Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af erhvervskort (udvidet næringsbrev) til indehavere af fødevarevirksomheder samt virksomheder omfattet af restaurationsloven

2002/1 BSF 74Beslutningsforslag som fremsatFolketinget28. januar 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 21. januar 2003 af

Ritt Bjerregaard (S), Inger Bierbaum (S),

Morten Bødskov (S), Ole Vagn Christensen (S),

Henrik Dam Kristensen (S), Erik Mortensen (S),

Lone Møller (S) og Nicolai Wammen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om indførelse af erhvervskort (udvidet

næringsbrev) til indehavere af fødevarevirksomheder samt

virksomheder omfattet af restaurationsloven

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen

af maj 2003 at fremsætte et lovforslag om erhvervelse af erhvervskort

(udvidet næringsbrev) til etablering og drift af

fødevarevirksomhed (produktion, forarbejdning og salg af

fødevarer) og etablering og drift af virksomhed omfattet af

restaurationsloven samt om inddragelse af erhvervskortet, ifald der

konstateres væsentlige fejl og mangler i virksomheden og dens drift.

Formålet er at sikre overholdelse af de regler, der er gældende

på området, og hindre muligheden for at fortsætte med at

drive virksomhed efter gentagne, bevidste overtrædelser af loven. Dette

skal ske efter følgende retningslinjer:

1. Der skal tages initiativer, der sikrer et tilstrækkelig

højt kundskabsniveau hos erhvervsdrivende, der ønsker at

opnå erhvervskort til at drive en fødevarevirksomhed eller

virksomhed omfattet af restaurationsloven. De erhvervsdrivende skal have et

kundskabsniveau, der sætter dem i stand til at drive virksomheden

på forsvarlig vis og inden for lovgivningens rammer på alle

områder. Det gælder regler på såvel

fødevareområdet som told- og skatteområdet og social- og

arbejdsmarkedsområdet.

2. Der skal sikres muligheder for, at ikke-dansksprogede får

Læs alt

mulighed for at opnå det nødvendige kundskabsniveau.

3. Erhvervskortordningen skal omfatte både virksomhedsejere og

eventuelle driftsansvarlige. Erhvervskortet skal erhverves ved etableringen

af nye forretninger og i det tilfælde, at en eksisterende forretning

får en påtale fra kontrollerende myndigheder.

4. Et erhvervskort skal være personligt. Det skal være

muligt at fratage virksomhedsindehavere eller driftsansvarlige erhvervskortet

ved grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen. Man kan

fratages erhvervskortet for en periode afhængig af forseelsens

karakter. Ved gentagne forseelser skal kortet kunne fratages permanent.

Mister en person sit erhvervskort, kan vedkommende ikke længere eje

eller drive virksomhed inden for branchen.

Bemærkninger til forslaget

Forslaget har til formål at sikre

overholdelse af reglerne for fremstilling og forhandling af fødevarer,

herunder ikke mindst hygiejnekravene, samt at skabe skrappere og mere

effektive sanktionsmuligheder over for indehavere af virksomheder, der ikke

overholder de gældende regler. Forslaget vil betyde en større

sikkerhed for forbrugerne, og det vil medvirke til at få skåret

kraftigt i omfanget af den sorte økonomi (momssvindel, socialsvindel,

hvidvaskning af penge m.m.). Samtidig vil forslaget betyde en markant

opkvalificering af de mennesker, der arbejder i

fødevarevirksomhederne.

Ad 1. Drift af en fødevarevirksomhed kræver

kendskab til regler inden for mange områder, eksempelvis hygiejne,

mærkning, import af fødevarer, regnskab, moms, told m.m. Alt for

mange, der forhandler fødevarer, er ikke bekendt med disse regler, og

det giver problemer, som dagligt omtales i pressen. Problemerne omfatter

blandt andet manglende registrering af nye ejere, dårlig hygiejne i

forretningen, manglende overholdelse af kølekrav, manglende dansk

mærkning af varer, ulovlige tilsætningsstoffer, ulovligt

importerede varer, manglende attestationer og dokumentation for varernes

oprindelse og manglende vilje til at efterkomme påbud. På

Nørrebro i København har man forsøgt at oprette

frivillige undervisningstilbud, men det har ikke løst problemerne i

området, fordi tilbuddene måtte opgives efter stort

deltagerfrafald.

Ad 2. En del fødevarevirksomheder har indehavere

med anden etnisk baggrund end dansk. Selv om man sagtens kan være

dygtig forretningsindehaver uden at have et mere indgående kendskab til

det danske sprog, er det klart, at man skal være i stand til at

læse eksempelvis ministerielle cirkulærer. Det er derfor vigtigt,

at de relevante skrivelser er formuleret på et godt dansk, der kan

læses af almindelige mennesker. Samtidig bør det overvejes, om

de tredages hygiejnekurser, man i dag som ufaglært skal gennemgå

for at medvirke til fødevarefremstilling, skal udbydes på nogle

af de sprog, som der erfaringsmæssigt kunne være brug for. Hvis

dette medfører ekstraudgifter, må deltagerne selv betale.

Ad 3. Erhvervskortordningen skal omfatte virksomhedsejere

såvel som driftsansvarlige. Ved mindre, personligt ejede virksomheder

vil indehaveren og den driftsansvarlige typisk være én og samme

person. Indehaveren kan imidlertid også have ansat en bestyrer, som

så også skal have erhvervskort. Såfremt virksomheden drives

fra flere forskellige forretningssteder, kan indehaveren kun drive et af

disse og skal derfor overlade driften af de øvrige forretningssteder

til andre, som også skal have erhvervskort. Det afgørende er, at

den, som forestår den daglige drift, skal have erhvervskort.

Ad 4. Forslagsstillerne er bevidste om, at den

nugældende lovgivning giver mulighed for sanktioner, der dækker

fra påbud til fængselsstraf. I dag er det muligt for

Fødevaredirektoratet at give en virksomhed påbud, forbud og

administrative bøder samt at lukke en virksomhed, der overtræder

lovgivningen, eller at trække godkendelsen/autorisationen af

virksomheden tilbage. Problemet er imidlertid, at sådanne tiltag kun

har kortsigtet virkning. Der er nemlig ikke noget til hinder for, at

virksomheden retter midlertidigt op på forsømmelsen for så

kort efter at genoptage mønsteret med regelbrydning. Selv om

forhistorien indgår i vurderingen af, hvilken sanktionsmulighed der

vælges, så er det med de nuværende regler reelt kun muligt

at sanktionere virksomheden og ikke personen bag. Forslagsstillerne finder

dette uhensigtsmæssigt. Desuden er bødestørrelserne

på dette område så beskedne i forhold til

indtjeningsmulighederne ved at bryde reglerne, at bøder kun har

begrænset virkning. Dette giver de brodne kar blandt indehaverne

mulighed for at starte forfra igen og igen. Det hjælper hverken

forbrugerne eller myndighederne at lukke eller fratage en virksomhed

godkendelsen, hvis indehaveren kan få godkendt den samme eller en

tilsvarende virksomhed dagen efter, uden at det i øvrigt fører

til ændring af virksomhedsførelsen.

For at forslaget i praksis kommer til at leve op til

formålet, er det afgørende, at kontrollen på

virksomhederne opprioriteres. Kontrollen udøves af Told og Skat,

politiet, Arbejdsdirektoratet og fødevareregionerne. Opprioriteringen

kan blandt andet ske ved øget vidensdeling og koordinering

kontrolmyndighederne imellem samt ved at lægge kontrolbesøg uden

for almindelig kontortid, da dette erfaringsmæssigt har vist at give

det mest retvisende billede af virksomhederne.

Lignende dokumenter