Betænkning over I. Forslag til lov om TV 2/DANMARK A/S (Ændringer som følge af lov om TV 2/DANMARK A/S)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 7. maj 2003
Betænkning
over
I. Forslag til lov om
TV 2/DANMARK A/S
II. Forslag til lov om ændring af lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed
(Ændringer som følge af lov om TV 2/DANMARK A/S)
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslagene blev fremsat den 3. april 2003 og var til 1.
behandling den 25. april 2003. Lovforslagene blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Kulturudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslagene i 3 møder.
De to lovforslag er behandlet samlet i udvalget, da de indbyrdes
hænger nøje sammen.
Høring
Et udkast til lovforslag har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og kulturministeren sendte den 21. februar 2003 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del bilag 234. Den 28. marts 2003 sendte
kulturministeren
de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Forenede Danske Antenneanlæg og Odense Kommune.
Kulturministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige
henvendelser til udvalget.
Samråd
Udvalget har stillet et spørgsmål til statsministeren til
mundtlig besvarelse. Statsministeren har besvaret spørgsmålet i et samråd med
Læs alt
udvalget den 30. april 2003 og har efterfølgende sendt udvalget et notat om
besvarelsen af spørgsmålet.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 28 spørgsmål til kulturministeren og 1
spørgsmål til statsministeren til skriftlig besvarelse, som disse har
besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
mindretal
i
udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslagene til
vedtagelse uændret
.
TV 2 står over for store udfordringer i de kommende år.
Mediekonvergensen vil øge konkurrencen drastisk for alle medievirksomheder,
og
i den sammenhæng er det vigtigt for en station, der i forvejen arbejder fuldt
ud på markedsvilkår trods licensandelen, at den frit kan udvikle sig uden
politiske begrænsninger. Uanset om TV 2 fortsætter under de nuværende vilkår,
eller om man privatiserer TV 2, er det helt afgørende for stationens
eksistens,
at den får mulighed for at udvikle nye selskaber som for eksempel
betalingskanaler, pay per view-tjenester, radiotjenester og
forretningsinitiativer på internettet. Hvis en tv-station skal agere på det
frie marked og således hente sin største indtjening herfra og den samtidig er
statsejet og får licens og dermed konkurrencefordele over for andre medier,
må
man naturligvis lægge en række begrænsninger på en sådan stations virke.
Ellers
vil den kunne ødelægge andre medievirksomheder i at udvikle sig og eksistere.
Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti mener i
lyset af mediekonvergensen samt de mange nye distributionskanaler og den
deraf
følgende øgede konkurrence ikke, at det for TV 2 vil være hensigtsmæssigt for
stationen at være underlagt politiske bindinger som nævnt ovenfor. Det vil
kunne stille stationen i alvorlige økonomiske problemer på sigt, som herefter
kun vil kunne afhjælpes med en betragtelig licensforøgelse, som danskerne
således
vil være tvunget til at betale. Der er med andre ord kun ét seriøst
alternativ
til en privatisering, og det er en varig økonomisk indsprøjtning gennem
licensforhøjelser af en sådan størrelse, at TV 2 ikke primært er
markedsafhængig. Det ville betyde en meget stor licensforhøjelse for
danskerne,
som i forvejen betaler verdens højeste licens. En sådan licensforhøjelse
eksisterer ikke i partiernes optik, og derfor ønsker vi at sætte TV 2 fri af
de
politiske bindinger, som vedrører mulighederne for frit at oprette kanaler,
selskaber m.v.
V, KF og DF vil imidlertid ikke sætte TV 2 fri af de bindinger,
som vedrører forpligtelsen til at sende tv, der som minimum har det
programudbud, som findes på kanalen i dag. Dette programudbud skal også meget
gerne udvikles, og derfor har forligspartierne V, KF og DF fastsat en række
public service-krav i en decideret kontrakt, der underskrives af regeringen
og
den kommende køber af TV 2. En sådan kontrakt er langt mere bindende og
synlig
end de meget løse formuleringer, som i dag indgår som en del af den
almindelige
lovtekst for TV 2. En lovtekst, hvis betydning for programfladen i de senere
år
er blevet endog stærkt udvandet. I diskussioner om TV 2’s programflade
har TV 2
flittigt henvist til, at denne ikke er et politisk anliggende, hvorfor man
frabad sig indblanding i, hvordan public service-kravene reelt blev opfyldt.
Nu
bliver kravene reelle og får gennem kontrakten vitalitet. Overtrædelse af
kontrakten vil for udbyderen kunne betyde bøder og i sidste instans mistet
sendetilladelse.
Det er helt afgørende for forligspartierne, at TV 2 Danmark er
forpligtet over for hele befolkningen til via fjernsyn at sikre et bredt
udbud
af programmer omfattende nyhedsformidling, oplysning, kunst og underholdning.
Der skal tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved
programplanlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til
informations- og ytringsfriheden. TV 2 skal gennem en aktiv sprogpolitik
medvirke til at bevare og udvikle det danske sprog gennem blandt andet et
ordentligt og korrekt dansk, og TV 2 skal lægge særlig vægt på sin rolle som
formidler af dansk kunst og kultur, herunder den danske kulturarv.
TV 2 skal sende nyhedsprogrammer i mindst samme omfang som
gennemsnittet i de seneste 4 år, og der skal være mindst én
hovednyhedsudsendelse i prime time. TV 2 skal fortsat lægge vægt på
dansksprogede programmer til børn; der skal fortsat være regionalprogrammer i
samme omfang som i dag; TV 2 skal medvirke til at styrke dansk film- og
dramaproduktion, og 10 procent af den sendetid i tv, der ikke består af
nyheder, sportsbegivenheder, konkurrencer, reklamer og tekst-tv, eller 10
procent af programbudgettet skal afsættes til europæiske programmer fra
producenter, der er uafhængige af tv-foretagender.
Derudover øges kravene til især døves og hørehæmmedes adgang til
programmerne fra TV 2.
Der er altså tale om meget klare og specifikke krav på en lang
række områder, som i dag ikke er nær så klart beskrevet, og som der ikke
findes
en decideret kontrakt på.
Ud over de nævnte krav er naturligvis de almindeligt gældende
regler for TV 2 i særdeleshed og for elektroniske medievirksomheder i
almindelighed.
V, K og DF vil fortsat have et TV 2, der leverer public service
til danskerne, og som kan udnytte sine produktioner til også at omfatte andre
medier, hvilket således vil udbrede TV 2’s public service. Partierne
mener, at
det bedste udgangspunkt for at sikre dette er en privatisering. At borgerne
samtidig slipper lidt billigere i licens, er en ekstra gevinst, som partierne
glæder sig over i lyset af, at danskerne betaler verdens højeste licens.
Et
andet mindretal
i
udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslagene til
forkastelse
ved 3. behandling.
Socialdemokraterne vil på det kraftigste advare regeringen og
Dansk Folkeparti mod en privatisering af TV 2 på det foreliggende grundlag.
TV 2 er i dag danskernes foretrukne tv-kanal, og hvad enten man
kan lide det eller ej, udgør TV 2 i dag en de mest centrale institutioner i
den
offentlige debat.
Med L 211 og L 212 lægger regeringen og Dansk Folkeparti op til
en ideologisk og temmelig forhastet privatisering af TV 2, som meget let kan
resultere i en reel afvikling af det TV 2, vi kender i dag, og det kan
hverken
seerne eller den offentlige debat i Danmark være tjent med.
Processen omkring medieforliget og den efterfølgende behandling
af de to lovforslag kan på ingen måde betegnes som positiv. Der har fra mange
sider været sat spørgsmålstegn ved regeringens privatiseringsplaner for TV 2.
Blandt andet har TV 2’s tidligere bestyrelsesformænd og administrerende
direktører markeret en fælles bekymring, ligesom en lang række eksperter har
udtalt sig kritisk. Regeringspartierne har udvist ringe vilje til dialog, og
lovforslagene er desværre hastet igennem Folketinget.
