145 mio. kr. årligt (1. januar 1999) til koordinationsudvalgene til

fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer, herunder

tværkommunale

initiativer og initiativer i samarbejde med organisationer i lokale forhold,

herunder lokale ressourcer og behov.

Stk. 2.

Midlerne

anvendes til efter lokale forhold at udvikle og underbygge virksomhedernes

medvirken i revalideringen samt andre virksomhedsrettede tilbud, f.eks. ved

formidling af tilbud gennem særlige formidlingshuse eller -centre, som dækker

et naturligt erhvervsmæssigt opland, samt udvikling af nye tilbud og nye

jobtyper til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, eller som i øvrigt

har

svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Midlerne kan herudover anvendes

til opkvalificering og efteruddannelse af medarbejdere samt til evaluering og

formidling som led i et udviklingsprojekt.

Stk. 3.

Koordinationsudvalget beslutter inden for de overordnede rammer, som kommunen

har afstukket for den forebyggende beskæftigelsesindsats, til hvilke formål

midlerne anvendes. Kommunen sørger for at tilvejebringe grundlaget for, at

koordinationsudvalget kan løse denne opgave. Kommunen udfører udvalgets

beslutning om anvendelse af midlerne. Administration, regnskab m.v. varetages

af kommunen. Er der uenighed mellem koordinationsudvalget og kommunen om,

hvorvidt anvendelsen af midlerne ligger inden for de overordnede rammer, kan

midlerne ikke anvendes.

Opgaver

§ 39.

Koordinationsudvalget

følger og rådgiver kommunalbestyrelsen om

1)

kommunens indsats med

hensyn til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, revalidering

efter lov om aktiv socialpolitik, opfølgning af sager om sygedagpenge m.v.,

2)

hjælp til

forsørgelse,

3)

andre former for

hjælp, der har til formål, at borgeren opnår eller fastholder tilknytning til

arbejdsmarkedet, og

4)

kommunens

beskæftigelsesindsats over for flygtninge og indvandrere.

Stk. 2.

Koordinationsudvalget

giver endvidere inden for sit område rådgivning til andre, f.eks.

virksomheder

og faglige organisationer.

Stk. 3.

Koordinationsudvalget

medvirker til at udvikle samarbejdet mellem kommunen og dens samarbejdsparter

i

forhold til den arbejdsmarkedsrettede indsats.

§ 40.

Koordinationsudvalget

modtager underretning om kommunens anvendelse af virksomhedspraktik efter lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 11.

§ 41.

Koordinationsudvalget

giver en gang om året en samlet redegørelse til kommunalbestyrelsen.

Redegørelsen sendes samtidig til Beskæftigelsesrådet.

§ 42.

Kommunalbestyrelsen

giver koordinationsudvalget de oplysninger, der er nødvendige for, at

udvalget

kan løse sine arbejdsopgaver.

Stk. 2.

Kommunen

betaler udgifterne ved udvalgets virksomhed.

Sammensætning

§ 43.

Koordinationsudvalget

består af mindst 1 medlem udpeget af kommunalbestyrelsen blandt dens

medlemmer,

og følgende organisationer udpeger hver mindst 1 medlem:

1)

De Samvirkende

Invalideorganisationer.

2)

Landsorganisationen i

Danmark.

3)

Dansk

Arbejdsgiverforening.

4)

Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd.

5)

Praktiserende Lægers

Organisation i deres egenskab af repræsentant for erhvervet praktiserende

læger.

6)

Den regionale

arbejdsformidling.

Derudover udpeger det lokale

integrationsråd 1 medlem.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

beslutter, hvor mange medlemmer udvalget skal bestå af. De organisationer,

der

er nævnt i stk. 1, skal have tilbud om at have samme antal medlemmer i

udvalget. Antallet af medlemmer fra kommunalbestyrelsen kan ikke være større

end det antal medlemmer, som de enkelte organisationer får tilbud om at

udpege.

Stk. 3.

Medlemmerne

af organisationerne, jf. stk. 1, nr. 1-6, skal repræsentere vedkommende

lokale organisationer, afdelinger el.lign.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen

kan herudover udpege medlemmer, der repræsenterer andre organisationer eller

private i lokalområdet.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen

fastsætter forretningsordenen for koordinationsudvalget.

§ 44.

Hvis

det ikke er muligt at få udpeget organisationsrepræsentanter, kan

koordinationsudvalget nedsættes med et mindre antal medlemmer.

Koordinationsudvalget skal dog bestå af mindst 4 medlemmer, som repræsenterer

4

forskellige organisationer.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

skal hele tiden tilstræbe, at koordinationsudvalget sammensættes i

overensstemmelse med § 43.

Fælles koordinationsudvalg

§ 45.

Kommuner

kan opfylde deres pligt efter § 37 ved i fællesskab at oprette et

koordinationsudvalg. Udvalgets sammensætning følger bestemmelserne i

§ 43.

Dog udpeger hver kommunalbestyrelse mindst 1 medlem blandt sine medlemmer. De

øvrige medlemmer udpeges i fællesskab af de deltagende kommunalbestyrelser

efter indstilling fra organisationerne.

Stk. 2.

Kommunerne

deler udgifterne efter aftale, herunder med hensyn til vederlag m.v., jf.

§ 46.

Diæter m.v.

§ 46.

Kommunalbestyrelsen

kan beslutte, at medlemmerne af koordinationsudvalget får diæter, erstatning

for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne

i

§ 16 a i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

En

beslutning efter stk. 1 skal omfatte alle medlemmer af udvalget, dog kan

medlemmer af kommunalbestyrelsen ikke modtage diæter. Endvidere kan kommunalt

eller statsligt ansatte ikke modtage diæter, når deres arbejde i udvalget er

et

led i pågældendes almindelige arbejde.

Stk. 3.

Repræsentanten for Praktiserende Lægers Organisation, jf. § 43,

stk. 1, nr. 5, honoreres efter taksten for socialmedicinsk samarbejde

efter landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og

Praktiserende Lægers Organisation.

Afsnit V

Generelle bestemmelser

Kapitel 9

Kvote for ansættelse med løntilskud efter kapitel 12

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

§ 47.

Inden

for eget forvaltningsområde eller i anden offentlig eller offentligt støttet

institution har (amts)kommunerne og staten pligt til at fremskaffe en given

kvote for ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats

til ledige dagpengemodtagere. Kvoten fastsættes én gang årligt af

beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet.

Kapitel 10

Udveksling og videregivelse af oplysninger m.v.

§ 48.

Til brug for vejledningen af ledige, varetagelse af indsatsen efter lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, den koordinerede indsats over for den ledige,

opdateringen af Beskæftigelsesministeriets it-systemer samt opgørelsen af

forbrug af offentlige forsørgelsesydelser kan der udveksles relevante

oplysninger mellem følgende: Beskæftigelsesministeriet, arbejdsformidlingen,

(amts)kommunerne og arbejdsløshedskasserne, Undervisningsministeriet,

SU-styrelsen, Det Centrale Personregister og Det Centrale

Virksomhedsregister.

§ 49.

Som led i formidlingssamarbejdet mellem EU/EØS-medlemslande kan

arbejdsformidlingen videregive oplysninger om danske arbejdsgiveres ønsker om

arbejdskraft (jobordrer) med angivelse af arbejdsgiverens navn og adresse

samt

arbejdets karakter m.v. via edb til disse landes arbejdsmarkedsmyndigheder.

Kapitel 11

Statistik, analyse, information m.v.

§ 50.

Kommunen, amtskommunen og de sociale nævn har pligt til at

1)

tilvejebringe og

indsende statistiske oplysninger m.v., som beskæftigelsesministeren anmoder

om,

2)

give

Beskæftigelsesministeriet oplysninger om kommunens beslutninger og

forventninger vedrørende udviklingen på det beskæftigelsesmæssige område, som

kommunen har ansvaret for, herunder om de mål, den har sat for udviklingen,

og

3)

medvirke til

temaplanlægning i kommunepaneler samt til at skaffe uddybende oplysninger om

udviklingen på særlige områder.

§ 51.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om omfanget af oplysninger, jf.

§ 50, og om, hvordan de skal ajourføres og indsendes.

Kapitel 12

Oprettelse og drift af registre

§ 52.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om den i § 48

nævnte

dataudveksling, herunder om, hvordan kommunerne og andre skal levere

oplysninger om personer, som er omfattet af lov om aktiv socialpolitik, lov

om

social service, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel eller lov om

børnepasningsorlov samt andre arbejdsmarkedsrettede love til

Beskæftigelsesministeriets og arbejdsformidlingens it-systemer.

§ 53.

Beskæftigelsesministeren kan oprette og drive it-systemer til behandling af

personoplysninger vedrørende beskæftigelsesindsatsen.

Stk. 2.

It-systemerne

kan indgå i et sammenhængende system. Dette system kan blandt andet benyttes

til at udarbejde arbejdsmarkedsstatistikker, at føre statens tilsyn med de

statsanerkendte arbejdsløshedskasser, at formidle arbejdskraft og at løse

opgaver, som udføres i samarbejde med arbejdsløshedskasser, kommuner og

uddannelsesadministration m.v.

Stk. 3.

Data i

Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan samkøres, i det omfang det tjener

et

administrativt formål i Beskæftigelsesministeriet. Data i

Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan endvidere samkøres med data i

kommunernes og arbejdsløshedskassernes it-systemer, i det omfang det tjener

et

administrativt formål i Beskæftigelsesministeriet. Samkøring af data kan

endelig omfatte sammenstilling og samkøring af oplysninger i kontroløjemed,

hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i

forbindelse med udbetaling af ydelser.

Stk. 4.

Fra

borgere, kommuner, arbejdsløshedskasser og andre samarbejdspartnere kan der

etableres direkte adgang til Beskæftigelsesministeriets it-systemer, f.eks.

via

internettet.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for indhentning og behandling

af

oplysninger til brug for it-systemerne.

Afsnit VI

Finansiering og ikrafttræden

Kapitel 13

Finansiering af den statslige arbejdsformidling

§ 54.

De

løbende udgifter til arbejdsformidlingen afholdes af staten.

§ 55.

På

finansloven afsættes til den statslige arbejdsformidling bevillinger til

beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesministeren fordeler efter udtalelse

fra

Beskæftigelsesrådet bevillingerne til arbejdsmarkedsrådene og

regionscheferne.

En mindre del af bevillingstildelingen kan gøres resultatafhængig.

Kapitel 14

Ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 56.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2003.

§ 57.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lignende dokumenter