Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten særlige døråbnere, fastholdelse og flytning)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vedtaget af Folketinget ved
3. behandling den 29. april 2003
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service
(
Magtanvendelse
og andre indgreb i selvbestemmelsesretten særlige døråbnere, fastholdelse
og
flytning
)
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 755
af 9. september 2002, som ændret ved § 1 i lov nr. 1066 af 17. december
2002, lov nr. 1067 af 17. december 2002, lov nr. 1070 af 17. december 2002 og
lov nr. 1071 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 67 a, stk. 1
,
indsættes som
2. pkt.:
»Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk tvang.«
2.
§ 109 a
affattes
således:
»§ 109 a.
Kommunen
eller amtskommunen kan træffe afgørelse om at anvende personlige alarm- eller
Læs alt
pejlesystemer for en person i en afgrænset periode, når
1)
der er risiko for, at
personen ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre
for at lide personskade, og
2)
forholdene i det
enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko.
Stk. 2.
Kommunen eller
amtskommunen kan træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere ved
yderdøre
for en eller flere personer i en afgrænset periode, når
1)
der er nærliggende
risiko for, at en eller flere personer ved at forlade bo- eller dagtilbuddet
udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og
2)
forholdene i det
enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko og
3)
lovens øvrige
muligheder forgæves har været anvendt.
Stk. 3.
Hvis
foranstaltninger efter stk. 2 iværksættes, skal der af hensyn til beboernes
frie færden opsættes en døralarm, som sikrer, at beboere, der ikke selv kan
betjene den særlige døråbner, får den nødvendige hjælp hertil. Beboere, der
er
omfattet af foranstaltningen efter stk. 2, vil således alene kunne
tilbageholdes, hvis bestemmelsen i § 109 c samtidig hermed finder
anvendelse.«
3.
§ 109 b
affattes således:
»§ 109 b.
Kommunen
eller amtskommunen kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af
at
fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når
1)
der er nærliggende
risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig
personskade, og
2)
forholdene i det
enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.
Stk. 2.
Kommunen eller
amtskommunen kan undtagelsesvis for en afgrænset periode træffe afgørelse om
at
anvende fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis dette må anses for
en absolut nødvendighed for at udøve omsorgspligten i personlige
hygiejnesituationer. Det skal samtidig gennem den faglige handlingsplan, jf.
§ 109 l, stk. 2, søges sikret, at magtanvendelse i personlige
hygiejnesituationer i fremtiden kan undgås.«
4.
§ 109 e
affattes således:
»§ 109 e.
Kommunen eller amtskommunen kan, jf. § 109 g, indstille til det
sociale nævn at træffe afgørelse om, at en person, der modsætter sig flytning
eller mangler evnen til at give informeret samtykke hertil, jf. dog stk. 2,
skal optages i et bestemt botilbud efter denne lov, botilbud i boliger opført
efter den nu ophævede lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og
personer med handicap eller botilbud efter lov om almene boliger samt
støttede
private andelsboliger m.v., når
1)
det er absolut
påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og
2)
hjælpen ikke kan
gennemføres i personens hidtidige bolig og
3)
den pågældende ikke
kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og
4)
udsætter sig selv for
at lide væsentlig personskade og
5)
det er uforsvarligt
ikke at sørge for flytning.
Stk. 2.
For personer med
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. § 109, stk. 2, der
ikke modsætter sig flytning, men som mangler evnen til at give informeret
samtykke til en flytning, og hvor den
psykiske funktionsnedsættelse er en følge af en aldersbetinget eller senere
erhvervet mental svækkelse, som er fremadskridende, kan kommunen eller
amtskommunen træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud, hvis
kommunens eller amtskommunens indstilling tiltrædes af den af statsamtet
beskikkede værge, jf. § 109 g, når
1)
ophold i et botilbud
med tilknyttet service er påkrævet for, at den pågældende kan få den
nødvendige
hjælp, og
2)
det i det konkrete
tilfælde omsorgsmæssigt vurderes at være mest hensigtsmæssigt for den
pågældende.
Stk. 3.
Det skal indgå i
kommunens eller amtskommunens vurdering efter stk. 1 og 2, hvis en eventuel
ægtefælle, samlever eller anden pårørende ikke længere kan varetage den
nødvendige hjælp samt opsyn i forhold til den pågældende.
Stk. 4.
Kommunens eller
amtskommunens afgørelse efter stk. 2 vil kunne påklages til det sociale nævn
efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område. Kan kommunens eller amtskommunens indstilling ikke tiltrædes
af
den af statsamtet beskikkede værge, jf. § 109 g, indstiller kommunen
eller
amtskommunen til det sociale nævn at træffe afgørelse om optagelse eller
flytning til et bestemt botilbud efter stk. 2.«
5.
I
§ 109 h, stk. 1, nr. 2,
tilføjes
efter »§ 109 e«: », stk. 1«.
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2.
Socialministeren fremsætter senest i folketingsåret 2006-07 forslag til
revision af kapitel 21 i lov om social service.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (29. januar 2003) - L 136 Retsinformation · 29. januar 2003
- 2017-9. Væsentlige fejl ved brug af døralarmer i kommunalt botilbud Retsinformation · 27. april 2017
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten særlige døråbnere, fastholdelse og flytning) Retsinformation · 11. april 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Retsinformation · 25. maj 1999
- 2016-51. Uklarhed om servicelovens klageregler for værger m.fl. Retsinformation · 22. december 2016
- 2013-21. Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne Retsinformation · 3. december 2013