Forslag til folketingsbeslutning om nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Nævnet vedrørende erstatning til ofre for forbrydelser
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 28. februar 2003 af
Morten Bødskov (S), Sandy Brinck (S),
Lissa Mathiasen (S) og Frode Sørensen
;(S)
Forslag til folketingsbeslutning
om nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Nævnet
vedrørende erstatning til ofre for forbrydelser
Folketinget pålægger regeringen at tage
initiativer, som sikrer, at sagsbehandlingstiden i Nævnet
vedrørende erstatning til ofre for forbrydelser pr. 1. januar 2004 er
nedbragt til under 2 måneder.
Bemærkninger til forslaget
1. Indledning
Formålet med beslutningsforslaget er at få
nedbragt sagsbehandlingstiden i Nævnet vedrørende erstatning til
ofre for forbrydelser (Erstatningsnævnet).
Sagsbehandlingstiden er p.t. ca. 5-6 måneder. Det
foreslås, at regeringen pålægges at nedbringe
sagsbehandlingstiden til under 2 måneder pr. 1. januar 2004.
Forslagsstillerne finder den nuværende
sagsbehandlingstid og pukkel af ubehandlede sager uacceptabel. Sagerne
vedrører personer, som har været udsat for alvorlige
forbrydelser, og som ofte allerede har været igennem en lang
sagsbehandling hos politi, anklagemyndighed og domstole, før sagerne
havner på Erstatningsnævnets bord. Forslagsstillerne finder ikke,
at samfundet kan behandle ofre, herunder ikke mindst ofre for vold og
voldtægt, på denne måde.
Forslagsstillerne bemærker, at statsministeren under
besvarelsen af spm. nr. US 63 af Frank Jensen (S) den 28. januar 2003 bl.a.
har tilkendegivet, at det er uacceptabelt med så lange
Læs alt
sagsbehandlingstider, at det selvfølgelig er helt uacceptabelt, hvis
de skulle blive længere, og at sagsbehandlingstiderne bør blive
kortere. Besvarelsen af spørgsmålet er medtaget som bilag 1 til
beslutningsforslaget.
Statsministerens besvarelse af spm. nr. US 63 af Frank
Jensen (S) den 28. januar 2003 står dog i skærende kontrast til
regeringens konkrete politik. Det er for forslagsstillerne helt
uforståeligt, at statsministeren kan svare sådan samtidig med, at
Erstatningsnævnet pålægges besparelser både i 2002 og
senest i forbindelse med finansloven for 2003.
At besparelserne øjensynlig fortsætter
dokumenteres af budgetoverslagene i finanslov 2003 og i brev af 29. januar
2003 fra statsministeren til Frank Jensen (S), hvor statsministeren
skriver:
»
Erstatningsnævnets bevilling blev ved finansloven for 2002 som
led i regeringens generelle besparelser reduceret fra 4,7 til 4,6 mio. kr.
i løbende priser.
I 2003 skal Erstatningsnævnet spare yderligere
100.000 kr., så bevillingen nu udgør 4,5 mio. kr. I finanslovens
budgetoverslag er reduktionen fortsat i budgetårene, således at
bevillingen i 2006 er angivet til 4,1 mio. kr.
«
Forslagsstillerne finder den manglende sammenhæng
mellem statsministerens udtalelser og regeringens konkrete politik decideret
afslørende og finder regeringens foreslåede besparelser på
Erstatningsnævnet fuldstændig uacceptable.
At udviklingen er uholdbar dokumenteres yderligere af
Erstatningsnævnets årsberetning for 2001, hvoraf det
fremgår:
»
Det øgede sagsantal, den nye og mere komplicerede lovgivning
på området samt de udmeldte besparelser vil indebære, at
nævnet kommer til at yde en ringere service over for ofre for
forbrydelser. Dette vil navnlig vise sig ved en stigning i
sagsbehandlingstiden.«
Justitsministeren har i et svar af 18. februar 2003 til
Folketingets Retsudvalg, jf. alm. del bilag 741, oplyst, at
Justitsministeriet og Erstatningsnævnet er i færd med at
udarbejde en samlet handlingsplan for arbejdet med at nedbringe
Erstatningsnævnets sagsbehandlingtid yderligere. Udgangspunktet for
handlingsplanen er en række indsatspunkter, som Erstatningsnævnet
har opstillet for 2003. Det drejer sig bl.a. om mulighederne for at
overgå til et nyt elektronisk sagsbehandlingssystem, udvikling af nye
værktøjer til måling af nævnets sagsbehandlingstider
og produktiviteten i nævnet, forsøg med en ændret
sagsfordeling m.v. Svaret indeholder imidlertid ingen konkrete
tilkendegivelser om, hvor langt sagsbehandlingstiden bør og kan
nedbringes til.
Formålet med dette beslutningsforlag er at
pålægge regeringen at nedbringe sagsbehandlingstiden og derved
hjælpe regeringen til harmoni mellem retorik og politik. Det modsatte
er fuldstændig uacceptabelt.
2. Offererstatning
Siden 1976 har Erstatningsnævnet på statens
vegne ydet erstatning til ofre for forbrydelser. Lovgrundlaget findes i lov
om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 470 af 1. november 1985 med senere
ændringer (offererstatningsloven). Loven vedrører erstatning og
godtgørelse for personskade forvoldt ved en overtrædelse af
straffeloven og giver kun i meget begrænset omfang hjemmel til
erstatning for tingsskade. Loven dækker således ikke skader, der
er sket ved overtrædelse af f.eks. færdselsloven,
våbenloven, restaurationsloven, politivedtægten og lignende. De
forbrydelser, nævnet yder erstatning og godtgørelse for, er
navnlig vold, voldtægt, røveri og manddrab eller forsøg
herpå. Nævnet yder erstatning og godtgørelse efter dansk
rets almindelige erstatningsregler om skadevolderens erstatningsansvar
også selv om skadevolderen måtte være ukendt. Erstatning og
godtgørelse ydes dog kun, i det omfang skaden ikke dækkes af
ydelser efter den sociale lovgivning, løn under sygdom, private
forsikringer, pensionsydelser eller andre økonomiske ydelser, som
skadelidte er berettiget til i anledning af skaden.
Afgørelse om erstatning træffes af
Erstatningsnævnet. Nævnet er en selvstændig styrelse under
Justitsministeriet. Nævnets afgørelser kan ikke påklages
til højere administrativ myndighed, idet nævnet efter lovens §
16 har den endelige administrative afgørelse.
3. Sagsbehandlingstiden
Af Erstatningsnævnets årsberetning for 2001
fremgår bl.a.:
»
Nævnets sagsbehandlingstid
Som det fremgår af de ovennævnte
talmæssige oplysninger havde nævnet ved udgangen af 2001 en
beholdning på 1.355 ubehandlede sager. Ved udgangen af 2000, 1999 og
1998 var de tilsvarende tal 1.085, ca. 900 og ca. 800. Antallet af indkomne
nye sager i perioden fra 1998 til 2001 er steget med 469 sager svarende til
godt 16 pct.
Nævnets sekretariat arbejder til stadighed på
at forøge såvel effektiviteten som produktiviteten. Det stigende
sagsantal og den ovennævnte dokumenterede kompleksitet af nævnets
sager gør det ikke realistisk, at nævnet med den nuværende
personalenormering i væsentligt omfang kan nedbringe
sagsbehandlingstiden.
I 2002 træder store ændringer i kraft i
såvel erstatningsansvarsloven som offererstatningsloven, jf. lov nr.
463 af 7. juni 2001. Disse ændringer må forventes at
forøge nævnets arbejdsbyrde og medføre en markant
stigning af de udbetalte erstatninger fra nævnet.
