Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om sikring af redningsmuligheder for ulykkesramte personer i søer, havne og kystnære områder

2002/1 BSF 93Beslutningsforslag som fremsatFolketinget19. februar 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 19. februar 2003 af

Frode Sørensen (S), Ole Vagn Christensen (S),

Peder Sass (S) og Jan Trøjborg (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om sikring af redningsmuligheder for ulykkesramte personer

i søer, havne og kystnære områder

Folketinget pålægger regeringen at

fremsætte lovforslag om etablering af en uddannelse i redningsdykning,

der inden for en treårig periode muliggør etablering af et godt

dækkende redningsberedskab i Danmark med særligt henblik på

redning af ulykkesramte personer i søer, havne og kystnære

områder.

Det er ønskeligt, at uddannelsen primært

baserer sig på en videreuddannelse af de private, kommunale og

statslige beredskabers røgdykkere.

Bemærkninger til forslaget

Tidligere lovgivning

Indtil ikrafttrædelsen af lov nr. 307 af 17. maj

1995 om dykkerarbejde og dykkermateriel gjorde de lokale beredskaber brug af

sportsdykkeruddannede brandfolk til redningsarbejde i søer, havne og

andre kystnære områder. 1995-loven gav erhvervsdykkeruddannede

eneret på at udføre redningsopgaver fra 0-50 meters dybde,

hvorved de tidligere anvendte sportsdykkeruddannede brandfolk ikke

længere kunne deltage i sådanne redningsopgaver.

Dette betød en markant svækkelse af

redningsberedskabet, idet kun meget få dykkere blev uddannet på

dette høje niveau.

For at afhjælpe dette problem vedtog Folketinget en

lempelse i 1999 (lov nr. 1092 af 29. december 1999), der blev støttet

af alle partier og enstemmigt vedtaget. Denne nye lov foreskriver som

Læs alt

minimum, at redningsdykkere erhverver et certifikat til dykning på

indtil 25 meter den såkaldte SCUBA-dykkeruddannelse der inkluderer

et særligt redningsdykkerkursus.

Den manglende udbredelse af et redningsdykkerberedskab

Trods denne lempelse af lovgivningen i 1999 er

København det eneste sted i Danmark med et døgnberedskab

på dykkerområdet. Derudover har kun Lyngby, Nykøbing

Falster, Odense og Ålborg materiel og dykkere, der opfylder 1999-lovens

krav. Det betyder, at man alle andre steder end de ovennævnte kan komme

til at vente meget længe på at få dykkerassistance.

Redningsopgaver i søer, havne og kystnære områder er

således andre steder i realiteten udelukket.

Uddannelsen til redningsdykker efter den nuværende

lovgivning er tilsyneladende for lang og for omkostningskrævende, siden

så få beredskaber har valgt at udnytte denne uddannelsesmulighed

som grundlag for etablering af et beredskab i henhold til 1999-lovens

intentioner. Partierne bag 1999-loven har altså ikke fået opfyldt

deres hovedformål med lovændringen: At etablere et godt udbredt

redningsdykkerberedskab af god kvalitet.

Én af grundene til, at den såkaldte

SCUBA-dykkeruddannelse, der indførtes som mindstekrav ved

1999-lovgivningen, ikke er blevet mere udbredt, er, at uddannelsen tager 5

uger og koster 40.000 kr. Dertil kommer rejse- og lønudgifter for

kursisten samt løn til afløseren for kursisten. Det er meget

krævende for ethvert beredskab at finde disse betydelige midler til en

sådan specialuddannelse af medarbejdere. For beredskaber, der bygger

på deltidsansatte brandfolk, er det næsten urealistisk at

forvente, at man kan overveje en sådan efteruddannelse af enkelte

brandfolk, endsige en efteruddannelse af beredskabets brandfolk mere

generelt.

Behov for etablering af et langt mere dækkende

redningsdykkerberedskab

Med udgangspunkt i denne markante mangel på

redningsberedskab i søer og kystnære områder og i en lang

række også større byers havne er det derfor

nødvendigt at foretage en lovændring for at garantere et

beredskab på et realistisk, men godt uddannelsesniveau, der kan redde

langt flere borgere fra druknedøden.

Da det hidtil har vist sig meget vanskeligt at lave danske

lovgivningsrammer, der sikrer etablering af et bredt dækkende

redningsdykkerberedskab ud over landet, opfordres regeringen til i

forbindelse med udarbejdelsen af et lovforslag at trække på de

tyske lovgivningserfaringer med et redningsdykkerberedskab. Den tyske model

(FWDV 8) anvendes i alle tyske delstater som ramme for uddannelse af dykkere

til redning på mindre vanddybder. I Tyskland er det inden for denne

ramme lykkedes at få mange brandfolk/reddere uddannet og således

få et effektivt beredskab på et meget stort antal

redningsstationer og dermed sikre borgerne en realistisk mulighed for

redning.

Hvor mange brandfolk/reddere skal der uddannes?

Det er en skønssag, hvor mange redningsdykkere, der

skal uddannes, for at et beredskab bliver geografisk og tidsmæssigt

dækkende. Hvis et beredskab skal dække en væsentlig del af

de danske søer, havne og kystnære strækninger og virke i

alle ugens dage og alle døgnets timer, og hvis der skal kunne

opretholdes rimelige responstider, så skal der for Danmark som helhed

være mindst 150 uddannede dykkere efter den nye uddannelse. Dette

minimumstal bør til gengæld været nået inden for de

3 første år efter lovens ikrafttræden, hvilket skal

fremgå af loven.

Ministerens muligheder for yderligere at fremme uddannelse af

redningsdykkere

Lovforslaget skal udformes, så uddannelsens

tidsmæssige udstrækning og omkostningerne for de decentrale

beredskabsenheder til lovens gennemførelse har en størrelse,

der ikke hindrer uddannelsen af et tilstrækkeligt antal dykkere.

Loven skal endvidere give ministeren

incitamentsværktøjer, der kan sikre, at der tiltrækkes et

tilstrækkeligt antal elever til at gennemgå den nødvendige

uddannelse, så der kommer uddannede redningsdykkere ud til alle

relevante redningsenheder.

Afgrænsning til anden lovgivning og sanktionsbestemmelser

I loven skal der formentlig ske en afgrænsning i

forhold til erhvervsdykkere og deres uddannelse og opgaver, og loven kan

eventuelt anføre et forbud for redningsdykkere mod at udføre

egentlige erhvervsdykkeropgaver.

Endelig skal det overvejes, om der skal være

sanktionsbestemmelser i loven, f.eks. hvis redningstjenester bruger dykkere

til opgaver, som de ikke er certificeret til.

Skriftlig fremsættelse

Frode Sørensen

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om sikring af

redningsmuligheder for ulykkesramte personer i søer, havne og

kystnære områder.

(Beslutningsforslag nr. B 93).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter