Betænkning over Forslag til lov om fremskaffelse af humant blod til lægemiddelformål m.v. (blodforsyningsloven)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget
den 23. maj 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om fremskaffelse af humant
blod til lægemiddelformål m.v. (blodforsyningsloven)
[af
indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke
;Rasmussen)]
1. Ændringsforslag
Indenrigs- og sundhedsministeren har stillet 2
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 17. april 2002 og var til 1.
behandling den 3. maj 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Sundhedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring. Den 23. april 2002 sendte indenrigs- og
sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til
udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Bloddonorerne i Danmark og Jens Busk,
Århus. Indenrigs- og sundhedsministeren har over for udvalget
kommenteret de skriftlige henvendelser.
Deputationer
Endvidere har Bloddonorerne i Danmark mundtligt over for
Læs alt
udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 71 spørgsmål til
indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret. 9 af udvalgets spørgsmål og indenrigs- og
sundhedsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
Studietur
Udvalget besøgte sammen med indenrigs- og
sundhedsministeren Statens Serum Institut den 30. april 2002.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, S (med undtagelse af
Jette Bergenholz Bautrup), DF, KF, RV og KRF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Flertallet lægger afgørende vægt
på, at lovforslaget fastholder rammerne for organiseringen af den
velfungerende danske donorordning, som er funderet på princippet om
frivillige og ubetalte donorer. Dette princip er der både gode etiske
og sundhedsfaglige grunde til at værne om.
Af hensyn til patientbehandlingen skylder samfundet den
enkelte bloddonor og dennes blodgave respekt. Flertallet finder, at
lovforslaget ligesom den nuværende lovgivning viser denne respekt,
bl.a. derved, at lovforslaget og bemærkningerne hertil lægger op
til en sikring af donorgavens bedst mulige udnyttelse.
Det er således flertallets opfattelse, at den
centrale bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 1, forudsætter, at de
elementer af blodets mange komponenter, som bliver »tilovers «,
både kan og bør bruges til gavn for patienter i andre lande.
Hensigten bag bestemmelsen er dermed i god overensstemmelse med den
humanitære grundtanke bag det danske donorsystem. Det er efter
flertallets opfattelse vigtigt, at også en sådan restproduktion
både i faktisk og økonomisk henseende behandles etisk
forsvarligt.
Flertallet lægger afgørende vægt
på, at lovforslaget ikke ændrer den grundlæggende model for
sygehusenes fremskaffelse og anvendelse af røde blodlegemer eller
andre af blodets elementer, der uden videre forarbejdning anvendes til
blodtransfusion i patientbehandlingen. Lovændringerne vedrører
alene de industrielt forarbejdede blodprodukter, hvorfor flertallet finder
lovforslagets benævnelse dækkende. Flertallet er enig med
Bloddonorerne i Danmark i, at donorgaven grundlæggende er en
tjenesteydelse og ikke en vare.
Udvalget har noteret sig, at indenrigs- og
sundhedsministeren i flere besvarelser til udvalget og i
lovbemærkningerne har oplyst, at Amtsrådsforeningen over for
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tilkendegivet, at man er indstillet
på at indføre en ordning med udbud af oparbejdningen af det
danske plasma til blodprodukter i licitation.
Flertallet lægger vægt på, at modellen
med udbud af opgaven med at producere blodprodukter på basis af det
danske plasma i sin grundkonstruktion sikrer en fortsættelse af de
senere års selvforsyningspolitik, idet både blodet til
transfusionsformål og plasmaet, der indgår i de forarbejdede
blodprodukter på de danske sygehuse, vil stamme fra de danske donorer.
Flertallet har i den forbindelse noteret sig, at selvforsyning med
blodprodukter først fuldt ud blev opnået i 1997, og at Statens
Serum Institut først fra den 1. januar 1999 selv stod for
oparbejdningen af både albumin og intravenøst immunglobulin.
Omdrejningspunktet for flertallet er i bund og grund
patienthensyn. Det afgørende er således, at danske patienter
tilbydes sikre og effektive blodprodukter. Flertallet lægger derfor
vægt på, at ministeren har oplyst, at de blodprodukter, som de
offentlige sygehuse for fremtiden vil indkøbe og anvende, under alle
omstændigheder skal have en markedsføringstilladelse, uanset
leverandøren. Der er således intet grundlag for at betvivle
kvaliteten, sikkerheden og effekten af de blodprodukter, som indkøbes
efter licitationsmodellen. Samtidig er de lægemiddelvirksomheder, der
vil kunne byde i forbindelse med licitationsmodellen, undergivet
myndighedstilsyn og regler om god fremstillingspraksis.
Flertallet har endvidere lagt vægt på, at
amterne og H:S som udbydere af opgaven med fremstilling af blodprodukter
på basis af dansk plasma kan stille krav til udbudsgiverne. Det
afgørende er blot, at udbudsforretningen finder sted i fri og lige
konkurrence og på baggrund af saglige kriterier. Amterne og H:S har
bl.a. mulighed for at stille krav om, at de produkter, som de modtager retur,
er fremstillet på basis af amternes egen råvare/plasma, ligesom
der kan stilles særlige krav vedrørende produkternes kvalitet,
herunder fx krav om at produktionen skal være undergivet særlig
kontrol/inspektion fra amterne og H:S.
Flertallet i udvalget har i denne forbindelse lagt
vægt på, at det af lovbemærkningerne og af flere af
ministerens besvarelser af udvalgets spørgsmål fremgår, at
regeringen forudsætter, at amterne og H:S vil inddrage Bloddonorerne i
Danmark i arbejdet med udformningen af udbudsbetingelserne. Flertallet har
samtidigt noteret sig, at Amtsrådsforeningen i sit høringssvar
til lovforslaget har oplyst, at man kan tilslutte sig, at bloddonorerne
inddrages i arbejdet med at formulere udbuddet.
Flertallet har taget beskrivelsen i
lovbemærkningerne af de mulige konsekvenser for Statens Serum Institut
af lovforslaget til efterretning. Flertallet har sammenholdt med
oplysningerne i Statens Serum Instituts virksomhedsregnskab for 2001
noteret sig, at mens der er ca. 100 medarbejdere på Statens Serum
Institut, som er tilknyttet plasmaaktiviteterne, har det samlede antal
årsværk på Statens Serum Institut i de senere år
været mere end 1.100.
Flertallet ønsker at understrege, at der ikke med
lovforslaget er krav om, at Seruminstituttets produktion af blodprodukter
skal nedlægges. Seruminstituttet vil tværtimod have adgang til at
byde på plasmafraktioneringen på linje med alle andre
kvalificerede virksomheder. Instituttet vil herunder have mulighed for at
afsøge muligheden for at samarbejde med en privat virksomhed. Om det
er økonomisk realistisk for instituttet at deltage i et udbud
herunder i samarbejde med en anden aktør er en opgave for
instituttets ledelse at afklare. Flertallet har i den forbindelse noteret
sig, at der for Statens Serum Institut i perioden 1999-2002 er fastsat en
samlet investeringsramme på 807,3 mio. kr., hvoraf 637,3 mio. kr.
vedrører anlægsinvesteringer. Instituttet har en låneramme
af tilsvarende størrelse (807,3 mio. kr.). Statens Serum Institut
finansierer anlægsinvesteringer m.v. ved optagelse af lån.
Ydelserne på de optagne lån finansieres via indtjeningen på
instituttets forretningsmæssige drift. Anlægsprojekter optaget
på de årlige finanslove har med vedtagelsen af den
pågældende finanslov opnået de bevilgende myndigheders
godkendelse og kræver dermed ikke forelæggelse for Folketingets
Finansudvalg. Dette gælder også en eventuel opførelse af
en blodproduktbygning (IVIG), som er optaget på finansloven for 2002.
Væsentlige ændringer i de anlægsprojekter, der
fremgår af den årlige finanslov, skal forelægges
Finansudvalget.
Flertallet lægger endvidere vægt på, at
Statens Serum Institut ikke er afskåret fra at fortsætte sin
forskningsvirksomhed på blodområdet i tilfælde af, at
Statens Serum Institut ikke skulle vinde udbudsforretningen for
plasmafraktioneringen. Flertallet har derfor med tilfredshed noteret sig det
af ministeren stillede ændringsforslag, som har til formål at
muliggøre fortsættelse af igangværende projekter og
opstart af nye forskningsprojekter baseret på plasma på Statens
Serum Institut. Efter forslaget bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren
således til at fastsætte regler om, at amterne og H:S skal levere
blod eller dele heraf til Statens Serum Institut med henblik på
Seruminstituttets forskning i og udvikling af blodprodukter.
Flertallet finder det tilfredsstillende, at indenrigs- og
sundhedsministeren over for flertallet har tilkendegivet, at ministeren
nøje vil følge udviklingen på blodområdet efter
lovens vedtagelse, herunder følge med i, hvorledes amterne og H:S i
praksis gennemfører den udbudsmodel, som Amtsrådsforeningen har
tilkendegivet vil blive anvendt. Ministeren vil ligeledes følge de
strukturændringer på blodbankområdet, som
Amtsrådsforeningen har stillet i udsigt, og som er omtalt i
lovbemærkningerne. Ministeren har i den forbindelse over for flertallet
tilkendegivet, at ministeren løbende vil indhente redegørelser
fra Amtsrådsforeningen om de omhandlede emner, og at ministeren vil
oversende disse til Folketingets Sundhedsudvalg.
Endelig lægger flertallet vægt på, at
ministeren har tilkendegivet, at der hvis det mod forventning skulle vise
sig, at amterne og H:S ikke anvender den omhandlede licitationsmodel for
sygehusenes indkøb af blodprodukter vil være tale om en helt
ny situation, og at ministeren i så tilfælde vil være
positivt indstillet på at drøfte muligheden for at
lovfæste licitationsmodellen.
Flertallet skal afslutningsvis tilkendegive, at man
lægger vægt på, at der med gennemførelsen af
lovforslaget skabes ro om blodområdet. Det giver det bedst mulige
grundlag for at fastholde donorerne og rekruttere nye. Det giver samtidig
Statens Serum Institut grundlag for at planlægge, hvorledes instituttet
vil bruge de muligheder, som lovforslaget giver.
Et mindretal i udvalget (SF, EL og Jette Bergenholz
Bautrup (S)) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling, men kan stemme for de stillede ændringsforslag.
SF og EL kan ikke støtte lovforslaget. Disse
partier har den grundlæggende etiske opfattelse, at blod ikke er en
vare. Blod gives som en gave fra ét menneske til et andet. Derfor
ønsker SF og EL ikke at åbne for, at private firmaer kan tjene
penge på blodprodukter.
Endvidere lægger SF og EL stor vægt på
at sikre dansk selvforsyning med blod og blodprodukter af høj kvalitet
og med høj sikkerhed. Dette finder SF og EL bedst sikres ved at
fastholde, at blod ikke er en vare, der skal gøres til genstand for
kyniske økonomiske overvejelser. Blodområdet skal derimod
fortsat være underlagt en samlet offentlig vurdering, hvor andre hensyn
som selvforsyning og sikkerhed indgår sammen med de økonomiske
hensyn.
SF og EL ønsker at se nærmere på de
ordninger, der er i Holland, Finland og Frankrig, før man i Danmark
tager stilling til nye regler på området. Alle aktørerne
på området, herunder bloddonorerne, patientforeningerne, amterne,
Seruminstituttet, bør indgå i dette arbejde, som bør
finde sted som udvalgsarbejde. Regeringens hidtidige arbejde med
området har ifølge det for udvalget oplyste bestået i, at
ministeriet har haft kontakter med hver af parterne, men ikke afholdt samlede
drøftelser.
Regeringen anfører i bemærkningerne til
lovforslaget tre begrundelser for, at loven må ændres, så
det danske system med frivillige og ubetalte donorer med en enstrenget
forarbejdning og behandling via Statens Serum Institut må opgives.
De tre begrundelser, regeringen bruger, er:
1) Den danske efterspørgsel efter intravenøs
immunglobulin (IVIG) er stigende, og en udvidelse af Seruminstituttets
produktionskapacitet vil kræve en investering på ca. 90 mill.
kr.
2) Seruminstituttets fortsatte medvirken i den danske ordning med
selvforsyning på grundlag af dansk blod vil kræve
engangsinvesteringer på ca. 110 mill. kr., og det er efter
regeringens opfattelse usikkert, om der vil kunne opnås balance i
økonomien, opgjort efter årsregnskabslovens regler.
3) Den eksisterende lovgivning er i strid med EU-retten.
Ad 1
Af besvarelsen af spørgsmål 36 fremgår,
at der produceres i 44 uger om året. I den øvrige del af
året er der tale om eftersyn og service af anlægget samt om
afvikling af ferier og hensyn til højtider.
Der syntes således at kunne ske en udvidelse af
produktionen inden for de eksisterende rammer, om end den vil være af
mere begrænset omfang.
Det er SF’s og EL’s vurdering, at en investering
på 90 mill. kr. til udvidelse af produktionskapaciteten på
Statens Serum Institut vil kunne tjene sig ind over en årrække,
jf. herved, at Lægemiddelstyrelsen i dag fastsætter priser og
øvrige leveringsbetingelser samt godkender eksport af
Seruminstituttets blodprodukter.
Dertil kommer, at en lukning af produktionen på
Seruminstituttet vil koste stort set det samme beløb, afhængigt
af hvor hurtigt medarbejderne fratræder. SF og EL foretrækker at
benytte ressourcerne til at udvikle Seruminstituttet frem for at afvikle en
del af Seruminstituttet.
Ad 2
Det fremgår af lovforslagets bilag 4, at
økonomien for plasmaområdet på trods af højere
afskrivninger på nyt produktionsanlæg i 2004 og stigende
produktionsomkostninger (der hænger sammen med stigende
omsætning) vil give overskud i år 2005, jf. indenrigs og
sundhedsministerens besvarelse af spørgsmål 43.
Sammenholdes dette med, at Lægemiddelstyrelsen i dag
fastsætter priser og øvrige leveringsbetingelser samt godkender
eksport af Seruminstituttets blodprodukter, vurderer SF og EL, at der vil
være god økonomi i at lade Seruminstituttet fortsætte sin
monopolvirksomhed, med de fordele, der er knyttet til stordrift,
centraliseret forskning, internationalt samarbejde og donorkorpsets tillid
til en nonprofitvirksomhed.
Ad 3
I Amsterdamtraktaten er det i artikel 152 (tidligere
artikel 129) bl.a. fastsat, at Rådet bidrager til at
virkeliggøre målene (om folkesundhed) ved »at vedtage foranstaltninger til
fastsættelse af en høj standard for kvaliteten og sikkerheden af
organer og stoffer af menneskelig oprindelse, blod og blodprodukter; disse
foranstaltninger er ikke til hinder for, at den enkelte medlemsstat
opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger«.
I samme artikel er det fastsat, at »Fællesskabets indsats på
folkesundhedsområdet respekterer fuldt ud medlemsstaternes ansvar for
organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling.
Navnlig berører de (ovenfor nævnte) foranstaltninger ikke
nationale bestemmelser om donation eller medicinsk anvendelse af organer og
blod«.
Ved udarbejdelsen af Amsterdamtraktatens artikel 152 blev
der i slutfasen udeladt en direkte henvisning til det indre marked, hvorfor
det modsætningsvis kan sluttes, at blod, blodprodukter og organer med
vilje er undtaget fra de almindelige bestemmelser om handelshindringer, det
indre marked m.v.
Det relevante spørgsmål er derfor, om de
produkter, der fremstilles på basis af blodplasma, er at betragte som
varer, der er omfattet af EU’s konkurrenceregler, eller om de ikke er
det.
Blodprodukter er efter SF’s og EL’s opfattelse
ikke varer.
Regeringen har imidlertid valgt at betragte disse
produkter som en vare i relation til traktatens bestemmelser om frie
varebevægelser og dermed følge Kommissionens synspunkt om, at
det forsyningsmonopol for blodprodukter, der er indrømmet Statens
Serum Institut i den eksisterende lov, udgør en uberettiget
handelshindring.
I EF-Domstolens sag C 70/95 er det fastslået, at
kravet om, at der ikke arbejdes med gevinst for øje, ikke anses for at
være i strid med traktatens artikel 52 og 58 om henholdsvis fri
etableringsret og ligestilling af selskaber med personer. Der er derfor efter
SF’s og EL’s opfattelse ikke hjemmel i EU-retten til at kræve
Statens Serum Instituts fornuftige og rationelle monopol ophævet.
Ligeledes vil en kommercialisering af dele af det blod,
der frivilligt og gratis stilles til rådighed af ubetalte donorer efter
mindretallets opfattelse ændre forudsætningerne for den hidtil
eksisterende danske bloddonorodning.
Regeringen har valgt at følge Kommissionen uden en
retlig afprøvning ved Domstolen. Herved undergraver regeringen den
danske bloddonorordning og erstatter det idealistiske princip om at afgive
blod som en gave fra en donor til en ukendt patient med et kapitalistisk
gevinstmaksimeringsprincip: Der skal kunne tjenes penge på det gratis
donerede blod på verdensmarkedet.
Respekt for blodgaven er efter SF og EL’s opfattelse,
at ingen dele af blodet gøres til en vare, som handles frit på
verdensmarkedet. Den danske blodforsyningslov bør derfor tage
udgangspunkt i, at bloddonorer i princippet selv har råderet over
blodet, indtil det kommer i anvendelse i patientbehandling.
Jette Bergenholz Bautrup (S) oplyser, at enkelte medlemmer
af den socialdemokratiske folketingsgruppe vil stemme anderledes and gruppens
flertal, da disse medlemmer finder, at retssagen ved Domstolen burde
afsluttes inden behandlingen af lovforslaget. Disse medlemmer finder
endvidere, at der med lovforslaget sker en unødvendig
kommercialisering/privatisering af bearbejdningen af blodplasmaet.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af
udvalget:
Til § 2
1) I stk.1 ændres »jf. dog stk. 2 og 3« til: »jf. dog stk.
2, 3 og 4 «.
[Konsekvensændring]
2) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»
Stk. 3. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at amtskommunerne
(Hovedstadens Sygehusfællesskab) uden godkendelse efter stk. 4 skal
levere blod eller dele heraf til Statens Serum Institut med henblik på
Statens Serum Instituts forskning i og udvikling af lægemidler baseret
på humant blod. Herunder fastsætter ministeren regler om Statens
Serum Instituts betaling til amtskommunerne (Hovedstadens
Sygehusfællesskab).
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
[Bemyndigelsen muliggør fortsat plasmabaseret
forskning på Statens Serum Institut]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringen er en konsekvens af ændringsforslag
nr. 2.
Til nr. 2
Der foregår i dag en kvalificeret forskning i og
udvikling af lægemidler baseret på humant blod på Statens
Serum Institut. Seruminstituttets forskning har tidligere bl.a. ført
til udviklingen af Instituttets højteknologiske IVIG-produkt.
Seruminstituttet har hidtil kunnet basere sin
forskningsvirksomhed på det plasma, som Instituttet efter
gældende lovgivning modtager fra amtskommunerne og Hovedstadens
Sygehusfællesskab (H:S).
Lovforslaget om fremskaffelse af humant blod til
lægemiddelformål m.v. sikrer ikke i sig selv Statens Serum
Institut fortsat forsyning med plasma, og der er derfor opstået en vis
usikkerhed med hensyn til Seruminstituttets muligheder for at kunne
fortsætte sin forskningsvirksomhed.
Med det foreliggende ændringsforslag er der taget
initiativ til at fjerne denne usikkerhed.
Forslaget til nyt stk. 3 i § 2 har således til
formål at muliggøre fortsættelse af igangværende
projekter og opstart af nye forskningsprojekter på Statens Serum
Institut. Efter forslaget bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren
således til at fastsætte regler om, at amterne og H:S skal levere
blod eller dele heraf til Statens Serum Institut med henblik på
Seruminstituttets forskning i og udvikling af blodprodukter.
Dermed er det samtidig tilkendegivet, at hovedsigtet med
amtskommunernes tapning af blod fra de frivillige og ubetalte donorer fortsat
er den direkte anvendelse i patientbehandlingen i Danmark.
Da Seruminstituttet typisk kun skal anvende udvalgte dele
af plasmaet, vil amtskommunerne i praksis i det omfang det er
omkostningseffektivt kunne vælge at få leveret det specifikke
(rest-)materiale, som Seruminstituttet efterspørger, fra den
virksomhed, som efter udbud fraktionerer for amterne og H:S.
I de regler, som indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætter, vil det endvidere blive fastsat, at Statens Serum Institut
skal dække amtskommunernes omkostninger ved leverancerne af det
efterspurgte blod/plasma.
Hans Andersen (V) Ester Larsen (V)
Preben Rudiengaard (V) Jørgen Winther (V)
nfmd. Birthe Skaarup (DF) fmd.
Anita Knakkergaard (DF)
Else Theill Sørensen (KF)
Pia Christmas-Møller (KF)
Tove Videbæk (KRF)
Jette Bergenholz Bautrup (S)
Karen J. Klint (S) Lone Møller (S)
René Skau Björnsson (S)
Sophie Hæstorp Andersen (S)
Lene Garsdal (SF)
Line Barfod (EL) Naser Khader (RV)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
56
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
*
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 201
Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse af 15/4-02 fra Bloddonorerne i Danmark
2
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 15/4-02 fra Bloddonorerne i
Danmark, til indenrigs- og sundhedsministeren
3
Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
4
Tilmelding til besøg på Statens Serum Institut 30/4-02
5
Svar på spm. S 1550 vedrørende nedlæggelse af
Seruminstituttets plasmafraktionering stillet af Line Barfod (EL)
6
Spm. 2 om krav om EU-markedsføringstilladelse, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 3 om, hvorvidt andre end Statens Serum Institut fraktionerer blod i
små mængder, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 4 om, hvornår det nye EF-direktiv på blodområdet
fremsættes, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 5 om redegørelse for ordningerne i Frankrig, Holland og
Finland, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 6 om, hvorvidt der kan fastsættes lovkrav om, at der kun
må sælges blodprodukter fremstillet af dansk blod i Danmark, til
indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 7 om, hvorfor Statens Serum Institut har udskudt produkterne MBL og
antitrombin, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 8 om, hvorvidt Statens Serum Institut er underlagt eksportforbud, til
indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 9 om, hvorvidt liberaliseringen gælder alle former for
blodprodukter, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 10 om, hvorvidt der er forskelle i det fremsatte lovforslag i forhold
til det lovforslag, der er sendt i høring, til indenrigs- og
sundhedsministeren
7
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 15/4-02 fra
Bloddonorerne i Danmark, fra indenrigs- og sundhedsministeren
8
Spm. 11 om ordningerne på blodomområdet i de øvrige
EU-lande samt i de nordiske lande, til indenrigs- og sundhedsministeren
9
Henvendelse af 24/4-02 fra Jens Busk, Århus
10
Spm. 12 om kommentar til henvendelse af 24/4-02 fra Jens Busk,
Århus, til indenrigs- og sundhedsministeren
11
Invitation til teknisk gennemgang af lovforslaget 30/4-02, fra indenrigs-
og sundhedsministeren
12
Deltagerliste til besøg på Statens Serum Institut 30/4-02
13
Svar på spm. 2 om krav om EU-markedsføringstilladelse, fra
indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 3 om, hvorvidt andre end Statens Serum Institut
fraktionerer blod i små mængder, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
Svar på spm. 4 om, hvornår det nye EF-direktiv på
blodområdet fremsættes, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 5 om redegørelse for ordningerne i Frankrig,
Holland og Finland, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 6 om, hvorvidt der kan fastsættes lovkrav om, at
der kun må sælges blodprodukter fremstillet af dansk blod i
Danmark, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 7 om, hvorfor Statens Serum Institut har udskudt
produkterne MBL og antitrombin, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 8 om, hvorvidt Statens Serum Institut er underlagt
eksportforbud, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 9 om, hvorvidt liberaliseringen gælder alle
former for blodprodukter, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 10 om, hvorvidt der er forskelle i det fremsatte
lovforslag i forhold til det lovforslag, der er sendt i høring, fra
indenrigs- og sundhedsministeren
14
Svar på spm. 11 om ordningerne på blodomområdet i de
øvrige EU-lande samt i de nordiske lande, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
15
Svar på spm. 12 om kommentar til henvendelse af 24/4-02 fra Jens
Busk, Århus, fra indenrigs- og sundhedsministeren
16
Tidsplan for behandlingen af lovforslaget
17
Spm. 13 om orientering om udvalgsarbejde i andre lande, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 14 om overvejelser om alle forhold i forsyningskæden, til
indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 15 om fremstilling af den verserende traktatkrænkelsessag mod
Danmark, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 16 om, hvorvidt blod er en vare, der er omfattet af EU’s
konkurrenceregler, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 17 om sikkerhedsaspekter ved kommerciel handel med blod, til
indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 18 om oversendelse af årsberetning fra Statens Serum Institut,
til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 19 om erfaringer fra andre lande, hvor donorer betales, til
indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 20 om etiske overvejelser ved kommerciel udnyttelse af vederlagsfrit
blod, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 21 om, hvorvidt bloddonorer fortsat skal give specifik tilladelse til
udførsel af blod, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 22 om overførsel af danskbaseret IVIG til andre lande, til
indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 23 om sikring af produktionskapacitet, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 24 om dansk forskerkapacitet, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 25 om kvaliteten af importerede produkter, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 26 om bemærkninger til synspunkter fra Danmarks
Bløderforening, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 27 om bemærkninger til synspunkter fra Dansk Farmaceutforening,
til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 28 om udvikling af plasmabaserede lægemidler, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 29 om, hvorvidt budgetspecifikationen i finansloven frem til 2005
påvirkes, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 30 om, hvorvidt der i nogle EU-lande består en reel
eneretssituation, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 31 om økonomiske konsekvenser for Statens Serum Institut, til
indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 32 om offentligt udbud ved indkøb af blodprodukter, til
indenrigs- og sundhedsministeren
18
Spm. 33 om udlicitering af fremskaffelse af blodprodukter, til indenrigs-
og sundhedsministeren
Spm. 34 om ændringsforslag vedrørende licitation, til
indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 35 om, hvorvidt amter kan vælge deres egen løsning ved
fremskaffelse af blodprodukter, til indenrigs- og sundhedsministeren
19
Spm. 36 om Statens Serum Instituts nuværende produktionsanlæg,
til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 37 om egenproduktion i f.eks. en amtskommune/H:S, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 38 om EU-krav, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 39 om økonomiske forhold, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 40 om EU-betingelser for tapning af blod, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 41 om oversendelse af kopi af Domstolens dom i C 70/95, til
indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 42 om fremtidig produktion af plasmafraktionering, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 43 om stigning i produktionsomkostninger, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 44 om fremtidig mangel på donorer, til indenrigs- og
sundhedsministeren
20
Spm. 45 om standarder for kvalitet og sikkerhed, til indenrigs- og
sundhedsministeren
21
Spm. 46 om priser på blodprodukter, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 47 om leveringssikkerhed for blodprodukter, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 48 om det eksisterende produktionsapparat, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 49 om aftaler med det tidligere blodproduktudvalg, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 50 om betaling for blodtapning, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 51 om eventuelt salg af overproduktion af danske blodprodukter, til
indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 52 om eksisterende produktionsanlæg på Statens Serum
Institut, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 53 om Statens Serum Instituts eneret på produktion af
blodprodukter, til indenrigs- og sundhedsministeren
22
Spm. 54 om eventuelt forbud mod profit på plasmafraktionering, til
indenrigs- og sundhedsministeren
23
Udtalelse fra Bloddonorernes Landskomité
24
1. udkast til betænkning
25
Svar på spm. 13 om orientering om udvalgsarbejde i andre lande, fra
indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 14 om overvejelser om alle forhold i
forsyningskæden, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 15 om fremstilling af den verserende
traktatkrænkelsessag mod Danmark, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 16 om, hvorvidt blod er en vare, der er omfattet af
EU’s konkurrenceregler, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 17 om sikkerhedsaspekter ved kommerciel handel med
blod, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 18 om oversendelse af årsberetning fra Statens
Serum Institut, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 19 om erfaringer fra andre lande, hvor donorer betales,
fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 20 om etiske overvejelser ved kommerciel udnyttelse af
vederlagsfrit blod, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 21 om, hvorvidt bloddonorer fortsat skal give specifik
tilladelse til udførsel af blod, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 22 om overførsel af danskbaseret IVIG til andre
lande, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 23 om sikring af produktionskapacitet, fra indenrigs-
og sundhedsministeren
Svar på spm. 24 om dansk forskerkapacitet, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
Svar på spm. 25 om kvaliteten af importerede produkter, fra
indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 26 om bemærkninger til synspunkter fra Danmarks
Bløderforening, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 27 om bemærkninger til synspunkter fra Dansk
Farmaceutforening, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 28 om udvikling af plasmabaserede lægemidler, fra
indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 29 om, hvorvidt budgetspecifikationen i finansloven
frem til 2005 påvirkes, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 30 om, hvorvidt der i nogle EU-lande består en
reel eneretssituation, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 31 om økonomiske konsekvenser for Statens Serum
Institut, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 32 om offentligt udbud ved indkøb af
blodprodukter, fra indenrigs- og sundhedsministeren
26
Svar på spm. 33 om udlicitering af fremskaffelse af blodprodukter,
fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 34 om ændringsforslag vedrørende
licitation, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 35 om, hvorvidt amter kan vælge deres egen
løsning ved fremskaffelse af blodprodukter, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
27
Svar på spm. 36 om Statens Serum Instituts nuværende
produktionsanlæg, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 37 om egenproduktion i f.eks. en amtskommune/H:S, fra
indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 38 om EU-krav, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 39 om økonomiske forhold, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
Svar på spm. 40 om EU-betingelser for tapning af blod, fra
indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 41 om oversendelse af kopi af Domstolens dom i C 70/95,
fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 42 om fremtidig produktion af plasmafraktionering, fra
indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 43 om stigning i produktionsomkostninger, fra
indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 44 om fremtidig mangel på donorer, fra indenrigs-
og sundhedsministeren
28
Svar på spm. 45 om standarder for kvalitet og sikkerhed, fra
indenrigs- og sundhedsministeren
29
Svar på spm. 46 om priser på blodprodukter, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
Svar på spm. 47 om leveringssikkerhed for blodprodukter, fra
indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 48 om det eksisterende produktionsapparat, fra
indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 49 om aftaler med det tidligere blodproduktudvalg, fra
indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 50 om betaling for blodtapning, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
Svar på spm. 51 om eventuelt salg af overproduktion af danske
blodprodukter, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 52 om eksisterende produktionsanlæg på
Statens Serum Institut, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 53 om Statens Serum Instituts eneret på
produktion af blodprodukter, fra indenrigs- og sundhedsministeren
30
Svar på spm. 54 om eventuelt forbud mod profit på
plasmafraktionering, fra indenrigs- og sundhedsministeren
31
Spm. 55 om kommentar fra Bloddonorerne i Danmark, til indenrigs- og
sundhedsministeren
32
Spm. 56 om blodsituationen i andre EU-lande, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 57 om eventuelt spild af blodprodukter inden for de sidste 3
år, til indenrigs- og sundhedsministeren
33
Spm. 58 om levering af plasmaprodukter til Færøerne,
Grønland og Island, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 59 om EU-bestemmelser om plasmafraktionering, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 60 om hollandsk lovgivning på blodområdet, til indenrigs-
og sundhedsministeren
Spm. 61 om ændringsforslag til EF-direktivet, til indenrigs- og
sundhedsministeren
Spm. 62 om eventuel lovfæstelse af licitationsmodel, til indenrigs-
og sundhedsministeren
Spm. 63 om udvalgsarbejde vedrørende en samlet vurdering af
blodområdet, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 64 om, hvorvidt private firmaer kan tjene penge på
blodprodukter, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 65 om, hvor meget amterne kan tjene på privatisering af
blodproduktion, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 66 om ændringsforslag til lovforslaget, til indenrigs- og
sundhedsministeren
34
Svar på spm. 55 om kommentar fra Bloddonorerne i Danmark, fra
indenrigs- og sundhedsministeren
35
Overheads fra besøg på Statens Serum Institut 30/4-02
36
Spm. 67 om Sundhedsstyrelsens Transfusionsmedicinske Råd, til
indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 68 om, hvorvidt ministeren vil foretage en samlet vurdering af
blodområdet, til indenrigs- og sundhedsministeren
37
Spm. 69 om, hvorfor Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse
ikke er blevet hørt om lovforslaget, til indenrigs- og
sundhedsministeren
38
Svar på spm. 56 om blodsituationen i andre EU-lande, fra indenrigs-
og sundhedsministeren
Svar på spm. 57 om eventuelt spild af blodprodukter inden for de
sidste 3 år, fra indenrigs- og sundhedsministeren
39
Spm. 70 om ændringsforslag, der gør bloddonorforeningen
medbestemmende ved fastsættelse af udbudsbetingelserne, til indenrigs-
og sundhedsministeren
Spm. 71 om kassering af blodrester på Statens Serum Institut, til
indenrigs- og sundhedsministeren
40
Svar på spm. 58 om levering af plasmaprodukter til
Færøerne, Grønland og Island, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
Svar på spm. 60 om hollandsk lovgivning på blodområdet,
fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 62 om eventuel lovfæstelse af licitationsmodel,
fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 63 om udvalgsarbejde vedrørende en samlet
vurdering af blodområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 64 om, hvorvidt private firmaer kan tjene penge
på blodprodukter, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 65 om, hvor meget amterne kan tjene på
privatisering af blodproduktion, fra indenrigs- og sundhedsministeren
41
Svar på spm. 67 om Sundhedsstyrelsens Transfusionsmedicinske
Råd, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 68 om, hvorvidt ministeren vil foretage en samlet
vurdering af blodområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren
42
Svar på spm. 69 om, hvorfor Hjerteforeningen og Kræftens
Bekæmpelse ikke er blevet hørt om lovforslaget, fra indenrigs-
og sundhedsministeren
43
Svar på spm. 70 om ændringsforslag, der gør
bloddonorforeningen medbestemmende ved fastsættelse af
udbudsbetingelserne, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 71 om kassering af blodrester på Statens Serum
Institut, fra indenrigs- og sundhedsministeren
44
Svar på spm. 59 om EU-bestemmelser om plasmafraktionering, fra
indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 61 om ændringsforslag til EF-direktivet, fra
indenrigs- og sundhedsministeren
45
Svar på spm. 66 om ændringsforslag til lovforslaget, fra
indenrigs- og sundhedsministeren
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og
sundhedsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 11 og indenrigs- og sundhedsministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra S og DF.
Spørgsmål 54 og 59 og indenrigs- og sundhedsministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål 9, 12, 20, 24, 57 og 64 og indenrigs- og
sundhedsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra DF.
Spørgsmål 9:
Gælder liberaliseringen alle former for
blodprodukter, eller er de røde blodlegemer undtaget?
Svar:
Lovforslaget ændrer ikke på rammerne for
sygehusenes fremskaffelse og anvendelse af røde blodlegemer eller
andre af blodets elementer, der uden videre forarbejdning anvendes i
patientbehandlingen. Ændringerne vedrører alene de industrielt
forarbejdede blodprodukter.
Spørgsmål 11:
Ministeren bedes fremsende et uddybende notat
vedrørende ordningerne på blodområdet i de øvrige
EU-lande samt i de nordiske lande. Ministeren bedes i den forbindelse tillige
oplyse, om donorerne/donororganisationerne i nogle af disse lande modtager
nogen form for betaling for blodet eventuelt i form af gaver.
Svar:
Som oplyst i besvarelsen af spørgsmål 5
kræver besvarelsen af både spørgsmål nr. 5 og
spørgsmål nr. 11 et detaljeret kendskab til regler og praksis
for organiseringen af det samlede system for produktion af blodprodukter og
sygehusenes fremskaffelse af blodprodukter i de enkelte lande. Da Indenrigs-
og Sundhedsministeriet ikke umiddelbart har et sådant kendskab til de
enkelte landes ordninger, har ministeriet anmodet de danske ambassader i
samtlige EU-lande og de nordiske lande om bidrag til besvarelsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endnu ikke modtaget
bidrag fra ambassaderne, men ministeriet har et vist kendskab til flere af
landenes ordninger, hvilket giver grundlag for en foreløbig besvarelse
af spørgsmålet.
Jeg vil naturligvis tilstille udvalget et notat om
ordningerne i de øvrige lande, når indberetningerne fra
ambassaderne foreligger. Jeg vil imidlertid gerne allerede nu tilkendegive,
at jeg for min del finder, at de foreliggende oplysninger i sig selv giver et
tilstrækkeligt grundlag for at forstå, at der er en mangfoldighed
af ordninger rundt omkring i Europa. Beskrivelserne viser bl.a., at nogle
lande har valgt meget tæt regulering af området, mens andre har
en ganske fri organisering.
Belgien:
Efter belgisk lovgivning skal organisationer mv. have
en tilladelse/akkrediteres til at indsamle blod med henblik på at
producere blodprodukter.
De akkrediterede organisationer skal bidrage til
indsamlingen af det nødvendige plasma til brug for produktionen af
blodprodukter.
Røde Kors er den eneste fraktioneringsvirksomhed,
der er akkrediteret til at producere blodprodukter.
De belgiske sygehuse må kun anvende blodprodukter,
som er godkendt af de belgiske lægemiddelmyndigheder. Blodprodukter kan
kun importeres, hvis de lever op til en række særlige krav,
herunder skal
produktet være uundværligt,
kvalitets- og sikkerhedskrav i det land, hvor blodet er indsamlet,
skal være på niveau med de belgiske regler og
blodproduktet skal leve op til de belgiske regler om kvalitet og
sikkerhed.
Myndighederne skal informeres om eksport af
blodprodukter.
England:
I England er der oprettet en særlig national
myndighed, som står for hele blodbankvirksomheden. Denne myndighed
står således for donorrekruttering samt tapning og testning af
blod. Blodet indsamles af store regionale blodcentre.
I England har man en national, statslig ejet
plasmafraktioneringsenhed, der frem til 1997 baserede sin fraktionering
på engelsk blod. Som følge af risikoen for overførsel af
Creutzfeldt-Jacobs sygdom er man nu gået over til at anvende amerikansk
blod til fremstilling af blodprodukter. Man indkøber plasma ud fra,
hvor meget IVIG man har brug for i England. Overskud af albumin og
faktorprodukter eksporteres.
Der er ingen restriktioner for sygehusenes anvendelse af
blodprodukter. Markedet er således åbent for alle godkendte
blodprodukter.
Det styrende for indsamlingen af røde blodlegemer
er det indenlandske behov. Eksport af røde blodlegemer har fundet sted
i nødsituationer. Som nævnt eksporteres overskydende
blodprodukter.
Finland:
I Finland er Røde Kors efter lovgivningen
tillagt retten til at stå for blodbankvirksomheden. Offentlige sygehuse
kan ligeledes få godkendelse hertil, men i praksis er der i dag ingen
sygehuse, der tapper donorer mv. Det er således alene Røde Kors,
der indsamler blod.
Der er ingen regler for, hvilken virksomhed, der må
fraktionere det finske plasma med henblik på fremstilling af
blodprodukter. Røde Kors, der som udgangspunkt har al plasmaet,
fremstiller selv blodprodukter. Der er imidlertid intet
lovgivningsmæssigt til hinder for, at Røde Kors kan forhandle
med en hvilken som helst virksomhed om fraktionering af plasmaet med henblik
på produktion af blodprodukter. Sådanne eventuelle produkter vil
skulle have en markedsføringstilladelse i det pågældende
land, på samme måde som de produkter Røde Kors har
registreret i Finland.
De finske sygehuse er ikke lovgivningsmæssigt
forpligtede til at aftage blodprodukter fra en særlig
leverandør. Det er alene krav om, at produktet skal have en
markedsføringstilladelse. Der er således åbent for fri
konkurrence på blodproduktområdet. Efter det oplyste synes prisen
at være det afgørende parameter.
Røde Kors kan efter finsk lov frit eksportere sine
blodprodukter. Det er imidlertid Røde Kors’ praksis, at
indsamlingen af blod alene tilpasses den indenlandske efterspørgsel.
Det er efterspørgslen efter røde blodlegemer, som er
drivkraften bag indsamlingen af blod. Dette medfører bl.a. et overskud
af albumin og Faktor IX, som man frit kan eksportere til lande, hvor man har
en markedsføringstilladelse til produktet.
Røde blodlegemer og blodplader eksporteres ikke,
med mindre der er tale om nødsituationer.
Det er ikke tilladt for Røde Kors at skabe profit
på plasmafraktioneringen, hvilket medfører, at eksporten af
overskudsprodukter er med til at holde de indenlandske priser nede.
Holland:
Ifølge den hollandske lovgivning er den
ansvarlige minister pålagt at udarbejde en plan, der sikrer national
selvforsyning.
Planens implementering tillægges en juridisk enhed
(virksomhed) udpeget af ministeren. Det er et krav, at virksomheden er
registreret i Holland, er en non-profit organisation og er i stand til at
indsamle, behandle og oparbejde det indsamlede blod på en sikker,
effektiv og kvalitativ måde.
Virksomheden tildeles en eneret til at indsamle det
hollandske blod.
Lovgivningen forbyder import og eksport af blod og
blodprodukter uden forudgående godkendelse fra ministeren. En
række særlige krav skal være opfyldte.
Ministeren kan fastsætte krav til virksomheden ud
over de i loven fastsatte og ophæve tildelingen af eneretten, hvis
særlige forhold gør sig gældende.
Irland:
Det kræver en tilladelse fra de irske
myndigheder, hvis en virksomhed ville indsamle blod/plasma til brug for
fremstilling af blodprodukter.
Der er ingen restriktioner på anvendelsen af det
indsamlede plasma.
Sygehusene kan indkøbe alle blodprodukter med en
markedsføringstilladelse.
Som i England er spørgsmålet om indsamling og
anvendelse af plasma for tiden »rent akademisk«,
idet man i Irland ligesom i England ikke anvender indenlandsk plasma, som
følge af frygt for smitte med den menneskelige variant af
kogalskab.
Luxembourg:
Efter luxembourgsk lovgivning skal organisationer, der
har med blodbankvirksomhed og produktion af blodprodukter at gøre,
have en autorisation fra Sundhedsministeriet. Kun Røde Kors har en
sådan autorisation.
Autorisationen dækker retten til
blodindsamling
testning, produktion, opbevaring og distribution af blodprodukter
import og eksport af blodprodukter
indgåelse af aftale om kontraktfraktionering.
Norge:
I Norge har man ikke en »blodlov«.
Alle blodbanker er integrerede dele af de offentlige
sygehuse, men der er princippet intet til hinder for at fx Røde Kors
eller andre kan starte sin egen blodbankvirksomhed.
Hidtil er al plasma blevet leveret til virksomheden
Octapharma baseret på en national kontrakt, som har været
gældende siden 1988. Der er drøftelser i gang om at ændre
systemet, men disse drøftelser har endnu ikke ført til
konklusioner/beslutninger.
Når der ses bort fra nogle få mindre
blodprodukter, herunder anti-D, kommer alle blodprodukter, som anvendes i
Norge fra den nationale fraktioneringsaftale med Octapharma.
Der er ingen regler om eksport af blod og
blodprodukter.
Portugal:
I Portugal indsamles blod gennem Det Portugisiske
Blodinstitut, der har 3 regionale blodcentre, og nogle offentlige
sygehuse.
Som følge af BSE (kogalskab) anvendes, der ikke
indenlandsk plasma til produktion af blodprodukter.
Blodprodukter til brug på hospitaler mv.
indkøbes gennem en centraliseret international udbudsforretning.
Man har efter sagens natur ingen eksport af
blodprodukter.
Sverige:
I princippet kunne en hvilken som helst institution,
som følger regler og guidelines på blodbankområdet,
indsamle blod. I praksis er det imidlertid kun amterne, som driver de
offentlige sygehuse, nogle private organisationer, som driver hospitaler
efter kontrakt med amterne, samt en svensk plasmafraktioneringsvirksomhed,
som ejes af den private virksomhed BioVitrum, der tapper blod.
Der er ingen restriktioner på, hvor det svenske
plasma kan fraktioneres. Blodcentrene sælger således plasmaet til
fraktioneringsvirksomhederne.
De svenske sygehuse er ikke lovgivningsmæssigt
forpligtede til at aftage blodprodukter fra en særlig
leverandør. Det er alene krav om, at produktet skal have en
markedsføringstilladelse. BioVitrum har efter det oplyste ca. 60 % af
markedet.
Der er ingen særlige regler om eksport af blod og
blodprodukter. Det meste plasma sælges til BioVitrum, men der
sælges også en betydelig mængde til Immuno-Baxter.
BioVitrum eksportere flere af sine blodprodukter.
Tyskland:
I Tyskland kan blod indsamles af Røde Kors,
offentlige institutioner, universiteter og af kommercielle blodbanker. Alle
blodbankvirksomheder skal godkendes og inspiceres af myndighederne.
Der er ingen særlige restriktioner for anvendelsen
af plasma til fraktionering.
Salg af blodprodukter følger de almindelige
lægemiddelregler.
Der er ingen restriktioner for sygehusenes indkøb
af blodprodukter.
Der er ingen restriktioner for eksport af blod og
blodprodukter. Røde blodlegemer eksporteres ikke længere.
Blodprodukterne sælges til gengæld over hele verden.
Østrig:
Alle institutioner (offentlige, Røde Kors eller
private) skal have en godkendelse fra Sundhedsministeriet for at kunne
forestå indsamling af blod.
Der er ingen restriktioner for hvem, der må
fraktionerer det indsamlede plasma.
Der er ingen restriktioner for sygehusenes køb af
registrerede blodprodukter.
Der er ingen særlige regler om eksport af blod og
blodprodukter.
Om betalte donorer:
Som oplyst i spørgsmål 5 har Indenrigs-
og Sundhedsministeriet i forbindelse med indhentningen af bidrag fra
ambassaderne spurgt, hvorvidt donorerne/donororganisationerne modtager nogen
form for betaling for blodet eventuelt i form af gaver.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har som nævnt
endnu ikke modtaget svar herpå, men det er umiddelbart Indenrigs- og
Sundhedsministeriets vurdering, at donorerne i de fleste EU-lande ikke
får egentlig betaling for at afgive blod til transfusionsformål.
I visse lande, herunder Tyskland, gives dog et mindre beløb, som bl.a.
har til formål at dække transportudgifter. Til sammenligning kan
det nævnes, at en del donorer i Danmark til gengæld hentes med
taxi.
Afgivelse af blod til plasmaindustrien er derimod flere
steder forbundet med betaling.
Spørgsmål 12:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. april 2002
fra Jens Busk, Århus, jf. L 201 bilag 9.
Århus d. 24/4-2002
Folketingets sundhedsudvalg
Christiansborg
1218 København K
Jeg ser til min forbløffelse i gårsdagens
udgave af Politiken, at regeringen lægger op til, at det blod vi som
donorer i årevis har givet til andre mennesker, nu skal gøres
profitabelt og at private firmaer skal ind og tjene penge på
blodet.
Jeg har godt lagt mærke til, at vi har
fået ny regering, som skal markere sig med alle mulige og umulige
forslag for at gøre opmærksomme på sig selv, men dette
slår dog vist alt.
Nu har vi i mange år kunnet yde en medmenneskelig
indsats uden indblanding af penge eller lignende. Det er en trættende
nutidig tendens, at alt skal gøres til genstand for
pengeøkonomi, hvilket efter min mening ikke fremmer en medmenneskelig
holdning, som vi har så hårdt brug for.
Til orientering: Hvis dette forslag gennemføres,
melder jeg fra som donor øjeblikkeligt.
Venlig hilsen
JENS BUSK
Christiansgade 29, 3. th.
8000 Århus C
Kopi sendt til Skejby Sygehus, Århus Amt.
Svar:
Som svar på udvalgets spørgsmål
vedlægger jeg et brev, som jeg har sendt til Jens Busk i anledning af
hans henvendelse til Sundhedsudvalget.
Kære Jens Busk
Jeg skriver til dig, fordi jeg gennem Folketingets
Sundhedsudvalg er blevet bekendt med dit brev til udvalget om regeringens
forslag til ny blodforsyningslov.
I dit brev tilkendegiver du, at hvis lovforslaget
gennemføres, så vil du framelde dig som donor. Det vil jeg finde
meget uheldigt.
Jeg forstår på dit brev, at udgangspunktet for
din henvendelse er en artikel i Politiken den 23. april 2002.
Det er en artikel med overskriften »Dansk blod til salg«, som indledes med, at: »Danske donorer skal fremover levere
gratis råmateriale til medicinalindustrien. Regeringen lægger i
en ny blodforsyningslov op til et epokegørende brud med den hidtidige
blodpolitik «
Jeg vil sige, at hvis Politikens beskrivelse havde
været korrekt, så havde der efter min mening været god
grund til at være meget kritisk over for regeringens forslag.
Sandheden er imidlertid, at artiklens indledning og visse
af artiklens udtalelser giver et helt misvisende indtryk af de faktiske
forhold.
Lad mig slå fast: Det er ikke meningen, at
bloddonorernes uegenyttige gave til deres medmennesker nu skal gå fra
at være en livsvigtig faktor i den danske patientbehandling til at
skulle sælges til medicinalindustrien.
Lovforslaget er i det hele taget ikke udtryk for en »revolution« på området tværtimod bibeholdes hele
grundsynet bag blodområdet.
Rammerne for den nuværende velfungerende danske
ordning med frivillige og ubetalte donorer ændres således ikke.
Det er der både gode etiske og sundhedsfaglige grunde til.
Med lovforslaget slås det fast, at tapning af blod
også fremover som altovervejende hovedregel skal finde sted med henblik
på patientbehandlingen i Danmark samtidigt er der åbnet op for,
at de elementer af blodets mange komponenter, som ikke kan udnyttes i den
danske patientbehandling, kan gøre gavn for patienter i andre lande.
På den måde kan danske donorer både direkte hjælpe
patienter i andre lande og i sidste ende være med til at begrænse
anvendelse af betalte donorer ude omkring i Verden.
Lovforslaget tager helt grundlæggende udgangspunkt
i, at samfundet skylder den enkelte donor og dennes blodgave dyb respekt.
Denne respekt kan vi bl.a. vise ved at sikre en så optimal udnyttelse
af blodet som muligt derfor lægger jeg vægt på, at
forslaget betyder, at donorgaven i endnu højere grad end i dag vil
blive til gavn for syge mennesker.
Som det sikkert er dig bekendt indeholder det blod, som
man afgiver som donor, en lang række meget nyttige »ingredienser«, som på forskellig måde kan indgå i
patientbehandlingen. Først og fremmest er der de røde
blodlegemer, som bruges ved blodtransfusioner i forbindelse med operationer.
