Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om foderstoffer (Udvidet anvendelsesområde, forsigtighedsprincip m.v.)

2002/1 BTL 182Betænkning over lovforslagFolketinget13. maj 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri den 7. maj 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af lov om foderstoffer

(Udvidet anvendelsesområde, forsigtighedsprincip m.v.)

[af

fødevareministeren (Mariann Fischer Boel)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 12. marts 2003 og var til 1.

behandling den 2. april 2003. Lovfor~slaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og fødevareministeren sendte den 14. januar 2003 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 437. Den 17. marts 2003 sendte

fødevareministeren de indkomne høringssvar samt et sammenskrivningsnotat

herom

til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til fødevareministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Et af udvalgets spørgsmål til fødevareministeren og dennes svar

herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget

indstiller

Læs alt

lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget

bemærker, at forbrugersikkerhed i forbindelse med fødevarer fordrer fokus på

både foder- og fødevaresikkerhed. Da det danske fødevareforbrug afspejler et

ønske om at have en hel verden at vælge fra, og da foderstoffer importeres

fra

mange lande, er det positivt – ikke mindst i lyset af de senere års

foderstofskandaler – at der med fødevareforordningen er etableret fælles

EU-regler også på foderstofområdet.

Sådanne fælles regler er for det første væsentlige ud fra et

sikkerhedsmæssigt synspunkt, men er for det andet også fra en

konkurrencemæssig

ligestillingsbetragtning en fordel for forbrugerne og fødevareproducenterne.

Set i det lys vil det også være en fordel med ensartethed i

EU-landene, for så vidt angår finansieringen af kontrolomkostningerne, og det

er altid en åben diskussion, om omkostningerne for fødevaresikkerhed skal

betales via virksomhederne og dermed forbrugerpriserne eller indirekte via

skattefinansiering.

Enhedslistens medlem af udvalget føler sig ikke overbevist om,

at lovforslaget, ud over at give en formel forbedring af fødevaresikkerheden,

også vil være en reel forbedring. Lovforslaget vil dog heller ikke skade, ud

over at et sådant forslag altid vil medføre nogle ekstra udgifter. Så

Enhedslisten stemmer for lovforslaget.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Jens Kirk (V)

nfmd.

Jens Christian Larsen (V)

Inger Støjberg (V)

Henrik Vestergaard (V)

Christian H. Hansen (DF)

fmd.

Jørn Dohrmann (DF)

Else Theill Sørensen (KF)

Carina Christensen (KF)

Mogens Nørgård Pedersen (KRF)

Erik Mortensen (S)

Henrik Dam Kristensen (S)

Nicolai Wammen (S)

Ole Vagn Christensen (S)

Ritt Bjerregaard (S)

Kristen Touborg (SF)

Martin Lidegaard (RV)

Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 182

Bilagsnr.

Titel

1

Sammenskrivningsnotat og høringssvar, fra

fødevareministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Spm. 1 om dokumentation for, at omkostningerne i

forbindelse med rykkerskrivelser er steget siden vedtagelsen af ændringerne

af foderstofloven i 1999, til fødevareministeren

4

Svar på spm. 1 om dokumentation for, at omkostningerne i

forbindelse med rykkerskrivelser er steget siden vedtagelsen af ændringerne

af foderstofloven i 1999, fra fødevareministeren

5

Spm. 2 om rykkergebyrer, til fødevareministeren

Spm. 3, om ministeren som teknisk bistand vil udarbejde

et ændringsforslag, til fødevareministeren

6

Svar på spm. 2 om rykkergebyrer, fra fødevareministeren

Svar på spm. 3, om ministeren som teknisk bistand vil

udarbejde et ændringsforslag, fra fødevareministeren

7

1. udkast til betænkning

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål og fødevareministerens svar

herpå

Spørgsmålet og fødevareministerens svar herpå er optrykt

efter ønske fra SF

Spørgsmål 2:

I forlængelse af besvarelse af spørgsmål 1, jf. L 182 – bilag 4,

ønskes oplyst, om de nye regler i renteloven – om et loft på 100 kr. for

rykkergebyrer vedrørende fordringer på formuerettens område

– kan finde anvendelse ved offentlige

myndigheders opkrævning af rykkergebyrer i forbindelse med inddrivelse af

krav

af offentligretlig karakter, herunder betalingsforpligtelser efter

foderstofloven.

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Plantedirektoratet, der oplyser

følgende hvortil jeg kan henholde mig:

»

De omhandlede regler i

renteloven kan ikke finde anvendelse på fordringer af offentligretlig

karakter

inden for Fødevareministeriets område, idet renteloven bestemmelser om

rykkergebyrer, som nævnt i spørgsmålet, alene omfatter gebyrer på

formuerettens

område.

Opkrævning af renter og gebyrer er derfor særskilt reguleret i

bl.a. lov om foderstoffer.

Fødevareministeriet finder det hensigtsmæssigt, at beløbet på

100 kr. også lægges til grund i offentligt regi, medmindre det ved nøjagtig

beregning kan dokumenteres, at omkostningerne i forbindelse med udstedelse af

rykkergebyr er væsentlige højere.

Som nævnt i svaret på spørgsmål 1, har Plantedirektoratet ikke

tidligere opkrævet gebyr for rykkerskrivelser.

På baggrund af et skøn over det tidsforbrug, der i 2002 er

medgået i forbindelse med fremsendelse af ca. 1.300 rykkerskrivelser

vedrørende

de gebyrordninger Plantedirektoratet administrerer, skønnes tidsforbruget ved

udsendelse af én rykkerskrivelse at udgøre ca. 20 minutter, svarende til en

omkostning på ca. 100 kr. pr. sag.

Der henvises til vedlagte notat.

«

Plantedirektoratet

Den

1. maj 2003

Notat om omkostningerne i forbindelse med

rykkerskrivelser

(forslag til lov om ændring af lov om foderstoffer, L

182)

Procedure i forbindelse med rykkerskrivelser:

Ved manglende betaling af fakturabeløb fremsendes 1.

rykkerskrivelse.

Er betaling ikke sket 14 dage herefter, fremsendes 2.

rykkerskrivelse.

Hvis betaling derefter ikke er sket efter yderligere 14 dage

fremsendes 3. rykker.

Er faktura stadig ikke betalt 14 dage efter 3. rykker er

udsendt, opgøres det samlede tilgodehavende, fakturabeløb samt rykkergebyr,

og

herefter sendes fordringen til inddrivelsesenheden i Told&Skat.

Arbejdsopgaverne omfatter nedenstående

elementer:

1

Fremsøgning af

debitorer med skyldige beløb.

2

Udskrivning af

rykkerskrivelse, kuvertering, frankering og afsendelse og arkivering af kopi

af

skrivelsen .

Telefonekspedition i.f.m. spørgsmål til rykkerskrivelsen .

4

Registrering af

betalinger m.v.

Plantedirektoratet har ikke foretaget præcise opgørelser af

tidsforbruget ved rykkerproceduren. Tidsforbruget, ved de i alt 1306 rykkere

som blev udsendt i 2002 for alle gebyrordninger i Plantedirektoratet,

fordeles

på alle rykkere til dækning af alle ovennævnte arbejdsopgaver. Tidsforbruget

pr. rykker bliver herefter 20 minutter, svarende til kr. 104,- .

Omkostningen pr. rykker er beregnet som

følger:

Tidsforbrug ved udførelse af ovennævnte arbejdsopgaver skønnes i

2002 at udgøre ca. 450 timer. Ved fordeling af

tidsforbruget på den enkelte rykkerskrivelse (450/1306) udgør

tidsforbruget pr. rykkerbehandlingen ca. 20 minutter.

Ved beregningen er Plantedirektoratets interne timesats for 2002

for HK personale inkl. andel af fællesomkostninger( herunder porto o.l.) kr.

313,- benyttet.

Lignende dokumenter