Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af procedurer for Folketingets behandling af EU-sager

2002/1 BSF 79Beslutningsforslag som fremsatFolketinget28. januar 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 28. januar 2003 af

Villy Søvndal (SF), Holger K. Nielsen (SF) og

Aage Frandsen (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om ændring af procedurer for Folketingets behandling

af EU-sager

Folketingets Præsidium opfordres til i samarbejde

med regeringen at fremsætte forslag, der ændrer Folketingets

forretningsorden og den såkaldte tiltrædelseslov, således

at Europaudvalget nedlægges og EU-sager i stedet henvises til

behandling i de respektive fagudvalg eller i Folketingssalen.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne finder det

nødvendigt i langt større grad at forpligte alle Folketingets

medlemmer til at arbejde med EU-sagerne. En lang række af de sager, der

i dag behandles i Europaudvalget (EUU), har afgørende nationale

konsekvenser, men uanset ressort ligger de fortsat i EUU. EU-sagerne rummer i

stigende grad forhold af rent indenrigspolitisk substans på linje med

de sager, fagudvalgene i øvrigt arbejder med. Forslagsstillerne finder

det derfor uomgængeligt, at det fremover er de relevante fagudvalg, der

behandler EU-spørgsmålene. Dette vil dels sikre en større

faglig kompetence på de enkelte områder, dels vil det i langt

højere grad, end tilfældet er i dag, betyde en nøjere

indsigt i og sammenhæng mellem EU-sager og de nationale

udmøntninger.

Forslagsstillerne opfatter også forslaget som et

bidrag til fremme af forenklingen af Folketingets arbejde. I dag må

EU-ordførere i praksis ofte konsultere medlemmer af fagudvalgene,

eller disse indskiftes ved behandlingen i EUU. Ofte har sagerne i tidligere

faser alligevel været i fagudvalgene uden dér at vedrøre

Læs alt

f.eks mandatgivning, dvs. egentlig kompetence. Forslagsstillerne finder det

nødvendigt, at Folketinget langt tidligere inddrages i

EU-spørgsmål. I dag kommer EUU i realiteten så sent ind,

at høring og eventuel beslutning sker post festum. En

nedlæggelse af Europaudvalget vil derfor også fremme den

demokratiske indflydelse, fordi fagudvalgene bliver inddraget langt tidligere

og i en række tilfælde afsluttende sidder inde med en reel

kompetence i forhold til f.eks. mandatgivning. En nedlæggelse af EUU

fremmer således også afbureaukratisering og øger

gennemsigtigheden i beslutningsprocesserne.

En voldsom forøgelse af sagsmængden fra

indtrædelsen i EF i 1973 til et stærkt forøget og

komplekst EU i 2003 nødvendiggør dybtgående

strukturændringer i Folketingets arbejde, hvis sagsbehandlingen skal

foregå betryggende. Forslaget vil i langt højere grad forpligte

alle Folketingets medlemmer, for så vidt angår

EU-spørgsmål, og både kvantitativt og kvalitativt fordele

sagerne.

Når der kommer tiltag i form af f.eks.

EU-grønbøgerne, bør Folketinget tage emnet på

dagsordenen. Forslagsstillerne så gerne, at dette kunne udmønte

sig i en beslutning, der angiver, hvilken retning den danske regering skal

arbejde i. Denne beslutning kan senere følges op med en ny debat i

Folketingssalen, når kommissionens udspil til direktiv foreligger.

På den måde forpligtes hele Folketinget, og skellene mellem EU og

national lovgivning bliver mindre.

Der tales ofte om den manglende europæiske

offentlighed, der skulle være grundlaget for et gennemdemokratisk EU.

En begyndelse må efter forslagsstillernes vurdering derfor være

at sikre en større dansk offentlighed om EU-sager. Det kræver en

demokratisk reform at sikre offentlighedens indsigt i sagernes behandling. Da

EUU’s beslutningskompetence oftest er reduceret til enten ’ja’

eller ’nej’ og oftest på et meget fremskredent tidspunkt i

sagsbehandlingen, svækkes muligheden for offentlig debat om sagerne.

Dette hæmmer udviklingen af såvel en dansk som europæisk

offentlighed og er et reelt demokratisk problem.

Gennem debatter i Folketingssalen vil offentligheden

imidlertid gennem medierne få indblik i sagernes karakter, og borgerne

vil få en mulighed for at lægge pres på såvel

regeringen som Folketinget. Det vil øge muligheden for at få

indflydelse undervejs. Det vil være lettere at følge sagernes

gang, og man vil kunne blive deltager i beslutningsprocessen på en helt

anden måde end i dag.

I forbindelse med følsomme oplysninger, hvor

ministre redegør for

»landepositioner«, samt i forbindelse med mere

følsomme mandatafgivelser foreslår forslagsstillerne at de

relevante ministre indkalder ordførerne til

ordførermøder, som vi i øvrigt kender det fra

Folketingets arbejde.

Skriftlig fremsættelse

Villy Søvndal

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af

procedurer for Folketingets behandling af EU-sager.

(Beslutningsforslag nr. B 79).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter