Forslag til Lov om arbejdsskadesikring
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj 2003
Forslag
til
Lov om arbejdsskadesikring
Kapitel 1
Lovens formål
§ 1.
Formålet med denne lov er at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne
eller deres efterladte ved arbejdsskade. Skaden skal være forårsaget af
arbejdet eller de forhold, det foregår under, jf. lovens §§ 5-7, men
arbejdsgiveren behøver ikke at have handlet ansvarspådragende. Gennem
arbejdsgivernes finansiering af erstatninger m.v. understøttes
arbejdsmiljøsystemets forebyggelse af arbejdsskader.
Stk. 2.
Ved
sagsbehandlingen inddrages både tilskadekomne eller deres efterladte og
arbejdsgiver, forsikringsselskab, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,
myndigheder og læger. Herved tilgodeses behovet for en sammenhængende indsats
over for de tilskadekomne eller deres efterladte.
Kapitel 2
Lovens område
Personer berettigede efter loven
§ 2.
Personer,
der ansættes til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver, er
berettigede efter denne lov, jf. §§ 5-7. Arbejdet kan være lønnet eller
ulønnet og kan være varigt, midlertidigt eller forbigående.
Stk. 2.
Medlemmer
af arbejdsgiverens familie er berettigede efter loven, når de arbejder i
Læs alt
virksomheden på en måde og i et omfang, der kan sidestilles med andre
ansatte.
Arbejdsgiverens ægtefælle er alene berettiget efter denne lov efter
stk. 3.
Stk. 3.
Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der arbejder her i
landet, er berettigede efter denne lov, når de har sikret sig efter
§ 48,
stk. 2.
Stk. 4.
Personer,
der arbejder på et dansk skib, er ligestillede med personer, der er ansat til
at arbejde her i landet.
Stk. 5.
Et
levendefødt barn er berettiget efter denne lov, hvis det inden fødslen har
pådraget sig en sygdom som følge af moderens arbejde under graviditeten.
Stk. 6.
Et foster
eller barn er berettiget efter denne lov, hvis det senere dokumenteres, at en
påvirkning af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen har haft en
skadelig effekt på foster eller barn. Sådanne skader kan henføres under loven
efter § 7.
§ 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan loven skal gælde for
1)
de personer, der er
omfattet af afsnit II i lov om social service, og
2)
uddannelsessøgende
eller andre personer, der opholder sig på et uddannelsessted eller på en
arbejdsplads
som led i et uddannelses- eller praktikforløb m.v.
Stk. 2.
Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler om, hvordan loven skal
gælde
for personer, der udsendes til midlertidigt arbejde i udlandet i
arbejdsgiverens tjeneste.
§ 4.
Alt
arbejde for arbejdsgiveren er omfattet af arbejdsskadesikringen. Det gælder
arbejde i dennes virksomhed, erhvervsmæssigt eller ej, og i arbejdsgiverens
personlige husholdning samt udførelse af privat tjeneste for arbejdsgiveren
og
dennes familie.
Stk. 2.
Personer,
der udfører følgende aktiviteter, er også berettigede efter denne lov, jf.
§§ 5-7:
1)
Udøvelse af
borgerlige eller kommunale ombud.
2)
Varetagelse af
tillidshverv i forbindelse med de ansattes arbejdsforhold på virksomheden.
3)
Forsøg på at redde
menneskeliv, forebygge ulykker eller afværge større materielle og kulturelle
tab, når forsøget uden at være arbejde efter § 2 dog sker i sammenhæng
med
sådant arbejde.
4)
Forsøg på at redde
menneskeliv her i landet, uden at forsøget er en naturlig del af den
pågældendes
arbejde.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvornår loven skal gælde for
skader opstået under befordring til og fra arbejde.
Kapitel 3
Arbejdsskade
§ 5.
Ved
arbejdsskade i denne lov forstås ulykke, jf. § 6, og erhvervssygdom, jf.
§ 7, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået
under.
§ 6.
Ved
en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse
eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.
Stk. 2.
For ulykker
gælder retsvirkningerne i denne lov fra den dag, hvor ulykken indtræder,
eller
hvor den påvirkning, der har forårsaget ulykken, ophører, medmindre andet er
fastsat i loven.
§ 7.
Ved
erhvervssygdomme forstås efter denne lov:
1)
Sygdomme, som efter
medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte
persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er
udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde. Endvidere sygdomme
hos et levendefødt barn, der er pådraget inden fødslen som følge af moderens
arbejde under graviditeten. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter efter
forhandling med Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9, i en fortegnelse,
hvilke
sygdomme der anses for at være af denne karakter.
2)
Andre sygdomme,
herunder sygdomme hos et levendefødt barn pådraget inden fødslen, hvis det
godtgøres, enten at sygdommen efter den nyeste medicinske dokumentation
opfylder de krav, som er nævnt i nr. 1, 1. pkt., eller at den må anses for
udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige
art.
Stk. 2.
Sygdomme
som følge af påvirkninger af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen
vil kunne henføres under loven ved ændring af fortegnelsen nævnt i
stk. 1,
nr. 1, eller efter stk. 1, nr. 2, hvis det godtgøres, at disse
påvirkninger har skadende effekt på foster eller barn.
Stk. 3.
Sygdomme,
der er omfattet af stk. 1, nr. 2, og stk. 2, kan kun anerkendes
efter
forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9. Disse sygdomme skal
forelægges Erhvervssygdomsudvalget, medmindre Arbejdsskadestyrelsen skønner,
at
forelæggelsen vil være udsigtsløs.
§ 8.
En
person, der har pådraget sig en sygdom, som er optaget i fortegnelsen over
erhvervssygdomme, jf. § 7, stk. 1, har krav på ydelser efter loven,
medmindre det anses for overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre
forhold end de erhvervsmæssige.
Stk. 2.
For
erhvervssygdomme gælder retsvirkningerne i denne lov fra den dag, hvor
sygdommen anmeldes, medmindre andet er fastsat i loven.
Erhvervssygdomsudvalget
§ 9.
Beskæftigelsesministeren
nedsætter et udvalg, som Arbejdsskadestyrelsen mindst hvert andet år skal
forhandle med for at revidere, hvilke sygdomme der opfylder kravene for at
blive optaget på den i § 7, stk. 1, nævnte fortegnelse.
Stk. 2.
Udvalget
består af en formand og 8 andre medlemmer, der udnævnes for 3 år ad gangen.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren udnævner udvalgets formand og medlemmer samt
stedfortrædere for disse. Formanden udnævnes efter indstilling fra
Arbejdsskadestyrelsen, 1 medlem efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, 1
medlem efter indstilling fra Arbejdstilsynet, 1 medlem efter indstilling fra
de
offentlige arbejdsgivere, 1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd, 2 medlemmer efter indstilling fra Dansk
Arbejdsgiverforening og 2 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen
i
Danmark.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.
§ 10.
Hvis Danmark er i krig, bliver skader, der opstår som følge af
krigshandlinger,
ikke anset for at være arbejdsskader. Personer, der udfører arbejde om bord
på
fartøjer af enhver art, der sædvanligvis anvendes i søfarts- eller
fiskerierhverv, er dog berettigede efter denne lov i forbindelse med skader,
der opstår som følge af krigshandlinger. Det samme gælder fiskerikontrolskibe
og havundersøgelsesskibe.
Kapitel 4
Ydelserne
§ 11.
Ydelserne efter loven er
1)
betaling af udgifter
til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m., jf. § 15,
2)
erstatning for tab af
erhvervsevne, jf. § 17,
3)
godtgørelse for
varigt mén, jf. § 18,
4)
overgangsbeløb ved
dødsfald, jf. § 19,
5)
erstatning for tab af
forsørger, jf. §§ 20-22, og
6)
godtgørelse til
efterladte, jf. § 23.
Almindelige regler om fastsættelse af erstatning m.v.
§ 12.
Erstatning og godtgørelse efter §§ 15-18 fastsættes på grundlag af
arbejdsskadens følger. Erstatning og godtgørelse kan nedsættes eller efter
omstændighederne bortfalde, hvis tilskadekomnes aktuelle lægelige eller
sociale
situation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden.
Stk. 2.
Et påvist
tab af erhvervsevne, et varigt mén eller en persons død anses for at være en
følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod.
§ 13.
Efterkommer den tilskadekomne ikke de krav, der er nævnt i § 38, eller
modarbejder denne sin helbredelse ved tilsidesættelse af givne forskrifter,
kan
retten til erstatning helt eller delvis bortfalde.
Stk. 2.
Hvis de
efterladte modsætter sig obduktion, jf. § 37, stk. 2, kan retten
til
erstatning bortfalde.
§ 14.
Har den tilskadekomne forsætligt eller ved retsstridig handling eller
undladelse fremkaldt eller væsentligt bidraget til arbejdsskadens indtræden,
kan krav på erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén
nedsættes eller helt bortfalde. Den tilskadekomne skal i givet fald
udtrykkeligt gøres opmærksom herpå.
Sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m.
§ 15.
Under sagens behandling kan udgifter til sygebehandling eller optræning
betales, hvis det er nødvendigt for at opnå bedst mulig helbredelse, når
udgifterne ikke kan afholdes efter lov om offentlig sygesikring eller som led
i
behandlingen på offentligt sygehus. Optræningen skal foretages som
efterbehandling under lægelig kontrol i umiddelbar tilknytning til
sygebehandlingen.
Stk. 2.
Under
sagens behandling kan udgifter til anskaffelse af proteser, briller og
lignende
hjælpemidler samt kørestole betales, når det er nødvendigt for at sikre
sygebehandlingens eller genoptræningens resultater, for at formindske
arbejdsskadens følger eller for nøjere at kunne bestemme omfanget af
erhvervsevnetabet og graden af varigt mén.
Stk. 3.
Erstatning
for fremtidige udgifter til helbredelse, optræning og hjælpemidler som følge
af
arbejdsskaden fastsættes til et engangsbeløb. Ved permanente udgifter udgør
beløbet den forventede, gennemsnitlige årlige udgift ganget med den
kapitaliseringsfaktor, der er fastsat i medfør af § 27, stk. 4, for
tab af erhvervsevne.
Stk. 4.
Er et
hjælpemiddel som nævnt i stk. 2 anvendt under arbejde, og er
hjælpemidlet
blevet beskadiget som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder det
foregår, kan udgifterne til reparation, eventuelt fornyelse, af hjælpemidlet
betales.
Stk. 5.
Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler om, i hvilket omfang
udgifter
efter stk. 1-4 kan dækkes, herunder udgifter afholdt, inden sagen er
anmeldt.
§ 16.
Når der efter sygebehandling, optræning eller revalidering er grundlag for at
skønne over den tilskadekomnes fremtidige helbredstilstand og
erhvervsmuligheder, afgør Arbejdsskadestyrelsen, om den tilskadekomne er
berettiget
til erstatning for fremtidige udgifter til helbredelse, optræning og
hjælpemidler efter § 15, erstatning for tab af erhvervsevne efter
§ 17 og godtgørelse for varigt mén efter § 18. Afgørelse træffes
inden 1 år efter arbejdsskadens anmeldelse. For erhvervssygdomme omfattet af
§ 7, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, der skal forelægges
Erhvervssygdomsudvalget, er fristen 2 år.
Stk. 2.
Har
arbejdsskaden medført døden, fastsættes inden for samme frister som nævnt i
stk. 1, regnet fra anmeldelsen af dødsfaldet, om de efterladte er
berettigede til overgangsbeløb ved dødsfald, erstatning for tab af forsørger
og
godtgørelse til efterladte.
Stk. 3.
Forskud på
erstatning for tab af erhvervsevne og på godtgørelse for varigt mén kan
udbetales i tiden inden den endelige afgørelse.
Erstatning for tab af erhvervsevne
§ 17.
Har arbejdsskaden nedsat tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved
arbejde, har den pågældende ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Der
ydes ikke erstatning, hvis tabet af erhvervsevne er mindre end 15 pct.
Stk. 2.
Ved
bedømmelsen af tabet af erhvervsevne tages hensyn til tilskadekomnes
muligheder
for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan
forlanges
af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for
erhvervsmæssig omskoling og optræning.
Stk. 3.
Hvis den
erhvervsmæssige situation ikke er afklaret, kan Arbejdsskadestyrelsen træffe
en
midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab.
Stk. 4.
Erstatning
for tab af erhvervsevne til et barn med fosterskade, jf. § 7,
stk. 1,
nr. 2, eller til et barn med sygdomme som følge af påvirkning af forældrene
før
befrugtningen eller efter fødslen, jf. § 7, stk. 2, kan tidligst
ydes
fra det 15. år.
Stk. 5.
Erstatningen tilkendes som en løbende ydelse, medmindre den kapitaliseres
efter
reglerne i § 27.
Stk. 6.
Ved
fuldstændigt tab af erhvervsevne udgør den løbende ydelse årligt 4/5 af
tilskadekomnes årsløn, jf. § 24, og ved nedsættelse af erhvervsevnen en
forholdsmæssig del heraf.
Stk. 7.
Den årlige
ydelse udbetales med 1/12 månedligt forud og løber fra det tidspunkt, hvor
der
er påvist et tab af erhvervsevne, dog ikke fra et tidspunkt, der ligger før
arbejdsskaden er anmeldt. Er tilskadekomne på tidspunktet for arbejdsskaden
fyldt 63 år, udbetales erstatningen efter reglerne i § 27 som et
kapitalbeløb på 2 gange den årlige løbende erstatning, jf. stk. 6.
Stk. 8.
For
tilskadekomne født den 1. juli 1939 eller senere, ophører den løbende
erstatning efter stk. 7 med udgangen af den måned, hvor modtageren
fylder
65 år.
Godtgørelse for varigt mén
§ 18.
Har en arbejdsskade påført tilskadekomne varigt men, har den pågældende ret
til
godtgørelse. Godtgørelse ydes dog ikke, hvis méngraden fastsættes til mindre
end 5 pct.
Stk. 2.
Mengraden
fastsættes på grundlag af skadens medicinske art og omfang og under hensyn
til
de ulemper i tilskadekomnes personlige livsførelse, som arbejdsskaden har
forvoldt.
Stk. 3.
Godtgørelse
for varigt mén fastsættes til et kapitalbeløb og udgør ved en méngrad på 100
pct. 611.500 kr. Beløbet reguleres efter § 25. Ved lavere méngrader
udgør
godtgørelsen en forholdsmæssig del af 611.500 kr.
Stk. 4.
I ganske
særlige tilfælde kan godtgørelse for varigt mén fastsættes til et højere
beløb,
dog højst 120 pct. af 611.500 kr., reguleret efter § 25.
Stk. 5.
Var
tilskadekomne ved arbejdsskadens indtræden fyldt 40 år, nedsættes
godtgørelsen
med 1 pct. for hvert år, den pågældende var ældre end 39 år ved
arbejdsskadens
indtræden. Var tilskadekomne fyldt 60 år, nedsættes godtgørelsen med
yderligere
1 pct. for hvert år, den pågældende var ældre end 59 år ved arbejdsskadens
indtræden. Godtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69.
år.
Overgangsbeløb ved dødsfald
§ 19.
Har en arbejdsskade medført døden, har den efterladte ægtefælle ret til et
overgangsbeløb på 115.000 kr., hvis ægteskabet var indgået før arbejdsskadens
indtræden og samlivet bestod på tidspunktet for tilskadekomnes død. Beløbet
reguleres efter § 25.
Stk. 2.
Er
ægteskabet indgået efter arbejdsskadens indtræden, har den efterladte
ægtefælle
krav på samme overgangsbeløb, hvis ægteskabet på tidspunktet for
tilskadekomnes
død havde bestået de sidste 2 år og ægtefællerne levede sammen på tidspunktet
for tilskadekomnes død.
Stk. 3.
Overgangsbeløbet tilkommer endvidere en efterladt, som før arbejdsskadens
indtræden levede sammen med tilskadekomne i et ægteskabslignende forhold,
hvis
samlivet på tidspunktet for dødens indtræden havde bestået de sidste 2 år.
Stk. 4.
Efterlader
afdøde sig ingen, der er berettiget til overgangsbeløb efter stk. 1-3,
kan
overgangsbeløbet tilkendes en anden efterladt person, når særlige
omstændigheder taler derfor.
Erstatning for tab af forsørger
§ 20.
Den, der er berettiget til overgangsbeløb efter § 19, stk. 1-3, og
som ved tilskadekomnes død har mistet en forsørger, eller som ved dødsfaldet
på
anden måde har fået sine forsørgelsesmæssige forhold forringet, har ret til
erstatning herfor. Erstatningen fastsættes under hensyn til forsørgelsens
omfang og den efterladtes muligheder for at forsørge sig selv, når alder,
helbredstilstand, uddannelse, beskæftigelse samt forsørgerforhold og
økonomiske
forhold tages i betragtning.
Stk. 2.
Erstatningen ydes i form af en tidsbestemt løbende ydelse, som årligt udgør
30
pct. af afdødes årsløn, jf. § 24. Erstatningen udbetales med virkning
fra
datoen for dødsfaldet med 1/12 månedligt forud. Perioden kan højst fastsættes
til 10 år. Udbetales der i anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales
ydelsen dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden. Modtog afdøde løbende
erstatning for tab af erhvervsevne efter denne lov, udbetales erstatning for
tab af forsørger først fra den 1. i den efterfølgende måned efter dødsfaldet.
Stk. 3.
Ydelse
efter stk. 2 løber uændret i den fastsatte periode, medmindre ydelsen
helt
eller delvis omsættes til kapitalbeløb eller den berettigede afgår ved døden.
Stk. 4.
For
efterladte født den 1. juli 1939 eller senere, ophører den løbende erstatning
med udgangen af den måned, hvor modtageren fylder 65 år. For efterladte født
før den 1. juli 1939 ophører den løbende erstatning med udgangen af den
måned,
hvor modtageren fylder 67 år.
§ 21.
Efterlader afdøde sig børn, over for hvilke den pågældende havde
forsørgelsespligt efter lov om aktiv socialpolitik, har hvert barn, som har
den
anden af sine forældre i live, ret til en løbende årlig ydelse på 10 pct. af
afdødes årsløn, jf. § 24, indtil barnets fyldte 18. år.
Stk. 2.
Mister et
barn, som modtager løbende ydelse efter stk. 1, den anden af sine
forældre, tilkommer der for den resterende tid barnet en årlig ydelse på 20
pct. af afdødes årsløn. Samme årlige ydelse tilkommer indtil barnets fyldte
18.
år hvert barn, for hvilket tilskadekomne ved sin død stod som eneforsørger
efter lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 3.
Er barnet
ved det fyldte 18. år under uddannelse, og taler forholdene i øvrigt derfor,
kan ydelsen forlænges til tidspunktet for uddannelsens afslutning, dog længst
til pågældendes fyldte 21. år. Samme ret har afdødes barn, som på tidspunktet
for dødens indtræden var fyldt 18 år og under uddannelse.
Stk. 4.
Hvis
ydelserne efter stk. 1-3 udregnes til mere end 50 pct. af afdødes
årsløn,
nedsættes de enkelte ydelser til samlet 50 pct. af afdødes årsløn. Ydes der
samtidig erstatning efter § 20, nedsættes ydelserne tilsvarende til 40
pct. af afdødes årsløn.
Stk. 5.
Ydelserne
efter stk. 1-3 udbetales med virkning fra dødsfaldet med 1/12 månedligt
forud. Udbetales der i anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales
ydelsen
dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden.
§ 22.
Hvis de samlede årlige ydelser efter §§ 20 og 21 udgør mindre end 70
pct.
af afdødes årsløn, kan der inden for denne begrænsning under særlige
omstændigheder tillægges erstatning til andre, som afdøde helt eller delvis
forsørgede, da arbejdsskaden indtraf. Erstatningen kan bortset fra erstatning
til afdødes stedbørn under 21 år udbetales som kapitalbeløb, jf. § 27.
Godtgørelse til efterladte
§ 23.
Er
dødsfaldet forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed, kan der tilkendes
en
særlig godtgørelse til de efterladte, der stod afdøde særligt nær.
Stk. 2.
Ved
vurderingen af, om der skal betales godtgørelse efter stk. 1, og ved
fastsættelsen af godtgørelsens størrelse skal der lægges særlig vægt på
karakteren af skadevolderens handling og på den lidelse eller krænkelse, som
må
antages at være påført den eller de efterladte.
Kapitel 5
Årslønsfastsættelse og regulering
§ 24.
Årslønnen udgør tilskadekomnes samlede arbejdsfortjeneste i året før
arbejdsskadens indtræden. Årslønnen fastsættes efter et skøn, når særlige
ansættelsesforhold gør sig gældende, eller når tilskadekomne på grund af en
erhvervssygdom ikke har været beskæftiget til samme løn i hele det foregående
år, eller hvis tilskadekomne har været ude af erhverv i en kortere eller
længere periode før datoen for sygdommens anmeldelse.
Stk. 2.
I årslønnen
medregnes værdien af fri kost og logi samt værdien af andre naturalydelser.
Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter værdien af kost og logi for
personer, der har ophold hos arbejdsgiveren.
Stk. 3.
Årslønnen
kan ikke sættes højere end 367.000 kr. Beløbet reguleres efter § 25.
Stk. 4.
Er
tilskadekomne under 18 år eller under uddannelse, kan der ved
årslønsfastsættelsen tages hensyn til den erhvervsindtægt, der kunne
forventes
efter det fyldte 18. år eller efter uddannelsens afslutning, hvis
arbejdsskaden
ikke havde fundet sted. Årslønnen skal dog ansættes til mindst 137.000 kr.
reguleret efter § 25, medmindre tilskadekomnes erhvervsevne allerede
forud
for arbejdsskadens indtræden var nedsat i væsentlig grad.
Stk. 5.
Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter nærmere regler for opgørelse af
årsløn for selvstændige erhvervsdrivende.
Stk. 6.
Til brug
ved beregning og regulering af erstatning for tab af erhvervsevne og tab af
forsørger som løbende ydelse fastsættes en grundløn. Denne beregnes ved at
gange den årsløn, der er fastsat efter reglerne i stk. 1-5, med
forholdet
mellem 367.000 kr. og det maksimale årslønsbeløb, der var gældende, da
arbejdsskaden indtraf.
§ 25.
De
i §§ 18 og 19 og § 24, stk. 3 og 4, nævnte beløb reguleres
hvert
år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb for
varigt
mén og overgangsbeløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb.
Beløb
vedrørende årsløn afrundes til nærmeste med 1.000 delelige kronebeløb.
Stk. 2.
De løbende
ydelser, der er fastsat med udgangspunkt i grundlønnen, jf. § 24,
stk. 6, reguleres med samme procent som de beløb, der er nævnt i
stk. 1.
Stk. 3.
Arbejdsskadestyrelsens direktør bekendtgør hvert år inden udgangen af oktober
måned, hvilke reguleringer der skal finde sted. Ændringerne har gyldighed fra
den følgende 1. januar.
Stk. 4.
Ved
fastsættelsen af løbende erstatningsydelse, kapitalerstatning samt
godtgørelsesbeløb beregnes erstatningen og godtgørelsen, som om arbejdsskaden
var indtruffet på afgørelsens tidspunkt.
Stk. 5.
Løbende
årlige ydelser, der ikke er delelige med 12, forhøjes til nærmeste med 12
delelige kronebeløb.
Kapitel 6
Erstatningsudbetaling
§ 26.
Erstatninger og godtgørelsesbeløb efter denne lov udbetales til tilskadekomne
og efterladte, jf. dog stk. 5.
Stk. 2.
I særlige
tilfælde kan Arbejdsskadestyrelsen udbetale erstatnings- og godtgørelsesbeløb
til tilskadekomne og efterladte og derefter kræve det udlagte beløb ind hos
forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Stk. 3.
Udbetales
de i stk. 1 omhandlede beløb senere end 4 uger fra datoen for
underretningen om beløbets tilkendelse, forrentes beløbet fra udløbet af
4-ugers-fristen, til betaling sker, med en årlig rente, der svarer til den
rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved
forsinket betaling m.v. I de i § 29, stk. 1, omhandlede tilfælde er
fristen 14 dage fra datoen for kommunens endelige meddelelse til den
erstatningsudbetalende
om refusionskrav.
Stk. 4.
Retten til
en tilkendt løbende erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger
ophører med udgangen af den måned, hvor modtageren af ydelsen afgår ved
døden.
Stk. 5.
Er
erstatningen for den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, og tidligere måneder
ikke udbetalt, udbetales erstatningen til modtagerens ægtefælle, hvis
ægtefællerne levede sammen ved dødsfaldet. Efterlader modtageren sig ingen
samlevende ægtefælle, udbetales beløbet til modtagerens dødsbo.
§ 27.
Løbende årlig erstatning tilkendt efter § 17 for tab af erhvervsevne på
mindre end 50 pct. skal normalt og uden den erstatningsberettigedes samtykke
omsættes til et kapitalbeløb. Erstatning for tab af erhvervsevne, der er
tilkendt til personer, der er fyldt 63 år på skadetidspunktet efter
§ 17,
stk. 7, 2. pkt., udbetales altid som et kapitalbeløb. Erstatning kan
ikke
omsættes til kapitalbeløb, når der er truffet midlertidig afgørelse om
erstatning for tab af erhvervsevne efter § 17, stk. 3.
Stk. 2.
Ved løbende
årlig erstatning tilkendt for tab af erhvervsevne på 50 pct. og derover
omsættes den del af erstatningen, der svarer til et tab af erhvervsevne på op
til 50 pct., til kapitalbeløb, når den erstatningsberettigede har anmodet
herom. En tilkendt løbende erstatning kan ikke omsættes til et kapitalbeløb,
når modtageren er fyldt 63 år.
Stk. 3.
Erstatning
efter § 20 for tab af forsørger omsættes til kapitalbeløb efter
anmodning
fra den erstatningsberettigede.
Stk. 4.
Omsætning
af løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted på grundlag af ydelsens
størrelse på omsætningstidspunktet, der er det tidspunkt, hvor kapitalbeløbet
kan udbetales. Omsætning af erstatning har alene virkning for fremtiden.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra
Arbejdsskadestyrelsen
de nærmere regler for omsætning af den løbende ydelse til kapitalbeløb.
Stk. 5.
Når der er
truffet endelig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne og den
erstatningsberettigede har begæret erstatningen omsat til kapitalbeløb,
udbetales beløbet til boet, hvis den erstatningsberettigede afgår ved døden,
inden kapitalbeløbet er udbetalt. Omsætning af løbende ydelse til
kapitalbeløb
finder sted på grundlag af ydelsens størrelse på dagen før dødsfaldet.
§ 28.
Har tilskadekomne ret til pension efter lov om tjenestemandspension som følge
af arbejdsskaden, nedsættes værdien af erstatningen for tab af erhvervsevne
efter denne lov. Nedsættelsen udgør 2/3 af værdien af det beløb, hvormed
tjenestemandspensionen er forhøjet ud over den pension, der svarer til den
optjente pensionsalder på tidspunktet for pensioneringen.
Stk. 2.
Medfører
arbejdsskaden døden, og har de efterladte ret til pension efter lov om
tjenestemandspension som følge af dødsfaldet, nedsættes erstatning for tab af
forsørger efter denne lov. Nedsættelsen udgør 2/3 af det beløb, hvormed
tjenestemandspensionen er forhøjet ud over den pension, der svarer til
afdødes
optjente pensionsalder på tidspunktet for dødsfaldet.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 anvendes tilsvarende på andre
erstatningsberettigede efter denne lov, for hvem der er fastsat
pensionsregler,
der svarer til reglerne i lov om tjenestemandspension. I disse tilfælde
betaler
forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til
pensionsgiveren et beløb svarende til det beregnede fradrag i tilskadekomnes
eller efterladtes erstatning efter denne lov.
§ 29.
Kommunen har krav på refusion fra forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, hvis tilskadekomne eller de efterladte har fået
udbetalt ydelser efter lov om social pension eller lov om aktiv socialpolitik
for en periode, hvor der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for
tab
af erhvervsevne, jf. § 17, eller tab af forsørger, jf. §§ 20-22.
Refusionskravet omfatter forskellen mellem det beløb, som efter de nævnte
love
er udbetalt, og det beløb, som ville være blevet udbetalt, hvis erstatningen
var blevet udbetalt samtidig med de sociale ydelser. Kommunens krav kan dog
ikke overstige det beløb, der efter denne lov er tilkendt den pågældende for
samme tidsrum. Refusionskravet bortfalder, hvis det ikke fremsættes inden 4
uger efter, at kommunen har fået meddelelse om erstatningstilkendelsen.
Stk. 2.
Den
erstatningsansvarlige skadevolder eller dennes ansvarsforsikringsselskab har
krav på at få godtgjort erstatning og godtgørelse fra
arbejdsskadeforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring,
når der er udbetalt erstatning eller godtgørelse som følge af arbejdsskaden
til
tilskadekomne eller dennes efterladte. Kravene fra den erstatningsansvarlige
skadevolder eller dennes ansvarsforsikringsselskab omfatter erstatnings- og
godtgørelsesbeløb af samme art, som arbejdsskadeforsikringsselskabet eller
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har pligt til at betale på det
tidspunkt, hvor kravet fremsættes.
§ 30.
Krav på ydelser, som tilskadekomne eller dennes efterladte har efter loven,
kan
ikke ved aftale overføres til andre. Kreditorer kan ikke gøre udlæg eller
foretage anden retsforfølgning i disse krav.
Kapitel 7
Anmeldelse og sagsbehandling
§ 31.
En
arbejdsskade, der antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven, skal
anmeldes snarest muligt og senest 9 dage efter skadens indtræden.
Stk. 2.
En
arbejdsskade, der ikke er anmeldt efter stk. 1, og som har medført, at
tilskadekomne endnu ikke på 5-ugers-dagen for skadens indtræden kan genoptage
sædvanligt arbejde i fuldt omfang, skal anmeldes senest 9 dage herefter.
Stk. 3.
For
erhvervssygdomme, jf. § 7, regnes anmeldelsesfristerne fra det
tidspunkt,
hvor den anmeldelsespligtige har fået kendskab til, at sygdommen må antages
at
være erhvervsbetinget.
Stk. 4.
Arbejdsskadestyrelsen skal inden 48 timer underrettes om dødsfald, der kan
være
forårsaget af en arbejdsskade, herunder ethvert dødsfald indtruffet på en
arbejdsplads. Underretning skal finde sted, selv om den arbejdsskade, der kan
have medført dødsfaldet, allerede er anmeldt eller skal anmeldes efter
stk. 1-3.
§ 32.
Anmeldelsespligten påhviler den sikringspligtige arbejdsgiver, for så vidt
angår ulykker.
Stk. 2.
For en
person under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat
tjeneste, for hvem der ikke er forsikringspligt, jf. § 48, stk. 6,
påhviler anmeldelsespligten arbejdsgiveren.
Stk. 3.
For en
person, som har sikret sin egen person efter § 48, stk. 2, og for
en
person omfattet af § 4, stk. 2, nr. 4, skal anmeldelsen foretages
af
den pågældende eller dennes efterladte.
§ 33.
Den anmeldelsespligtige arbejdsgiver, jf. § 32, og den frivilligt
sikrede,
jf. § 48, stk. 2, anmelder ulykker til det forsikringsselskab, hvor
der er tegnet forsikring, jf. § 50.
Stk. 2.
Skader
anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, når
1)
sikringspligten ikke
er opfyldt, jf. § 48, stk. 4,
2)
der ikke er
sikringspligt, jf. § 48, stk. 5 og 6, eller
3)
skaden er omfattet af
§ 4, stk. 2, nr. 4.
§ 34.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at læger og tandlæger skal
anmelde såvel klare som formodede tilfælde af erhvervssygdomme, som de
pågældende gennem deres erhverv bliver bekendt med, til Arbejdsskadestyrelsen
og Arbejdstilsynet.
§ 35.
Beskæftigelsesministeren fastsætter retningslinjer for samarbejdet mellem
Arbejdsskadestyrelsen, Den Sociale Ankestyrelse, forsikringsselskaber,
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og kommuner m.fl. med henblik på
koordinering af hjælpeforanstaltningerne for tilskadekomne.
Stk. 2.
Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler for, hvilke oplysninger
anmeldelsen skal indeholde, og hvorledes anmeldelse skal ske. Det kan af
reglerne fremgå, at arbejdsskader kan anmeldes elektronisk. Det skal af
reglerne fremgå, hvilke anmeldelser forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring skal sende til Arbejdsskadestyrelsen, hvilke
anmeldelser
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal sende til forsikringsselskabet,
og
hvilke anmeldelser forsikringsselskabet skal sende til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
Stk. 3.
Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler for anmeldelse af
arbejdsskader og for afgivelse af lægeerklæringer, der er nødvendige til
sagens
behandling. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter endvidere regler for,
i
hvilket omfang lægeerklæringer og lægeattester, jf. stk. 4, skal
honoreres
med fast takst, samt størrelsen af denne takst.
Stk. 4.
Forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring afholder
udgifterne til lægeerklæringer, herunder speciallægeerklæringer og
obduktionserklæringer, og til udtalelser og dokumentationer i øvrigt,
herunder
til nødvendige revisionsopgørelser.
§ 36.
Er
anmeldelse ikke indsendt rettidigt, kan krav om erstatning efter loven dog
rejses af tilskadekomne eller de efterladte inden for en frist af 1 år fra
arbejdsskadens indtræden. For erhvervssygdomme, jf. § 7, regnes fristen
fra det tidspunkt, hvor tilskadekomne eller de efterladte har fået kendskab
til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget. Når der er særlig
grund
dertil, kan der ses bort fra fristen.
Stk. 2.
Kan et
anmeldt tilfælde ikke behandles på grund af forhold, der skyldes
tilskadekomne
eller de efterladte, bortfalder krav efter loven efter 5 år regnet fra
arbejdsskadens indtræden.
§ 37.
Arbejdsskadestyrelsen kan udsende sagkyndige til at foretage undersøgelse på
stedet.
Stk. 2.
Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse kan af arbejdsgivere,
ansatte, kommuner og andre vedkommende, herunder sygehuse, institutter og
behandlende læger m.v., forlange meddelt enhver oplysning, styrelsen skønner
er
af betydning. Dette omfatter blandt andet eventuelle politirapporter,
sygehusjournaler med, hvad dertil hører, produktionsprocedurer, oplysninger
og
rapporter om produkters og stoffers kemiske bestanddele eller afskrift af
sådanne rapporter, journaler og formler. Arbejdsskadestyrelsen kan forlange
retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, få
udskrift
heraf samt forlange, at der foretages obduktion efter reglerne om lovmæssige
obduktioner, jf. dog § 13, stk. 2. Oplysningerne kan indhentes i
elektronisk form.
Stk. 3.
For
personer, der er nævnt i § 48, stk. 3, påhviler det skibsføreren at
tilføre skibsdagbogen fyldige oplysninger om arbejdsskadens indtræden og
omstændighederne i forbindelse hermed.
§ 38.
Tilskadekomne skal snarest muligt efter arbejdsskadens indtræden lade sig
undersøge af en læge og derefter gennemgå den lægebehandling eller den
optræning, som lægen eller Arbejdsskadestyrelsen finder nødvendig.
Tilskadekomne skal om nødvendigt lade sig indlægge til observation på sygehus
eller lignende institution. Tilskadekomne skal endvidere efter
Arbejdsskadestyrelsens bestemmelse lade sig undersøge af en læge udpeget af
styrelsen, lade sig arbejdsprøve og efter anmodning afgive mundtlig
forklaring
for Arbejdsskadestyrelsen. Undlader tilskadekomne at efterkomme kravene efter
denne bestemmelse, anvendes reglen i § 13, stk. 1.
Stk. 2.
Tilskadekomne har ret til at få betalt rejseudgifter ved lægebehandling m.v.,
jf. stk. 1, når lægebehandlingen m.v. sker efter Arbejdsskadestyrelsens
anmodning. Tilskadekomne har endvidere ret til at få erstatning for
dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ved behandling m.v., jf. stk. 1, 2.
og 3. pkt., hvis fraværet er af mindst 2 timers varighed. Som grundlag for
beregningen kan højst anvendes den timefortjeneste, der svarer til den i
§ 24, stk. 3, nævnte årsløn. I sager om ulykker betales udgifterne
af
forsikringsselskabet. I sager om erhvervssygdomme betales udgifterne af
Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
Stk. 3.
Stk. 2
gælder også, når Den Sociale Ankestyrelse har begæret de oplysninger, der er
nævnt i stk. 1.
Stk. 4.
Betingelsen
om, at der skal foreligge en anmodning fra Arbejdsskadestyrelsen eller Den
Sociale Ankestyrelse, for at forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring betaler udgifterne efter stk. 2 og 3, kan
fraviges
i de tilfælde, hvor Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse
finder
oplysningerne nødvendige. I sager om arbejdsulykker skal forsikringsselskabet
alene betale udgifter, der er opstået eller afholdt efter skadens indtræden.
I
sager om erhvervssygdomme skal Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alene
betale udgifter, der er opstået eller afholdt efter, at skaden er anmeldt,
jf.
§ 8, stk. 2.
Stk. 5.
Arbejdsskadestyrelsens
direktør fastsætter regler for betaling af udgifter efter stk. 2 og 3 og
bekendtgør årligt, med hvilke beløb der kan betales for transport m.v.
§ 39.
Hvis det viser sig, at den anmeldte skade ikke er omfattet af loven, træffer
Arbejdsskadestyrelsen afgørelse herom. For sager, der behandles efter
§ 6
om ulykker, træffes afgørelsen senest 3 måneder efter, at
Arbejdsskadestyrelsen
har modtaget anmeldelsen. For sager, der behandles efter § 7,
stk. 1,
nr. 1, om erhvervssygdomme på fortegnelsen, er fristen 6 måneder. For sager
om
erhvervssygdomme, der behandles efter § 7, stk. 1, nr. 2, og
§ 7, stk. 2, der skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, gælder
alene den i § 16, stk. 1, angivne frist på 2 år.
Stk. 2.
Afgår
tilskadekomne ved døden efter skadens anmeldelse, finder fristerne i
stk. 1 tilsvarende anvendelse for meddelelse til de efterladte om, at
dødsfaldet ikke er omfattet af loven. Fristerne regnes her fra underretningen
om dødsfaldet til Arbejdsskadestyrelsen.
Stk. 3.
Kan
afgørelse efter stk. 1 og 2 ikke træffes inden for fristerne, skal
tilskadekomne eller de efterladte underrettes herom. En sådan underretning er
ikke en afgørelse, som kan påklages.
Kapitel 8
Administration
Afgørelseskompetence
§ 40.
Arbejdsskadestyrelsen træffer, medmindre andet er fastsat, afgørelse om alle
spørgsmål efter denne lov.
Stk. 2.
Arbejdsskadestyrelsen er ved behandlingen af sager efter denne lov ikke
bundet
af parternes påstande og er uafhængig af instruktioner om afgørelsen af den
enkelte sag.
Genoptagelse
§ 41.
Efter
anmodning fra tilskadekomne eller de efterladte eller på
Arbejdsskadestyrelsens
foranledning kan afgørelser efter § 39 om, at en skade ikke er omfattet
af
loven, genoptages inden for en frist på 5 år fra afgørelsen.
Stk. 2.
Har
Arbejdsskadestyrelsen meddelt, at en anmeldt sygdom ikke hører under loven,
og
optages sygdommen senere på fortegnelsen nævnt i § 7, stk. 1, nr.
1,
kan sagen genoptages, selv om der er forløbet mere end 5 år fra
Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.
§ 42.
Efter anmodning fra tilskadekomne eller på Arbejdsskadestyrelsens
foranledning
kan erstatnings- og godtgørelsesspørgsmålene, jf. §§ 15, 17 og 18,
genoptages inden for en frist af 5 år fra første afgørelse, hvis der er sket
væsentlige ændringer af de forhold, der blev lagt til grund for afgørelsen.
Fristen for genoptagelse kan forlænges inden udløbet af 5-års-fristen. Når
ganske særlige omstændigheder taler herfor, kan der ses bort fra fristerne.
Stk. 2.
Modtageren
af løbende ydelse efter § 17 skal underrette forsikringsselskabet,
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller Arbejdsskadestyrelsen om enhver
forandring i sine forhold, som kan formodes at medføre nedsættelse eller
bortfald af ydelsen, ligesom forsikringsselskabet, Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring eller Arbejdsskadestyrelsen skal være opmærksom på, om
der indtræder sådanne forandringer i modtagerens forhold.
§ 43.
Er
en efterladt ikke anset for erstatningsberettiget efter § 20,
stk. 1,
kan den pågældende inden for en frist på 5 år fra modtagelsen af afgørelsen
herom anmode om at få erstatningsspørgsmålet genoptaget. På samme måde kan en
efterladt, der har fået tilkendt erstatning efter § 20, stk. 1, jf.
stk. 2, inden for en frist på 5 år efter ydelsens ophør anmode om at få
erstatningsspørgsmålet
genoptaget med henblik på tilkendelse af yderligere, tidsbestemt løbende
ydelse.
Klageadgang
§ 44.
Arbejdsskadestyrelsens afgørelser efter § 40 kan indbringes for Den
Sociale Ankestyrelse af
1)
tilskadekomne eller
dennes efterladte,
2)
forsikringsselskabet
i sager om ulykker,
3)
Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring i sager om erhvervssygdomme og
4)
arbejdsgiveren, for
så vidt angår afgørelser om anerkendelse af arbejdsskader.
Stk. 2.
Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om branchetilhørsforhold, jf. § 48,
stk. 6, og § 49, stk. 1 og 4, kan indbringes for Den Sociale
Ankestyrelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Stk. 3.
Klage efter
stk. 1 og 2 skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har modtaget
afgørelsen. For tilskadekomne eller efterladte, der på afgørelsens tidspunkt
opholder sig på Færøerne eller i det øvrige Europa uden for Danmark, er
fristen
dog 6 uger. Opholder tilskadekomne eller de efterladte sig uden for Europa,
er
fristen 3 måneder.
Stk. 4.
Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af klagefristerne, når der er
særlig grund hertil.
Stk. 5.
Ved Den
Sociale Ankestyrelses behandling af sager efter denne lov finder kapitel 9
samt
§§ 68 og 70 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område
anvendelse, medmindre andet følger af denne lov.
Stk. 6.
I det
omfang arbejdsgiveren, forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring indbringer Arbejdsskadestyrelsens afgørelse for
Ankestyrelsen, har klagen opsættende virkning.
Stk. 7.
Inden Ankestyrelsen
behandler en klage efter stk. 1 og 2, skal Arbejdsskadestyrelsen
vurdere,
om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Klagen
sendes derfor til Arbejdsskadestyrelsen.
Stk. 8.
Kan
Arbejdsskadestyrelsen ikke give klageren medhold, sendes klagen med
begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til Den Sociale
Ankestyrelse.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for behandling af klagesager,
herunder også regler om tidsfrister for indsendelse og videresendelse af
klager
m.v.
§ 45.
Klager over afgørelser truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
efter
denne lov kan inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for et
ankenævn. Ankenævnet, der udnævnes for en periode af 3 år,
består af en formand, der beskikkes af beskæftigelsesministeren og
skal have bestået juridisk, nationaløkonomisk eller anden dermed ligestillet
eksamen, og følgende udpegede medlemmer:
1)
1 medlem udpeget af
Landsorganisationen i Danmark.
2)
1 medlem udpeget af
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes
Centralorganisation i fællesskab.
3)
1 medlem udpeget af
Dansk Arbejdsgiverforening.
4)
1 medlem udpeget af
Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns og
Frederiksberg Kommuner samt Finansministeriet i fællesskab.
Stk. 2.
Der udpeges
tillige en suppleant for hvert af de i stk. 1 nævnte medlemmer.
Stk. 3.
Formanden
kan se bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund
hertil.
Stk. 4.
Ankenævnet
fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 5.
Ankenævnets
udgifter betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Klageren betaler
500 kr. for ankenævnets behandling. Beløbet betales tilbage til klageren,
hvis
denne får helt eller delvist medhold.
§ 46.
Forsikring & Pension har ankeadgang som nævnt i § 44 i sager om
arbejdsulykker, som af Arbejdsskadestyrelsen henføres under § 48,
stk. 6, og § 52.
§ 47.
Inddrivelsesmyndighedens afgørelser efter § 51, stk. 2-4, og
§ 52, stk. 6, kan indbringes for skatteministeren.
Kapitel 9
Den sikringspligtige arbejdsgiver og selvstændige
erhvervsdrivende, der sikrer sig efter loven
§ 48.
Enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer som nævnt i
§ 2, har sikringspligt efter loven for disse personer, jf. dog
stk. 3, 5 og 6.
Stk. 2.
Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller kan sikre egen
person
efter loven.
Stk. 3.
Reder for
et skib, som er indført eller skal indføres i Det Danske Skibsregister eller
Dansk Internationalt Skibsregister, har sikringspligt for enhver person
omfattet af § 2, der er antaget til efter skibsførerens anvisninger at
udføre arbejde om bord på skibet. Dette gælder, uanset om den pågældende er
ansat eller aflønnet af andre end rederen, og uanset om arbejdet vedrører
andet
end skibets drift.
Stk. 4.
Arbejdsgiveren som nævnt i stk. 1 og 3 opfylder sin sikringspligt ved at
tegne forsikring mod følgerne af arbejdsulykker, jf. § 50, og tilslutte
sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring mod følgerne af erhvervssygdomme,
jf. § 55. Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, jf.
stk. 2, sikrer egen person ved at tegne forsikring mod følgerne af
arbejdsulykker, jf. § 50, og tilslutte sig Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring mod følgerne af erhvervssygdomme, jf. § 55.
Stk. 5.
Staten og
kommunerne har ikke pligt til at tegne forsikring mod følgerne af
arbejdsulykker, jf. § 50. Det samme gælder civillisten.
Stk. 6.
Sikringspligten omfatter ikke medhjælp under arbejde i privat husholdning
eller
under udførelse af privat tjeneste, hvis den samlede beskæftigelse herved
ikke
overstiger 400 timer i et kalenderår. Udgifter ved arbejdsulykker, der
overgår
sådan medhjælp, betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for
hvert kalenderår på alle forsikringsselskaber, som tegner
arbejdsskadeforsikringer.
Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde med Finanstilsynet nærmere
regler
for denne fordeling. Udgifter ved erhvervssygdomme, der overgår sådan
medhjælp,
betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Arbejdsskadestyrelsen
træffer
afgørelse om branchetilhørsforhold under hensyn til arten af påvirkningerne,
intensiteten og den tidsmæssige udstrækning heraf. Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring henfører herefter udgifterne til en branche.
§ 49.
Ved ulykker betales udgifterne af den sikringspligtige arbejdsgivers
forsikringsselskab. Ved erhvervssygdomme betales udgifterne af
Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring. Det samme gælder, når der er tale om frivillig
sikring
efter § 48, stk. 2. Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om
branchetilhørsforhold under hensyn til påvirkningernes art, intensitet og
tidsmæssige udstrækning. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører
udgifterne til en branche.
Stk. 2.
Sikringspligtig arbejdsgiver for tilskadekomne er den arbejdsgiver, i hvis
virksomhed eller tjeneste arbejdsskaden er sket, jf. dog stk. 3 og
§ 48, stk. 3 og 6. Kan arbejdsskaden henføres til flere
arbejdsgivere, træffer Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, hvilken
arbejdsgiver
der er sikringspligtig.
Stk. 3.
Sikringspligtig arbejdsgiver for tilskadekomne og frivilligt sikrede, der har
pådraget sig en erhvervssygdom, er arbejdsgiveren i den virksomhed, hvor
tilskadekomne senest før sygdommens påvisning har været udsat for skadelige
påvirkninger, der antages at have medført den pågældende sygdom. Det gælder
dog
ikke, hvis det godtgøres, at sygdommen skyldes arbejde i en anden virksomhed.
Stk. 4.
Hvis en
sikringspligtig arbejdsgiver efter stk. 3 ikke med rimelig sandsynlighed
kan udpeges, eller hvis virksomheden er ophørt, henfører
Arbejdsskadestyrelsen
skaden til en branche. Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om
branchetilhørsforhold træffes efter en konkret vurdering af, i hvilken
branche
den tilskadekomne eller frivilligt sikrede især har været udsat for de
påvirkninger, der antages at have medført den pågældende sygdom. Ved
vurderingen indgår påvirkningernes art, intensitet og tidsmæssige
udstrækning.
Stk. 5.
Når en
skade er indtruffet som følge af sikrede personers forsøg på redning af
menneskeliv, jf. § 4, stk. 2, nr. 3, refunderes
forsikringsselskabets
eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings ydelser af statskassen.
Stk. 6.
Hvis en
person, der ikke i øvrigt er sikret efter loven, pådrager sig skade ved
forsøg
på redning af menneskeliv, jf. § 4, stk. 2, nr. 4, betaler
statskassen ydelserne efter loven.
Stk. 7.
I de
tilfælde, der omfattes af stk. 5 og 6, beregnes tilskadekomnes årsløn
efter lovens almindelige regler.
Stk. 8.
Ved skader,
der er en følge af udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud, betaler
staten
og kommunerne ydelser efter loven ved ulykker. Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring betaler ydelserne efter loven for sådanne skader ved
erhvervssygdomme.
Kapitel 10
Sikringspligt
Tegning af forsikring
§ 50.
Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 48, skal overføre deres risiko for
ulykker til et forsikringsselskab, der tegner ulykkesforsikring efter denne
lov. Det samme gælder selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende
ægtefæller, der vælger at sikre egen person efter § 48, stk. 2.
§ 51.
En
arbejdsgiver, der har undladt at tegne den lovpligtige forsikring eller at
holde sådan forsikring i kraft, skal betale et beløb svarende til den præmie,
der skulle have været betalt til et forsikringsselskab. Arbejdsskadestyrelsen
træffer afgørelse om beløbets størrelse. Beløbet skal betales til
Arbejdsskadestyrelsen og godskrives alle forsikringsselskaber, som tegner
arbejdsulykkesforsikring, efter regler fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i
samarbejde med Finanstilsynet.
Stk. 2.
Beløb
svarende til ubetalte præmier, jf. stk. 1, kan med tillæg af
omkostninger
inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende
efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i
forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf i form af bøde for
overtrædelse af reglerne. Bestemmelsen i § 82, stk. 4, anvendes
tilsvarende.
Stk. 4.
Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos skattemyndighederne
og
andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at
varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder
oplysninger
om indkomst- og formueforhold.
§ 52.
Hvis der foreligger en arbejdsulykke og arbejdsgiveren har undladt at opfylde
sin sikringspligt ved at tegne forsikring, betaler Arbejdsskadestyrelsen
forskudsvis de udgifter, der er nævnt i § 11, § 35, stk. 3 og
4
og §§ 38 og 59.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsskadestyrelsen de udbetalte beløb, jf.
stk. 1, medmindre styrelsen skønner, at der har foreligget sådanne
undskyldende omstændigheder, at den pågældende helt eller delvis bør fritages
for betaling.
Stk. 3.
Arbejdsskadestyrelsen kan, i det omfang det skønnes rimeligt, eftergive
arbejdsgiveren beløbet.
Stk. 4.
De beløb,
som Arbejdsskadestyrelsen har udbetalt efter stk. 1, fordeles efter
reglerne i § 48, stk. 6, 2. og 3. pkt., med fradrag af eventuelt
refunderet beløb efter stk. 2 på alle forsikringsselskaber, som tegner
arbejdsulykkesforsikring.
Stk. 5.
Hvis den
virksomhed, hvor arbejdsulykken er indtruffet, er ophørt og det ikke er
muligt
at udpege et forsikringsselskab, finder reglerne i stk. 1 og 4
tilsvarende
anvendelse.
Stk. 6.
Reglerne i
§ 51, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse for refusionskrav
efter
stk. 2 og renter heraf efter § 60.
§ 53.
Når et forsikringsselskab har overtaget en sikringspligtig arbejdsgivers
eller
selvstændig erhvervsdrivendes risiko, jf. § 50, hæfter selskabet, selv
om
det ved forsikringsaftalen er gået ud fra urigtige forudsætninger om
forsikringsansvarets
art og omfang.
§ 54.
Hvis en bestand af arbejdsulykkesforsikringer tages under administration
efter
§ 251, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed i
Arbejdsskadestyrelsen, skal alle skader, der anmeldes til
forsikringsselskabet
efter datoen for forsikringsselskabets ophør, sendes til
Arbejdsskadestyrelsen.
Samtidig overdrages til Arbejdsskadestyrelsen de kapitaler, som selskabet har
reserveret i henhold til lov om forsikringsvirksomhed, og som vedrører
selskabets bestand af forsikringer efter loven på ophørstidspunktet.
Stk. 2.
De
udgifter, der følger af forsikringsbestandens administration, betales
forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles efter reglerne i § 48,
stk. 6, 2. og 3. pkt., for hvert kalenderår på alle
forsikringsselskaber,
som tegner arbejdsulykkesforsikring. De overdragne kapitaler fordeles efter
samme regler.
Tilslutning til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring
§ 55.
Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 48, skal betale bidrag til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. § 61. Det samme gælder
frivilligt sikrede efter § 48, stk. 2.
Stk. 2.
Når
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har overtaget en sikringspligtig
arbejdsgivers eller selvstændig erhvervsdrivendes risiko, hæfter
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, selv om den ved fastsættelsen af
bidraget er gået ud fra urigtige forudsætninger om risikoens art og omfang.
Stk. 3.
Den
sikringspligtige, forsikringsselskabet og offentlige myndigheder skal efter
anmodning give Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring oplysninger af
betydning
for fastsættelse af bidrag efter loven. Det samme gælder frivilligt sikrede
efter § 48, stk. 2. Pligten til at udlevere oplysninger til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring gælder ikke, i det omfang der efter
anden lovgivning er fastsat en særlig tavshedspligt.
Stk. 4.
Til brug
ved bidragsopkrævning og behandling af anmeldelser af erhvervssygdomme har
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring elektronisk adgang til
stamoplysninger
i Arbejdsmarkedets Tillægspensions arbejdsgiver- og personregistre, til
oplysninger om arbejdsgivernes indbetalte ATP-bidrag i Arbejdsmarkedets
Tillægspensions opkrævningsregister samt til arbejdsgiverrelationer og
indbetalte ATP-bidrag på personniveau i Arbejdsmarkedets Tillægspensions
lønmodtagerregister.
§ 56.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter de nærmere
regler om betaling af bidrag, herunder om frist for betalingen. Det kan ved
disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring opkræver
et
ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling og kan give
henstand med betaling samt eftergive bidrag, renter og ekspeditionsgebyr.
Stk. 2.
Sker
betaling af bidrag ikke rettidigt, skal den sikringspligtige og den
frivilligt
sikrede efter § 48, stk. 2, fra forfaldsdagen betale renter af
bidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af
§ 5
i lov om renter ved forsinket betaling m.v.
Stk. 3.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har udpantningsret for bidrag, renter
og ekspeditionsgebyr.
Stk. 4.
Krav, der
tilkommer Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i medfør af dette kapitel,
forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af
visse fordringer.
Stk. 5.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan indhente de oplysninger hos
skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den sikringspligtige og
den frivilligt sikrede efter § 48, stk. 2, som er nødvendige for at
varetage inddrivelsen af skyldige bidrag, renter og ekspeditionsgebyr,
herunder
oplysninger om indkomst- og formueforhold.
§ 57.
Hvis der foreligger en erhvervssygdom og den sikringspligtige arbejdsgiver
ikke
har betalt bidrag, betaler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
forskudsvis
de udgifter, der er nævnt i § 11, § 35, stk. 3 og 4 og
§§ 38 og 59.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring de
udbetalte beløb, jf. stk. 1, medmindre Arbejdsskadestyrelsen skønner, at
der har foreligget sådanne undskyldende omstændigheder, at den pågældende
helt
eller delvis bør fritages for betaling.
Stk. 3.
Arbejdsskadestyrelsen kan, i det omfang det skønnes rimeligt, eftergive
arbejdsgiveren beløbet.
Stk. 4.
De beløb,
som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har udbetalt efter stk. 1,
fordeles med fradrag af eventuelt refunderet beløb efter stk. 2 efter
reglerne i § 48, stk. 6, 4.-6. pkt.
Stk. 5.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan hos arbejdsgiveren opkræve et
beløb
svarende til det bidrag, der efter den 1. januar 1999 skulle have været
indbetalt til ordningen.
Stk. 6.
Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring har udpantningsret for refusionskrav efter stk. 2
og renter heraf efter § 60 samt for refusionskrav efter stk. 5 og
renter heraf efter § 56, stk. 2. Reglen i § 56, stk. 5,
finder tilsvarende anvendelse.
Fastsættelse af det samlede bidrag til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
§ 58.
De
sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt sikrede efter § 48,
stk. 2, dækker udgifterne forbundet med lovens sikring mod følger af
erhvervssygdomme gennem indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
Stk. 2.
Bestyrelsen
for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter størrelsen af
bidragene
for den sikringspligtige arbejdsgiver og for den frivilligt sikrede efter
§ 48, stk. 2. Bidragene fastsættes ud fra tilhørsforholdet til en
branche, det beregnede antal fuldtidsansatte og de forventede udgifter
vedrørende den pågældende arbejdsgiver eller selvstændige erhvervsdrivende.
Stk. 3.
Bestyrelsen
for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er forpligtet til at fastsætte
bidragene således, at der ud over, hvad der er nødvendigt til dækning af de
sikringsmæssige risici efter loven, kun opkræves, hvad der er nødvendigt til
en
forsvarlig administration. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for
denne beregning.
Stk. 4.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring opkræver endelig som en del af
bidraget
afgifter m.v., i det omfang dette er fastsat i denne lov eller i anden
lovgivning.
Fælles bestemmelser om betaling for administration,
forrentning og udpantning
§ 59.
Forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikring, Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, kommuner, der ikke har tegnet forsikring, jf.
§ 48, stk. 5, og institutioner, der er omfattet af statens adgang
til
selvforsikring, jf. § 48, stk. 5, skal betale for
Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration af de
forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører de pågældende.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for betalingen og opkrævningen
heraf.
Stk. 2.
Betaling for
forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører institutioner, der er
omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 48, stk. 5,
påhviler det enkelte ministerområde. Vedkommende minister kan fordele
udgifterne på de enkelte institutioner.
Stk. 3.
Arbejdsskadestyrelsens direktør kan pålægge de forsikringsselskaber m.v., der
er nævnt i stk. 1, og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at
tilvejebringe statistiske oplysninger og lignende.
§ 60.
De
beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsskadestyrelsen efter § 48,
stk. 6, og § 52, stk. 1 og 5, eller af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring efter § 57, forrentes med en årlig rente, der
svarer til gennemsnittet af den af Nationalbanken opgjorte dag til
dag-pengemarkedsrente. De nærmere regler for beregning af renten fastsættes
af
Arbejdsskadestyrelsens direktør.
Stk. 2.
Forsikringsselskaberne har udpantningsret for præmier, påløbne renter og
andre
omkostninger i mangel af rettidig betaling af præmie.
Kapitel 11
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
§ 61.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er en selvejende institution.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har til opgave at
1)
beregne og opkræve
bidrag til at finansiere udgifter ved erhvervssygdomme og
2)
udbetale erstatning
m.v. til tilskadekomne eller deres efterladte.
Stk. 3.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ledes af en direktør og en
bestyrelse,
der består af en formand og 20 andre medlemmer. Heraf udpeges
1)
4 medlemmer af Dansk
Arbejdsgiverforening,
2)
1 medlem af Sammenslutningen
af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,
3)
1 medlem af
finansministeren,
4)
2 medlemmer af
Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og
Frederiksberg Kommuner i fællesskab,
5)
1 medlem af
Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
6)
1 medlem af Ledernes
Hovedorganisation,
7)
7 medlemmer af
Landsorganisationen i Danmark,
8)
2 medlemmer af
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og
9)
1 medlem af
Akademikernes Centralorganisation.
Udpegning af medlemmer sker efter
reglerne i lov nr. 388 af 30. maj 2000 om ligestilling af kvinder og mænd.
Stk. 4.
Bestyrelsen
udpeger selv sin formand, som ikke må have tilknytning til en arbejdsgiver-
eller arbejdstagerorganisation. Formandens stemme er udslaggivende i tilfælde
af stemmelighed.
Stk. 5.
Bestyrelsens formand og øvrige medlemmer udpeges for 4 år ad gangen. Genvalg
kan finde sted. Ingen kan udpeges til bestyrelsen efter det fyldte 67. år. Et
medlem af bestyrelsen kan ikke samtidig være medlem af
Erhvervssygdomsudvalget,
jf. § 9.
Stk. 6.
Hvis de i
stk. 3 nævnte udpegningsberettigede ikke afgiver indstilling i
overensstemmelse med reglerne for udpegning i stk. 3 og 5, kan
beskæftigelsesministeren beslutte, at bestyrelsen kan fungere uden de
pågældende medlemmer.
Stk. 7.
Bestyrelsen
er ansvarlig for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings administration.
Bestyrelsen overlader administrationen, jf. stk. 2, til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Aktuarmæssige forhold
§ 62.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal have ansat en af Finanstilsynet
godkendt ansvarshavende aktuar til udførelse af de nødvendige
beregningstekniske funktioner, herunder fastsættelse af det samlede
bidragsniveau, samt undersøgelser.
Stk. 2.
Søger
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring Finanstilsynets godkendelse af en ny
ansvarshavende aktuar, skal anmodningen herom være ledsaget af en angivelse
af
årsagen til skiftet.
Stk. 3.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal udarbejde en sikringsplan, som
skal indeholde oplysninger om ordningens sikringstekniske beregningsgrundlag.
Sikringsplanen og ændringer heri skal anmeldes til Finanstilsynet.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1 og 2
nævnte forhold.
§ 63.
Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring
overholder sin sikringsplan, herunder at hensættelserne er opgjort således,
at
de under hensyntagen til, hvad der med rimelighed kan forudses, er
tilstrækkelige. Den ansvarshavende aktuar har ret til af direktøren at
forlange
alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet.
Stk. 2.
Den
ansvarshavende aktuar kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. Den
ansvarshavende aktuar har ret til at være til stede og udtale sig ved
bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden
bestemmelse. Den ansvarshavende aktuar, der ikke er enig i bestyrelsens
beslutning, har ret til at få sin mening indført i bestyrelsesprotokollen.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af den ansvarshavende aktuar, som er
nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings
økonomiske stilling. Den ansvarshavende aktuar skal omgående indberette til
Finanstilsynet enhver tilsidesættelse af de i stk. 1 nævnte forhold.
Stk. 4.
Den
ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet,
herunder en redegørelse for hensættelserne i Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-4
nævnte
forhold.
Årsregnskab og revision
§ 64.
For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelsen og direktøren i overensstemmelse
med lovgivningens og vedtægternes bestemmelser herom et årsregnskab bestående
af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. Der udarbejdes
endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.
Stk. 2.
Årsregnskab
og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab underskrives af direktøren
og
bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet
eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende andre
indvendinger
mod disse eller mod et eventuelt koncernregnskab, som vedkommende ønsker at
gøre Beskæftigelsesministeriet bekendt med, skal vedkommende gøre rede herfor
i
sin påtegning.
Stk. 3.
Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for
eventuelle datterselskaber.
Stk. 4.
Senest 10
dage efter bestyrelsens godkendelse af årsregnskabet, dog senest 6 måneder
efter regnskabsårets udløb, indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab
samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til
Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet.
Stk. 5.
Opfylder
årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller vedtægterne for
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, kan Fi~nans~til~synet kræve
regnskabet
ændret og forelagt til fornyet behandling hos bestyrelsen.
§ 65.
Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde og skal give et
retvisende
billede af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver og passiver,
økonomiske stilling og resultat.
Stk. 2.
Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af årsregnskabet, herunder
regler om opgørelse og værdiansættelse af hensættelserne.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af koncernregnskab.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere
specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug for bedømmelse
af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings økonomiske stilling og udarbejdelse
af
tilsynets årlige beretning.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt i stk. 4, suppleret
med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings direktør, bestyrelse eller ansvarshavende aktuar.
Stk. 6.
De skemaer
og redegørelser, der er nævnt i stk. 4 og 5, indsendes efter regler
fastsat af Finanstilsynet.
§ 66.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings årsregnskab skal revideres af mindst
to revisorer, hvoraf mindst én revisor skal være statsautoriseret.
Bestyrelsen
udnævner revisorerne for 3 år ad gangen, men kan til enhver tid trække
udnævnelsen
tilbage.
Stk. 2.
Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet for revisorer
gælder
også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller registrerede.
Stk. 3.
Ved
revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og revisor give
Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.
Stk. 4.
Efter at
revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet
bekræfte,
at de har revideret dette og det eventuelle koncernregnskab.
Stk. 5.
Revisorerne
skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på
ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige
bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 6.
Findes en
revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan beskæftigelsesministeren afskedige
den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil
nyt valg kan foretages.
§ 67.
Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under
behandlingen
af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af
regnskabet.
Stk. 2.
Revisorerne
har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager,
såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om revisionens
gennemførelse.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger om Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings forhold.
Investeringsregler
§ 68.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal til enhver tid have aktiver
omfattet af § 69 til en samlet værdi, der mindst modsvarer størrelsen af
de samlede hensættelser. Det påhviler ledelsen at sikre, at disse aktiver
inden
for de begrænsninger, der er fastlagt i §§ 69 og 70, er udvalgt således,
at de i forhold til arten af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings
forpligtelser med hensyn til sikkerhed, afkast og likviditet er af en sådan
art
og sammensætning, at de er egnede til at fyldestgøre de sikrede, herunder at
der ikke foreligger en uforholdsmæssigt stor afhængighed af en bestemt
kategori
af aktiver, et bestemt investeringsmarked eller en bestemt investering. Ved
midlernes placering skal herved tilstræbes en betryggende sikkerhed, en
opretholdelse af midlernes realværdi samt højst mulig forrentning.
Stk. 2.
Aktivernes
værdi opgøres til brug for bestemmelserne i dette kapitel efter følgende
regler:
1)
Aktivernes værdi
opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med de principper, der finder
anvendelse ved aflæggelse af årsregnskab.
2)
Der skal foretages
fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan kun indgå til en værdi,
der
fremkommer efter fradrag af modregnelige forpligtelser over for låntager.
3)
Har Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring indgået finansielle kontrakter, der reducerer risikoen
for, at aktiverne ikke kan dække forpligtelserne, medregnes værdien af
sådanne
kontrakter i aktivernes værdi.
4)
Tilgodehavende,
uforfaldne renter af værdipapirer omfattet af § 69, stk. 1, nr.
1-4,
6 og 7, medregnes i værdipapirernes værdi.
§ 69.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings midler skal være anbragt i følgende
kategorier af aktiver:
1)
Obligationer eller
gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale
myndigheder i zone A, jf. bilag A,
2)
børsnoterede
obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har
mindst ét af medlemslandene i Den Europæiske Union,
3)
realkreditobligationer
efter realkreditlovens § 1, stk. 5, samt andre obligationer udstedt
her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som frembyder tilsvarende
sikkerhed,
4)
tilgodehavender,
eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos
kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset
fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af
kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under tilsyn i lande omfattet af
zone A,
5)
grunde og bygninger,
hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse,
6)
lån sikret ved
tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af nr. 5 for et beløb på
op til to tredjedele af den seneste ejendomsvurdering,
7)
andele og beviser i
investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF og andele i
placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og
investeringsinstitutforeninger,
jf. § 1 og § 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om
investeringsforeninger
og specialforeninger,
8)
andre obligationer og
lån noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A,
9)
aktier og andre
kapitalandele noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A,
10)
grunde og bygninger,
der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i grunde
og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,
11)
kapitalandele og andre
værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs i lande uden for zone A, fra
udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for zone A,
12)
unoterede
kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret
markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.,
eller
et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt
arbejdende
og åbent for offentligheden, samt andre udlån og værdipapirer, som ikke
omfattes af nr. 1-11.
Stk. 2.
Hvis
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har et datterselskab, hvis aktivitet
er
begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 1,
kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandelene i og
eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 1.
Er
datterselskabet ikke hel~ejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig
værdi
svarende til den ejede andel af egenkapitalen.
Stk. 3.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings anbringelse af midler i en enkelt
virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alene
eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller sammen med
datterselskaber, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på
virksomheden, medmindre andet følger af stk. 9 eller 10.
Stk. 4.
Højst 70
pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver må udgøres af
aktiver
omfattet af stk. 1, nr. 7-12, jf. dog § 70, stk. 7 og 9.
Stk. 5.
Højst 10
pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver må udgøres af
aktiver
omfattet af stk. 1, nr. 11.
Stk. 6.
Højst 2
pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver må udgøres af udlån
omfattet af stk. 1, nr. 12, og pr. debitor højst 1 pct.
Stk. 7.
Højst 20
pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver må udgøres af
aktiver
omfattet af stk. 1, nr. 12. Heraf må andre udlån og værdipapirer, som
ikke
handles på en autoriseret markedsplads eller et andet reguleret marked, der
er
offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden,
højst udgøre 10 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver.
Stk. 8.
Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af
værdipapirer, der omfattes af flere af de i stk. 1, nr.1-12, nævnte
aktivgrupper.
Stk. 9.
Stk. 3
gælder dog ikke ved anbringelse af midler i datterselskaber, som
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ejer, og hvis midler anbringes efter
de
regler, der gælder for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring selv.
Stk. 10.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan for at sikre allerede foretagne
investeringer midlertidigt drive en anden virksomhed eller medvirke ved
omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Indberetning herom skal gives til
Finanstilsynet.
§ 70.
Der må ikke blandt Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver indgå
elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi
sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings
samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er
hjemmehørende
og børsnoteret i et land omfattet af zone A, jf. bilag A, og virksomhedens
egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3
pct.
Stk. 2.
Stk. 1
gælder tilsvarende for virksomheder, mellem hvilke der består en sådan
forbindelse, at de udgør en samlet risiko for Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
Stk. 3.
For grunde
og bygninger omfattet af § 69, stk. 1, nr. 5, og lån omfattet af
§ 69, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1 og 2 tilsvarende
anvendelse,
med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.
Stk. 4.
Hvis
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har investeret i eller ydet lån til
et
selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter § 69,
stk. 1, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings samlede engagement med selskabet.
Stk. 5.
For aktiver
omfattet af § 69, stk. 1, nr. 3, udgør den i stk. 1 fastsatte
grænse 40 pct.
Stk. 6.
For risici
på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A,
bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 69, stk. 1, nr. 3, og
på
forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør
den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke er omfattet
af
§ 69, stk. 1, nr. 4, må der højst foretages placeringer i
overensstemmelse med de grænser, der er fastsat i stk. 1.
Stk. 7.
For andele
og beviser i et enkelt investeringsinstitut som anført i § 69,
stk. 1, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Denne
begrænsning
finder dog ikke anvendelse, når det pågældende investeringsinstitut efter
sine
vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 69, stk. 1,
nr.
1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen tillige med hensyn til bestemmelsen
i
§ 69, stk. 3, henføres til § 69, stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 8.
Stk. 1
og 2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af § 69, stk. 1,
nr.
1 og 2.
Stk. 9.
Stk. 1, 2 og 4 finder ikke anvendelse på investeringer i
datterselskaber,
der omfattes af § 69, stk. 2, og på investeringer i selskaber, hvis
aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage investeringer i
aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde
kan
investeringen med hensyn til bestemmelserne i § 69, stk. 3 og 6,
henføres
til § 69, stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 10.
Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings valutakurs- og renterisikoeksponering.
Stk. 11.
Finanstilsynet kan dispensere fra bestemmelserne i §§ 69 og 70.
Tilsyn
§ 71.
Finder Finanstilsynet på baggrund af en aktuarmæssig opgørelse ikke, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring på det foreliggende grundlag fuldt ud
vil kunne fyldestgøre sine forpligtelser, afgiver Finanstilsynet efter at
have
forhandlet med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indberetning herom til
beskæftigelsesministeren.
§ 72.
Finanstilsynet fører tilsyn med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings
anbringelse af midlerne efter §§ 68-70.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring påbud om
inden
en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner
nødvendige med henblik på, at anbringelsen af midlerne sker i
overensstemmelse
med §§ 68-70.
§ 73.
Finanstilsynet er berettiget til at afkræve Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring enhver oplysning, som Finanstilsynet anser for
nødvendig
for dets virksomhed. Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at
gøre
sig bekendt med institutionens bøger, regnskaber og hele virksomhed.
§ 74.
Finanstilsynet afgiver en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring til beskæftigelsesministeren.
§ 75.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler afgift til Finanstilsynet.
Afgiften fastsættes efter kapitel 7 a i lov om finansiel virksomhed.
§ 76.
Afgørelser truffet af Finanstilsynet efter denne lov kan indbringes for
Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Som part i forholdet til
Finanstilsynet anses alene Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Kapitel 12
Forskellige bestemmelser
§ 77.
Ydelser i henhold til loven kan ikke danne grundlag for regreskrav mod en
skadevolder, der har pådraget sig erstatningspligt over for tilskadekomne
eller
deres efterladte. Tilskadekomnes eller de efterladtes krav mod den
erstatningsansvarlige nedsættes, i det omfang der er betalt eller er pligt
til
at betale ydelser til de pågældende efter denne lov.
§ 78.
Aftaler mellem sikringspligtige og de berettigede er ugyldige, når de går ud
på
eller fører til, at bestemmelser i loven ikke skal gælde, eller at de
berettigede skal udrede en forsikringspræmie til et forsikringsselskab eller
et
bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, som efter loven påhviler
den sikringspligtige, eller at pligtige ydelser ikke skal beregnes efter
loven.
Ligeledes er aftaler om tilbageholdelse i løn i anledning af sikring efter
loven ugyldige.
§ 79.
Efter overenskomst med andre stater kan beskæftigelsesministeren fastsætte
regler om, i hvilket omfang lovens bestemmelser eller bestemmelserne i den
fremmede stats tilsvarende lovgivning skal anvendes på forhold, der reguleres
i
loven.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse fra lovens
regler, i det omfang det er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske
Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere m.v.
§ 80.
Ansatte i Arbejdsskadestyrelsen, herunder styrelsens lægekonsulenter, må ikke
være ansat i eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab eller
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
§ 81.
Efter anmodning kan Arbejdsskadestyrelsen under anvendelse af denne lovs
bestemmelser i øvrigt afgive udtalelser om spørgsmål vedrørende personskade,
der ikke er omfattet af loven. Styrelsen kan tillige afgive udtalelser efter
§ 10 i lov om erstatningsansvar.
Stk. 2.
For sådanne
udtalelser betales et beløb, der fastsættes af Arbejdsskadestyrelsens
direktør.
§ 82.
En
sikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at tegne forsikring eller
tilslutte
sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, straffes med bøde.
Stk. 2.
En
sikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at holde forsikringen i kraft
eller
betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, straffes med bøde.
Stk. 3.
En
sikringspligtig arbejdsgiver, der ikke rettidigt anmelder en indtruffet
arbejdsskade eller ikke medvirker ved sagsoplysningen af en anmeldt
arbejdsskade, jf. kapitel 7, straffes med bøde.
Stk. 4.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 83.
Staten yder erstatning efter loven til sine tjenestemænd, der er beskæftiget
på
Færøerne, samt til de af staten beskæftigede arbejdere, der ikke har fast
bopæl
dér.
Stk. 2.
Afgørelse
truffet af Det Færøske Ulykkesforsikringsråd efter den færøske
ulykkesforsikringslovgivning kan i overensstemmelse med de heri fastsatte
regler indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.
§ 84.
Arbejdsskadestyrelsen aflægger skriftlig beretning med statistiske oversigter
en gang årligt. Beretningen og statistikken skal også omfatte
Erhvervssygdomsudvalgets
arbejde. Erhvervssygdomsudvalget afgiver en årlig redegørelse til
Folketingets
Arbejdsmarkedsudvalg om udviklingen på erhvervssygdomsområdet, herunder om
udviklingen i retspraksis.
Kapitel 13
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 85.
Loven træder i kraft den 1. januar 2004. Ændringen af erhvervssygdomsbegrebet
i
§ 7 træder dog først i kraft den 1. januar 2005.
Stk. 2.
Ved lovens
ikrafttræden reguleres beløbene i §§ 18 og 19 og § 24, stk. 3
og
4, i overensstemmelse med § 25 pr. 1. januar 2004.
Stk. 3.
Loven
anvendes på
1)
arbejdsulykker, der
indtræder den 1. januar 2004 eller senere, og
2)
erhvervssygdomme, der
anmeldes den 1. januar 2005 eller senere.
Stk. 4.
Er der tale
om personer sikret efter § 48, stk. 2, anvendes bestemmelserne i
loven kun for påvirkninger, der finder sted den 1. januar 2004 eller senere.
Har tilskadekomne før denne dato været sikret efter tidligere lovgivning,
medregnes de perioder, hvor den pågældende har været sikret. Det samme gælder
for medarbejdende ægtefæller, hvis der før denne dato er indgået en
lønaftale,
jf. § 1, stk. 1, 3. pkt., i lov nr. 390 af 20. maj 1992 om
sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16.
oktober 2000.
Stk. 5.
For skader,
der indtræder i perioden fra 1. januar 2004 til 30. juni 2004, udgør
kapitalbeløbet efter § 17, stk. 7, 2. pkt., 2½ gange den
årlige
løbende erstatning for personer, der er født i perioden fra 1. januar 1939
til
30. juni 1939.
Stk. 6.
Samtidig
ophæves lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr.
943 af 16. oktober 2000.
Stk. 7.
Lov om
sikring mod følger af arbejdsskade, jf. stk. 6, anvendes fortsat på
1)
ulykkestilfælde,
pludselige løfteskader og kortvarige skadelige påvirkninger, der er
indtruffet
før den 1. januar 2004, og
2)
erhvervssygdomme
anmeldt før den 1. januar 2005.
§ 86.
Løbende rente efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, jf.
lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 1968 med senere ændringer, forhøjes
fra
den 1. januar 2004 til 1.591,2 pct. af grundrenten pr. 1. april 1965.
Stk. 2.
Løbende
ydelse efter lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af
25. juni 1987 med senere ændringer, forhøjes fra den 1. januar 2004 til 341,5
pct. af den løbende ydelse, der svarer til grundlønnen. Ménerstatning efter
lov
om arbejdsskadeforsikring forhøjes fra den 1. januar 2004 til 341,5 pct. af
den
ydelse, der svarer til grundbeløbet.
Stk. 3.
Løbende
ydelse efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse
nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, for skader indtruffet
mellem
den 1. januar 1993 og den 30. januar 1995 forhøjes fra den 1. januar 2004 til
130,9 pct. af den løbende ydelse, der svarer til grundlønnen.
Stk. 4.
Løbende
ydelse efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade for skader indtruffet
mellem den 31. januar 1995 og den 31. december 2003 forhøjes fra den 1.
januar
2004 til 125,4 pct. af den løbende ydelse, der svarer til grundlønnen.
Stk. 5.
Renter,
løbende ydelser og ménerstatninger, jf. stk. 1-4, reguleres efter denne
lovs § 25.
Stk. 6.
For
efterladte, der som følge af tilskadekomnes død efter denne lovs ikrafttræden
har krav på erstatning efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde,
lov om arbejdsskadeforsikring eller lov om sikring mod følger af
arbejdsskade,
beregnes og reguleres erstatningen på grundlag af den årsløn, der svarer til
det efter stk. 1-4 fastsatte rente- eller ydelsesbeløb.
Stk. 7.
Stk. 1-5 gælder ikke for forsikringer, der er tegnet efter §§ 55,
58,
59 og 74 i lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde.
§ 87.
De
bekendtgørelser, som er fastsat efter de nu ophævede love, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller ændres.
§ 88.
De
godkendelser af forsikringsselskaber, der er meddelt efter den tidligere
ulykkesforsikringslovgivning og arbejdsskadeforsikringslovgivning, har
fortsat
gyldighed. Det samme gælder en arbejdsgivers fritagelse for at afgive
risikoen
efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde meddelt i medfør af
§ 15, stk. 13, i lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde.
Sådanne arbejdsgivere har samme retsstilling efter denne lov som et
forsikringsselskab. Fordeling af bidrag efter denne lovs §§ 48, 49, 53
og
56 foretages efter nærmere regler fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i
samarbejde
med Finanstilsynet.
§ 89.
En
sikringspligtig forsikringstager kan ikke opsige en forsikring på grund af en
forhøjelse af præmien, som alene er begrundet i en forøgelse af udgifterne,
der
er en følge af denne lov.
§ 90.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft i Grønland med de ændringer, som følger af de særlige
grønlandske forhold.
Bilag A
Følgende lande er omfattet af zone A
Medlemsstaterne i EU/EØS og alle andre lande, der er fulde
medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD),
samt
Saudi-Arabien.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om arbejdsskadesikring i Grønland Retsinformation · 17. december 2010
- Forslag til Lov om ændring af forældelsesloven (Forældelse af fordringer på erstatning eller godtgørelse i anledning af en erhvervssygdom) Retsinformation · 24. februar 2011
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland (Konsekvensændringer som følge af overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring samt nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) Retsinformation · 31. marts 2016
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. (Dækning af skader forvoldt ved terror m.v.) Retsinformation · 11. december 2008
- Sag om, hvorvidt en persons tilskadekomst i forbindelse med en besvimelse er en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringsloven Domsdatabasen · 22. november 2022
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Forældelse af krav på erstatning for erhvervssygdom og mulighed for at udstede administrative bødeforelæg m.v.) Retsinformation · 15. marts 2012