Forslag til folketingsbeslutning om, at Nationalbanken udbyder et betalingskort i lighed med dankortet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 7. november 2002 af
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og Line Barfod
;(EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om, at Nationalbanken udbyder et betalingskort i lighed med
dankortet
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte lovforslag om, at Nationalbanken udbyder et betalingskort som
dankortet, så brugere, butikker og små pengeinstitutter kan
sikres en billig og effektiv betalingsformidling uden gebyrer m.m.
Bemærkninger til forslaget
Dankortet fungerer i dag som et billigt og
effektivt betalingsmiddel. Brugen af dankortet er steget stærkt, siden
det blev indført i 1983. Dankortet er i dag danskernes foretrukne
betalingsmiddel, når de skal købe ind i butikkerne. Der er 3
millioner dankort. Dankortet kan anvendes i næsten alle butikker i
Danmark. Når dankortet kan bruges i næsten alle butikker og i
væsentligt flere end nogen af de andre betalingskort i Danmark,
hænger det sammen med, at det ikke direkte koster noget, hverken for
butikkerne eller for forbrugerne. Betalingsmiddelloven forbyder kortselskabet
at opkræve gebyr af forretningerne, når der betales med kort i
detailhandelen.
Pengeinstitutterne må godt opkræve gebyr for
dankortet hos kortholderne, men det er der næsten ingen der gør.
Forbrugerne opfatter derfor brug af dankortet som gratis. Derfor har de
heller ingen grund til at anvende kontanter i stedet for kort, når de
betaler i butikkerne. Pengeinstitutterne har også haft fordel af
dankortet. Det har erstattet de meget omkostningstunge checks, og en del
bankvirksomhed er i dag i realiteten lagt ud i butikkerne. Det skyldes, at
forbrugerne også kan hæve kontanter på deres dankort i
Læs alt
butikkerne. Konkurrencestyrelsens undersøgelser viser, at der i
praksis hæves kontanter svarende til 30 pct. af de samlede
dankortbetalinger i detailhandelen. Hertil kommer, at bankerne i hele
perioden har tjent på renterne af gennemstrømningskapitalen.
I 2000 benyttedes dankortet i alt 400 millioner gange i
butikkernes terminaler. Det er mere end 1 million transaktioner pr. dag.
Dankortets store udbredelse og anvendelse fremgår også, når
man sammenligner med andre lande. Danmark hører til de lande i Europa,
hvor flest butikker accepterer betaling med kort, når man måler
det pr. indbygger.
Danskerne har forholdsvis få betalingskort pr.
indbygger (626 pr. 1.000 indbyggere). Franskmændene og italienerne har
lidt færre kort, mens forbrugerne i alle andre vestlige lande har
væsentligt flere. Det afspejler det forhold, at når næsten
alle butikker i Danmark tager imod dankortet, er der ikke grund til at have
mange forskellige kort.
Danmark har i dag den suverænt billigste
infrastruktur på betalingsformidlingsområdet. PBS
Pengeinstitutternes BetalingsSystemer er kun halvt så dyrt som det
næstbilligste i verden. Dette skyldes, at PBS er bygget op i
fællesskab af alle danske pengeinstitutter på et tidspunkt, da
ingen bank havde en markedsandel på over 10 pct.
I løbet af 1990’erne og starten på dette
årtusind er der sket en voldsom koncentration af pengeinstitutterne, og
denne udvikling truer nu den billige og effektive betalingsformidling for
kunder, butikker og små pengeinstitutter.
Der er planer om at åbne for, at der fremover
både skal kunne opkræves betaling hos kortholderne og i
butikkerne. Dette kommer til at koste kunderne penge. Gebyrerne bliver
større end i dag, og der er kun kunderne til at betale. Der tales
ganske vist om, at der skal sikres konkurrence på markedet, men
koncentrationen af pengeinstitutterne vil begrænse denne konkurrence
til et minimum. En anden konsekvens vil være, at mindre butikker vil
blive truet af butiksdød med skadelige virkninger på
butiksstrukturen og butikstætheden.
Ved at Nationalbanken overtager dankortet eller opretter
et dankort, kan denne betalingsformidling også sikres i fremtiden.
Dette er af afgørende betydning for kunderne og kan være med til
at sikre en bredspektret og nuanceret butiksstruktur samt sikre små
(både lokale og landsdækkende) pengeinstitutters overlevelse.
Derfor er der tale om et område af vital samfundsmæssig
interesse, som i dag styres af private virksomheder og trues med misbrug fra
disse virksomheders side, og som bør sikres gennem en demokratisk
regulering.
Ifølge den daværende økonomiministers
besvarelse af spørgsmål 2 og 3 i forbindelse med behandlingen i
2001 af forslaget til lov om udstedere af elektroniske penge, jf. (2000-01) L
166 bilag 8, må det antages, at der ikke er noget til hinder for, at
Nationalbanken påtager sig en sådan opgave.
Skriftlig fremsættelse
Pernille Rosenkrantz-Theil
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om, at Nationalbanken
udbyder et betalingskort i lighed med dankortet.
(Beslutningsforslag nr. B 29).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om visse betalingsmidler (Mulighed for at opkræve gebyr i den fysiske handel, når der betales med betalingskort) Retsinformation · 18. marts 2005
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om, at Nationalbanken udbyder et betalingskort i lighed med dankortet Retsinformation · 15. maj 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om samfundsmæssig overtagelse af Nets Retsinformation · 20. februar 2014
- Forslag til folketingsbeslutning om demokratisk debat før salg af Nets Retsinformation · 20. februar 2014
- Forslag til folketingsbeslutning om, at Nationalbanken står for dankortet Retsinformation · 15. marts 2005
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om, at Nationalbanken står for dankortet Retsinformation · 21. juni 2005