Ved finansloven for 2002 er Erstatningsnævnet i
lighed med mange andre statsinstitutioner pålagt procentvis reduktion
af driftsbevillingen. I 2001 udgjorde nævnets driftsbevilling ca. 4,7
mio. kr. (hvoraf lønninger udgjorde ca. 3,5 mio. kr.). Nævnets
driftsbevilling udgør således ca. 66 pct. af det beløb
på ca. 7,1 mio. kr., som staten i 2001 fik inddrevet fra skadevolderne
ved gennemførelse af statens regresret. De af regeringen udmeldte
rammereduktioner for de kommende år vil tilsyneladende betyde en
yderligere væsentlig reduktion af nævnets driftsbevilling
på i nærheden af 1 mio. kr. En så stor besparelse vil kun
kunne gennemføres ved reduktion af nævnets i forvejen meget
lille medarbejderstab.
I dag overstiger nævnets sagsbehandlingstid
bortset fra et mindre antal ukomplicerede sager, der behandles forlods
normalt 6 måneder. En sagsbehandlingstid på over 6 måneder
er efter nævnets opfattelse ikke tilfredsstillende for
forbrydelsesofrene. Man må herved være opmærksom på,
at mange af ofrene allerede har ventet længe på sagsbehandlingen
ved politiet, anklagemyndigheden og domstolene, før sagen indsendes
for nævnet. Det øgede sagsantal, den nye og mere komplicerede
lovgivning på området samt de udmeldte besparelser vil
indebære, at nævnet kommer til at yde en ringere service over for
ofre for forbrydelser. Dette vil navnlig vise sig ved en stigning i
sagsbehandlingstiden.
Det er nævnets håb, at nævnet i stedet
for besparelser og reduktioner kan få tilført yderligere
økonomiske og personalemæssige ressourcer. Herved vil
nævnet bedre kunne leve op til de retspolitiske mål, som samtlige
Folketingets partier har tilsluttet sig, om at styrke og forbedre forholdene
for de borgere, som bliver ofre for forbrydelser.
«
I en udtalelse af 18. september 2002
understreger Erstatningsnævnet, at nævnet til stadighed arbejder
på at øge effektiviteten og produktiviteten til gavn for ofrene,
men at mulighederne herfor synes beskedne. Udtalelsen indgår som bilag
til justitsministerens besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål
344, 2001-02, 2. samling. Svaret er omdelt på Retsudvalgets alm. del
bilag 32 og er medtaget som bilag 2 til beslutningsforslaget.
Landsdommer Michael Lerche, der er formand for
Erstatningsnævnet, mener, at borgerne må vente uacceptabel lang
tid på erstatning, jf. Information den 27. januar 2003.
»Vi prøver
på at gennemføre besparelserne, så det ikke går ud
over sagsbehandlingstiden. Samtidig forsøger vi at høvle af
på puklen af sager. Men vi kommer ikke ned på et acceptabelt
niveau,« fastslår han. Nye voldsofre venter i gennemsnit mere end fem
måneder, før nævnet overhovedet kigger på sagen,
fremgår det af nævnets endnu ikke offentliggjorte
årsberetning for 2002. Derefter kommer den tid, som nævnet bruger
på sagen. Det er i bedste fald 14 dage, mens komplicerede sager kan
tage årevis.
Michael Lerche skønner, jf. Information den 27.
januar 2003, at det vil koste ca. 1,5 mio. kr. helt at fjerne puklen af
ventende sager, så borgerne straks kunne få afgjort deres
bøn om erstatning.
I en udtalelse fra Erstatningsnævnets sekretariat,
som indgår i justitsministerens besvarelse af 18. februar 2003 af
Retsudvalgets spørgsmål 223, jf. alm. del bilag 741,
fremgår bl.a., at
»forudsat at Erstatningsnævnets
sagsmængde ikke øges, og at det aktuelle produktivitetsniveau
fastholdes, ville tilførslen af yderligere 2,7 årsværk
således alt andet lige medføre, at nævnets behandling af
sager, hvori sagsbehandlingen ikke er påbegyndt, kunne afvikles i
løbet af ca. 1 år.«
Skriftlig fremsættelse
Morten Bødskov
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om nedbringelse af
sagsbehandlingstiden i Nævnet vedrørende erstatning til ofre for
forbrydelser.
(Beslutningsforslag nr. B 103).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Bilag 1
Statsministerens besvarelse af spm. nr. US 63 af Frank
Jensen (S) den 28. januar 2003
Spm nr. US 63
Frank Jensen (S):
Jeg blev noget forbløffet og også noget vred
i går, da justitsministeren på regeringens vegne fastholdt, at
regeringen vil gennemføre en besparelse på 0,5 mio. kr. på
Nævnet vedrørende erstatning til ofre for forbrydelser.
Når jeg tager spørgsmålet op over for
statsministeren, er det, fordi det er den eneste mulighed, vi har, når
en ressortminister fastholder, at der skal gennemføres en besparelse
på nævnets sekretariat, som altså skal sørge for at
udbetale erstatninger til volds- og voldtægtsofre og ofre for alvorlige
trafikulykker.
Når jeg nævner det over for statsministeren,
hænger det sammen med, at jeg jo ved, at statsministeren har
været meget optaget af det her tema, specielt forud for sidste valg,
nemlig hvordan samfundet behandler ofre og ikke mindst ofre for vold og
voldtægt.
Nu ved vi allerede, at vi har en sagsbehandlingstid
på over 6 måneder, inden sagerne kommer frem i nævnet, og
vi ved, at vi har over 1.200 sager, der ligger og ikke er behandlet, og at
sagsmængden stiger. Så jeg vil spørge statsministeren: Vil
statsministeren ikke få bragt den her sag på plads, sådan
at et flertal i Folketinget ikke nødvendigvis skal bringe den sag op i
salen igen?
Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg deler hr. Frank Jensens bekymringer. Jeg må
straks sige til hr. Frank Jensen, at jeg ikke er udrustet med informationer
til i dag at kunne svare på, hvad baggrunden er, og det vil jeg derfor
gerne have lov at vende tilbage til. Jeg vil selvfølgelig snakke med
justitsministeren om det. Vi kan eventuelt vende tilbage til det her i
Folketingssalen.
Frank Jensen (S):
Jeg er utrolig glad for statsministerens tilkendegivelse,
for jeg kunne i går se på mange af de henvendelser, jeg fik fra
pårørende til ofre, at de var uforstående over for, at den
beskæring, vi havde af sekretariatet sidste år i finansloven,
også er planlagt i den finanslov, vi just har vedtaget. Den
landsdommer, som er formand for det her nævn, siger, at den eneste
konsekvens af de her besparelser er, at sagsbehandlingstiderne bliver
længere.
Må jeg forstå statsministerens tilkendegivelse
her i dag som statsministerens bestræbelse på, at vi ikke vil
acceptere ventetider for volds- og voldtægtsofre på over 6
måneder, inden deres sager overhovedet bringes op? Vi ved godt, at det
derefter kan tage utrolig lang tid at behandle de her sager.
Når jeg siger det, er det, fordi vi under den
tidligere SR-regering fik vedtaget en betydelig forbedring af retsstillingen
med hensyn til erstatningerne, og derfor er det utilfredsstillende. Jeg er
glad for statsministerens tilkendegivelse af, at det er utilfredsstillende.
Statsministeren tilkendegiver her i dag holdningsmæssigt, at det ikke
må accepteres, at sagsbehandlingstiderne bliver længere,
tværtimod skal de bringes ned.
Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Det mål tror jeg at hr. Frank Jensen og jeg er
fuldstændig enige om. Det er uacceptabelt med så lange
sagsbehandlingstider, og det er selvfølgelig helt uacceptabelt, hvis
de skulle blive længere. Jeg er bare nødt til at sige til hr.
Frank Jensen, at jeg altså ikke er i stand til i dag at kunne sige,
hvad baggrunden for justitsministerens udtalelser er. Jeg har ikke haft
lejlighed til at sætte mig ind i sagen, men foranlediget af hr. Frank
Jensens spørgsmål vil jeg selvfølgelig straks
undersøge det. Og så vil jeg blot gentage, at vi er
fuldstændig enige om, at hvad der end sker på området,
så er det ikke noget, der må føre til, at
sagsbehandlingstiderne bliver længere, tværtimod bør de
blive kortere.
Frank Jensen (S):
Nu kan 0,5 mio. kr. forekomme at være et lille
beløb, når vi ser på det store milliardbudget, vi taler
om, når vi taler om de offentlige finanser. Nævnet
vedrørende erstatning til ofre for forbrydelser har en samlet
bevilling på 4 mio. kr., og ud af den samlede bevilling er 0,5 mio. kr.
en ret stor besparelse.
Når jeg spørger statsministeren igen jeg er
utrolig glad for statsministerens meget positive tilkendegivelser her er
det, fordi justitsministeren indtil videre i offentligheden har brugt det
argument, at der skal finde rationaliseringer sted, og at der skal ske
sammenlægninger. Det er nævnet også indstillet på,
så vidt jeg har forstået det på deres årsberetninger
og på landsdommerens tilkendegivelser. På trods af de her
sammenlægninger og rationaliseringer af sekretariatsbetjeningen
forudser nævnet med landsdommeren som formand, at det medfører
øgede sagsbehandlingstider. Jeg håber så, at vi kan
få en redegørelse fra statsministeren, der medfører, at
denne sag bliver løst, og at den bliver løst ved, at
statsministeren simpelt hen tager hånd om den, og ikke ved, at den skal
bringes op i salen igen. Det takker jeg selvfølgelig for.
Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Det er kun for lige at sige, at jeg deler
fuldstændig hr. Frank Jensens ønske om, at
sagsbehandlingstiderne frem for at blive længere tværtimod burde
blive kortere. Men jeg tror også, hr. Frank Jensen er enig med mig i,
at man aldrig på noget område på forhånd bør
udelukke, at man kan rationalisere, at man kan tilrettelægge tingene
mere effektivt. Men jeg sagde før, at hvad der end sker, eller hvordan
man end griber det an, skal det være på en måde, så
det sikrer, at sagsbehandlingstiderne ikke bliver længere, men
tværtimod forhåbentlig bliver kortere.
Hermed sluttede spørgsmålet.
Bilag 2
Justitsministerens besvarelse af 4 oktober 2002 af
Retsudvalgets spørgsmål 344, 2001-02, 2. saml., jf. alm. del
bilag 32, 2002-03
Spørgsmål nr. 344:
»
Ministeren
bedes indhente en udtalelse fra Erstatningsnævnet om, hvorvidt
nævnet, jf. udmeldingen i nævnets årsberetning, fastholder,
at besparelser på nævnets budget vil indebære en stigning i
sagsbehandlingstiden.«
Svar:
I anledning af det rejste spørgsmål har
Justitsministeriet anmodet Erstatningsnævnet om en udtalelse.
Erstatningsnævnets udtalelse vedlægges.
I tilknytning til nævnets udtalelse kan
Justitsministeriet oplyse, at regeringen i finanslovforslaget for 2003
foreslår en driftsbevilling på 4,5 mio. kr. til
Erstatningsnævnet. Dette udgør en besparelse på 0,2 mio.
kr. i forhold til Erstatningsnævnets driftsbevilling i 2002 på
4,7 mio. kr. (i 2003-niveau).
Som det fremgår af Erstatningsnævnets
udtalelse, arbejder Justitsministeriet og Erstatningsnævnet i
øjeblikket i fællesskab med planer om at flytte
Erstatningsnævnet sammen med en række andre institutioner
på ministeriets område og om at etablere et
IT-driftsfællesskab, således at de nødvendige besparelser
kan findes, uden at det går ud over sagsbehandlingstiden.
Underbilag til bilag 2
NÆVNET VEDRØRENDE ERSTATNING
TIL OFRE FOR FORBRYDELSER
Store Kongensgade 1, 1.
1264 København K.
Den 18. september 2002
Justitsministeriet
Administrationsafdelingen
Budget- og planlægningskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Folketingets Retsudvalg, spørgsmål nr. 344
Justitsministeriet har ved telefax af 6. september 2002
anmodet om Erstatningsnævnets bidrag til besvarelse af
spørgsmål nr. 344 fra Folketingets Retsudvalg.
I den anledning kan Erstatningsnævnet udtale, at
nævnet må fastholde, at en reduktion af nævnets bevilling
for de kommende år alt andet lige vil indebære en stigning i
sagsbehandlingstiden som anført i nævnets årsberetning for
2001, side 4-5, der vedlægges i kopi, og hvortil der i øvrigt
henvises.
Nævnet kan supplerende oplyse, at nævnet de
seneste år har modtaget omkring 3.100 nye sager årligt. Der er
heldigvis ikke tegn på at sagsantallet i 2002 vil stige
væsentligt. Pr. 10. september d.å. henstod 1.236 sager, hvori
ekspeditionen ikke var påbegyndt, svarende til en »liggetid« i
nævnet på omkring 6½ måned inden ekspeditionen af sagerne
påbegyndes.
Nævnet beskæftiger for øjeblikket 8
sagsbehandlere, hvoraf de 5 er ansat på fuld tid, dvs. 37 t/uge, medens
de 3 er ansat 34 t/uge. I nævnets sagsbehandling deltager i
øvrigt en fuldmægtig fra Justitsministeriet ca. 10 t/uge.
De udmeldte rammereduktioner for de kommende år vil
som anført i årsberetningen medføre, at medarbejderstaben
må reduceres med en øget sagsbehandlingstid og dermed en
væsentlig ringere service for ofrene til følge.
Nævnet drøfter for øjeblikket andre
muligheder for besparelser med Justitsministeriet, herunder en reduktion af
nævnets huslejeudgifter ved flytning til billigere lokaler. En
sådan flytning vil naturligvis på længere sigt kunne
afbøde virkningen af de udmeldte rammereduktioner noget, men
næppe så meget, at en reduktion af medarbejderstaben kan
undgås, hvis de udmeldte rammereduktioner fastholdes.
Årsagen hertil er, at nævnets elektroniske
journal- og sagsbehandlingssystem står for en snarlig udskiftning eller
opgradering. Nævnets journal- og sagsbehandlingssystem og det dertil
hørende maskinel er anskaffet i 1998 og er siden kun
nødtørftigt vedligeholdt. Nævnet forhandler i
øjeblikket med Justitsministeriet om på sigt at indgå i et
IT-driftsfællesskab med henblik på at sikre en mere effektiv
drift og løbende ajourføring af nævnets IT-systemer.
Uanset om driftsfællesskabet etableres eller nævnets eksisterende
IT-systemer opgraderes, vil der være væsentlige udgifter
forbundet hermed.
Endelig skal nævnet pege på, at det er en
forudsætning for en fortsat øgning af effektivitet og
produktivitet i nævnet, at nævnet er i stand til at fastholde
veluddannede, dygtige og engagerede medarbejdere. Dette er kun muligt, hvis
der løbende afsættes ressourcer, således at nævnet
til stadighed kan tilbyde en arbejdsplads, hvor både de fysiske rammer
og de hjælpemidler, der stilles til rådighed for medarbejderne,
er tidssvarende, ligesom medarbejderne løbende må tilbydes den
nødvendige efteruddannelse.
Det skal understreges, at nævnet til stadighed
arbejder på at øge effektiviteten og produktiviteten i
nævnet til gavn for ofrene, men at mulighederne herfor som ovenfor
anført under de nuværende forhold synes beskedne.
Med venlig hilsen
Gerd Sinding
Michael Lerche
sekretariatschef
landsdommer
Lignende dokumenter
- Tilføjelse til betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af voldtægtsofres retsstilling før og under retssagen Retsinformation · 21. juni 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om støtte til voldsofre Retsinformation · 13. maj 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af voldtægtsofres retsstilling før og under retssagen Retsinformation · 17. maj 2004
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Nævnet vedrørende erstatning til ofre for forbrydelser Retsinformation · 11. juni 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.) Retsinformation · 28. februar 2019
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Udvidelse af ordning om underretning af forurettede og styrkelse af rammerne for behandling af ansøgninger om offererstatning) Retsinformation · 1. marts 2013