Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

2002/1 BTL 152Betænkning over lovforslagFolketinget6. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 14. maj

2003

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

[af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

1. Ændringsforslag

Enhedslistens medlem af udvalget har stillet 1 ændringsforslag

til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. januar 2003 og var til 1.

behandling den 21. februar 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 10 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 28. januar 2003 dette udkast

til

udvalget, jf. alm. del – bilag 190. Den 28. januar 2003 sendte

beskæftigelsesministeren

de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Akademikernes Centrale Arbejdsløshedsudvalg,

RestautionsBranchens Forbund og

Læs alt

Sektoren for arbejdssøgende i DJØF

Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Dokumentations- og rådgivningscenteret om

racediskrimination (DRC) mundtligt over for udvalget redegjort for sin

holdning

til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 14 spørgsmål til beskæftigelsesministeren

til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(S, SF, RV, EL og KRF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med det stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget ønskede, at EF’s

direktiv om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse

medførte

etablering af et selvstændigt klagenævn for etnisk ligestilling.

Socialdemokraterne accepterer dog, at Institut for Menneskerettigheder kan

behandle klager over overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling.

Socialdemokraterne tilslutter sig det, som Venstres og Det

Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler: »at det er en vigtig

forudsætning for udlændinges integration i det danske samfund, at der sker en

effektiv bekæmpelse af etnisk forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

V og KF har bemærket, at det af betænkningen om gennemførelsen

af direktivet om etnisk ligebehandling i dansk ret fremgår, at

arbejdsmarkedets

parter og Institut for Menneskerettigheder vil etablere et samarbejde med

udveksling af erfaringer og diskussion af problemstillinger vedrørende sager

om

forskelsbehandling. V og KF finder dette meget værdifuldt og opfordrer

parterne

til at være særlig opmærksomme på problemer vedrørende forskelsbehandling af

nyankomne udlændinge, der kan have særlige vanskeligheder ved introduktionen

til

det danske arbejdsmarked.«

Det har været meget magtpåliggende for Socialdemokraterne, at

samfundets absolut svageste grupper på kontanthjælp og nyankomne udlændinge

på

starthjælp, som ikke er kommet i kontakt med arbejdsmarkedet og de faglige

organisationer, skal have samme klageadgang i sager, der vedrører

forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, som etniske minoriteter, der er

omfattet

af det fagretlige system. Dette bliver ikke tilfældet, hvis dette forslag

vedtages. Socialdemokraterne tilkendegiver derfor, at Institut for

Menneskerettigheder bør have mulighed for at behandle klager over etnisk

betinget forskelsbehandling på arbejdsmarkedet fra personer, der ikke er

fagligt organiserede, eller som er medlemmer af en faglig organisation, som

ikke agter at føre deres sag.

Socialdemokraterne har i udvalgsarbejdet forsøgt at få

regeringen til at tage ansvar for dette svigt af de svageste grupper.

Socialdemokraterne har bedt om teknisk bistand til et ændringsforslag, som

retter op på forskelsbehandlingen. Socialdemokraterne indstiller forslaget

til

vedtagelse med det af Enhedslisten stillede ændringsforslag.

Socialdemokraterne vil stemme imod lovforslaget ved 3.

behandling, hvis der ikke mellem 2. og 3. behandling findes en løsning

vedrørende klageadgangen, da det er helt afgørende for Socialdemokraterne, at

der ikke sker forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Enhedslistens medlem af udvalget finder, at der er tale om nogle

mindre forbedringer for de mennesker, der af den ene eller anden grund bliver

udsat for forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

For det første præciseringen af

forskelsbehandling i form af chikane, hvor det fastslås, at det er chikane,

hvis der er tale om uønsket adfærd, set fra den chikaneredes side. I

forlængelse

af det er det værd at hæfte sig ved, at bestemmelsen indebærer en pligt for

arbejdsgiveren til at stille et chikanefrit arbejdsmiljø til rådighed. For

det

andet er det et fremskridt, at der indføres delt bevisbyrde i sager om

forskelsbehandling, og at der indføres en beskyttelse mod efterfølgende

forfølgelse af personer, der har klaget over forskelsbehandling.

På den anden side er forslaget mangelfuldt med hensyn til en

effektiv bekæmpelse af forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. I modsætning

til

lov om etnisk ligebehandling og lov om ligestilling af

kvinder og mænd indeholder lovforslaget ikke

en bestemmelse om klageadgang. Derfor har Enhedslisten stillet et

ændringsforslag, der medfører, at personer, som ikke kan få en klage over

forskelsbehandling på arbejdsmarkedet behandlet fagretligt, kan få klagen

behandlet af Institut for Menneskerettigheder, ligesom det er tilfældet med

klager over overtrædelse af lov om etnisk ligebehandling.

Enhedslisten vil desuden følge op på spørgsmålet om

forskelsbehandling på grund af handicap eller alder, hvor implementeringen i

første omgang er udskudt efter ønske fra overenskomstparterne. Efter

Enhedslistens opfattelse er det vigtigt, at også kriterierne handicap og

alder

bliver omfattet af lov om forbud mod forskelsbehandling.

Et

mindretal

i

udvalget (V og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget

udtaler, at det er en vigtig forudsætning for udlændinges integration i det

danske samfund, at der sker en effektiv bekæmpelse af etnisk

forskelsbehandling

på arbejdsmarkedet.

V og KF har bemærket, at det af betænkningen om gennemførelsen

af direktivet om etnisk ligebehandling i dansk ret fremgår, at

arbejdsmarkedets

parter og Institut for Menneskerettigheder vil etablere et samarbejde med

udveksling af erfaringer og diskussion af problemstillinger vedrørende sager

om

forskelsbehandling. V og KF finder dette meget værdifuldt og opfordrer

parterne

til at være særlig opmærksomme på problemer vedrørende forskelsbehandling af

nyankomne udlændinge, der kan have særlige vanskeligheder ved introduktionen

til det danske arbejdsmarked.

Et

andet mindretal

i

udvalget (DF) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet stemmer imod det stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlem af udvalget tager skarpt afstand fra

lovforslaget. Dansk Folkeparti finder, at loven er ødelæggende for det danske

arbejdsmarked og et udtryk for en misforståelse og naivitet fra EU’s

side.

Lovforslaget vil være med til at skabe utryghed på

arbejdsmarkedet og gøre det meget vanskeligt at få en stor indvandrergruppe i

arbejde.

En arbejdsgiver vil komme i en situation, der gør det vanskeligt

at behandle en jobansøgning reelt efter kvalifikationer. Hvis en ansøger

føler,

at han eller hun bliver forskelsbehandlet ved ikke at få arbejdet, bliver det

med loven i hånden nemt at lægge sag an mod arbejdsgiveren, og da der er delt

bevisbyrde, er det arbejdsgiveren, der så skal bevise, at det ikke forholder

sig sådan. Resultatet bliver, at der ikke indkaldes så mange til jobsamtale.

Et andet område er den jargon, der er på en arbejdsplads. Hvis

der er én, der føler sig generet af en arbejdskollega, bliver der med denne

lov

åbnet for sagsanlæg mod en arbejdskollega. Da der er delt bevisbyrde, skal

arbejdskollegaen bevise, at det ikke forholder sig sådan. Det er ikke en lov,

der vil fremme arbejdsforholdene mellem arbejdsgiver og arbejder.

Ligeledes fremmer loven heller ikke arbejdsforholdene mellem

arbejdskollegaerne. Loven vil tværtimod skabe splid og usikkerhed på

arbejdspladserne. Loven vil tillige kunne føre til sagsanlæg mellem

arbejdskollegaer, der ikke er med i den samme fagforening, eller mod en

arbejdsgiver, der ikke er med i en bestemt arbejdsgiverorganisation.

Det er ikke en fornuftig løsning, som EU er kommet med i

direktivet, og det viser kun, at der er for mange lovgivere, der ikke har

føling med, hvad der sker på arbejdspladserne.

Loven vil efter Dansk Folkepartis mening være stærkt medvirkende

til at gøre det sværere at få indvandrere i arbejde og dermed gøre det svært

for regeringen at nå målet med 60.000 flere indvandrere i arbejde.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

flertal

(S, SF, RV og KRF):

Til § 1

1)

Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:

»01.

Efter §

8

indsættes:

»§ 8 a

.

Institut for Menneskerettigheder

kan behandle klager over overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling i

denne lov og over overtrædelse af forbuddet mod repressalier, jf. § 7, stk.

2,

og give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af

forbuddet mod forskelsbehandling i denne lov eller forbuddet mod

repressalier.

Institut for Menneskerettigheders udtalelser efter denne lov kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

Institut for

Menneskerettigheder kan efter reglerne i stk. 1 behandle klager fra en

lønmodtager om brud på bestemmelser i kollektive overenskomster, der

indeholder

tilsvarende pligt til ligebehandling som efter denne lov, hvis den pågældende

godtgør, at vedkommende faglige organisation ikke agter at iværksætte

fagretlig

behandling af kravet.

Stk. 3.

Institut for

Menneskerettigheder kan henstille, at der i sager efter stk. 1 og 2, hvor

instituttet finder, at der er sket en overtrædelse af forbuddet mod

forskelsbehandling eller af forbuddet mod repressalier, meddeles fri proces

til

klagere, der opfylder betingelserne i retsplejelovens § 330, stk. 1, nr. 2.

Stk. 4.

Institut for

Menneskerettigheder afgør, om en klage giver tilstrækkelig anledning til

undersøgelse.««

[Klageadgang for personer, der ikke er omfattet af fagretlige

systemer]

Bemærkninger

Til nr. 1

Under 1. behandling af lovforslaget fremhævede en række

ordførere problemet ved, at lovforslaget ikke indeholder en klageadgang, som

det ellers er tilfældet i lov om etnisk ligebehandling og i lov om

ligestilling

mellem kvinder og mænd. Af debatten under førstebehandlingen fremgik det

fejlagtigt, at den manglende klageadgang kun skulle være et problem på

arbejdspladser, uden overenskomstdækning, da klager ellers ville kunne

behandles fagretligt.

Men den manglende mulighed for fagretlig behandling er også et

problem på de virksomheder, der er dækket af overenskomst. F.eks. fremhæves

det

i RBF’s henvendelse til arbejdsmarkedsudvalget, jf. bilag 4, at

klager over forskelsbehandling i

ansættelsessituationen ikke kan behandles fagretligt.

situationer, hvor en ansat instrueres i at

diskriminere f.eks. udlændinge heller ikke kan behandles fagretligt.

i henhold til mange overenskomster og

hovedaftaler kan opsigelser, der skyldes diskriminerende forhold af den art,

der omtales i loven, ikke behandles fagretligt, hvis man ikke har en vis

anciennitet, normalt 9 måneder.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Charlotte Antonsen (V)

Eva Kjer Hansen (V)

Freddy Dam (V)

Jens Vibjerg (V)

fmd.

Bent Bøgsted (DF)

Kristian Thulesen Dahl (DF)

Lars Barfoed (KF)

Charlotte Dyremose (KF)

Tove Videbæk (KRF)

Anne-Marie Meldgaard (S)

Bjarne Laustsen (S)

nfmd.

Jan Petersen (S)

Lone Møller (S)

Ole Vagn Christensen (S)

Ole Sohn (SF)

Anders Samuelsen (RV)

Søren Søndergaard (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 152

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Spm. 1 om sag ved domstolene på grund af

forskelsbehandling, til beskæftigelsesministeren

Spm. 2 om bistand fra Institut for Menneskerettigheder

til at rejse sag, til beskæftigelsesministeren

Spm. 3 om,hvilken bistand der kan ydes, til

beskæftigelsesministeren

Spm. 4 om, hvem der kan indbringe en sag for domstolene,

til beskæftigelsesministeren

Spm. 5 om instruks om forskelsbehandling, til

beskæftigelsesministeren

Spm. 6 om repressalier fra arbejdsgiveren i forbindelse

med instruks

om forskelsbehandling,

til beskæftigelsesministeren

Spm. 7, om en afvist kunde kan søge om godtgørelse ved

domstolene efter lov om etnisk ligestilling, til beskæftigelsesministeren

4

Henvendelse af 18/3-03 fra RestaurationsBranchens Forbund

5

Spm. 8 om kommentar til henvendelse af 18/3-03 fra

RestaurationsBranchens Forbund

6

Henvendelse af 20/3-03 fra Sektoren for arbejdssøgende i

DJØF

7

Spm. 9 om kommentar til henvendelse af 20/3-03 fra

Sektoren for arbejdssøgende i DJØF, til beskæftigelsesministeren

8

Spm. 10, ministeren agter at stille ændringsforslag, til

beskæftigelsesministeren

Spm. 11 om klageadgang til Institut for

Menneskerettigheder, til beskæftigelsesministeren

9

Henvendelse af 21/3-03 fra Akademikernes Centrale

Arbejdsløshedsudvalg

10

Spm. 12 om kommentar til henvendelse af 21/3-03 fra

Akademikernes Centrale Arbejdsløshedsudvalg, til beskæftigelsesministeren

11

Spm. 13 om opgørelse over lovforslagets dækningsområde,

til beskæftigelsesministeriet

12

Svar på spm. 1 om sag ved domstolene på grund af

forskelsbehandling, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 2 om bistand fra Institut for

Menneskerettigheder til at rejse sag, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 3 om, hvilken bistand der kan ydes, fra

beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 4 om, hvem der kan indbringe en sag for

domstolene, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 5 om instruks om forskelsbehandling, fra

beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 6 om repressalier fra arbejdsgiveren i

forbindelse med instruks om forskelsbehandling, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 7, om en afvist kunde kan søge om

godtgørelse ved domstolene efter lov om etnisk ligestilling, fra

beskæftigelsesministeren

13

»Diskrimination på arbejdsmarkedet – sager siden 1996«,

fra Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination

14

Svar på spm. 13 om opgørelse over lovforslagets

dækningsområde, fra beskæftigelsesministeriet

15

Svar på spm. 12 om kommentar til henvendelse af 21/3-03

fra Akademikernes Centrale Arbejdsløshedsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

16

Svar på spm. 10, om ministeren agter at stille

ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren

17

Svar på spm. 9 om kommentar til henvendelse af 20/3-03

fra Sektoren for arbejdssøgende i DJØF, fra beskæftigelsesministeren

18

Svar på spm. 8 om kommentar til henvendelse af 18/3-03

fra RestaurationsBranchens Forbund, fra beskæftigelsesministeren

19

1. udkast til betænkning

20

Ligebehandlingsudvalgets betænkning, fra

beskæftigelsesministeren

21

2. udkast til betænkning

22

Spm. 14, om den ligestilling, der er mellem borgerne i

lovforslag L 155, genfindes i dette lovforslag, til beskæftigelsesministeren

23

Svar på spm. 14, om den ligestilling, der er mellem

borgerne i lovforslag L 155, genfindes i dette lovforslag, fra

beskæftigelsesministeren

24

3. udkast til betænkning

Lignende dokumenter