Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om arbejdsskadesikring

2002/1 LSV 216Lovforslag som vedtagetFolketinget27. maj 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj 2003

Forslag

til

Lov om arbejdsskadesikring

Kapitel 1

Lovens formål

§ 1.

Formålet med denne lov er at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne

eller deres efterladte ved arbejdsskade. Skaden skal være forårsaget af

arbejdet eller de forhold, det foregår under, jf. lovens §§ 5-7, men

arbejdsgiveren behøver ikke at have handlet ansvarspådragende. Gennem

arbejdsgivernes finansiering af erstatninger m.v. understøttes

arbejdsmiljøsystemets forebyggelse af arbejdsskader.

Stk. 2.

Ved

sagsbehandlingen inddrages både tilskadekomne eller deres efterladte og

arbejdsgiver, forsikringsselskab, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,

myndigheder og læger. Herved tilgodeses behovet for en sammenhængende indsats

over for de tilskadekomne eller deres efterladte.

Kapitel 2

Lovens område

Personer berettigede efter loven

§ 2.

Personer,

der ansættes til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver, er

berettigede efter denne lov, jf. §§ 5-7. Arbejdet kan være lønnet eller

ulønnet og kan være varigt, midlertidigt eller forbigående.

Stk. 2.

Medlemmer

af arbejdsgiverens familie er berettigede efter loven, når de arbejder i

Læs alt

virksomheden på en måde og i et omfang, der kan sidestilles med andre

ansatte.

Arbejdsgiverens ægtefælle er alene berettiget efter denne lov efter

stk. 3.

Stk. 3.

Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der arbejder her i

landet, er berettigede efter denne lov, når de har sikret sig efter

§ 48,

stk. 2.

Stk. 4.

Personer,

der arbejder på et dansk skib, er ligestillede med personer, der er ansat til

at arbejde her i landet.

Stk. 5.

Et

levendefødt barn er berettiget efter denne lov, hvis det inden fødslen har

pådraget sig en sygdom som følge af moderens arbejde under graviditeten.

Stk. 6.

Et foster

eller barn er berettiget efter denne lov, hvis det senere dokumenteres, at en

påvirkning af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen har haft en

skadelig effekt på foster eller barn. Sådanne skader kan henføres under loven

efter § 7.

§ 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan loven skal gælde for

1)

de personer, der er

omfattet af afsnit II i lov om social service, og

2)

uddannelsessøgende

eller andre personer, der opholder sig på et uddannelsessted eller på en

arbejdsplads

som led i et uddannelses- eller praktikforløb m.v.

Stk. 2.

Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler om, hvordan loven skal

gælde

for personer, der udsendes til midlertidigt arbejde i udlandet i

arbejdsgiverens tjeneste.

§ 4.

Alt

arbejde for arbejdsgiveren er omfattet af arbejdsskadesikringen. Det gælder

arbejde i dennes virksomhed, erhvervsmæssigt eller ej, og i arbejdsgiverens

personlige husholdning samt udførelse af privat tjeneste for arbejdsgiveren

og

dennes familie.

Stk. 2.

Personer,

der udfører følgende aktiviteter, er også berettigede efter denne lov, jf.

§§ 5-7:

1)

Udøvelse af

borgerlige eller kommunale ombud.

2)

Varetagelse af

tillidshverv i forbindelse med de ansattes arbejdsforhold på virksomheden.

3)

Forsøg på at redde

menneskeliv, forebygge ulykker eller afværge større materielle og kulturelle

tab, når forsøget uden at være arbejde efter § 2 dog sker i sammenhæng

med

sådant arbejde.

4)

Forsøg på at redde

menneskeliv her i landet, uden at forsøget er en naturlig del af den

pågældendes

arbejde.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvornår loven skal gælde for

skader opstået under befordring til og fra arbejde.

Kapitel 3

Arbejdsskade

§ 5.

Ved

arbejdsskade i denne lov forstås ulykke, jf. § 6, og erhvervssygdom, jf.

§ 7, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået

under.

§ 6.

Ved

en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse

eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Stk. 2.

For ulykker

gælder retsvirkningerne i denne lov fra den dag, hvor ulykken indtræder,

eller

hvor den påvirkning, der har forårsaget ulykken, ophører, medmindre andet er

fastsat i loven.

§ 7.

Ved

erhvervssygdomme forstås efter denne lov:

1)

Sygdomme, som efter

medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte

persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er

udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde. Endvidere sygdomme

hos et levendefødt barn, der er pådraget inden fødslen som følge af moderens

arbejde under graviditeten. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter efter

forhandling med Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9, i en fortegnelse,

hvilke

sygdomme der anses for at være af denne karakter.

2)

Andre sygdomme,

herunder sygdomme hos et levendefødt barn pådraget inden fødslen, hvis det

godtgøres, enten at sygdommen efter den nyeste medicinske dokumentation

opfylder de krav, som er nævnt i nr. 1, 1. pkt., eller at den må anses for

udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige

art.

Stk. 2.

Sygdomme

som følge af påvirkninger af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen

vil kunne henføres under loven ved ændring af fortegnelsen nævnt i

stk. 1,

nr. 1, eller efter stk. 1, nr. 2, hvis det godtgøres, at disse

påvirkninger har skadende effekt på foster eller barn.

Stk. 3.

Sygdomme,

der er omfattet af stk. 1, nr. 2, og stk. 2, kan kun anerkendes

efter

forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9. Disse sygdomme skal

forelægges Erhvervssygdomsudvalget, medmindre Arbejdsskadestyrelsen skønner,

at

forelæggelsen vil være udsigtsløs.

§ 8.

En

person, der har pådraget sig en sygdom, som er optaget i fortegnelsen over

erhvervssygdomme, jf. § 7, stk. 1, har krav på ydelser efter loven,

medmindre det anses for overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre

forhold end de erhvervsmæssige.

Stk. 2.

For

erhvervssygdomme gælder retsvirkningerne i denne lov fra den dag, hvor

sygdommen anmeldes, medmindre andet er fastsat i loven.

Erhvervssygdomsudvalget

§ 9.

Beskæftigelsesministeren

nedsætter et udvalg, som Arbejdsskadestyrelsen mindst hvert andet år skal

forhandle med for at revidere, hvilke sygdomme der opfylder kravene for at

blive optaget på den i § 7, stk. 1, nævnte fortegnelse.

Stk. 2.

Udvalget

består af en formand og 8 andre medlemmer, der udnævnes for 3 år ad gangen.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren udnævner udvalgets formand og medlemmer samt

stedfortrædere for disse. Formanden udnævnes efter indstilling fra

Arbejdsskadestyrelsen, 1 medlem efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, 1

medlem efter indstilling fra Arbejdstilsynet, 1 medlem efter indstilling fra

de

offentlige arbejdsgivere, 1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd, 2 medlemmer efter indstilling fra Dansk

Arbejdsgiverforening og 2 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen

i

Danmark.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.

§ 10.

Hvis Danmark er i krig, bliver skader, der opstår som følge af

krigshandlinger,

ikke anset for at være arbejdsskader. Personer, der udfører arbejde om bord

på

fartøjer af enhver art, der sædvanligvis anvendes i søfarts- eller

fiskerierhverv, er dog berettigede efter denne lov i forbindelse med skader,

der opstår som følge af krigshandlinger. Det samme gælder fiskerikontrolskibe

og havundersøgelsesskibe.

Kapitel 4

Ydelserne

§ 11.

Ydelserne efter loven er

1)

betaling af udgifter

til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m., jf. § 15,

2)

erstatning for tab af

erhvervsevne, jf. § 17,

3)

godtgørelse for

varigt mén, jf. § 18,

4)

overgangsbeløb ved

dødsfald, jf. § 19,

5)

erstatning for tab af

forsørger, jf. §§ 20-22, og

6)

godtgørelse til

efterladte, jf. § 23.

Almindelige regler om fastsættelse af erstatning m.v.

§ 12.

Erstatning og godtgørelse efter §§ 15-18 fastsættes på grundlag af

arbejdsskadens følger. Erstatning og godtgørelse kan nedsættes eller efter

omstændighederne bortfalde, hvis tilskadekomnes aktuelle lægelige eller

sociale

situation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden.

Stk. 2.

Et påvist

tab af erhvervsevne, et varigt mén eller en persons død anses for at være en

følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod.

§ 13.

Efterkommer den tilskadekomne ikke de krav, der er nævnt i § 38, eller

modarbejder denne sin helbredelse ved tilsidesættelse af givne forskrifter,

kan

retten til erstatning helt eller delvis bortfalde.

Stk. 2.

Hvis de

efterladte modsætter sig obduktion, jf. § 37, stk. 2, kan retten

til

erstatning bortfalde.

§ 14.

Har den tilskadekomne forsætligt eller ved retsstridig handling eller

undladelse fremkaldt eller væsentligt bidraget til arbejdsskadens indtræden,

kan krav på erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén

nedsættes eller helt bortfalde. Den tilskadekomne skal i givet fald

udtrykkeligt gøres opmærksom herpå.

Sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m.

§ 15.

Under sagens behandling kan udgifter til sygebehandling eller optræning

betales, hvis det er nødvendigt for at opnå bedst mulig helbredelse, når

udgifterne ikke kan afholdes efter lov om offentlig sygesikring eller som led

i

behandlingen på offentligt sygehus. Optræningen skal foretages som

efterbehandling under lægelig kontrol i umiddelbar tilknytning til

sygebehandlingen.

Stk. 2.

Under

sagens behandling kan udgifter til anskaffelse af proteser, briller og

lignende

hjælpemidler samt kørestole betales, når det er nødvendigt for at sikre

sygebehandlingens eller genoptræningens resultater, for at formindske

arbejdsskadens følger eller for nøjere at kunne bestemme omfanget af

erhvervsevnetabet og graden af varigt mén.

Stk. 3.

Erstatning

for fremtidige udgifter til helbredelse, optræning og hjælpemidler som følge

af

arbejdsskaden fastsættes til et engangsbeløb. Ved permanente udgifter udgør

beløbet den forventede, gennemsnitlige årlige udgift ganget med den

kapitaliseringsfaktor, der er fastsat i medfør af § 27, stk. 4, for

tab af erhvervsevne.

Stk. 4.

