Beretning om Små partikler
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Beretning afgivet af Miljø- og
Planlægningsudvalget den 13. september 2002
Beretning
om
Små partikler
1. Indledning
Luftforurening med små partikler udgør et
alvorligt miljø- og sundhedsproblem. På den baggrund har
udvalget besluttet at skrive beretning om små partikler, disses
indvirken på miljø og sundhed samt initiativer til nedbringelse
af denne forurening.
2. Udtalelse fra miljøministeren
Miljøministeren har over for udvalget oplyst
følgende:
Luftforurening med partikler
Det vakte stor opsigt, da en amerikansk
undersøgelse (»Six City
Study«) i 1993 påviste en
signifikant sammenhæng mellem dødelighed og partikler i luften.
En amerikansk undersøgelse (»American Cancer Study«) fra 1995 med data fra 150 byer kom til tilsvarende
konklusioner. Resultaterne er senest bekræftet i den
undersøgelse, der kom frem i marts 2002 (Journal of the American
Medical Association) og gav anledning til en del presseomtale af partikler.
Resultatet af disse undersøgelser er blevet bekræftet i en lang
række studier, hvor man har fulgt den tidsmæssige
sammenhæng mellem luftforureningsniveauer og
hospitalsindlæggelser og andre indikatorer. Der er her vist en
sammenhæng mellem luftens indhold af partikler og hjerte-kar-sygdomme,
astma, kronisk bronkitis, for tidlig fødsel,
vejrtrækningsproblemer og lungekræft.
Læs alt
Årsagen til partiklernes store negative effekt
på sundheden er endnu ikke fuldt belyst, men det er blandt andet
påvist, at små sodpartikler fra for eksempel
dieselkøretøjer kan trænge fra lungerne ud i blodet, og
dette kan være en årsag til den klare sammenhæng med
hjerte-kar-sygdomme.
De seneste beregninger i Rapport 358 (2000) fra Danmarks
Miljøundersøgelser viser, at 3.000- 7.000 dødsfald om
året i Danmark kan tilskrives påvirkninger fra luftforurening med
partikler. En stor part af disse dødsfald skyldes forværring af
tilstanden hos mennesker, der lider af hjerte-kar- og luftvejssygdomme.
Hovedparten af partikelforureningen i Danmark stammer fra transport og
fotokemisk omdannelse af emissioner fra udenlandske kilder.
Udslippet fra trafikken menes at udgøre omkring 15
pct. af det samlede udslip af partikler i Danmark. Danmarks
Miljøundersøgelser vurderer, at trafikken bidrager med cirka en
tredjedel af luftforureningen med partikler i København.
EU-regulering
Inden for EU har partikelproblematikken haft betydning for
en række nye direktiver, der er trådt i kraft de senere år.
I det nye EU-direktiv om luftkvalitet fra 2000 (Rådets direktiv
1999/30/EF om luftfkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid,
nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly i luften) fastsættes
grænseværdier for PM10 (koncentrationen af partikler
mindre end 10 mikrometer målt som mikrogram per kubikmeter luft
med en årsmiddelværdi på 40
µg/m3 fra 2005 og en foreløbig værdi på 20
µg/m3 fra 2010. Til sammenligning kan det nævnes, at den
tidligere danske grænseværdi var på 150 µg/m3 (~
110 µg/m3 PM10) for TSP (alle partikler i luften uden
en øvre grænse for størrelsen), så der er tale om
en betydelig stramning.
De nye grænseværdier er fastsat med baggrund i
de nævnte undersøgelser i USA i begyndelsen og midten af
1990’erne, samt nyere undersøgelser i Europa. En revision af
EU-grænseværdierne er planlagt til 2003-2004, fordi man har
erkendt, at det nuværende grundlag er for svagt, og fordi man overvejer
at anvende andre mål for forureningen med partikler, for eksempel
PM2.5, PM1 , antalskoncentrationer af partikler eller
andre mål for partikelforureningen.
Dieselbiler er en af hovedkilderne til partikelforurening
i byerne. EU har nedsat emissions-grænserne ved typegodkendelse af
både lette og tunge dieselkøretøjer, de såkaldte
EURO-normer. For tunge køretøjer (lastbiler m.m.) indeholder
det nye EURO4-direktiv en grænseværdi til emission af partikler
på 0.02 g/kWh fra 2006 (for lastbiler opgøres emissioner i
forhold til motoreffekt, da køretøjernes størrelse
varierer betydeligt). Dette er en reduktion på 80 pct. i forhold til de
tidligere normer, og det forventes at ville medføre, at lastbiler og
busser skal have monteret et partikelfilter for at kunne opfylde kravene. For
lette køretøjer forventes en tilsvarende stramning
indført for dieselbiler i forbindelse med kommende direktiver, der
forventes at træde i kraft omkring 2009.
Der er i EU startet et nyt program, CAFE (Clean Air For
Europe), der skal se på alle aspekter inden for luftforurening og
prøve at skabe en bedre sammenhæng mellem krav til luftkvalitet
og de emissionsbegrænsninger, der pålægges forskellige
sektorer. For eksempel inden for partikelområdet kan nævnes
betydningen af måleenheder. Inden for CAFE vil man for eksempel
diskutere, hvordan partikler skal måles for blandt andet luftkvalitet,
udstødning fra biler samt emissioner fra industri og kraftværker
for at skabe bedre overensstemmelse og forbedre mulighederne for at beskrive
og forstå sammenhængen.
Andre internationale tiltag vedrørende
partikler
Fra 2000 er der kommet krav fra FN-organisationen ECE
(Economic Commission for Europe) om årlige opgørelser af de
europæiske partikelemissioner baseret på indberetninger fra
deltagerlandene. Det kan forventes, at der inden for nogle år kommer
internationale forhandlinger om emissionsbegrænsninger for partikler.
For at kunne vurdere omkostningerne og nytteværdien af sådanne
krav for Danmark er det nødvendigt med mere viden om kilderne til
luftforureningen med partikler.
Danske tiltag
I Danmark har der været gennemført et
toårigt pilotprojekt med montering af filtre på busser og
renovationskøretøjer i Odense. Projektet er ved at blive
afrapporteret. Hovedkonklusion er, at efter-monterede filtre har en god
virkning og holdbarhed. Der har dog været nogle tekniske problemer
især i det første år. Sideløbende er
trafikselskaberne i en lang række amter begyndt at kræve
montering af partikelfiltre, når de udliciterer især bybusruter.
Færdselsstyrelsen har ved en rundspørge fastslået, at
omkring en tredjedel af rutebusserne i Danmark har fået eftermonteret
et partikelfilter i dag.
I september 2000 blev der i Trafikministeriets regi nedsat
en arbejdsgruppe, der skulle undersøge mulighederne for at fremme
udbredelsen af partikelfiltre på tunge køretøjer i
Danmark. Rapporten kom med et meget bredt spænd af beregninger for
effekten af montering af filtre på alle lastbiler. Spændet
lå fra 22 til 1.000 færre dødsfald om året i
Danmark. Dette skyldes usikkerhed omkring effekten af ultrafine partikler.
Hvis man skal prissætte de samlede positive sundhedseffekter, stiger
spredningen yderligere og varierer mellem 50 mio. kr. og 9 mia. kr. om
året. De årlige omkostninger blev vurderet til 600 mio. kr. Der
var således ingen klare konklusioner med hensyn til, om det var
samfundsøkonomisk fordelagtigt at eftermontere partikelfiltre på
tunge køretøjer.
På finansloven for 2002 er der afsat en særlig
bevilling til forbedring af vidensgrundlaget om partikler. Den samlede
bevilling for dette projekt er sat til 3 mio. kr. om året i 2002-2004.
Hovedtemaerne er:
- En detaljeret måling af størrelsen og
sammensætningen af partiklerne på udvalgte steder over
længere perioder. Dette vil give den nødvendige viden om
sammenhængen mellem kilder og dosis til befolkningen, der er
afgørende for at kunne forbedre beregninger af effekten af tiltag som
for eksempel montering af partikelfiltre på tunge
køretøjer.
- En vurdering af EU’s grænseværdi for luftkvaliteten
for 2010 på 20 µg/m3. Vil det være muligt at opfylde
den, og/eller hvad vil det koste, hvis det kræver en særlig
indsats at nå dette mål?
- En vurdering af danske partikelemissioner og deres betydning for
luftkvaliteten i forhold til betydningen af den langtransporterede del af
luftforureningen. Sådanne vurderinger er nødvendige, før
Danmark kan binde sig til internationale aftaler.
- En vurdering af sundhedseffekter i Danmark.
Sammenfatning af regeringens politik med hensyn til
luftforurening med partikler
Regeringen finder, at luftforurening med partikler er et
alvorligt problem. Problemet er delvis af grænseoverskridende karakter,
og det er i høj grad nødvendigt med fælles
løsninger inden for EU og ECE. Desuden savnes der stadig mere
detaljeret viden om problemet. Dette gælder både med hensyn til
danske forhold og generelt. Der foregår både i Danmark og i andre
lande en omfattende forskning, der formodentlig vil forbedre
beslutningsgrundlaget betydeligt i de kommende år.
Følgende aktuelle tiltag til at nedbringe
luftforureningen med partikler kan fremhæves:
- Forbedring af vidensgrundlag om partikler.
- Den nye arbejdsgruppe under Skatteministeriet vedrørende
omlægning af registreringsafgiften skal blandt andet se på
mulighederne for at fremme person- og varebiler med et lavere udslip af
partikler.
- Færdselsstyrelsen arbejder med at indføre en
typegodkendelsesordning for partikelfiltre.
- Danmark har i medfør af et EU-direktiv indført
landevejssyn fra 1. april 2002, der blandt andet vil medføre mobil
kontrol med dieselbilers røgtæthed (og hermed udslippet af
partikler).
- Vedtagne EU-normer ved typegodkendelse af dieselbiler
medfører lavere udslip fra nye køretøjer efter 2006.
- Det forventes, at EU vedtager nye og mere strenge krav til
partikelemissionen fra ikke vejgående køretøjer. Danmark
støtter disse tiltag.
- Der er vedtaget et EU-direktiv for luftkvaliteten, der betyder nye
lave grænser for luftens indhold af partikler. Dette forpligter lande,
der ikke kan overholde grænseværdierne, til at opstille en
handlingsplan.
Vedrørende eftermontering af filtre på busser
og lastbiler fastholder regeringen, at med den usikkerhed der hersker omkring
de sundhedsmæssige fordele, må man afvente en yderligere
afklaring af de sundhedsmæssige konsekvenser, inden der kan tages
endelig stilling til en sådan ordning.
3. Politiske udtalelser
Et flertal i udvalget (V, DF, KF og KRF) er i
lighed med miljøministerens tilkendegivelse helt enige i, at
luftforurening med partikler udgør et alvorligt miljø- og
sundhedsmæssigt problem, som skal løses.
På den baggrund noterer disse partier sig med
tilfredshed, at en række tiltag er iværksat med sigte på at
nedbringe luftforureningen med partikler. Blandt andet kan nævnes:
Skatteministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag
til omlægning af registreringsafgiften, så den i højere
grad afspejler miljøbelastningen, herunder om der med fordel kan gives
incitamenter til køb af biler med lavere udslip af partikler.
Arbejdsgruppen skal komme med et udspil senest i foråret 2003.
En mulig tilskudsordning for partikelfiltre skal vurderes.
- Færdselsstyrelsen arbejder med at indføre en
typegodkendelsesordning for partikelfiltre på tunge
køretøjer. Det er oplyst, at ordningen planlægges
iværksat i indeværende år. Amter og kommuner kan
således fremover referere til denne ordning i forbindelse med
offentlige udbud og krav i forbindelse med miljøzoner.
- Danmark har i medfør af et EU-direktiv indført
landevejssyn fra 1. april 2002, der blandt andet vil medføre mobil
kontrol med dieselbilers røgtæthed (og hermed udslippet af
partikler). De første landevejssyn forventes afholdt i starten af
2003.
- I stedet for de nuværende generelle grænseværdier
for røgtæthed indføres typespecifikke
grænseværdier for nye køretøjers
røgtæthed. Tiltaget vil forbedre den fremtidige kontrol af
bilernes partikelforurening. Færdselsstyrelsen venter, at de
typespecifikke grænseværdier indføres ultimo 2003.
- I forlængelse af det nyligt afsluttede storskalaforsøg i
Odense med partikelfiltre på tunge køretøjer vil
Færdselsstyrelsen i Odense-2-projektet fortsat følge udviklingen
for partikelfiltre og afprøve partikelfiltre på lette
køretøjer.
- Vedtagne EU-normer (EURO4-normerne) ved typegodkendelse af tunge
dieselbiler medfører lavere udslip fra nye køretøjer
efter 2006.
- Det forventes, at EU vedtager nye og mere strenge krav til
partikelemissionen fra ikke vejgående dieselmaskiner. Danmark
støtter disse tiltag. Kommissionen planlægger at fremlægge
et direktivforslag i slutningen af 2002. Mindre forbedringer ventes at
træde i kraft omkring 2007, og i 2010 forventes det, at kravene til
partikelemission fra nyt udstyr strammes betydeligt.
- Der er vedtaget et EU-direktiv for luftkvaliteten, der indeholder nye
lave grænser for luftens indhold af partikler. Dette forpligter lande,
der ikke kan overholde grænseværdierne, til at opstille en
handlingsplan. I 2010 har EU foreslået en halvering af
grænseværdierne for 2005 (fra 40 til 20 uµg per m3
luft).
- Der er afsat 3 mio. kr. om året i 2002-2004 til et projekt, der
skal forbedre vidensgrundlaget om partikler.
Særlig med hensyn til den i beslutningsforslag nr. B
56 om partikelfiltre på busser og lastbiler foreslåede ordning
med obligatoriske miljøzoner i de 4 største byer bemærker
partierne, at der er andre indgrebsmuligheder lokalt, idet man her vil kunne
kræve partikelfiltre på køretøjer, der løser
transportopgaver for de lokale myndigheder m.v. Hertil kommer, at kommunen i
kraft af færdsels-loven vil kunne indføre forsøg med
miljøzoner med særlige krav til emissioner af for eksempel
partikler i tæt befolkede områder.
På den baggrund og ud fra ønsket om at sikre,
at indsatsen sker på et solidt grundlag, der sikrer mest miljø
for pengene, og ønsket om ikke at stille krav, der ensidigt fokuserer
på et enkelt virkemiddel uden hensyntagen til den opnåede effekt
og de realiserede omkostninger derved, konstaterer V, DF, KF og KRF, at
regeringen i foråret 2003 vil fremlægge en
partikelredegørelse indeholdende en status for arbejdet samt forslag
til den kommende indsats.
Partierne lægger i den forbindelse vægt
på, at regeringen i redegørelsen også inddrager den
kommende partikelanalyse fra Institut for Miljøvurdering.
KRF er tilfreds med, at regeringen tager problemerne med
partikelforurening alvorligt ved at igangsætte analyser på
området, herunder at regeringen i foråret 2003 skal
fremlægge en partikelredegørelse med status for arbejdet og
forslag til en kommende indsats. Partiet havde hellere set, at regeringen
på baggrund af de foreliggende oplysninger fremsatte de
nødvendige forslag til løsning af problemet, men det
forudsætter et flertal i Folketinget, før der kan gøres
en landsdækkende indsats. KRF håber herefter, at det med en
mindre forsinkelse bliver muligt at få vedtaget de nødvendige
tiltag på området.
KRF finder principielt, at man skal fremme brug af
partikelfiltre på busser og lastbiler, der kører i de
større byer. Ordningen kan f.eks. gennemføres som et tilskud
til installering af partikelfiltre på både nye og eksisterende
køretøjer. Støtten kan finansieres ved et gebyr på
dieselkøretøjer, der ikke opfylder de nye
udstødningsnormer for tunge dieselkøretøjer, der
træder i kraft 1. januar 2006, og ved indførelse af et mindre
gebyr på dieselolie. Forslaget kan eventuelt kombineres med en pligt
til at installere partikelfiltre på busser og lastbiler, der
kører i de større byer, jf. beslutningsforslag nr. B 56 om
partikelfiltre på busser og lastbiler.
For at modvirke, at støtten fører til en
overpris på filtrene, bør støtten gradvis aftrappes. Der
kan f.eks. startes med et tilskud på 50 pct. af installationsprisen,
som aftrappes med f.eks. 10 procentpoints om året og ophører for
nye køretøjer i 2006, når filtrene bliver obligatoriske.
For de eksisterende køretøjer kan der fastsættes en
langsommere aftrapning.
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL)
anfører, at det ud over i de af miljøministeren
anførte undersøgelser endvidere dokumenteres i Ugeskrift for
Læger så sent som den 19. august 2002, at ultrafine partikler er
en stor trussel mod sundheden. Der sættes tal på, der viser, at
partikelfiltre på tunge dieselkøretøjer kan spare 1.250
dødsfald om året og 60.000 astmaanfald årligt. Uanset
forskellighederne i tallene, så er forskerne enige. De ultrafine
partikler har mange menneskeliv på samvittigheden, og de
medfører mange følgesygdomme, luftvejslidelser m.m.
S, SF, RV og EL finder, at luftforurening med partikler er
et stort sundhedsproblem for den danske befolkning, og ønsker, at der
straks gennemføres initiativer, der kan nedbringe partikelforureningen
over Danmark og især i de store byer.
Beslutningsgrundlaget, inklusive de tekniske
løsninger, er tilstede, da det er rigeligt dokumenteret, at mange
hundrede årlige dødsfald i Danmark skyldes partikelforureningen.
Oven i dette skal lægges hjerte-kar-sygdomme, astmatilfælde,
øvrige lungesygdomme samt mange sygedage.
Danmark kan ikke vente på EU-normerne, som
først træder i kraft i 2006, og som kun gælder for nye
biler. Med den nuværende udskiftningsfrekvens på dieseldrevne
køretøjer vil der gå 10-15 år, før
udskiftningen er tilendebragt og alle dieseldrevne køretøjer
har filter installeret. Dette er alt for lang tid. Det er endvidere muligt at
fremskynde en dansk løsning uden at komme i konflikt med
EU-reglerne.
Skærpede danske regler kombineret med
tilskudsordninger el.lign. har inden for andre miljøteknologiske
områder som f.eks. vandrensning og vindmøller ikke alene
medført miljøgevinster, men også store danske
industrielle og økonomiske eventyr. Skærpede danske regler
behøver derfor ikke at medføre udgifter, men vil ofte på
sigt betyde forøget dansk know-how, skabe flere arbejdspladser m.m.
Montering af partikelfiltre på såvel eksisterende som nye
dieseldrevne køretøjer bør understøttes ved en
tilskudsordning efter »forureneren
betaler«-princippet.
Støtten kan finansieres ved gebyr på
dieselkøretøjer, der ikke opfylder 2006-normen og derfor ikke
har partikelfilter installeret, samt evt. en mindre forhøjelse af
dieselafgiften.
Ordningen bør indrettes således, at der vil
være en væsentlig gevinst for den enkelte ved at montere
partikelfilter.
Med det foreliggende talgrundlag er det også
sikkert, at montering af partikelfiltre vil betyde lavere sygdomsfrekvens og
derfor færre udgifter til sygedagpenge, førtidspensioner og
sygdomsbehandling. Et stykke aktivt, forebyggende arbejde, der både vil
skåne mange mennesker og samtidig betyde færre offentlige
udgifter.
Selv om der ses fuldstændig bort fra
ovenstående dynamiske effekter, vil ordningen have en meget lille
statsfinansiel påvirkning. Det er klart, når det er efter » forureneren betaler«-princippet.
S, SF, RV og EL er også opmærksomme på
de konkurrencemæssige aspekter, men med en vægtafgift, der i dag
ligger på EU’s minimumssats, samt en dieselafgift, der i dag er
lavere end bl.a. den tyske, så ser partierne ikke nogle
konkurrencemæssige problemer.
Partierne kan fuldt tilslutte sig Det Økologiske
Råds forslag til tilskudsmodel, der starter med 50 pct. tilskud,
hvorefter tilskuddet nedtrappes med 10 pct. pr. år for helt at
forsvinde i 2006. Dette skal sikre en hurtig udbredelse af filtrene samt
endvidere medvirke til, at der ikke opretholdes en merpris på filtrene
på grund af tilskudsordningen.
S, SF, RV og EL ønsker endvidere:
- At der udarbejdes en vejledning fra Arbejdstilsynet, der sikrer, at
såvel montering, rensning og service af de forskellige typer af
partikelfiltre sker på arbejdsmiljømæssig korrekt vis.
- At der hurtigst muligt indføres en godkendelsesordning for
partikelfiltre, der sikrer, at det kun er de bedst fungerende filtre, der
udbredes på det danske marked.
- At offentlige institutioner skal stille krav om, at såfremt
byggeri, drift, vedligeholdelses- og transportopgaver løses ved
hjælp af dieseldrevne køretøjer, skal disse være
forsynet med partikelfiltre.
- At der ved alle offentlige transportkøb, f.eks.
buskørsel, skal stilles krav om, at busserne skal have monteret
partikelfiltre.
- At reglerne vedrørende køretøjers
udstødning skal præciseres, således at politiet skal
sørge for, at eksisterende dieseldrevne køretøjer, der
soder, skal sendes til syn eller pålægges bøde.
- At kommunerne opfordres til at etablere miljøzoner i
bykernerne, hvilket der er hjemmel til efter ændring i
færdselsloven ved lov nr. 292 af 28. april 2002. Dvs. at kommunerne kan
stille skærpede krav til køretøjer, der ønsker at
køre i de mest sårbare områder. De store bykommuner kan
således lave miljøzoner, hvor kun dieselkøretøjer
med filtre må køre. Dermed vil ejerne af disse
køretøjer, der kører i bykernerne, være
særlig motiverede for at søge tilskud og installere
filtre.
I de byområder, hvor kommunerne har udpeget
specielle miljøzoner, eller er i gang med det, skal ovenstående
initiativer understøttes af krav om obligatoriske partikelfiltre
på særligt forurenende busser og lastbiler.
Partierne er også opmærksomme på, at der
er partikelforurening fra benzindrevne køretøjer. Dette dog i
væsentlig mindre grad end fra dieseldrevne køretøjer. I
forbindelse med kommende ændringer af registreringsafgifterne samt de
grønne ejerafgifter er det vigtigt, at partikelaspektet indgår
som en væsentlig parameter i vurderingen af de enkelte
køretøjers miljømæssige belastning og dermed
forbundne afgift.
Ovenstående initiativer, der sikrer eftermontering
af filtre samt fremskynder indkøb af dieseldrevne
køretøjer, der lever op til 2006-normerne, vil være en
væsentlig miljømæssig gevinst for de danske byer samt
medføre øget sundhed og lavere dødelighed for
primært byernes brugere og borgere.
P.u.v.
Eyvind Vesselbo
formand
Lignende dokumenter
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om snarest at indføre kommunal hjemmel til dels at indføre skærpede miljøzoner for personbiler, dels at etablere nulemissionszoner for køretøjer i bydele Retsinformation · 27. juni 2020
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udvidelse af miljøzoneordningen, krav om miljøzonemærker for udenlandske køretøjer, mulighed for tilbageholdelse af transportmidler m.v.) Retsinformation · 22. maj 2010
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Partikelfiltre på køretøjer i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v.) Retsinformation · 7. december 2006
- Opgørelse af afskrivningsgrundlaget for distributionsnet m.v. i et vandforsyningsselskab SKM-databasen · 8. november 2018
- Opgørelse af afskrivningsgrundlaget for distributionsnet m.v. i et vand -og spildevandsselskab. SKM-databasen · 8. november 2018
- Domstolens dom (Første Afdeling) af 26. juni 2019. — Lies Craeynest m.fl. mod Brussels Hoofdstedelijk Gewest og Brussels Instituut voor Milieubeheer. EU-domme · 26. juni 2019