Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om afvikling af ræveproduktionen

2002/1 BSF 160Beslutningsforslag som fremsatFolketinget23. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 23. april 2003 af

Kristen Touborg (SF),

Margrete Auken (SF) og Aage Frandsen (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om afvikling af ræveproduktionen

Folketinget pålægger regeringen at tage de nødvendige

lovgivningsinitiativer med henblik på afvikling af produktionen af ræve i

Danmark hurtigst muligt og senest inden udgangen af 2009.

Bemærkninger til forslaget

Det Dyreetiske Råd udgav i januar 2003

»

Udtalelse om pelsdyrproduktionen

«,

hvor Rådet foretager en vurdering af

dyrevelfærden i den danske pelsdyrproduktion. I dag er der for så vidt angår

ræve ca. 9.000 avlsdyr fordelt på 86 farme. Ræve holdes typisk i bure af

trådnet. Burene er 1 m2 store og er indrettet med en kasse og/eller hylde,

som

ræven kan ligge ovenpå og for kassens vedkommende gemme sig i.

Hvalpedødeligheden er 10-20 pct. de første dage efter fødslen, og herefter

vil

der højst være en dødelighed på 5 pct.

Når rævene skal håndteres sker det typisk med nakketang.

Rævene viser frygtsomhed ved håndteringen, som typisk er i forbindelse med

brunstmåling, insemination/parring og flytning til andet bur.

Ræves adfærdsmæssige behov

De væsentligste adfærdsmæssige behov hos ræve er:

Fødebehov og

jagtinstinkt.

Behov for

Læs alt

bevægelsesfrihed og at kunne grave.

Socialt behov,

solitært, flokvis.

Behov for rede/bo.

Kønsdrift.

Døgnrytme.

Yngelpleje.

I den traditionelle ræveproduktion er en del af disse behov

ikke dækket. Specielt er rævenes behov for bevægelsesfrihed, beskæftigelse,

udfordringer samt mulighed for at finde tryghed i miljøet slet ikke dækket.

Det

fører til en dårlig dyrevelfærd for rævene på en række områder:

Frygtsomhed

Ræve er frygtsomme dyr, og frygtsomhed og angst hos

farmrævene er et alvorligt problem. Adfærdsmæssigt kommer det til udtryk ved,

at rævene forsøger at flygte eller trække sig tilbage i buret, at de udfører

defensive angreb, eller at de indtager en passiv kropsholdning og nærmest

»

fryser

«

og bliver immobile. Der er forsket intensivt med henblik på selektiv avl

efter

tillidsfulde ræve, men generelt fremstår farmræven i dag stadig som et

frygtsomt dyr, der ikke er tilpasset farmsituationen. Frygtsomheden hos

rævene

forstærkes som følge af håndteringen. Både indfangning og fastholdelse,

herunder anvendelse af tang og mundlås, er medvirkende til at forøge rævenes

angst og frygtsomhed.

Stereotypier

Tilstedeværelsen af stereotypier er en indikator for, at

velfærden hos rævene er dårlig. Der er registreret en række forskellige typer

af stereotyp adfærd hos farmræve, såsom manipulation af drikkenipler og

slikken

og biden i trådnet etc. Frekvensen af stereotypier i de konkrete studier,

hvor

stereotypier hos farmræve er registreret, ligger i gennemsnit over 5 pct.,

hvilket ifølge Broom (1996) indikerer, at velfærden kan være truet.

Beskadigelser

Unormal adfærd i form af pelsgnav eller bid, herunder bid

fra infanticide tæver samt bid forårsaget af aggressiv adfærd rævene imellem,

beskadiget trådnet samt anvendelse af tang og mundlås i forbindelse med

fangst

og håndtering kan forårsage alvorlige beskadigelser evt. død hos farmrævene.

Som eksempel kan nævnes, at frekvensen af tandskader hos voksne ræve på

private

farme i et studie af Bakken et al. (1998) er fundet til 25 pct.

Genetisk selektion

Traditionelt selekteres der hos farmræve efter

produktionsrelaterede faktorer så som kropsstørrelse, kuldstørrelse og

skindkvalitet. Denne ensidige selektion har resulteret i, at der i dag kan

konstateres benproblemer og øjenproblemer hos tunge blåræve.

I en lang årrække er der gennemført omfattende forskning

med henblik på at belyse og løse disse problemer, men det er til dato ikke

lykkedes.

Det er derfor ikke realistisk at tro, at det vil være

muligt at få løst problemerne.

Det Dyreetiske Råds konklusion

Det Dyreetiske Råd udtrykker det på denne måde:

»

Frygtsomhed hos ræve er typisk mere udtalt

end hos mink, hvilket har givet anledning til at sætte spørgsmålstegn ved, om

det overhovedet er muligt at holde ræve i en produktionsmæssig sammenhæng på

en

velfærdsmæssig forsvarlig måde. Generelt begrænses mulighederne for at påpege

konkrete anbefalinger for ræve af, at forskningen endnu ikke er særlig

detaljeret med hensyn til tiltag, der i praksis kan bruges til at forbedre

rævenes velfærd. Det Dyreetiske Råd påpeger, at selv om ræveproduktionen er

blevet udviklet noget, er niveauet af dyrevelfærd ikke godt nok på nuværende

tidspunkt, og nogle medlemmer stiller sig stærkt tvivlende overfor, om det er

realistisk at forvente, at produktionen udvikles til et tilfredsstillende

niveau.

«

Denne anbefaling understøttes af en rapport fra den

videnskabelige komité under Europa-Kommissionen,

»

The

Welfare of Animals Kept for Fur Production

«

,

der sammenfatter hovedparten af den foreliggende viden vedrørende pelsdyrs

velfærd. Rapporten konkluderer, at der er de samme problemer, som påpeget af

Det Dyretiske Råd, og at det er nødvendigt med en langt større viden for at

kunne indrette produktionssystemer med acceptabel dyrevelfærd.

Nye krav til ræveproduktionen

I lyset af Det Dyreetiske Råds rapport og EU's

ekspertkomité skal der som minimum stilles følgende krav til

ræveproduktionen:

Rævens behov for

bevægelsesfrihed og beskæftigelse er absolut ikke dækket i det eksisterende

bursystem. Velfærden skal forbedres betydeligt ved at give rævene mere plads.

Der skal fast gulv i buret samt skabes områder, hvor ræven har mulighed for

at

skrabe og grave.

Der skal sikres

kompleksitet i bursystemet, f.eks. i form af hylder, legetøj, gnave- og

bidemateriale eller andet beskæftigelsesmateriale.

Rævene skal have

permanent adgang til en helårsredekasse, som jo ikke udelukkende tjener sit

formål i forbindelse med yngelplejen, men i høj grad er med til at sikre

rævene

den fornødne tryghed. Det vil desuden give dem større mulighed for at hvile

på

tidspunkter, der svarer til, hvad de ville gøre i naturen, og ikke som i dag,

hvor rævenes døgnrytme påvirkes af aktiviteten på farmene.

Der skal etableres

gruppeindhusning, så rævenes sociale behov også uden for parrings- og

yngleperioden, hvor de går to og to i burene skal tilgodeses.

Ræven får ikke

mulighed for at udnytte sit jagtinstinkt, og det vil næppe være muligt at

indrette et rentabelt produktionssystem, der åbner mulighed for dette.

Under alle omstændigheder vil det kræve helt nye

volieresystemer, som stiller helt andre krav til managementrutiner. De

eksisterende systemer må kasseres. Selv om disse krav indføres, er det ikke

engang sikkert, at man får løst rævenes problemer med bl.a. frygtsomhed og

stereotypier.

Disse krav skal ses i lyset af de registrerede problemer,

der er på farmene, og som det turde fremgå, vil det kræve en væsentlig

omlægning af ræveproduktionen at leve op til ovennævnte krav, idet de

eksisterende bursystemer slet ikke kan anvendes.

Ræveproduktionen er urentabel

Ræveproduktionen er i dag meget lille. Over de seneste år

er den faldet til 30.000 ræveskind.

Europarådet har stillet nye krav til indhusningssystemer

for ræve, der skal være gennemført senest 2010. Derudover kommer der nye

miljøkrav, der træder i kraft de kommende år. Begge dele vil yderligere

fordyre

produktionen af rævepelse, og det forstærker de senere års tendens med en

kraftig nedgang i dansk ræveproduktion. Det kan langtfra udelukkes, at

produktionen vil blive afviklet alene begrundet i økonomiske hensyn.

Samtidig bliver ræveproduktionen så lille, at den ikke vil

være i stand til at finansiere større forskningsprogrammer, der skal danne

grundlaget for indførelse af en opstaldning af ræve, der i langt højere grad

tilgodeser rævenes behov.

Konklusionen er, at der ikke er noget økonomisk argument

for at fastholde en dyrevelfærdsmæssig uacceptabel produktion. Omkostningerne

ved at nedlægge den er også til at overse, med de økonomiske udsigter der er

for ræveproduktionen.

Derfor skal vanrøgten af ræve stoppe i Danmark, og

forslagstillerne foreslår, at det skal ske inden 2010, så de resterende få

farmere kan omstille deres produktion.

Skriftlig fremsættelse

Kristen Touborg

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om afvikling af ræveproduktionen.

(Beslutningsforslag nr. B 160).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter