Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om, at Nationalbanken udbyder et betalingskort i lighed med dankortet

2002/1 BSF 29Beslutningsforslag som fremsatFolketinget7. november 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 7. november 2002 af

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og Line Barfod

;(EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om, at Nationalbanken udbyder et betalingskort i lighed med

dankortet

Folketinget pålægger regeringen at

fremsætte lovforslag om, at Nationalbanken udbyder et betalingskort som

dankortet, så brugere, butikker og små pengeinstitutter kan

sikres en billig og effektiv betalingsformidling uden gebyrer m.m.

Bemærkninger til forslaget

Dankortet fungerer i dag som et billigt og

effektivt betalingsmiddel. Brugen af dankortet er steget stærkt, siden

det blev indført i 1983. Dankortet er i dag danskernes foretrukne

betalingsmiddel, når de skal købe ind i butikkerne. Der er 3

millioner dankort. Dankortet kan anvendes i næsten alle butikker i

Danmark. Når dankortet kan bruges i næsten alle butikker og i

væsentligt flere end nogen af de andre betalingskort i Danmark,

hænger det sammen med, at det ikke direkte koster noget, hverken for

butikkerne eller for forbrugerne. Betalingsmiddelloven forbyder kortselskabet

at opkræve gebyr af forretningerne, når der betales med kort i

detailhandelen.

Pengeinstitutterne må godt opkræve gebyr for

dankortet hos kortholderne, men det er der næsten ingen der gør.

Forbrugerne opfatter derfor brug af dankortet som gratis. Derfor har de

heller ingen grund til at anvende kontanter i stedet for kort, når de

betaler i butikkerne. Pengeinstitutterne har også haft fordel af

dankortet. Det har erstattet de meget omkostningstunge checks, og en del

bankvirksomhed er i dag i realiteten lagt ud i butikkerne. Det skyldes, at

forbrugerne også kan hæve kontanter på deres dankort i

Læs alt

butikkerne. Konkurrencestyrelsens undersøgelser viser, at der i

praksis hæves kontanter svarende til 30 pct. af de samlede

dankortbetalinger i detailhandelen. Hertil kommer, at bankerne i hele

perioden har tjent på renterne af gennemstrømningskapitalen.

I 2000 benyttedes dankortet i alt 400 millioner gange i

butikkernes terminaler. Det er mere end 1 million transaktioner pr. dag.

Dankortets store udbredelse og anvendelse fremgår også, når

man sammenligner med andre lande. Danmark hører til de lande i Europa,

hvor flest butikker accepterer betaling med kort, når man måler

det pr. indbygger.

Danskerne har forholdsvis få betalingskort pr.

indbygger (626 pr. 1.000 indbyggere). Franskmændene og italienerne har

lidt færre kort, mens forbrugerne i alle andre vestlige lande har

væsentligt flere. Det afspejler det forhold, at når næsten

alle butikker i Danmark tager imod dankortet, er der ikke grund til at have

mange forskellige kort.

Danmark har i dag den suverænt billigste

infrastruktur på betalingsformidlingsområdet. PBS

Pengeinstitutternes BetalingsSystemer er kun halvt så dyrt som det

næstbilligste i verden. Dette skyldes, at PBS er bygget op i

fællesskab af alle danske pengeinstitutter på et tidspunkt, da

ingen bank havde en markedsandel på over 10 pct.

I løbet af 1990’erne og starten på dette

årtusind er der sket en voldsom koncentration af pengeinstitutterne, og

denne udvikling truer nu den billige og effektive betalingsformidling for

kunder, butikker og små pengeinstitutter.

Der er planer om at åbne for, at der fremover

både skal kunne opkræves betaling hos kortholderne og i

butikkerne. Dette kommer til at koste kunderne penge. Gebyrerne bliver

større end i dag, og der er kun kunderne til at betale. Der tales

ganske vist om, at der skal sikres konkurrence på markedet, men

koncentrationen af pengeinstitutterne vil begrænse denne konkurrence

til et minimum. En anden konsekvens vil være, at mindre butikker vil

blive truet af butiksdød med skadelige virkninger på

butiksstrukturen og butikstætheden.

Ved at Nationalbanken overtager dankortet eller opretter

et dankort, kan denne betalingsformidling også sikres i fremtiden.

Dette er af afgørende betydning for kunderne og kan være med til

at sikre en bredspektret og nuanceret butiksstruktur samt sikre små

(både lokale og landsdækkende) pengeinstitutters overlevelse.

Derfor er der tale om et område af vital samfundsmæssig

interesse, som i dag styres af private virksomheder og trues med misbrug fra

disse virksomheders side, og som bør sikres gennem en demokratisk

regulering.

Ifølge den daværende økonomiministers

besvarelse af spørgsmål 2 og 3 i forbindelse med behandlingen i

2001 af forslaget til lov om udstedere af elektroniske penge, jf. (2000-01) L

166 bilag 8, må det antages, at der ikke er noget til hinder for, at

Nationalbanken påtager sig en sådan opgave.

Skriftlig fremsættelse

Pernille Rosenkrantz-Theil

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om, at Nationalbanken

udbyder et betalingskort i lighed med dankortet.

(Beslutningsforslag nr. B 29).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter