Forslag til folketingsbeslutning om autorisationsordning for danske bandagister
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 10. december 2002 af
Lone Møller (S),
Sophie Hæstorp Andersen (S),
René Skau Bjørnsson (S),
Poul Qvist Jørgensen (S) og Grete
;Schødts (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om autorisationsordning for danske bandagister
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen
af denne folketingssamling at sikre, at professionstitlen »bandagist« kun kan benyttes
af personer, der har modtaget autorisation som bandagist fra en offentligt
godkendt myndighed.
Bemærkninger til forslaget
Uddannelsen til bandagist er en offentligt
godkendt mellemlang videregående uddannelse af fem et halvt års
varighed. Uddannelsen omfatter værkstedsteknisk grundskole, tre
års medicinsk/teknisk sundhedsuddannelse samt en to-årig
turnustjeneste i et bandageri.
Uddannelsen har i dag ikke en autorisationsordning
på trods af, at den kan sammenlignes med andre sundhedsuddannelser med
autorisationsordning som ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske, klinisk
diætist, jordemoder, radiograf og bioanalytiker. Tillige har
erhvervsuddannelser som fodterapeut, klinisk tandtekniker, optiker og
kontaktlinseoptiker opnået autorisationsordning.
Bandagistens arbejdsområder er: patientbehandling
(undersøgelse, vurdering og vejledning), fremstilling af proteser,
fremstilling af bandager til behandling af forskellige lidelser i
bevægeapparatet, fremstilling af kosmetiske proteser samt forskning i
og udvikling af nye typer bandager og proteser.
Samtlige danske bandagister arbejder i dag i privater
Læs alt
praksis, men tilkaldes i stor udstrækning som ekspert på
sygehuse, behandlende institutioner, plejehjem og i patienternes eget hjem.
Bandagisten arbejder ikke som medhjælp for en anden
autoriseret sundhedsperson, men foretager selvstændige vurderinger og
valg på baggrund af anatomisk, patologisk og biomekanisk viden og
kliniske undersøgelsesmetoder. Det kan f.eks. dreje sig om,
hvornår og hvorfor protesen eller bandagen skal udskiftes, og
tilpasninger og andet, som ved forkert fremgangsmåde kan have skadelige
konsekvenser for patienten.
I lighed med andre sammenlignelige faggrupper sker den
første kontakt mellem bandagist og patient via henvisning fra det
offentlige sundhedssystem. Senere i behandlingsforløbet er bandagisten
imidlertid ofte den eneste behandler, patienten har kontakt med. Behandlingen
kan i princippet foregå i flere år, uden at den i sin tid
ordinerende læge er involveret.
Derfor er det nødvendigt, at bandagisten har
kliniske forudsætninger, der gør det muligt selvstændigt
at vurdere, om patientens sygdomsbillede har udviklet sig så meget, at
det er relevant at henvise patienten til andre behandlergrupper i
sundhedsvæsenet.
Det er vigtigt at understrege, at bandagisttitlen ikke er
beskyttet. Det skaber usikkerhed om, hvem man har med at gøre, ikke
mindst for patienterne, de ordinerende læger, andet sundhedspersonale,
hospitaler, institutioner og bevilgende myndigheder.
Der findes på området både bandagister
med en mellemlang videregående medicinsk/teknisk sundhedsuddannelse og
hjælpemiddelforhandlere med forskellig baggrund.
Der er således et samfundsmæssigt behov for at
sikre kvaliteten i de sundhedsfaglige ydelser på dette område ved
at etablere en autorisationsordning for bandagister. En autorisation vil over
for brugerne patienterne, sundhedsvæsenet, amterne og de sociale udvalg
i kommunerne udpege de personer, der opfylder de uddannelsesmæssige
betingelser for at benytte titlen bandagist og for at udøve
sundhedsfaglig virksomhed som sådan.
Da bandagister ikke er autoriserede, og da bandagister
ikke er omfattede af Patientklagenævnets virksomhed, kan patienter ikke
gøre behandlingsansvar gældende ad den vej, ej heller kan
Sundhedsstyrelsen gribe ind over for personer, der udøver virksomhed
til fare for patienterne.
Samlet vurderer forslagsstillerne, at bandagisternes
offentligt regulerede uddannelse, selvstændige faglige virke,
omfattende direkte patientkontakt og patientsikkerheden ved de
gennemførte behandlingsforløb nødvendiggør en
autorisationsordning for bandagister.
Det er ligeledes et faktum, at bandagister under
udøvelse af deres virksomhed kan udgøre en fare for
patienterne, idet de på egen hånd træffer beslutninger, som
er af væsentlig og afgørende betydning for det bedst mulige
behandlingsforløb og -resultat for patienterne.
En autorisationsordning for bandagister vil
betyde:
at patientsikkerheden styrkes,
at brugerne patienterne, sygehusene, amterne og de sociale udvalg i
kommunerne bliver i stand til at udpege de personer, der opfylder de
uddannelsesmæssige betingelser for at benytte titlen bandagist og
udøve sundhedsfaglig virksomhed som sådan,
at bandagister i givet fald vil få en eksplicit fastsat pligt i
lovgivningen til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i deres virke som
bandagister,
at Sundhedsstyrelsen med en autorisationslov får mulighed for
at gribe ind over for en bandagists faglige virksomhed i tilfælde af,
at den pågældende er misbruger eller psykisk syg eller i
øvrigt er til fare for patienterne på grund af kritisabel faglig
virksomhed, jf. §§ 4 og 5 i lov om Sundhedsvæsenets centralstyrelse
m.v., og
at bandagister vil blive omfattet af Sundhedsvæsenets
Patientklagenævns kompetence, jf. § 15, stk. 1, i lov om
sundhedsvæsenets centralstyrelse.
Folketinget skal på denne baggrund foreslå
regeringen, at der etableres en autorisationsordning for bandagister, hvorved
bandagister får en titelbeskyttelse uden forbeholdt
virksomhedsområde svarende til den ordning, der er etableret for f.eks.
bioanalytikere og radiografer.
Skriftlig fremsættelse
Lone Møller
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
autorisationsordning for danske bandagister.
(Beslutningsforslag nr. B 55).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Vejledning om uddannelse af bandagister (Til sygehusforvaltninger, social- og sundhedsforvaltninger m.fl.) Retsinformation · 3. august 1995
- Folketingsbeslutning om autorisationsordning for danske bandagister Retsinformation · 25. april 2003
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- Tilføjelse til betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om autorisationsordning for danske bandagister Retsinformation · 4. april 2003
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/902 af 23. maj 2017 om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (meddelt under nummer C(2017) 3252) EU-lovgivning · 23. maj 2017
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om autorisationsordning for danske bandagister Retsinformation · 24. marts 2003