Forslag til folketingsbeslutning om sikring af redningsmuligheder for ulykkesramte personer i søer, havne og kystnære områder
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 19. februar 2003 af
Frode Sørensen (S), Ole Vagn Christensen (S),
Peder Sass (S) og Jan Trøjborg (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om sikring af redningsmuligheder for ulykkesramte personer
i søer, havne og kystnære områder
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte lovforslag om etablering af en uddannelse i redningsdykning,
der inden for en treårig periode muliggør etablering af et godt
dækkende redningsberedskab i Danmark med særligt henblik på
redning af ulykkesramte personer i søer, havne og kystnære
områder.
Det er ønskeligt, at uddannelsen primært
baserer sig på en videreuddannelse af de private, kommunale og
statslige beredskabers røgdykkere.
Bemærkninger til forslaget
Tidligere lovgivning
Indtil ikrafttrædelsen af lov nr. 307 af 17. maj
1995 om dykkerarbejde og dykkermateriel gjorde de lokale beredskaber brug af
sportsdykkeruddannede brandfolk til redningsarbejde i søer, havne og
andre kystnære områder. 1995-loven gav erhvervsdykkeruddannede
eneret på at udføre redningsopgaver fra 0-50 meters dybde,
hvorved de tidligere anvendte sportsdykkeruddannede brandfolk ikke
længere kunne deltage i sådanne redningsopgaver.
Dette betød en markant svækkelse af
redningsberedskabet, idet kun meget få dykkere blev uddannet på
dette høje niveau.
For at afhjælpe dette problem vedtog Folketinget en
lempelse i 1999 (lov nr. 1092 af 29. december 1999), der blev støttet
af alle partier og enstemmigt vedtaget. Denne nye lov foreskriver som
Læs alt
minimum, at redningsdykkere erhverver et certifikat til dykning på
indtil 25 meter den såkaldte SCUBA-dykkeruddannelse der inkluderer
et særligt redningsdykkerkursus.
Den manglende udbredelse af et redningsdykkerberedskab
Trods denne lempelse af lovgivningen i 1999 er
København det eneste sted i Danmark med et døgnberedskab
på dykkerområdet. Derudover har kun Lyngby, Nykøbing
Falster, Odense og Ålborg materiel og dykkere, der opfylder 1999-lovens
krav. Det betyder, at man alle andre steder end de ovennævnte kan komme
til at vente meget længe på at få dykkerassistance.
Redningsopgaver i søer, havne og kystnære områder er
således andre steder i realiteten udelukket.
Uddannelsen til redningsdykker efter den nuværende
lovgivning er tilsyneladende for lang og for omkostningskrævende, siden
så få beredskaber har valgt at udnytte denne uddannelsesmulighed
som grundlag for etablering af et beredskab i henhold til 1999-lovens
intentioner. Partierne bag 1999-loven har altså ikke fået opfyldt
deres hovedformål med lovændringen: At etablere et godt udbredt
redningsdykkerberedskab af god kvalitet.
Én af grundene til, at den såkaldte
SCUBA-dykkeruddannelse, der indførtes som mindstekrav ved
1999-lovgivningen, ikke er blevet mere udbredt, er, at uddannelsen tager 5
uger og koster 40.000 kr. Dertil kommer rejse- og lønudgifter for
kursisten samt løn til afløseren for kursisten. Det er meget
krævende for ethvert beredskab at finde disse betydelige midler til en
sådan specialuddannelse af medarbejdere. For beredskaber, der bygger
på deltidsansatte brandfolk, er det næsten urealistisk at
forvente, at man kan overveje en sådan efteruddannelse af enkelte
brandfolk, endsige en efteruddannelse af beredskabets brandfolk mere
generelt.
Behov for etablering af et langt mere dækkende
redningsdykkerberedskab
Med udgangspunkt i denne markante mangel på
redningsberedskab i søer og kystnære områder og i en lang
række også større byers havne er det derfor
nødvendigt at foretage en lovændring for at garantere et
beredskab på et realistisk, men godt uddannelsesniveau, der kan redde
langt flere borgere fra druknedøden.
Da det hidtil har vist sig meget vanskeligt at lave danske
lovgivningsrammer, der sikrer etablering af et bredt dækkende
redningsdykkerberedskab ud over landet, opfordres regeringen til i
forbindelse med udarbejdelsen af et lovforslag at trække på de
tyske lovgivningserfaringer med et redningsdykkerberedskab. Den tyske model
(FWDV 8) anvendes i alle tyske delstater som ramme for uddannelse af dykkere
til redning på mindre vanddybder. I Tyskland er det inden for denne
ramme lykkedes at få mange brandfolk/reddere uddannet og således
få et effektivt beredskab på et meget stort antal
redningsstationer og dermed sikre borgerne en realistisk mulighed for
redning.
Hvor mange brandfolk/reddere skal der uddannes?
Det er en skønssag, hvor mange redningsdykkere, der
skal uddannes, for at et beredskab bliver geografisk og tidsmæssigt
dækkende. Hvis et beredskab skal dække en væsentlig del af
de danske søer, havne og kystnære strækninger og virke i
alle ugens dage og alle døgnets timer, og hvis der skal kunne
opretholdes rimelige responstider, så skal der for Danmark som helhed
være mindst 150 uddannede dykkere efter den nye uddannelse. Dette
minimumstal bør til gengæld været nået inden for de
3 første år efter lovens ikrafttræden, hvilket skal
fremgå af loven.
Ministerens muligheder for yderligere at fremme uddannelse af
redningsdykkere
Lovforslaget skal udformes, så uddannelsens
tidsmæssige udstrækning og omkostningerne for de decentrale
beredskabsenheder til lovens gennemførelse har en størrelse,
der ikke hindrer uddannelsen af et tilstrækkeligt antal dykkere.
Loven skal endvidere give ministeren
incitamentsværktøjer, der kan sikre, at der tiltrækkes et
tilstrækkeligt antal elever til at gennemgå den nødvendige
uddannelse, så der kommer uddannede redningsdykkere ud til alle
relevante redningsenheder.
Afgrænsning til anden lovgivning og sanktionsbestemmelser
I loven skal der formentlig ske en afgrænsning i
forhold til erhvervsdykkere og deres uddannelse og opgaver, og loven kan
eventuelt anføre et forbud for redningsdykkere mod at udføre
egentlige erhvervsdykkeropgaver.
Endelig skal det overvejes, om der skal være
sanktionsbestemmelser i loven, f.eks. hvis redningstjenester bruger dykkere
til opgaver, som de ikke er certificeret til.
Skriftlig fremsættelse
Frode Sørensen
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om sikring af
redningsmuligheder for ulykkesramte personer i søer, havne og
kystnære områder.
(Beslutningsforslag nr. B 93).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om sikring af redningsmuligheder for ulykkesramte personer i søer, havne og kystnære områder Retsinformation · 23. september 2003
- Afgørelse i klagesag om Københavns Kommunes afslag på byggetilladelse til opførelse af nyt kolonihavehus på [A1], 2500 Valby Klagenævn (Nævnenes Hus) · 20. november 2023
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Afgørelse i klagesag om Frederiksberg Kommunes afslag på byggetilladelse til udvendig efterisolering af facader m.v. på [A1], Frederiksberg Klagenævn (Nævnenes Hus) · 25. juni 2026
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/902 af 23. maj 2017 om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (meddelt under nummer C(2017) 3252) EU-lovgivning · 23. maj 2017