Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af erhvervskort (udvidet næringsbrev) til indehavere af fødevarevirksomheder samt virksomheder omfattet af restaurationsloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 21. januar 2003 af
Ritt Bjerregaard (S), Inger Bierbaum (S),
Morten Bødskov (S), Ole Vagn Christensen (S),
Henrik Dam Kristensen (S), Erik Mortensen (S),
Lone Møller (S) og Nicolai Wammen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om indførelse af erhvervskort (udvidet
næringsbrev) til indehavere af fødevarevirksomheder samt
virksomheder omfattet af restaurationsloven
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen
af maj 2003 at fremsætte et lovforslag om erhvervelse af erhvervskort
(udvidet næringsbrev) til etablering og drift af
fødevarevirksomhed (produktion, forarbejdning og salg af
fødevarer) og etablering og drift af virksomhed omfattet af
restaurationsloven samt om inddragelse af erhvervskortet, ifald der
konstateres væsentlige fejl og mangler i virksomheden og dens drift.
Formålet er at sikre overholdelse af de regler, der er gældende
på området, og hindre muligheden for at fortsætte med at
drive virksomhed efter gentagne, bevidste overtrædelser af loven. Dette
skal ske efter følgende retningslinjer:
1. Der skal tages initiativer, der sikrer et tilstrækkelig
højt kundskabsniveau hos erhvervsdrivende, der ønsker at
opnå erhvervskort til at drive en fødevarevirksomhed eller
virksomhed omfattet af restaurationsloven. De erhvervsdrivende skal have et
kundskabsniveau, der sætter dem i stand til at drive virksomheden
på forsvarlig vis og inden for lovgivningens rammer på alle
områder. Det gælder regler på såvel
fødevareområdet som told- og skatteområdet og social- og
arbejdsmarkedsområdet.
2. Der skal sikres muligheder for, at ikke-dansksprogede får
Læs alt
mulighed for at opnå det nødvendige kundskabsniveau.
3. Erhvervskortordningen skal omfatte både virksomhedsejere og
eventuelle driftsansvarlige. Erhvervskortet skal erhverves ved etableringen
af nye forretninger og i det tilfælde, at en eksisterende forretning
får en påtale fra kontrollerende myndigheder.
4. Et erhvervskort skal være personligt. Det skal være
muligt at fratage virksomhedsindehavere eller driftsansvarlige erhvervskortet
ved grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen. Man kan
fratages erhvervskortet for en periode afhængig af forseelsens
karakter. Ved gentagne forseelser skal kortet kunne fratages permanent.
Mister en person sit erhvervskort, kan vedkommende ikke længere eje
eller drive virksomhed inden for branchen.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget har til formål at sikre
overholdelse af reglerne for fremstilling og forhandling af fødevarer,
herunder ikke mindst hygiejnekravene, samt at skabe skrappere og mere
effektive sanktionsmuligheder over for indehavere af virksomheder, der ikke
overholder de gældende regler. Forslaget vil betyde en større
sikkerhed for forbrugerne, og det vil medvirke til at få skåret
kraftigt i omfanget af den sorte økonomi (momssvindel, socialsvindel,
hvidvaskning af penge m.m.). Samtidig vil forslaget betyde en markant
opkvalificering af de mennesker, der arbejder i
fødevarevirksomhederne.
Ad 1. Drift af en fødevarevirksomhed kræver
kendskab til regler inden for mange områder, eksempelvis hygiejne,
mærkning, import af fødevarer, regnskab, moms, told m.m. Alt for
mange, der forhandler fødevarer, er ikke bekendt med disse regler, og
det giver problemer, som dagligt omtales i pressen. Problemerne omfatter
blandt andet manglende registrering af nye ejere, dårlig hygiejne i
forretningen, manglende overholdelse af kølekrav, manglende dansk
mærkning af varer, ulovlige tilsætningsstoffer, ulovligt
importerede varer, manglende attestationer og dokumentation for varernes
oprindelse og manglende vilje til at efterkomme påbud. På
Nørrebro i København har man forsøgt at oprette
frivillige undervisningstilbud, men det har ikke løst problemerne i
området, fordi tilbuddene måtte opgives efter stort
deltagerfrafald.
Ad 2. En del fødevarevirksomheder har indehavere
med anden etnisk baggrund end dansk. Selv om man sagtens kan være
dygtig forretningsindehaver uden at have et mere indgående kendskab til
det danske sprog, er det klart, at man skal være i stand til at
læse eksempelvis ministerielle cirkulærer. Det er derfor vigtigt,
at de relevante skrivelser er formuleret på et godt dansk, der kan
læses af almindelige mennesker. Samtidig bør det overvejes, om
de tredages hygiejnekurser, man i dag som ufaglært skal gennemgå
for at medvirke til fødevarefremstilling, skal udbydes på nogle
af de sprog, som der erfaringsmæssigt kunne være brug for. Hvis
dette medfører ekstraudgifter, må deltagerne selv betale.
Ad 3. Erhvervskortordningen skal omfatte virksomhedsejere
såvel som driftsansvarlige. Ved mindre, personligt ejede virksomheder
vil indehaveren og den driftsansvarlige typisk være én og samme
person. Indehaveren kan imidlertid også have ansat en bestyrer, som
så også skal have erhvervskort. Såfremt virksomheden drives
fra flere forskellige forretningssteder, kan indehaveren kun drive et af
disse og skal derfor overlade driften af de øvrige forretningssteder
til andre, som også skal have erhvervskort. Det afgørende er, at
den, som forestår den daglige drift, skal have erhvervskort.
Ad 4. Forslagsstillerne er bevidste om, at den
nugældende lovgivning giver mulighed for sanktioner, der dækker
fra påbud til fængselsstraf. I dag er det muligt for
Fødevaredirektoratet at give en virksomhed påbud, forbud og
administrative bøder samt at lukke en virksomhed, der overtræder
lovgivningen, eller at trække godkendelsen/autorisationen af
virksomheden tilbage. Problemet er imidlertid, at sådanne tiltag kun
har kortsigtet virkning. Der er nemlig ikke noget til hinder for, at
virksomheden retter midlertidigt op på forsømmelsen for så
kort efter at genoptage mønsteret med regelbrydning. Selv om
forhistorien indgår i vurderingen af, hvilken sanktionsmulighed der
vælges, så er det med de nuværende regler reelt kun muligt
at sanktionere virksomheden og ikke personen bag. Forslagsstillerne finder
dette uhensigtsmæssigt. Desuden er bødestørrelserne
på dette område så beskedne i forhold til
indtjeningsmulighederne ved at bryde reglerne, at bøder kun har
begrænset virkning. Dette giver de brodne kar blandt indehaverne
mulighed for at starte forfra igen og igen. Det hjælper hverken
forbrugerne eller myndighederne at lukke eller fratage en virksomhed
godkendelsen, hvis indehaveren kan få godkendt den samme eller en
tilsvarende virksomhed dagen efter, uden at det i øvrigt fører
til ændring af virksomhedsførelsen.
For at forslaget i praksis kommer til at leve op til
formålet, er det afgørende, at kontrollen på
virksomhederne opprioriteres. Kontrollen udøves af Told og Skat,
politiet, Arbejdsdirektoratet og fødevareregionerne. Opprioriteringen
kan blandt andet ske ved øget vidensdeling og koordinering
kontrolmyndighederne imellem samt ved at lægge kontrolbesøg uden
for almindelig kontortid, da dette erfaringsmæssigt har vist at give
det mest retvisende billede af virksomhederne.
Lignende dokumenter
- Beretning over I. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af erhvervskort (udvidet næringsbrev) til indehavere af fødevarevirksomheder samt virksomheder omfattet af restaurationsloven Retsinformation · 12. maj 2003
- Skriftlig fremsættelse (21. januar 2003) - B 74 Retsinformation · 21. januar 2003
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af strukturprojektordningen under EU's landdistriktsprogram for små og mellemstore virksomheder Retsinformation · 27. marts 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en pulje til ernæringsrigtig og økologisk mad i skoler og daginstitutioner Retsinformation · 8. januar 2003
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/902 af 23. maj 2017 om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (meddelt under nummer C(2017) 3252) EU-lovgivning · 23. maj 2017