Forslag til Lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 23. maj 2003
Forslag
til
Lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af
biomedicinske forskningsprojekter
1)
Kapitel 1
Lovens område – komitésystemet
§ 1.
Loven har til formål at fastlægge de retlige rammer for den videnskabsetiske
bedømmelse af biomedicinske forskningsprojekter.
Stk. 2.
En
videnskabsetisk komité er uafhængig og består af medlemmer, der er aktive
inden
for den sundhedsvidenskabelige forskning, og læge medlemmer, der ikke har en
sundhedsvidenskabelig uddannelse og ikke har en aktuel tilknytning til
sundhedsprofessionerne.
Stk. 3.
Det
videnskabsetiske komitésystems opgave er at sikre, at biomedicinske
forskningsprojekter gennemføres videnskabsetisk forsvarligt, og at
forsøgspersoner,
der deltager i et biomedicinsk forskningsprojekt, beskyttes med hensyn til
rettigheder, sikkerhed og velfærd, samtidig med at der skabes mulighed for
udvikling af ny, værdifuld viden.
§ 2.
Amtsrådene nedsætter regionale videnskabsetiske komiteer. Et amtsråd kan
nedsætte en eller flere komiteer inden for sit geografiske område. En komité
kan også nedsættes af flere amtsråd.
Læs alt
Stk. 2.
Ved amtsråd
forstås tillige Københavns Borgerrepræsentation, Frederiksberg
Kommunalbestyrelse og Bornholms Regionsråd.
§ 3.
En
regional komité består af mindst 7 medlemmer, hvoraf 3 er aktive inden for
den
sundhedsvidenskabelige forskning.
Stk. 2.
Medlemmerne
af de regionale komiteer skal have tilknytning til den region, komiteen
dækker,
og de medlemmer, der skal være aktive inden for den sundhedsvidenskabelige
forskning, udpeges efter indstilling fra relevante forskningsfaglige fora.
Stk. 3.
Skønner
amtsrådet, at hensynet til en regional komités virke, projekternes antal
eller
andre grunde taler derfor, kan en komité bestå af 9, 11, 13 eller 15
medlemmer.
Ved et medlemstal på 9, 11, 13 eller 15 skal 4 respektive 5, 6 eller 7 være
aktive inden for den sundhedsvidenskabelige forskning.
Stk. 4.
Den
regionale komité vælger selv sin formand og én næstformand blandt de udpegede
medlemmer. Formandskabet består af en, som repræsenterer den
sundhedsvidenskabelige forskning, og en, som repræsenterer de læge medlemmer.
Stk. 5.
Den
regionale komité udarbejder forslag til vedtægter, der godkendes af den
centrale komité.
Stk. 6.
Komiteernes
medlemmer udpeges for 4 år ad gangen, svarende til den amtskommunale
valgperiode. Genudpegning af medlemmerne kan ske en gang. Der kan udpeges
suppleanter for medlemmerne.
Stk. 7.
Den
afgående komité fortsætter sit virke, indtil nye medlemmer er udpeget og den
nye komité er konstitueret.
Stk. 8.
Ministeren
for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere regler om, hvilke
fora der er relevante forskningsfaglige fora, jf. § 3, stk. 2.
§ 4.
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling nedsætter Den Centrale
Videnskabsetiske Komité og udpeger formanden og 1 medlem. Komiteen består
herudover af 2 medlemmer udpeget efter indstilling af hver af de regionale
komiteer og 2 medlemmer udpeget efter indstilling af indenrigs- og
sundhedsministeren.
Stk. 2.
Af de
medlemmer, der udpeges efter indstilling af de regionale komiteer, vælges 1
medlem blandt de medlemmer, der er aktive inden for den
sundhedsvidenskabelige
forskning. Det andet medlem vælges blandt komiteens læge medlemmer.
Stk. 3.
Formanden
skal repræsentere statslige forskningsinteresser og folkeoplysende,
almenkulturelle eller sociale interesser, der er af betydning for den
centrale
komités virke. De to medlemmer, der udpeges af indenrigs- og
sundhedsministeren, og det medlem, der udpeges af ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling, skal repræsentere folkeoplysende, almenkulturelle
eller
sociale interesser, der er af betydning for den centrale komités virke.
Formanden og medlemmerne udpeget af indenrigs- og sundhedsministeren og
ministeren
for videnskab, teknologi og udvikling må ikke have sæde i Folketinget eller i
kommunale råd.
Stk. 4.
Komiteen
vælger selv sin næstformand blandt de udpegede medlemmer.
Stk. 5.
Komiteen
udarbejder forslag til vedtægter, der godkendes af ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling
.
Stk. 6.
Komiteens
medlemmer udpeges for 4 år ad gangen, svarende til den amtskommunale
valgperiode. Genudpegning af medlemmerne kan ske en gang. Der kan udpeges
suppleanter for medlemmerne.
Stk. 7.
Den
afgående komité fortsætter sit virke, indtil nye medlemmer er udpeget og den
nye komité er konstitueret.
§ 5.
Komiteerne følger løbende udviklingen inden for den biomedicinske og kliniske
forskning og virker inden for deres område for udbredelsen af kendskabet til
de
etiske problemer, der kan være forbundet hermed.
Stk. 2.
Den
centrale komité skal bl.a. ved fælles møder samarbejde med Det Etiske Råd.
Komiteen og rådet kan sammen udarbejde løbende rapporter om principielle
etiske
problemstillinger, som har været drøftet i fællesskab.
§ 6.
De
regionale komiteer og den centrale komité afgiver hver en årsberetning, der
indeholder en redegørelse for komiteernes virksomhed og praksis i det
forløbne
år. I årsberetningerne beskrives væsentlige videnskabsetiske problemer,
komiteerne har drøftet, og der redegøres for begrundelserne for udfaldet af
væsentlige sager. Beretningen skal indeholde en liste over alle anmeldte
projekter.
Kapitel 2
Definitioner
§ 7.
I
denne lov forstås ved:
1)
Biomedicinske
forskningsprojekter: et projekt, der indebærer forsøg på levendefødte
menneskelige individer, menneskelige kønsceller, der agtes anvendt til
befrugtning, menneskelige befrugtede æg, fosteranlæg og fostre, væv, celler
og
arvebestanddele fra mennesker, fostre og lignende samt afdøde. Endvidere
omfattes
forsøg, der har til formål at afdække eller efterprøve de kliniske,
farmakologiske eller andre farmakodynamiske virkninger, at identificere
bivirkninger eller at undersøge farmakokinetik (optagelse, fordeling,
nedbrydning eller udskillelse) med det formål at få viden om lægemidlers
sikkerhed eller virkning.
2)
Multicenterforsøg: et
forsøg, der gennemføres efter en og samme forsøgsprotokol, men på forskellige
steder, med en forsøgsansvarlig som koordinator eller med forskellige
forsøgsansvarlige. Forsøgsstederne kan være beliggende i en enkelt
medlemsstat,
i flere medlemsstater eller i medlemsstater og tredjelande.
3)
Sponsor: en fysisk
eller juridisk person, der påtager sig ansvaret for igangsætning, ledelse
eller
finansiering af et biomedicinsk forskningsprojekt.
4)
Den
forsøgsansvarlige: en person, der udøver et erhverv, der er anerkendt til
udførelse af forskning, f.eks. via en ansættelse som forsker eller
ph.d.-studerende eller på anden vis ved beskæftigelse med konkret
forskningsarbejde, og som er ansvarlig for den praktiske gennemførelse af
forsøget på et bestemt forsøgssted.
5)
Forsøgsprotokol: et
dokument, som beskriver målsætning, udformning, metodologi, tilrettelæggelse,
statistiske overvejelser, videnskabsetiske overvejelser, økonomiske forhold,
publikationsmæssige forhold og information af deltagere i forbindelse med et
biomedicinsk forskningsprojekt og omfatter forsøgsprotokollen, efterfølgende
versioner af protokollen, protokolændringer, lægmandsprotokol, skriftlige
informationer til deltagere samt materiale til hvervning af deltagere.
6)
Forsøgsperson: en
person, der deltager i et biomedicinsk forskningsprojekt, uanset om
vedkommende
er modtager af testpræparater eller deltager i en kontrolgruppe.
7)
Voksen varigt
inhabil: en person, som er omfattet af definitionen i værgemålslovens
§ 5,
hvor der ikke er iværksat værgemål.
8)
Informeret samtykke:
en beslutning, der er skriftlig, dateret og underskrevet eller elektronisk
sammen med brug af elektronisk signatur, jf. lov om elektroniske signaturer,
om
at deltage i et biomedicinsk forskningsprojekt, der efter fyldestgørende
information
om projektets art, betydning, rækkevidde og risici og modtagelse af passende
dokumentation er truffet af egen fri vilje af en person, der er i stand til
at
give sit samtykke.
9)
Stedfortrædende
samtykke: en beslutning, der er skriftlig, dateret og underskrevet eller
elektronisk sammen med brug af elektronisk signatur, jf. lov om elektroniske
signaturer, om at deltage i et biomedicinsk forskningsprojekt, der efter
fyldestgørende information om projektets art, betydning, rækkevidde og risici
og modtagelse af passende dokumentation er indhentet fra nærmeste pårørende
og
den praktiserende læge alternativt embedslægen eller forældremyndighedens
indehaver eller værgen.
10)
Forskningsbiobank: en
struktureret samling af menneskeligt biologisk materiale, der opbevares med
henblik på biomedicinsk forskning, der er tilgængelig efter bestemte
kriterier,
og hvor oplysninger, der er bundet i det biologiske materiale, kan henføres
til
enkeltpersoner.
Kapitel 3
Anmeldelse og tilladelse
§ 8.
Den
forsøgsansvarlige skal anmelde ethvert biomedicinsk forskningsprojekt, jf.
§ 7, nr. 1, til den regionale komité for det område, hvori den
forsøgsansvarlige har sit virke. Anmeldelsen til den regionale komité skal
være
skriftlig eller elektronisk sammen med brug af elektronisk signatur, jf. lov
om
elektroniske signaturer.
Stk. 2.
Ved
multicenterforsøg skal den forsøgsansvarlige, der koordinerer projektet,
eller
de forskellige forsøgsansvarlige anmelde projektet til den regionale komité
for
det område, hvori den forsøgsansvarlige har sit virke. Komiteens tilladelse
meddeles de øvrige komiteer. Ved grænseoverskridende multicenterforsøg skal
der
dog altid ske anmeldelse her i landet.
Stk. 3.
Spørgeskemaundersøgelser
og registerforskningsprojekter skal kun anmeldes til en regional komité,
såfremt projektet tillige omfatter menneskeligt biologisk materiale.
Stk. 4.
Forsøg på
cellelinjer eller lignende, der stammer fra et forsøg med indsamling af
celler
eller væv, som har opnået den nødvendige godkendelse, skal ikke anmeldes.
Stk. 5.
Ministeren
for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere regler om de
forhold, der er nævnt i stk. 4.
Stk. 6.
Stk. 4 og 5
gælder ikke ved forsøg vedrørende anvendelse af befrugtede æg, stamceller og
stamcellelinjer herfra, der har til formål at opnå ny viden, som vil kunne
forbedre mulighederne for behandling af sygdomme hos mennesker, jf. lov om
kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og
forskning m.v.
§ 9.
Projekter, der er anmeldelsespligtige efter § 8, må ikke iværksættes,
før
der er foretaget en videnskabsetisk bedømmelse heraf og givet tilladelse af
den
regionale komité til iværksættelsen. Ved kliniske forsøg med lægemidler
forudsætter
forsøget også tilladelse efter lov om lægemidler.
Stk. 2.
Komiteen
skal orientere Lægemiddelstyrelsen om sin afgørelse.
Stk. 3.
Kan der
ikke i en regional komité opnås enighed om bedømmelsen af et projekt,
indbringes projektet for den centrale komité, der træffer afgørelse i sagen,
jf. § 24. I så fald må projektet først iværksættes, når den centrale
komité har godkendt projektet.
Stk. 4.
Komiteerne
skal gøre brug af konsulentbistand i de tilfælde, hvor de ikke selv råder
over
fornøden faglig ekspertise til at bedømme forelagte projekter. Ved behandling
af en ansøgning om forsøg på mindreårige skal komiteen indhente
konsulentbistand fra en ekspert i pædiatri. Ved behandling af en ansøgning om
forsøg på personer omfattet af værgemålslovens § 5 vedrørende personlige
forhold og voksne varigt inhabile skal komiteen indhente konsulentbistand fra
en ekspert, der har kendskab til den pågældende persongruppe.
Tidsfrister
§ 10.
Komiteen skal inden for en frist på 60 dage efter modtagelsen af en behørigt
udformet ansøgning træffe afgørelse om projektets godkendelse, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Fristen i
henhold til stk. 1 forlænges med 30 dage, når der er tale om behandling
af
en ansøgning om godkendelse af forsøg med genterapi, somatisk celleterapi
eller
lægemidler, der indeholder genmodificerede organismer. Fristen på 90 dage
forlænges med yderligere 90 dage i tilfælde af høring af offentlige råd og
nævn. Ved behandling af en ansøgning om godkendelse af xenogen celleterapi
gælder ingen tidsmæssige begrænsninger i fristen for meddelelse af
tilladelse.
Stk. 3.
Inden for
den periode, hvor ansøgningen behandles, kan komiteen sende en enkelt
anmodning
om oplysninger ud over, hvad ansøgeren allerede har forelagt. Fristen i
stk. 1 og 2 afbrydes, indtil de supplerende oplysninger er modtaget.
Kapitel 4
Komitésystemets opgaver
§ 11.
Ved
behandling af en ansøgning om godkendelse af et biomedicinsk
forskningsprojekt
kan komiteerne først meddele tilladelse, når de har vurderet de forhold, der
er
nævnt i dette kapitel og kapitel 5. Komiteerne skal ikke vurdere, om krav i
henhold til anden lovgivning er overholdt, jf. dog § 14, stk. 1,
nr.
3, 5 og 6, og § 15, stk. 1, nr. 1.
Stk. 2.
Komiteen
skal sikre dokumentation for den forsøgsansvarliges identifikation.
§ 12.
Komiteen
kan kun meddele tilladelse, hvis
1)
de risici, der kan
være forbundet med at gennemføre projektet, hverken i sig selv eller i
forhold
til projektets forudselige fordele har et uforsvarligt omfang,
2)
den forventede
gevinst i terapeutisk henseende og for folkesundheden kan berettige
projektet,
3)
projektets
videnskabelige standard opfylder kravet om, at projektet skal bidrage til
udvikling af ny, værdifuld viden, jf. § 1, stk. 3, og
4)
der er tilstrækkelig
grund til at gennemføre projektet og projektets konklusioner er berettigede.
Stk. 2.
Ved
behandling af en ansøgning om godkendelse af et biomedicinsk
forskningsprojekt
skal komiteen foretage en afvejning af de forudselige risici og ulemper i
forhold til gevinsten for den enkelte forsøgsperson og for andre nuværende og
fremtidige patienter, herunder at smerter, gener, frygt og anden forudselig
risiko minimeres i forhold til forsøgspersonens sygdom og udviklingsstadium.
Denne afvejning skal foretages under hensyntagen til, om forsøgspersonen selv
er i stand til at afgive et informeret samtykke, eller om samtykke skal
indhentes fra nærmeste pårørende og den praktiserende læge alternativt
embedslægen eller forældremyndighedens indehaver eller en værge efter
værgemål,
der omfatter personlige forhold, herunder beføjelse til at meddele samtykke
til
deltagelse i et biomedicinsk forskningsprojekt, jf. værgemålslovens § 5.
Stk. 3.
Ministeren
for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere regler om de
forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2.
§ 13.
Ved behandling af en ansøgning om godkendelse af et biomedicinsk
forskningsprojekt på forsøgspersoner, som er ude af stand til at give et
informeret samtykke, skal komiteen ud over opfyldelsen af betingelserne i
§ 12 påse, at
1)
projektet er
afgørende for at efterprøve data indhentet ved forsøg på personer, der er i
stand til at give et informeret samtykke, eller ved andre forsøgsmetoder,
2)
projektet direkte
vedrører en klinisk tilstand, som den pågældende befinder sig i, og
3)
projektet kan
forventes at give patientgruppen en gevinst.
Stk. 2.
Et
biomedicinsk forskningsprojekt, som ikke omhandler forsøg med lægemidler, kan
godkendes, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis
1)
projektet ikke med
tilsvarende nytte kan gennemføres med inddragelse af myndige, habile
forsøgspersoner
og
2)
projektet har udsigt
til direkte at gavne forsøgspersonen.
Stk. 3.
Et
biomedicinsk forskningsprojekt, som ikke omhandler forsøg med lægemidler, kan
endvidere godkendes, selv om betingelserne i stk. 1 og 2 ikke er
opfyldt,
hvis
1)
projektet alene kan
gennemføres ved inddragelse af personer omfattet af den pågældende
aldersgruppe, sygdom eller tilstand,
2)
projektet direkte har
udsigt til at kunne overføre meget store fordele til den patientgruppe, som
omfattes af samme aldersgruppe, sygdom eller tilstand som forsøgspersonen og
3)
projektet indebærer
minimale risici og gener for forsøgspersonen.
Stk. 4.
Ministeren
for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere regler om de
forhold, der er nævnt i stk. 1-3.
§ 14.
Komiteen kan i øvrigt kun meddele tilladelse, hvis
1)
det klart fremgår af
den skriftlige eller elektroniske information, hvilken økonomisk støtte den
forsøgsansvarlige modtager fra private virksomheder, fonde m.v. til
gennemførelse af det pågældende forskningsprojekt, og om den
forsøgsansvarlige
i øvrigt har en økonomisk tilknytning til private virksomheder, fonde m.v.,
som
har interesser i det pågældende forskningsprojekt,
2)
eventuelt vederlag
eller anden ydelse for deltagelse i et biomedicinsk forskningsprojekt ikke er
egnet til at påvirke samtykkeafgivelsen,
3)
forsøgspersonens ret
til fysisk og mental integritet samt retten til privatlivets fred respekteres
og oplysninger vedrørende forsøgspersonen beskyttes efter lov om behandling
af
personoplysninger,
4)
den forsøgsansvarlige
har sikret forsøgspersonen adgang til at få yderligere oplysninger om
projektet,
5)
projekter, der
medfører udførsel af biologisk materiale og oplysninger til tredjelande,
gennemføres i overensstemmelse med reglerne i lov om behandling af
personoplysninger og
6)
der sker
offentliggørelse af såvel negative som positive forsøgsresultater så hurtigt,
som det er muligt og fagligt forsvarligt. Offentliggørelsen skal ske i
overensstemmelse med lov om behandling af personoplysninger.
Stk. 2.
Ministeren
for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere regler om de
forhold, der er nævnt i stk.1.
§ 15.
Ved behandling af en ansøgning om godkendelse af et biomedicinsk
forskningsprojekt, som omhandler klinisk forsøg med lægemidler, der er
omfattet
af lov om lægemidler, skal komiteerne i bedømmelsen ud over de i
§§ 12-14
nævnte forhold påse,
1)
at
Lægemiddelstyrelsen er inddraget i godkendelsen af projektet, jf. § 9,
stk.1,
2)
at der er en
erstatning eller godtgørelsesordning, hvis forsøgspersonen lider skade eller
dør som følge af projektet, og at der er tegnet forsikringer eller foreligger
en godtgørelsesordning til dækning af den forsøgsansvarlige og sponsors
ansvar,
3)
størrelsen af og de
nærmere regler for udbetaling af eventuelt honorar eller eventuel
kompensation
til den forsøgsansvarlige og forsøgspersoner og indholdet af de relevante
klausuler i enhver påtænkt kontrakt mellem sponsoren og forsøgsstedet, og
4)
at den
forsøgsansvarlige er kvalificeret til at træffe behandlingsmæssige
beslutninger
og har en behørig sundhedsvidenskabelig uddannelse som læge eller, hvor det
er
relevant, tandlæge og klinisk erfaring.
Stk. 2.
Ministeren
for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere regler om de
forhold, der er nævnt i stk. 1.
Kapitel 5
Informeret samtykke
Biomedicinske forskningsprojekter, der berører
myndige personer
§ 16.
Komiteen
kan kun meddele tilladelse til at indlede og fortsætte et biomedicinsk
forskningsprojekt, hvis den myndige forsøgsperson har afgivet informeret
samtykke.
Stk. 2.
Komiteen
kan kun meddele tilladelse til at indlede og fortsætte et biomedicinsk
forskningsprojekt, hvis forsøgspersonerne, der deltager i projektet,
skriftligt
og mundtligt vil få oplysninger om projektets indhold, forudselige risici og
fordele, og at der vil blive indhentet og givet informeret samtykke.
Stk. 3.
Såfremt et
registerforskningsprojekt, der skal anmeldes efter § 8, stk. 3, for
den enkelte forsøgsperson ikke indebærer sundhedsmæssige risici eller på
anden
måde efter omstændighederne i øvrigt kan være til belastning for den
pågældende, kan komiteen bestemme, at projektet ikke er omfattet af
stk. 1
og 2 eller § 17, stk. 1 og 2. Komiteen kan endvidere bestemme, at
et
anmeldelsespligtigt registerforskningsprojekt ikke er omfattet af stk. 1
og 2 eller § 17, stk. 1 og 2, hvis indhentning af informeret
samtykke
er umulig eller uforholdsmæssig vanskelig.
Stk. 4.
Komiteen
kan kun meddele tilladelse, hvis det klart fremgår af informationen, at
forsøgspersoner på ethvert tidspunkt kan tilbagekalde samtykket efter stk. 1.
Stk. 5.
Komiteen
kan kun meddele tilladelse, hvis forsøgspersonen afgiver informeret samtykke,
når personens væv i forbindelse med et konkret forskningsprojekt udtages med
henblik på opbevaring i en forskningsbiobank.
Stk. 6.
Ministeren
for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere regler om de
forhold, der er nævnt i stk. 1-5.
Biomedicinske forskningsprojekter, der berører
mindreårige, personer under personligt værgemål og voksne varigt inhabile
§ 17.
Komiteen kan kun meddele tilladelse til
at indlede og fortsætte et biomedicinsk forskningsprojekt, der berører
mindreårige, hvis der er indhentet stedfortrædende samtykke fra
forældremyndighedens indehaver. Det stedfortrædende samtykke skal være udtryk
for den mindreåriges interesse. Komiteen kan kun meddele tilladelse, hvis den
mindreårige vil modtage information fra en person med kendskab til det
område,
som projektet vedrører, og som tillige har de pædagogiske forudsætninger for
at
kunne formidle indholdet til den aldersgruppe, som projektet omfatter.
Stk. 2.
Komiteen
kan kun meddele tilladelse til at indlede og fortsætte et biomedicinsk
forskningsprojekt, der berører personer under værgemål, der omfatter
personlige
forhold, herunder beføjelse til at meddele samtykke til deltagelse i
biomedicinske forskningsprojekter, jf. værgemålslovens § 5, hvis der er
indhentet stedfortrædende samtykke fra værgen. Komiteen kan kun meddele
tilladelse til at indlede og fortsætte et biomedicinsk forskningsprojekt, der
berører voksne varigt inhabile, hvis der er indhentet stedfortrædende
samtykke
fra den nærmeste pårørende og den praktiserende læge alternativt embedslægen.
Det stedfortrædende samtykke skal være udtryk for forsøgspersonens interesse.
Komiteen kan kun meddele tilladelse,
hvis forsøgspersonen vil modtage information, der er afpasset personens
forståelsesevne.
Stk. 3.
Komiteen
kan kun meddele tilladelse, hvis det klart fremgår af informationen, at det
stedfortrædende samtykke efter stk. 1 henholdsvis 2 på ethvert tidspunkt
kan tilbagekaldes, uden at det er til skade for forsøgspersonen.
Forsøgspersonens tilkendegivelser skal, i det omfang de er aktuelle og
relevante, tillægges betydning.
Stk. 4.
Komiteen
kan kun meddele tilladelse, hvis forsøgsprotokollen vedrørende projekter, der
berører personer omfattet af stk. 1 eller 2, vurderes af en konsulent med
ekspertise i pædiatri henholdsvis den pågældende gruppes tilstand.
Stk. 5.
Komiteen
kan kun meddele tilladelse, hvis der indhentes stedfortrædende samtykke, når
den mindreåriges, forsøgspersonen under værgemåls eller den voksne varigt
inhabiles væv i forbindelse med et konkret forskningsprojekt udtages med
henblik på opbevaring i en forskningsbiobank.
Stk. 6.
Ministeren
for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere regler om de
forhold, der er nævnt i stk. 1-5.
Biomedicinske forskningsprojekter, der berører afdøde
§ 18.
Ved
behandling af en ansøgning om godkendelse af et biomedicinsk
forskningsprojekt,
der berører afdøde, der er omfattet af lov om ligsyn, obduktion,
transplantation
m.v., gælder reglerne om samtykke i denne lov ikke.
Stk. 2.
Ved
behandling af en ansøgning om godkendelse af et biomedicinsk
forskningsprojekt,
der berører afdøde, der ikke er omfattet af lov om ligsyn, obduktion,
transplantation m.v., skal der indhentes stedfortrædende samtykke fra
nærmeste
pårørende.
Dispensation fra samtykkekravet vedrørende 15-17-årige
§ 19.
Komiteen
kan dispensere fra kravet om samtykke fra forældremyndighedens indehaver, jf.
§ 17, stk.1, hvor forsøgspersonen er fyldt 15 år og ikke er myndig, hvis
den pågældende selv afgiver informeret samtykke. Dispensationen skal ske
under
hensyntagen til projektets karakter, risiko og belastning.
Stk. 2.
Hvis den
umyndige 15-17-årige selv afgiver informeret samtykke efter stk. 1, skal
forældremyndighedens indehaver have samme information og inddrages i den
15-17-åriges stillingtagen.
Forskning i akutte situationer
§ 20.
Hvis karakteren af projektet betyder, at det kun kan gennemføres i akutte
situationer, hvor forsøgspersonen ikke er i stand til at afgive et informeret
samtykke og det ikke er muligt at indhente et stedfortrædende samtykke, kan
projektet gennemføres, hvis det på længere sigt kan forbedre personens
helbred.
Stk. 2.
Den
forsøgsansvarlige skal snarest muligt efterfølgende søge indhentet informeret
samtykke eller stedfortrædende samtykke.
Stk. 3
. Stk. 1
og 2 gælder dog ikke ved kliniske forsøg med lægemidler.
Samtykke i andre situationer
§ 21.
For behandling af en
ansøgning om godkendelse af et biomedicinsk forskningsprojekt
, der er anmeldelsespligtigt
efter § 8, men som ikke er omfattet af §§ 16-20, fastsætter
ministeren for videnskab, teknologi og udvikling nærmere regler for
indhentning
af informeret eller stedfortrædende samtykke, hvis samtykkekravet ikke følger
af anden lovgivning.
Kapitel 6
Biomedicinske forskningsprojekters gennemførelse og
kontrol
§ 22.
Den
regionale
komité fører tilsyn med,
at det biomedicinske forskningsprojekt udføres i overensstemmelse med den
meddelte tilladelse, jf. § 9.
Stk. 2.
En komité
kan følge et projekts forløb og kræve, at den afsluttende forskningsrapport
eller publikation sendes til komiteen. Komiteen kan afkræve den
forsøgsansvarlige eller sponsor en begrundet redegørelse i tilfælde, hvor
projektet ikke fuldføres.
Stk. 3.
Den
forsøgsansvarlige skal omgående underrette den videnskabsetiske komité, hvis
der under projektet optræder alvorlige bivirkninger eller alvorlige
hændelser.
Ved indberetning af alvorlige hændelser, som er en følge af projektet, såsom
dødsfald skal den forsøgsansvarlige indberette de oplysninger, komiteen måtte
anmode om.
Stk. 4.
Sponsor
eller den forsøgsansvarlige skal en gang årligt i hele forsøgsperioden
indsende
en liste til komiteen over alle alvorlige bivirkninger og alvorlige
hændelser,
som er indtruffet i perioden, samt give oplysning om forsøgspersonernes
sikkerhed.
Stk. 5.
Stk. 1 og 3
gælder ikke for kliniske forsøg med lægemidler.
Ændringer i et godkendt biomedicinsk forskningsprojekt
§ 23.
Under
gennemførelsen af et godkendt biomedicinsk forskningsprojekt, jf. § 9,
kan
der kun foretages ændringer efter følgende regler:
1)
Væsentlige ændringer
i forsøgsprotokollen må kun iværksættes efter godkendelse af komitésystemet.
Sponsor eller den forsøgsansvarlige træffer efter omstændighederne de
nødvendige nødsikkerhedsforanstaltninger for at beskytte forsøgspersonerne.
2)
Komiteen afgiver en
udtalelse inden for en frist på 35 dage fra modtagelsen af den behørigt
udformede ændringsanmodning. Ændringen af forsøgsprotokollen kan først
iværksættes, når komiteens godkendelse foreligger. Komiteens afgørelse kan
indbringes for den centrale komité.
3)
90 dage efter
afslutningen af et biomedicinsk forskningsprojekt underretter den
forsøgsansvarlige komiteen om, at projektet er afsluttet. Når et projekt
afbrydes tidligere end planlagt, er fristen for underretning 15 dage fra det
tidspunkt, hvor beslutningen om at afbryde projektet blev truffet.
Afbrydelsen
skal begrundes.
Kapitel 7
Den Centrale Videnskabsetiske Komité
§ 24.
Den centrale komité har til opgave
1)
at koordinere
arbejdet i de regionale komiteer, fastsætte vejledende retningslinjer og
udtale
sig om spørgsmål af principiel karakter, såfremt dette ikke er knyttet til
godkendelsen af et konkret forskningsprojekt,
2)
at følge
forskningsudviklingen på sundhedsområdet og virke for forståelsen af de
etiske
problemstillinger, udviklingen kan medføre i forhold til offentligheden,
myndigheder m.v., og
3)
at behandle
forskningsprojekter, som er forelagt komiteen efter § 9, stk. 3, og
virke som klageinstans for de regionale komiteers afgørelser.
§ 25.
Den
forsøgsansvarlige, der har fået afslag på en ansøgning om godkendelse af et
biomedicinsk forskningsprojekt, kan indbringe afgørelsen for den centrale
komité senest 30 dage efter, at afgørelsen fra den regionale komité er
modtaget. Et projekt kan ligeledes indbringes for den centrale komité senest
30
dage efter afgørelsen fra den regionale komité af enhver, der er part i sagen
i
forvaltningslovens forstand. Den centrale komité skal træffe afgørelse inden
for fristen i § 10 og § 23, stk. 1, nr. 2. Indbringelsen for den
centrale komité skal være skriftlig eller elektronisk sammen med brug af
elektronisk signatur, jf. lov om elektroniske signaturer.
Stk. 2.
Kan der
ikke i den centrale komité opnås enighed om bedømmelsen af et projekt, kan
komiteen træffe afgørelse ved almindeligt flertal, såfremt flertallet
omfatter
et flertal blandt såvel de medlemmer, der er aktive inden for den
sundhedsvidenskabelige forskning, som de læge medlemmer udpeget til Den
Centrale Videnskabsetiske Komité, jf. § 4, stk. 2. Formanden for
den
centrale komité anses i forbindelse med en afstemning som et medlem, der er
aktivt inden for den sundhedsvidenskabelige forskning. De tre øvrige
ministerudpegede medlemmer anses i forbindelse med en afstemning som læge
medlemmer.
Stk. 3.
Den
centrale komités afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
§ 26.
Ministeren for videnskab, teknologi og
udvikling kan efter indstilling fra Den Centrale Videnskabsetiske Komité
udstede regler om, at behandlingen af projekter inden for specifikke, nye
forskningsområder, hvori der ikke indgår kliniske forsøg med lægemidler, kan
suspenderes for en nærmere angivet periode, indtil der har fundet en almen
etisk eller videnskabsetisk afklaring sted.
§ 27.
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan efter indstilling fra
Den
Centrale Videnskabsetiske Komité udstede regler til de regionale komiteer om
den videnskabsetiske bedømmelse af forskningsprojekter inden for specifikke,
nye
forskningsområder. Ministeren kan i
den forbindelse bestemme, at § 8, stk. 4 og 5, ikke gælder for et sådant
specifikt, nyt forskningsområde.
Kapitel 8
Finansiering
§ 28.
Udgifterne til de regionale komiteer afholdes af amtskommunerne. Hovedstadens
Sygehusfællesskab afholder en forholdsmæssig del af udgifterne til den
regionale komité, der betjener sygehusfællesskabets institutioner. Til delvis
dækning af udgifterne betaler forskningsinstitutioner m.v. samt private
firmaer
og hospitaler et gebyr pr. projekt til vedkommende amtskommune. Amtskommunen
fastsætter gebyrets størrelse, som ikke må overstige, hvad der svarer til
projektets forventede andel af den pågældende komités samlede årlige udgift.
Stk. 2.
Den
centrale komités udgifter afholdes af ministeren for videnskab, teknologi og
udvikling. Ministeren stiller den fornødne sekretariatsbistand til rådighed.
Stk. 3.
Medlemmerne
af de regionale komiteer og deres eventuelle suppleanter modtager
udgiftsgodtgørelse efter reglerne i den kommunale styrelseslov § 16,
stk. 10. Amtsrådet kan beslutte, at medlemmerne og deres eventuelle
suppleanter herudover ydes diæter og erstatning for dokumenteret tabt
arbejdsfortjeneste efter reglerne i § 16 a i den kommunale styrelseslov.
Amtsrådet kan endvidere beslutte, at hvervet som medlem af de regionale
komiteer vederlægges med indtil 10.000 kr. årligt, at hvervet som formand for
de regionale komiteer vederlægges med indtil 35.000 kr. årligt, og at hvervet
som næstformand vederlægges med indtil 30.000 kr. årligt. En vederlagt
formand
eller næstformand kan ikke samtidig modtage diæter og erstatning for
dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste
.
Stk. 4.
Medlemmerne
af den centrale komité og deres eventuelle suppleanter, bortset fra formanden
og næstformanden og de tre ministerudpegede medlemmer, ydes diæter,
erstatning
for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste samt udgiftsgodtgørelse efter
reglerne
i § 16 a i den kommunale styrelseslov.
Stk. 5.
Udgiften
til vederlæggelse af medlemmerne af de regionale komiteer og de medlemmer af
den centrale komité, der er medlemmer af en regional komité, afholdes af
vedkommende amtskommune. Det samme gælder udgiften til eventuelle
suppleanter.
Udgiften til fast vederlag til formanden, næstformanden og de tre
ministerudpegede medlemmer i den centrale komité afholdes af ministeren for
videnskab, teknologi og udvikling.
Stk. 6.
Ministeren
for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter regler om de forhold, der er
nævnt i stk. 1.
Kapitel 9
Straf
§ 29.
Den, der iværksætter et projekt i strid med §§ 8, 9 og 23 eller
iværksætter et projekt i strid med vilkårene for tilladelsen, jf. kapitel
~4-6,
kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Stk. 2.
I
forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf i form
af
bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskriften.
Stk. 3.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Godtgørelse
§ 30.
Sponsor
eller, hvis denne ikke har værneting i Danmark, den forsøgsansvarlige skal
betale en godtgørelse på 1.000 kr. til den person, som har deltaget i et
projekt iværksat i strid med §§ 8, 9 og 23, eller som ikke har afgivet
et
informeret samtykke, jf. §§ 16 og 19, eller hvor der ikke er indhentet
et
stedfortrædende samtykke, jf. § 17, medmindre den forsøgsansvarlige
eller
sponsor kan dokumentere, at forholdet ikke skyldes fejl fra den
forsøgsansvarliges eller sponsors side.
Stk. 2.
Bestemmelsen
i stk. 1 berører ikke en persons adgang til erstatning efter dansk rets
almindelige regler.
Kapitel 10
Ikrafttræden m.v.
§ 31.
Loven
træder i kraft den 1. juni 2003.
Stk. 2.
Loven
finder anvendelse på behandling af ansøgninger om godkendelse af
biomedicinske
forskningsprojekter anmeldt efter den 1. maj 2004.
Stk. 3.
Lov om et
videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske
forskningsprojekter, jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 8. januar 1999, ophæves
den 1. maj 2004, jf. stk. 2.
Stk. 4.
Regler
udstedt i medfør af loven, jf. stk. 3, forbliver i kraft, indtil disse
ophæves eller erstattes af nye regler.
Stk. 5.
Medlemmerne
af de nuværende komiteer fortsætter deres virke indtil udløbet af deres
udpegningsperiode med mulighed for genudpegning, hvis genudpegning kunne ske
efter den hidtidige lov.
Stk. 6.
Ministeren
for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler om
overgangsbestemmelserne vedrørende behandling af ansøgninger om godkendelse
af
biomedicinske forskningsprojekter anmeldt før den 1. maj 2004.
§ 32.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i
kraft for disse dele af riget med de afvigelser, som de særlige færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/20/EF af 4. april 2001 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om anvendelse af god
klinisk praksis ved gennemførelse af kliniske forsøg med lægemidler til human
brug, (EF-Tidende 2001 nr. L 121, s. 0034-0044).
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter Retsinformation · 2. juni 2011
- Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af socialetiske komiteer til godkendelse af forsøg med mennesker på det sociale område Retsinformation · 12. februar 2011
- Betænkning over Forslag til lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter Retsinformation · 13. maj 2003
- Bekendtgørelse af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter Retsinformation · 30. november 2024
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter (Videre adgang til udførelse af kliniske forsøg med lægemidler på inhabile forsøgspersoner m.v.) Retsinformation · 14. juni 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter, lov om videnskabsetisk behandling af kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr og undersøgelser af ydeevne af medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik m.v. og lov om kliniske forsøg med lægemidler (Risikobaseret bedømmelse, tværfaglig ekspertise samt øget information til forsøgspersoner i det videnskabsetiske komitésystem) Retsinformation · 27. februar 2026