Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 14. maj
2003
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.
[af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]
1. Ændringsforslag
Enhedslistens medlem af udvalget har stillet 1 ændringsforslag
til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. januar 2003 og var til 1.
behandling den 21. februar 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 10 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 28. januar 2003 dette udkast
til
udvalget, jf. alm. del – bilag 190. Den 28. januar 2003 sendte
beskæftigelsesministeren
de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Akademikernes Centrale Arbejdsløshedsudvalg,
RestautionsBranchens Forbund og
Læs alt
Sektoren for arbejdssøgende i DJØF
Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Dokumentations- og rådgivningscenteret om
racediskrimination (DRC) mundtligt over for udvalget redegjort for sin
holdning
til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 14 spørgsmål til beskæftigelsesministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(S, SF, RV, EL og KRF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med det stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget ønskede, at EF’s
direktiv om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse
medførte
etablering af et selvstændigt klagenævn for etnisk ligestilling.
Socialdemokraterne accepterer dog, at Institut for Menneskerettigheder kan
behandle klager over overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling.
Socialdemokraterne tilslutter sig det, som Venstres og Det
Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler: »at det er en vigtig
forudsætning for udlændinges integration i det danske samfund, at der sker en
effektiv bekæmpelse af etnisk forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
V og KF har bemærket, at det af betænkningen om gennemførelsen
af direktivet om etnisk ligebehandling i dansk ret fremgår, at
arbejdsmarkedets
parter og Institut for Menneskerettigheder vil etablere et samarbejde med
udveksling af erfaringer og diskussion af problemstillinger vedrørende sager
om
forskelsbehandling. V og KF finder dette meget værdifuldt og opfordrer
parterne
til at være særlig opmærksomme på problemer vedrørende forskelsbehandling af
nyankomne udlændinge, der kan have særlige vanskeligheder ved introduktionen
til
det danske arbejdsmarked.«
Det har været meget magtpåliggende for Socialdemokraterne, at
samfundets absolut svageste grupper på kontanthjælp og nyankomne udlændinge
på
starthjælp, som ikke er kommet i kontakt med arbejdsmarkedet og de faglige
organisationer, skal have samme klageadgang i sager, der vedrører
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, som etniske minoriteter, der er
omfattet
af det fagretlige system. Dette bliver ikke tilfældet, hvis dette forslag
vedtages. Socialdemokraterne tilkendegiver derfor, at Institut for
Menneskerettigheder bør have mulighed for at behandle klager over etnisk
betinget forskelsbehandling på arbejdsmarkedet fra personer, der ikke er
fagligt organiserede, eller som er medlemmer af en faglig organisation, som
ikke agter at føre deres sag.
Socialdemokraterne har i udvalgsarbejdet forsøgt at få
regeringen til at tage ansvar for dette svigt af de svageste grupper.
Socialdemokraterne har bedt om teknisk bistand til et ændringsforslag, som
retter op på forskelsbehandlingen. Socialdemokraterne indstiller forslaget
til
vedtagelse med det af Enhedslisten stillede ændringsforslag.
Socialdemokraterne vil stemme imod lovforslaget ved 3.
behandling, hvis der ikke mellem 2. og 3. behandling findes en løsning
vedrørende klageadgangen, da det er helt afgørende for Socialdemokraterne, at
der ikke sker forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
Enhedslistens medlem af udvalget finder, at der er tale om nogle
mindre forbedringer for de mennesker, der af den ene eller anden grund bliver
udsat for forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
For det første præciseringen af
forskelsbehandling i form af chikane, hvor det fastslås, at det er chikane,
hvis der er tale om uønsket adfærd, set fra den chikaneredes side. I
forlængelse
af det er det værd at hæfte sig ved, at bestemmelsen indebærer en pligt for
arbejdsgiveren til at stille et chikanefrit arbejdsmiljø til rådighed. For
det
andet er det et fremskridt, at der indføres delt bevisbyrde i sager om
forskelsbehandling, og at der indføres en beskyttelse mod efterfølgende
forfølgelse af personer, der har klaget over forskelsbehandling.
På den anden side er forslaget mangelfuldt med hensyn til en
effektiv bekæmpelse af forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. I modsætning
til
lov om etnisk ligebehandling og lov om ligestilling af
kvinder og mænd indeholder lovforslaget ikke
en bestemmelse om klageadgang. Derfor har Enhedslisten stillet et
ændringsforslag, der medfører, at personer, som ikke kan få en klage over
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet behandlet fagretligt, kan få klagen
behandlet af Institut for Menneskerettigheder, ligesom det er tilfældet med
klager over overtrædelse af lov om etnisk ligebehandling.
Enhedslisten vil desuden følge op på spørgsmålet om
forskelsbehandling på grund af handicap eller alder, hvor implementeringen i
første omgang er udskudt efter ønske fra overenskomstparterne. Efter
Enhedslistens opfattelse er det vigtigt, at også kriterierne handicap og
alder
bliver omfattet af lov om forbud mod forskelsbehandling.
Et
mindretal
i
udvalget (V og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget
udtaler, at det er en vigtig forudsætning for udlændinges integration i det
danske samfund, at der sker en effektiv bekæmpelse af etnisk
forskelsbehandling
på arbejdsmarkedet.
V og KF har bemærket, at det af betænkningen om gennemførelsen
af direktivet om etnisk ligebehandling i dansk ret fremgår, at
arbejdsmarkedets
parter og Institut for Menneskerettigheder vil etablere et samarbejde med
udveksling af erfaringer og diskussion af problemstillinger vedrørende sager
om
forskelsbehandling. V og KF finder dette meget værdifuldt og opfordrer
parterne
til at være særlig opmærksomme på problemer vedrørende forskelsbehandling af
nyankomne udlændinge, der kan have særlige vanskeligheder ved introduktionen
til det danske arbejdsmarked.
Et
andet mindretal
i
udvalget (DF) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet stemmer imod det stillede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlem af udvalget tager skarpt afstand fra
lovforslaget. Dansk Folkeparti finder, at loven er ødelæggende for det danske
arbejdsmarked og et udtryk for en misforståelse og naivitet fra EU’s
side.
Lovforslaget vil være med til at skabe utryghed på
arbejdsmarkedet og gøre det meget vanskeligt at få en stor indvandrergruppe i
arbejde.
En arbejdsgiver vil komme i en situation, der gør det vanskeligt
at behandle en jobansøgning reelt efter kvalifikationer. Hvis en ansøger
føler,
at han eller hun bliver forskelsbehandlet ved ikke at få arbejdet, bliver det
med loven i hånden nemt at lægge sag an mod arbejdsgiveren, og da der er delt
bevisbyrde, er det arbejdsgiveren, der så skal bevise, at det ikke forholder
sig sådan. Resultatet bliver, at der ikke indkaldes så mange til jobsamtale.
Et andet område er den jargon, der er på en arbejdsplads. Hvis
der er én, der føler sig generet af en arbejdskollega, bliver der med denne
lov
åbnet for sagsanlæg mod en arbejdskollega. Da der er delt bevisbyrde, skal
arbejdskollegaen bevise, at det ikke forholder sig sådan. Det er ikke en lov,
der vil fremme arbejdsforholdene mellem arbejdsgiver og arbejder.
Ligeledes fremmer loven heller ikke arbejdsforholdene mellem
arbejdskollegaerne. Loven vil tværtimod skabe splid og usikkerhed på
arbejdspladserne. Loven vil tillige kunne føre til sagsanlæg mellem
arbejdskollegaer, der ikke er med i den samme fagforening, eller mod en
arbejdsgiver, der ikke er med i en bestemt arbejdsgiverorganisation.
Det er ikke en fornuftig løsning, som EU er kommet med i
direktivet, og det viser kun, at der er for mange lovgivere, der ikke har
føling med, hvad der sker på arbejdspladserne.
Loven vil efter Dansk Folkepartis mening være stærkt medvirkende
til at gøre det sværere at få indvandrere i arbejde og dermed gøre det svært
for regeringen at nå målet med 60.000 flere indvandrere i arbejde.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et
mindretal
(EL), tiltrådt af et
flertal
(S, SF, RV og KRF):
Til § 1
1)
Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:
»01.
Efter §
8
indsættes:
»§ 8 a
.
Institut for Menneskerettigheder
kan behandle klager over overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling i
denne lov og over overtrædelse af forbuddet mod repressalier, jf. § 7, stk.
2,
og give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af
forbuddet mod forskelsbehandling i denne lov eller forbuddet mod
repressalier.
Institut for Menneskerettigheders udtalelser efter denne lov kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2.
Institut for
Menneskerettigheder kan efter reglerne i stk. 1 behandle klager fra en
lønmodtager om brud på bestemmelser i kollektive overenskomster, der
indeholder
tilsvarende pligt til ligebehandling som efter denne lov, hvis den pågældende
godtgør, at vedkommende faglige organisation ikke agter at iværksætte
fagretlig
behandling af kravet.
Stk. 3.
Institut for
Menneskerettigheder kan henstille, at der i sager efter stk. 1 og 2, hvor
instituttet finder, at der er sket en overtrædelse af forbuddet mod
forskelsbehandling eller af forbuddet mod repressalier, meddeles fri proces
til
klagere, der opfylder betingelserne i retsplejelovens § 330, stk. 1, nr. 2.
Stk. 4.
Institut for
Menneskerettigheder afgør, om en klage giver tilstrækkelig anledning til
undersøgelse.««
[Klageadgang for personer, der ikke er omfattet af fagretlige
systemer]
Bemærkninger
Til nr. 1
Under 1. behandling af lovforslaget fremhævede en række
ordførere problemet ved, at lovforslaget ikke indeholder en klageadgang, som
det ellers er tilfældet i lov om etnisk ligebehandling og i lov om
ligestilling
mellem kvinder og mænd. Af debatten under førstebehandlingen fremgik det
fejlagtigt, at den manglende klageadgang kun skulle være et problem på
arbejdspladser, uden overenskomstdækning, da klager ellers ville kunne
behandles fagretligt.
Men den manglende mulighed for fagretlig behandling er også et
problem på de virksomheder, der er dækket af overenskomst. F.eks. fremhæves
det
i RBF’s henvendelse til arbejdsmarkedsudvalget, jf. bilag 4, at
klager over forskelsbehandling i
ansættelsessituationen ikke kan behandles fagretligt.
situationer, hvor en ansat instrueres i at
diskriminere f.eks. udlændinge heller ikke kan behandles fagretligt.
i henhold til mange overenskomster og
hovedaftaler kan opsigelser, der skyldes diskriminerende forhold af den art,
der omtales i loven, ikke behandles fagretligt, hvis man ikke har en vis
anciennitet, normalt 9 måneder.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Charlotte Antonsen (V)
Eva Kjer Hansen (V)
Freddy Dam (V)
Jens Vibjerg (V)
fmd.
Bent Bøgsted (DF)
Kristian Thulesen Dahl (DF)
Lars Barfoed (KF)
Charlotte Dyremose (KF)
Tove Videbæk (KRF)
Anne-Marie Meldgaard (S)
Bjarne Laustsen (S)
nfmd.
Jan Petersen (S)
Lone Møller (S)
Ole Vagn Christensen (S)
Ole Sohn (SF)
Anders Samuelsen (RV)
Søren Søndergaard (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
56
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 152
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Spm. 1 om sag ved domstolene på grund af
forskelsbehandling, til beskæftigelsesministeren
Spm. 2 om bistand fra Institut for Menneskerettigheder
til at rejse sag, til beskæftigelsesministeren
Spm. 3 om,hvilken bistand der kan ydes, til
beskæftigelsesministeren
Spm. 4 om, hvem der kan indbringe en sag for domstolene,
til beskæftigelsesministeren
Spm. 5 om instruks om forskelsbehandling, til
beskæftigelsesministeren
Spm. 6 om repressalier fra arbejdsgiveren i forbindelse
med instruks
om forskelsbehandling,
til beskæftigelsesministeren
Spm. 7, om en afvist kunde kan søge om godtgørelse ved
domstolene efter lov om etnisk ligestilling, til beskæftigelsesministeren
4
Henvendelse af 18/3-03 fra RestaurationsBranchens Forbund
5
Spm. 8 om kommentar til henvendelse af 18/3-03 fra
RestaurationsBranchens Forbund
6
Henvendelse af 20/3-03 fra Sektoren for arbejdssøgende i
DJØF
7
Spm. 9 om kommentar til henvendelse af 20/3-03 fra
Sektoren for arbejdssøgende i DJØF, til beskæftigelsesministeren
8
Spm. 10, ministeren agter at stille ændringsforslag, til
beskæftigelsesministeren
Spm. 11 om klageadgang til Institut for
Menneskerettigheder, til beskæftigelsesministeren
9
Henvendelse af 21/3-03 fra Akademikernes Centrale
Arbejdsløshedsudvalg
10
Spm. 12 om kommentar til henvendelse af 21/3-03 fra
Akademikernes Centrale Arbejdsløshedsudvalg, til beskæftigelsesministeren
11
Spm. 13 om opgørelse over lovforslagets dækningsområde,
til beskæftigelsesministeriet
12
Svar på spm. 1 om sag ved domstolene på grund af
forskelsbehandling, fra beskæftigelsesministeren
Svar på spm. 2 om bistand fra Institut for
Menneskerettigheder til at rejse sag, fra beskæftigelsesministeren
Svar på spm. 3 om, hvilken bistand der kan ydes, fra
beskæftigelsesministeren
Svar på spm. 4 om, hvem der kan indbringe en sag for
domstolene, fra beskæftigelsesministeren
Svar på spm. 5 om instruks om forskelsbehandling, fra
beskæftigelsesministeren
Svar på spm. 6 om repressalier fra arbejdsgiveren i
forbindelse med instruks om forskelsbehandling, fra beskæftigelsesministeren
Svar på spm. 7, om en afvist kunde kan søge om
godtgørelse ved domstolene efter lov om etnisk ligestilling, fra
beskæftigelsesministeren
13
»Diskrimination på arbejdsmarkedet – sager siden 1996«,
fra Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination
14
Svar på spm. 13 om opgørelse over lovforslagets
dækningsområde, fra beskæftigelsesministeriet
15
Svar på spm. 12 om kommentar til henvendelse af 21/3-03
fra Akademikernes Centrale Arbejdsløshedsudvalg, fra beskæftigelsesministeren
16
Svar på spm. 10, om ministeren agter at stille
ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
17
Svar på spm. 9 om kommentar til henvendelse af 20/3-03
fra Sektoren for arbejdssøgende i DJØF, fra beskæftigelsesministeren
18
Svar på spm. 8 om kommentar til henvendelse af 18/3-03
fra RestaurationsBranchens Forbund, fra beskæftigelsesministeren
19
1. udkast til betænkning
20
Ligebehandlingsudvalgets betænkning, fra
beskæftigelsesministeren
21
2. udkast til betænkning
22
Spm. 14, om den ligestilling, der er mellem borgerne i
lovforslag L 155, genfindes i dette lovforslag, til beskæftigelsesministeren
23
Svar på spm. 14, om den ligestilling, der er mellem
borgerne i lovforslag L 155, genfindes i dette lovforslag, fra
beskæftigelsesministeren
24
3. udkast til betænkning
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Indsættelse af alder og handicap som kriterier i loven) Retsinformation · 20. december 2004
- Betænkning over Forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Retsinformation · 6. juni 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år) Retsinformation · 8. marts 2006
- Betænkning over Forslag til lov om Ligebehandlingsnævnet Retsinformation · 18. april 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder (Præcisering af princippet om lige løn, definitioner, ophævelse af godtgørelsesloft m.v.) Retsinformation · 23. maj 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Aktiveringsydelse og ændringer som følge af fremsættelsen af forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) Retsinformation · 26. maj 2003