Spring til indhold

Retsinformation

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om gennemførelse af deltidsdirektivet

2001/2 TBL 104Tillægsbetænkning over lovforslagFolketinget10. september 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tillægsbetænkning afgivet af

Arbejdsmarkedsudvalget den 29. maj 2002

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

gennemførelse af deltidsdirektivet

[af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget af

beskæftigelsesministeren.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 20. februar 2002 og var til

1. behandling den 28. februar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget. Udvalget afgav

betænkning den 8. maj 2002. Den 15. maj 2002 afgav udvalget

tilføjelse til betænkning. Lovforslaget var til 2. behandling

den 16. maj 2002, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i

Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til

fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 4 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til

fornyet udvalgsbehandling, modtaget en henvendelse fra RestaurationsBranchens

Forbund, som beskæftigelsesministeren har kommenteret.

Deputationer

Følgende har mundtligt over for udvalget redegjort

for deres holdning til lovforslaget:

Dansk Sø-Restaurations Forening,

Læs alt

RestaurationsBranchens Forbund,

Roulunds Fabriker/Braking og

Sømændenes Forbund i Danmark.

Samråd

Udvalget har stillet 1 samrådsspørgsmål

til beskæftigelsesministeren til mundtlig besvarelse, som denne har

besvaret i et åbent samråd den 28. maj 2002. Det talepapir, der

var udarbejdet til brug for besvarelsen af dette

samrådsspørgsmål, og det talepapir, der var udarbejdet til

brug for beskæftigelsesministerens besvarelse af

samrådsspørgsmål A den 15. maj 2002, er optrykt som bilag

2 til tillægsbetænkningen.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 31 spørgsmål til

beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse.

Beskæftigelsesministeren har besvaret 27 af disse, og udvalget har

anmodet om, at de sidste besvares inden lovforslagets 3. behandling. En

række af udvalgets spørgsmål er optrykt som bilag 3 til

tillægsbetænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og KRF) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med det stillede

ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL)

indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet stemmer hverken

for eller imod det stillede ændringsforslag.

Mindretallet beklager, at beskæftigelsesministeren

ikke har ønsket at imødekomme tilbuddet om en fri og fair

forhandling på arbejdsmarkedet om deltid i fremtidige overenskomster.

Et sådant tilbud lå direkte i forlængelse af mindretallets

ønske om, at der gennem det danske aftalesystem blev åbnet

mulighed for at gøre deltid til en ret for lønmodtagere, der

har sundhedsmæssige, sociale eller andre vægtige

velfærdsgrunde til at få reduceret deres arbejdstid,

såfremt arbejdstidsreduktionen kan gennemføres uden

særlige ulemper for kollegerne.

Mindretallet konstaterer, at regeringen og Dansk

Folkeparti ikke ønsker at respektere eksisterende overenskomster og

tilkendegivelserne fra parterne om, at der i forbindelse med fornyelse af

overenskomsterne er vilje til at sikre deltid på områder, hvor

der i dag ikke eksisterer deltidsbestemmelser. Regeringen og Dansk Folkeparti

har heller ikke ønsket at imødekomme en lang række af de

indvendinger, der er fremkommet fra arbejdspladserne. Her tænkes bl.a.

på lovforslagets indgreb i weekendaftaler, aftaler om holddrift, mobile

arbejdspladser og en række andre særlige tilfælde, hvor

hensynet til faget eller tilrettelæggelsen af arbejdstiden gør,

at deltidsarbejde vil give problemer.

Mindretallet finder, at det bør fremgå, at en

lønmodtager har ret til at være ledsaget af en

tillidsrepræsentant og at overenskomstbestemmelser, der har til

formål at sikre, at tillidsrepræsentanten bliver inddraget i

spørgsmål om deltidsaftaler, skal kunne opretholdes.

Mindretallet finder, at svaret på

spørgsmål 247 om afgørelse af tvistigheder er for uklart.

Mindretallet er af den opfattelse, at uenighed om, hvorvidt

overenskomstbestemmelser om deltid opfylder lovens betingelser, skal

afgøres i det fagretlige system.

Mindretallet henviser i øvrigt til mindretallets

bemærkninger i betænkningen over lovforslaget.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for tillægsbetænkningens

afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed

ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i tillægsbetænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og KRF):

Til § 1

1) I den i nr. 2 foreslåede § 4 a

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»

Stk. 2. Det står

en lønmodtager frit for, om lønmodtageren under forhandlinger

med arbejdsgiveren om en eventuel deltidsansættelse ønsker at

være ledsaget af en rådgiver.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

[Ledsagelse af rådgiver]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det har under debatten om regeringens forslag været

diskuteret meget, om lønmodtageren har mulighed for at inddrage f.eks.

sin tillidsrepræsentant i forhandlinger om eventuel

deltidsansættelse.

Eftersom lovforslaget går ud på, at der skal

indgås en frivillig aftale, og eftersom en aftale forudsætter, at

begge parter indgår i forhandlingen herom, er der for regeringen ingen

tvivl om, at lønmodtageren kan stille som betingelse for at

indgå i sådanne forhandlinger, at lønmodtageren er

ledsaget af en rådgiver.

For at udrydde enhver tvivl foreslås det imidlertid,

at der i § 4 a, stk. 2, indsættes en udtrykkelig bestemmelse om, at

lønmodtageren frit kan vælge, om lønmodtageren

ønsker at være ledsaget af en rådgiver under forhandlinger

med arbejdsgiveren om en eventuel deltidsansættelse.

Ændringsforslaget betyder, at hvis

lønmodtageren ønsker at være ledsaget af en

rådgiver under forhandlingerne, har lønmodtageren ret til dette.

Hvis lønmodtageren ikke ønsker at være ledsaget af en

rådgiver under forhandlingerne, har lønmodtageren også ret

til dette.

Charlotte Antonsen (V)

Anders Møller (V) Irene Simonsen (V)

Jens Vibjerg (V)

fmd.

Kristian Thulesen Dahl (DF)

Bent Bøgsted (DF) Lars Barfoed (KF)

Charlotte Dyremose (KF) Ole M. Nielsen (KRF)

Anne-Marie Meldgaard (S) Bjarne Laustsen (S)

nfmd. Jan Petersen (S) Mette Frederiksen (S)

Ole Vagn Christensen (S) Ole Sohn (SF)

Anders Samuelsen (RV)

Søren Søndergaard (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 104 omdelt efter

afgivelse af tilføjelse til betænkning

Bilagsnr.

Titel

187

Tilføjelse til betænkning

188

Talepapir til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål

A, fra beskæftigelsesministeren

189

Udkast til tillægsbetænkning

190

Spm. 221 om kommentar til ændringsforslag, til

beskæftigelsesministeren

Spm. 222 om juridisk vurdering af bemærkninger i betænkningen,

til beskæftigelsesministeren

Spm. 223 om beskyttelse i overenskomstens 37-timers-regel, til

beskæftigelsesministeren

191

Spm. 224 om arbejdstid og aflønning, til

beskæftigelsesministeren

Spm. 225 om fyreseddel eller deltid på grund af ordrenedgang, til

beskæftigelsesministeren

Spm. 226 om accept af deltid, til beskæftigelsesministeren

Spm. 227 om eksempler på ønsker om deltid, som ikke er blevet

opfyldt, til beskæftigelsesministeren

Spm. 228 om indklagelse til en faglig organisation, til

beskæftigelsesministeren

Spm. 229 om elever i praktik, til beskæftigelsesministeren

192

Spm. 230 om teknisk bistand til ændringsforslag, til

beskæftigelsesministeren

193

Spm. 231 om søfarende, langturschauffører og arbejdere

på olieplatforme, til beskæftigelsesministeren

Spm. 232 om ordrenedgang, til beskæftigelsesministeren

Spm. 233 om deltid i forbindelse med ansættelse, til

beskæftigelsesministeren

Spm. 234 om tillidsrepræsentanter med til samtaler, til

beskæftigelsesministeren

Spm. 235 om deltid for erhvervsuddannelseselever, til

beskæftigelsesministeren

Spm. 236 om høringssvar til ILO, til beskæftigelsesministeren

Spm. 237 om EU-retlige problemer, til beskæftigelsesministeren

Spm. 238 om organisationernes påtaleret, til

beskæftigelsesministeren

Spm. 239 om forhandlingsret, til beskæftigelsesministeren

194

Svar på spm. 219 om kommentar til materiale fra SiD,

Københavns Post, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 220 om kommentar til henvendelse fra Semco, fra

beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 225 om fyreseddel eller deltid på grund af

ordrenedgang, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 227 om eksempler på ønsker om deltid, som

ikke er blevet opfyldt, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 229 om elever i praktik, fra

beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 231 om søfarende, langturschauffører og

arbejdere på olieplatforme, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 232 om ordrenedgang, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 235 om deltid for erhvervsuddannelseselever, fra

beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 236 om høringssvar til ILO, fra

beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 238 om organisationernes påtaleret, fra

beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 239 om forhandlingsret, fra

beskæftigelsesministeren

195

Svar på spm. 221 om kommentar til ændringsforslag, fra

beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 222 om juridisk vurdering af bemærkninger i

betænkningen, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 223 om beskyttelse i overenskomstens 37-timers-regel,

fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 224 om arbejdstid og aflønning, fra

beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 226 om accept af deltid, fra

beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 228 om indklagelse til en faglig organisation, fra

beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 230 om teknisk bistand til ændringsforslag, fra

beskæftigelsesministeren

196

Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

197

Svar på spm. 233 om deltid i forbindelse med ansættelse, fra

beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 234 om tillidsrepræsentanter med til samtaler,

fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 237 om EU-retlige problemer, fra

beskæftigelsesministeren

198

2. udkast til tillægsbetænkning

199

Henvendelse af 21/5-02 fra RestaurationsBranchens Forbund

200

Spm. 240 om kommentar til henvendelse af 21/5-02 fra

RestaurationsBranchens Forbund, til beskæftigelsesministeren

201

Spm. 241 om styrkelse af arbejdsmarkedet, til

beskæftigelsesministeren

Spm. 242 om genansættelse, til beskæftigelsesministeren

Spm. 243 om hindring af aftale om deltid, til

beskæftigelsesministeren

202

Spm. 244 om ansættelsesformer, til beskæftigelsesministeren

Spm. 245 om regelsæt for uddannelse på deltid, til

beskæftigelsesministeren

203

Samrådsspm. B om implementering af lovforslaget, til

beskæftigelsesministeren

204

Pressemeddelelse vedrørende åbent samråd den 28/5-02

205

Svar på spm. 240 om kommentar til henvendelse af 21/5-02 fra

RestaurationsBranchens Forbund, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 241 om styrkelse af arbejdsmarkedet, fra

beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 242 om genansættelse, fra

beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 243 om hindring af aftale om deltid, fra

beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 244 om ansættelsesformer, fra

beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 245 om regelsæt for uddannelse på deltid,

fra beskæftigelsesministeren

206

Referat af åbent samråd

207

Spm. 246 om ledsagelse af en rådgiver under forhandlinger, til

beskæftigelsesministeren

Spm. 247 om tvistigheder på grund af individuelle aftaler, til

beskæftigelsesministeren

208

Svar på spm. 246 om ledsagelse af en rådgiver under

forhandlinger, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 247 om tvistigheder på grund af individuelle

aftaler, fra beskæftigelsesministeren

209

Spm. 248 om aftaler i elevers 3 måneders prøvetid, til

beskæftigelsesministeren

Spm. 249 om hindringer for at komme på deltid, til

beskæftigelsesministeren

Spm. 250 om usaglig afskedigelse, til beskæftigelsesministeren

210

Spm. 251 om, i hvilket system det skal afklares, hvorvidt en overenskomsts

bestemmelser er i overensstemmelse med deltidsloven, til

beskæftigelsesministeren

Bilag 2

Udvalgets samrådsspørgsmål A og B og

de til brug for beskæftigelsesministerens besvarelse heraf udarbejdede

talepapirer

Beskæftigelsesministerens talepapir er optrykt efter

ønske fra Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale

Venstre og Enhedslisten.

Samrådsspørgsmål A:

Ministeren bedes redegøre for konsekvenserne af de

stillede ændringsforslag.

Talepapir:

Formålet med lovforslaget om retten til at aftale

deltid er, at en lønmodtager og en arbejdsgiver kan aftale, at

lønmodtageren arbejder på deltid, selvom der måtte

være en overenskomstbestemmelse, som enten forhindrer eller

begrænser adgangen til at aftale deltid.

Hvis lønmodtageren ønsker at arbejde

på deltid, og det ønske harmonerer med hensynet til

virksomhedens drift, er det ikke rimeligt, at en bestemmelse i en kollektiv

overenskomst hindrer arbejdsgiveren i at følge lønmodtagerens

ønske. Regeringen ser det som en grundlæggende rettighed, at den

enkelte lønmodtager har mulighed for selv at aftale sig frem til en

arbejdstid, som passer ind i den situation, lønmodtageren aktuelt

befinder sig i.

Som det fremgår af regeringsgrundlaget, er det denne

regerings mål, at der skal være bedre muligheder for at arbejde

på deltid, og at de overenskomstmæssige indskrænkninger,

der i dag er i retten til at gå på deltid, afskaffes. Regeringen

ønsker således en lovfæstet ret til, at arbejdsgiverne og

de ansatte frit kan aftale deltidsansættelse. Det vil forbedre den

enkeltes frihed.

Regeringen har derfor fremsat lovforslaget om deltid for

at sikre, at lønmodtageren har muligheden for at kunne arbejde

på deltid, hvis lønmodtageren ønsker dette og

arbejdsgiveren er enig heri.

I dag er der på en række

overenskomstområder enten slet ikke adgang til eller hindringer eller

begrænsninger i adgangen til, at lønmodtageren og arbejdsgiveren

kan aftale, at lønmodtageren arbejder på deltid.

Langt det største overenskomstområde på

det private arbejdsmarked er DA/LO-området. Og her har kun ca. 35

procent af de ansatte fri adgang til deltid. Over 60 procent af de ansatte

på DA/LO-området har altså ikke fri adgang til at aftale

deltid.

Det gælder blandt andet på det store

industriområde. Det følger af industrioverenskomsten, at hvis

lønmodtageren allerede er ansat på fuld tid, kan

lønmodtageren og arbejdsgiveren ikke uden videre aftale deltid, og

hvis der endelig bliver indgået en aftale om deltid, må den ikke

medføre, at antallet af fuldtidsstillinger reduceres.

Personalechefen på Coloplast udtalte i Kvindernes

Fagblad nr. 2: Jeg citerer: »Vi

ville da være nogle skurke, hvis vi som arbejdsgivere tvang vores

ansatte ned i arbejdstid og dermed bidrog til at forringe deres

økonomi. Vi har en deltidspolitik her på virksomheden, og den

kan kun bruges af funktionærerne. Men da vi i produktionen også

har medarbejdere, der ønsker at arbejde i færre timer det er

typisk lidt ældre medarbejdere hilser vi regeringens forslag

velkomment. Men der kan aldrig blive tale om at tvinge nogen ned på et

lavere timetal.«

Nu har vi jo i andre sammenhænge diskuteret

rigtigheden af dette udsagn. Uanset hvad er Coloplast omfattet af Industriens

overenskomst, der ikke giver fri adgang til at aftale deltid. Derfor kan

udtalelsen tages som et eksempel på industrioverenskomstens manglende

mulighed for frit at aftale deltid.

Industriens overenskomst § 11, stk. 1, har følgende

ordlyd:

»

Virksomheder

og medarbejdere, der måtte være interesseret heri, kan

træffe aftale om deltidsbeskæftigelse under forudsætning

af, at de pågældende ikke i forvejen har beskæftigelse

på fuld tid i den pågældende eller en anden virksomhed,

medmindre særlige hensyn taler for en kortere arbejdstid end den

normale (jf. § 30, stk. 1). «

En lønmodtager, der allerede er ansat på

virksomheden, kan altså ikke uden videre aftale med arbejdsgiveren, at

han eller hun gerne vil på deltid. Der skal være særlige

hensyn, der taler for en kortere arbejdstid.

Og hvad er det så for særlige hensyn?

Industrioverenskomstens § 30 handler kun om lønmodtagere, der enten

varigt eller midlertidigt har nedsat arbejdsevne. Men det kunne jo

være, at lønmodtageren gerne ville på deltid, fordi

lønmodtageren vil være mere sammen med sine børn eller

sin pensionerede ægtefælle. Men det er altså ikke nok, at

lønmodtageren synes, at han eller hun i en periode har behov for

deltid.

Også en anden af industrioverenskomstens

bestemmelser hindrer muligheden for deltid. Det fremgår af Industriens

overenskomst § 11, stk. 3:

»

Virksomheden

må ikke reducere antallet af fuldtidsbeskæftigede medarbejdere i

forbindelse med etablering af deltidsbeskæftigelse, for så vidt

der er tale om medarbejdere med samme kvalifikationer.«

Det betyder reelt, at den lønmodtager, som ikke har

nedsat arbejdsevne, men som har lyst til at arbejde 28 timer om ugen i en

periode, for at være mere hjemme hos teenagesønnen, der er

kommet i dårligt selskab, ikke kan få lov til det. For

arbejdsgiveren har ikke råd til at give lønmodtageren lov, fordi

arbejdsgiveren vil være nødt til samtidig at ansætte en ny

lønmodtager på fuld tid for at leve op til overenskomstens

regler.

Det er regler, som dem i Industriens overenskomst, som jeg

ser som en unødig hindring i adgangen til at aftale deltid.

På de over 200 spørgsmål, der er

stillet, og på de henvendelser forskellige forbund og især

forbundsafdelinger har rettet til Arbejdsmarkedsudvalget og også mig,

kan jeg forstå, at en række organisationer og politikere mener,

at lønmodtagerne ikke er i stand til at tage vare på sig selv.

Tilsyneladende ved lønmodtagerne ikke bedst selv, hvad der er godt for

dem. Og derfor må lønmodtagerne ikke selv bestemme, om de har

lyst til eller behov for at arbejde på deltid.

Hvem er bedst til at vurdere, om lønmodtageren har

lyst til eller behov for at gå på deltid i en periode? Er det

lønmodtageren selv, eller er det fagforeningen? Jeg mener, at det er

lønmodtageren.

Hvem er bedst til at vurdere, om lønmodtageren har

råd til at gå på deltid i en periode? Er det

lønmodtageren selv, eller er det fagforeningen? Jeg mener, at det er

lønmodtageren.

Så skal det da stå lønmodtageren frit

for at rådgive sig med nogen, før han eller hun tager

beslutningen. Om det skal være med sin ægtefælle, banken

eller fagforeningen eller alle tre det må lønmodtageren selv

bestemme, og det skal jeg ikke blande mig i.

Jeg har svært ved at forstå, at nogen kan

mene, at en lønmodtager, som går på arbejde dag efter dag,

som møder til tiden hver dag, som løser sine arbejdsopgaver, og

som betaler sine regninger til tiden, ikke selv skulle være i stand til

at vurdere, om han eller hun vil gå på deltid.

Jeg har stor tiltro til den meget veluddannede

arbejdskraft vi har på det danske arbejdsmarked.

Formålet med lovforslaget er alene at sikre, at

lønmodtageren nu får ret til at aftale deltid med

arbejdsgiveren, selvom bestemmelser i overenskomsten måtte være

til hinder herfor. Det er kort og godt det, lovforslaget handler om.

Alligevel har jeg skullet svare på

spørgsmål efter spørgsmål om forskellige

bestemmelser om tilrettelæggelsen af arbejdstiden i blandt andet

RBF’s overenskomster, i TeleDanmarks overenskomster og i

Frisørfagets overenskomster. Og hver gang har svaret lydt:

Lovforslaget ændrer ikke i disse bestemmelser. Mange af

spørgsmålene er åbenbart så interessante, at jeg har

skullet svare på dem flere gange, og derfor vil jeg godt for en

sikkerheds skyld gentage:

En overenskomstregel om, at den deltidsansatte er sikret en daglig

arbejdstid på minimum 4 timer pr. dag, er ikke i strid med forslaget

til § 4 a, stk. 1.

Lovforslaget er ikke til hinder for en overenskomstbestemmelse om, at

den fastansatte på deltid lige som fuldtidsansatte har krav på at

kende sin arbejdstids begyndelse og afslutning på en vagtplan, der

minimum omfatter 4 uger.

Lovforslaget er ikke til hinder for en overenskomstbestemmelse om, at

den daglige arbejdstid ikke kan deles i flere perioder med hjemsendelse uden

løn.

Lovforslaget er ikke til hinder for en overenskomstbestemmelse om, at

den deltidsansatte ligesom fuldtidsansatte har krav på to fridage pr.

uge samt minimum 5 friweekender pr. kvartal, og at arbejdsgiveren skal betale

lønkompensation, hvis dette ikke overholdes.

Lovforslaget er ikke til hinder for en overenskomstbestemmelse om, at

deltidsansatte skal have overtidstillæg for timer ud over det aftalte

garanterede timetal, der er angivet på ansættelsesbeviset, og

fordelt på en vagtplan.

Lovforslaget er ikke til hinder for en overenskomstbestemmelse om, at

fastansatte på deltid eller fuldtid i tidsbegrænsede stillinger

skal være ansat på en kontrakt med minimum 22 dages arbejde, og

at overenskomstens bestemmelser om fleksibel deltidsansættelse

anvendes, hvis der er tale om færre dage.

Det vil ikke være en direkte eller indirekte hindring eller

begrænsning i retten for en lønmodtager og en arbejdsgiver at

aftale deltid, såfremt en kollektiv aftale indeholder bestemmelser om,

at arbejdstiden skal placeres indenfor tidsrummet kl. 8.00 til 16.00 på

ugens første hverdage. Bestemmelsen om arbejdstidens længde er

noget andet end bestemmelsen om arbejdstidens placering.

Det vil ikke være en direkte eller indirekte hindring eller

begrænsning i retten for en lønmodtager og en arbejdsgiver at

aftale deltid, såfremt en kollektiv aftale indeholder bestemmelser om,

at den daglige arbejdstid mindst skal udgøre 6 timer og højest

8 timer pr. vagt, da bestemmelsen vel ikke samtidig skal forstås

således, at man skal være på arbejde hver dag. Selve

tilrettelæggelsen og fordelingen af de arbejdstimer, der aftales, er

ikke omfattet af lovforslaget.

Det vil ikke være en direkte eller indirekte hindring eller

begrænsning i retten for en lønmodtager og en arbejdsgiver at

aftale deltid, såfremt en kollektiv aftale indeholder bestemmelser om,

at arbejdet tilrettelægges med mindst 3 timer og indtil 8 timer pr.

vagt.

Det vil ikke være en direkte eller indirekte hindring eller

begrænsning i retten for en lønmodtager og en arbejdsgiver at

aftale deltid, såfremt en kollektiv aftale indeholder bestemmelser om,

at en medarbejder maksimalt 52 gange årligt kan pålægges at

arbejde indenfor tidsrummet kl. 16.00 til 18.00, da bestemmelsen er en

maksimumstimeregel, hvor man må gå ud fra, at det er i

overensstemmelse med den kollektive overenskomst at arbejde mindre end et

angivet maksimum.

Det vil ikke være en direkte eller indirekte hindring eller

begrænsning i retten for en lønmodtager og en arbejdsgiver at

aftale deltid, såfremt en kollektiv aftale indeholder bestemmelser om,

at der skal udbetales tillæg for arbejde på bestemte tidspunkter

af døgnet, da dette spørgsmål intet har at gøre

med muligheden for at arbejde mindre end fuld tid.

Det vil ikke være en direkte eller indirekte hindring eller

begrænsning i retten for en lønmodtager og en arbejdsgiver at

aftale deltid, såfremt en kollektiv aftale indeholder bestemmelser om,

at der kan foretages timelønsansættelse som supplement til

fastansat personale, men at timelønsansættelser maksimalt

må udgøre 10 pct. af den samlede arbejdstid i den enkelte butik,

og når det i øvrigt forudsættes, at det faste personale

kan aftale deltid med arbejdsgiveren, da det i spørgsmålet

forudsættes, at der er adgang til deltid for det faste personale.

Det vil ikke være en direkte eller indirekte hindring eller

begrænsning i retten for en lønmodtager og en arbejdsgiver at

aftale deltid, såfremt en kollektiv aftale indeholder bestemmelser om,

at medarbejdere på deltid ved ekstra natkurser, seminarer, konferencer

og lignende er forpligtet til op til 9 timers arbejde inklusiv rejsetid uden

særskilt honorering, selvom pågældendes dagsnorm

overskrides den pågældende dag, da dette spørgsmål

ikke har noget at gøre med, hvor mange timer den enkelte

lønmodtager kan aftale med sin arbejdsgiver om den faste ugentlige

arbejdstid.

Det vil ikke være en direkte eller indirekte hindring eller

begrænsning i retten for en lønmodtager og en arbejdsgiver at

aftale deltid, såfremt en kollektiv aftale indeholder bestemmelser om,

at bestemte personalegrupper automatisk overgår til uden højeste

arbejdstid med en ugentlig arbejdstid på principielt 37 timer,

når den faste løn overstiger 300.000 kr. pr. år, da dette

spørgsmål vedrører fastsættelsen af et

ansættelsesvilkår for ansatte, der har indgået en aftale om

fuld tid. Det har efter min vurdering intet at gøre med de

lønmodtagere, der har indgået, eller vil indgå en aftale

om en lavere arbejdstid.

Ja, der er egentlig ganske meget, som denne lov ikke

ændrer på. Og jeg vil da også gerne understrege, at loven

heller ikke ændrer på, at arbejdsmarkedets parter også

fremover vil kunne indgå aftaler som de nævnte.

Loven ændrer kun på, at en lønmodtager

og en arbejdsgiver fremover vil kunne aftale, at lønmodtageren

arbejder på deltid, selvom lønmodtageren ikke efter

overenskomstens regler må arbejde på deltid.

I dag er der så en række

overenskomstbestemmelser, som forudsætter, at alle lønmodtagerne

arbejder på fuld tid. Det gælder for eksempel holddriftsaftaler

og aftaler om variabel ugentlig arbejdstid, og det gælder for

særlige typer arbejder på boreplatforme, for søfarende

og for langturschauffører.

Også her har det tilsyneladende ikke været

tilstrækkeligt, at jeg skulle svare på spørgsmålet

en enkelt gang.

Med hensyn til holddriftsaftaler vil jeg derfor med

udgangspunkt i industriens holddriftsaftale gerne gentage:

Formålet med lovforslaget er at sikre, at en lønmodtager

og en arbejdsgiver kan aftale, at lønmodtageren arbejder på

deltid, uanset eventuelle modstående bestemmelser herom i

overenskomster. Overenskomstfastsatte timegrænser på op til 15

timer ugentligt kan dog opretholdes.

Industriens holddriftsaftale bygger øjensynligt

på en forudsætning om, at de henholdsvis 37 timer på

første skift og 34 timer på andet og tredje skift udgør

den faste ugentlige arbejdstid.

Hvis holddriftsaftalen skal forstås således,

at der ikke er adgang til at arbejde under henholdsvis 37 og 34 timer, sikrer

lovforslaget en ret til, at lønmodtageren og arbejdsgiveren kan aftale

en lavere arbejdstid dog ikke under 15 timer ugentligt.

I øvrigt kan holddriftsaftalen videreføres.

De tilpasninger som en aftale om deltid måtte kræve i forhold til

bestemmelserne i holddriftsaftalen, kan enten ske via den individuelle aftale

om deltid, eller parterne kan aftale nye bestemmelser, der tager højde

for lovens krav til at kunne aftale deltid.

Så var der spørgsmålet om forskellige

aftaler om variabel arbejdstid. Det gælder lokalaftalen mellem KAD og

Axel Åkerman, mellem KAD og Riegens, lokalaftalen fra Micro Matic, fra

Dantherm HMS og fra Bang og Olufsen. Lad mig gentage fra svarene:

Lovforslaget er ikke til hinder for en aftale om variabel

ugentlig arbejdstid.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at en

lønmodtager og en arbejdsgiver kan aftale, at lønmodtageren

arbejder på deltid, uanset eventuelle modstående bestemmelser

herom i overenskomster. Overenskomstfastsatte timegrænser på op

til 15 timer ugentligt kan dog opretholdes.

Aftalerne om variabel arbejdstid bygger øjensynligt

på en forudsætning om, at den ansatte alene kan være

fuldtidsansat.

Hvis aftalerne skal forstås således, at der

ikke er adgang til at arbejde på deltid, sikrer lovforslaget en ret

til, at lønmodtageren og arbejdsgiveren kan aftale en lavere

arbejdstid dog ikke under 15 timer ugentligt.

I øvrigt kan aftalerne videreføres. De

tilpasninger som en aftale om deltid måtte kræve i forhold til

bestemmelserne i aftalerne, kan enten ske via den individuelle aftale om

deltid, eller parterne kan aftale nye bestemmelser, der tager højde

for lovens krav til at kunne aftale deltid.

Det giver sig selv, at lovforslaget har betydning på

visse overenskomstområder og for visse overenskomstbestemmelser. Nemlig

de områder og bestemmelser, hvor der er hindringer eller

begrænsninger for, at lønmodtageren og arbejdsgiveren under

ansættelsen kan aftale, at lønmodtageren arbejder på

deltid.

Det gælder også for søfarende, for

langturschauffører og for arbejdere på boreplatforme, hvilket

jeg jo også er blevet spurgt om. Ja, hvis for eksempel en arbejder

på en boreplatform godt vil på deltid, og arbejdsgiveren

også kan leve med det, så skal de da have lov til at aftale det.

At den aftale så i øvrigt skal leve op til deltidslovens

bestemmelser om, at en deltidsansat ikke må behandles mindre gunstigt

end en fuldtidsansat, giver sig selv. Hvis hele den øgede fritid

skulle afvikles på boreplatformen vil det efter min mening være

et vilkår, der ikke er i overensstemmelse med princippet om

ikke-diskrimination i deltidsloven, men deltidsansættelsen kan jo

også bestå i, at lønmodtageren får mere fritid i

land.

I det lovforslag, som jeg fremsatte i februar, skulle der

være ret til at aftale deltid også i

ansættelsessituationen, uanset overenskomstens bestemmelser herom.

Debatten har vist, at der har været en udbredt frygt

for rækkevidden af konsekvenserne af lovforslaget. Man har frygtet, at

lovforslaget ville medføre, at virksomhedernes generelle

ansættelsespolitik ville blive grundlæggende ændret. Det

ville i givet fald have været en utilsigtet virkning af

lovforslaget.

Jeg kan godt følge argumentet om, at det kan

være så som så med lønmodtagerens frivillige valg af

deltid, hvis arbejdsgiveren kun opslår deltidsstillinger.

Formålet med lovforslaget har hele tiden været at sikre, at den

enkelte lønmodtager får mulighed for at arbejde på deltid

efter aftale med sin arbejdsgiver. Dette formål er fuldt tilgodeset med

det nu fremsatte ændringsforslag.

Det følger af ændringsforslaget, at en

lønmodtager og en arbejdsgiver kun indgå en aftale om deltid

under ansættelsen.

Det er altså sikret, at en arbejdsgiver ikke i strid

med overenskomsten kan opslå stillinger på deltid. Arbejdsgiveren

kan heller ikke lave en aftale om deltid med lønmodtageren til

ansættelsessamtalen. Heller ikke selv om lønmodtageren selv

beder om deltid.

Lovforslaget giver altså kun mulighed for den

enkelte lønmodtager og arbejdsgiver til under ansættelsen at

aftale, at lønmodtageren arbejder på deltid. Det får

lønmodtageren og arbejdsgiveren mulighed for, selvom der er

forskellige hindringer eller begrænsninger i overenskomsten, som fx at

allerede fuldtidsansatte ikke kan blive deltidsansatte, at besættelse

af en deltidsstilling ikke må betyde, at antallet af fuldtidsstillinger

falder, eller at maksimalt 25 procent af de ansatte må arbejde på

deltid.

Muligheden for at fravige overenskomstens bestemmelser

gælder kun i forhold til den konkrete lønmodtager, der

indgår aftalen med arbejdsgiveren. Hvis lønmodtageren selv siger

op, eller lønmodtageren bliver sagt op, kan arbejdsgiveren ikke

tilbyde deltidsstillingen til en anden. Aftalen om deltid kan altså

ikke videreføres i forhold til en ny lønmodtager, og

arbejdsgiveren kan derfor ikke opslå stillingen som en deltidsstilling,

hvis overenskomsten er til hinder herfor.

Muligheden for at tage initiativ til at aftale deltid

under ansættelsen gælder fortsat både for

lønmodtageren og arbejdsgiveren. Og som ordet »aftale« mere end

antyder, skal lønmodtageren og arbejdsgiveren altså fortsat

være enige om, at lønmodtageren arbejder på deltid.

Det betyder også, at der skal være tale om et

reelt valg mellem at sige ja og nej. Derfor skal en arbejdsgiver ikke i

forbindelse med en ordrenedgangssituation spørge sine

lønmodtagere, om de vil gå på deltid, men for eksempel

holde sig til overenskomstens bestemmelser om arbejdsfordelingsordninger

eller lignende.

I det fremsatte lovforslag foreslog jeg, at den ligefremme

bevisbyrde skulle gælde, hvis en lønmodtager blev afskediget.

Det er ikke i sig selv så underligt, for det er jo den bevisbyrde, der

er den gængse i dansk ret også i dansk arbejdsret og i

øvrigt også i den gældende deltidslov.

Men også på dette punkt har der været

meget stor bekymring for, om lønmodtagerne var tilstrækkeligt

beskyttede. Den bekymring er der blevet lyttet til. Derfor fremgår det

nu af ændringsforslaget, at den delte bevisbyrde skal gælde, hvis

lønmodtageren mener at være blevet afskediget efter at have

afslået eller anmodet om at arbejde på deltid.

Formålet med forslaget er at gøre det lettere

for lønmodtageren at løfte sin bevisbyrde. Der sker altså

en forskydning af bevisbyrden til lønmodtagerens fordel på samme

måde som den delte bevisbyrde blev indført i

kønsligestillingssager for et år siden. Lønmodtageren vil

skulle påvise de faktiske omstændigheder, der giver anledning til

at formode, at lønmodtageren er blevet afskediget, fordi

lønmodtageren har afslået eller anmodet om at arbejde på

deltid. Derefter skal arbejdsgiveren bevise, at afskedigelsen ikke skyldtes

lønmodtagerens afslag på eller anmodning om deltid. Det vil

så være domstolene, der bedømmer, hvornår

lønmodtageren har løftet sin del af bevisbyrden, så

bevisbyrden går over på arbejdsgiveren.

Det fremsatte lovforslag var tænkt til at skulle

træde i kraft 31. marts 2002. Det kunne det i sagens natur ikke. Derfor

er det foreslået, at lovforslaget i stedet træder i kraft den 1.

juli 2002. På overenskomstområder, hvor der er hindringer eller

begrænsninger i adgangen til at aftale deltid under ansættelsen,

får loven fortsat først virkning fra det tidspunkt, til hvilket

den pågældende overenskomst kan opsiges til ophør.

Samrådsspørgsmål B:

Hvorledes skal arbejdsmarkedets parter implementere

regeringens lovforslag for at undgå, at loven kommer til at gælde

for deres overenskomstområde?

Talepapir:

Først vil jeg gerne sige, at princippet om en

fravigelse af loven til fordel for tilsvarende regler i en overenskomst,

ville være det samme, når vi taler om deltidsregler, som hvis vi

har fat i en af de andre love, der har subsidiær virkning.

Princippet om subsidiaritet kender vi fra en del af de

ansættelsesretlige love.

Det gælder blandt andet en del af de love, der

gennemfører EU-direktiver. For eksempel fremgår det af

ansættelsesbevisloven, at hvis der i en overenskomst er den samme pligt

som i direktivet til, at arbejdsgiveren skal give lønmodtageren

oplysninger om vilkårene for ansættelsesforholdet, så

finder loven ikke anvendelse.

Princippet kendes ligeledes fra ligebehandlings- og

ligelønslovene. Her finder lovene ikke anvendelse, hvis de til lovene

svarende pligter til ligebehandling og ligeløn følger af en

kollektiv overenskomst.

Også andre love, der ikke er en følge af

EU-direktiver, har bestemmelser om subsidiaritet. Hvis en overenskomst giver

den samme beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af race,

hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national,

social eller etnisk oprindelse, som forskelsbehandlingsloven, er det

overenskomsten, der finder anvendelse og ikke loven.

Også ferieloven indeholder bestemmelser om

subsidiaritet. En række bestemmelser i ferieloven kan fraviges ved

kollektiv overenskomst, hvis aftaleparten på lønmodtagersiden

mindst er en lokal fagforening. På ferielovens område er der ved

kollektiv overenskomst endda mulighed for at aftale andre ferieregler end,

dem der følger af loven.

Når der i lovgivningen gives mulighed for

subsidiaritet, stilles der ikke krav til ordvalget, eller hvordan

arbejdsmarkedets parter vælger at gennemføre nogle bestemte

regler. Men det er klart, at hvis en person ikke kan opnå en ret i

henhold til overenskomsten, som den samme person ville kunne opnå ved

at anvende loven, lever overenskomsten ikke op til loven.

Loven vil da skulle gælde forud for overenskomsten

på de punkter, hvor overenskomsten ikke giver de samme rettigheder. Det

følger af, at den subsidiære lovgivning gælder i det

omfang en tilsvarende ret ikke kan opnås i henhold til

overenskomsten.

Formålet med dette lovforslag er jo beskrevet nogle

gange før, nemlig retten til at aftale deltid mellem

lønmodtageren og arbejdsgiveren.

Det betyder konkret, at fx følgende

overenskomstbestemmelser skal ændres eller ophøre:

1. Alle overenskomstbestemmelser om forbud mod deltid.

2. Alle overenskomstbestemmelser om forbud mod en mindstearbejdstid

mellem 16 og 37 timer.

3. Alle overenskomstbestemmelser om, at antallet af fuldtidsstillinger

ikke må reduceres ved deltid.

4. Alle krav om, at man kun kan arbejde på deltid, hvis man har

en vis alder, eller hvis man har nedsat arbejdsevne.

5. Alle overenskomstbestemmelser om, at der kun må være

deltid i en bestemt andel af fuldtidsstillingerne under

ansættelsen.

6. Bestemmelser om, at tillidsrepræsentanten skal godkende

oprettelse af deltidsstillinger, eller at det skal forhandles med

tillidsrepræsentanten inden der oprettes deltidsstillinger.

I sidste samråd og under 2. behandlingen var jeg

inde på, hvor mange bestemmelser, der kan opretholdes, så det vil

jeg ikke gentage, medmindre nogen ønsker det.

Bilag 3

Nogle af udvalgets spørgsmål til

beskæftigelsesministerens spørgsmål og dennes svar

herpå

Spørgsmålene og beskæftigelsesministerens svar

herpå er optrykt efter ønske fra Socialdemokratiet, Socialistisk

Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten.

Spørgsmål 22:

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 15. marts 2002

fra Vald. Birns Jernstøberi og Danspin A/S Holstebro, jf. L 104

bilag 29.

Svar:

Tillidsmænd fra Vald. Birns Jernstøberi og

Danspin A/S Holstebro har bedt om foretræde for Folketingets

Arbejdsmarkedsudvalg og har i den forbindelse stillet nogle

spørgsmål, som giver mig anledning til følgende

kommentarer:

Lovforslaget betyder alene, at den enkelte

lønmodtager og arbejdsgiver altid har ret til at indgå en aftale

om deltid, jf. også min besvarelse af spørgsmål nr. 7.

Dette gælder uanset, hvor mange der allerede måtte være

ansat på deltid.

Hvis lønmodtageren ikke ønsker at

indgå en sådan aftale, falder situationen udenfor lovens

anvendelsesområde. Det vil sige, at så finder overenskomstens

bestemmelser om deltid anvendelse. Hvis overenskomsten ikke giver adgang til

deltid, vil arbejdsgiveren heller ikke i strid med overenskomsten ensidigt

kunne beslutte, at én eller alle de ansatte sættes ned i tid.

Hvis overenskomsten giver begrænset adgang til deltid, vil

arbejdsgiveren skulle følge overenskomstens regler med hensyn til

deltid og vil ikke i strid med overenskomsten ensidigt kunne beslutte, at

én eller alle de ansatte sættes ned i tid. Hvis overenskomsten

giver fri adgang til deltid, vil arbejdsgiveren ensidigt kunne ændre

arbejdstiden for de ansatte med det efter loven eller overenskomsten

gældende varsel, jf. også min besvarelse af

spørgsmål nr. 9.

Spørgsmål 23:

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 15. marts 2002

fra Vald. Birns Jernstøberi, F.E. Støberiet, Kaj Bech A/S og

Måbjerg Værket, jf. L 104 bilag 31.

Svar:

Tillidsmænd fra Vald. Birns Jernstøberi, F.E.

Støberiet, Kaj Bech A/S og Måbjerg Værket, Holstebro har

bedt om foretræde for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg og har i den

forbindelse stillet nogle spørgsmål om lovforslagets

konsekvenser for tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, som giver mig

anledning til følgende kommentarer:

Lovforslaget medfører, at en tillids- eller

sikkerhedsrepræsentant ligesom andre lønmodtagere altid har ret

til at indgå en aftale om deltid. Tillids- eller

sikkerhedsrepræsentanter kan altså gå på deltid, hvis

de bliver enige med arbejdsgiveren om det. Det er den eneste konsekvens, som

lovforslaget har for tillids- eller sikkerhedsrepræsentanter.

Spørgsmål 51:

Det fremgår af bemærkningerne til

lovforslaget, at overenskomstfastsatte lønbestemmelser ikke skal anses

som hindringer for deltidsarbejde, ministeren bedes redegøre for

udstrækningen af dette udsagn.

Svar:

Det kan helt generelt fastslås, at

overenskomstfastsatte lønbestemmelser ikke kan anses for at

udgøre direkte eller indirekte hindringer eller begrænsninger i

adgangen til at aftale deltid.

Overenskomstfastsatte lønbestemmelser skal dog

være i overensstemmelse med deltidsloven i øvrigt. Det vil sige,

at hvis den deltidsansattes løn også forholdsmæssigt er

lavere end den sammenlignelige fuldtidsansattes, kan dette være i strid

med deltidslovens og direktivets ikke-diskriminationsprincip, hvorefter

deltidsansatte ikke må behandles på en mindre gunstig måde

end sammenlignelige fuldtidsansatte, udelukkende fordi de arbejder på

deltid, medmindre forskelsbehandlingen er begrundet i objektive forhold.

Spørgsmål 61:

Kan ministeren af- eller bekræfte, at det vil

være en direkte eller indirekte hindring eller begrænsning i

retten for en lønmodtager og en arbejdsgiver at aftale deltid,

såfremt en kollektiv aftale indeholder bestemmelser om, at der skal

udbetales tillæg for arbejde på bestemte tidspunkter af

døgnet?

Svar:

Det kan ikke bekræftes, at det vil være en

direkte eller indirekte hindring eller begrænsning i retten for en

lønmodtager og en arbejdsgiver at aftale deltid, såfremt en

kollektiv aftale indeholder bestemmelser om, at der skal udbetales

tillæg for arbejde på bestemte tidspunkter af døgnet, da

dette spørgsmål intet har at gøre med muligheden for at

arbejde mindre end fuld tid.

Spørgsmål 68:

Hvilke formkrav forestiller ministeren sig, at der skal

gælde ved aftaler om deltid mellem lønmodtager og arbejdsgiver,

og i hvilket omfang er disse i forvejen reguleret af lovgivning?

Svar:

I princippet gælder der ingen særlige formkrav

til aftaler om deltid mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren. Den

aftalte ugentlige arbejdstid skal fremgå af ansættelsesbeviset,

jf. Lov om arbejdsgiverens pligt til at oplyse lønmodtageren om

vilkårene for ansættelsesforholdet, § 2, stk. 2, nr. 9.

Spørgsmål 95:

Kan ministeren bekræfte, at holddriftaftalen i

overenskomsten mellem Dansk Industri og CO Industri ikke er i

overensstemmelse med lovforslaget, da den ikke åbner mulighed for at

afvige fra en fast ugentlig arbejdstid på 37 timer på

første skift og 34 timer på andet og tredje skift?

Svar:

Formålet med lovforslaget er at sikre, at en

lønmodtager og en arbejdsgiver kan aftale, at lønmodtageren

arbejder på deltid, uanset eventuelle modstående bestemmelser

herom i overenskomster. Overenskomstfastsatte timegrænser på op

til 15 timer ugentligt kan dog opretholdes.

Holddriftsaftalen bygger øjensynligt på en

forudsætning om, at de henholdsvis 37 timer og 34 timer udgør

den faste ugentlige arbejdstid.

Hvis holddriftsaftalen skal forstås således,

at der ikke er adgang til at arbejde under henholdsvis 37 og 34 timer, sikrer

lovforslaget en ret til, at lønmodtageren og arbejdsgiveren kan aftale

en lavere arbejdstid dog ikke under 15 timer ugentligt.

I øvrigt kan holddriftsaftalen videreføres.

De tilpasninger som en aftale om deltid måtte kræve i forhold til

bestemmelserne i holddriftsaftalen, kan enten ske via den individuelle aftale

om deltid, eller parterne kan aftale nye bestemmelser, der tager højde

for lovens krav til at kunne aftale deltid.

Spørgsmål 96:

Kan ministeren bekræfte, at industrioverenskomstens

bestemmelser om weekendarbejde ikke er i overensstemmelse med

lovforslaget?

Svar:

Så vidt jeg er bekendt følger det af

industrioverenskomstens bestemmelser om weekend-arbejde, at weekend-arbejdere

er ansat til at arbejde 24 timer pr. weekend.

Lovforslaget sikrer, at en lønmodtager, der

ønsker at arbejde på deltid, har mulighed for dette, hvis

arbejdsgiveren er enig, uanset modstridende bestemmelser herom i

overenskomster. Ugentlige timegrænser på op til 15 timer kan dog

opretholdes.

Aftalen om weekendarbejde bygger øjensynligt

på en forudsætning om, at den faste ugentlige arbejdstid er

på 24 timer.

Hvis industrioverenskomstens bestemmelse skal

forstås således, at alle weekend-arbejdere har den samme

arbejdstid og ikke kan gå under dette timekrav, sikrer lovforslaget en

ret til, at lønmodtageren og arbejdsgiveren kan aftale en lavere

arbejdstid. Alene timegrænser på op til 15 timer ugentligt kan

opretholdes.

I øvrigt kan aftalen videreføres. De

tilpasninger som en aftale om deltid måtte kræve i forhold til

bestemmelserne i aftalen, kan enten ske via den individuelle aftale om

deltid, eller parterne kan aftale nye bestemmelser, der tager højde

for lovens krav til at kunne aftale deltid.

Spørgsmål 116:

Der er i lokalaftale mellem KAD og Axel Åkerman,

jfr. L 104 bilag 92, aftalt variabel ugentlig arbejdstid. Efter

lovforslaget er alle direkte og indirekte hindringer for, at der kan laves

individuelle aftaler mellem den enkelte medarbejder og arbejdsgiveren, er

ugyldige. Ministeren bedes oplyse, om aftalen fortsat vil gælde efter

en vedtagelse af lovforslaget og oplyse, om der er bestemmelser i aftalen,

som vil være ugyldige.

Svar:

Lovforslaget er ikke til hinder for en aftale om variabel

ugentlig arbejdstid.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at en

lønmodtager og en arbejdsgiver kan aftale, at lønmodtageren

arbejder på deltid, uanset eventuelle modstående bestemmelser

herom i overenskomster. Overenskomstfastsatte timegrænser på op

til 15 timer ugentligt kan dog opretholdes.

Aftalen bygger øjensynligt på en

forudsætning om, at den ansatte alene kan være fuldtidsansat.

Hvis aftalen skal forstås således, at der ikke

er adgang til at arbejde på deltid, sikrer lovforslaget en ret til, at

lønmodtageren og arbejdsgiveren kan aftale en lavere arbejdstid dog

ikke under 15 timer ugentligt.

I øvrigt kan aftalen videreføres. De

tilpasninger som en aftale om deltid måtte kræve i forhold til

bestemmelserne i aftalen, kan enten ske via den individuelle aftale om

deltid, eller parterne kan aftale nye bestemmelser, der tager højde

for lovens krav til at kunne aftale deltid.

Spørgsmål 123:

I nogle aftaler er det forudsat, at der ikke kan

indgås individuelle aftaler om deltid, hvis der samtidig forekommer

overarbejde på området. Vil en vedtagelse af lovforslaget

gøre sådanne aftaler ugyldige?

Svar:

Lovforslaget sikrer, at en lønmodtager og en

arbejdsgiver har ret til at aftale, at lønmodtageren arbejder på

deltid, og at direkte eller indirekte hindringer eller begrænsninger i

denne ret, fx i medfør af kollektiv overenskomst, sædvane eller

praksis, er ugyldige. På den baggrund ses den ovenfor nævnte

aftale at være ugyldig.

Spørgsmål 124:

Medfører lovforslaget, at aftaler, der giver

bestemte lønmodtagergrupper fortrinsret til deltid, f.eks. som et led

i senioraftaler, er ugyldige?

Svar:

Lovforslaget sikrer, at alle lønmodtagere har ret

til at aftale med deres arbejdsgiver, at de fremover arbejder på

deltid. At specielle lønmodtagergrupper gennem aftaler er sikret en

særlig ret til at gå på deltid ses ikke at være en

hindring eller begrænsning i adgangen til at aftale deltid.

Spørgsmål 138:

Vil Frisørfagets overenskomst være ugyldig,

såfremt lovforslaget vedtages, når den deltidsansatte med 4 ugers

varsel har ret til at vende tilbage til arbejde på fuld tid, jf. § 2,

stk. 6? Der henvises til L 104 bilag 94.

Svar:

Lovforslagets formål er at sikre, at en

lønmodtager og en arbejdsgiver kan aftale, at lønmodtageren

arbejder på deltid. At den deltidsansatte har ret til at vende tilbage

til at arbejde på fuld tid kan ikke anses for at være en hindring

herfor, jf. også besvarelsen af spørgsmål 18, ad 7.

Spørgsmål 140:

Vil Frisørfagets overenskomst være ugyldig,

når det i § 13, stk. 3 sikres, at deltidsansatte, der ikke tilbydes

fuldtidsarbejde, ikke behøver at give noget opsigelsesvarsel? Der

henvises til L 104 bilag 94.

Svar:

Lovforslagets formål er at sikre, at en

lønmodtager og en arbejdsgiver kan aftale, at lønmodtageren

arbejder på deltid. At den deltidsansatte ikke behøver at give

noget opsigelsesvarsel, hvis der ikke kan tilbydes fuldtidsarbejde kan ikke

anses for at være en hindring herfor.

Spørgsmål 158:

Ministeren bedes give en udtømmende beskrivelse af,

på hvilke områder deltidsbegrebet (»arbejde på deltid«) i lovforslagets § 4 a adskiller sig fra deltidsbegrebet i

direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende

deltidsarbejde.

Svar:

Der er ikke forskel på forståelsen af

henholdsvis at arbejde på deltid og være deltidsansat. I

direktivet er en deltidsansat defineret som »en ansat, hvis normale arbejdstid beregnet på en

ugentlig basis eller i gennemsnit over en ansættelsesperiode på

op til et år er lavere end den normale arbejdstid for en sammenlignelig

fuldtidsansat«, og at arbejde

på deltid vil derfor sige, at den normale arbejdstid beregnet på

en ugentlig basis eller i gennemsnit over en ansættelsesperiode

på op til et år er lavere end den normale arbejdstid for en

sammenlignelig fuldtidsansat.

Spørgsmål 180:

Ministeren anfører i svaret på

spørgsmål 12, jf. L 104 bilag 24, at lovforslaget ikke er i

strid med ratificerede ILO-konventioner. Ministeren bedes redegøre for

baggrunden for, at regeringen har undladt at besvare henvendelsen fra ILO

således, at ILO kunne have vurderet lovforslaget inden sommerferien. I

forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, om han vil afvente

ILO’s behandling af sagen.

Svar:

LO, FTF og AC rettede den 27. marts 2002 henvendelse til

ILO med henblik på at få ILO’s forhåndstilkendegivelse

af forholdet mellem L 104 og ILO-konventionerne nr. 87 og 98.

Af brev af 5. marts 2002 fremgår det, at ILO har

valgt at betragte sagen som en formel klagesag, der vil blive behandlet efter

de gældende regler i Fagforeningsfrihedskomitéen.

Den 12. marts 2002 gjorde LO ILO opmærksom på,

at man fortsat ønskede en forhåndstilkendegivelse fra ILO.

På sit møde i marts udsatte

Fagforeningsfrihedskomitéen sin behandling af sagen på

modtagelsen af regeringens svar, hvilket er meddelt den 11. april 2002.

På denne baggrund må det konkluderes, at

LO’s ønske om en forhåndstilkendegivelse fra ILO ikke vil

blive imødekommet. Sagen bliver herefter betragtet som en almindelig

klagesag, og ministeriet har meddelt ILO, at sagen fortsat behandles i

Folketinget, og at ministeriet vil vende tilbage med sine

bemærkninger, når lovforslaget er blevet vedtaget.

Spørgsmål 181:

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til

lovforslaget, at lovforslaget ikke giver problemer i relation til EU-retten,

hvilket imidlertid blev imødegået af professorerne Ruth Nielsen

og Jens Kristiansen på ekspertmødet den 3. april 2002. På

den baggrund bedes ministeren rette henvendelse til EU-Kommissionen med

henblik på en afklaring af lovforslagets eventuelle problemer i forhold

til EU-retten.

Svar:

De faldne bemærkninger på høringen i

Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg giver mig ikke anledning til at rette en

sådan henvendelse til EU-Kommissionen.

Spørgsmål 199:

Kan forbuddet mod flere jobs i CO-overenskomsten

opretholdes efter vedtagelsen af denne lov?

Svar:

Industriens overenskomst forudsætter bl.a., at der

ikke kan træffes aftale om deltidsbeskæftigelse, hvis

lønmodtageren i forvejen er beskæftiget på fuld tid i en

anden virksomhed. Et sådant forbud mod flere jobs ses ikke at

være i strid med lovforslagets formål, der er at sikre, at

lønmodtageren og arbejdsgiveren har ret til at aftale, at

lønmodtageren arbejder på deltid.

Spørgsmål 222:

Der ønskes en juridisk vurdering af den del af

bemærkningerne i betænkningen over lovforslaget fra V, DF og KF,

hvoraf det fremgår, at arbejdsgiveren ikke kan bruge lovforslaget som

det tredje element til at regulere arbejdstiden ved ordrenedgang.

Svar:

Jeg går ud fra, at henvisningen vedrører det

afsnit i betænkningen, der har følgende ordlyd: »Ved ordrenedgang henvises

arbejdsgiveren til gældende regler for afskedigelse eller

arbejdsfordeling. I det hele taget understreger V, DF og KF, at alle hidtil

gældende regler om beskyttelse mod afskedigelse naturligvis

opretholdes, herunder f.eks. beskyttelsen af tillidsmænd. «

Det er vigtigt, at der er et reelt frit valg mellem at

sige ja eller nej til deltid. Derfor skal en arbejdsgiver ikke spørge

sine medarbejdere, om de vil på deltid i en situation med svigtende

ordretilgang. I stedet kan han bruge overenskomstens bestemmelser om

arbejdsfordeling eller tilsvarende ordninger.

I forbindelse med ordrenedgang på en virksomhed ser

jeg heller ikke nogen grund til, at en arbejdsgiver skulle foretrække

at spørge de ansatte om de vil gå på deltid. Hvis

arbejdsgiveren i den situation har valget mellem at indgå en

arbejdsfordelingsaftale eller at indgå en række individuelle

aftaler om deltid, hvad skulle da være arbejdsgiverens incitament til

at vælge den løsning, der fjerner retten til supplerende

dagpenge fra de berørte medarbejdere, frem for at der blev

indgået aftaler om arbejdsfordeling?

Formålet med arbejdsfordelingsaftaler er at

undgå afskedigelser. Reglerne om supplerende dagpenge er rimeligt

fleksible på dette punkt. Man kan aftale arbejdsfordeling i

midlertidige perioder, og alle medarbejdere i en afdeling, en

produktionsenhed eller på en hel virksomhed, der har ret til dagpenge,

kan oppebære supplerende dagpenge i arbejdsfordelingsperioden. Hvis

perioden strækker sig ud over 13 uger, skal det godkendes af det

regionale arbejdsmarkedsråd. Hvor længe en

arbejdsfordelingsordning længst kan løbe er bl.a. fastsat i de

enkelte overenskomster.

Spørgsmål 224:

I forlængelse af ministerens talepapir til

samrådet i Arbejdsmarkedsudvalget den 15. maj 2002 bedes ministeren

komme med en så udtømmende liste, som det er muligt over, hvilke

overenskomstbestemmelser vedrørende arbejdstid og aflønning i

den forbindelse, som loven ikke sætter ud af kraft.

Svar:

Da jeg ikke er i besiddelse af alle overenskomster og

aftaler, der er indgået, kan jeg ikke give en udtømmende

beskrivelse af de bestemmelser, der ikke berøres af lovforslaget.

Men generelt berøres ingen bestemmelser om

arbejdets tilrettelæggelse og aflønning, men kun bestemmelser om

den ugentlige gennemsnitlige arbejdstid, der hindrer at en arbejdsgiver og en

lønmodtager kan aftale at lønmodtageren arbejder på

deltid.

Som eksempler på bestemmelser, der ikke

berøres, kan jeg nævne nogle af de bestemmelser, jeg har

fået forelagt i forbindelse med spørgsmålene fra

Arbejdsmarkedsudvalget:

Det kan helt generelt fastslås, at overenskomstfastsatte

lønbestemmelser ikke kan anses for at udgøre direkte eller

indirekte hindringer eller begrænsninger i adgangen til at aftale

deltid.

En overenskomstregel om, at den deltidsansatte er sikret en daglig

arbejdstid på minimum 4 timer pr. dag, er ikke i strid med forslaget

til § 4 a, stk. 1.

Lovforslaget er ikke til hinder for en overenskomstbestemmelse om, at

den fastansatte på deltid lige som fuldtidsansatte har krav på at

kende sin arbejdstids begyndelse og afslutning på en vagtplan, der

minimum omfatter 4 uger.

Lovforslaget er ikke til hinder for en overenskomstbestemmelse om, at

den daglige arbejdstid ikke kan deles i flere perioder med hjemsendelse uden

løn.

Lovforslaget er ikke til hinder for en overenskomstbestemmelse om, at

den deltidsansatte ligesom fuldtidsansatte har krav på to fridage pr.

uge samt minimum 5 friweekender pr. kvartal, og at arbejdsgiveren skal betale

lønkompensation, hvis dette ikke overholdes.

Lovforslaget er ikke til hinder for en overenskomstbestemmelse om, at

deltidsansatte skal have overtidstillæg for timer ud over det aftalte

garanterede timetal, der er angivet på ansættelsesbeviset, og

fordelt på en vagtplan.

Lovforslaget er ikke til hinder for en overenskomstbestemmelse om, at

fastansatte på deltid eller fuldtid i tidsbegrænsede stillinger

skal være ansat på en kontrakt med minimum 22 dages arbejde, og

at overenskomstens bestemmelser om fleksibel deltidsansættelse

anvendes, hvis der er tale om færre dage.

Det vil ikke være en direkte eller indirekte hindring eller

begrænsning i retten for en lønmodtager og en arbejdsgiver at

aftale deltid, såfremt en kollektiv aftale indeholder bestemmelser om,

at arbejdstiden skal placeres indenfor tidsrummet kl. 8.00 til 16.00 på

ugens første hverdage. Bestemmelsen om arbejdstidens længde er

noget andet end bestemmelsen om arbejdstidens placering.

Det vil ikke være en direkte eller indirekte hindring eller

begrænsning i retten for en lønmodtager og en arbejdsgiver at

aftale deltid, såfremt en kollektiv aftale indeholder bestemmelser om,

at den daglige arbejdstid mindst skal udgøre 6 timer og højest

8 timer pr. vagt, da bestemmelsen vel ikke samtidig skal forstås

således, at man skal være på arbejde hver dag. Selve

tilrettelæggelsen og fordelingen af de arbejdstimer, der aftales, er

ikke omfattet af lovforslaget.

Det vil ikke være en direkte eller indirekte hindring eller

begrænsning i retten for en lønmodtager og en arbejdsgiver at

aftale deltid, såfremt en kollektiv aftale indeholder bestemmelser om,

at arbejdet tilrettelægges med mindst 3 timer og indtil 8 timer pr.

vagt.

Det vil ikke være en direkte eller indirekte hindring eller

begrænsning i retten for en lønmodtager og en arbejdsgiver at

aftale deltid, såfremt en kollektiv aftale indeholder bestemmelser om,

at en medarbejder maksimalt 52 gange årligt kan pålægges at

arbejde indenfor tidsrummet kl. 16.00 til 18.00, da bestemmelsen er en

maksimumstimeregel, hvor man må gå ud fra, at det er i

overensstemmelse med den kollektive overenskomst at arbejde mindre end et

angivet maksimum.

Det vil ikke være en direkte eller indirekte hindring eller

begrænsning i retten for en lønmodtager og en arbejdsgiver at

aftale deltid, såfremt en kollektiv aftale indeholder bestemmelser om,

at der skal udbetales tillæg for arbejde på bestemte tidspunkter

af døgnet, da dette spørgsmål intet har at gøre

med muligheden for at arbejde mindre end fuld tid.

Det vil ikke være en direkte eller indirekte hindring eller

begrænsning i retten for en lønmodtager og en arbejdsgiver at

aftale deltid, såfremt en kollektiv aftale indeholder bestemmelser om,

at der kan foretages timelønsansættelse som supplement til

fastansat personale, men at timelønsansættelser maksimalt

må udgøre 10 pct. af den samlede arbejdstid i den enkelte butik,

og når det i øvrigt forudsættes, at det faste personale

kan aftale deltid med arbejdsgiveren, da det i spørgsmålet

forudsættes, at der er adgang til deltid for det faste personale.

Det vil ikke være en direkte eller indirekte hindring eller

begrænsning i retten for en lønmodtager og en arbejdsgiver at

aftale deltid, såfremt en kollektiv aftale indeholder bestemmelser om,

at medarbejdere på deltid ved ekstra natkurser, seminarer, konferencer

og lignende er forpligtet til op til 9 timers arbejde inklusiv rejsetid uden

særskilt honorering, selvom pågældendes dagsnorm

overskrides den pågældende dag, da dette spørgsmål

ikke har noget at gøre med, hvor mange timer den enkelte

lønmodtager kan aftale med sin arbejdsgiver om den faste ugentlige

arbejdstid.

Det vil ikke være en direkte eller indirekte hindring eller

begrænsning i retten for en lønmodtager og en arbejdsgiver at

aftale deltid, såfremt en kollektiv aftale indeholder bestemmelser om,

at bestemte personalegrupper automatisk overgår til uden højeste

arbejdstid med en ugentlig arbejdstid på principielt 37 timer,

når den faste løn overstiger 300.000 kr. pr. år, da dette

spørgsmål vedrører fastsættelsen af et

ansættelsesvilkår for ansatte, der har indgået en aftale om

fuld tid. Det har efter min vurdering intet at gøre med de

lønmodtagere, der har indgået, eller vil indgå en aftale

om en lavere arbejdstid.

Spørgsmål 229:

Ministeren bedes kommentere, om loven kan bruges til

indgåelse af aftaler om deltid mellem elever i praktik og

praktikvirksomheden, ud over de i lov om erhvervsuddannelser § 58

nævnte grunde. Kan der således frit aftales deltid for elever i

praktik?

Svar:

Undervisningsministeriet oplyser, at retten til under

ansættelsen at aftale deltid også vil finde anvendelse inden for

erhvervsuddannelserne, jf. § 56 i erhvervsuddannelsesloven, hvorefter de

bestemmelser, der ved kollektive overenskomster eller i lovgivningen er

fastsat om arbejdstagers ansættelses- og arbejdsvilkår også

gælder for elever med uddannelsesaftale, i det omfang det er foreneligt

med uddannelsen.

Deltidspraktik anses iht. erhvervsuddannelseslovens § 58

og den hertil knyttede praksis for at være forenelig med uddannelsen

efter loven. Det er dog forudsat, at skoledelen af uddannelsen

gennemføres på fuld tid.

Hvis en elev har nedsat arbejdstid, kan eleven og

virksomheden indgå aftale om forlængelse af uddannelsestiden med

et bestemt tidsrum. Medfører en sådan aftale, at

uddannelsestiden forlænges med mere end differencen mellem fuld

arbejdstid og den aftalte arbejdstid i praktiktiden, er aftalen kun gyldig,

hvis det faglige udvalg for uddannelsen godkender den. Der henvises til § 58,

stk. 1 og stk. 2, i erhvervsuddannelsesloven.

Spørgsmål 230:

Ministeren bedes yde teknisk bistand til

ændringsforslag, der indebærer, at en lønmodtager, der

under ansættelsen ønsker at få reduceret sin arbejdstid af

helbredsmæssige, sociale eller andre vægtige

velfærdsgrunde, får ret til deltid, medmindre arbejdsgiveren kan

godtgøre, at det vil medføre særlige ulemper for

virksomheden. Såfremt der er uenighed mellem arbejdsgiver og

lønmodtageren, om der er særlige ulemper for virksomheden,

behandles sagen fagretligt, og bevisbyrden skal ligge hos arbejdsgiveren.

Nærmere retningslinjer for udmøntningen af denne ret skal

aftales mellem overenskomstparterne.

Svar:

Ændringsforslaget kan lyde således:

»

§ X. En

lønmodtager, der under ansættelsen ønsker at få

reduceret sin arbejdstid af helbredsmæssige, sociale eller andre

vægtige velfærdsgrunde, har ret hertil, medmindre arbejdsgiveren

kan godtgøre, at det vil medføre særlige ulemper for

virksomheden.

Stk. 2. For lønmodtagere, der er omfattet af en

kollektiv overenskomst afgøres sager efter stk. 1 ad fagretlig

vej.

Stk. 3. Ved kollektiv overenskomst kan det nærmere

fastsættes, hvad der skal forstås ved »velfærdsgrunde« i stk. 1. «

Bemærkning: Formuleringen »-- medmindre arbejdsgiveren kan godtgøre --« er den sædvanlige måde at

angive omvendt bevisbyrde.

Forslaget adskiller sig i øvrigt

grundlæggende fra regeringens forslag. Dels er der tale om en ensidig

ret for lønmodtageren og altså ikke om en adgang til at aftale

deltid, hvis det passer begge parter, dels er det kun de grunde, som en

domstol vil acceptere som velfærdsgrunde, der udløser retten.

Hvis lønmodtageren har andre, private grunde til at ønske

deltid, evt. grunde som han eller hun ikke ønsker at indvi andre i,

kan retten ikke udnytte. Forslaget er øjensynlig bygget over den

såkaldt norske model, som jeg tidligere har tilkendegivet ikke er

acceptabel for regeringen.

Spørgsmål 231:

Ministeren bedes uddybe udsagnet fra 2. behandling om

søfarende, langturschauffører og arbejdere på

olieplatforme:

»

Hvis hele den

øgede frihed skulle afvikles på boreplatformen, vil det efter

min mening være et vilkår, der ikke er i overensstemmelse med

princippet om ikkediskrimination i deltidsloven. Men deltidsansættelsen

kan jo også bestå i, at lønmodtageren får mere

fritid i land.«

Svar:

Deltidsloven og det bagvedliggende EU-direktiv går

kort fortalt ud på, at deltidsansatte ikke må behandles mindre

gunstigt end sammenlignelige fuldtidsansatte. Hvis en arbejdsgiver derfor i

forbindelse med indgåelse af en deltidsaftale krævede, at den

øgede fritid blev tilbragt ombord, ville det efter min opfattelse

stille den deltidsansatte mindre gunstigt end den fuldtidsansatte.

Diskussionen er i øvrigt temmelig abstrakt, fordi lønmodtageren

jo blot kan afslå at indgå en sådan aftale. I øvrigt

henvises til svaret på spørgsmål 221.

Spørgsmål 233:

Ministeren bedes oplyse, hvor lang tid der skal gå

efter en ansættelse, før en arbejdsgiver kan rejse

spørgsmål om deltid. Kan spørgsmål herom f.eks.

rejses

a) på første arbejdsdag

b) i prøvetiden.

I relation hertil bedes ministeren redegøre for,

hvorledes omgåelse af lovbaserede krav kan udgøre »en omgåelse af overenskomsten

«, sådan som ministeren gav

udtryk for under 2. behandling.

Svar:

Jeg kan henvise til besvarelsen af spørgsmål

nr. 228 og derudover tilføje, at hvis en arbejdsgiver dagen efter

ansættelsen tilbyder et deltidsjob, vil der efter al sandsynlighed

være tale om en omgåelse af overenskomsten og dermed et brud

på denne. Det vil der helt åbenbart være tale om, hvis der

er en hemmelig aftale mellem de to om at handle på denne måde,

men selvom det ikke er tilfældet, kan arbejdsgiveren

selvfølgelig ikke handle på denne måde i den hensigt at

omgå overenskomsten.

Dette kan også være tilfældet, hvis der

går længere tid. Men andre forhold vil også spille ind i en

konkret afgørelse af, om der er tale om en omgåelse af

overenskomstens regler om begrænsning eller forbud mod deltid. Hvis

f.eks. en ansættelse er aftalt til at vare 2 måneder, kan

arbejdsgiveren efter min vurdering ikke komme med forslag om deltid uden at

komme i strid med overenskomsten. I den situation må man kunne stille

krav om, at arbejdsgiveren kan vurdere arbejdskraftbehovet og

tilrettelæggelsen af arbejdet i hvert fald de 2 måneder frem.

Omvendt hvis ansættelsen er varig, og arbejdspladsen efter fx 2

måneder ændrer måden at tilrettelægge arbejdet

på. I den situation vil der formentlig ikke være tale om

omgåelse af overenskomstens forbud mod deltid, hvis arbejdsgiveren

spørger en lønmodtager om denne vil arbejde på

deltid.

Spørgsmål 237:

I relation til ministerens svar på

spørgsmål 182 bedes ministeren forholde sig konkret til de

EU-retlige problemer, der blev rejst af 2 juridiske professorer på det

åbne ekspertmøde den 3. april 2002.

Svar:

Så vidt jeg kan se af udskriften fra

høringen, var det alene professor Ruth Nielsen, der bragte egentlige

EU-retlige problemstillinger op.

Professor Ruth Nielsen rejste bl.a.

spørgsmålet om den ligefremme bevisbyrde i det oprindelige

forslag ikke kunne komme i strid med EU-retten på den måde, at

nogle sager om afskedigelse pga. et afslag om at gå på deltid

samtidige kunne handle om indirekte forskelsbehandling pga. køn, hvor

der iflg. EU-retten gælder delt bevisbyrde. Jeg deler ikke disse

bekymringer, allerede fordi en sag, der samtidig handler om

overtrædelse af ligebehandlingsloven, selvfølgelig ville skulle

følge reglerne også i denne lov. Problemet er nu under alle

omstændigheder bortfaldet, fordi jeg af helt andre grunde har

foreslået indførelse af delt bevisbyrde.

Endvidere rejste professor Ruth Nielsen

spørgsmålet om forholdet til reglerne om kollektive

afskedigelser, der som bekendt også bygger på EU-regler. Hertil

er kun at sige, at hvis en arbejdsgiver af den ene eller den anden grund

foretager afskedigelser af et omfang, så de bliver omfattet af disse

regler, skal reglerne selvfølgelig følges, herunder reglerne om

forhandling med lønmodtagernes repræsentanter. Dette har intet

at gøre med lovforslaget, som alene sikrer en lønmodtager og en

arbejdsgiver ret til, hvis de begge ønsker det, at indgå aftale

om ansættelse på deltid.

Spørgsmål 238:

Ministeren bedes i relation til svaret på

spørgsmål 142 redegøre for, om organisationernes

påtaleret kan opretholdes.

Svar:

Den påtaleret, som omtales i spm. 142

vedrører misbrug af en bestemmelse om adgang til at aftale deltid for

personer, der er svagelige eller som ønsker delpension.

Jeg går ud fra, at det misbrug, der tænkes

på i spørgsmålet vedrører pres eller lignende fra

en arbejdsgiver til, at den ansatte går på deltid af andre grunde

end svagelighed og delpensionsønsker, dvs. på baggrund af de

muligheder, loven åbner.

En arbejdsgiver kan ikke med deltidsloven presse en

lønmodtager til deltid. En lønmodtager må sige nej til

deltid, hvis vedkommende ikke ønsker at arbejde på deltid. I den

situation må organisationen bistå lønmodtageren i

tilfælde af afskedigelse eller forflyttelse som følge af afslag

på deltid.

Spørgsmål 240:

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 21. maj 2002

fra RestaurationsBranchens Forbund, jf. L 104 bilag 199.

Svar:

Ad A Er elever omfattet af loven?

Undervisningsministeriet har oplyst, at det er korrekt som

antaget af RBF, at en uddannelsesaftale kan hæves af såvel elev

som virksomhed under prøvetiden. Prøvetiden er på 3

måneder, som dog forlænges forholdsmæssigt, hvis der er

aftalt deltidspraktik, jf. lovens § 60, stk. 3. Skoleophold medregnes ikke i

prøvetiden. Det er også korrekt, at der efter

erhvervsuddannelsesloven ikke er krav om begrundelse ved ophævelse i

prøvetiden. Men ophævelsen kan efter omstændighederne

være i strid med anden lovgivning på det ansættelsesretlige

område, fx ligebehandlingslovgivningen.

Uden for prøvetiden kan aftalen ikke opsiges af

aftaleparterne uden ved gensidig overenskomst. Det indebærere efter

Undervisningsministeriets opfattelse, at aftalens parter heller ikke ensidigt

kan kræve, at aftalen ændres til en deltidsaftale inden for den

aftalte uddannelsestid.

Tvistigheder mellem aftaleparterne, f.eks. sager om

misligholdelse eller ophævelse pga. bristede forudsætninger for

aftalen, afgøres af Tvistighedsnævnet, som har afløst de

tidligere lærlingevoldgiftretter.

Forinden en sag behandles i Tvistighedsnævnet, skal

den behandles i det faglige udvalg for uddannelsen, som skal søge at

opnå forlig. I det faglige udvalg er både

arbejdsgiverorganisationen og arbejdstagerorganisationen på

uddannelsesområdet repræsenteret. Behandlingen i det faglige

udvalg og Tvistighedsnævnet svarer til fagretlig behandling.

Med hensyn til RBF’s forslag om at undtage elever fra

deltidsloven, bemærker Undervisningsministeriet, at en sådan

undtagelse ikke vil være uddannelsesmæssigt begrundet, i hvert

fald ikke, hvis den hidtidige praksis, hvorefter skoleundervisningen altid er

på fuld tid, vil kunne opretholdes.

M.h.t. fortolkningen af »særlige forhold« i erhvervsuddannelseslovens § 58 henvises til

bemærkningerne til lovforslaget L 38, FT 1988-89, sp. 1183 ff., hvoraf

det fremgår, at der med forslaget åbnes mulighed for, at elev og

virksomhed kan aftale nedsat arbejdstid mod tilsvarende forlængelse af

uddannelsestiden for elever, som på grund af særlige

omstændigheder ikke vil kunne gennemføre uddannelsen på

normal tid. Som et par eksempler på sådanne omstændigheder

nævnes handicappede og eliteidrætsudøvere. Bestemmelsen

har så vidt vides i Undervisningsministeriet ikke været anvendt i

større omfang og i de tilfælde, som ministeriet er bekendt med,

har den være anvendt for at kunne imødekomme ønsker fra

elevernes side f.eks. i forbindelse med pasning af små børn i

forlængelse af en barselsorlov.

Hvis deltidsloven vedtages, må et imidlertid

antages, at betingelsen i erhvervsuddannelsesloven om, at den nedsatte

arbejdstid skal være begrundet i særlige forhold, skal fortolkes

så den ikke kommer i modstrid med deltidsloven.

Undervisningsministeriet kan endelig bekræfte, at

det pågældende faglige udvalg ikke skal godkende aftalen om

forlængelse af uddannelsestiden, hvis parterne er enige og holder sig

inden for grænserne for forlængelsen iht.

erhvervsuddannelseslovens § 58.

Ad B Ændringsforslaget om at deltidsloven ikke

gælder ved nyansættelser

Der henvises til besvarelserne af spørgsmål

nr. 228 og 233.

Ad C Frivillige aftaler og karantæneregler

RBF har i henvendelsen af 21. maj 2002 knyttet

bemærkninger til mit svar på spørgsmål nr. 154,

omkring reglerne i dagpengelovgivningen om selvforskyldt ledighed.

Jeg skal i den forbindelse understrege, at mit svar alene

er baseret på allerede gældende regler og praksis på

dagpengeområdet. Jeg er således uforstående overfor, at mit

svar skulle indebære en nyskabelse.

I øvrigt er der angiveligt grund til at

understrege, at mit svar angår dagpengereglerne ifølge

arbejdsløshedsforsikringsloven. Svaret vedrører ikke de

ansættelsesretlige regler om saglig afskedigelse m.v., hvilket RBF i

sin henvendelse synes at lægge op til.

Nærværende lovforslag ses ikke at give

grundlag for ændring af reglerne om adgang til dagpenge ved

selvforskyldt ledighed.

Ad D Søfart og deltidsloven

Der henvises til besvarelserne af spørgsmål

nr. 221 og 231.

Spørgsmål 244:

Ministeren bedes besvare de spørgsmål

vedrørende særlige ansættelsesformer, som blev rejst under

lovforslagets 2. behandling af Grete Schødts.

Svar:

De af Grete Schødt under 2. behandlingen

nævnte løntilskudsordninger er alle karakteriseret ved, at

indhold og betingelser for deltagelse i ordningen er reguleret i lov. Det

betyder, at deltagerens rettigheder og pligter nøje er fastlagt og

afgrænset i de relevante love.

L 104 omhandler alene forhold, der er dækket i

overenskomst. Den lovgivning, der dækker de nævnte ordninger,

bliver derfor ikke påvirket af L 104.

Spørgsmål 247:

I fortsættelsen af besvarelsen af

samrådsspørgsmål B den 28. maj 2002 bedes ministeren

redegøre for, hvorledes tvistigheder opstået på baggrund

af en individuel aftale om deltid indgået mellem en arbejdsgiver og en

lønmodtager skal behandles i det fagretlige system, og herunder for,

hvorledes tillidsrepræsentantens rolle efterfølgende vil

være.

Svar:

Som det fremgår af lovforslaget, afgøres en

tvist om, hvorvidt der er tale om en usaglig afskedigelse efter de fagretlige

regler på den pågældende overenskomsts område,

medmindre lønmodtageren ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst,

eller den kollektive overenskomst ikke beskytter lønmodtageren mod

usaglig afskedigelse. Dette er tilfældet, uanset om tvisten er

opstået på baggrund af ønsket om at indgå en aftale

om deltid efter loven eller efter overenskomsten.

Hvis tvisten alene vedrører forståelsen af

den individuelle aftale, og der ikke er tale om en afskedigelsessag, kan

tvisten behandles i det fagretlige system, hvis retten til at aftale deltid

mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren følger af en kollektiv

overenskomst. Det er i øvrigt det samme, der gælder i dag,

på de dele af det overenskomstdækkede arbejdsmarked, hvor der er

fri adgang til at aftale deltid. Tillidsrepræsentantens rolle vil

derfor være som den altid har været.

Hvis tvisten alene vedrører forståelsen af

den individuelle aftale, og der ikke er tale om en afskedigelsessag,

behandles tvisten i det civilretlige system, hvis retten til at aftale deltid

mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren alene følger af loven.

Det ændrer dog ikke ved, at

tillidsrepræsentanten/lønmodtagerorganisationen kan føre

sagen for lønmodtageren i det civilretlige system.

Lignende dokumenter