Forslag til folketingsbeslutning om afvikling af ræveproduktionen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 23. april 2003 af
Kristen Touborg (SF),
Margrete Auken (SF) og Aage Frandsen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om afvikling af ræveproduktionen
Folketinget pålægger regeringen at tage de nødvendige
lovgivningsinitiativer med henblik på afvikling af produktionen af ræve i
Danmark hurtigst muligt og senest inden udgangen af 2009.
Bemærkninger til forslaget
Det Dyreetiske Råd udgav i januar 2003
»
Udtalelse om pelsdyrproduktionen
«,
hvor Rådet foretager en vurdering af
dyrevelfærden i den danske pelsdyrproduktion. I dag er der for så vidt angår
ræve ca. 9.000 avlsdyr fordelt på 86 farme. Ræve holdes typisk i bure af
trådnet. Burene er 1 m2 store og er indrettet med en kasse og/eller hylde,
som
ræven kan ligge ovenpå og for kassens vedkommende gemme sig i.
Hvalpedødeligheden er 10-20 pct. de første dage efter fødslen, og herefter
vil
der højst være en dødelighed på 5 pct.
Når rævene skal håndteres sker det typisk med nakketang.
Rævene viser frygtsomhed ved håndteringen, som typisk er i forbindelse med
brunstmåling, insemination/parring og flytning til andet bur.
Ræves adfærdsmæssige behov
De væsentligste adfærdsmæssige behov hos ræve er:
Fødebehov og
jagtinstinkt.
Behov for
Læs alt
bevægelsesfrihed og at kunne grave.
Socialt behov,
solitært, flokvis.
Behov for rede/bo.
Kønsdrift.
Døgnrytme.
Yngelpleje.
I den traditionelle ræveproduktion er en del af disse behov
ikke dækket. Specielt er rævenes behov for bevægelsesfrihed, beskæftigelse,
udfordringer samt mulighed for at finde tryghed i miljøet slet ikke dækket.
Det
fører til en dårlig dyrevelfærd for rævene på en række områder:
Frygtsomhed
Ræve er frygtsomme dyr, og frygtsomhed og angst hos
farmrævene er et alvorligt problem. Adfærdsmæssigt kommer det til udtryk ved,
at rævene forsøger at flygte eller trække sig tilbage i buret, at de udfører
defensive angreb, eller at de indtager en passiv kropsholdning og nærmest
»
fryser
«
og bliver immobile. Der er forsket intensivt med henblik på selektiv avl
efter
tillidsfulde ræve, men generelt fremstår farmræven i dag stadig som et
frygtsomt dyr, der ikke er tilpasset farmsituationen. Frygtsomheden hos
rævene
forstærkes som følge af håndteringen. Både indfangning og fastholdelse,
herunder anvendelse af tang og mundlås, er medvirkende til at forøge rævenes
angst og frygtsomhed.
Stereotypier
Tilstedeværelsen af stereotypier er en indikator for, at
velfærden hos rævene er dårlig. Der er registreret en række forskellige typer
af stereotyp adfærd hos farmræve, såsom manipulation af drikkenipler og
slikken
og biden i trådnet etc. Frekvensen af stereotypier i de konkrete studier,
hvor
stereotypier hos farmræve er registreret, ligger i gennemsnit over 5 pct.,
hvilket ifølge Broom (1996) indikerer, at velfærden kan være truet.
Beskadigelser
Unormal adfærd i form af pelsgnav eller bid, herunder bid
fra infanticide tæver samt bid forårsaget af aggressiv adfærd rævene imellem,
beskadiget trådnet samt anvendelse af tang og mundlås i forbindelse med
fangst
og håndtering kan forårsage alvorlige beskadigelser evt. død hos farmrævene.
Som eksempel kan nævnes, at frekvensen af tandskader hos voksne ræve på
private
farme i et studie af Bakken et al. (1998) er fundet til 25 pct.
Genetisk selektion
Traditionelt selekteres der hos farmræve efter
produktionsrelaterede faktorer så som kropsstørrelse, kuldstørrelse og
skindkvalitet. Denne ensidige selektion har resulteret i, at der i dag kan
konstateres benproblemer og øjenproblemer hos tunge blåræve.
I en lang årrække er der gennemført omfattende forskning
med henblik på at belyse og løse disse problemer, men det er til dato ikke
lykkedes.
Det er derfor ikke realistisk at tro, at det vil være
muligt at få løst problemerne.
Det Dyreetiske Råds konklusion
Det Dyreetiske Råd udtrykker det på denne måde:
»
Frygtsomhed hos ræve er typisk mere udtalt
end hos mink, hvilket har givet anledning til at sætte spørgsmålstegn ved, om
det overhovedet er muligt at holde ræve i en produktionsmæssig sammenhæng på
en
velfærdsmæssig forsvarlig måde. Generelt begrænses mulighederne for at påpege
konkrete anbefalinger for ræve af, at forskningen endnu ikke er særlig
detaljeret med hensyn til tiltag, der i praksis kan bruges til at forbedre
rævenes velfærd. Det Dyreetiske Råd påpeger, at selv om ræveproduktionen er
blevet udviklet noget, er niveauet af dyrevelfærd ikke godt nok på nuværende
tidspunkt, og nogle medlemmer stiller sig stærkt tvivlende overfor, om det er
realistisk at forvente, at produktionen udvikles til et tilfredsstillende
niveau.
«
Denne anbefaling understøttes af en rapport fra den
videnskabelige komité under Europa-Kommissionen,
»
The
Welfare of Animals Kept for Fur Production
«
,
der sammenfatter hovedparten af den foreliggende viden vedrørende pelsdyrs
velfærd. Rapporten konkluderer, at der er de samme problemer, som påpeget af
Det Dyretiske Råd, og at det er nødvendigt med en langt større viden for at
kunne indrette produktionssystemer med acceptabel dyrevelfærd.
Nye krav til ræveproduktionen
I lyset af Det Dyreetiske Råds rapport og EU's
ekspertkomité skal der som minimum stilles følgende krav til
ræveproduktionen:
Rævens behov for
bevægelsesfrihed og beskæftigelse er absolut ikke dækket i det eksisterende
bursystem. Velfærden skal forbedres betydeligt ved at give rævene mere plads.
Der skal fast gulv i buret samt skabes områder, hvor ræven har mulighed for
at
skrabe og grave.
Der skal sikres
kompleksitet i bursystemet, f.eks. i form af hylder, legetøj, gnave- og
bidemateriale eller andet beskæftigelsesmateriale.
Rævene skal have
permanent adgang til en helårsredekasse, som jo ikke udelukkende tjener sit
formål i forbindelse med yngelplejen, men i høj grad er med til at sikre
rævene
den fornødne tryghed. Det vil desuden give dem større mulighed for at hvile
på
tidspunkter, der svarer til, hvad de ville gøre i naturen, og ikke som i dag,
hvor rævenes døgnrytme påvirkes af aktiviteten på farmene.
Der skal etableres
gruppeindhusning, så rævenes sociale behov også uden for parrings- og
yngleperioden, hvor de går to og to i burene skal tilgodeses.
Ræven får ikke
mulighed for at udnytte sit jagtinstinkt, og det vil næppe være muligt at
indrette et rentabelt produktionssystem, der åbner mulighed for dette.
Under alle omstændigheder vil det kræve helt nye
volieresystemer, som stiller helt andre krav til managementrutiner. De
eksisterende systemer må kasseres. Selv om disse krav indføres, er det ikke
engang sikkert, at man får løst rævenes problemer med bl.a. frygtsomhed og
stereotypier.
Disse krav skal ses i lyset af de registrerede problemer,
der er på farmene, og som det turde fremgå, vil det kræve en væsentlig
omlægning af ræveproduktionen at leve op til ovennævnte krav, idet de
eksisterende bursystemer slet ikke kan anvendes.
Ræveproduktionen er urentabel
Ræveproduktionen er i dag meget lille. Over de seneste år
er den faldet til 30.000 ræveskind.
Europarådet har stillet nye krav til indhusningssystemer
for ræve, der skal være gennemført senest 2010. Derudover kommer der nye
miljøkrav, der træder i kraft de kommende år. Begge dele vil yderligere
fordyre
produktionen af rævepelse, og det forstærker de senere års tendens med en
kraftig nedgang i dansk ræveproduktion. Det kan langtfra udelukkes, at
produktionen vil blive afviklet alene begrundet i økonomiske hensyn.
Samtidig bliver ræveproduktionen så lille, at den ikke vil
være i stand til at finansiere større forskningsprogrammer, der skal danne
grundlaget for indførelse af en opstaldning af ræve, der i langt højere grad
tilgodeser rævenes behov.
Konklusionen er, at der ikke er noget økonomisk argument
for at fastholde en dyrevelfærdsmæssig uacceptabel produktion. Omkostningerne
ved at nedlægge den er også til at overse, med de økonomiske udsigter der er
for ræveproduktionen.
Derfor skal vanrøgten af ræve stoppe i Danmark, og
forslagstillerne foreslår, at det skal ske inden 2010, så de resterende få
farmere kan omstille deres produktion.
Skriftlig fremsættelse
Kristen Touborg
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om afvikling af ræveproduktionen.
(Beslutningsforslag nr. B 160).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om forbud mod hold af ræve Retsinformation · 28. november 2008
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om afvikling af ræveproduktionen Retsinformation · 7. oktober 2003
- Beretning om krav til ræveproduktion i Danmark Retsinformation · 28. juli 2004
- Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr Retsinformation · 15. december 2015
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod pelsdyravl Retsinformation · 16. marts 2011
- Betænkning over Forslag til lov om forbud mod hold af ræve Retsinformation · 25. juli 2009