Forslag til Lov om ændring af lov om luftfart (Montrealkonventionen m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den
10. december 2002
Forslag
til
Lov om ændring af lov om luftfart
(Montrealkonventionen m.v.)
§ 1
I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 13. juni 2001,
foretages følgende ændringer:
1.
I § 5 indsættes efter »§§ 90«: », 90 a,
90 b«.
2.
§ 71 affattes således:
»§ 71.
Trafikministeren kan fastsætte regler om betaling
for benyttelsen af en offentlig flyveplads, jf. dog 3. pkt. Betaling for
benyttelse af statsejede flyvepladser bortset fra dem, der drives af
Københavns Lufthavne A/S, skal godkendes af Folketingets Finansudvalg.
Grønlands landsstyre kan fastsætte regler om betaling for
benyttelsen af en offentlig flyveplads i Grønland.
Stk. 2.
Trafikministeren kan endvidere fastsætte regler
om betaling for benyttelsen af anlæg og drift af andre
hjælpemidler i luftfartens tjeneste. Der kan kræves betaling i
forbindelse med overflyvning af dansk territorium, det åbne hav og
fremmed stats territorium, når der er truffet aftale herom med
vedkommende fremmede stat. Betalingen påhviler brugeren af såvel
danske som udenlandske luftfartøjer ved flyvning i det område,
hvor hjælpemidler kan benyttes. Hvis brugerens identitet ikke oplyses,
Læs alt
påhviler betalingen ejeren af luftfartøjet, medmindre ejeren
godtgør, hvem der var bruger.
Stk. 3.
Hvis betalingen efter stk. 1 og 2 ikke
erlægges rettidigt, tillægges der renter i overensstemmelse med
renteloven. Endvidere kan trafikministeren fastsætte regler om betaling
for erindringsskrivelser vedrørende disse betalinger.
Stk. 4.
Trafikministeren kan fastsætte regler om
opkrævning og inddrivelse af betalingen, herunder at danske
myndigheder, i det omfang det følger af Multilateral Agreement
Relating to Route Charges, yder bistand til inddrivelse af Eurocontrols
udestående tilgodehavender.
Stk. 5.
Hvis betalingen efter stk. 1 og 2 ikke
erlægges rettidigt, kan beløbene med påløbne renter
inddrives ved udpantning.«
3.
Kapitel 9 (§§ 90-126 a) ophæves, og i stedet
indsættes:
»Kapitel 9
Befordring med luftfartøj
Anvendelsesområde
§ 90.
Bestemmelserne i dette kapitel gælder, jf. dog
stk. 2 og 3, §§ 90 a og 90 b, for befordring af passagerer, rejsegods
eller gods med luftfartøj mod betaling eller, såfremt
befordringen udføres af et luftfartsselskab, også for
sådan befordring uden betaling, og som
1) foretages indenrigs i Danmark,
2) er omfattet af Montrealkonventionen af 28. maj 1999 om
indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring,
jf. dog stk. 3, eller
3) foretages til eller fra Danmark med luftfartøj fra lande, der
ikke har tiltrådt Warszawa-konventionen af 12. oktober 1929 om
international luftbefordring med senere ændringer.
Stk. 2.
Bestemmelserne i dette kapitel gælder ikke, i
det omfang befordringen med luftfartøj omfattes af Rådets
forordning (EF) nr. 2027/97 af 9. oktober 1997 om luftfartsselskabers
erstatningsansvar i tilfælde af ulykker, som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 889/2002 af 13. maj
2002.
Stk. 3.
Bestemmelserne i dette kapitel gælder ikke for
befordring med luftfartøj, som udføres i henhold til
reservation foretaget i overensstemmelse med artikel 57 i
Montrealkonventionen af 28. maj 1999 om indførelse af visse ensartede
regler for international luftbefordring.
§ 90 a.
For befordring til og fra Danmark med
luftfartøj fra lande, der ikke har tilsluttet sig Montrealkonventionen
som nævnt i § 90, stk. 1, nr. 2, men som har tilsluttet sig
Warszawakonventionen som nævnt i § 90, stk. 1, nr. 3,
gælder bestemmelserne i bilaget til loven.
Stk. 2.
For befordring til og fra Danmark med
luftfartøj fra lande, der har tilsluttet sig Warszawakonventionen og
Montrealprotokol nr. 4 af 25. september 1975 om ændring af
Warszawakonventionen, gælder dog, for så vidt angår
befordring af gods, bestemmelserne herom i dette kapitel.
§ 90 b.
For så vidt angår befordring med
luftfartøj indenrigs i Danmark eller med et luftfartøj fra et
luftfartsselskab, der er hjemmehørende i Grønland eller
på Færøerne, og som ikke er i besiddelse af en licens
udstedt i henhold til bestemmelserne i Rådets forordning (EØF)
nr. 2407/92 af 23. juli 1992 om udstedelse af licenser til luftfartsselskaber
og ikke omfattes af Rådets forordning (EF) nr. 2027/97 af 9. oktober
1997 om luftfartsselskabers erstatningsansvar i tilfælde af ulykker,
som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
889/2002 af 13. maj 2002, gælder, at befordreren skal overholde artikel
3 a, 5 og 6 om supplerende betaling for særligt udstyr,
forskudsudbetaling og information til passagererne om befordrerens ansvar for
passagerer og rejsegods.
§ 91.
Ved befordring af post er befordreren ikke ansvarlig
over for afsenderen eller modtageren, men udelukkende over for
postvæsenet og i overensstemmelse med de særlige regler, som
gælder mellem befordreren og postvæsenet.
Stk. 2.
Bortset fra bestemmelsen i stk. 1 gælder
dette kapitel ikke for befordring af post.
Stk. 3.
Bestemmelserne om befordringsdokumenter i
§§ 92-97 gælder ikke for befordring, som udføres under
usædvanlige forhold og falder uden for normal udøvelse af
luftfartsvirksomhed.
Befordringsdokumenter
§ 92.
Ved befordring af passagerer skal der udstedes et
befordringsdokument, jf. dog stk. 2, og befordringsdokumentet skal
indeholde angivelse af
1) afgangssted og bestemmelsessted og
2) mindst et aftalt mellemlandingssted, hvis afgangsstedet og
bestemmelsesstedet ligger i samme stat og et eller flere mellemlandingssteder
i en anden stat er aftalt.
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte oplysninger kan
registreres på anden måde, såfremt befordreren tilbyder og
efter anmodning udleverer skriftligt materiale om de således
registrerede oplysninger til passageren.
Stk. 3.
Selv om bestemmelserne i stk. 1 og 2 ikke er
overholdt, er befordringsaftalen dog gyldig, og bestemmelserne i dette
kapitel gælder for befordringen.
§ 93.
Befordreren skal udstede rejsegodsbevis til
passageren for hvert stykke indskrevet rejsegods.
§ 94.
Ved befordring af gods skal der udfærdiges
luftfragtbrev.
Stk. 2.
Udfærdigelse af luftfragtbrev er ikke
nødvendig, hvis oplysningerne om befordringen registreres på
anden måde og befordreren efter afsenderens anmodning udleverer en
godskvittering til afsenderen, der indeholder
tilstrækkelige oplysninger til identifikation af godset, og som
giver afsenderen mulighed for at blive gjort bekendt med de
registrerede oplysninger.
§ 95.
Luftfragtbrevet skal udfærdiges af afsenderen i
tre originaleksemplarer. Det første eksemplar skal påtegnes »Til
befordreren« og underskrives af afsenderen. Det andet eksemplar skal
påtegnes »Til modtageren« og underskrives af afsenderen og befordreren.
Det tredje eksemplar underskrives af befordreren og tilbageleveres til
afsenderen efter godsets modtagelse.
Stk. 2.
Har befordreren udfærdiget luftfragtbrevet efter
afsenderens anmodning, anses befordreren, hvis ikke andet bevises, for at
handle på afsenderens vegne.
Stk. 3.
Befordrerens og afsenderens underskrift kan være
påtrykt eller påstemplet.
§ 96.
Omfatter befordringen flere stykker gods, skal
afsenderen efter befordrerens anmodning udfærdige særskilte
luftfragtbreve.
Stk. 2.
Benyttes et andet
registreringssystem, jf. § 94, stk. 2, skal befordreren
efter anmodning fra afsenderen udlevere særskilte godskvitteringer.
Stk. 3.
Hvis det er nødvendigt for at opfylde
toldformaliteter eller politiets eller lignende offentlige myndigheders krav,
kan befordreren forlange, at afsender udsteder et dokument, som angiver
godsets art.
§ 97.
Luftfragtbrevet og godskvitteringen skal indeholde
angivelse af
1) afgangssted og bestemmelsessted,
2) mindst et aftalt mellemlandingssted, hvis afgangsstedet og
bestemmelsesstedet ligger i samme stat og et eller flere mellemlandingssteder
i en anden stat er aftalt, og
3) forsendelsens vægt.
§ 98.
Selv om bestemmelserne i §§ 94-97 ikke er
overholdt, er befordringsaftalen dog gyldig, og bestemmelserne i dette
kapitel gælder for befordringen.
§ 99.
Afsenderen er ansvarlig for rigtigheden af de oplysninger,
som afsenderen eller nogen, som har handlet på afsenderens vegne, har
givet i luftfragtbrevet eller for registrering eller indføjelse i
godskvitteringen. Er oplysningerne om godset urigtige eller
ufuldstændige, er afsenderen ansvarlig for skade, som derved er
påført befordreren eller nogen, over for hvem befordreren er
ansvarlig. Afsenderen er også ansvarlig, selv om den, som har handlet
på afsenderens vegne, tillige er agent for befordreren.
Stk. 2.
Er afsenderen ikke ansvarlig i henhold til stk. 1
for urigtige eller ufuldstændige oplysninger, som er registreret eller
indføjet i godskvitteringen, er befordreren ansvarlig for skade, som
derved er påført afsenderen eller nogen, over for hvem
afsenderen er ansvarlig. Det samme gælder, hvis nogen anden på
befordrerens vegne har registreret oplysningerne eller indføjet dem i
godskvitteringen.
§ 100.
Hvis ikke andet bevises, gælder luftfragtbrevet
eller godskvitteringen som bevis for befordringsaftalens indgåelse, for
godsets modtagelse og for de vilkår for befordringen, som er angivet i
luftfragtbrevet eller godskvitteringen.
Stk. 2.
Luftfragtbrevets eller godskvitteringens angivelser af
godsets vægt, dimensioner, emballering og stykantal anses som rigtige,
hvis ikke andet bevises. Andre oplysninger i luftfragtbrevet om godsets
mængde, rumindhold eller tilstand gælder derimod ikke som bevis
mod befordreren, medmindre denne i afsenderens nærværelse har
undersøgt rigtigheden af disse oplysninger og har bekræftet
dette ved påtegning på luftfragtbrevet eller godskvitteringen
eller oplysningerne angår godsets synlige tilstand.
Ret til at råde over godset og udlevering af
godset
§ 101.
Afsenderen kan tage godset tilbage på afgangs-
eller bestemmelsesflyvepladsen eller standse det i tilfælde af landing
undervejs, hvis afsenderen opfylder sine forpligtelser efter
befordringsaftalen og betaler de ekstra omkostninger, der er forbundet
hermed. Afsenderen kan dog kun udøve denne ret, hvis det ikke
medfører skade for befordreren eller andre afsendere.
Stk. 2.
På samme betingelser kan afsenderen give ordre
til, at godset undervejs eller på bestemmelsesstedet skal udleveres til
en anden end den, der er angivet som modtager, eller kræve godset
tilbagesendt til afgangsflyvepladsen.
Stk. 3.
Kan afsenderens ordre ikke udføres, skal
befordreren straks underrette afsenderen herom.
Stk. 4.
Udfører befordreren afsenderens ordre, uden at
afsenderens eksemplar af luftfragtbrevet eller godskvitteringen forevises, er
befordreren ansvarlig for skade, som derved er påført rette
indehaver af luftfragtbrevet eller godskvitteringen, dog med regres til
afsenderen.
Stk. 5.
Afsenderens ret til godset ophører, når
modtageren får ret til at råde over godset efter bestemmelserne i
§ 102. Nægter modtageren at tage imod godset, eller kan modtageren
ikke træffes, genindtræder afsenderen i sin ret til at råde
over godset.
§ 102.
Når godset er ankommet til bestemmelsesstedet,
kan modtageren, medmindre afsenderen har udøvet sin ret i henhold til
§ 101, kræve godset udleveret af befordreren til sig mod betaling
af de skyldige beløb og mod opfyldelse af
befordringsvilkårene.
Stk. 2.
Så snart godset er kommet frem, skal befordreren
underrette modtageren derom, hvis ikke andet er aftalt.
§ 103.
Er godset ikke ankommet senest 7 dage efter, at det
skulle være kommet frem, kan modtageren gøre sine rettigheder
efter befordringsaftalen gældende mod befordreren. Det samme
gælder, hvis befordreren meddeler, at godset er gået tabt.
§ 104.
Enhver aftale, som afviger fra bestemmelserne i
§§ 101-103, er ugyldig, medmindre den er anført i luftfragtbrevet
eller godskvitteringen.
§ 105.
Afsenderen skal give befordreren de oplysninger og de
dokumenter, som er nødvendige til opfyldelse af toldformaliteterne og
politiets og andre offentlige myndigheders krav, forinden godset kan
udleveres til modtageren. Afsenderen skal erstatte befordreren den skade, som
måtte følge af, at disse oplysninger eller dokumenter mangler,
er urigtige eller utilstrækkelige, medmindre skaden skyldes fejl eller
forsømmelse hos befordreren eller nogen, som har handlet på
befordrerens vegne.
Stk. 2.
Befordreren har ikke pligt til at undersøge, om
de oplysninger og dokumenter, der er nævnt i stk. 1, er rigtige
eller tilstrækkelige.
Befordrerens ansvar
§ 106.
Bliver en passager dræbt eller lider denne skade
på legeme eller helbred som følge af en ulykke, der er
indtruffet om bord i et luftfartøj eller i forbindelse med indstigning
eller udstigning, er befordreren ansvarlig herfor. Befordrerens ansvar
omfatter også tab af forsørger ved dødsfald.
§ 107.
Befordreren er ansvarlig for skade ved, at indskrevet
rejsegods går tabt eller beskadiges som følge af en begivenhed,
der er indtruffet
1) om bord i et luftfartøj eller
2) inden for den tid, hvor det indskrevne rejsegods er i befordrerens
varetægt.
Stk. 2.
Befordreren er dog ikke ansvarlig, i det omfang
skaden skyldes fejl eller mangler ved det indskrevne rejsegods eller dets
beskaffenhed.
Stk. 3.
Befordreren er ansvarlig for passagerernes
håndbagage, herunder deres personlige ejendele, der går tabt
eller beskadiges som følge af en begivenhed, der er indtruffet om bord
i et luftfartøj, såfremt skaden skyldes fejl fra befordrerens,
dennes ansattes eller agenters side.
Stk. 4.
Er det indskrevne rejsegods ikke ankommet senest 21
dage efter, at det skulle være kommet frem, kan passageren gøre
sine rettigheder efter befordringsaftalen gældende mod befordreren. Det
samme gælder, hvis befordreren meddeler, at det indskrevne rejsegods er
gået tabt.
§ 108.
Befordreren er ansvarlig for skade ved, at gods
går tabt eller beskadiges som følge af en begivenhed, der er
indtruffet inden for det tidsrum, hvori godset er i befordrerens
varetægt.
Stk. 2.
Befordreren er dog ikke ansvarlig, i det omfang skaden
skyldes
1) godsets egen beskaffenhed eller fejl i dette,
2) mangelfuld emballering af godset udført af andre end
befordreren, dennes ansatte eller nogen, som har handlet på dennes
vegne,
3) krigshandling eller væbnet konflikt eller
4) udøvelse af offentlig myndighed i forbindelse med godsets
indførsel, udførsel eller transitering.
Stk. 3.
Omfatter befordringsaftalen også befordring til
lands eller til vands uden for flyveplads ved indladning, udlevering eller
omladning, formodes enhver godset tilføjet skade at være
indtruffet inden for det i stk. 1 angivne tidsrum, medmindre andet
bevises.
Stk. 4.
Udskifter befordreren uden afsenderens samtykke helt
eller delvis den del af transporten, der efter befordringsaftalen skulle ske
som luftbefordring, med en anden transportform, anses også denne del af
transporten for at være luftbefordring, således at befordreren
ikke herved opnår en bedre retsstilling.
§ 109.
Befordreren er ansvarlig for skade som følge af
forsinkelse ved befordring af passagerer, rejsegods og gods, hvis befordreren
ikke beviser, at befordreren, dennes ansatte eller nogen, som har handlet
på dennes vegne, har taget alle forholdsregler, som med
rimelighed kan forlanges for at undgå skaden, eller at
dette ikke har været muligt for dem.
§ 110.
Erstatningen, herunder erstatningen efter § 111,
stk. 1, skal nedsættes eller bortfalde, hvis befordreren kan bevise, at
skadelidte eller nogen, fra hvem skadelidte afleder sine rettigheder,
forsætligt eller uagtsomt har medvirket til skaden. Bliver en passager
dræbt, og kræver en anden end passageren i den anledning
erstatning, skal erstatningen ligeledes nedsættes eller bortfalde, hvis
befordreren kan bevise, at passageren har medvirket til skaden.
Stk. 2.
Nedsættelse eller bortfald af erstatningen i
henhold til stk. 1 skal ske alene under hensyn til graden af
medvirken.
§ 111.
Ved befordring af passagerer kan befordrerens ansvar,
hvis en passager bliver dræbt eller lider skade på legeme eller
helbred, ikke afskæres eller begrænses, hvis erstatningen ikke
overstiger 100.000 særlige trækningsrettigheder (SDR, jf.
stk. 8) for hver passager, jf. dog § 110.
Stk. 2.
Befordreren er ikke ansvarlig for den skade efter
stk. 1, der overstiger 100.000 SDR for hver passager, hvis befordreren
kan bevise, at
1) skaden ikke skyldes forsætlig eller uagtsom handling eller
undladelse fra befordrerens eller dennes ansattes eller dennes agenters side
eller
2) skaden alene skyldes forsætlig eller uagtsom handling eller
undladelse fra tredjemands side.
Stk. 3.
Ved befordring af passagerer er befordrerens ansvar
for skade som følge af forsinkelse begrænset til 4.150 SDR for
hver passager.
Stk. 4.
Ved befordring af rejsegods er befordrerens ansvar for
skade som følge af, at rejsegods går tabt, beskadiges eller
forsinkes, begrænset til 1.000 SDR for hver passager. Har passageren
ved aflevering af det indskrevne rejsegods til befordreren afgivet en
særlig erklæring med angivelse af den interesse, som er forbundet
med rejsegodsets udlevering på bestemmelsesstedet, og betalt det
fragttillæg, som måtte være fastsat, gælder det i
erklæringen angivne beløb som grænse for befordrerens
ansvar. Dette gælder dog ikke, hvis befordreren beviser, at
beløbet overstiger passagerens særlige interesse som nævnt
i 2. pkt.
Stk. 5.
Ved befordring af gods er befordrerens ansvar for
skade som følge af, at gods går tabt, beskadiges eller
forsinkes, begrænset til 17 SDR pr. kg. Har afsenderen ved godsets
aflevering til befordreren afgivet en særlig erklæring med
angivelse af den interesse, som er forbundet med godsets udlevering på
bestemmelsesstedet, og betalt det fragttillæg, som måtte
være fastsat, gælder det i erklæringen angivne beløb
som grænse for befordrerens ansvar. Dette gælder dog ikke, hvis
befordreren beviser, at beløbet overstiger afsenderens særlige
interesse som nævnt i 2. pkt. Hvis en del af godset går tabt,
beskadiges eller forsinkes, opgøres kun den samlede vægt af de
berørte stykker gods, når grænsen for befordrerens ansvar
skal fastsættes. Hvis skaden forringer værdien af andre stykker
gods, som omfattes af samme luftfragtbrev, godskvittering eller de på
anden måde registrerede oplysninger, jf. § 94, stk. 2,
skal også vægten af disse stykker gods medregnes.
Stk. 6.
De i stk. 3 og 4 fastsatte ansvarsgrænser
finder ikke anvendelse, såfremt det bevises, at befordreren selv eller
dennes ansatte eller agenter under udførelsen af deres tjeneste eller
hverv har forårsaget skaden forsætligt eller ved en
hensynsløs handling vidende om, at en skade kunne opstå.
Stk. 7.
De ansvarsgrænser, som er fastsat i
stk. 1-5, er ikke til hinder for, at retten kan tilkende
sagsøgeren sagsomkostninger og tillægge renter. Dette
gælder dog ikke, hvis befordreren inden 6 måneder fra den
begivenhed, som var årsag til skaden, eller inden retssag blev anlagt,
skriftligt har tilbudt sagsøgeren mindst lige så meget i
erstatning som den tilkendte erstatning.
Stk. 8.
Omregning af SDR til national valuta foretages efter
den kurs, som Den Internationale Valutafond anvender i sin virksomhed og ved
sine transaktioner den dag, da der afsiges dom.
§ 111 a.
Hvis en flyulykke medfører, at en passager
bliver dræbt eller lider skade på legeme eller helbred, skal
befordreren, hvis det kræves efter befordrerens nationale lovgivning,
jf. dog § 90 b, omgående og senest 15 dage efter, at den
erstatningsberettigede person er identificeret, udbetale sådanne
forskudsbeløb, som måtte være nødvendige til
dækning af øjeblikkelige økonomiske behov, og som
står i forhold til omfanget af den lidte skade.
Stk. 2.
En forskudsudbetaling ved dødsfald efter
stk. 1 kan ikke være mindre end 16.000 SDR.
Stk. 3.
Forskudsudbetalingen indebærer ikke en
anerkendelse af erstatningsansvaret, og beløbet kan fraregnes et
eventuelt senere opgjort erstatningsbeløb. Forskudsudbetalingen kan
kun kræves tilbagebetalt, hvis det senere bevises, at den person, som
modtog forskudsudbetalingen, med forsæt eller ved uagtsomhed
forårsagede eller bidrog til skaden, eller at personen ikke var den
erstatningsberettigede person.
§ 112.
Forbehold, som tilsigter at fritage befordreren for
ansvar eller at fastsætte en lavere ansvarsgrænse end bestemt i
§ 111, er ugyldige.
§ 113.
Befordreren kan indgå en aftale om, at der for
befordringen skal gælde højere ansvarsgrænser end dem, der
er fastlagt i § 111, eller om, at der ikke skal gælde nogen
ansvarsgrænser overhovedet.
§ 114.
Sagsøges befordrerens ansatte eller nogen, som
har handlet på befordrerens vegne, for skade, de har forårsaget
under udførelsen af deres tjeneste eller hverv, må summen af de
erstatningsbeløb, som pålægges dem og befordreren, ikke
overstige de ansvarsgrænser, der er fastsat for befordreren.
§ 115.
Modtages det indskrevne rejsegods eller gods uden
forbehold fra modtagerens side, formodes godset at være udleveret i god
stand og i overensstemmelse med befordringsdokumentet eller de på anden
måde registrerede oplysninger, hvis ikke andet bevises.
Stk. 2.
Er det indskrevne rejsegods eller gods
beskadiget eller delvis gået tabt, skal meddelelse gives til
befordreren umiddelbart efter, at skaden er opdaget, og senest inden 7 dage
for det indskrevne rejsegods og 14 dage for gods, regnet fra modtagelsen. Ved
forsinkelse skal meddelelse afgives inden 21 dage fra den dag, da det
indskrevne rejsegods eller godset blev stillet til rådighed for
modtageren.
Stk. 3.
Meddelelse skal ske ved påtegning på
befordringsdokumentet eller andet skriftligt materiale, som afsendes inden
fristens udløb. Påtegningen kan være fremstillet på
elektronisk måde.
§ 116.
Gives meddelelse om skaden ikke inden for de frister,
der er fastsat i § 115, er ethvert krav mod befordreren bortfaldet,
medmindre denne har handlet svigagtigt.
§ 117.
Erstatningssagen skal anlægges ved retten
på det sted, hvor befordreren bor eller har sit hovedkontor eller har
den forretningsafdeling, hvorigennem befordringsaftalen er blevet afsluttet,
eller på bestemmelsesstedet.
Stk. 2.
Ved skade som følge af død eller
personskade på passagerer kan sagen tillige anlægges ved retten i
det land, hvor passageren på ulykkestidspunktet havde bopæl eller
permanent ophold, og hvorfra
1) befordreren udfører lufttransport af passagerer enten med
egne luftfartøjer eller med et andet luftfartsselskabs
luftfartøjer på grundlag af en forretningsaftale, og
2) hvor befordreren driver sin virksomhed i forbindelse med
lufttransport af passagerer fra lokaler, der er lejet eller ejes af
befordreren selv eller et andet luftfartsselskab, som befordreren har
indgået en forretningsaftale med.
Stk. 3.
Anvendelse af reglerne i stk. 1 og 2
forudsætter, at den stat, hvori der anlægges sag, har
tiltrådt Montrealkonventionen.
§ 118.
Adgangen til erstatning efter bestemmelserne i dette
kapitel bortfalder, hvis sag ikke er anlagt inden 2 år regnet fra
luftfartøjets ankomst til bestemmelsesstedet eller fra den dag, da
luftfartøjet skulle være ankommet, eller da befordringen blev
afbrudt.
§ 119.
Skal en befordring, som efter befordringsaftalen er at
anse som en befordring, udføres af flere efter hinanden
følgende befordrere, er enhver af dem, når passagererne,
rejsegodset eller godset modtages, ansvarlig for den del af befordringen, som
det påhviler denne befordrer at udføre.
Stk. 2.
Ved befordring af rejsegods eller gods kan
afsenderen dog tillige holde sig til den første befordrer og den,
som er berettiget til dets udlevering, til den sidste, selv om skaden eller
forsinkelsen er indtruffet, mens godset var i en anden befordrers
varetægt. Er herefter to befordrere ansvarlige, hæfter de
solidarisk.
Befordring, der udføres af en anden befordrer end
den, der har indgået befordringsaftalen
§ 119 a.
Bestemmelserne i §§ 119 b-119 f gælder,
hvor befordringen helt eller delvis udføres af en anden befordrer end
den, der har indgået befordringsaftalen, medmindre det bevises, at
dette er sket uden sidstnævntes samtykke.
Stk. 2.
Bestemmelserne i §§ 119 c, 119 e og 119 f
gælder kun den del af befordringen, der udføres af en anden
befordrer end den, der har indgået befordringsaftalen.
§ 119 b.
Ved anvendelse af reglerne i dette kapitel anses
såvel den, der har indgået befordringsaftalen, som den, der helt
eller delvis udfører befordringen, som befordrere. Den, der har
indgået befordringsaftalen, anses som befordrer for hele befordringen.
Den, der har udført befordringen, anses som befordrer, for så
vidt angår den pågældende del af befordringen.
§ 119 c.
Ved bedømmelsen af en befordrers ansvar skal
handlinger og undladelser af den anden befordrer, den anden befordrers
ansatte eller nogen, som har handlet på den anden befordrers vegne,
under udførelsen af deres tjeneste eller hverv anses at have samme
virkning som førstnævnte befordrers egne handlinger og
undladelser. Den, der udfører befordringen, kan dog ikke herved
pådrages ansvar ud over de i § 111 fastsatte grænser.
Stk. 2.
Har den befordrer, der har indgået
befordringsaftalen, påtaget sig forpligtelser, som går videre end
denne befordrers forpligtelser efter dette kapitel, eller har afsendere efter
§ 111, stk. 4, 2. pkt., særligt angivet interessen i godsets
udlevering, er dette uden virkning i forhold til den, der udfører
befordringen, medmindre denne har givet sin godkendelse.
§ 119 d.
Meddelelser, som efter bestemmelserne i dette kapitel
gives til den ene befordrer, har virkning også i forhold til den anden
befordrer. Ordrer fra afsenderen efter § 101 har dog kun virkning, hvis
de gives til den befordrer, der har indgået befordringsaftalen.
§ 119 e.
Summen af de erstatningsbeløb, som
pålægges to eller flere befordrere, deres ansatte eller nogen,
som har handlet på befordrernes vegne, må ikke overstige det
højeste erstatningsbeløb, der kan pålægges en af
befordrerne. Hver enkelt er kun ansvarlig indtil den ansvarsgrænse, der
gælder for denne befordrer.
§ 119 f.
Erstatningssøgsmål kan, uanset om de
rettes mod en eller flere befordrere, anlægges enten ved en ret, som
efter § 117 er kompetent med hensyn til søgsmål mod den,
der har indgået befordringsaftalen, eller ved retten på det sted,
hvor den, der udfører befordringen, bor eller har sit hovedkontor.
Stk. 2.
Sagsøges en af befordrerne, og vil denne
befordrer, hvis denne taber sagen, rejse krav mod den anden befordrer, kan
førstnævnte befordrer tilstævne sidstnævnte
befordrer uden hensyn til de almindelige regler om værneting for at
gøre kravet gældende over for denne under sagen. Bestemmelserne
i retsplejelovens kapitel 23 finder tilsvarende anvendelse.
Sammensat befordring
§ 120.
Udføres befordringen delvis med
luftfartøj og delvis med andet befordringsmiddel, gælder
bestemmelserne i dette kapitel kun befordringen med luftfartøj,
jf. dog § 108, stk. 4.
Stk. 2.
Vilkårene for de andre befordringsmåder
kan optages i dokumentet vedrørende befordringen med
luftfartøj, såfremt bestemmelserne i dette kapitel gælder
for den del af befordringen, der udføres med luftfartøj.
Andre bestemmelser
§ 121.
Bestemmelser i befordringsaftalen og særaftaler,
som er indgået, før skaden opstod, med det formål at bryde
reglerne i Montrealkonventionen af 28. maj 1999 om indførelse af visse
ensartede regler for international luftbefordring enten ved at
fastsætte, hvilken lov der skal være gældende, eller ved at
ændre bestemmelserne om værneting, er ugyldige.
Stk. 2.
Hvis befordringen er omfattet af dette kapitel, kan
erstatningssag kun anlægges ved dansk domstol eller en domstol i en
stat, som har tiltrådt Montrealkonventionen af 28. maj 1999 om
indførelse af visse ensartede regler for international
luftbefordring.
Stk. 3.
Intet i dette kapitel er til hinder for, at den, der
er ansvarlig for skade efter bestemmelserne heri, kan fremsætte
regreskrav mod nogen anden.
Stk. 4.
Voldgiftsaftaler forud for skadens indtræden er
kun gyldige med hensyn til befordring af gods, hvis voldgiftsaftalen er
skriftlig, og hvis voldgiften efter den erstatningskrævendes valg
foretages på et af de steder, som er lovligt værneting efter
dette kapitel, og kun hvis voldgiftsretten skal følge bestemmelserne i
dette kapitel.
§ 122.
Befordreren skal kunne dokumentere at være
forsikret for et beløb, som er tilstrækkeligt til at dække
befordrerens erstatningsansvar i henhold til dette kapitel.
§ 123.
Intet i dette kapitel forhindrer befordreren i at
nægte at indgå en befordringsaftale, i at give afkald på
rettigheder fastlagt i dette kapitel eller i at fastsætte sådanne
betingelser, som ikke strider mod bestemmelserne i dette kapitel.«
4.
§ 148 affattes således:
»§ 148. Trafikministeren
kan fastsætte regler om betaling for offentlige forretninger, der
foretages i henhold til denne lov eller fællesskabsretlige regler
på luftfartsområdet.
Stk. 2.
Hvis den i stk. 1 nævnte betaling ikke
erlægges rettidigt, tillægges renter i overensstemmelse med
renteloven. Endvidere kan trafikministeren fastsætte regler om betaling
for erindringsskrivelser vedrørende de nævnte betalinger.
Stk. 3.
Beløbene med påløbne renter kan
inddrives ved udpantning.«
5.
Efter § 158 indsættes som bilag til loven:
»Bilag
Befordring med luftfartøj
Anvendelsesområde
§ 90.
Bestemmelserne i dette bilag gælder for befordring
til og fra Danmark med luftfartøj fra lande, der ikke har tilsluttet
sig Montrealkonventionen af 28. maj 1999 om indførelse af visse
ensartede regler for international luftbefordring, men som har tilsluttet sig
Warszawakonventionen af 12. oktober 1929 om international luftbefordring med
senere ændringer, jf. dog § 90 a, stk. 2, i kapitel 9.
Stk. 2
. Medmindre andet er anført, refererer
henvisningerne i dette bilag til bilagets bestemmelser.
§ 90 a.
Bestemmelserne gælder befordring med
luftfartøj af passagerer, rejsegods eller gods, når befordringen
udføres mod betaling. Udføres befordringen af et
lufttrafikforetagende, kommer loven ligeledes til anvendelse, selv om
befordringen er vederlagsfri.
§ 91.
Bestemmelserne finder ikke anvendelse på
postbefordring.
Stk. 2.
Bestemmelserne om befordringsdokumenter i
§§ 92-98 finder ikke anvendelse på befordring, der udføres
under usædvanlige forhold og falder uden for normal udøvelse af
luftfartsvirksomhed.
Befordringsdokumenter
§ 92.
Ved befordring af passagerer skal der udstedes billet,
der skal indeholde angivelse af
1) afgangssted og bestemmelsessted,
2) mindst et aftalt mellemlandingssted, såfremt afgangsstedet og
bestemmelsesstedet ligger i samme stat og et eller flere mellemlandingssteder
i en anden stat er aftalt,
3) at befordringen kan være underkastet Warszawakonventionen
eller en lov af tilsvarende indhold, og at denne konvention eller loven i
reglen begrænser befordrerens ansvar for personskade og for tab af
eller skade på rejsegods.
Stk. 2.
Såfremt ikke andet godtgøres,
gælder billetten som bevis for befordringsaftalens indgåelse og
for vilkårene for befordringen.
Stk. 3.
Er billet ikke udstedt, eller har den ikke det
foreskrevne indhold, eller er den gået tabt, er befordringsaftalen dog
gyldig. Er passageren med befordrerens samtykke kommet om bord i
luftfartøjet, uden at billet er udstedt, eller indeholder billetten
ikke den i stk. 1, nr. 3, nævnte oplysning, kan befordreren ikke
påberåbe sig bestemmelsen om ansvarsbegrænsning i
§ 111.
§ 93.
Ved befordring af indskrevet rejsegods skal
rejsegodsbevis udstedes. Såfremt rejsegodsbeviset ikke er hæftet
sammen med eller indføjet i en passagerbillet, der opfylder de i
§ 92, stk. 1, fastsatte krav, skal det indeholde angivelse
af
1) afgangssted og bestemmelsessted,
2) mindst et aftalt mellemlandingssted, såfremt afgangsstedet og
bestemmelsesstedet ligger i samme stat og et eller flere mellemlandingssteder
i en anden stat er aftalt,
3) at befordringen kan være underkastet Warszawakonventionen
eller en lov af tilsvarende indhold, og at denne konvention eller loven i
reglen begrænser befordrerens ansvar for tab af eller skade på
rejsegods.
Stk. 2.
Såfremt ikke andet godtgøres,
gælder rejsegodsbeviset som bevis for, at rejsegodset er indskrevet, og
for vilkårene for befordringen.
Stk. 3.
Er rejsegodsbevis ikke udstedt, eller har det ikke det
foreskrevne indhold, eller er det gået tabt, er befordringsaftalen dog
gyldig. Har befordreren modtaget rejsegodset, uden at rejsegodsbevis er
udstedt, eller indeholder beviset ikke den i stk. 1, nr. 3, nævnte
oplysning, og det heller ikke er vedhæftet eller indføjet i en
passagerbillet, der indeholder den i § 92, stk. 1, nr. 3,
nævnte oplysning, kan befordreren ikke påberåbe sig
bestemmelsen om ansvarsbegrænsning i § 111, stk. 2.
§ 94.
Ved godsbefordring kan befordreren kræve, at
afsenderen udfærdiger og afgiver til befordreren et dokument betegnet
som luftfragtbrev, og afsenderen kan kræve, at befordreren modtager
dette dokument.
Stk. 2.
Er luftfragtbrev ikke udfærdiget, eller har det
ikke det foreskrevne indhold, eller er det gået tabt, er
befordringsaftalen dog gyldig.
§ 95.
Luftfragtbrevet udfærdiges af afsenderen i tre
eksemplarer og afleveres til befordreren sammen med godset. Det første
eksemplar skal påtegnes »Til befordreren« og underskrives af
afsenderen. Det andet eksemplar skal påtegnes »Til modtageren« og
underskrives både af afsenderen og befordreren. Dette eksemplar skal
følge med godset. Det tredje eksemplar underskrives af befordreren og
tilbageleveres afsenderen efter godsets modtagelse.
Stk. 2.
Befordrerens underskrift skal påføres
luftfragtbrevet, forinden godset tages om bord i luftfartøjet.
Befordrerens underskrift kan erstattes af stempel. Afsenderens underskrift
kan være trykt eller erstattet af stempel.
Stk. 3.
Har befordreren udfærdiget luftfragtbrevet efter
afsenderens anmodning, anses han, hvis ikke andet bevises, for at handle
på afsenderens vegne.
§ 96.
Omfatter befordringen flere stykker gods, skal
afsenderen på befordrerens begæring udfærdige
særskilte luftfragtbreve.
§ 97.
Luftfragtbrevet skal indeholde angivelse af
1) afgangssted og bestemmelsessted,
2) mindst et aftalt mellemlandingssted, såfremt afgangsstedet og
bestemmelsesstedet ligger i samme stat og et eller flere mellemlandingssteder
i en anden stat er aftalt,
3) at befordringen kan være underkastet Warszawakonventionen
eller en lov af tilsvarende indhold, og at denne konvention eller loven i
reglen begrænser befordrerens ansvar for tab af eller skade på
gods.
§ 98.
Tages gods med befordrerens samtykke om bord i
luftfartøjet, uden at luftfragtbrev er udfærdiget, eller
indeholder luftfragtbrevet ikke den oplysning, som er foreskrevet i
§ 97, nr. 3, kan befordreren ikke påberåbe sig bestemmelsen
om ansvarsbegrænsning i § 111, stk. 2.
§ 99.
Afsenderen er ansvarlig for skade, som befordreren eller
nogen, over for hvem denne er ansvarlig, lider som følge af, at
afsenderens oplysning i luftfragtbrevet angående godset ikke har det
foreskrevne indhold eller i øvrigt er urigtig eller
ufuldstændig.
§ 100.
Såfremt ikke andet godtgøres, gælder
luftfragtbrevet som bevis for befordringsaftalens indgåelse, for
godsets modtagelse og for vilkårene for befordringen.
Stk. 2.
Luftfragtbrevets angivelser af godsets vægt,
dimensioner, indpakning og styktal anses som rigtige, hvis ikke andet
bevises. Andre oplysninger i luftfragtbrevet om godsets mængde,
rumindhold eller tilstand gælder derimod ikke som bevis mod
befordreren, medmindre denne i afsenderens nærværelse har
undersøgt rigtigheden af disse og har bekræftet dette ved
påtegning på luftfragtbrevet eller angivelsen angår godsets
synlige tilstand.
Ret til at råde over godset og udlevering af
godset
§ 101.
Mod opfyldelse af sine forpligtelser efter
befordringsaftalen kan afsenderen, såfremt det kan ske uden skade for
befordreren eller andre afsendere, råde over godset ved at tage det
tilbage på afgangs- eller bestemmelsesflyvepladsen, standse det i
tilfælde af landing undervejs, lade det udlevere på
bestemmelsesstedet eller undervejs til en anden end den i luftfragtbrevet
angivne modtager eller kræve det tilbagesendt til afgangsflyvepladsen.
Afsenderen skal dog erstatte de dermed forbundne omkostninger. Kan
afsenderens ordre ikke udføres, skal befordreren straks underrette
afsenderen herom.
Stk. 2.
Udfører befordreren afsenderens ordrer, uden at
det til denne tilbageleverede eksemplar af luftfragtbrevet forevises, er
befordreren ansvarlig for skade, som derved måtte påføres
rette indehaver af luftfragtbrevet, dog med regres til afsenderen.
Stk. 3.
Afsenderens ret ophører samtidig med, at
modtagerens ret indtræder efter § 102. Nægter modtageren at
tage imod fragtbrevet eller godset, eller kan den pågældende ikke
træffes, genindtræder afsenderen i sin ret til at råde over
godset.
§ 102.
Når godset er ankommet til bestemmelsesstedet,
kan modtageren, bortset fra de i § 101 nævnte tilfælde,
kræve, at befordreren udleverer luftfragtbrevet og godset til
modtageren mod betaling af de skyldige beløb og mod opfyldelse af de
befordringsvilkår, der er angivet i luftfragtbrevet.
Stk. 2.
Befordreren skal, så snart godset er kommet
frem, underrette modtageren derom, hvis ikke andet er aftalt.
§ 103.
Indrømmer befordreren, at godset er gået
tabt, eller er det ikke ankommet senest 7 dage efter, at det skulle
være kommet frem, kan modtageren gøre de af fragtaftalen
flydende rettigheder gældende mod befordreren.
§ 104.
Enhver aftale, der indeholder afvigelser fra
bestemmelserne i §§ 101-103, er ugyldig, medmindre den er anført
i luftfragtbrevet.
§ 105.
Afsenderen er forpligtet til at give de oplysninger og
til at vedlægge luftfragtbrevet de dokumenter, som er nødvendige
til opfyldelse af told-, accise- eller politiforskrifter, forinden godset kan
udleveres til modtageren. Afsenderen er ansvarlig over for befordreren for
skade, som måtte følge af, at disse oplysninger eller dokumenter
mangler, er ufuldstændige eller ikke er forskriftsmæssige,
medmindre befordreren eller dennes folk har gjort sig skyldige i fejl eller
forsømmelse.
Stk. 2.
Befordreren er ikke pligtig at undersøge, om
disse oplysninger og dokumenter er rigtige eller fuldstændige.
Befordrerens ansvar
§ 106.
Bliver en passager dræbt eller lider den
pågældende skade på legeme eller helbred som følge
af en begivenhed, der er indtruffet om bord i et luftfartøj eller
under indstigning eller udstigning, er befordreren ansvarlig derfor.
§ 107.
Bliver indskrevet rejsegods eller gods beskadiget eller
går det tabt som følge af en begivenhed, der er indtruffet inden
for den tid, hvor det er i befordrerens varetægt enten på
flyveplads eller om bord i luftfartøj eller på et hvilket som
helst andet sted, når landing sker uden for flyveplads, er befordreren
ansvarlig derfor.
Stk. 2.
Omfatter befordringsaftalen også befordring til
lands eller til vands uden for flyveplads ved indladning, udlevering eller
omladning, formodes enhver rejsegodset eller godset tilføjet skade at
være indtruffet inden for den i stk. 1 angivne tid, hvis ikke
andet bevises.
§ 108.
For skade, som følger af forsinkelse ved
luftbefordring af passagerer, indskrevet rejsegods eller gods, er befordreren
ansvarlig.
§ 109.
Befordreren er fri for ansvar, såfremt den
pågældende beviser, at den pågældende selv og dennes
folk har taget alle nødvendige forholdsregler for at undgå
skaden, eller at dette ikke har været muligt for dem.
§ 110.
Beviser befordreren, at den skadelidte ved egen skyld
har medvirket til skaden, kan erstatningen nedsættes eller helt
bortfalde.
§ 111.
Ved befordring af passagerer er befordrerens ansvar for
hver enkelt begrænset til 16.600 særlige
trækningsrettigheder (SDR), jf. stk. 5. Aftale kan dog
træffes om en højere ansvarsgrænse. Trafikministeren kan
bekendtgøre generelle aftaler om højere
ansvarsgrænser.
Stk. 2.
Ved befordring af indskrevet rejsegods eller gods er
befordrerens ansvar begrænset til 17 SDR pr. kg. Har passageren eller
afsenderen ved godsets aflevering til befordreren særligt angivet den
interesse, der er forbundet med godsets udlevering på
bestemmelsesstedet, og betalt det fragttillæg, som måtte
være fastsat, gælder det angivne beløb som grænse
for befordrerens ansvar, medmindre passageren eller afsenderen beviser, at
det overstiger passagerens eller afsenderens virkelige interesse. I
tilfælde af tab, beskadigelse eller forsinkelse af en del af det
indskrevne rejsegods eller gods eller af noget, som måtte være
indeholdt deri, omfatter den vægt, der vil være at tage i
betragtning ved fastsættelsen af det beløb, hvortil befordrerens
ansvar er begrænset, kun den samlede vægt af de
pågældende stykker gods. Såfremt tabet, beskadigelsen eller
forsinkelsen forringer værdien af andre stykker gods, som omfattes af
samme rejsegodsbevis eller luftfragtbrev, skal også den samlede
vægt af dette gods medregnes ved fastsættelsen af
ansvarsgrænsen.
Stk. 3.
For genstande, som passagererne beholder i deres egen
varetægt, er befordrerens ansvar begrænset til 332 SDR for hver
passager.
Stk. 4.
De i nærværende paragraf foreskrevne
ansvarsgrænser skal ikke være til hinder for, at retten kan
tilkende sagsøgeren erstatning for sagsomkostninger. Dette
gælder dog ikke, såfremt den tilkendte erstatning, bortset fra
sagsomkostninger, ikke overstiger det beløb, som befordreren
skriftligt måtte have tilbudt sagsøgeren inden 6 måneder
efter den begivenhed, som var årsag til skaden, eller forinden retssag
blev anlagt, såfremt dette skete senere.
Stk. 5.
Ved SDR menes de særlige
trækningsrettigheder, som anvendes af Den internationale Valutafond.
Ved erstatningssøgsmål skal omregning af SDR til danske kroner
foretages efter kursen på den dag, hvor der afsiges dom.
§ 112.
Forbehold, der tilsigter at fritage befordreren for
ansvar eller at fastsætte en lavere ansvarsgrænse end bestemt i
§ 111, er ugyldige.
Stk. 2.
Ved godsbefordring gælder det i stk. 1
anførte dog ikke forbehold for tab eller beskadigelse, der
hidrører fra godsets egen beskaffenhed eller fejl ved godset.
§ 113.
De i § 111 fastsatte ansvarsgrænser skal ikke
finde anvendelse, såfremt det bevises, at befordreren selv eller dennes
folk under udførelsen af deres tjeneste har forårsaget skaden,
enten med forsæt eller groft uagtsomt, vidende om, at skade
sandsynligvis ville blive forårsaget.
§ 114.
Sagsøges befordrerens folk for skade, de har
forårsaget under udførelsen af deres tjeneste ved en mindre grad
af uagtsomhed end den i § 113 anførte, må summen af de
erstatningsbeløb, som pålægges dem og befordreren, ikke
overstige den for befordreren fastsatte ansvarsgrænse.
§ 115.
Modtages indskrevet rejsegods eller gods uden forbehold
fra modtagerens side, formodes godset at være udleveret i god stand og
i overensstemmelse med befordringsdokumentet, hvis ikke andet bevises.
Stk. 2.
Er godset beskadiget eller delvis gået tabt,
skal meddelelse derom gives til befordreren umiddelbart efter, at skaden er
opdaget, og senest inden 7 dage for rejsegods og 14 dage for gods regnet fra
modtagelsen. Ved forsinkelse skal meddelelse derom afgives inden 21 dage fra
den dag at regne, da godset blev stillet til rådighed for
modtageren.
Stk. 3.
Meddelelsen skal ske ved påtegning på
befordringsdokumentet eller ved en skrivelse, der afsendes inden fristens
udløb.
§ 116.
Gives meddelelse om skaden ikke inden de i § 115
fastsatte frister, er ethvert krav mod befordreren bortfaldet, medmindre
befordreren har handlet svigagtigt.
§ 117.
Erstatningssøgsmålet skal anlægges
ved retten enten på det sted, hvor befordreren bor eller har sit
hovedkontor eller har den forretningsafdeling, hvorigennem befordringsaftalen
er blevet afsluttet, eller på bestemmelsesstedet.
Stk. 2.
I tilfælde af, at befordringen omfattes af
Warszawakonventionen, kan erstatningssøgsmål kun anlægges
ved dansk domstol eller en domstol i en stat, som har tiltrådt
nævnte konvention.
§ 118.
Adgangen til erstatning efter bestemmelserne i dette
bilag bortfalder, såfremt sag ikke er rejst inden 2 år regnet fra
luftfartøjets ankomst til bestemmelsesstedet eller fra den dag, da
luftfartøjet skulle være ankommet, eller da befordringen blev
afbrudt.
§ 119.
Skal en befordring, der efter befordringsaftalen er at
anse som en befordring, udøves af flere efter hinanden følgende
befordrere, er enhver af dem, når den pågældende modtager
passagererne, det indskrevne rejsegods eller godset, ansvarlig for den del af
befordringen, som det påhviler den pågældende at
udføre.
Stk. 2.
Ved befordring af indskrevet rejsegods eller gods kan
afsenderen tillige holde sig til den første befordrer og den, som er
berettiget til dets udlevering, til den sidste, selv om skaden eller
forsinkelsen er indtruffet, medens godset var i en anden befordrers
varetægt. Er herefter to befordrere ansvarlige, hæfter de
solidarisk.
Befordring, der udføres af en anden befordrer end
den, der har indgået befordringsaftalen
§ 119 a.
Bestemmelserne i §§ 119 b-119 f gælder,
hvor befordringen helt eller delvis udføres af en anden befordrer end
den, der har indgået befordringsaftalen, medmindre det bevises, at
dette er sket uden sidstnævntes samtykke.
Stk. 2.
Bestemmelserne i §§ 119 c, 119 e og 119 f
gælder kun den del af befordringen, der udføres af en anden
befordrer end den, der har indgået befordringsaftalen.
§ 119 b.
Ved anvendelse af reglerne i dette bilag anses
såvel den, der har indgået befordringsaftalen, som den, der
udfører befordringen, som befordrere, den førstnævnte,
for så vidt angår hele befordringen, og den sidstnævnte,
for så vidt angår den del af befordringen, den
pågældende udfører.
§ 119 c.
Ved bedømmelsen af en befordrers ansvar skal
handlinger og undladelser af den anden befordrer eller af dennes folk under
udøvelsen af deres tjeneste anses at have samme virkning som
førstnævnte befordrers egne handlinger og undladelser. Den, der
udfører befordringen, kan dog ikke herved pådrages ansvar ud
over de i § 111 fastsatte grænser.
Stk. 2.
Har den befordrer, der har indgået
befordringsaftalen, påtaget sig forpligtelser, der går videre end
den pågældendes forpligtelser efter dette bilag, eller har
passagerer eller afsendere efter § 111, stk. 2, 2. pkt.,
særligt angivet interessen i godsets udlevering, er dette uden virkning
i forhold til den, der udfører befordringen, medmindre denne har givet
sin godkendelse.
§ 119 d.
Meddelelser, som efter bestemmelserne i dette bilag
gives til den ene befordrer, har virkning også i forhold til den anden
befordrer. Ordrer fra afsenderen efter § 101 har dog kun virkning, hvis
de gives til den befordrer, der har indgået befordringsaftalen.
§ 119 e.
Summen af de erstatningsbeløb, som
pålægges de to befordrere og deres folk, må ikke overstige
det højeste erstatningsbeløb, som kan pålægges en
af befordrerne. Hver enkelt er kun ansvarlig indtil den ansvarsgrænse,
der gælder for den pågældende.
§ 119 f.
Erstatningssøgsmål kan, uanset om de
rettes mod en af befordrerne eller mod dem begge, anlægges enten ved en
ret, der efter § 117, stk. 1, er kompetent med hensyn til
søgsmål mod den, der har indgået befordringsaftalen, eller
ved retten på det sted, hvor den, der udfører befordringen, bor
eller har sit hovedkontor. Bestemmelsen i § 117, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Sagsøges en af befordrerne, og vil denne,
dersom den pågældende taber sagen, rejse krav mod den anden
befordrer, kan førstnævnte befordrer tilstævne den anden
befordrer uden hensyn til de almindelige regler om værneting for at
gøre kravet gældende over for den anden befordrer under sagen.
Bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 34 finder tilsvarende
anvendelse.
Sammensat befordring
§ 120.
Udføres befordringen delvis med
luftfartøj og delvis med andet befordringsmiddel, gælder lovens
bestemmelser kun luftbefordringen.
Stk. 2.
Vilkårene for de andre befordringsmåder
kan optages i luftbefordringsdokumentet.
Andre bestemmelser
§ 121.
Ugyldige er forbehold i befordringsaftalen og aftaler
forud for skaden, hvorved parterne fraviger bestemmelserne om den lov, der
skal anvendes, eller om værnetinget.
Stk. 2.
Voldgiftsaftaler forud for skaden er kun gyldige med
hensyn til godsbefordring og kun, for så vidt voldgiften skal foretages
på et af de steder, der er lovligt værneting efter § 117, og
sagen, for så vidt den omfattes af Warszawa-konventionens bestemmelser,
skal afgøres i overensstemmelse med disse. Omfattes befordringen af
bestemmelserne i Guadalajarakonventionen af 18. september 1961 om
international luftbefordring, der udføres af en anden befordrer end
den, der har indgået befordringsaftalen, kræves endvidere, at
sagen skal afgøres i overensstemmelse med disse bestemmelser. For
så vidt angår befordring, der udføres af en anden
befordrer end den, der har indgået befordringsaftalen, skal voldgiften
foretages på et af de steder, der er lovligt værneting efter
§ 119 f.
§ 122.
Ved luftbefordringsdokumenter, som er udfærdiget
uden for riget eller angår international luftbefordring, er det, for
så vidt angår de i § 92, stk. 1, nr. 3, § 93,
stk. 1, nr. 3, og § 97, nr. 3, foreskrevne meddelelser,
tilstrækkeligt, at det af befordringsdokumentet fremgår, at
befordringen kan være underkastet Warszawakonventionens bestemmelser,
og at disse bestemmelser i reglen begrænser befordrerens ansvar for den
i den pågældende bestemmelse omhandlede befordring.
§ 123.
Ved Warszawakonventionen forstås i denne lov den
i Warszawa den 12. oktober 1929 afsluttede overenskomst om international
luftbefordring, således som denne er ændret ved den i Haag den
28. september 1955 undertegnede protokol.
§ 124.
Bestemmelserne i dette bilag finder ikke anvendelse
på international luftbefordring, som udføres i henhold til
reservation foretaget i overensstemmelse med tillægsprotokol til
artikel 2 i Warszawakonventionen af 12. oktober 1929 eller med artikel XXVI i
Haagprotokollen af 28. september 1955.
§ 125.
Så længe Warszawakonventionen af 12.
oktober 1929 er gældende i forholdet mellem Danmark og andre stater,
som har tilsluttet sig denne overenskomst, men som ikke har ratificeret eller
tiltrådt Haagprotokollen af 28. september 1955, skal dog de i lov nr.
123 af 7. maj 1937 om befordring med luftfartøj indeholdte
bestemmelser fortsat have gyldighed for befordringsaftaler, som afsluttes
efter nærværende lovs ikrafttræden, og som falder ind under
Warszawakonventionen af 12. oktober 1929. Bestemmelserne i § 114 finder
tilsvarende anvendelse i de nævnte tilfælde. Det samme
gælder bestemmelserne i §§ 119 a-119 f og § 121, stk. 2,
2. og 3. pkt. Endvidere finder bestemmelserne i § 112, stk. 2,
anvendelse, for så vidt angår befordring, der udføres af
en anden befordrer end den, der har indgået befordringsaftalen.
Når der i §§ 114 og 119 a-119 f henvises til bestemmelser i dette
bilag, anvendes i stedet de tilsvarende bestemmelser i lov nr. 123 af 7. maj
1937.
Stk. 2.
For de befordringsaftaler, der omhandles i
stk. 1, 1. pkt., gælder følgende ansvarsbegrænsninger
i stedet for dem, der er angivet i § 22 i lov nr. 123 af 7. maj
1937:
1) Ved skade på passagerer: 8.300 SDR,
2) ved skade på indskrevet rejsegods eller gods: 17 SDR,
3) ved skade på rejsegods, der ikke er overgivet i befordrerens
varetægt: 332 SDR.
Stk. 3.
Ved SDR forstås den i § 111, stk. 5,
omhandlede regningsenhed.
§ 126.
Bestemmelserne i §§ 119 a-119 f, § 121,
stk. 2, 2. og 3. pkt., og § 126, stk. 1, gælder kun, i
det omfang de er forenelige med traktatmæssige forpligtelser over for
stater, der ikke har ratificeret eller tiltrådt Guadalajarakonventionen
af 18. september 1961 om international luftbefordring, der udføres af
en anden befordrer end den, der har indgået befordringsaftalen.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, idet dog trafikministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af § 1, nr. 1, 3 og 5.
§ 3
Stk. 1.
For Grønland gælder loven kun med de af
den særlige grønlandske lovgivning flydende lempelser.
Stk. 2.
Loven gælder ikke for Færøerne. Ved
kongelig anordning kan det dog bestemmes, at loven tillige skal gælde
for Færøerne i det omfang og med de ændringer, som
indstilles af Færøernes Lagting.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om luftfart (Lufthavnstakster, tilsyn, forsikring, tavshedspligt, lønindeholdelse for manglende betaling og internationale vedtagelser på engelsk m.v.) Retsinformation · 27. februar 2007
- Forslag til Lov om ændring af lov om luftfart Retsinformation · 4. maj 2000
- 1989 LSF 199 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (*) Retsinformation · 21. august 1990
- 1992 LSF 56 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART Retsinformation · 23. december 1992
- Bekendtgørelse af lov om luftfart Retsinformation · 28. maj 2025
- Forslag til Lov om ændring af lov om luftfart (De færøske myndigheders etapevise overtagelse af sagsområdet luftfart m.v.) Retsinformation · 23. oktober 2025