Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Nævnet vedrørende erstatning til ofre for forbrydelser

2002/1 BSF 103Beslutningsforslag som fremsatFolketinget28. februar 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 28. februar 2003 af

Morten Bødskov (S), Sandy Brinck (S),

Lissa Mathiasen (S) og Frode Sørensen

;(S)

Forslag til folketingsbeslutning

om nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Nævnet

vedrørende erstatning til ofre for forbrydelser

Folketinget pålægger regeringen at tage

initiativer, som sikrer, at sagsbehandlingstiden i Nævnet

vedrørende erstatning til ofre for forbrydelser pr. 1. januar 2004 er

nedbragt til under 2 måneder.

Bemærkninger til forslaget

1. Indledning

Formålet med beslutningsforslaget er at få

nedbragt sagsbehandlingstiden i Nævnet vedrørende erstatning til

ofre for forbrydelser (Erstatningsnævnet).

Sagsbehandlingstiden er p.t. ca. 5-6 måneder. Det

foreslås, at regeringen pålægges at nedbringe

sagsbehandlingstiden til under 2 måneder pr. 1. januar 2004.

Forslagsstillerne finder den nuværende

sagsbehandlingstid og pukkel af ubehandlede sager uacceptabel. Sagerne

vedrører personer, som har været udsat for alvorlige

forbrydelser, og som ofte allerede har været igennem en lang

sagsbehandling hos politi, anklagemyndighed og domstole, før sagerne

havner på Erstatningsnævnets bord. Forslagsstillerne finder ikke,

at samfundet kan behandle ofre, herunder ikke mindst ofre for vold og

voldtægt, på denne måde.

Forslagsstillerne bemærker, at statsministeren under

besvarelsen af spm. nr. US 63 af Frank Jensen (S) den 28. januar 2003 bl.a.

har tilkendegivet, at det er uacceptabelt med så lange

Læs alt

sagsbehandlingstider, at det selvfølgelig er helt uacceptabelt, hvis

de skulle blive længere, og at sagsbehandlingstiderne bør blive

kortere. Besvarelsen af spørgsmålet er medtaget som bilag 1 til

beslutningsforslaget.

Statsministerens besvarelse af spm. nr. US 63 af Frank

Jensen (S) den 28. januar 2003 står dog i skærende kontrast til

regeringens konkrete politik. Det er for forslagsstillerne helt

uforståeligt, at statsministeren kan svare sådan samtidig med, at

Erstatningsnævnet pålægges besparelser både i 2002 og

senest i forbindelse med finansloven for 2003.

At besparelserne øjensynlig fortsætter

dokumenteres af budgetoverslagene i finanslov 2003 og i brev af 29. januar

2003 fra statsministeren til Frank Jensen (S), hvor statsministeren

skriver:

»

Erstatningsnævnets bevilling blev ved finansloven for 2002 som

led i regeringens generelle besparelser reduceret fra 4,7 til 4,6 mio. kr.

i løbende priser.

I 2003 skal Erstatningsnævnet spare yderligere

100.000 kr., så bevillingen nu udgør 4,5 mio. kr. I finanslovens

budgetoverslag er reduktionen fortsat i budgetårene, således at

bevillingen i 2006 er angivet til 4,1 mio. kr.

«

Forslagsstillerne finder den manglende sammenhæng

mellem statsministerens udtalelser og regeringens konkrete politik decideret

afslørende og finder regeringens foreslåede besparelser på

Erstatningsnævnet fuldstændig uacceptable.

At udviklingen er uholdbar dokumenteres yderligere af

Erstatningsnævnets årsberetning for 2001, hvoraf det

fremgår:

»

Det øgede sagsantal, den nye og mere komplicerede lovgivning

på området samt de udmeldte besparelser vil indebære, at

nævnet kommer til at yde en ringere service over for ofre for

forbrydelser. Dette vil navnlig vise sig ved en stigning i

sagsbehandlingstiden.«

Justitsministeren har i et svar af 18. februar 2003 til

Folketingets Retsudvalg, jf. alm. del bilag 741, oplyst, at

Justitsministeriet og Erstatningsnævnet er i færd med at

udarbejde en samlet handlingsplan for arbejdet med at nedbringe

Erstatningsnævnets sagsbehandlingtid yderligere. Udgangspunktet for

handlingsplanen er en række indsatspunkter, som Erstatningsnævnet

har opstillet for 2003. Det drejer sig bl.a. om mulighederne for at

overgå til et nyt elektronisk sagsbehandlingssystem, udvikling af nye

værktøjer til måling af nævnets sagsbehandlingstider

og produktiviteten i nævnet, forsøg med en ændret

sagsfordeling m.v. Svaret indeholder imidlertid ingen konkrete

tilkendegivelser om, hvor langt sagsbehandlingstiden bør og kan

nedbringes til.

Formålet med dette beslutningsforlag er at

pålægge regeringen at nedbringe sagsbehandlingstiden og derved

hjælpe regeringen til harmoni mellem retorik og politik. Det modsatte

er fuldstændig uacceptabelt.

2. Offererstatning

Siden 1976 har Erstatningsnævnet på statens

vegne ydet erstatning til ofre for forbrydelser. Lovgrundlaget findes i lov

om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, jf.

lovbekendtgørelse nr. 470 af 1. november 1985 med senere

ændringer (offererstatningsloven). Loven vedrører erstatning og

godtgørelse for personskade forvoldt ved en overtrædelse af

straffeloven og giver kun i meget begrænset omfang hjemmel til

erstatning for tingsskade. Loven dækker således ikke skader, der

er sket ved overtrædelse af f.eks. færdselsloven,

våbenloven, restaurationsloven, politivedtægten og lignende. De

forbrydelser, nævnet yder erstatning og godtgørelse for, er

navnlig vold, voldtægt, røveri og manddrab eller forsøg

herpå. Nævnet yder erstatning og godtgørelse efter dansk

rets almindelige erstatningsregler om skadevolderens erstatningsansvar

også selv om skadevolderen måtte være ukendt. Erstatning og

godtgørelse ydes dog kun, i det omfang skaden ikke dækkes af

ydelser efter den sociale lovgivning, løn under sygdom, private

forsikringer, pensionsydelser eller andre økonomiske ydelser, som

skadelidte er berettiget til i anledning af skaden.

Afgørelse om erstatning træffes af

Erstatningsnævnet. Nævnet er en selvstændig styrelse under

Justitsministeriet. Nævnets afgørelser kan ikke påklages

til højere administrativ myndighed, idet nævnet efter lovens §

16 har den endelige administrative afgørelse.

3. Sagsbehandlingstiden

Af Erstatningsnævnets årsberetning for 2001

fremgår bl.a.:

»

Nævnets sagsbehandlingstid

Som det fremgår af de ovennævnte

talmæssige oplysninger havde nævnet ved udgangen af 2001 en

beholdning på 1.355 ubehandlede sager. Ved udgangen af 2000, 1999 og

1998 var de tilsvarende tal 1.085, ca. 900 og ca. 800. Antallet af indkomne

nye sager i perioden fra 1998 til 2001 er steget med 469 sager svarende til

godt 16 pct.

Nævnets sekretariat arbejder til stadighed på

at forøge såvel effektiviteten som produktiviteten. Det stigende

sagsantal og den ovennævnte dokumenterede kompleksitet af nævnets

sager gør det ikke realistisk, at nævnet med den nuværende

personalenormering i væsentligt omfang kan nedbringe

sagsbehandlingstiden.

I 2002 træder store ændringer i kraft i

såvel erstatningsansvarsloven som offererstatningsloven, jf. lov nr.

463 af 7. juni 2001. Disse ændringer må forventes at

forøge nævnets arbejdsbyrde og medføre en markant

stigning af de udbetalte erstatninger fra nævnet.

Ved finansloven for 2002 er Erstatningsnævnet i

lighed med mange andre statsinstitutioner pålagt procentvis reduktion

af driftsbevillingen. I 2001 udgjorde nævnets driftsbevilling ca. 4,7

mio. kr. (hvoraf lønninger udgjorde ca. 3,5 mio. kr.). Nævnets

driftsbevilling udgør således ca. 66 pct. af det beløb

på ca. 7,1 mio. kr., som staten i 2001 fik inddrevet fra skadevolderne

ved gennemførelse af statens regresret. De af regeringen udmeldte

rammereduktioner for de kommende år vil tilsyneladende betyde en

yderligere væsentlig reduktion af nævnets driftsbevilling

på i nærheden af 1 mio. kr. En så stor besparelse vil kun

kunne gennemføres ved reduktion af nævnets i forvejen meget

lille medarbejderstab.

I dag overstiger nævnets sagsbehandlingstid

bortset fra et mindre antal ukomplicerede sager, der behandles forlods

normalt 6 måneder. En sagsbehandlingstid på over 6 måneder

er efter nævnets opfattelse ikke tilfredsstillende for

forbrydelsesofrene. Man må herved være opmærksom på,

at mange af ofrene allerede har ventet længe på sagsbehandlingen

ved politiet, anklagemyndigheden og domstolene, før sagen indsendes

for nævnet. Det øgede sagsantal, den nye og mere komplicerede

lovgivning på området samt de udmeldte besparelser vil

indebære, at nævnet kommer til at yde en ringere service over for

ofre for forbrydelser. Dette vil navnlig vise sig ved en stigning i

sagsbehandlingstiden.

Det er nævnets håb, at nævnet i stedet

for besparelser og reduktioner kan få tilført yderligere

økonomiske og personalemæssige ressourcer. Herved vil

nævnet bedre kunne leve op til de retspolitiske mål, som samtlige

Folketingets partier har tilsluttet sig, om at styrke og forbedre forholdene

for de borgere, som bliver ofre for forbrydelser.

«

I en udtalelse af 18. september 2002

understreger Erstatningsnævnet, at nævnet til stadighed arbejder

på at øge effektiviteten og produktiviteten til gavn for ofrene,

men at mulighederne herfor synes beskedne. Udtalelsen indgår som bilag

til justitsministerens besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål

344, 2001-02, 2. samling. Svaret er omdelt på Retsudvalgets alm. del

bilag 32 og er medtaget som bilag 2 til beslutningsforslaget.

Landsdommer Michael Lerche, der er formand for

Erstatningsnævnet, mener, at borgerne må vente uacceptabel lang

tid på erstatning, jf. Information den 27. januar 2003.

»Vi prøver

på at gennemføre besparelserne, så det ikke går ud

over sagsbehandlingstiden. Samtidig forsøger vi at høvle af

på puklen af sager. Men vi kommer ikke ned på et acceptabelt

niveau,« fastslår han. Nye voldsofre venter i gennemsnit mere end fem

måneder, før nævnet overhovedet kigger på sagen,

fremgår det af nævnets endnu ikke offentliggjorte

årsberetning for 2002. Derefter kommer den tid, som nævnet bruger

på sagen. Det er i bedste fald 14 dage, mens komplicerede sager kan

tage årevis.

Michael Lerche skønner, jf. Information den 27.

januar 2003, at det vil koste ca. 1,5 mio. kr. helt at fjerne puklen af

ventende sager, så borgerne straks kunne få afgjort deres

bøn om erstatning.

I en udtalelse fra Erstatningsnævnets sekretariat,

som indgår i justitsministerens besvarelse af 18. februar 2003 af

Retsudvalgets spørgsmål 223, jf. alm. del bilag 741,

fremgår bl.a., at

»forudsat at Erstatningsnævnets

sagsmængde ikke øges, og at det aktuelle produktivitetsniveau

fastholdes, ville tilførslen af yderligere 2,7 årsværk

således alt andet lige medføre, at nævnets behandling af

sager, hvori sagsbehandlingen ikke er påbegyndt, kunne afvikles i

løbet af ca. 1 år.«

Skriftlig fremsættelse

Morten Bødskov

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om nedbringelse af

sagsbehandlingstiden i Nævnet vedrørende erstatning til ofre for

forbrydelser.

(Beslutningsforslag nr. B 103).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag 1

Statsministerens besvarelse af spm. nr. US 63 af Frank

Jensen (S) den 28. januar 2003

Spm nr. US 63

Frank Jensen (S):

Jeg blev noget forbløffet og også noget vred

i går, da justitsministeren på regeringens vegne fastholdt, at

regeringen vil gennemføre en besparelse på 0,5 mio. kr. på

Nævnet vedrørende erstatning til ofre for forbrydelser.

Når jeg tager spørgsmålet op over for

statsministeren, er det, fordi det er den eneste mulighed, vi har, når

en ressortminister fastholder, at der skal gennemføres en besparelse

på nævnets sekretariat, som altså skal sørge for at

udbetale erstatninger til volds- og voldtægtsofre og ofre for alvorlige

trafikulykker.

Når jeg nævner det over for statsministeren,

hænger det sammen med, at jeg jo ved, at statsministeren har

været meget optaget af det her tema, specielt forud for sidste valg,

nemlig hvordan samfundet behandler ofre og ikke mindst ofre for vold og

voldtægt.

Nu ved vi allerede, at vi har en sagsbehandlingstid

på over 6 måneder, inden sagerne kommer frem i nævnet, og

vi ved, at vi har over 1.200 sager, der ligger og ikke er behandlet, og at

sagsmængden stiger. Så jeg vil spørge statsministeren: Vil

statsministeren ikke få bragt den her sag på plads, sådan

at et flertal i Folketinget ikke nødvendigvis skal bringe den sag op i

salen igen?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):

Jeg deler hr. Frank Jensens bekymringer. Jeg må

straks sige til hr. Frank Jensen, at jeg ikke er udrustet med informationer

til i dag at kunne svare på, hvad baggrunden er, og det vil jeg derfor

gerne have lov at vende tilbage til. Jeg vil selvfølgelig snakke med

justitsministeren om det. Vi kan eventuelt vende tilbage til det her i

Folketingssalen.

Frank Jensen (S):

Jeg er utrolig glad for statsministerens tilkendegivelse,

for jeg kunne i går se på mange af de henvendelser, jeg fik fra

pårørende til ofre, at de var uforstående over for, at den

beskæring, vi havde af sekretariatet sidste år i finansloven,

også er planlagt i den finanslov, vi just har vedtaget. Den

landsdommer, som er formand for det her nævn, siger, at den eneste

konsekvens af de her besparelser er, at sagsbehandlingstiderne bliver

længere.

Må jeg forstå statsministerens tilkendegivelse

her i dag som statsministerens bestræbelse på, at vi ikke vil

acceptere ventetider for volds- og voldtægtsofre på over 6

måneder, inden deres sager overhovedet bringes op? Vi ved godt, at det

derefter kan tage utrolig lang tid at behandle de her sager.

Når jeg siger det, er det, fordi vi under den

tidligere SR-regering fik vedtaget en betydelig forbedring af retsstillingen

med hensyn til erstatningerne, og derfor er det utilfredsstillende. Jeg er

glad for statsministerens tilkendegivelse af, at det er utilfredsstillende.

Statsministeren tilkendegiver her i dag holdningsmæssigt, at det ikke

må accepteres, at sagsbehandlingstiderne bliver længere,

tværtimod skal de bringes ned.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):

Det mål tror jeg at hr. Frank Jensen og jeg er

fuldstændig enige om. Det er uacceptabelt med så lange

sagsbehandlingstider, og det er selvfølgelig helt uacceptabelt, hvis

de skulle blive længere. Jeg er bare nødt til at sige til hr.

Frank Jensen, at jeg altså ikke er i stand til i dag at kunne sige,

hvad baggrunden for justitsministerens udtalelser er. Jeg har ikke haft

lejlighed til at sætte mig ind i sagen, men foranlediget af hr. Frank

Jensens spørgsmål vil jeg selvfølgelig straks

undersøge det. Og så vil jeg blot gentage, at vi er

fuldstændig enige om, at hvad der end sker på området,

så er det ikke noget, der må føre til, at

sagsbehandlingstiderne bliver længere, tværtimod bør de

blive kortere.

Frank Jensen (S):

Nu kan 0,5 mio. kr. forekomme at være et lille

beløb, når vi ser på det store milliardbudget, vi taler

om, når vi taler om de offentlige finanser. Nævnet

vedrørende erstatning til ofre for forbrydelser har en samlet

bevilling på 4 mio. kr., og ud af den samlede bevilling er 0,5 mio. kr.

en ret stor besparelse.

Når jeg spørger statsministeren igen jeg er

utrolig glad for statsministerens meget positive tilkendegivelser her er

det, fordi justitsministeren indtil videre i offentligheden har brugt det

argument, at der skal finde rationaliseringer sted, og at der skal ske

sammenlægninger. Det er nævnet også indstillet på,

så vidt jeg har forstået det på deres årsberetninger

og på landsdommerens tilkendegivelser. På trods af de her

sammenlægninger og rationaliseringer af sekretariatsbetjeningen

forudser nævnet med landsdommeren som formand, at det medfører

øgede sagsbehandlingstider. Jeg håber så, at vi kan

få en redegørelse fra statsministeren, der medfører, at

denne sag bliver løst, og at den bliver løst ved, at

statsministeren simpelt hen tager hånd om den, og ikke ved, at den skal

bringes op i salen igen. Det takker jeg selvfølgelig for.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):

Det er kun for lige at sige, at jeg deler

fuldstændig hr. Frank Jensens ønske om, at

sagsbehandlingstiderne frem for at blive længere tværtimod burde

blive kortere. Men jeg tror også, hr. Frank Jensen er enig med mig i,

at man aldrig på noget område på forhånd bør

udelukke, at man kan rationalisere, at man kan tilrettelægge tingene

mere effektivt. Men jeg sagde før, at hvad der end sker, eller hvordan

man end griber det an, skal det være på en måde, så

det sikrer, at sagsbehandlingstiderne ikke bliver længere, men

tværtimod forhåbentlig bliver kortere.

Hermed sluttede spørgsmålet.

Bilag 2

Justitsministerens besvarelse af 4 oktober 2002 af

Retsudvalgets spørgsmål 344, 2001-02, 2. saml., jf. alm. del

bilag 32, 2002-03

Spørgsmål nr. 344:

»

Ministeren

bedes indhente en udtalelse fra Erstatningsnævnet om, hvorvidt

nævnet, jf. udmeldingen i nævnets årsberetning, fastholder,

at besparelser på nævnets budget vil indebære en stigning i

sagsbehandlingstiden.«

Svar:

I anledning af det rejste spørgsmål har

Justitsministeriet anmodet Erstatningsnævnet om en udtalelse.

Erstatningsnævnets udtalelse vedlægges.

I tilknytning til nævnets udtalelse kan

Justitsministeriet oplyse, at regeringen i finanslovforslaget for 2003

foreslår en driftsbevilling på 4,5 mio. kr. til

Erstatningsnævnet. Dette udgør en besparelse på 0,2 mio.

kr. i forhold til Erstatningsnævnets driftsbevilling i 2002 på

4,7 mio. kr. (i 2003-niveau).

Som det fremgår af Erstatningsnævnets

udtalelse, arbejder Justitsministeriet og Erstatningsnævnet i

øjeblikket i fællesskab med planer om at flytte

Erstatningsnævnet sammen med en række andre institutioner

på ministeriets område og om at etablere et

IT-driftsfællesskab, således at de nødvendige besparelser

kan findes, uden at det går ud over sagsbehandlingstiden.

Underbilag til bilag 2

NÆVNET VEDRØRENDE ERSTATNING

TIL OFRE FOR FORBRYDELSER

Store Kongensgade 1, 1.

1264 København K.

Den 18. september 2002

Justitsministeriet

Administrationsafdelingen

Budget- og planlægningskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Folketingets Retsudvalg, spørgsmål nr. 344

Justitsministeriet har ved telefax af 6. september 2002

anmodet om Erstatningsnævnets bidrag til besvarelse af

spørgsmål nr. 344 fra Folketingets Retsudvalg.

I den anledning kan Erstatningsnævnet udtale, at

nævnet må fastholde, at en reduktion af nævnets bevilling

for de kommende år alt andet lige vil indebære en stigning i

sagsbehandlingstiden som anført i nævnets årsberetning for

2001, side 4-5, der vedlægges i kopi, og hvortil der i øvrigt

henvises.

Nævnet kan supplerende oplyse, at nævnet de

seneste år har modtaget omkring 3.100 nye sager årligt. Der er

heldigvis ikke tegn på at sagsantallet i 2002 vil stige

væsentligt. Pr. 10. september d.å. henstod 1.236 sager, hvori

ekspeditionen ikke var påbegyndt, svarende til en »liggetid« i

nævnet på omkring 6½ måned inden ekspeditionen af sagerne

påbegyndes.

Nævnet beskæftiger for øjeblikket 8

sagsbehandlere, hvoraf de 5 er ansat på fuld tid, dvs. 37 t/uge, medens

de 3 er ansat 34 t/uge. I nævnets sagsbehandling deltager i

øvrigt en fuldmægtig fra Justitsministeriet ca. 10 t/uge.

De udmeldte rammereduktioner for de kommende år vil

som anført i årsberetningen medføre, at medarbejderstaben

må reduceres med en øget sagsbehandlingstid og dermed en

væsentlig ringere service for ofrene til følge.

Nævnet drøfter for øjeblikket andre

muligheder for besparelser med Justitsministeriet, herunder en reduktion af

nævnets huslejeudgifter ved flytning til billigere lokaler. En

sådan flytning vil naturligvis på længere sigt kunne

afbøde virkningen af de udmeldte rammereduktioner noget, men

næppe så meget, at en reduktion af medarbejderstaben kan

undgås, hvis de udmeldte rammereduktioner fastholdes.

Årsagen hertil er, at nævnets elektroniske

journal- og sagsbehandlingssystem står for en snarlig udskiftning eller

opgradering. Nævnets journal- og sagsbehandlingssystem og det dertil

hørende maskinel er anskaffet i 1998 og er siden kun

nødtørftigt vedligeholdt. Nævnet forhandler i

øjeblikket med Justitsministeriet om på sigt at indgå i et

IT-driftsfællesskab med henblik på at sikre en mere effektiv

drift og løbende ajourføring af nævnets IT-systemer.

Uanset om driftsfællesskabet etableres eller nævnets eksisterende

IT-systemer opgraderes, vil der være væsentlige udgifter

forbundet hermed.

Endelig skal nævnet pege på, at det er en

forudsætning for en fortsat øgning af effektivitet og

produktivitet i nævnet, at nævnet er i stand til at fastholde

veluddannede, dygtige og engagerede medarbejdere. Dette er kun muligt, hvis

der løbende afsættes ressourcer, således at nævnet

til stadighed kan tilbyde en arbejdsplads, hvor både de fysiske rammer

og de hjælpemidler, der stilles til rådighed for medarbejderne,

er tidssvarende, ligesom medarbejderne løbende må tilbydes den

nødvendige efteruddannelse.

Det skal understreges, at nævnet til stadighed

arbejder på at øge effektiviteten og produktiviteten i

nævnet til gavn for ofrene, men at mulighederne herfor som ovenfor

anført under de nuværende forhold synes beskedne.

Med venlig hilsen

Gerd Sinding

Michael Lerche

sekretariatschef

landsdommer

Lignende dokumenter