Er et

hjælpemiddel som nævnt i stk. 2 anvendt under arbejde, og er

hjælpemidlet

blevet beskadiget som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder det

foregår, kan udgifterne til reparation, eventuelt fornyelse, af hjælpemidlet

betales.

Stk. 5.

Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler om, i hvilket omfang

udgifter

efter stk. 1-4 kan dækkes, herunder udgifter afholdt, inden sagen er

anmeldt.

§ 16.

Når der efter sygebehandling, optræning eller revalidering er grundlag for at

skønne over den tilskadekomnes fremtidige helbredstilstand og

erhvervsmuligheder, afgør Arbejdsskadestyrelsen, om den tilskadekomne er

berettiget

til erstatning for fremtidige udgifter til helbredelse, optræning og

hjælpemidler efter § 15, erstatning for tab af erhvervsevne efter

§ 17 og godtgørelse for varigt mén efter § 18. Afgørelse træffes

inden 1 år efter arbejdsskadens anmeldelse. For erhvervssygdomme omfattet af

§ 7, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, der skal forelægges

Erhvervssygdomsudvalget, er fristen 2 år.

Stk. 2.

Har

arbejdsskaden medført døden, fastsættes inden for samme frister som nævnt i

stk. 1, regnet fra anmeldelsen af dødsfaldet, om de efterladte er

berettigede til overgangsbeløb ved dødsfald, erstatning for tab af forsørger

og

godtgørelse til efterladte.

Stk. 3.

Forskud på

erstatning for tab af erhvervsevne og på godtgørelse for varigt mén kan

udbetales i tiden inden den endelige afgørelse.

Erstatning for tab af erhvervsevne

§ 17.

Har arbejdsskaden nedsat tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved

arbejde, har den pågældende ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Der

ydes ikke erstatning, hvis tabet af erhvervsevne er mindre end 15 pct.

Stk. 2.

Ved

bedømmelsen af tabet af erhvervsevne tages hensyn til tilskadekomnes

muligheder

for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan

forlanges

af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for

erhvervsmæssig omskoling og optræning.

Stk. 3.

Hvis den

erhvervsmæssige situation ikke er afklaret, kan Arbejdsskadestyrelsen træffe

en

midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab.

Stk. 4.

Erstatning

for tab af erhvervsevne til et barn med fosterskade, jf. § 7,

stk. 1,

nr. 2, eller til et barn med sygdomme som følge af påvirkning af forældrene

før

befrugtningen eller efter fødslen, jf. § 7, stk. 2, kan tidligst

ydes

fra det 15. år.

Stk. 5.

Erstatningen tilkendes som en løbende ydelse, medmindre den kapitaliseres

efter

reglerne i § 27.

Stk. 6.

Ved

fuldstændigt tab af erhvervsevne udgør den løbende ydelse årligt 4/5 af

tilskadekomnes årsløn, jf. § 24, og ved nedsættelse af erhvervsevnen en

forholdsmæssig del heraf.

Stk. 7.

Den årlige

ydelse udbetales med 1/12 månedligt forud og løber fra det tidspunkt, hvor

der

er påvist et tab af erhvervsevne, dog ikke fra et tidspunkt, der ligger før

arbejdsskaden er anmeldt. Er tilskadekomne på tidspunktet for arbejdsskaden

fyldt 63 år, udbetales erstatningen efter reglerne i § 27 som et

kapitalbeløb på 2 gange den årlige løbende erstatning, jf. stk. 6.

Stk. 8.

For

tilskadekomne født den 1. juli 1939 eller senere, ophører den løbende

erstatning efter stk. 7 med udgangen af den måned, hvor modtageren

fylder

65 år.

Godtgørelse for varigt mén

§ 18.

Har en arbejdsskade påført tilskadekomne varigt men, har den pågældende ret

til

godtgørelse. Godtgørelse ydes dog ikke, hvis méngraden fastsættes til mindre

end 5 pct.

Stk. 2.

Mengraden

fastsættes på grundlag af skadens medicinske art og omfang og under hensyn

til

de ulemper i tilskadekomnes personlige livsførelse, som arbejdsskaden har

forvoldt.

Stk. 3.

Godtgørelse

for varigt mén fastsættes til et kapitalbeløb og udgør ved en méngrad på 100

pct. 611.500 kr. Beløbet reguleres efter § 25. Ved lavere méngrader

udgør

godtgørelsen en forholdsmæssig del af 611.500 kr.

Stk. 4.

I ganske

særlige tilfælde kan godtgørelse for varigt mén fastsættes til et højere

beløb,

dog højst 120 pct. af 611.500 kr., reguleret efter § 25.

Stk. 5.

Var

tilskadekomne ved arbejdsskadens indtræden fyldt 40 år, nedsættes

godtgørelsen

med 1 pct. for hvert år, den pågældende var ældre end 39 år ved

arbejdsskadens

indtræden. Var tilskadekomne fyldt 60 år, nedsættes godtgørelsen med

yderligere

1 pct. for hvert år, den pågældende var ældre end 59 år ved arbejdsskadens

indtræden. Godtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69.

år.

Overgangsbeløb ved dødsfald

§ 19.

Har en arbejdsskade medført døden, har den efterladte ægtefælle ret til et

overgangsbeløb på 115.000 kr., hvis ægteskabet var indgået før arbejdsskadens

indtræden og samlivet bestod på tidspunktet for tilskadekomnes død. Beløbet

reguleres efter § 25.

Stk. 2.

Er

ægteskabet indgået efter arbejdsskadens indtræden, har den efterladte

ægtefælle

krav på samme overgangsbeløb, hvis ægteskabet på tidspunktet for

tilskadekomnes

død havde bestået de sidste 2 år og ægtefællerne levede sammen på tidspunktet

for tilskadekomnes død.

Stk. 3.

Overgangsbeløbet tilkommer endvidere en efterladt, som før arbejdsskadens

indtræden levede sammen med tilskadekomne i et ægteskabslignende forhold,

hvis

samlivet på tidspunktet for dødens indtræden havde bestået de sidste 2 år.

Stk. 4.

Efterlader

afdøde sig ingen, der er berettiget til overgangsbeløb efter stk. 1-3,

kan

overgangsbeløbet tilkendes en anden efterladt person, når særlige

omstændigheder taler derfor.

Erstatning for tab af forsørger

§ 20.

Den, der er berettiget til overgangsbeløb efter § 19, stk. 1-3, og

som ved tilskadekomnes død har mistet en forsørger, eller som ved dødsfaldet

på

anden måde har fået sine forsørgelsesmæssige forhold forringet, har ret til

erstatning herfor. Erstatningen fastsættes under hensyn til forsørgelsens

omfang og den efterladtes muligheder for at forsørge sig selv, når alder,

helbredstilstand, uddannelse, beskæftigelse samt forsørgerforhold og

økonomiske

forhold tages i betragtning.

Stk. 2.

Erstatningen ydes i form af en tidsbestemt løbende ydelse, som årligt udgør

30

pct. af afdødes årsløn, jf. § 24. Erstatningen udbetales med virkning

fra

datoen for dødsfaldet med 1/12 månedligt forud. Perioden kan højst fastsættes

til 10 år. Udbetales der i anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales

ydelsen dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden. Modtog afdøde løbende

erstatning for tab af erhvervsevne efter denne lov, udbetales erstatning for

tab af forsørger først fra den 1. i den efterfølgende måned efter dødsfaldet.

Stk. 3.

Ydelse

efter stk. 2 løber uændret i den fastsatte periode, medmindre ydelsen

helt

eller delvis omsættes til kapitalbeløb eller den berettigede afgår ved døden.

Stk. 4.

For

efterladte født den 1. juli 1939 eller senere, ophører den løbende erstatning

med udgangen af den måned, hvor modtageren fylder 65 år. For efterladte født

før den 1. juli 1939 ophører den løbende erstatning med udgangen af den

måned,

hvor modtageren fylder 67 år.

§ 21.

Efterlader afdøde sig børn, over for hvilke den pågældende havde

forsørgelsespligt efter lov om aktiv socialpolitik, har hvert barn, som har

den

anden af sine forældre i live, ret til en løbende årlig ydelse på 10 pct. af

afdødes årsløn, jf. § 24, indtil barnets fyldte 18. år.

Stk. 2.

Mister et

barn, som modtager løbende ydelse efter stk. 1, den anden af sine

forældre, tilkommer der for den resterende tid barnet en årlig ydelse på 20

pct. af afdødes årsløn. Samme årlige ydelse tilkommer indtil barnets fyldte

18.

år hvert barn, for hvilket tilskadekomne ved sin død stod som eneforsørger

efter lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 3.

Er barnet

ved det fyldte 18. år under uddannelse, og taler forholdene i øvrigt derfor,

kan ydelsen forlænges til tidspunktet for uddannelsens afslutning, dog længst

til pågældendes fyldte 21. år. Samme ret har afdødes barn, som på tidspunktet

for dødens indtræden var fyldt 18 år og under uddannelse.

Stk. 4.

Hvis

ydelserne efter stk. 1-3 udregnes til mere end 50 pct. af afdødes

årsløn,

nedsættes de enkelte ydelser til samlet 50 pct. af afdødes årsløn. Ydes der

samtidig erstatning efter § 20, nedsættes ydelserne tilsvarende til 40

pct. af afdødes årsløn.

Stk. 5.

Ydelserne

efter stk. 1-3 udbetales med virkning fra dødsfaldet med 1/12 månedligt

forud. Udbetales der i anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales

ydelsen

dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden.

§ 22.

Hvis de samlede årlige ydelser efter §§ 20 og 21 udgør mindre end 70

pct.

af afdødes årsløn, kan der inden for denne begrænsning under særlige

omstændigheder tillægges erstatning til andre, som afdøde helt eller delvis

forsørgede, da arbejdsskaden indtraf. Erstatningen kan bortset fra erstatning

til afdødes stedbørn under 21 år udbetales som kapitalbeløb, jf. § 27.

Godtgørelse til efterladte

§ 23.

Er

dødsfaldet forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed, kan der tilkendes

en

særlig godtgørelse til de efterladte, der stod afdøde særligt nær.

Stk. 2.

Ved

vurderingen af, om der skal betales godtgørelse efter stk. 1, og ved

fastsættelsen af godtgørelsens størrelse skal der lægges særlig vægt på

karakteren af skadevolderens handling og på den lidelse eller krænkelse, som

må

antages at være påført den eller de efterladte.

Kapitel 5

Årslønsfastsættelse og regulering

§ 24.

Årslønnen udgør tilskadekomnes samlede arbejdsfortjeneste i året før

arbejdsskadens indtræden. Årslønnen fastsættes efter et skøn, når særlige

ansættelsesforhold gør sig gældende, eller når tilskadekomne på grund af en

erhvervssygdom ikke har været beskæftiget til samme løn i hele det foregående

år, eller hvis tilskadekomne har været ude af erhverv i en kortere eller

længere periode før datoen for sygdommens anmeldelse.

Stk. 2.

I årslønnen

medregnes værdien af fri kost og logi samt værdien af andre naturalydelser.

Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter værdien af kost og logi for

personer, der har ophold hos arbejdsgiveren.

Stk. 3.

Årslønnen

kan ikke sættes højere end 367.000 kr. Beløbet reguleres efter § 25.

Stk. 4.

Er

tilskadekomne under 18 år eller under uddannelse, kan der ved

årslønsfastsættelsen tages hensyn til den erhvervsindtægt, der kunne

forventes

efter det fyldte 18. år eller efter uddannelsens afslutning, hvis

arbejdsskaden

ikke havde fundet sted. Årslønnen skal dog ansættes til mindst 137.000 kr.

reguleret efter § 25, medmindre tilskadekomnes erhvervsevne allerede

forud

for arbejdsskadens indtræden var nedsat i væsentlig grad.

Stk. 5.

Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter nærmere regler for opgørelse af

årsløn for selvstændige erhvervsdrivende.

Stk. 6.

Til brug

ved beregning og regulering af erstatning for tab af erhvervsevne og tab af

forsørger som løbende ydelse fastsættes en grundløn. Denne beregnes ved at

gange den årsløn, der er fastsat efter reglerne i stk. 1-5, med

forholdet

mellem 367.000 kr. og det maksimale årslønsbeløb, der var gældende, da

arbejdsskaden indtraf.

§ 25.

De

i §§ 18 og 19 og § 24, stk. 3 og 4, nævnte beløb reguleres

hvert

år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende

finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb for

varigt

mén og overgangsbeløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb.

Beløb

vedrørende årsløn afrundes til nærmeste med 1.000 delelige kronebeløb.

Stk. 2.

De løbende

ydelser, der er fastsat med udgangspunkt i grundlønnen, jf. § 24,

stk. 6, reguleres med samme procent som de beløb, der er nævnt i

stk. 1.

Stk. 3.

Arbejdsskadestyrelsens direktør bekendtgør hvert år inden udgangen af oktober

måned, hvilke reguleringer der skal finde sted. Ændringerne har gyldighed fra

den følgende 1. januar.

Stk. 4.

Ved

fastsættelsen af løbende erstatningsydelse, kapitalerstatning samt

godtgørelsesbeløb beregnes erstatningen og godtgørelsen, som om arbejdsskaden

var indtruffet på afgørelsens tidspunkt.

Stk. 5.

Løbende

årlige ydelser, der ikke er delelige med 12, forhøjes til nærmeste med 12

delelige kronebeløb.

Kapitel 6

Erstatningsudbetaling

§ 26.

Erstatninger og godtgørelsesbeløb efter denne lov udbetales til tilskadekomne

og efterladte, jf. dog stk. 5.

Stk. 2.

I særlige

tilfælde kan Arbejdsskadestyrelsen udbetale erstatnings- og godtgørelsesbeløb

til tilskadekomne og efterladte og derefter kræve det udlagte beløb ind hos

forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Stk. 3.

Udbetales

de i stk. 1 omhandlede beløb senere end 4 uger fra datoen for

underretningen om beløbets tilkendelse, forrentes beløbet fra udløbet af

4-ugers-fristen, til betaling sker, med en årlig rente, der svarer til den

rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved

forsinket betaling m.v. I de i § 29, stk. 1, omhandlede tilfælde er

fristen 14 dage fra datoen for kommunens endelige meddelelse til den

erstatningsudbetalende

om refusionskrav.

Stk. 4.

Retten til

en tilkendt løbende erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger

ophører med udgangen af den måned, hvor modtageren af ydelsen afgår ved

døden.

Stk. 5.

Er

erstatningen for den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, og tidligere måneder

ikke udbetalt, udbetales erstatningen til modtagerens ægtefælle, hvis

ægtefællerne levede sammen ved dødsfaldet. Efterlader modtageren sig ingen

samlevende ægtefælle, udbetales beløbet til modtagerens dødsbo.

§ 27.

Løbende årlig erstatning tilkendt efter § 17 for tab af erhvervsevne på

mindre end 50 pct. skal normalt og uden den erstatningsberettigedes samtykke

omsættes til et kapitalbeløb. Erstatning for tab af erhvervsevne, der er

tilkendt til personer, der er fyldt 63 år på skadetidspunktet efter

§ 17,

stk. 7, 2. pkt., udbetales altid som et kapitalbeløb. Erstatning kan

ikke

omsættes til kapitalbeløb, når der er truffet midlertidig afgørelse om

erstatning for tab af erhvervsevne efter § 17, stk. 3.

Stk. 2.

Ved løbende

årlig erstatning tilkendt for tab af erhvervsevne på 50 pct. og derover

omsættes den del af erstatningen, der svarer til et tab af erhvervsevne på op

til 50 pct., til kapitalbeløb, når den erstatningsberettigede har anmodet

herom. En tilkendt løbende erstatning kan ikke omsættes til et kapitalbeløb,

når modtageren er fyldt 63 år.

Stk. 3.

Erstatning

efter § 20 for tab af forsørger omsættes til kapitalbeløb efter

anmodning

fra den erstatningsberettigede.

Stk. 4.

Omsætning

af løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted på grundlag af ydelsens

størrelse på omsætningstidspunktet, der er det tidspunkt, hvor kapitalbeløbet

kan udbetales. Omsætning af erstatning har alene virkning for fremtiden.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra

Arbejdsskadestyrelsen

de nærmere regler for omsætning af den løbende ydelse til kapitalbeløb.

Stk. 5.

Når der er

truffet endelig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne og den

erstatningsberettigede har begæret erstatningen omsat til kapitalbeløb,

udbetales beløbet til boet, hvis den erstatningsberettigede afgår ved døden,

inden kapitalbeløbet er udbetalt. Omsætning af løbende ydelse til

kapitalbeløb

finder sted på grundlag af ydelsens størrelse på dagen før dødsfaldet.

§ 28.

Har tilskadekomne ret til pension efter lov om tjenestemandspension som følge

af arbejdsskaden, nedsættes værdien af erstatningen for tab af erhvervsevne

efter denne lov. Nedsættelsen udgør 2/3 af værdien af det beløb, hvormed

tjenestemandspensionen er forhøjet ud over den pension, der svarer til den

optjente pensionsalder på tidspunktet for pensioneringen.

Stk. 2.

Medfører

arbejdsskaden døden, og har de efterladte ret til pension efter lov om

tjenestemandspension som følge af dødsfaldet, nedsættes erstatning for tab af

forsørger efter denne lov. Nedsættelsen udgør 2/3 af det beløb, hvormed

tjenestemandspensionen er forhøjet ud over den pension, der svarer til

afdødes

optjente pensionsalder på tidspunktet for dødsfaldet.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 anvendes tilsvarende på andre

erstatningsberettigede efter denne lov, for hvem der er fastsat

pensionsregler,

der svarer til reglerne i lov om tjenestemandspension. I disse tilfælde

betaler

forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til

pensionsgiveren et beløb svarende til det beregnede fradrag i tilskadekomnes

eller efterladtes erstatning efter denne lov.

§ 29.

Kommunen har krav på refusion fra forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring, hvis tilskadekomne eller de efterladte har fået

udbetalt ydelser efter lov om social pension eller lov om aktiv socialpolitik

for en periode, hvor der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for

tab

af erhvervsevne, jf. § 17, eller tab af forsørger, jf. §§ 20-22.

Refusionskravet omfatter forskellen mellem det beløb, som efter de nævnte

love

er udbetalt, og det beløb, som ville være blevet udbetalt, hvis erstatningen

var blevet udbetalt samtidig med de sociale ydelser. Kommunens krav kan dog

ikke overstige det beløb, der efter denne lov er tilkendt den pågældende for

samme tidsrum. Refusionskravet bortfalder, hvis det ikke fremsættes inden 4

uger efter, at kommunen har fået meddelelse om erstatningstilkendelsen.

Stk. 2.

Den

erstatningsansvarlige skadevolder eller dennes ansvarsforsikringsselskab har

krav på at få godtgjort erstatning og godtgørelse fra

arbejdsskadeforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring,

når der er udbetalt erstatning eller godtgørelse som følge af arbejdsskaden

til

tilskadekomne eller dennes efterladte. Kravene fra den erstatningsansvarlige

skadevolder eller dennes ansvarsforsikringsselskab omfatter erstatnings- og

godtgørelsesbeløb af samme art, som arbejdsskadeforsikringsselskabet eller

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har pligt til at betale på det

tidspunkt, hvor kravet fremsættes.

§ 30.

Krav på ydelser, som tilskadekomne eller dennes efterladte har efter loven,

kan

ikke ved aftale overføres til andre. Kreditorer kan ikke gøre udlæg eller

foretage anden retsforfølgning i disse krav.

Kapitel 7

Anmeldelse og sagsbehandling

§ 31.

En

arbejdsskade, der antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven, skal

anmeldes snarest muligt og senest 9 dage efter skadens indtræden.

Stk. 2.

En

arbejdsskade, der ikke er anmeldt efter stk. 1, og som har medført, at

tilskadekomne endnu ikke på 5-ugers-dagen for skadens indtræden kan genoptage

sædvanligt arbejde i fuldt omfang, skal anmeldes senest 9 dage herefter.

Stk. 3.

For

erhvervssygdomme, jf. § 7, regnes anmeldelsesfristerne fra det

tidspunkt,

hvor den anmeldelsespligtige har fået kendskab til, at sygdommen må antages

at

være erhvervsbetinget.

Stk. 4.

Arbejdsskadestyrelsen skal inden 48 timer underrettes om dødsfald, der kan

være

forårsaget af en arbejdsskade, herunder ethvert dødsfald indtruffet på en

arbejdsplads. Underretning skal finde sted, selv om den arbejdsskade, der kan

have medført dødsfaldet, allerede er anmeldt eller skal anmeldes efter

stk. 1-3.

§ 32.

Anmeldelsespligten påhviler den sikringspligtige arbejdsgiver, for så vidt

angår ulykker.

Stk. 2.

For en

person under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat

tjeneste, for hvem der ikke er forsikringspligt, jf. § 48, stk. 6,

påhviler anmeldelsespligten arbejdsgiveren.

Stk. 3.

For en

person, som har sikret sin egen person efter § 48, stk. 2, og for

en

person omfattet af § 4, stk. 2, nr. 4, skal anmeldelsen foretages

af

den pågældende eller dennes efterladte.

§ 33.

Den anmeldelsespligtige arbejdsgiver, jf. § 32, og den frivilligt

sikrede,

jf. § 48, stk. 2, anmelder ulykker til det forsikringsselskab, hvor

der er tegnet forsikring, jf. § 50.

Stk. 2.

Skader

anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, når

1)

sikringspligten ikke

er opfyldt, jf. § 48, stk. 4,

2)

der ikke er

sikringspligt, jf. § 48, stk. 5 og 6, eller

3)

skaden er omfattet af

§ 4, stk. 2, nr. 4.

§ 34.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at læger og tandlæger skal

anmelde såvel klare som formodede tilfælde af erhvervssygdomme, som de

pågældende gennem deres erhverv bliver bekendt med, til Arbejdsskadestyrelsen

og Arbejdstilsynet.

§ 35.

Beskæftigelsesministeren fastsætter retningslinjer for samarbejdet mellem

Arbejdsskadestyrelsen, Den Sociale Ankestyrelse, forsikringsselskaber,

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og kommuner m.fl. med henblik på

koordinering af hjælpeforanstaltningerne for tilskadekomne.

Stk. 2.

Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler for, hvilke oplysninger

anmeldelsen skal indeholde, og hvorledes anmeldelse skal ske. Det kan af

reglerne fremgå, at arbejdsskader kan anmeldes elektronisk. Det skal af

reglerne fremgå, hvilke anmeldelser forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring skal sende til Arbejdsskadestyrelsen, hvilke

anmeldelser

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal sende til forsikringsselskabet,

og

hvilke anmeldelser forsikringsselskabet skal sende til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring.

Stk. 3.

Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler for anmeldelse af

arbejdsskader og for afgivelse af lægeerklæringer, der er nødvendige til

sagens

behandling. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter endvidere regler for,

i

hvilket omfang lægeerklæringer og lægeattester, jf. stk. 4, skal

honoreres

med fast takst, samt størrelsen af denne takst.

Stk. 4.

Forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring afholder

udgifterne til lægeerklæringer, herunder speciallægeerklæringer og

obduktionserklæringer, og til udtalelser og dokumentationer i øvrigt,

herunder

til nødvendige revisionsopgørelser.

§ 36.

Er

anmeldelse ikke indsendt rettidigt, kan krav om erstatning efter loven dog

rejses af tilskadekomne eller de efterladte inden for en frist af 1 år fra

arbejdsskadens indtræden. For erhvervssygdomme, jf. § 7, regnes fristen

fra det tidspunkt, hvor tilskadekomne eller de efterladte har fået kendskab

til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget. Når der er særlig

grund

dertil, kan der ses bort fra fristen.

Stk. 2.

Kan et

anmeldt tilfælde ikke behandles på grund af forhold, der skyldes

tilskadekomne

eller de efterladte, bortfalder krav efter loven efter 5 år regnet fra

arbejdsskadens indtræden.

§ 37.

Arbejdsskadestyrelsen kan udsende sagkyndige til at foretage undersøgelse på

stedet.

Stk. 2.

Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse kan af arbejdsgivere,

ansatte, kommuner og andre vedkommende, herunder sygehuse, institutter og

behandlende læger m.v., forlange meddelt enhver oplysning, styrelsen skønner

er

af betydning. Dette omfatter blandt andet eventuelle politirapporter,

sygehusjournaler med, hvad dertil hører, produktionsprocedurer, oplysninger

og

rapporter om produkters og stoffers kemiske bestanddele eller afskrift af

sådanne rapporter, journaler og formler. Arbejdsskadestyrelsen kan forlange

retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, få

udskrift

heraf samt forlange, at der foretages obduktion efter reglerne om lovmæssige

obduktioner, jf. dog § 13, stk. 2. Oplysningerne kan indhentes i

elektronisk form.

Stk. 3.

For

personer, der er nævnt i § 48, stk. 3, påhviler det skibsføreren at

tilføre skibsdagbogen fyldige oplysninger om arbejdsskadens indtræden og

omstændighederne i forbindelse hermed.

§ 38.

Tilskadekomne skal snarest muligt efter arbejdsskadens indtræden lade sig

undersøge af en læge og derefter gennemgå den lægebehandling eller den

optræning, som lægen eller Arbejdsskadestyrelsen finder nødvendig.

Tilskadekomne skal om nødvendigt lade sig indlægge til observation på sygehus

eller lignende institution. Tilskadekomne skal endvidere efter

Arbejdsskadestyrelsens bestemmelse lade sig undersøge af en læge udpeget af

styrelsen, lade sig arbejdsprøve og efter anmodning afgive mundtlig

forklaring

for Arbejdsskadestyrelsen. Undlader tilskadekomne at efterkomme kravene efter

denne bestemmelse, anvendes reglen i § 13, stk. 1.

Stk. 2.

Tilskadekomne har ret til at få betalt rejseudgifter ved lægebehandling m.v.,

jf. stk. 1, når lægebehandlingen m.v. sker efter Arbejdsskadestyrelsens

anmodning. Tilskadekomne har endvidere ret til at få erstatning for

dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ved behandling m.v., jf. stk. 1, 2.

og 3. pkt., hvis fraværet er af mindst 2 timers varighed. Som grundlag for

beregningen kan højst anvendes den timefortjeneste, der svarer til den i

§ 24, stk. 3, nævnte årsløn. I sager om ulykker betales udgifterne

af

forsikringsselskabet. I sager om erhvervssygdomme betales udgifterne af

Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring.

Stk. 3.

Stk. 2

gælder også, når Den Sociale Ankestyrelse har begæret de oplysninger, der er

nævnt i stk. 1.

Stk. 4.

Betingelsen

om, at der skal foreligge en anmodning fra Arbejdsskadestyrelsen eller Den

Sociale Ankestyrelse, for at forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring betaler udgifterne efter stk. 2 og 3, kan

fraviges

i de tilfælde, hvor Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse

finder

oplysningerne nødvendige. I sager om arbejdsulykker skal forsikringsselskabet

alene betale udgifter, der er opstået eller afholdt efter skadens indtræden.

I

sager om erhvervssygdomme skal Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alene

betale udgifter, der er opstået eller afholdt efter, at skaden er anmeldt,

jf.

§ 8, stk. 2.

Stk. 5.

Arbejdsskadestyrelsens

direktør fastsætter regler for betaling af udgifter efter stk. 2 og 3 og

bekendtgør årligt, med hvilke beløb der kan betales for transport m.v.

§ 39.

Hvis det viser sig, at den anmeldte skade ikke er omfattet af loven, træffer

Arbejdsskadestyrelsen afgørelse herom. For sager, der behandles efter

§ 6

om ulykker, træffes afgørelsen senest 3 måneder efter, at

Arbejdsskadestyrelsen

har modtaget anmeldelsen. For sager, der behandles efter § 7,

stk. 1,

nr. 1, om erhvervssygdomme på fortegnelsen, er fristen 6 måneder. For sager

om

erhvervssygdomme, der behandles efter § 7, stk. 1, nr. 2, og

§ 7, stk. 2, der skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, gælder

alene den i § 16, stk. 1, angivne frist på 2 år.

Stk. 2.

Afgår

tilskadekomne ved døden efter skadens anmeldelse, finder fristerne i

stk. 1 tilsvarende anvendelse for meddelelse til de efterladte om, at

dødsfaldet ikke er omfattet af loven. Fristerne regnes her fra underretningen

om dødsfaldet til Arbejdsskadestyrelsen.

Stk. 3.

Kan

afgørelse efter stk. 1 og 2 ikke træffes inden for fristerne, skal

tilskadekomne eller de efterladte underrettes herom. En sådan underretning er

ikke en afgørelse, som kan påklages.

Kapitel 8

Administration

Afgørelseskompetence

§ 40.

Arbejdsskadestyrelsen træffer, medmindre andet er fastsat, afgørelse om alle

spørgsmål efter denne lov.

Stk. 2.

Arbejdsskadestyrelsen er ved behandlingen af sager efter denne lov ikke

bundet

af parternes påstande og er uafhængig af instruktioner om afgørelsen af den

enkelte sag.

Genoptagelse

§ 41.

Efter

anmodning fra tilskadekomne eller de efterladte eller på

Arbejdsskadestyrelsens

foranledning kan afgørelser efter § 39 om, at en skade ikke er omfattet

af

loven, genoptages inden for en frist på 5 år fra afgørelsen.

Stk. 2.

Har

Arbejdsskadestyrelsen meddelt, at en anmeldt sygdom ikke hører under loven,

og

optages sygdommen senere på fortegnelsen nævnt i § 7, stk. 1, nr.

1,

kan sagen genoptages, selv om der er forløbet mere end 5 år fra

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

§ 42.

Efter anmodning fra tilskadekomne eller på Arbejdsskadestyrelsens

foranledning

kan erstatnings- og godtgørelsesspørgsmålene, jf. §§ 15, 17 og 18,

genoptages inden for en frist af 5 år fra første afgørelse, hvis der er sket

væsentlige ændringer af de forhold, der blev lagt til grund for afgørelsen.

Fristen for genoptagelse kan forlænges inden udløbet af 5-års-fristen. Når

ganske særlige omstændigheder taler herfor, kan der ses bort fra fristerne.

Stk. 2.

Modtageren

af løbende ydelse efter § 17 skal underrette forsikringsselskabet,

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller Arbejdsskadestyrelsen om enhver

forandring i sine forhold, som kan formodes at medføre nedsættelse eller

bortfald af ydelsen, ligesom forsikringsselskabet, Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring eller Arbejdsskadestyrelsen skal være opmærksom på, om

der indtræder sådanne forandringer i modtagerens forhold.

§ 43.

Er

en efterladt ikke anset for erstatningsberettiget efter § 20,

stk. 1,

kan den pågældende inden for en frist på 5 år fra modtagelsen af afgørelsen

herom anmode om at få erstatningsspørgsmålet genoptaget. På samme måde kan en

efterladt, der har fået tilkendt erstatning efter § 20, stk. 1, jf.

stk. 2, inden for en frist på 5 år efter ydelsens ophør anmode om at få

erstatningsspørgsmålet

genoptaget med henblik på tilkendelse af yderligere, tidsbestemt løbende

ydelse.

Klageadgang

§ 44.

Arbejdsskadestyrelsens afgørelser efter § 40 kan indbringes for Den

Sociale Ankestyrelse af

1)

tilskadekomne eller

dennes efterladte,

2)

forsikringsselskabet

i sager om ulykker,

3)

Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring i sager om erhvervssygdomme og

4)

arbejdsgiveren, for

så vidt angår afgørelser om anerkendelse af arbejdsskader.

Stk. 2.

Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om branchetilhørsforhold, jf. § 48,

stk. 6, og § 49, stk. 1 og 4, kan indbringes for Den Sociale

Ankestyrelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Stk. 3.

Klage efter

stk. 1 og 2 skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har modtaget

afgørelsen. For tilskadekomne eller efterladte, der på afgørelsens tidspunkt

opholder sig på Færøerne eller i det øvrige Europa uden for Danmark, er

fristen

dog 6 uger. Opholder tilskadekomne eller de efterladte sig uden for Europa,

er

fristen 3 måneder.

Stk. 4.

Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af klagefristerne, når der er

særlig grund hertil.

Stk. 5.

Ved Den

Sociale Ankestyrelses behandling af sager efter denne lov finder kapitel 9

samt

§§ 68 og 70 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område

anvendelse, medmindre andet følger af denne lov.

Stk. 6.

I det

omfang arbejdsgiveren, forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring indbringer Arbejdsskadestyrelsens afgørelse for

Ankestyrelsen, har klagen opsættende virkning.

Stk. 7.

Inden Ankestyrelsen

behandler en klage efter stk. 1 og 2, skal Arbejdsskadestyrelsen

vurdere,

om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Klagen

sendes derfor til Arbejdsskadestyrelsen.

Stk. 8.

Kan

Arbejdsskadestyrelsen ikke give klageren medhold, sendes klagen med

begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til Den Sociale

Ankestyrelse.

Stk. 9.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for behandling af klagesager,

herunder også regler om tidsfrister for indsendelse og videresendelse af

klager

m.v.

§ 45.

Klager over afgørelser truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

efter

denne lov kan inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for et

ankenævn. Ankenævnet, der udnævnes for en periode af 3 år,

består af en formand, der beskikkes af beskæftigelsesministeren og

skal have bestået juridisk, nationaløkonomisk eller anden dermed ligestillet

eksamen, og følgende udpegede medlemmer:

1)

1 medlem udpeget af

Landsorganisationen i Danmark.

2)

1 medlem udpeget af

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes

Centralorganisation i fællesskab.

3)

1 medlem udpeget af

Dansk Arbejdsgiverforening.

4)

1 medlem udpeget af

Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns og

Frederiksberg Kommuner samt Finansministeriet i fællesskab.

Stk. 2.

Der udpeges

tillige en suppleant for hvert af de i stk. 1 nævnte medlemmer.

Stk. 3.

Formanden

kan se bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund

hertil.

Stk. 4.

Ankenævnet

fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 5.

Ankenævnets

udgifter betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Klageren betaler

500 kr. for ankenævnets behandling. Beløbet betales tilbage til klageren,

hvis

denne får helt eller delvist medhold.

§ 46.

Forsikring & Pension har ankeadgang som nævnt i § 44 i sager om

arbejdsulykker, som af Arbejdsskadestyrelsen henføres under § 48,

stk. 6, og § 52.

§ 47.

Inddrivelsesmyndighedens afgørelser efter § 51, stk. 2-4, og

§ 52, stk. 6, kan indbringes for skatteministeren.

Kapitel 9

Den sikringspligtige arbejdsgiver og selvstændige

erhvervsdrivende, der sikrer sig efter loven

§ 48.

Enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer som nævnt i

§ 2, har sikringspligt efter loven for disse personer, jf. dog

stk. 3, 5 og 6.

Stk. 2.

Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller kan sikre egen

person

efter loven.

Stk. 3.

Reder for

et skib, som er indført eller skal indføres i Det Danske Skibsregister eller

Dansk Internationalt Skibsregister, har sikringspligt for enhver person

omfattet af § 2, der er antaget til efter skibsførerens anvisninger at

udføre arbejde om bord på skibet. Dette gælder, uanset om den pågældende er

ansat eller aflønnet af andre end rederen, og uanset om arbejdet vedrører

andet

end skibets drift.

Stk. 4.

Arbejdsgiveren som nævnt i stk. 1 og 3 opfylder sin sikringspligt ved at

tegne forsikring mod følgerne af arbejdsulykker, jf. § 50, og tilslutte

sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring mod følgerne af erhvervssygdomme,

jf. § 55. Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, jf.

stk. 2, sikrer egen person ved at tegne forsikring mod følgerne af

arbejdsulykker, jf. § 50, og tilslutte sig Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring mod følgerne af erhvervssygdomme, jf. § 55.

Stk. 5.

Staten og

kommunerne har ikke pligt til at tegne forsikring mod følgerne af

arbejdsulykker, jf. § 50. Det samme gælder civillisten.

Stk. 6.

Sikringspligten omfatter ikke medhjælp under arbejde i privat husholdning

eller

under udførelse af privat tjeneste, hvis den samlede beskæftigelse herved

ikke

overstiger 400 timer i et kalenderår. Udgifter ved arbejdsulykker, der

overgår

sådan medhjælp, betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for

hvert kalenderår på alle forsikringsselskaber, som tegner

arbejdsskadeforsikringer.

Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde med Finanstilsynet nærmere

regler

for denne fordeling. Udgifter ved erhvervssygdomme, der overgår sådan

medhjælp,

betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Arbejdsskadestyrelsen

træffer

afgørelse om branchetilhørsforhold under hensyn til arten af påvirkningerne,

intensiteten og den tidsmæssige udstrækning heraf. Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring henfører herefter udgifterne til en branche.

§ 49.

Ved ulykker betales udgifterne af den sikringspligtige arbejdsgivers

forsikringsselskab. Ved erhvervssygdomme betales udgifterne af

Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring. Det samme gælder, når der er tale om frivillig

sikring

efter § 48, stk. 2. Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om

branchetilhørsforhold under hensyn til påvirkningernes art, intensitet og

tidsmæssige udstrækning. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører

udgifterne til en branche.

Stk. 2.

Sikringspligtig arbejdsgiver for tilskadekomne er den arbejdsgiver, i hvis

virksomhed eller tjeneste arbejdsskaden er sket, jf. dog stk. 3 og

§ 48, stk. 3 og 6. Kan arbejdsskaden henføres til flere

arbejdsgivere, træffer Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, hvilken

arbejdsgiver

der er sikringspligtig.

Stk. 3.

Sikringspligtig arbejdsgiver for tilskadekomne og frivilligt sikrede, der har

pådraget sig en erhvervssygdom, er arbejdsgiveren i den virksomhed, hvor

tilskadekomne senest før sygdommens påvisning har været udsat for skadelige

påvirkninger, der antages at have medført den pågældende sygdom. Det gælder

dog

ikke, hvis det godtgøres, at sygdommen skyldes arbejde i en anden virksomhed.

Stk. 4.

Hvis en

sikringspligtig arbejdsgiver efter stk. 3 ikke med rimelig sandsynlighed

kan udpeges, eller hvis virksomheden er ophørt, henfører

Arbejdsskadestyrelsen

skaden til en branche. Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om

branchetilhørsforhold træffes efter en konkret vurdering af, i hvilken

branche

den tilskadekomne eller frivilligt sikrede især har været udsat for de

påvirkninger, der antages at have medført den pågældende sygdom. Ved

vurderingen indgår påvirkningernes art, intensitet og tidsmæssige

udstrækning.

Stk. 5.

Når en

skade er indtruffet som følge af sikrede personers forsøg på redning af

menneskeliv, jf. § 4, stk. 2, nr. 3, refunderes

forsikringsselskabets

eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings ydelser af statskassen.

Stk. 6.

Hvis en

person, der ikke i øvrigt er sikret efter loven, pådrager sig skade ved

forsøg

på redning af menneskeliv, jf. § 4, stk. 2, nr. 4, betaler

statskassen ydelserne efter loven.

Stk. 7.

I de

tilfælde, der omfattes af stk. 5 og 6, beregnes tilskadekomnes årsløn

efter lovens almindelige regler.

Stk. 8.

Ved skader,

der er en følge af udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud, betaler

staten

og kommunerne ydelser efter loven ved ulykker. Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring betaler ydelserne efter loven for sådanne skader ved

erhvervssygdomme.

Kapitel 10

Sikringspligt

Tegning af forsikring

§ 50.

Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 48, skal overføre deres risiko for

ulykker til et forsikringsselskab, der tegner ulykkesforsikring efter denne

lov. Det samme gælder selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende

ægtefæller, der vælger at sikre egen person efter § 48, stk. 2.

§ 51.

En

arbejdsgiver, der har undladt at tegne den lovpligtige forsikring eller at

holde sådan forsikring i kraft, skal betale et beløb svarende til den præmie,

der skulle have været betalt til et forsikringsselskab. Arbejdsskadestyrelsen

træffer afgørelse om beløbets størrelse. Beløbet skal betales til

Arbejdsskadestyrelsen og godskrives alle forsikringsselskaber, som tegner

arbejdsulykkesforsikring, efter regler fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i

samarbejde med Finanstilsynet.

Stk. 2.

Beløb

svarende til ubetalte præmier, jf. stk. 1, kan med tillæg af

omkostninger

inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende

efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i

forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf i form af bøde for

overtrædelse af reglerne. Bestemmelsen i § 82, stk. 4, anvendes

tilsvarende.

Stk. 4.

Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos skattemyndighederne

og

andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at

varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder

oplysninger

om indkomst- og formueforhold.

§ 52.