Dette til trods for, at lovforslagene er fremsat og nu
behandles, uden at det nødvendige grundlag af information er tilvejebragt.
For
eksempel er der stadig uklarhed om de fremtidige tilladelsesvilkår for TV
2/Danmark A/S. Ligesom der også er uklarhed om, hvilke sanktioner der skal
gælde for stationen ved overtrædelser af de fremtidige krav og vilkår, og med
hvilken proportionalitet disse sanktioner skal gælde.
Det er fortsat svært at få øje på de mediepolitiske formål med
de to lovforslag. Især fordi den gældende lovgivning på området ikke
forhindrer
TV 2 i en fortsat udvikling af stationens arbejde.
De to konsulentrapporter fra henholdsvis PriceWaterhouseCoopers
og Danske Bank, som regeringen og Dansk Folkeparti har placeret som en
væsentlig del af argumentationen for en privatisering af TV 2, fremstår som
endog meget optimistiske. Både hvad angår de økonomiske forudsætninger for en
privatisering af TV 2 og eksempelvis den fremtidige udvikling på
reklamemarkedet. Med andre ord er der mange indbyggede risici i det
økonomiske
grundlag, der opstilles som forudsætning for TV 2’s omdannelse til
aktieselskab
og den efterfølgende privatisering.
Udvikler medieområdet, for eksempel reklamemarkedet, sig i en
mindre gunstig retning end forventet af regeringen, er det
Socialdemokraternes
frygt, at en kommende ejer af TV 2 hurtigt vil være presset til at slække på
kvaliteten. I den henseende vil nogle sikkert indvende, at det TV 2, vi
kender
i dag, allerede har tilpasset sig konkurrencen fra de kommercielle kanaler.
Socialdemokraterne vurderer, at det vil være en udvikling, som med meget stor
sandsynlighed blot vil forstærkes af en privatisering. Denne udvikling er i
direkte modstrid med Socialdemokraternes kulturpolitiske visioner.
Mediepolitik
i dag handler i høj grad om at sikre seerne alternativer til det store
kommercielle udbud af medier, herunder blandt andet sikring af alsidighed,
mangfoldighed og kvalitet.
Dermed er en privatisering af TV 2 på det foreliggende
grundlag en gambling med seernes fortrukne tv-kanal, og det vil
Socialdemokraterne
ikke være med til.
Socialistisk Folkeparti understreger, at disse to lovforslag er
en udløber af den medieaftale, som regeringen den 3. juni 2002 indgik med
Dansk
Folkeparti om mediepolitikken for perioden 2002- 2006.
Medieaftalen var resultatet af et forhandlingsforløb, hvor
Socialistisk Folkeparti også indgik. Forhandlingerne bar naturligt nok præg
af,
at regeringen sammen med Dansk Folkeparti havde flertal for en række
ændringer,
herunder også en privatisering af TV 2. SF gik ind i disse forhanlinger ud
fra
de konditioner og den forudsætning, at regeringen ville privatisere TV 2.
Uanset at SF var og er negativ over for dette, gik partiet ind i
forhandlingerne ud fra disse forudsætninger, idet det for SF måtte dreje sig
om
at søge at nå det bedst mulige resultat. Det var ikke let. Men forsøget
skulle
efter SF’s opfattelse gøres.
Forhandlingerne viste helt tydeligt, at regeringen var mere
optaget af at tilfredsstille Dansk Folkepartis synspunkter end de
synspunkter,
som SF og de øvrige partier til venstre for regeringen havde. Derfor var der
ingen reelle indrømmelser til SF, som kunne betyde, at det ville være
realistisk med et ja til en medieaftale fra SF’s side, hverken med
hensyn til
TV 2 eller de øvrige områder: DR, lokalradioer og lokal-tv.
SF afviser derfor de to lovforslag af følgende grunde:
Det er selvfølgelig muligt at sælge TV 2. Men det vil efter alt
at dømme ikke være det samme TV 2, der eksisterer nogle år efter et eventuelt
salg, med hensyn til public service-forpligtelser i forhold til det TV 2, som
vi kender i dag. Sikringen af public service er ikke gjort med de to
rapporter,
som kulturministeren har fået udarbejdet,
hvilket heller ikke var formålet.
En problematisering af public service kunne være nået, hvis man
også havde ladet nogle mediesagkyndige udarbejde en rapport om mulighederne
for
at opretholde public service-forpligtelserne i en rent kommerciel sammenhæng.
Men en sådan rapport var kulturministeren ikke interesseret i, for det kunne
have forstyrret
billedet af, at TV 2 kan
sælges uden særlige problemer.
Medieforliget med salget af TV 2 indeholder en klar
selvmodsigelse. Det ligger i, at TV 2 skal sælges samtidig med, at de
nuværende
public service-forpligtelser opretholdes. At begge dele vil kunne sikres, er
der ikke meget, der tyder på, idet et TV 2 i en endnu mere kommerciel ramme i
den grad vil være tvunget til at tænke på, hvilke reklamer der kan sælges i
forbindelse med bestemte udsendelser.
Det betyder, at man vil være nødt til målrettet at gå efter
bestemte seergrupper. Det vil blandt andet sige serier af den lette genre og
sportsudsendelser til et forholdsvis ungt og købedygtigt publikum. Det
betyder
samtidig, at der er andre seergrupper og udsendelser, der vil blive
nedprioriteret.
Helt galt går det selvfølgelig, hvis nogle af forudsætningerne
fra de to økonomiske rapporter ikke holder. Og der skal ikke meget til, inden
forudsætningerne begynder at skride. Det fremgår også af rapporterne, der
peger
på en forbedret økonomi ved at markedsgøre TV 2 yderligere.
I den forbindelse er det også værd at bemærke, at der er
forskellige politiske bindinger på TV 2, som der i de økonomiske rapporter
peges på bør begrænses eller fjernes. Det gælder aftalen om, at TV 2 skal
anvende 60 mio. kr. årligt til film. Det gælder den såkaldte entreprisemodel,
der indebærer en stor produktion uden for huset selv. Det er naturligvis
logisk, at man i økonomiske analyser kommer med sådanne anbefalinger.
Disse bindinger er i modstrid med et ønske om, at TV 2 skal
kunne tjene penge. Ud fra en økonomisk gevinstmaksimering skal der være
færrest
mulige begrænsninger i den forbindelse. Ellers kan det blive vanskeligt at
finde købere, der vil betale en fornuftig pris for TV 2. Og hvad vil der ske,
hvis for eksempel den økonomiske vækst bliver lavere med mindre
reklameomsætning til følge og dermed faldende reklameindtægter.
Begge rapporter går ud fra, at der fortsat kan ske en
effektivisering af driften. Spørgsmålet er blot, om det vil være tilfældet,
uden at det går ud over kvaliteten.
Endelig efterlader forskellige meldinger om digitaliseringen et
stort spørgsmål om, hvad regeringen vil med digitaliseringen. Ønsker
regeringen
et digitaliseret, jordbaseret net, som alle danskere kan få glæde af, og som
samfundet kan have en vis indflydelse på. Eller ønsker regeringen at overlade
alt til markedskræfterne, samtidig med at det jordbaserede net opgives,
hvorved
ganske mange danskere er holdt udenfor, medmindre de får kabel- eller
satellitadgang. Svaret kender vi ikke. Måske har regeringen heller ikke
noget,
hvilket gør usikkerheden omkring TV 2 endnu større.
SF afviser de to lovforslag. Salget af TV 2 kan efter SF’s
opfattelse ikke undgå at medføre et ringere TV og en svækkelse af public
service.
Det Radikale Venstre er ikke principielt imod at privatisere TV
2. Men der skal være et klart og lødigt mediepolitisk formål med
privatiseringen. Det skal ikke være en privatisering for dennes egen skyld.
Og
privatiseringen skal foregå på et økonomisk forsvarligt grundlag. Ingen af
disse betingelser er opfyldt i den nuværende privatiseringsplan for TV 2. Det
Radikale Venstre ser sig derfor nødsaget til at advare regeringen og Dansk
Folkeparti mod at gennemføre privatiseringen på det nuværende grundlag.
Regeringens væsentligste argument for at privatisere TV 2 er, at
TV 2 skal kunne udvikle sig gennem samarbejde med andre medieaktører og
tiltrække risikovillig kapital. Der er intet til hinder for dette i det
nuværende lovgrundlag.
Givet den forventede udvikling på det danske reklamemarked og de
almindelige markedsbetingelser for et privatiseret TV 2 kan man forvente
besparelser på programudgifterne hos et privatiseret TV 2, som vil ramme de
danskproducerede programmer. Dette er direkte i strid med regeringens
eksplicitte målsætninger. Endvidere fremstår de uafhængige
konsulentrapporters
vurdering af det økonomiske grundlag for et privatiseret TV 2 fra
PriceWaterhouseCoopers og Danske Bank endog meget optimistiske.
Derudover har regeringen ikke vist, hvordan troværdige
sanktionsmekanismer skal sikre, at et privat TV 2 overholder de i forvejen
udhulede public service-forpligtelser. Det Radikale Venstre finder det i
denne
sammenhæng påfaldende, at man ikke hvis man virkelig ønsker at stimulere en
bedre programflade på TV 2 anvender det mere direkte instrument, nemlig at
revidere
public service-forpligtelserne og opgradere et passende offentligt organ til
at
overvåge overholdelsen af disse.
Endelig finder Det Radikale Venstre det betænkeligt, at
regeringen tilsyneladende er parat til at opgive en af de vigtigste
mediepolitiske målsætninger i Danmark i nyere tid oprettelsen af et
digitalt,
jordbaseret sendenet for at sikre privatiseringen af TV 2. Dermed fratager
man de danske tv-seere muligheden for et mangfoldigt, landsdækkende
programudvalg; man fravælger en række teknologiske muligheder, som vil ændre
og
forbedre danskernes brug af deres tv, og de regionale TV 2-stationer fratages
muligheden for at oprette en landsdækkende tv-kanal, som regeringen ellers
opfordrer dem til i andre sammenhænge.
Enhedslisten er imod en privatisering af TV 2.
Markedsmekanismerne kommer til at bestemme ikke blot de økonomiske rammer for
TV 2, men også indholdet i TV 2. Privatiseringen vil forringe public
service-udbuddet og gennemhulle sendefladen med en øget strøm af reklamer.
Den
øgede reklameorientering påvirker ikke alene sendefladen, men også
programmernes indhold. Konsekvensen vil være mere ensartet, dårligt tv og
færre
danskproducerede kvalitetsprogrammer. Kritisk egen-tv-produktion og
journalistiske udsendelser vil ikke kunne konkurrere med de billigere køb fra
de internationale nyhedsbureauer. Der vil heller ikke længere være en
forpligtelse til at sende programmer til snævre målgrupper.
Med privatiseringen afskrives et tv, der kunne være et af de
bedste redskaber, der findes til at bevare og udvikle dansk kultur, dansk
musik
og dansk tradition.
Det bliver ikke længere muligt at sikre åbenhed og demokratisk
indsigt i TV 2, og med privatiseringen afskrives muligheden for at forbedre
og
stille krav til kvaliteten. Det er heller ikke i behandlingen af
lovforslagene
lykkedes at få garantier for, at der ikke efterfølgende åbnes for
brugerbetaling. Derimod ligger det klart, at regeringen vil droppe en
oprettelse af et digitalt, jordbaseret sendenet, der kunne give grobund for
et
langt mere varieret programudbud, både landsdækkende og regionalt.
For Enhedslisten er alternativet til privatiseringen to
offentligt ejede, konkurrerende public service- stationer finansieret af en
progressiv skat ikke af licens.
Et
tredje mindretal
i
udvalget (KRF) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3.
behandling.
Kristeligt Folkeparti går ind for de overordnede principper i de
to lovforslag, der gør det muligt at omdanne TV 2 til et statsligt
aktieselskab
og efterfølgende bemyndige ministeren til at sælge aktierne i TV 2.
Kristeligt Folkeparti kan tilslutte sig de generelle
rammevilkår, der opstilles i de to lovforslag for privatisering af TV 2. Men
når det gælder de konkrete vilkår, der skal knyttes til en privatisering, vil
de komme til at fremgå af de tilladelsesvilkår, som skal fastlægges, og af de
konkrete public service-krav, der skal vedtages på et senere tidspunkt. KRF
kan
ikke konkret vide, hvordan betingelserne for privatisering bliver, og har
ingen
indflydelse på disse vilkår, da KRF ikke er en del af medieforliget. KRF vil
derfor ikke tage medansvar for noget, som vi ikke har medindflydelse på.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i
udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i
Folketingssalen.
Kim Andersen (V)
fmd.
Ester Larsen (V)
Leif Mikkelsen (V)
Preben Rudiengaard (V)
Louise Frevert (DF)
Poul Nødgaard (DF)
Carina Christensen (KF)
Charlotte Dyremose (KF)
Bodil Kornbek (KRF)
Frode Sørensen (S)
Jytte Andersen (S)
Jytte Wittrock (S)
Mette Frederiksen (S)
Poul Qvist Jørgensen (S)
Ole Sohn (SF)
Naser Khader (RV)
Pernille Falcon (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
56
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 211 og L 212
Bilagsnr.
Titel
1
Kommenteret høringsnotat og høringssvar, fra
kulturministeren
2
Kopi af kulturministerens brev af 25/3-03 til borgmester
Anker Boye vedrørende TV 2’s geografiske placering efter en
privatisering
3
Brev fra statsminister Anders Fogh Rasmussen til
tidligere formænd og direktører for tv om privatisering af TV 2
4
Svar på § 20-spørgsmål og udvalgsspørgsmål på alm. del,
der er stillet om TV 2/Danmark efter 1/1-03, og henvisning til alm. del
bilag 235, hvor rapport fra PriceWaterhouse Coopers og rapport fra Danske
Bank er omdelt
5
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslagene
6
Henvendelse af 7/4-03 fra Odense Kommune
7
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 7/4-03 fra Odense
Kommune, til kulturministeren
8
Henvendelse af 25/2-03 fra Odense Kommune
9
Avisartikler, der omhandler det åbne brev til
statsministeren fra tidligere TV 2-bestyrelsesformænd og -direktører om
privatisering af TV 2
10
Meddelelse om, at udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslagene er godkendt på udvalgets møde 9/4-03
11
Samrådsspm. A om Politikens åbne brev af 15/3-03 til
statsministeren fra tidligere TV 2-bestyrelsesformænd og -direktører, til
statsministeren, kopi til kulturministeren
12
Spm. 2 om en redegørelse for de økonomiske konsekvenser
for Fyn og den omkringliggende region, såfremt TV 2 flyttes til eksempelvis
hovedstaden, til kulturministeren
Spm. 3 om, hvorledes en eventuel flytning af TV 2 til
eksempelvis hovedstadsområdet harmonerer med regeringens regionalpolitik, til
kulturministeren
Spm. 4, om den nuværende fysiske placering af TV 2 i
Odense er med til at sikre en regional afbalancering af de danske medier, til
kulturministeren
Spm. 5 om, hvorledes man i Norge har forholdt sig til
spørgsmålet om geografisk spredning af tv-medier i forbindelse med norsk TV
2, til kulturministeren
Spm. 6 om den nuværende entreprisemodel, hvor TV 2 er
forpligtet til at tilvejebringe hovedparten af programmerne ved køb hos
eksterne producenter, til kulturministeren
Spm. 7 om ophør af entreprisemodellen, til
kulturministeren
Spm. 8, om snævre målgrupper ikke længere skal være
omfattet af TV 2’s public service-forpligtelser, til kulturministeren
Spm. 9 om ophør af public service-forpligtelser, til
kulturministeren
Spm. 10, om et privatejet TV 2 ikke vil opkræve
brugerbetaling, til kulturministeren
Spm. 11, om et privat TV 2 skal have andel i
licensmidlerne, til kulturministeren
Spm. 12 om planer for sendemasterne i relation til en
privatisering af TV 2, til kulturministeren
Spm. 13 om sanktioner for overtrædelse af aftaler og
tilladelser for et privat TV 2, til kulturministeren
Spm. 14 om salgsprocessen i forbindelse med en
privatisering af TV 2, til kulturministeren
Spm. 15 om indholdet i de tilladelsesvilkår, der vil
blive benyttet i forbindelse med privatisering af TV 2, til kulturministeren
Spm. 16 om en nedsat arbejdsgruppe vedrørende den
fremtidige regulering af radio- og fjernsynsreklamer, til kulturministeren
Spm. 17, om en public service kontrakt også er gældende
for et privatiseret TV 2, til kulturministeren
Spm. 18 om koordinering af sendetidspunkt for
nyproduceret dansk drama, til kulturministeren
Spm. 19 om, hvordan tv-programmer for børn med høj
kvalitet måles, til kulturministeren
Spm. 20 om, hvad et bredt udbud af programmer omfatter,
til kulturministeren
Spm. 21 om, hvordan væsentlig samfundsinformation
defineres, til kulturministeren
13
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 7/4-03 fra
Odense Kommune, fra kulturministeren
14
Henvendelse af 24/4-03 fra FDA, Forenede Danske
Antenneanlæg
15
Spm. 22 om kommentar til henvendelse af 24/4-03 fra FDA,
Forenede Danske Antenneanlæg, til kulturministeren
16
Svar på spm. 2 om en redegørelse for de økonomiske
konsekvenser for Fyn og den omkringliggende region, såfremt TV 2 flyttes til
eksempelvis hovedstaden, fra kulturministeren
Svar på spm. 3 om, hvorledes en eventuel flytning af TV 2
til eksempelvis hovedstadsområdet harmonerer med regeringens regionalpolitik,
fra kulturministeren
Svar på spm. 4, om den nuværende fysiske placering af TV
2 i Odense er med til at sikre en regional afbalancering af de danske medier,
fra kulturministeren
Svar på spm. 5 om, hvorledes man i Norge har forholdt sig
til spørgsmålet om geografisk spredning af tv-medier i forbindelse med norsk
TV 2, fra kulturministeren
Svar på spm. 6 om den nuværende entreprisemodel, hvor TV
2 er forpligtet til at tilvejebringe hovedparten af programmerne ved køb hos
eksterne producenter, fra kulturministeren
Svar på spm. 7 om ophør af entreprisemodellen, fra
kulturministeren
Svar på spm. 8, om snævre målgrupper ikke længere skal
være omfattet af TV 2’s public service-forpligtelser, fra
kulturministeren
Svar på spm. 9 om ophør af public service-forpligtelser,
fra kulturministeren
Svar på spm. 10, om et privatejet TV 2 ikke vil opkræve
brugerbetaling, fra kulturministeren
Svar på spm. 11, om et privat TV 2 skal have andel i
licensmidlerne, fra kulturministeren
Svar på spm. 12 om planer for sendemasterne i relation
til en privatisering af TV 2, fra kulturministeren
Svar på spm. 13 om sanktioner for overtrædelse af aftaler
og tilladelser for et privat TV 2, fra kulturministeren
Svar på spm. 14 om salgsprocessen i forbindelse med en
privatisering af TV 2, fra kulturministeren
Svar på spm. 15 om indholdet i de tilladelsesvilkår, der
vil blive benyttet i forbindelse med privatisering af TV 2, fra
kulturministeren
Svar på spm. 16 om en nedsat arbejdsgruppe vedrørende den
fremtidige regulering af radio- og fjernsynsreklamer, fra kulturministeren
Svar på spm. 17, om en public service-kontrakt også er
gældende for et privatiseret TV 2, fra kulturministeren
Svar på spm. 18 om koordinering af sendetidspunkt for
nyproduceret dansk drama, fra kulturministeren
Svar på spm. 19 om, hvordan tv-programmer for børn med
høj kvalitet måles, fra kulturministeren
Svar på spm. 20 om, hvad et bredt udbud af programmer
omfatter, fra kulturministeren
Svar på spm. 21 om, hvordan væsentlig samfundsinformation
defineres, fra kulturministeren
17
Henvendelse af 24/4-03 fra Forenede Danske Antenneanlæg
18
Spm. 23 om kommentar til henvendelse af 24/4-03 fra
Forenede Danske Antenneanlæg, til kulturministeren
19
Spm. 24 om TV 2’s udlægning af programproduktion, til
kulturministeren
Spm. 25 om fremtidige tilladelsesvilkår for TV 2/Danmark
A/S, til kulturministeren
Spm. 26 om, hvilke målgrupper der har krav på at blive
betjent af TV 2, til kulturministeren
Spm. 27 om hensigtsmæssigheden af at lade TV 2’s
sendemaster forblive i TV 2’s ejerskab, til kulturministeren
Spm. 28 om at sende nyheder på DR og TV 2 samtidig, til
kulturministeren
20
Kopi af kulturministerens brev til borgmester Anker Boye,
Odense Kommune, vedrørende TV 2’s geografiske placering efter en
privatisering
21
Ændret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagene
22
Spm. 29 om oversendelse af talepapir fra samrådet
30/4-03, til statsministeren
23
Svar på spm. 22 om kommentar til henvendelse af 24/4-03
fra FDA, Forenede Danske Antenneanlæg, fra kulturministeren
24
Kopi KUU: Svar på spm. 67 om, hvad der er indeholdt i de
public service-kontrakter, der i øjeblikket forhandles med Danmarks Radio og
TV 2, fra kulturministeren
25
Svar på spm. 23 om kommentar til henvendelse af 24/4-03
fra Forenede Danske Antenneanlæg, fra kulturministeren
26
Svar på spm. 24 om TV 2’s udlægning af programproduktion,
fra kulturministeren
Svar på spm. 25 om fremtidige tilladelsesvilkår for TV
2/Danmark A/S, fra kulturministeren
Svar på spm. 26 om, hvilke målgrupper der har krav på at
blive betjent af TV 2, fra kulturministeren
Svar på spm. 27 om hensigtsmæssigheden af at lade TV 2’s
sendemaster forblive i TV 2’s ejerskab, fra kulturministeren
Svar på spm. 28 om at sende nyheder på DR og TV 2
samtidig, fra kulturministeren
27
Svar på spm. 29 om oversendelse af talepapir fra samrådet
30/4-03, fra statsministeren,
28
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende lovforslagene
29
1. udkast til betænkning
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger (Frit valg af tv-distributør, distribution af digital radio m.v.) Retsinformation · 14. maj 2016
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om ophavsret (Gennemførelse af direktivet om audiovisuelle medietjenester m.v.) Retsinformation · 4. december 2009
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven (Politiske reklamer og forlængelse af programtilladelser) Retsinformation · 7. december 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og medieansvarsloven (Ny lokalradio- og lokal-tv-ordning, forhøjelse af strafferammen for pirateri m.v.) Retsinformation · 19. december 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om TV 2/DANMARK A/S (Ændrede must carry-regler, DR’s adgang til sponsorering, de regionale TV 2-virksomheders dækningsområder, afskaffelse af radiolicensen og genindførelse af forbud mod produktplacering samt ophævelse af finansministerens bemyndigelse til at sælge aktierne i TV 2/DANMARK A/S m.v. som led i gennemførelse af medieaftale for 2012-2014) Retsinformation · 15. maj 2013
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven (Revision af blankbåndsordningen, kopiering til privat brug m.v.) Retsinformation · 25. november 2003