Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 104/2000

KEN nr 9506 af 22/11/2000Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet22. december 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

104/2000

[K] har klaget til Pressenævnet over nogle artikler

bragt i Holbæk Amts Venstreblad den 25. august og den 7. september

2000, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere

klaget over, at Holbæk Amts Venstreblad har afvist at bringe et

genmæle.

Af en artikel bragt i Holbæk Amts Venstreblad den

25. august 2000 med overskriften "Tiltalt i sag om salg af huse"

fremgår bl.a. at:

"Mand fra Tuse Næs er tiltalt for at have

overtrådt loven om omsætning af fast ejendom Han siger, han var

ansat hos en advokat, men det afviser advokaten.

Retten i Holbæk tog i går hul på en sag,

hvor der er rejst tiltale for overtrædelse af loven om omsætning

af fast ejendom. Det er [K], Løserup på Tuse Næs, der

bl.a. har udbudt ejendomme til salg over Internettet, der er rejst tiltale

mod. Han nægter sig skyldig med henvisning til, at han var ansat hos en

Hellerup-advokat, der i går forklarede, at der ikke var truffet aftale

med [K] om ansættelse, og at han kun var ansat i fire-fem dage i

marts.

Desuden er [K], ifølge forklaringerne i

Kriminalretten i Holbæk i går, blevet medlem af Dansk

Ejendomsmægler Forening, men først fra maj, mens der er rejst

tiltale tilbage fra årsskiftet.

Sagen blev i går udsat nærmere omtalt i en

anden artikel og den fortsætter onsdag i næste uge, mens dommen

måske først falder en uge senere.

[K] er tiltalt for siden 1. januar i år at have

overtrådt loven om omsætning af fast ejendom. For at drive

Læs alt

virksomhed som ejendomsformidler kræver loven, at man skal være

ejendomsmægler eller advokat, ligesom pengeinstitutter,

realkredit-institutter eller forsikringsselskaber kan gøre det.

Et andet tiltalepunkt drejer sig om, at [K] havde

ejer-interesser i Internet Hussalg ApS fra februar til maj i år, og det

mener anklagemyndigheden også er i strid med loven af samme

årsager som i det første forhold.

Ansat eller ej?

Det springende punkt i den aktuelle sag er, om [K] var

ansat hos en advokat i Hellerup, der havde det overordnede ansvar.

[K], der er 58 år, forklarede i retten, at han i

slutningen af 1999 svarede på en annonce fra Hellerup-advokaten, der

søgte efter en, der ville beskæftige sig med ejendomsformidling.

Efter [K] opfattelse aftalte de mundtligt et ansættelsesforhold,

foreløbig for tre måneder, og det skulle også være

advokaten, der havde foreslået salg via Internettet.

Det var også efter advokatens anvisninger, at [K]

lavede udformningen af aftalerne om salg af ejendomme, men [K] har aldrig

lavet skøder eller salgsopstillinger. Den tiltalte forklarede

også, at advokaten ikke fik lavet nogen af de 11 handler, som han

formidlede, færdige de blev syltet, sagde han.

Hellerup-advokaten havde som vidne en noget anden

udlægning af begivenhederne. Ifølge advokaten blev han ikke enig

med [K] om en ansættelse, bl.a. fordi [K[ ville have de fulde

ejendomsmæglersalær. Han sagde dog til [K], at han godt kunne

henvise skødeskrivningen til ham, men det var også det eneste,

han skulle have med at gøre. Han var således ikke klar over,

hvordan [K] udbød huse til salg, og at han i et vist omfang benyttede

advokatfirmaets navn og det var der i hvert fald ingen aftale om.

Den 22. marts fandt advokaten ud af, at der var nogle

uafsluttede hushandler, og han forsøgte at se, om de kunne reddes. I

den forbindelse blev der aftalt en ansættelse af [K], men efter et

møde med en ejendomsmægler konkluderede advokaten, at

hushandlerne ikke kunne reddes. Og ansættelsen af [K] ophørte

efter fire-fem dage."