Herudover er der den gullige væskedel (plasmaet), der har flere nyttige
indholdsstoffer. Disse indholdsstoffer kan udskilles ved forskellige
industrielle processer. Slutproduktet af disse processer er de såkaldte
blodprodukter/plasmaprodukter.
Blandt de blodprodukter, der kan fremstilles af plasmaet,
anvender vi i dag i Danmark albumin og IVIG, mens vi ikke længere
anvender blødermedicin fremstillet på basis af humant blod, dvs.
faktorprodukterne Faktor VIII og Faktor IX.
Efter den gældende lovgivning kan de offentlige
sygehuse kun lovligt indkøbe blodprodukter, der er fremstillet eller
fremskaffet af Statens Serum Institut. Vedtages lovforslaget, vil amterne og
H:S i stedet vælge en model, som indebærer, at de indkøber
blodprodukter via offentlig licitation det særlige er imidlertid, at
amterne selv kommer med »grundstoffet « til
produktionen af blodprodukterne, nemlig plasmaet.
Det siger sig selv, at den virksomhed, der vinder
licitationen, skal have betaling for at producere de blodprodukter, som
amterne skal bruge. Det gælder naturligvis også, hvis det bliver
Seruminstituttet, der alene eller sammen med en samarbejdspartner, vinder
licitationen.
Modellen indebærer imidlertid, at de elementer af
plasmaet, som ikke skal anvendes i Danmark, er med til at billiggøre
de blodprodukter, som sygehusene i Danmark skal anvende. Blodgaven er
på den måde yderligere med til at reducere de samlede offentlige
sundhedsudgifter.
Jeg er ked af, at der fra forskellig side er fremkommet en
usaglig og polemisk kritik af lovforslaget, som har været med til at
skabe usikkerhed blandt donorerne om, hvorvidt man bør fortsætte
med at afgive blod. Jeg har således fået flere henvendelser fra
donorer, som er kommet i tvivl ligesom dig. Med en mere korrekt og saglig
information er jeg imidlertid overbevist om, at langt de fleste donorer vil
være enig i, at forslaget på en god måde lever op til den
respekt, som vi alle skylder donorerne. Jeg håber derfor også, at
du fortsat fremover med glæde og naturlig stolthed vil levere din
blodgave til gavn for dine medmennesker.
Spørgsmål 20:
Hvilke etiske overvejelser foreligger, der kan belyse
Bloddonorernes høringssvar, hvorefter det er afgørende for
bloddonorers tillid, at der ikke sker kommerciel udnyttelse af deres
vederlagsfrie blod, f.eks. synspunkter fra Etisk Råd eller ministeriets
egne etiske overvejelser?
Svar:
Det er mit grundlæggende synspunkt, at samfundet
skylder den enkelte bloddonor og dennes blodgave respekt. Lovforslaget er
derfor udarbejdet med dette udgangspunkt.
Det er min opfattelse, at respekten for blodgaven
forudsætter, at det donerede blod udnyttes så effektivt som
muligt i behandlingen af syge mennesker. Det gælder både de
røde blodlegemer, som indgår direkte i transfusionsbehandlingen
på sygehusene, og de mange komponenter i plasmaet, som ved industriel
forarbejdning kan anvendes til fremstilling af blodprodukter.
Dette er baggrunden for, at lovforslaget åbner
mulighed for, at de elementer af plasmaet, som ikke anvendes i
patientbehandlingen i Danmark, kan nyttiggøres i patientbehandlingen i
andre lande.
Samtidigt indebærer den model for
kontraktfraktionering, som amterne og H:S har tilkendegivet at ville
indføre, at de elementer af plasmaet, som ikke skal anvendes i
Danmark, er med til at billiggøre de blodprodukter, som sygehusene i
Danmark skal anvende. Blodgaven er på den måde yderligere med til
at reducere de samlede offentlige sundhedsudgifter.
Jeg finder det på denne baggrund misvisende og
tendentiøst at give indtryk af, at forslaget åbner for en
særlig »kommerciel
udnyttelse « af blodet. Jeg er
tværtimod overbevist om, at langt de fleste donorer hvis de får
en korrekt og saglig information om lovforslaget vil være enig i, at
forslaget på en god måde lever op til den respekt, som vi alle
skylder donorerne.
Spørgsmål 24:
Forventer ministeriet hvis loven vedtages at den
danske forskerkapacitet, der er knyttet til Statens Serum Institut, kan
fastholdes her i landet, og hvis dette ikke er sikkert hvilke negative
konsekvenser vil dette kunne få for de forsknings- og
udviklingsinitiativer, der er forankret i Serum- instituttet?
Svar:
Der foregår i dag en kvalificeret forskning i
udvikling af lægemidler baseret på humant blod på Statens
Serum Institut. Seruminstituttets forskning har tidligere ført til
udviklingen af Instituttets højteknologiske IVIG produkt.
Der er ikke med forslaget lagt op til, at denne forskning
skal ophøre. På den anden side er det heller ikke sikkert, at
forslaget på bedste vis sikrer grundlaget for Seruminstituttets
fortsatte forskning i og udvikling af lægemidler baseret på
blod.
Jeg vil derfor gerne give tilsagn om at ville se positivt
på muligheden for en ændring af forslaget, således at
hensynet til Seruminstituttets muligheder for at kunne fortsætte sin
forskningsvirksomhed indarbejdes i loven.
Spørgsmål 54:
Ministeren oplyser i sit svar på
spørgsmål 11, jf. bilag 14, at det i Finland ikke er tilladt at
skabe profit på plasmafraktioneringen. Det bedes i den forbindelse
oplyst, om Danmark kan lave en lignende bestemmelse, og om ministeren har
intentioner herom.
Svar:
Som oplyst i min besvarelse af spørgsmål 11
er Røde Kors efter lovgivningen tillagt retten til at stå for
blodbankvirksomheden i Finland. Offentlige sygehuse kan ligeledes få
godkendelse hertil, men i praksis er der i dag ingen sygehuse, der tapper
donorer mv. Det er således alene Røde Kors, der indsamler blod,
og som dermed har direkte adgang til finsk plasma.
Efter det over for mig oplyst er der ikke i finsk
lovgivning fastsat krav om, at plasmafraktionering skal finde sted som
non-for-profit virksomhed. Dette ligger blot indirekte i den mere end 50
år gamle konstruktion med Røde Kors der er en non-for-profit
organisation som producent af blodprodukter på basis af finsk
plasma.
Jeg vil i den forbindelse samtidigt henlede
opmærksomheden på, at de finske sygehuse som oplyst i besvarelsen
af spørgsmål 11 ikke er lovgivningsmæssigt forpligtede til
at aftage blodprodukter fra en særlig leverandør. Der er alene
krav om, at produktet skal have en markedsføringstilladelse.
Røde Kors er således ikke lovgivningsmæssigt sikret
afsætning af sine blodprodukter til sygehusene.
Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriet umiddelbare
vurdering vil det ikke være i overensstemmelse med EU-retten, hvis der
fastsættes en bestemmelse om, at fraktioneringen af dansk plasma alene
må finde sted som non-for-profit virksomhed. Jeg kan samtidigt oplyse,
at jeg ikke har intentioner om at fremsætte et sådant
forslag.
Spørgsmål 57:
Vil ministeren oplyse, om der inden for de sidste 3
år har været tilfælde, hvor blod eller blodplasma er
gået til spilde, samt i hvor mange tilfælde, der er givet
udførselstilladelse af blod eller plasma til andre lande?
Svar:
Af de to tabeller neden for fremgår amternes
indberetninger til Lægemiddelstyrelsen af blod, der henholdsvis er
kasseret (dvs. portioner der pga. tekniske fejl eller uheld ved tapning
aldrig kommer ind på blodbankens hylder) og uddateret (dvs. portioner
der har ligget på lager, men som ikke er blevet brugt til
transfusion).
Kasseret alle tal opgjort i tappede portioner
1998
1999
2000
Erytrocytter (røde blodlegemer)
13.615
15.195
14.045
Plasma
11.255
8.843
11.461
Uddateret alle tal opgjort i tappede portioner
1998
1999
2000
Erytrocytter (røde blodlegemer)
13.289
11.700
8.658
Plasma*
1.457
1.141
1.698
*Plasma, der uddateres har tabt indhold af faktor VIII og IX,
men kan anvendes til fremstilling af albumin og bliver derfor leveret til
Statens Serum Institut.
For så vidt angår det blodplasma, der sendes
til Statens Serum Institut kan det oplyses, at Statens Serum Institut i dag
oparbejder ca. 80 % af det danske plasma. De resterende ca. 20 % oplagres og
vil kunne anvendes på et senere tidspunkt.
