Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 104/2000
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
104/2000
[K] har klaget til Pressenævnet over nogle artikler
bragt i Holbæk Amts Venstreblad den 25. august og den 7. september
2000, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere
klaget over, at Holbæk Amts Venstreblad har afvist at bringe et
genmæle.
Af en artikel bragt i Holbæk Amts Venstreblad den
25. august 2000 med overskriften "Tiltalt i sag om salg af huse"
fremgår bl.a. at:
"Mand fra Tuse Næs er tiltalt for at have
overtrådt loven om omsætning af fast ejendom Han siger, han var
ansat hos en advokat, men det afviser advokaten.
Retten i Holbæk tog i går hul på en sag,
hvor der er rejst tiltale for overtrædelse af loven om omsætning
af fast ejendom. Det er [K], Løserup på Tuse Næs, der
bl.a. har udbudt ejendomme til salg over Internettet, der er rejst tiltale
mod. Han nægter sig skyldig med henvisning til, at han var ansat hos en
Hellerup-advokat, der i går forklarede, at der ikke var truffet aftale
med [K] om ansættelse, og at han kun var ansat i fire-fem dage i
marts.
Desuden er [K], ifølge forklaringerne i
Kriminalretten i Holbæk i går, blevet medlem af Dansk
Ejendomsmægler Forening, men først fra maj, mens der er rejst
tiltale tilbage fra årsskiftet.
Sagen blev i går udsat nærmere omtalt i en
anden artikel og den fortsætter onsdag i næste uge, mens dommen
måske først falder en uge senere.
[K] er tiltalt for siden 1. januar i år at have
overtrådt loven om omsætning af fast ejendom. For at drive
Læs alt
virksomhed som ejendomsformidler kræver loven, at man skal være
ejendomsmægler eller advokat, ligesom pengeinstitutter,
realkredit-institutter eller forsikringsselskaber kan gøre det.
Et andet tiltalepunkt drejer sig om, at [K] havde
ejer-interesser i Internet Hussalg ApS fra februar til maj i år, og det
mener anklagemyndigheden også er i strid med loven af samme
årsager som i det første forhold.
Ansat eller ej?
Det springende punkt i den aktuelle sag er, om [K] var
ansat hos en advokat i Hellerup, der havde det overordnede ansvar.
[K], der er 58 år, forklarede i retten, at han i
slutningen af 1999 svarede på en annonce fra Hellerup-advokaten, der
søgte efter en, der ville beskæftige sig med ejendomsformidling.
Efter [K] opfattelse aftalte de mundtligt et ansættelsesforhold,
foreløbig for tre måneder, og det skulle også være
advokaten, der havde foreslået salg via Internettet.
Det var også efter advokatens anvisninger, at [K]
lavede udformningen af aftalerne om salg af ejendomme, men [K] har aldrig
lavet skøder eller salgsopstillinger. Den tiltalte forklarede
også, at advokaten ikke fik lavet nogen af de 11 handler, som han
formidlede, færdige de blev syltet, sagde han.
Hellerup-advokaten havde som vidne en noget anden
udlægning af begivenhederne. Ifølge advokaten blev han ikke enig
med [K] om en ansættelse, bl.a. fordi [K[ ville have de fulde
ejendomsmæglersalær. Han sagde dog til [K], at han godt kunne
henvise skødeskrivningen til ham, men det var også det eneste,
han skulle have med at gøre. Han var således ikke klar over,
hvordan [K] udbød huse til salg, og at han i et vist omfang benyttede
advokatfirmaets navn og det var der i hvert fald ingen aftale om.
Den 22. marts fandt advokaten ud af, at der var nogle
uafsluttede hushandler, og han forsøgte at se, om de kunne reddes. I
den forbindelse blev der aftalt en ansættelse af [K], men efter et
møde med en ejendomsmægler konkluderede advokaten, at
hushandlerne ikke kunne reddes. Og ansættelsen af [K] ophørte
efter fire-fem dage."
Af en anden artikel bragt i samme blad samme dag med
overskriften "Sag om hussalg udsat" fremgår bl.a. at:
"Anklageren havde af uvis årsag ikke fået
forsvarerens 39 bilag i sagen.
Derfor valgte retten at udsætte sagen, der
fortsætter i næste uge."
Af en artikel i samme blad den 7. september 2000 med
overskriften "2.000 kroner i bøde for Internet-hussalg"
fremgår bl.a. at:
"[K] fra Tuse Næs blev i går frikendt for
ulovlig handel med ejendomme, men fik 2.000 kroner i bøde for at have
ejet Internet-firma til hushandel.
Retten i Holbæk afsagde i går dom i sagen mod
fra Løserup på Tuse Næs, der var tiltalt for at have
drevet ulovlig ejendomshandel.
[K] var tiltalt for to forhold. Dels for at have drevet
ejendomsmæglervirksomhed og dels for at have haft ejerinteresser i et
Internet-selskab, der formidler hushandler. I begge forhold uden at
være ejendomsmægler eller advokat, som loven foreskriver.
Men ifølge [K] havde han indgået en aftale
med en advokat i Hellerup, som han skulle fungere som konsulent for.
Retten i Holbæk fandt det ikke dokumenteret, at [K]
havde til hensigt at drive selvstændig ejendomsmæglervirksomhed
og frifandt ham i det første forhold om ulovlig ejendomshandel, mens
han blev idømt en bøde på 2.000 kroner i forholdet
omkring Internet-selskabet.
På grund af korrespondancen mellem advokaten og [K],
og fordi [K] selv henvendte sig til politiet for at få oplyst de
gældende retningslinier, finder jeg det ikke bevist, at [K] havde til
agt at drive selvstændig ejendomsmæglervirksomhed. Og at han har
haft en grund til at tro, at han var ansat, selv om han ikke havde
dokumentation for ansættelsen, sagde dommeren, retsassessor Nina
Nielsen, i sin kommentar til dommen.
Med hensyn til det andet forhold omkring ejerskabet af
Internet-selskabet blev [K] idømt en bøde på 2.000
kroner.
Annonceudgifter er debiteret til firmaet, så derfor
må selskabet anses for at have været i drift. Men da han har
solgt selskabet, og det ikke er bevist, at han har haft indtægter via
Internet-selskabet, er bødestørrelsen kun sat til 2.000 kroner,
forklarede dommeren.
Herudover blev [K] dømt til at betale sagens
omkostninger. Dog kun en fjerdedel af forsvarerens salær på
20.000 kroner plus moms, hvor statskassen så skal dække
resten."
Af en anden artikel i samme blad samme dag med
overskriften "Retten godkendte mundtlig aftale med advokat"
fremgår bl.a. at:
"En mundtlig aftale om samarbejde med en advokat var det
store stridspunkt mellem anklager og forsvarer i sagen om ulovlig
ejendomshandel mod [K].
I retssagen om ulovlig ejendomshandel mod [K] fandt
anklageren, politiassessor Gyrithe Ulrich, under et retsmøde i
sidste uge det dokumenteret, at [K] aktiviteter er omfattet af lovens regler
om ejendomsformidling.
[K] har annonceret med et telefonnummer, der blev
omstillet til adressen i Løserup. Han har haft kontakt med kunder
på adressen og forhandlet aftaler om betingelser for en række
ejendomshandler. Det er at drive ejendomshandel, fastslog Gyrithe Ulrich og
understregede, at hvis der drives ejendomsformidling fra en adresse, skal
virksomheden være ledet af en ejendomsmægler eller advokat, der
har ejendomsformidling som hovedbeskæftigelse.
[K]'s forsvar byggede på, at han havde en
ansættelsesaftale med en advokat i Hellerup, som han skulle fungere som
konsulent for, selv om han ikke havde en skriftlig ansættelse.
Om han har siddet derhjemme, på nordpolen eller
på advokatens kontor og modtaget samtalerne, har overhovedet ingen
betydning, mente forsvarer Klaus Henriques fra København."
Af en tredje artikel i samme blad samme dag med
overskriften "Hævnakt fra pris-kartel" fremgår bl.a.
at:
"[K] fra Tuse Næs påstår, at sagen mod
ham er en hævnaktion fra et ulovligt kartel af ejendomsmæglere i
Nordvestsjælland, der ønsker at bevare høje salærer
på hussalg.
[K] fra Løserup fik selv det sidste ord, da han
stod tiltalt for ulovlig hushandel.
Han bedyrede, at grunden til, at advokaten i Hellerup
aldrig fik udfærdiget papirerne på de handler, som [K] havde
indleveret til ham, skyldtes, at advokaten og hans 71-årige
sekretær ikke kunne bruge den edb-teknologi, som de havde til
rådighed.
Havde han kunnet finde ud af at lave disse
købsaftaler, så havde vi arbejdet sammen i dag, påstod
Han syntes i øvrigt, at det er mærkeligt, at
han skal beskyldes for forbrydelser, når han kun har haft tilfredse
kunder både købere og sælgere.
Efter min mening handler det i virkeligheden om, at der
findes et ulovligt kartel af ejendomsmæglere i Nordvestsjælland,
som har aftalt at tage det samme salær. En pris, der ligger 40 procent
højere end i det øvrige Danmark. Og de er blevet sure over, at
jeg er kommet og har underbudt markedet ved kun at tage det halve i
salær. Hvis jeg havde taget samme salær som alle de andre, havde
jeg ikke haft nogen problemer, påstod [K]."
Klageren har anført, at de artikler, som bladet
bragte den 7. september 2000, omtaler retssagen mod ham i en opsætning,
der er langt større end ved f.eks. mord, voldtægt m.v., hvilket
er i strid med god presseskik. Hertil kommer, at omtalen primært
omhandler de negative påstande, som anklageren har fremlagt i retten,
hvilket er sket på trods af, at han blev frifundet for at drive ulovlig
handel med ejendomme. Opsætningen og teksten er endvidere af en
sådan art, at det har skadet ham betydeligt i hans virke som
sælger af ejendomme i lokalområdet.
Klageren har endvidere anført, at artiklerne bragt
den 25. august 2000 har et endnu mere dubiøst indhold end artiklerne
bragt den 7. september 2000, hvilket ligeledes har skadet klageren i hans
virke som sælger af ejendomme i lokalområdet.
Klageren har herudover anført, at indklagede
nægter at optage hans annoncer, hvilket i mange tilfælde har
medført et tab for ham og hans kunder. Lokalområdets ti
lokalaviser har ligeledes givet klageren meddelelse om, at de har fået
besked af chefredaktør Mogens Flyvholm fra Holbæk Amts
Venstreblad om, at de fremover ikke må optage klagerens annoncer.
Chefredaktør Mogens Flyvholm har endvidere omtalt klageren i
negative vendinger på nogle interne møder, og bladet har i flere
tilfælde, hvor klageren har haft erhvervsvirksomheder til salg, omtalt
disse i bladet på en sådan måde, at virksomhederne herefter
har været usælgelige. Klageren har f.eks. haft Hørby
Færgekro til salg, men bladet ringede i denne forbindelse kunden op og
spurgte, om forretningen gik dårligt, siden klageren havde den til
salg, hvorefter kunden trak sit salg tilbage. Nu har en af klagerens
konkurrenter imidlertid opnået positiv omtale i forbindelse med, at de
nu har Hørby Færgekro til salg. Klageren finder det
ødelæggende for salg af diverse virksomheder, at indklagede
omtaler disse dubiøst, idet dette ødelægger muligheden
for et fornuftigt salg.
Klageren har endvidere anført, at han på et
tidspunkt overvejede at blive sekretær for en lokalhistorisk forening
på Tuse Næs, men at han blev enig med sig selv om, at han ikke
ønskede dette. Bladet bragte i denne forbindelse forkerte oplysninger
om, at han skulle være blevet smidt ud af foreningen m.v. På
denne baggrund krævede klageren, at bladet skulle bringe et
genmæle, men det afviste bladet.
Klageren har tillige anført, at bladet i alle
sammenhænge har gjort ham til grin, samt at bladet er fremkommet med en
særdeles dubiøs fremstilling af hans ringhed således, at
ingen længere kan opfatte ham som seriøs. Klageren er herved
blevet pådraget et økonomisk tab, hvorfor han i den
nærmeste fremtid vil rejse et erstatningskrav over for indklagede.
Klageren har endelig anført, at bladet skal bringe
hele hans klageskrivelse til nævnet som genmæle i bladet.
Pressenævnet har til brug for sagens behandling
anmodet klageren om at indsende kopi af de artikler, som han ønsker at
klage over, hvorefter klageren har henvist til ovennævnte fem
artikler.
Bladet har anført, at klagerens påstande er
usande, samt at man ikke har overtrådt god presseskik.
Bladet har endvidere anført, at klageren har haft
fremsendt hele sit klagebrev til bladet med anmodning om at få bragt
dette som læserbrev, hvilket bladet imidlertid ikke ønskede. Da
bladet endvidere ikke fandt, at klagebrevet havde karakter af et
genmæle, meddelte man ved brev af 11. september 2000, at genmælet
ikke ville blive bragt.
Indklagede har herudover anført, at det reelt var
en udtalelse i en af artiklerne bragt den 25. august 2000, der var
medvirkende årsag til, at klageren blev frikendt i det ene af de to
forhold, han var anklaget for, hvorfor det er meget svært at se, at
artiklen set i forhold til klageren skulle indebære en
tilsidesættelse af god presseskik.
Indklagede har vedrørende de tre artikler bragt den
7. september 2000 anført, at klageren i en af disse er kommet til orde
med en påstand om, at sagen mod ham skulle være en hævnakt
fra et priskartel. Artiklen blev ikke bragt uden overvejelser på
bladet, fordi den kunne være i strid med god presseskik, men i så
fald ville det være i forhold til de ejendomsmæglere, som
klageren angriber i artiklen og ikke i forhold til klageren selv.
Indklagede har endelig anført, at
Konkurrencestyrelsen ikke har fundet, at indklagede har overtrådt
konkurrenceloven ved at nægte at optage klagerens annoncer i
bladet.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Tage Clausen, Finn Rowold
og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Indledningsvis bemærkes, at Pressenævnet
træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en
offentliggørelse, der er i strid med god presseskik, jf.
medieansvarslovens § 43, stk. 1, nr. 1. Pressenævnet har således
ikke kompetence til at tage stilling til klagerens påstande om, at
bladet har nægtet at bringe hans annoncer eller til klagerens
påstand om, hvordan han er blevet omtalt på interne møder
på bladet m.v.
Pressenævnet har ved behandlingen af sagen taget
udgangspunkt i de fem artikler, som klageren har henvist til. Bladets omtale
af straffesagen mod klageren og opsætningen i bladet er efter
nævnets opfattelse ikke i strid med god presseskik. Nævnet har
ved denne vurdering lagt vægt på, at såvel
anklagemyndighedens som klagerens synspunkter er ligeligt gengivet i
artiklerne, og at det herunder tydelig fremgår, hvad klageren har
været tiltalt for, og hvad han er blevet frifundet og dømt for.
Ordet genmæle i medieansvarslovens forstand anvendes
som betegnelse for den korrektion af faktisk forkerte oplysninger, som sker
på initiativ af den, der er blevet forkert omtalt i et medie. Klagerens
otte sider lange brev til Pressenævnet, som klageren ønsker
bragt som "genmæle", har imidlertid ikke karakter af et genmæle i
lovens forstand, idet brevet fortrinsvis indeholder vurderinger og
kommentarer. Klageren har derfor ikke krav på at få bragt brevet
i bladet.
Afsagt den 22. november 2000.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0638 Retsinformation · 13. maj 2021
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00277 Retsinformation · 18. august 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0883 Retsinformation · 12. august 2022
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0797 Retsinformation · 1. marts 2022
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00526 Retsinformation · 8. maj 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00160 Retsinformation · 11. november 2011
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i Sag nr. 2008-6-626 Retsinformation · 8. maj 2008
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 41/2002 Retsinformation · 30. juli 2002
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-342 Retsinformation · 27. september 2006
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 62/2002 Retsinformation · 22. august 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0831 Retsinformation · 23. september 2009
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2003-6-0092 Retsinformation · 25. marts 2010