Af en anden artikel bragt i samme blad samme dag med

overskriften "Sag om hussalg udsat" fremgår bl.a. at:

"Anklageren havde af uvis årsag ikke fået

forsvarerens 39 bilag i sagen.

Derfor valgte retten at udsætte sagen, der

fortsætter i næste uge."

Af en artikel i samme blad den 7. september 2000 med

overskriften "2.000 kroner i bøde for Internet-hussalg"

fremgår bl.a. at:

"[K] fra Tuse Næs blev i går frikendt for

ulovlig handel med ejendomme, men fik 2.000 kroner i bøde for at have

ejet Internet-firma til hushandel.

Retten i Holbæk afsagde i går dom i sagen mod

fra Løserup på Tuse Næs, der var tiltalt for at have

drevet ulovlig ejendomshandel.

[K] var tiltalt for to forhold. Dels for at have drevet

ejendomsmæglervirksomhed og dels for at have haft ejerinteresser i et

Internet-selskab, der formidler hushandler. I begge forhold uden at

være ejendomsmægler eller advokat, som loven foreskriver.

Men ifølge [K] havde han indgået en aftale

med en advokat i Hellerup, som han skulle fungere som konsulent for.

Retten i Holbæk fandt det ikke dokumenteret, at [K]

havde til hensigt at drive selvstændig ejendomsmæglervirksomhed

og frifandt ham i det første forhold om ulovlig ejendomshandel, mens

han blev idømt en bøde på 2.000 kroner i forholdet

omkring Internet-selskabet.

På grund af korrespondancen mellem advokaten og [K],

og fordi [K] selv henvendte sig til politiet for at få oplyst de

gældende retningslinier, finder jeg det ikke bevist, at [K] havde til

agt at drive selvstændig ejendomsmæglervirksomhed. Og at han har

haft en grund til at tro, at han var ansat, selv om han ikke havde

dokumentation for ansættelsen, sagde dommeren, retsassessor Nina

Nielsen, i sin kommentar til dommen.

Med hensyn til det andet forhold omkring ejerskabet af

Internet-selskabet blev [K] idømt en bøde på 2.000

kroner.

Annonceudgifter er debiteret til firmaet, så derfor

må selskabet anses for at have været i drift. Men da han har

solgt selskabet, og det ikke er bevist, at han har haft indtægter via

Internet-selskabet, er bødestørrelsen kun sat til 2.000 kroner,

forklarede dommeren.

Herudover blev [K] dømt til at betale sagens

omkostninger. Dog kun en fjerdedel af forsvarerens salær på

20.000 kroner plus moms, hvor statskassen så skal dække

resten."

Af en anden artikel i samme blad samme dag med

overskriften "Retten godkendte mundtlig aftale med advokat"

fremgår bl.a. at:

"En mundtlig aftale om samarbejde med en advokat var det

store stridspunkt mellem anklager og forsvarer i sagen om ulovlig

ejendomshandel mod [K].

I retssagen om ulovlig ejendomshandel mod [K] fandt

anklageren, politiassessor Gyrithe Ulrich, under et retsmøde i

sidste uge det dokumenteret, at [K] aktiviteter er omfattet af lovens regler

om ejendomsformidling.

[K] har annonceret med et telefonnummer, der blev

omstillet til adressen i Løserup. Han har haft kontakt med kunder

på adressen og forhandlet aftaler om betingelser for en række

ejendomshandler. Det er at drive ejendomshandel, fastslog Gyrithe Ulrich og

understregede, at hvis der drives ejendomsformidling fra en adresse, skal

virksomheden være ledet af en ejendomsmægler eller advokat, der

har ejendomsformidling som hovedbeskæftigelse.

[K]'s forsvar byggede på, at han havde en

ansættelsesaftale med en advokat i Hellerup, som han skulle fungere som

konsulent for, selv om han ikke havde en skriftlig ansættelse.

Om han har siddet derhjemme, på nordpolen eller

på advokatens kontor og modtaget samtalerne, har overhovedet ingen

betydning, mente forsvarer Klaus Henriques fra København."

Af en tredje artikel i samme blad samme dag med

overskriften "Hævnakt fra pris-kartel" fremgår bl.a.

at:

"[K] fra Tuse Næs påstår, at sagen mod

ham er en hævnaktion fra et ulovligt kartel af ejendomsmæglere i

Nordvestsjælland, der ønsker at bevare høje salærer

på hussalg.

[K] fra Løserup fik selv det sidste ord, da han

stod tiltalt for ulovlig hushandel.

Han bedyrede, at grunden til, at advokaten i Hellerup

aldrig fik udfærdiget papirerne på de handler, som [K] havde

indleveret til ham, skyldtes, at advokaten og hans 71-årige

sekretær ikke kunne bruge den edb-teknologi, som de havde til

rådighed.

Havde han kunnet finde ud af at lave disse

købsaftaler, så havde vi arbejdet sammen i dag, påstod

Han syntes i øvrigt, at det er mærkeligt, at

han skal beskyldes for forbrydelser, når han kun har haft tilfredse

kunder både købere og sælgere.

Efter min mening handler det i virkeligheden om, at der

findes et ulovligt kartel af ejendomsmæglere i Nordvestsjælland,

som har aftalt at tage det samme salær. En pris, der ligger 40 procent

højere end i det øvrige Danmark. Og de er blevet sure over, at

jeg er kommet og har underbudt markedet ved kun at tage det halve i

salær. Hvis jeg havde taget samme salær som alle de andre, havde

jeg ikke haft nogen problemer, påstod [K]."

Klageren har anført, at de artikler, som bladet

bragte den 7. september 2000, omtaler retssagen mod ham i en opsætning,

der er langt større end ved f.eks. mord, voldtægt m.v., hvilket

er i strid med god presseskik. Hertil kommer, at omtalen primært

omhandler de negative påstande, som anklageren har fremlagt i retten,

hvilket er sket på trods af, at han blev frifundet for at drive ulovlig

handel med ejendomme. Opsætningen og teksten er endvidere af en

sådan art, at det har skadet ham betydeligt i hans virke som

sælger af ejendomme i lokalområdet.

Klageren har endvidere anført, at artiklerne bragt

den 25. august 2000 har et endnu mere dubiøst indhold end artiklerne

bragt den 7. september 2000, hvilket ligeledes har skadet klageren i hans

virke som sælger af ejendomme i lokalområdet.

Klageren har herudover anført, at indklagede

nægter at optage hans annoncer, hvilket i mange tilfælde har

medført et tab for ham og hans kunder. Lokalområdets ti

lokalaviser har ligeledes givet klageren meddelelse om, at de har fået

besked af chefredaktør Mogens Flyvholm fra Holbæk Amts

Venstreblad om, at de fremover ikke må optage klagerens annoncer.

Chefredaktør Mogens Flyvholm har endvidere omtalt klageren i

negative vendinger på nogle interne møder, og bladet har i flere

tilfælde, hvor klageren har haft erhvervsvirksomheder til salg, omtalt

disse i bladet på en sådan måde, at virksomhederne herefter

har været usælgelige. Klageren har f.eks. haft Hørby

Færgekro til salg, men bladet ringede i denne forbindelse kunden op og

spurgte, om forretningen gik dårligt, siden klageren havde den til

salg, hvorefter kunden trak sit salg tilbage. Nu har en af klagerens

konkurrenter imidlertid opnået positiv omtale i forbindelse med, at de

nu har Hørby Færgekro til salg. Klageren finder det

ødelæggende for salg af diverse virksomheder, at indklagede

omtaler disse dubiøst, idet dette ødelægger muligheden

for et fornuftigt salg.

Klageren har endvidere anført, at han på et

tidspunkt overvejede at blive sekretær for en lokalhistorisk forening

på Tuse Næs, men at han blev enig med sig selv om, at han ikke

ønskede dette. Bladet bragte i denne forbindelse forkerte oplysninger

om, at han skulle være blevet smidt ud af foreningen m.v. På

denne baggrund krævede klageren, at bladet skulle bringe et

genmæle, men det afviste bladet.

Klageren har tillige anført, at bladet i alle

sammenhænge har gjort ham til grin, samt at bladet er fremkommet med en

særdeles dubiøs fremstilling af hans ringhed således, at

ingen længere kan opfatte ham som seriøs. Klageren er herved

blevet pådraget et økonomisk tab, hvorfor han i den

nærmeste fremtid vil rejse et erstatningskrav over for indklagede.

Klageren har endelig anført, at bladet skal bringe

hele hans klageskrivelse til nævnet som genmæle i bladet.

Pressenævnet har til brug for sagens behandling

anmodet klageren om at indsende kopi af de artikler, som han ønsker at

klage over, hvorefter klageren har henvist til ovennævnte fem

artikler.

Bladet har anført, at klagerens påstande er

usande, samt at man ikke har overtrådt god presseskik.

Bladet har endvidere anført, at klageren har haft

fremsendt hele sit klagebrev til bladet med anmodning om at få bragt

dette som læserbrev, hvilket bladet imidlertid ikke ønskede. Da

bladet endvidere ikke fandt, at klagebrevet havde karakter af et

genmæle, meddelte man ved brev af 11. september 2000, at genmælet

ikke ville blive bragt.

Indklagede har herudover anført, at det reelt var

en udtalelse i en af artiklerne bragt den 25. august 2000, der var

medvirkende årsag til, at klageren blev frikendt i det ene af de to

forhold, han var anklaget for, hvorfor det er meget svært at se, at

artiklen set i forhold til klageren skulle indebære en

tilsidesættelse af god presseskik.

Indklagede har vedrørende de tre artikler bragt den

7. september 2000 anført, at klageren i en af disse er kommet til orde

med en påstand om, at sagen mod ham skulle være en hævnakt

fra et priskartel. Artiklen blev ikke bragt uden overvejelser på

bladet, fordi den kunne være i strid med god presseskik, men i så

fald ville det være i forhold til de ejendomsmæglere, som

klageren angriber i artiklen og ikke i forhold til klageren selv.

Indklagede har endelig anført, at

Konkurrencestyrelsen ikke har fundet, at indklagede har overtrådt

konkurrenceloven ved at nægte at optage klagerens annoncer i

bladet.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Tage Clausen, Finn Rowold

og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Indledningsvis bemærkes, at Pressenævnet

træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en

offentliggørelse, der er i strid med god presseskik, jf.

medieansvarslovens § 43, stk. 1, nr. 1. Pressenævnet har således

ikke kompetence til at tage stilling til klagerens påstande om, at

bladet har nægtet at bringe hans annoncer eller til klagerens

påstand om, hvordan han er blevet omtalt på interne møder

på bladet m.v.

Pressenævnet har ved behandlingen af sagen taget

udgangspunkt i de fem artikler, som klageren har henvist til. Bladets omtale

af straffesagen mod klageren og opsætningen i bladet er efter

nævnets opfattelse ikke i strid med god presseskik. Nævnet har

ved denne vurdering lagt vægt på, at såvel

anklagemyndighedens som klagerens synspunkter er ligeligt gengivet i

artiklerne, og at det herunder tydelig fremgår, hvad klageren har

været tiltalt for, og hvad han er blevet frifundet og dømt for.

Ordet genmæle i medieansvarslovens forstand anvendes

som betegnelse for den korrektion af faktisk forkerte oplysninger, som sker

på initiativ af den, der er blevet forkert omtalt i et medie. Klagerens

otte sider lange brev til Pressenævnet, som klageren ønsker

bragt som "genmæle", har imidlertid ikke karakter af et genmæle i

lovens forstand, idet brevet fortrinsvis indeholder vurderinger og

kommentarer. Klageren har derfor ikke krav på at få bragt brevet

i bladet.

Afsagt den 22. november 2000.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter