Forslag til folketingsbeslutning om ændring af procedurer for Folketingets behandling af EU-sager
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 28. januar 2003 af
Villy Søvndal (SF), Holger K. Nielsen (SF) og
Aage Frandsen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af procedurer for Folketingets behandling
af EU-sager
Folketingets Præsidium opfordres til i samarbejde
med regeringen at fremsætte forslag, der ændrer Folketingets
forretningsorden og den såkaldte tiltrædelseslov, således
at Europaudvalget nedlægges og EU-sager i stedet henvises til
behandling i de respektive fagudvalg eller i Folketingssalen.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne finder det
nødvendigt i langt større grad at forpligte alle Folketingets
medlemmer til at arbejde med EU-sagerne. En lang række af de sager, der
i dag behandles i Europaudvalget (EUU), har afgørende nationale
konsekvenser, men uanset ressort ligger de fortsat i EUU. EU-sagerne rummer i
stigende grad forhold af rent indenrigspolitisk substans på linje med
de sager, fagudvalgene i øvrigt arbejder med. Forslagsstillerne finder
det derfor uomgængeligt, at det fremover er de relevante fagudvalg, der
behandler EU-spørgsmålene. Dette vil dels sikre en større
faglig kompetence på de enkelte områder, dels vil det i langt
højere grad, end tilfældet er i dag, betyde en nøjere
indsigt i og sammenhæng mellem EU-sager og de nationale
udmøntninger.
Forslagsstillerne opfatter også forslaget som et
bidrag til fremme af forenklingen af Folketingets arbejde. I dag må
EU-ordførere i praksis ofte konsultere medlemmer af fagudvalgene,
eller disse indskiftes ved behandlingen i EUU. Ofte har sagerne i tidligere
faser alligevel været i fagudvalgene uden dér at vedrøre
Læs alt
f.eks mandatgivning, dvs. egentlig kompetence. Forslagsstillerne finder det
nødvendigt, at Folketinget langt tidligere inddrages i
EU-spørgsmål. I dag kommer EUU i realiteten så sent ind,
at høring og eventuel beslutning sker post festum. En
nedlæggelse af Europaudvalget vil derfor også fremme den
demokratiske indflydelse, fordi fagudvalgene bliver inddraget langt tidligere
og i en række tilfælde afsluttende sidder inde med en reel
kompetence i forhold til f.eks. mandatgivning. En nedlæggelse af EUU
fremmer således også afbureaukratisering og øger
gennemsigtigheden i beslutningsprocesserne.
En voldsom forøgelse af sagsmængden fra
indtrædelsen i EF i 1973 til et stærkt forøget og
komplekst EU i 2003 nødvendiggør dybtgående
strukturændringer i Folketingets arbejde, hvis sagsbehandlingen skal
foregå betryggende. Forslaget vil i langt højere grad forpligte
alle Folketingets medlemmer, for så vidt angår
EU-spørgsmål, og både kvantitativt og kvalitativt fordele
sagerne.
Når der kommer tiltag i form af f.eks.
EU-grønbøgerne, bør Folketinget tage emnet på
dagsordenen. Forslagsstillerne så gerne, at dette kunne udmønte
sig i en beslutning, der angiver, hvilken retning den danske regering skal
arbejde i. Denne beslutning kan senere følges op med en ny debat i
Folketingssalen, når kommissionens udspil til direktiv foreligger.
På den måde forpligtes hele Folketinget, og skellene mellem EU og
national lovgivning bliver mindre.
Der tales ofte om den manglende europæiske
offentlighed, der skulle være grundlaget for et gennemdemokratisk EU.
En begyndelse må efter forslagsstillernes vurdering derfor være
at sikre en større dansk offentlighed om EU-sager. Det kræver en
demokratisk reform at sikre offentlighedens indsigt i sagernes behandling. Da
EUU’s beslutningskompetence oftest er reduceret til enten ’ja’
eller ’nej’ og oftest på et meget fremskredent tidspunkt i
sagsbehandlingen, svækkes muligheden for offentlig debat om sagerne.
Dette hæmmer udviklingen af såvel en dansk som europæisk
offentlighed og er et reelt demokratisk problem.
Gennem debatter i Folketingssalen vil offentligheden
imidlertid gennem medierne få indblik i sagernes karakter, og borgerne
vil få en mulighed for at lægge pres på såvel
regeringen som Folketinget. Det vil øge muligheden for at få
indflydelse undervejs. Det vil være lettere at følge sagernes
gang, og man vil kunne blive deltager i beslutningsprocessen på en helt
anden måde end i dag.
I forbindelse med følsomme oplysninger, hvor
ministre redegør for
»landepositioner«, samt i forbindelse med mere
følsomme mandatafgivelser foreslår forslagsstillerne at de
relevante ministre indkalder ordførerne til
ordførermøder, som vi i øvrigt kender det fra
Folketingets arbejde.
Skriftlig fremsættelse
Villy Søvndal
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om ændring af
procedurer for Folketingets behandling af EU-sager.
(Beslutningsforslag nr. B 79).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om behandling af forhandlingsmandater i Folketinget Retsinformation · 14. marts 2012
- Beretning om EU-reformgruppens anbefalinger Retsinformation · 9. juli 2022
- Beretning om opfølgning på Præsidiets konference om arbejdet i Folketingets udvalg Retsinformation · 14. maj 2015
- Betænkning og indstilling om ændring af forretningsorden for Folketinget (Ændringer af Folketingets behandling af EU-sager) Retsinformation · 1. december 2018
- Betænkning og indstilling vedrørende ændring af forretningsorden for Folketinget, folketingsbeslutning om nedsættelse af et udvalg vedrørende grønlandske forhold og folketingsbeslutning om nedsættelse af et udvalg vedrørende færøske forhold Retsinformation · 12. maj 2011
- Beretning om Europaudvalgets fremtidige arbejde Retsinformation · 16. maj 2001