Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om forbrugerklager (forbrugerklageloven)

2002/1 BTL 179Betænkning over lovforslagFolketinget30. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 20. maj 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om

forbrugerklager (forbrugerklageloven)

[af

økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 12. marts 2003 og var til 1.

behandling den 28. marts 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 24. januar 2003 dette

udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 267. Den 12. marts 2003 sendte

økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom

til

udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Advokatsamfundet,

Dansk Handel & Service,

Dansk Renseri Forening,

Forbrugerrådet og

Håndværksrådet.

Økonomi- og erhvervsministeren har skriftligt kommenteret

henvendelserne over for udvalget.

Læs alt

Deputationer

Endvidere har Dansk Handel & Service mundtligt over for

udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 19 spørgsmål til økonomi- og

erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Politisk aftale

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale

Venstre, Kristeligt Folkeparti og Enhedslisten indgik den 19. maj 2003 en

aftale vedrørende forslag til lov om forbrugerklager og forslag til lov om

Forbrugerforum. Økonomi- og erhvervsministeren har sendt aftalen til

udvalget.

Aftalen er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget

indstiller

lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget henviser til, at

lovforslagets konsekvenser ikke er tilstrækkeligt belyst. Lovforslaget lægger

op til, at de erhvervsdrivende skal betale omkostningerne ved

sagsbehandlingen.

Forbrugerklagenævnsloven har været i kraft i 28 år og har ikke

tidligere været undergivet en revision. Derfor bør loven ikke ændres

væsentligt

uden et grundigt udredningsarbejde, der belyser, hvilke kvalitetskrav loven

skal stille til klagenævnene og omkostningerne ved at opfylde sådanne

kvalitetskrav.

Det er et godt og rigtigt princip, at forbrugerne har mulighed

for at klage over erhvervsdrivende – også for sager af mindre økonomisk

værdi.

For forbrugerne giver det en tryghed, at sager kan behandles og afgøres

hurtigt

og uden store omkostninger for den enkelte forbruger. Det er en vigtig

velfærdsydelse. Det må dog ikke ske på bekostning af retssikkerheden.

Lovforslaget lægger op til, at de erhvervsdrivende i fremtiden skal bekoste

sagsbehandlingen. Det medfører store urimeligheder, idet småsager, som f.eks.

en sag på 500 kr., vil medføre store udgifter for den erhvervsdrivende i form

af sagsomkostninger.

Der er imidlertid stor usikkerhed omkring omkostningsstrukturen

– herunder størrelsesordenen af de omkostninger, der vil blive pålagt

den

erhvervsdrivende – idet dette ikke er tilstrækkeligt belyst.

Baggrunden for lovforslaget er et ønske om en effektivisering af

forbrugerklagenævnsområdet, bl.a. fordi sagsbehandlingstiderne ved det

eksisterende forbrugerklagenævn er meget lange. Der er i høj grad behov for

at

effektivisere klagenævnsbehandlingen, så sagsbehandlingstiderne nedsættes.

Det

lægges i lovforslaget bl.a. til grund, at der vil blive oprettet private

klagenævn. Dette vil imidlertid ikke være tilfældet på detailhandelsområdet.

Derfor opnår man ikke kortere sagsbehandlingstider her. Det er i stedet

nødvendigt at effektivisere sagsbehandlingsgangen af klagesager eller at

ændre

selve sagsbehandlingen.

Dansk Folkeparti foreslår derfor følgende:

Der iværksættes hurtigst muligt en større

udredning af forbrugerklagenævnsbehandlingen, hvori både omkostningerne ved

klagenævnsbehandling, herunder mulige modeller for fremtiden og muligheder

for

rationalisering af klagebehandlingen, belyses.

Udredningsarbejdet bør inddrage de økonomiske erfaringer fra

Forbrugerklagenævnet og de eksisterende private klagenævn. Dernæst skal der

tages højde for erfaringerne fra de øvrige nordiske lande, som efter det

oplyste har andre forretningsgange og, for så vidt angår Sverige, et

betydeligt

lavere omkostningsniveau.

Udredningen skal i særlig grad vurdere behandlingen af

klagesager af mindre økonomisk størrelse, dvs. sager om mindre end 5.000 kr.,

som i dag udgør den største del af klagesagerne ved Forbrugerklagenævnet.

Den økonomiske undersøgelse bør vise, hvilke værdier sager ved

de private klagenævn vedrører og omkostningerne til drift af disse nævn,

herunder den økonomiske sammenhæng ved at oprette private klagenævn.

I relation til sager af mindre økonomisk værdi, f.eks. under

5.000 kr., skal det undersøges, hvordan en regel om den erhvervsdrivendes

betaling af sagens reelle omkostninger vil påvirke retssikkerheden.

De forbruger- og erhvervsorganisationer, der står bag nævnene,

skal deltage i arbejdet.

Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget er overordnet set

positiv over for lovforslaget, men vil gerne fremhæve et element, som

Kristeligt Folkeparti gerne så forbedret.

Kristeligt Folkeparti mener, at når det drejer sig om sager ved

Forbrugerklagenævnet, kan lovforslaget meget vel medføre en processuel

ulighed,

fordi omkostningsrisikoen for den erhvervsdrivende er meget stor i forhold

til

det, sagerne drejer sig om.

Kristeligt Folkeparti finder, at der er en betydelig risiko for,

at lovforslagets oplysning om, at de forventede omkostninger ved at få

behandlet en klage vil være i størrelsesordenen 2.700-5.000 kr., vil vise sig

ikke at holde stik. Med udgangspunkt i de konkrete tal fra finansloven og

Forbrugerstyrelsens virksomhedsregnskab kan man udlede, at

omkostningsniveauet

meget vel bliver mindst dobbelt så stort. Kristeligt Folkeparti så derfor

gerne, at omkostningerne i nogen grad afløftes de erhvervsdrivende, ikke

mindst

fordi halvdelen af sagerne vedrører sagsområder, der typisk omfatter mindre

virksomheder. De erhvervsdrivende kunne f.eks. friholdes for omkostninger,

hvor

dette efter en konkret vurdering ikke er rimeligt, f.eks. fordi der har været

tale om en vanskelig juridisk bedømmelse, eller at sagen vel er tabt, men

kunne

være undgået ved en mere hensigtsmæssig adfærd fra klagerens side.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Else Winther Andersen (V)

Kim Andersen (V)

Rikke Hvilshøj (V)

fmd.

Christian Lund Jepsen (V)

Colette L. Brix (DF)

nfmd.

Poul Fischer (DF)

Carina Christensen (KF)

Lars Barfoed (KF)

Mogens Nørgård Pedersen (KRF)

Frode Sørensen (S)

Jan Trøjborg (S)

Jens Peter Vernersen (S)

Ole Vagn Christensen (S)

Peder Sass (S)

Anne Grete Holmsgaard (SF)

Kim Sejr (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 179

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og

erhvervsministeren

2

Henvendelse af 17/3-03 fra Advokatsamfundet

3

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 17/3-03 fra

Advokatsamfundet, til økonomi- og erhvervsministeren

4

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 17/3-03

fra Advokatsamfundet, fra økonomi- og erhvervsministeren

5

Henvendelse af 20/3-03 fra Forbrugerrådet

6

Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 20/3-03 fra

Forbrugerrådet, til økonomi- og erhvervsministeren

7

Orientering af 24/3-03 om Forbrugerstyrelsen og om

genopretning af Forbrugerklagenævnet, fra økonomi- og erhvervsministeren

8

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

9

Spm. 3 om udpantningsret, til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 4 om begrundelse for at hæve undergrænsen for

klager, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 5, om klagegebyret bør hæves eller være på nuværende

niveau, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 6 om at omdanne Forbrugerklagenævnet til et

residualnævn, til økonomi- og erhvervsministeren

10

Spm. 7 om sikring af, at offentliggørelse af information

vedrørende konkrete afgørelser ikke finder sted, før sagerne er

færdigbehandlede, til økonomi- og erhvervsministeren

11

Spm. 8 om teknisk bistand til 2 ændringsforslag, til

økonomi- og erhvervsministeren

12

Spm. 9 om de henvendelser, som Forbrugerklagenævnet har

behandlet de seneste 3 år, til økonomi- og erhvervsministeren

13

Spm. 10 om økonomiske konsekvenser set i forhold til

Finansministeriets

»Fortolkning og

implementering af skattestoppet

«

og

»Skattestoppet

«

, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 11 om, hvorledes de øgede udgifter i forbindelse med

deltagelse i finansieringen af klagebehandlingen forventes at ville fordele

sig på henholdsvis mindre og større virksomheder, til økonomi- og

erhvervsministeren

14

Henvendelse af 14/4-03 fra Dansk Renseri Forening

15

Spm. 12 om kommentar til henvendelse af 14/4-03 fra Dansk

Renseri Forening, til økonomi- og erhvervsministeren

16

Henvendelse af 22/4-03 fra Håndværksrådet

17

Spm. 13 om kommentar til henvendelse af 22/4-03 fra

Håndværksrådet, til økonomi- og erhvervsministeren

18

Ny tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

19

Spm. 14 om uddybning af formulering om private ankenævn,

til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 15 om en central fortolkning af forbrugerretlige

problemstillinger, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 16 om redegørelse for fastsættelse af gebyrer, til

økonomi- og erhvervsministeren

20

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 20/3-03

fra Forbrugerrådet, fra økonomi- og erhvervsministeren

21

Svar på spm. 9 om de henvendelser, som

Forbrugerklagenævnet har behandlet de seneste 3 år, fra økonomi- og

erhvervsministeren

22

Svar på spm. 10 om økonomiske konsekvenser set i forhold

til Finansministeriets

»Fortolkning

og implementering af skattestoppet

«

og

»Skattestoppet

«

, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 11 om, hvorledes de øgede udgifter i

forbindelse med deltagelse i finansieringen af klagebehandlingen forventes at

ville fordele sig på henholdsvis mindre og større virksomheder, fra økonomi-

og erhvervsministeren

23

Svar på spm. 12 om kommentar til henvendelse af 14/4-03

fra Dansk Renseri Forening, fra økonomi- og erhvervsministeren

24

Svar på spm. 13 om kommentar til henvendelse af 22/4-03

fra Håndværksrådet, fra økonomi- og erhvervsministeren

25

Svar på spm. 7 om sikring af, at offentliggørelse af

information vedrørende konkrete afgørelser ikke finder sted, før sagerne er

færdigbehandlede, fra økonomi- og erhvervsministeren

26

Svar på spm. 14 om uddybning af formulering om private

ankenævn, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 15 om en central fortolkning af

forbrugerretlige problemstillinger, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 16 om redegørelse for fastsættelse af

gebyrer, fra økonomi- og erhvervsministeren

27

Svar på spm. 3 om udpantningsret, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 4 om begrundelse for undergrænsen af klager,

fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 5, om klagegebyret bør hæves eller være på

nuværende niveau, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 6 om at omdanne Forbrugerklagenævnet til et

residualnævn, fra økonomi- og erhvervsministeren

28

Svar på spm. 8 om teknisk bistand til ændringsforslag,

fra økonomi- og erhvervsministeren

29

1. udkast til betænkning

30

Spm. 17 om offentliggørelse af navne på erhvervsdrivende,

hvis afgørelsen indbringes for retten, til økonomi- og erhvervsministeren

31

Svar på spm. 17 om offentliggørelse af navne på

erhvervsdrivende, hvis afgørelsen indbringes for retten, fra økonomi- og

erhvervsministeren

32

2. udkast til betænkning

33

Henvendelse af 12/5-03 fra Dansk Handel & Service

34

Spm. 18 om kommentar til henvendelse af 12/5-03 fra Dansk

Handel & Service, til økonomi- og erhvervsministeren

35

3. udkast til betænkning

36

Svar på spm. 18 om kommentar til henvendelse af 12/5-03

fra Dansk Handel & Service, fra økonomi- og erhvervsministeren

37

Spm. 19 om afgørelser i forbindelse med klagesager, til

økonomi- og erhvervsministeren

38

Materiale fra Dansk Handel & Service udleveret under

foretræde i Erhvervsudvalget 15/5-03

39

Svar på spm. 19 om afgørelser i forbindelse med

klagesager, fra økonomi- og erhvervsministeren

40

4. udkast til betænkning

41

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative

Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,

Det Radikale Venstre, Kristeligt Folkeparti og Enhedslisten vedrørende

forslag til lov om forbrugerklager og forslag til lov om Forbrugerforum

Bilag 2

Aftalen er optrykt efter ønske fra udvalget

Aftale af 19. maj 2003 mellem regeringen

(Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Kristeligt Folkeparti

og

Enhedslisten vedrørende forslag til lov om forbrugerklager og forslag til lov

om Forbrugerforum

Partierne er enige om følgende:

1. Forslag til lov om forbrugerklager

Depositum ved klage til Forbrugerklagenævnet

Depositum ved klage til Forbrugerklagenævnet fastsættes til 150

kr. Beløbet vil fremover blive reguleret i overensstemmelse med den generelle

løn- og prisudvikling. Depositummet tilbagebetales til forbrugeren, såfremt

forbrugeren får medhold i sin klage.

Forhøjelse af undergrænsen for at klage til

Forbrugerklagenævnet

For at opnå en mere rimelig balance mellem varens værdi og

omkostningerne ved klagesagens behandling forhøjes og differentieres

undergrænsen for at klage til Forbrugerklagenævnet. Grænsen for klager over

sko

og tekstiler fastsættes til 500 kr. For andre varer og tjenesteydelser

fastsættes grænsen til 800 kr., for motorkøretøjer dog 10.000 kr. Ministeren

vil løbende vurdere, om der er behov for at ændre i varegrupperne.

Offentliggørelse af information om

klagenævnsafgørelser

For at skabe synlighed omkring erhvervsdrivende, som ikke følger

en klagenævnsafgørelse, vil der ske offentliggørelse af, hvorvidt en

erhvervsdrivende har efterlevet en afgørelse fra klagenævnet. Navne på

erhvervsdrivende offentliggøres først, når en række entydige, faktiske

betingelser er opfyldt. En erhvervsdrivende vil blive bedt om at oplyse, om

afgørelsen vil blive efterlevet, eller om den ønskes indbragt for domstolene.

Såfremt en klagenævnsafgørelse indbringes for retten, vil offentliggørelse af

den erhvervsdrivendes navn ikke finde sted, før retssagen er afgjort.

Forbrugerklagenævnet som residualnævn

Private klagenævn skal være

branchedækkende for at blive godkendt, jf. lovbemærkningerne til forslag til

lov om forbrugerklager. To år efter lovens ikrafttræden vil det blive

undersøgt

i hvilket omfang, der er oprettet godkendte, private klagenævn, og hvilke

brancher disse dækker. I den forbindelse skal det undersøges, hvorledes

Forbrugerklagenævnet kan bidrage til at sikre behandling af klager over de

virksomheder, der ikke hører under et privat klagenævn. I forbindelse med

lovens evaluering om 3 år vil loven som helhed blive vurderet.

2. Lovforslag om Forbrugerforum

Der oprettes et Forbrugerforum, som skal rådgive om

fastlæggelsen af rammerne for den statslige forbrugerinformation, så

forbrugere

og virksomheder sikres let adgang til objektiv og troværdig information.

Informationen skal bl.a. bestå af sammenlignende test samt kvalitets- og

prissammenligninger af varer, tjenesteydelser og serviceområder.

Undersøgelser

og test skal bygge på anerkendt viden, være uafhængige og skal kunne

dokumenteres på et højt fagligt niveau.

For at sikre en bred interessevaretagelse i Forbrugerforum

fastsættes antallet af medlemmer til 12. Sammensætningen af Forbrugerforum

skal

sikre at varetagelsen af forbrugernes interesser er i fokus, men at

erhvervslivet også bliver inddraget. Hovedparten af medlemmerne i

Forbrugerforum skal indstilles af forbrugerorganisationer, mens

erhvervsorganisationer skal indstille 1/3 af medlemmerne.

Forbrugerforum sammensættes, så 7 medlemmer udnævnes efter

indstilling fra indstillingsgrupper på forbrugerområdet, 4 udnævnes efter

indstilling fra indstillingsgrupper af erhvervsorganisationer, og 1 medlem

udnævnes efter indstilling fra indstillingsgruppen

»øvrige

«.

Medlemmer fra forbrugerområdet indstilles af følgende

indstillingsgrupper:

1. Forbrugerrådet indstiller 4 medlemmer.

2. Øvrige forbrugerorganisationer indstiller 1 medlem.

3. Oplysningsforbund indstiller 1 medlem.

4. Velfærd og service indstiller 1 medlem.

Medlemmer, der repræsenterer erhvervsorganisationer indstilles

af følgende indstillingsgrupper:

1. Detailhandel indstiller 1 medlem.

2. Industri, fødevarer, service og byggeri indstiller 2

medlemmer.

3. Finansielle erhverv indstiller 1 medlem.

Sammensætningen af indstillingsgrupperne fremgår af vedlagte

bilag.

Bilag til aftale mellem regeringen (Venstre og

Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Kristeligt Folkeparti og

Enhedslisten vedrørende forslag til lov om forbrugerklager og forslag til lov

om Forbrugerforum.

Indstillingsberettigede organisationer

Indstillingsgruppe

Antal repræsentanter

Forbrugerrådet

Forbrugerrådet

4

Lokale forbrugergrupper, Familie og Samfund,

Danmarks Aktive Forbrugere, FDM og Dansk

Aktionærforening.

Øvrige forbruger-organisationer

1

AOF, LOF, FOF, Dansk Oplysningsforbund, Socialistisk

Folkeoplysningsforbund, Netværk for økologisk folkeoplysning og praksis og

Frit Oplysningsforbund.

Oplysningsforbund

1

Ældresagen, Ældremobiliseringen, Dansk Ungdoms Fællesråd,

Kræftens Bekæmpelse,

De Samvirkende

Invalideorganisationer, Hjerteforeningen, Lejernes Landsorganisation og

Astma- og Allergiforbundet.

Velfærd og service

1

Indstillingsberettigede organisationer

Indstillingsgrupper

Antal repræsentanter

Dansk Handel & Service

Detailhandel

1

HTS

Dansk Industri

Landbrugsraadet

Dansk Energi

Håndværksrådet

Dansk Byggeri

Industri, fødevarer, service og byggeri

2

Finansrådet

Realkreditrådet

Forsikring & Pension

Finansielle erhverv

1

Indstillingsberettigede organisationer

Indstillingsgruppe

Antal repræsentanter

FDB, Danske Studerendes Fællesråd og Familieudvalget

under Dansk Landbrug.

Øvrige

1

Lignende dokumenter