Hvis der foreligger en arbejdsulykke og arbejdsgiveren har undladt at opfylde

sin sikringspligt ved at tegne forsikring, betaler Arbejdsskadestyrelsen

forskudsvis de udgifter, der er nævnt i § 11, § 35, stk. 3 og

4

og §§ 38 og 59.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsskadestyrelsen de udbetalte beløb, jf.

stk. 1, medmindre styrelsen skønner, at der har foreligget sådanne

undskyldende omstændigheder, at den pågældende helt eller delvis bør fritages

for betaling.

Stk. 3.

Arbejdsskadestyrelsen kan, i det omfang det skønnes rimeligt, eftergive

arbejdsgiveren beløbet.

Stk. 4.

De beløb,

som Arbejdsskadestyrelsen har udbetalt efter stk. 1, fordeles efter

reglerne i § 48, stk. 6, 2. og 3. pkt., med fradrag af eventuelt

refunderet beløb efter stk. 2 på alle forsikringsselskaber, som tegner

arbejdsulykkesforsikring.

Stk. 5.

Hvis den

virksomhed, hvor arbejdsulykken er indtruffet, er ophørt og det ikke er

muligt

at udpege et forsikringsselskab, finder reglerne i stk. 1 og 4

tilsvarende

anvendelse.

Stk. 6.

Reglerne i

§ 51, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse for refusionskrav

efter

stk. 2 og renter heraf efter § 60.

§ 53.

Når et forsikringsselskab har overtaget en sikringspligtig arbejdsgivers

eller

selvstændig erhvervsdrivendes risiko, jf. § 50, hæfter selskabet, selv

om

det ved forsikringsaftalen er gået ud fra urigtige forudsætninger om

forsikringsansvarets

art og omfang.

§ 54.

Hvis en bestand af arbejdsulykkesforsikringer tages under administration

efter

§ 251, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed i

Arbejdsskadestyrelsen, skal alle skader, der anmeldes til

forsikringsselskabet

efter datoen for forsikringsselskabets ophør, sendes til

Arbejdsskadestyrelsen.

Samtidig overdrages til Arbejdsskadestyrelsen de kapitaler, som selskabet har

reserveret i henhold til lov om forsikringsvirksomhed, og som vedrører

selskabets bestand af forsikringer efter loven på ophørstidspunktet.

Stk. 2.

De

udgifter, der følger af forsikringsbestandens administration, betales

forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles efter reglerne i § 48,

stk. 6, 2. og 3. pkt., for hvert kalenderår på alle

forsikringsselskaber,

som tegner arbejdsulykkesforsikring. De overdragne kapitaler fordeles efter

samme regler.

Tilslutning til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring

§ 55.

Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 48, skal betale bidrag til

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. § 61. Det samme gælder

frivilligt sikrede efter § 48, stk. 2.

Stk. 2.

Når

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har overtaget en sikringspligtig

arbejdsgivers eller selvstændig erhvervsdrivendes risiko, hæfter

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, selv om den ved fastsættelsen af

bidraget er gået ud fra urigtige forudsætninger om risikoens art og omfang.

Stk. 3.

Den

sikringspligtige, forsikringsselskabet og offentlige myndigheder skal efter

anmodning give Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring oplysninger af

betydning

for fastsættelse af bidrag efter loven. Det samme gælder frivilligt sikrede

efter § 48, stk. 2. Pligten til at udlevere oplysninger til

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring gælder ikke, i det omfang der efter

anden lovgivning er fastsat en særlig tavshedspligt.

Stk. 4.

Til brug

ved bidragsopkrævning og behandling af anmeldelser af erhvervssygdomme har

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring elektronisk adgang til

stamoplysninger

i Arbejdsmarkedets Tillægspensions arbejdsgiver- og personregistre, til

oplysninger om arbejdsgivernes indbetalte ATP-bidrag i Arbejdsmarkedets

Tillægspensions opkrævningsregister samt til arbejdsgiverrelationer og

indbetalte ATP-bidrag på personniveau i Arbejdsmarkedets Tillægspensions

lønmodtagerregister.

§ 56.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter de nærmere

regler om betaling af bidrag, herunder om frist for betalingen. Det kan ved

disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring opkræver

et

ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling og kan give

henstand med betaling samt eftergive bidrag, renter og ekspeditionsgebyr.

Stk. 2.

Sker

betaling af bidrag ikke rettidigt, skal den sikringspligtige og den

frivilligt

sikrede efter § 48, stk. 2, fra forfaldsdagen betale renter af

bidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af

§ 5

i lov om renter ved forsinket betaling m.v.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har udpantningsret for bidrag, renter

og ekspeditionsgebyr.

Stk. 4.

Krav, der

tilkommer Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i medfør af dette kapitel,

forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af

visse fordringer.

Stk. 5.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan indhente de oplysninger hos

skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den sikringspligtige og

den frivilligt sikrede efter § 48, stk. 2, som er nødvendige for at

varetage inddrivelsen af skyldige bidrag, renter og ekspeditionsgebyr,

herunder

oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 57.

Hvis der foreligger en erhvervssygdom og den sikringspligtige arbejdsgiver

ikke

har betalt bidrag, betaler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

forskudsvis

de udgifter, der er nævnt i § 11, § 35, stk. 3 og 4 og

§§ 38 og 59.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring de

udbetalte beløb, jf. stk. 1, medmindre Arbejdsskadestyrelsen skønner, at

der har foreligget sådanne undskyldende omstændigheder, at den pågældende

helt

eller delvis bør fritages for betaling.

Stk. 3.

Arbejdsskadestyrelsen kan, i det omfang det skønnes rimeligt, eftergive

arbejdsgiveren beløbet.

Stk. 4.

De beløb,

som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har udbetalt efter stk. 1,

fordeles med fradrag af eventuelt refunderet beløb efter stk. 2 efter

reglerne i § 48, stk. 6, 4.-6. pkt.

Stk. 5.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan hos arbejdsgiveren opkræve et

beløb

svarende til det bidrag, der efter den 1. januar 1999 skulle have været

indbetalt til ordningen.

Stk. 6.

Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring har udpantningsret for refusionskrav efter stk. 2

og renter heraf efter § 60 samt for refusionskrav efter stk. 5 og

renter heraf efter § 56, stk. 2. Reglen i § 56, stk. 5,

finder tilsvarende anvendelse.

Fastsættelse af det samlede bidrag til

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

§ 58.

De

sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt sikrede efter § 48,

stk. 2, dækker udgifterne forbundet med lovens sikring mod følger af

erhvervssygdomme gennem indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring.

Stk. 2.

Bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter størrelsen af

bidragene

for den sikringspligtige arbejdsgiver og for den frivilligt sikrede efter

§ 48, stk. 2. Bidragene fastsættes ud fra tilhørsforholdet til en

branche, det beregnede antal fuldtidsansatte og de forventede udgifter

vedrørende den pågældende arbejdsgiver eller selvstændige erhvervsdrivende.

Stk. 3.

Bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er forpligtet til at fastsætte

bidragene således, at der ud over, hvad der er nødvendigt til dækning af de

sikringsmæssige risici efter loven, kun opkræves, hvad der er nødvendigt til

en

forsvarlig administration. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for

denne beregning.

Stk. 4.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring opkræver endelig som en del af

bidraget

afgifter m.v., i det omfang dette er fastsat i denne lov eller i anden

lovgivning.

Fælles bestemmelser om betaling for administration,

forrentning og udpantning

§ 59.

Forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikring, Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring, kommuner, der ikke har tegnet forsikring, jf.

§ 48, stk. 5, og institutioner, der er omfattet af statens adgang

til

selvforsikring, jf. § 48, stk. 5, skal betale for

Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration af de

forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører de pågældende.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for betalingen og opkrævningen

heraf.

Stk. 2.

Betaling for

forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører institutioner, der er

omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 48, stk. 5,

påhviler det enkelte ministerområde. Vedkommende minister kan fordele

udgifterne på de enkelte institutioner.

Stk. 3.

Arbejdsskadestyrelsens direktør kan pålægge de forsikringsselskaber m.v., der

er nævnt i stk. 1, og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at

tilvejebringe statistiske oplysninger og lignende.

§ 60.

De

beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsskadestyrelsen efter § 48,

stk. 6, og § 52, stk. 1 og 5, eller af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring efter § 57, forrentes med en årlig rente, der

svarer til gennemsnittet af den af Nationalbanken opgjorte dag til

dag-pengemarkedsrente. De nærmere regler for beregning af renten fastsættes

af

Arbejdsskadestyrelsens direktør.

Stk. 2.

Forsikringsselskaberne har udpantningsret for præmier, påløbne renter og

andre

omkostninger i mangel af rettidig betaling af præmie.

Kapitel 11

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

§ 61.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er en selvejende institution.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har til opgave at

1)

beregne og opkræve

bidrag til at finansiere udgifter ved erhvervssygdomme og

2)

udbetale erstatning

m.v. til tilskadekomne eller deres efterladte.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ledes af en direktør og en

bestyrelse,

der består af en formand og 20 andre medlemmer. Heraf udpeges

1)

4 medlemmer af Dansk

Arbejdsgiverforening,

2)

1 medlem af Sammenslutningen

af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,

3)

1 medlem af

finansministeren,

4)

2 medlemmer af

Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og

Frederiksberg Kommuner i fællesskab,

5)

1 medlem af

Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

6)

1 medlem af Ledernes

Hovedorganisation,

7)

7 medlemmer af

Landsorganisationen i Danmark,

8)

2 medlemmer af

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og

9)

1 medlem af

Akademikernes Centralorganisation.

Udpegning af medlemmer sker efter

reglerne i lov nr. 388 af 30. maj 2000 om ligestilling af kvinder og mænd.

Stk. 4.

Bestyrelsen

udpeger selv sin formand, som ikke må have tilknytning til en arbejdsgiver-

eller arbejdstagerorganisation. Formandens stemme er udslaggivende i tilfælde

af stemmelighed.

Stk. 5.

Bestyrelsens formand og øvrige medlemmer udpeges for 4 år ad gangen. Genvalg

kan finde sted. Ingen kan udpeges til bestyrelsen efter det fyldte 67. år. Et

medlem af bestyrelsen kan ikke samtidig være medlem af

Erhvervssygdomsudvalget,

jf. § 9.

Stk. 6.

Hvis de i

stk. 3 nævnte udpegningsberettigede ikke afgiver indstilling i

overensstemmelse med reglerne for udpegning i stk. 3 og 5, kan

beskæftigelsesministeren beslutte, at bestyrelsen kan fungere uden de

pågældende medlemmer.

Stk. 7.

Bestyrelsen

er ansvarlig for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings administration.

Bestyrelsen overlader administrationen, jf. stk. 2, til Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Aktuarmæssige forhold

§ 62.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal have ansat en af Finanstilsynet

godkendt ansvarshavende aktuar til udførelse af de nødvendige

beregningstekniske funktioner, herunder fastsættelse af det samlede

bidragsniveau, samt undersøgelser.

Stk. 2.

Søger

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring Finanstilsynets godkendelse af en ny

ansvarshavende aktuar, skal anmodningen herom være ledsaget af en angivelse

af

årsagen til skiftet.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal udarbejde en sikringsplan, som

skal indeholde oplysninger om ordningens sikringstekniske beregningsgrundlag.

Sikringsplanen og ændringer heri skal anmeldes til Finanstilsynet.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1 og 2

nævnte forhold.

§ 63.

Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring

overholder sin sikringsplan, herunder at hensættelserne er opgjort således,

at

de under hensyntagen til, hvad der med rimelighed kan forudses, er

tilstrækkelige. Den ansvarshavende aktuar har ret til af direktøren at

forlange

alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet.

Stk. 2.

Den

ansvarshavende aktuar kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. Den

ansvarshavende aktuar har ret til at være til stede og udtale sig ved

bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden

bestemmelse. Den ansvarshavende aktuar, der ikke er enig i bestyrelsens

beslutning, har ret til at få sin mening indført i bestyrelsesprotokollen.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af den ansvarshavende aktuar, som er

nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings

økonomiske stilling. Den ansvarshavende aktuar skal omgående indberette til

Finanstilsynet enhver tilsidesættelse af de i stk. 1 nævnte forhold.

Stk. 4.

Den

ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet,

herunder en redegørelse for hensættelserne i Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring.

Stk. 5.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-4

nævnte

forhold.

Årsregnskab og revision

§ 64.

For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelsen og direktøren i overensstemmelse

med lovgivningens og vedtægternes bestemmelser herom et årsregnskab bestående

af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. Der udarbejdes

endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2.

Årsregnskab

og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab underskrives af direktøren

og

bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet

eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende andre

indvendinger

mod disse eller mod et eventuelt koncernregnskab, som vedkommende ønsker at

gøre Beskæftigelsesministeriet bekendt med, skal vedkommende gøre rede herfor

i

sin påtegning.

Stk. 3.

Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for

eventuelle datterselskaber.

Stk. 4.

Senest 10

dage efter bestyrelsens godkendelse af årsregnskabet, dog senest 6 måneder

efter regnskabsårets udløb, indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab

samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til

Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet.

Stk. 5.

Opfylder

årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller vedtægterne for

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, kan Fi~nans~til~synet kræve

regnskabet

ændret og forelagt til fornyet behandling hos bestyrelsen.

§ 65.

Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde og skal give et

retvisende

billede af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver og passiver,

økonomiske stilling og resultat.

Stk. 2.

Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af årsregnskabet, herunder

regler om opgørelse og værdiansættelse af hensættelserne.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af koncernregnskab.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere

specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug for bedømmelse

af

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings økonomiske stilling og udarbejdelse

af

tilsynets årlige beretning.

Stk. 5.

Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt i stk. 4, suppleret

med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikrings direktør, bestyrelse eller ansvarshavende aktuar.

Stk. 6.

De skemaer

og redegørelser, der er nævnt i stk. 4 og 5, indsendes efter regler

fastsat af Finanstilsynet.

§ 66.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings årsregnskab skal revideres af mindst

to revisorer, hvoraf mindst én revisor skal være statsautoriseret.

Bestyrelsen

udnævner revisorerne for 3 år ad gangen, men kan til enhver tid trække

udnævnelsen

tilbage.

Stk. 2.

Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet for revisorer

gælder

også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller registrerede.

Stk. 3.

Ved

revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og revisor give

Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 4.

Efter at

revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet

bekræfte,

at de har revideret dette og det eventuelle koncernregnskab.

Stk. 5.

Revisorerne

skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på

ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige

bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 6.

Findes en

revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan beskæftigelsesministeren afskedige

den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil

nyt valg kan foretages.

§ 67.

Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under

behandlingen

af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af

regnskabet.

Stk. 2.

Revisorerne

har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager,

såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om revisionens

gennemførelse.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger om Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikrings forhold.

Investeringsregler

§ 68.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal til enhver tid have aktiver

omfattet af § 69 til en samlet værdi, der mindst modsvarer størrelsen af

de samlede hensættelser. Det påhviler ledelsen at sikre, at disse aktiver

inden

for de begrænsninger, der er fastlagt i §§ 69 og 70, er udvalgt således,

at de i forhold til arten af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings

forpligtelser med hensyn til sikkerhed, afkast og likviditet er af en sådan

art

og sammensætning, at de er egnede til at fyldestgøre de sikrede, herunder at

der ikke foreligger en uforholdsmæssigt stor afhængighed af en bestemt

kategori

af aktiver, et bestemt investeringsmarked eller en bestemt investering. Ved

midlernes placering skal herved tilstræbes en betryggende sikkerhed, en

opretholdelse af midlernes realværdi samt højst mulig forrentning.

Stk. 2.

Aktivernes

værdi opgøres til brug for bestemmelserne i dette kapitel efter følgende

regler:

1)

Aktivernes værdi

opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med de principper, der finder

anvendelse ved aflæggelse af årsregnskab.

2)

Der skal foretages

fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan kun indgå til en værdi,

der

fremkommer efter fradrag af modregnelige forpligtelser over for låntager.

3)

Har Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring indgået finansielle kontrakter, der reducerer risikoen

for, at aktiverne ikke kan dække forpligtelserne, medregnes værdien af

sådanne

kontrakter i aktivernes værdi.

4)

Tilgodehavende,

uforfaldne renter af værdipapirer omfattet af § 69, stk. 1, nr.

1-4,

6 og 7, medregnes i værdipapirernes værdi.

§ 69.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings midler skal være anbragt i følgende

kategorier af aktiver:

1)

Obligationer eller

gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale

myndigheder i zone A, jf. bilag A,

2)

børsnoterede

obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har

mindst ét af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3)

realkreditobligationer

efter realkreditlovens § 1, stk. 5, samt andre obligationer udstedt

her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som frembyder tilsvarende

sikkerhed,

4)

tilgodehavender,

eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos

kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset

fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af

kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under tilsyn i lande omfattet af

zone A,

5)

grunde og bygninger,

hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse,

6)

lån sikret ved

tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af nr. 5 for et beløb på

op til to tredjedele af den seneste ejendomsvurdering,

7)

andele og beviser i

investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF og andele i

placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og

investeringsinstitutforeninger,

jf. § 1 og § 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om

investeringsforeninger

og specialforeninger,

8)

andre obligationer og

lån noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A,

9)

aktier og andre

kapitalandele noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A,

10)

grunde og bygninger,

der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i grunde

og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,

11)

kapitalandele og andre

værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs i lande uden for zone A, fra

udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for zone A,

12)

unoterede

kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret

markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.,

eller

et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt

arbejdende

og åbent for offentligheden, samt andre udlån og værdipapirer, som ikke

omfattes af nr. 1-11.

Stk. 2.

Hvis

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har et datterselskab, hvis aktivitet

er

begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 1,

kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandelene i og

eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 1.

Er

datterselskabet ikke hel~ejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig

værdi

svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings anbringelse af midler i en enkelt

virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alene

eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller sammen med

datterselskaber, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på

virksomheden, medmindre andet følger af stk. 9 eller 10.

Stk. 4.

Højst 70

pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver må udgøres af

aktiver

omfattet af stk. 1, nr. 7-12, jf. dog § 70, stk. 7 og 9.

Stk. 5.

Højst 10

pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver må udgøres af

aktiver

omfattet af stk. 1, nr. 11.

Stk. 6.

Højst 2

pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver må udgøres af udlån

omfattet af stk. 1, nr. 12, og pr. debitor højst 1 pct.

Stk. 7.

Højst 20

pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver må udgøres af

aktiver

omfattet af stk. 1, nr. 12. Heraf må andre udlån og værdipapirer, som

ikke

handles på en autoriseret markedsplads eller et andet reguleret marked, der

er

offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden,

højst udgøre 10 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver.

Stk. 8.

Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af

værdipapirer, der omfattes af flere af de i stk. 1, nr.1-12, nævnte

aktivgrupper.

Stk. 9.

Stk. 3

gælder dog ikke ved anbringelse af midler i datterselskaber, som

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ejer, og hvis midler anbringes efter

de

regler, der gælder for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring selv.

Stk. 10.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan for at sikre allerede foretagne

investeringer midlertidigt drive en anden virksomhed eller medvirke ved

omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Indberetning herom skal gives til

Finanstilsynet.

§ 70.

Der må ikke blandt Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver indgå

elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi

sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings

samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er

hjemmehørende

og børsnoteret i et land omfattet af zone A, jf. bilag A, og virksomhedens

egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3

pct.

Stk. 2.

Stk. 1

gælder tilsvarende for virksomheder, mellem hvilke der består en sådan

forbindelse, at de udgør en samlet risiko for Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring.

Stk. 3.

For grunde

og bygninger omfattet af § 69, stk. 1, nr. 5, og lån omfattet af

§ 69, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1 og 2 tilsvarende

anvendelse,

med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 4.

Hvis

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har investeret i eller ydet lån til

et

selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter § 69,

stk. 1, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings samlede engagement med selskabet.

Stk. 5.

For aktiver

omfattet af § 69, stk. 1, nr. 3, udgør den i stk. 1 fastsatte

grænse 40 pct.

Stk. 6.

For risici

på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A,

bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 69, stk. 1, nr. 3, og

på

forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør

den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke er omfattet

af

§ 69, stk. 1, nr. 4, må der højst foretages placeringer i

overensstemmelse med de grænser, der er fastsat i stk. 1.

Stk. 7.

For andele

og beviser i et enkelt investeringsinstitut som anført i § 69,

stk. 1, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Denne

begrænsning

finder dog ikke anvendelse, når det pågældende investeringsinstitut efter

sine

vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 69, stk. 1,

nr.

1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen tillige med hensyn til bestemmelsen

i

§ 69, stk. 3, henføres til § 69, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 8.

Stk. 1

og 2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af § 69, stk. 1,

nr.

1 og 2.

Stk. 9.

Stk. 1, 2 og 4 finder ikke anvendelse på investeringer i

datterselskaber,

der omfattes af § 69, stk. 2, og på investeringer i selskaber, hvis

aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage investeringer i

aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde

kan

investeringen med hensyn til bestemmelserne i § 69, stk. 3 og 6,

henføres

til § 69, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 10.

Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikrings valutakurs- og renterisikoeksponering.

Stk. 11.

Finanstilsynet kan dispensere fra bestemmelserne i §§ 69 og 70.

Tilsyn

§ 71.

Finder Finanstilsynet på baggrund af en aktuarmæssig opgørelse ikke, at

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring på det foreliggende grundlag fuldt ud

vil kunne fyldestgøre sine forpligtelser, afgiver Finanstilsynet efter at

have

forhandlet med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indberetning herom til

beskæftigelsesministeren.

§ 72.

Finanstilsynet fører tilsyn med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings

anbringelse af midlerne efter §§ 68-70.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring påbud om

inden

en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner

nødvendige med henblik på, at anbringelsen af midlerne sker i

overensstemmelse

med §§ 68-70.

§ 73.

Finanstilsynet er berettiget til at afkræve Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring enhver oplysning, som Finanstilsynet anser for

nødvendig

for dets virksomhed. Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at

gøre

sig bekendt med institutionens bøger, regnskaber og hele virksomhed.

§ 74.

Finanstilsynet afgiver en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring til beskæftigelsesministeren.

§ 75.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler afgift til Finanstilsynet.

Afgiften fastsættes efter kapitel 7 a i lov om finansiel virksomhed.

§ 76.

Afgørelser truffet af Finanstilsynet efter denne lov kan indbringes for

Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Som part i forholdet til

Finanstilsynet anses alene Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Kapitel 12

Forskellige bestemmelser

§ 77.

Ydelser i henhold til loven kan ikke danne grundlag for regreskrav mod en

skadevolder, der har pådraget sig erstatningspligt over for tilskadekomne

eller

deres efterladte. Tilskadekomnes eller de efterladtes krav mod den

erstatningsansvarlige nedsættes, i det omfang der er betalt eller er pligt

til

at betale ydelser til de pågældende efter denne lov.

§ 78.

Aftaler mellem sikringspligtige og de berettigede er ugyldige, når de går ud

på

eller fører til, at bestemmelser i loven ikke skal gælde, eller at de

berettigede skal udrede en forsikringspræmie til et forsikringsselskab eller

et

bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, som efter loven påhviler

den sikringspligtige, eller at pligtige ydelser ikke skal beregnes efter

loven.

Ligeledes er aftaler om tilbageholdelse i løn i anledning af sikring efter

loven ugyldige.

§ 79.

Efter overenskomst med andre stater kan beskæftigelsesministeren fastsætte

regler om, i hvilket omfang lovens bestemmelser eller bestemmelserne i den

fremmede stats tilsvarende lovgivning skal anvendes på forhold, der reguleres

i

loven.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse fra lovens

regler, i det omfang det er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske

Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere m.v.

§ 80.

Ansatte i Arbejdsskadestyrelsen, herunder styrelsens lægekonsulenter, må ikke

være ansat i eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab eller

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

§ 81.

Efter anmodning kan Arbejdsskadestyrelsen under anvendelse af denne lovs

bestemmelser i øvrigt afgive udtalelser om spørgsmål vedrørende personskade,

der ikke er omfattet af loven. Styrelsen kan tillige afgive udtalelser efter

§ 10 i lov om erstatningsansvar.

Stk. 2.

For sådanne

udtalelser betales et beløb, der fastsættes af Arbejdsskadestyrelsens

direktør.

§ 82.

En

sikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at tegne forsikring eller

tilslutte

sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, straffes med bøde.

Stk. 2.

En

sikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at holde forsikringen i kraft

eller

betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, straffes med bøde.

Stk. 3.

En

sikringspligtig arbejdsgiver, der ikke rettidigt anmelder en indtruffet

arbejdsskade eller ikke medvirker ved sagsoplysningen af en anmeldt

arbejdsskade, jf. kapitel 7, straffes med bøde.

Stk. 4.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

§ 83.

Staten yder erstatning efter loven til sine tjenestemænd, der er beskæftiget

på

Færøerne, samt til de af staten beskæftigede arbejdere, der ikke har fast

bopæl

dér.

Stk. 2.

Afgørelse

truffet af Det Færøske Ulykkesforsikringsråd efter den færøske

ulykkesforsikringslovgivning kan i overensstemmelse med de heri fastsatte

regler indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

§ 84.

Arbejdsskadestyrelsen aflægger skriftlig beretning med statistiske oversigter

en gang årligt. Beretningen og statistikken skal også omfatte

Erhvervssygdomsudvalgets

arbejde. Erhvervssygdomsudvalget afgiver en årlig redegørelse til

Folketingets

Arbejdsmarkedsudvalg om udviklingen på erhvervssygdomsområdet, herunder om

udviklingen i retspraksis.

Kapitel 13

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 85.

Loven træder i kraft den 1. januar 2004. Ændringen af erhvervssygdomsbegrebet

i

§ 7 træder dog først i kraft den 1. januar 2005.

Stk. 2.

Ved lovens

ikrafttræden reguleres beløbene i §§ 18 og 19 og § 24, stk. 3

og

4, i overensstemmelse med § 25 pr. 1. januar 2004.

Stk. 3.

Loven

anvendes på

1)

arbejdsulykker, der

indtræder den 1. januar 2004 eller senere, og

2)

erhvervssygdomme, der

anmeldes den 1. januar 2005 eller senere.

Stk. 4.

Er der tale

om personer sikret efter § 48, stk. 2, anvendes bestemmelserne i

loven kun for påvirkninger, der finder sted den 1. januar 2004 eller senere.

Har tilskadekomne før denne dato været sikret efter tidligere lovgivning,

medregnes de perioder, hvor den pågældende har været sikret. Det samme gælder

for medarbejdende ægtefæller, hvis der før denne dato er indgået en

lønaftale,

jf. § 1, stk. 1, 3. pkt., i lov nr. 390 af 20. maj 1992 om

sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16.

oktober 2000.

Stk. 5.

For skader,

der indtræder i perioden fra 1. januar 2004 til 30. juni 2004, udgør

kapitalbeløbet efter § 17, stk. 7, 2. pkt., 2½ gange den

årlige

løbende erstatning for personer, der er født i perioden fra 1. januar 1939

til

30. juni 1939.

Stk. 6.

Samtidig

ophæves lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr.

943 af 16. oktober 2000.

Stk. 7.

Lov om

sikring mod følger af arbejdsskade, jf. stk. 6, anvendes fortsat på

1)

ulykkestilfælde,

pludselige løfteskader og kortvarige skadelige påvirkninger, der er

indtruffet

før den 1. januar 2004, og

2)

erhvervssygdomme

anmeldt før den 1. januar 2005.

§ 86.

Løbende rente efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, jf.

lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 1968 med senere ændringer, forhøjes

fra

den 1. januar 2004 til 1.591,2 pct. af grundrenten pr. 1. april 1965.

Stk. 2.

Løbende

ydelse efter lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af

25. juni 1987 med senere ændringer, forhøjes fra den 1. januar 2004 til 341,5

pct. af den løbende ydelse, der svarer til grundlønnen. Ménerstatning efter

lov

om arbejdsskadeforsikring forhøjes fra den 1. januar 2004 til 341,5 pct. af

den

ydelse, der svarer til grundbeløbet.

Stk. 3.

Løbende

ydelse efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse

nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, for skader indtruffet

mellem

den 1. januar 1993 og den 30. januar 1995 forhøjes fra den 1. januar 2004 til

130,9 pct. af den løbende ydelse, der svarer til grundlønnen.

Stk. 4.

Løbende

ydelse efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade for skader indtruffet

mellem den 31. januar 1995 og den 31. december 2003 forhøjes fra den 1.

januar

2004 til 125,4 pct. af den løbende ydelse, der svarer til grundlønnen.

Stk. 5.

Renter,

løbende ydelser og ménerstatninger, jf. stk. 1-4, reguleres efter denne

lovs § 25.

Stk. 6.

For

efterladte, der som følge af tilskadekomnes død efter denne lovs ikrafttræden

har krav på erstatning efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde,

lov om arbejdsskadeforsikring eller lov om sikring mod følger af

arbejdsskade,

beregnes og reguleres erstatningen på grundlag af den årsløn, der svarer til

det efter stk. 1-4 fastsatte rente- eller ydelsesbeløb.

Stk. 7.

Stk. 1-5 gælder ikke for forsikringer, der er tegnet efter §§ 55,

58,

59 og 74 i lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde.

§ 87.

De

bekendtgørelser, som er fastsat efter de nu ophævede love, forbliver i kraft,

indtil de ophæves eller ændres.

§ 88.

De

godkendelser af forsikringsselskaber, der er meddelt efter den tidligere

ulykkesforsikringslovgivning og arbejdsskadeforsikringslovgivning, har

fortsat

gyldighed. Det samme gælder en arbejdsgivers fritagelse for at afgive

risikoen

efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde meddelt i medfør af

§ 15, stk. 13, i lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde.

Sådanne arbejdsgivere har samme retsstilling efter denne lov som et

forsikringsselskab. Fordeling af bidrag efter denne lovs §§ 48, 49, 53

og

56 foretages efter nærmere regler fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i

samarbejde

med Finanstilsynet.

§ 89.

En

sikringspligtig forsikringstager kan ikke opsige en forsikring på grund af en

forhøjelse af præmien, som alene er begrundet i en forøgelse af udgifterne,

der

er en følge af denne lov.

§ 90.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft i Grønland med de ændringer, som følger af de særlige

grønlandske forhold.

Bilag A

Følgende lande er omfattet af zone A

Medlemsstaterne i EU/EØS og alle andre lande, der er fulde

medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD),

samt

Saudi-Arabien.

Lignende dokumenter