Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte (Boligydelse til uddannelsessøgende i kollegier og ungdomsboliger)

2002/1 LSF 43Lovforslag som fremsatFolketinget5. november 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 5. november 2002 af

Keld Albrechtsen (EL) og Pernille Rosenkrantz

-Theil (EL)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om individuel

boligstøtte

(Boligydelse til uddannelsessøgende i kollegier og

ungdomsboliger)

§ 1

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr.

696 af 21. august 2002, foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 2 b indsættes som ny paragraf:

»§ 2 c.

Personer, der følger en

lærlingeuddannelse eller en uddannelse, der giver ret til at modtage

statens uddannelsesstøtte, har efter ansøgning ret til

boligstøtte efter reglerne i denne lov. Disse personer betegnes i

denne lov uddannelsessøgende.«

2.

I § 3, stk. 1, indsættes efter »pensionister«:

»eller uddannelsessøgende«.

3.

I § 4, stk. 1, indsættes efter »pensionister«: »og

uddannelsessøgende«.

4.

I § 9 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Boligstøtte i form af boligydelse kan endvidere

Læs alt

ydes til enkeltværelser, der har adgang til

fælleskøkken.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Bemærkninger til lovforslaget

Lovforslaget er en uændret

genfremsættelse af lovforslag nr. L 3 fra folketingsåret 2001-02,

1. samling, se Folketingstidende 2001-02, 1. samling, forhandlingerne side

614 og tillæg A side 11 og 12.

Lovforslaget indebærer, at der også gives

boligstøtte til enkeltværelser (på kollegier og i

ungdomsboliger), hvor der er adgang til fælleskøkken.

Baggrunden for lovforslaget er lærlinges og

studerendes stadig dårligere økonomi. At få et

overenskomstmæssigt løft til lærlingelønnen eller

forøgelse af midlerne fra Statens Uddannelsesstøtte vil

givetvis kræve langstrakte, besværlige forhandlinger, hvorfor det

foreslås at indføre en egentlig målrettet boligydelse til

unge på kollegier og i ungdomsboliger.

En sådan boligstøtte til de unge vil have en

positiv indflydelse på uddannelsesforløbet. Det vil betyde et

anseligt løft i den enkeltes meget kummerlige og skrøbelige

økonomi, og det sociale aspekt i forslaget hjælper nogle af de

svageste grupper.

Administrativt vil forslaget ikke være vanskeligt at

gennemføre, idet både kommuner og stat kan forvalte disse regler

efter samme principper, som gælder for eksempelvis boligstøtte

til pensionister.

Skriftlig fremsættelse

Keld Albrechtsen

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om individuel

boligstøtte. (Boligydelse til uddannelsessøgende i kollegier og

ungdomsboliger).

(Lovforslag nr. L 43).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr.

62 af 31. januar 2001, som ændret ved § 5 i lov nr. 285 af 25.

april 2001, foretages følgende ændringer:

§ 2.

Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der

modtager Folkepension, har efter ansøgning ret til boligstøtte

efter reglerne i denne lov. Retten omfatter tillige personer, der har

bopæl i Danmark, og som modtager en tilsvarende udenlandsk

alderspension, som Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 finder

anvendelse på.

Stk. 2. Personer, som modtager de i stk. 1 omhandlede

ydelser, og som har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en

andelshaver i en privat andelsboligforening, har efter ansøgning ret

til boligstøtte efter denne lov.

Stk. 3. Personer, som modtager de i stk. 1 omhandlede

ydelser, og som er berettigede til boligstøtte efter § 1 og § 2, stk.

1 og 2, betegnes i denne lov pensionister.

»§ 2 a.

Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger,

der modtager førtidspension, har efter ansøgning ret til

boligstøtte efter denne lov. Det samme gælder personer, der

modtager førtidspension, og som har husstandsfællesskab med en

lejer, en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening.

Stk. 2. Ejere eller andelshavere i private

andelsboligforeninger, der er stærkt bevægelseshæmmede, og

hvis bolig er egnet herfor, har efter ansøgning ret til

boligstøtte efter denne lov. Det samme gælder personer, der er

stærkt bevægelseshæmmede, der har husstandsfællesskab

med en lejer, en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening,

og som bor i en bolig, der er egnet for stærkt

bevægelseshæmmede.

Stk. 3. Ejere eller andelshavere i private

andelsboligforeninger, der modtager døgnhjælp efter § 77 i lov

om social service, har efter ansøgning ret til boligstøtte

efter denne lov. Det samme gælder personer, der modtager

døgnhjælp efter § 77 i lov om social service, og som har

husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver i en

privat andelsboligforening.

Stk. 4. Ejere eller andelshavere i private

andelsboligforeninger, der er fyldt 55 år og bor i et kollektivt

bofællesskab, jf. kapitel 4 a, har efter ansøgning ret til

boligstøtte efter denne lov.

Stk. 5. Andelshavere, der bor i kollektivt

bofællesskab i en støttet privat andelsboligforening, jf. § 24

a, stk. 1, nr. 5, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter

denne lov.«

§ 2 b.

Retten til boligstøtte efter denne lovs regler for

førtidspensionister omfatter tillige personer, der har bopæl i

Danmark, og som modtager en tilsvarende udenlandsk pension, som Rådets

forordning (EØF) nr. 1408/71 med senere ændringer finder

anvendelse på.

1.

Efter § 2 b indsættes som ny paragraf:

»§ 2 c.

Personer, der følger en lærlingeuddannelse

eller en uddannelse, der giver ret til at modtage statens

uddannelsesstøtte, har efter ansøgning ret til

boligstøtte efter reglerne i denne lov. Disse personer betegnes i

denne lov uddannelsessøgende.«

§ 3.

Boligstøtte til ansøgere, der ikke er

pensionister, betegnes i loven boligsikring.

2.

I § 3, stk. 1, indsættes efter »pensionister«:

»eller uddannelsessøgende«.

Stk. 2. Såfremt en pensionist kan opnå

større beløb i boligsikring end i boligydelse, kan boligsikring

dog ydes.

Stk. 3. Boligsikring kan ikke udbetales, når

ansøgeren modtager boligydelse, jf. § 4.

§ 4.

Boligstøtte til pensionister betegnes i loven

boligydelse, jf. dog § 3, stk. 2.

3.

I § 4, stk. 1, indsættes efter »pensionister«: »og

uddannelsessøgende«.

Stk. 2. Boligydelse kan ikke udbetales, når

ansøgeren modtager boligsikring, jf. § 3.

Stk. 3. Er der til en bolig optaget lån efter lov

om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af

ligningsloven, kan der ikke samtidig ydes boligstøtte til beboere i

boligen. Ret til boligstøtte kan tidligst opnås med virkning fra

udgangen af det år, hvor lånet er optaget, medmindre lånet

er indfriet.

§ 9.

Boligstøtte kan kun ydes, når boligen er forsynet

med køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand

(lejlighed), jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Boligstøtte kan ydes til boliger uden

selvstændigt køkken etableret i medfør af § 4 i den

tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf.

lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller § 110, stk. 2, i

lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. samt

til deltagere i kollektive bofællesskaber, jf. kapitel 4 a.

4.

I § 9, indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Boligstøtte i form af boligydelse kan endvidere ydes til

enkeltværelser, der har adgang til fælleskøkken.«

Stk. 3. Støtte til betaling af beboerindskud m.v.

kan ydes til boliger uden selvstændigt køkken i de i kapitel 10

og 11 nævnte tilfælde.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

Stk. 4. Ved fremleje, fremlån eller udlejning eller

anvendelse til erhverv af en del af lejligheden kan boligstøtte kun

ydes, såfremt den del af lejligheden, som ansøgeren selv

benytter, opfylder betingelserne i stk. 1.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2002.

Lignende dokumenter