Af de ca. 80 % af det danske plasma, der oparbejdes,
fremstilles lægemidlerne albumin og flydende IVIG. Derudover
fremstilles et mellemprodukt, kryoglobulin, der kan anvendes til produktion
af blødermedicinen faktor VIII. Da faktor VIII efter overgang til
rekombinante produkter ikke længere efterspørges på det
danske marked, oplagres kryoglobulinet.
Statens Serum Institut fremstiller desuden ikke faktor IX,
da lægemidlet efter overgang til rekombinante produkter heller ikke
længere efterspørges på det danske marked.
Den mængde af plasmaet som Statens Serum Institut
oparbejder bestemmes af den danske efterspørgsel efter IVIG, der
således afsættes fuldt ud til det danske sundhedsvæsen.
Efterspørgslen af albumin er lavere end den mængde, der kan
udvindes af den mængde plasma, som oparbejdes, fordi
efterspørgslen er faldet betydeligt efter nye anbefalinger for brugen
af albumin i 1998. Produktionen af albumin afpasses den danske
efterspørgsel.
I medfør af § 6, stk. 3, i den gældende
blodlov kan offentlige blodbanker uden godkendelse eksportere blod eller dele
heraf til nærtliggende lande med henblik på at
imødegå akut opstået mangelsituationer eller behovet for
blod med særlige undertyper.
De centrale sundhedsmyndigheder får ikke besked om
denne form for meget begrænset »eksport« af blod. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet kan derfor ikke oplyse omfanget heraf.
Der er i øvrigt ikke givet tilladelse til eksport
af blod og blodkomponenter i den omhandlede periode.
Som oplyst i mit svar på spørgsmål 51
har Statens Serum Institut i flere tilfælde fået tilladelse til
eksport af kryo- og overskudsprodukter.
Ifølge Lægemiddelstyrelsen har eksporten haft
følgende omfang:
2001: Statens Serum Institut har udført 81 kg
kryo-præcipitat (mellemvare).
2000: Statens Serum Institut har udført 15 kg
albumin og 1.000.000 IE faktor IX. Endvidere har Seruminstituttet
udført 850.000 IE faktor VIII til Finland samt 470 kg
kryopræcipitat til Indien.
1999: Statens Serum Institut har eksporteret 16 kg albumin
og 2021.000 IE faktor IX. Herudover har Instituttet leveret 200.000 IE faktor
VIII til Indien og 130.000 IE faktor VIII til Albanien. Der er endvidere
leveret kryopræcipitat til Finland.
Spørgsmål 59:
I forlængelse af svar på
spørgsmål 54, hvor ministeren oplyser, at det efter ministeriets
umiddelbare vurdering ikke vil være i overensstemmelse med EU-retten at
fastsætte bestemmelser om, at plasmafraktioneringen kun må finde
sted som nonprofitvirksomhed, bedes ministeren indhente en mere grundig
vurdering af dette spørgsmål. Samtidig bedes ministeren få
undersøgt, om der i finsk lovgivning findes et krav om, at
plasmafraktionering skal ske som nonprofitvirksomhed, idet det fremgår,
at ministeren kun svarer efter det for ham oplyste og ministeren i svaret
på spørgsmål 11 oplyste, at der var et sådant krav i
Finland.
Svar:
Indledningsvist vil jeg gentage, jf. min besvarelse af
spørgsmål 54, at jeg ikke har intentioner om at fremsætte
forslag om, at der i loven indsættes en bestemmelse om, at
plasmafraktioneringen kun må finde sted som nonprofit virksomhed.
For så vidt angår spørgsmålet om
en sådan bestemmelse vil være i overensstemmelse med EU-retten
har jeg indhentet en udtalelse fra Konkurrencestyrelsen, der er fremkommet
med følgende vurdering:
»
Efter reglerne
i artikel 86 må medlemsstaterne ikke for så vidt angår
offentlige virksomheder og virksomheder, som de indrømmer
særlige eller eksklusive rettigheder træffe eller opretholde
foranstaltninger, som er i strid med traktaten, navnlig de i artiklerne 12
(nationalitetsdiskrimination) og 81-89 (konkurrencereglerne) nævnte.
Endvidere fastslår artikel 5, at medlemslandene skal drage omsorg for,
at den nationale politik er i overensstemmelse med de fælles
holdninger. Det er desuden forbudt at iværksætte kvantitative
restriktioner eller bestemmelser med tilsvarende virkning (artikel 28).
Hvis der i lovgivningen indsættes en bestemmelse om,
at fraktionering af dansk plasma alene må finde sted som non-profit
virksomhed, må det i første omgang forventes at få
betydning for antallet af virksomheder, der er interesseret i at påtage
sig opgaven. Det må ventes, at der er en meget begrænset
interesse. Det er Konkurrencestyrelsens vurdering, at det kan tolkes som en
»falsk « afvikling af handelsbarriererne i strid med artikel
28.«
Med hensyn til spørgsmålets anden del kan jeg
oplyse, at det af § 3 i den finske »Lag om blodtjänst« fremgår, at:
»
Finlands
Röda Kors har rätt att samla in blod som ges frivilligt och utan
ersättning och att tillverka och överlåta blodpreparat
vidare. En kommun, en samkommun eller något annat samfund kan på
samma villkor med läkemedelsverkets tillstånd samla in blod och
tillverka blodpreparat samt överlåta dem vidare.«
Efter § 84 i den finske lægemiddellov har Finsk
Røde Kors ret til at producere og sælge »blodpreparat som skall betraktas som läkemedel «.
Der er ikke i den omhandlede lovgivning fastsat krav om,
at plasmafraktioneringen skal ske som nonprofit virksomhed.
Jeg kan i øvrigt henvise til mine svar på
spørgsmål 11 og 54, hvor den finske ordning er beskrevet.
Spørgsmål 64:
I forlængelse af svar på
spørgsmål 20 bedes ministeren oplyse, om det ikke er korrekt, at
der med lovforslaget åbnes mulighed for, at private firmaer kan tjene
penge på blodprodukter fremstillet på grundlag af blod, som
donorer har givet som en gave.
Svar:
Som bekendt anvendes donorgaven i det danske
sygehusvæsen til to vigtige formål, nemlig transfusion
(primært de røde blodlegemer) og til produktion af blodprodukter
(plasmaet).
Lovforslaget ændrer ikke ved rammerne for blod til
transfusionsformål.
Den model for kontraktfraktionering, som amterne og H:S
har tilkendegivet at ville indføre, indebærer først og
fremmest, at amterne og H:S udbyder opgaven med at fremstille blodprodukter
til patientbehandlingen i Danmark i licitation. Da der er omkostninger
forbundet med fremstillingen af blodprodukter, må man forvente, at en
hvilken som helst virksomhed, der afgiver tilbud, ønsker betaling for
at løse denne opgave. Det gælder også, hvis eksempelvis
Statens Serum Institut afgiver tilbud. Hertil kommer, at der inden for
plasmafraktionering er nogle virksomheder, som har organiseret sig efter en
model, hvor de ikke skal producere et overskud, mens andre mere traditionelle
virksomheder løbende skal præstere et overskud. Det må
forventes, at der kommer tilbud fra begge type virksomheder i forbindelse med
amternes udbud af fraktioneringsopgaven. Dermed får amterne på
bedste vis mulighed for at vælge det mest effektive tilbud.
I respekt for blodgaven indebærer modellen
samtidigt, at de elementer af det danske plasma, som ikke skal anvendes i
patientbehandlingen i Danmark, kan anvendes til produktion af
lægemidler, som kan indgå i patientbehandlingen i andre lande.
Disse overskudsprodukter kan fraktioneringsvirksomheden altså
sælge til andre landes sundhedsvæsener. Det ligger til grund for
den valgte model, at denne mulighed for en maksimal udnyttelse af plasmaet
vil indebære en reduktion i priserne på de produkter, som
sygehusene skal anvende i Danmark. På den måde er donorgaven i
form af de restelementer af plasmaet, som vi ikke kan anvende i
patientbehandlingen i Danmark med til yderligere at reducere
sundhedsudgifterne i Danmark.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige love på sundhedsområdet og visse andre områder (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen) Retsinformation · 28. juli 2005
- Betænkning over Forslag til lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven) Retsinformation · 9. maj 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fremskaffelse og anvendelse af humant blod og blodprodukter til lægemiddelformål m.v., lov om lægemidler og lov om offentlig sygesikring (Nedlæggelse af visse råd og nævn på det sundhedsmæssige område) Retsinformation · 19. april 2002
- Skriftlig fremsættelse (17. april 2002) - L 201 Retsinformation · 17. april 2002
- Lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven) Retsinformation · 29. april 2005
- Forslag til Lov om fremskaffelse af humant blod til lægemiddelformål m.v. (blodforsyningsloven) Retsinformation · 31. maj 2002