Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om fremskaffelse af humant blod til lægemiddelformål m.v. (blodforsyningsloven)

2001/2 BTL 201Betænkning over lovforslagFolketinget5. juli 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget

den 23. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om fremskaffelse af humant

blod til lægemiddelformål m.v. (blodforsyningsloven)

[af

indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke

;Rasmussen)]

1. Ændringsforslag

Indenrigs- og sundhedsministeren har stillet 2

ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. april 2002 og var til 1.

behandling den 3. maj 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til

behandling i Sundhedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen

været sendt i høring. Den 23. april 2002 sendte indenrigs- og

sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til

udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra Bloddonorerne i Danmark og Jens Busk,

Århus. Indenrigs- og sundhedsministeren har over for udvalget

kommenteret de skriftlige henvendelser.

Deputationer

Endvidere har Bloddonorerne i Danmark mundtligt over for

Læs alt

udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 71 spørgsmål til

indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har

besvaret. 9 af udvalgets spørgsmål og indenrigs- og

sundhedsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til

betænkningen.

Studietur

Udvalget besøgte sammen med indenrigs- og

sundhedsministeren Statens Serum Institut den 30. april 2002.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S (med undtagelse af

Jette Bergenholz Bautrup), DF, KF, RV og KRF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Flertallet lægger afgørende vægt

på, at lovforslaget fastholder rammerne for organiseringen af den

velfungerende danske donorordning, som er funderet på princippet om

frivillige og ubetalte donorer. Dette princip er der både gode etiske

og sundhedsfaglige grunde til at værne om.

Af hensyn til patientbehandlingen skylder samfundet den

enkelte bloddonor og dennes blodgave respekt. Flertallet finder, at

lovforslaget ligesom den nuværende lovgivning viser denne respekt,

bl.a. derved, at lovforslaget og bemærkningerne hertil lægger op

til en sikring af donorgavens bedst mulige udnyttelse.

Det er således flertallets opfattelse, at den

centrale bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 1, forudsætter, at de

elementer af blodets mange komponenter, som bliver »tilovers «,

både kan og bør bruges til gavn for patienter i andre lande.

Hensigten bag bestemmelsen er dermed i god overensstemmelse med den

humanitære grundtanke bag det danske donorsystem. Det er efter

flertallets opfattelse vigtigt, at også en sådan restproduktion

både i faktisk og økonomisk henseende behandles etisk

forsvarligt.

Flertallet lægger afgørende vægt

på, at lovforslaget ikke ændrer den grundlæggende model for

sygehusenes fremskaffelse og anvendelse af røde blodlegemer eller

andre af blodets elementer, der uden videre forarbejdning anvendes til

blodtransfusion i patientbehandlingen. Lovændringerne vedrører

alene de industrielt forarbejdede blodprodukter, hvorfor flertallet finder

lovforslagets benævnelse dækkende. Flertallet er enig med

Bloddonorerne i Danmark i, at donorgaven grundlæggende er en

tjenesteydelse og ikke en vare.

Udvalget har noteret sig, at indenrigs- og

sundhedsministeren i flere besvarelser til udvalget og i

lovbemærkningerne har oplyst, at Amtsrådsforeningen over for

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tilkendegivet, at man er indstillet

på at indføre en ordning med udbud af oparbejdningen af det

danske plasma til blodprodukter i licitation.

Flertallet lægger vægt på, at modellen

med udbud af opgaven med at producere blodprodukter på basis af det

danske plasma i sin grundkonstruktion sikrer en fortsættelse af de

senere års selvforsyningspolitik, idet både blodet til

transfusionsformål og plasmaet, der indgår i de forarbejdede

blodprodukter på de danske sygehuse, vil stamme fra de danske donorer.

Flertallet har i den forbindelse noteret sig, at selvforsyning med

blodprodukter først fuldt ud blev opnået i 1997, og at Statens

Serum Institut først fra den 1. januar 1999 selv stod for

oparbejdningen af både albumin og intravenøst immunglobulin.

Omdrejningspunktet for flertallet er i bund og grund

patienthensyn. Det afgørende er således, at danske patienter

tilbydes sikre og effektive blodprodukter. Flertallet lægger derfor

vægt på, at ministeren har oplyst, at de blodprodukter, som de

offentlige sygehuse for fremtiden vil indkøbe og anvende, under alle

omstændigheder skal have en markedsføringstilladelse, uanset

leverandøren. Der er således intet grundlag for at betvivle

kvaliteten, sikkerheden og effekten af de blodprodukter, som indkøbes

efter licitationsmodellen. Samtidig er de lægemiddelvirksomheder, der

vil kunne byde i forbindelse med licitationsmodellen, undergivet

myndighedstilsyn og regler om god fremstillingspraksis.

Flertallet har endvidere lagt vægt på, at

amterne og H:S som udbydere af opgaven med fremstilling af blodprodukter

på basis af dansk plasma kan stille krav til udbudsgiverne. Det

afgørende er blot, at udbudsforretningen finder sted i fri og lige

konkurrence og på baggrund af saglige kriterier. Amterne og H:S har

bl.a. mulighed for at stille krav om, at de produkter, som de modtager retur,

er fremstillet på basis af amternes egen råvare/plasma, ligesom

der kan stilles særlige krav vedrørende produkternes kvalitet,

herunder fx krav om at produktionen skal være undergivet særlig

kontrol/inspektion fra amterne og H:S.

Flertallet i udvalget har i denne forbindelse lagt

vægt på, at det af lovbemærkningerne og af flere af

ministerens besvarelser af udvalgets spørgsmål fremgår, at

regeringen forudsætter, at amterne og H:S vil inddrage Bloddonorerne i

Danmark i arbejdet med udformningen af udbudsbetingelserne. Flertallet har

samtidigt noteret sig, at Amtsrådsforeningen i sit høringssvar

til lovforslaget har oplyst, at man kan tilslutte sig, at bloddonorerne

inddrages i arbejdet med at formulere udbuddet.

Flertallet har taget beskrivelsen i

lovbemærkningerne af de mulige konsekvenser for Statens Serum Institut

af lovforslaget til efterretning. Flertallet har sammenholdt med

oplysningerne i Statens Serum Instituts virksomhedsregnskab for 2001

noteret sig, at mens der er ca. 100 medarbejdere på Statens Serum

Institut, som er tilknyttet plasmaaktiviteterne, har det samlede antal

årsværk på Statens Serum Institut i de senere år

været mere end 1.100.

Flertallet ønsker at understrege, at der ikke med

lovforslaget er krav om, at Seruminstituttets produktion af blodprodukter

skal nedlægges. Seruminstituttet vil tværtimod have adgang til at

byde på plasmafraktioneringen på linje med alle andre

kvalificerede virksomheder. Instituttet vil herunder have mulighed for at

afsøge muligheden for at samarbejde med en privat virksomhed. Om det

er økonomisk realistisk for instituttet at deltage i et udbud

herunder i samarbejde med en anden aktør er en opgave for

instituttets ledelse at afklare. Flertallet har i den forbindelse noteret

sig, at der for Statens Serum Institut i perioden 1999-2002 er fastsat en

samlet investeringsramme på 807,3 mio. kr., hvoraf 637,3 mio. kr.

vedrører anlægsinvesteringer. Instituttet har en låneramme

af tilsvarende størrelse (807,3 mio. kr.). Statens Serum Institut

finansierer anlægsinvesteringer m.v. ved optagelse af lån.

Ydelserne på de optagne lån finansieres via indtjeningen på

instituttets forretningsmæssige drift. Anlægsprojekter optaget

på de årlige finanslove har med vedtagelsen af den

pågældende finanslov opnået de bevilgende myndigheders

godkendelse og kræver dermed ikke forelæggelse for Folketingets

Finansudvalg. Dette gælder også en eventuel opførelse af

en blodproduktbygning (IVIG), som er optaget på finansloven for 2002.

Væsentlige ændringer i de anlægsprojekter, der

fremgår af den årlige finanslov, skal forelægges

Finansudvalget.

Flertallet lægger endvidere vægt på, at

Statens Serum Institut ikke er afskåret fra at fortsætte sin

forskningsvirksomhed på blodområdet i tilfælde af, at

Statens Serum Institut ikke skulle vinde udbudsforretningen for

plasmafraktioneringen. Flertallet har derfor med tilfredshed noteret sig det

af ministeren stillede ændringsforslag, som har til formål at

muliggøre fortsættelse af igangværende projekter og

opstart af nye forskningsprojekter baseret på plasma på Statens

Serum Institut. Efter forslaget bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren

således til at fastsætte regler om, at amterne og H:S skal levere

blod eller dele heraf til Statens Serum Institut med henblik på

Seruminstituttets forskning i og udvikling af blodprodukter.

Flertallet finder det tilfredsstillende, at indenrigs- og

sundhedsministeren over for flertallet har tilkendegivet, at ministeren

nøje vil følge udviklingen på blodområdet efter

lovens vedtagelse, herunder følge med i, hvorledes amterne og H:S i

praksis gennemfører den udbudsmodel, som Amtsrådsforeningen har

tilkendegivet vil blive anvendt. Ministeren vil ligeledes følge de

strukturændringer på blodbankområdet, som

Amtsrådsforeningen har stillet i udsigt, og som er omtalt i

lovbemærkningerne. Ministeren har i den forbindelse over for flertallet

tilkendegivet, at ministeren løbende vil indhente redegørelser

fra Amtsrådsforeningen om de omhandlede emner, og at ministeren vil

oversende disse til Folketingets Sundhedsudvalg.

Endelig lægger flertallet vægt på, at

ministeren har tilkendegivet, at der hvis det mod forventning skulle vise

sig, at amterne og H:S ikke anvender den omhandlede licitationsmodel for

sygehusenes indkøb af blodprodukter vil være tale om en helt

ny situation, og at ministeren i så tilfælde vil være

positivt indstillet på at drøfte muligheden for at

lovfæste licitationsmodellen.

Flertallet skal afslutningsvis tilkendegive, at man

lægger vægt på, at der med gennemførelsen af

lovforslaget skabes ro om blodområdet. Det giver det bedst mulige

grundlag for at fastholde donorerne og rekruttere nye. Det giver samtidig

Statens Serum Institut grundlag for at planlægge, hvorledes instituttet

vil bruge de muligheder, som lovforslaget giver.

Et mindretal i udvalget (SF, EL og Jette Bergenholz

Bautrup (S)) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling, men kan stemme for de stillede ændringsforslag.

SF og EL kan ikke støtte lovforslaget. Disse

partier har den grundlæggende etiske opfattelse, at blod ikke er en

vare. Blod gives som en gave fra ét menneske til et andet. Derfor

ønsker SF og EL ikke at åbne for, at private firmaer kan tjene

penge på blodprodukter.

Endvidere lægger SF og EL stor vægt på

at sikre dansk selvforsyning med blod og blodprodukter af høj kvalitet

og med høj sikkerhed. Dette finder SF og EL bedst sikres ved at

fastholde, at blod ikke er en vare, der skal gøres til genstand for

kyniske økonomiske overvejelser. Blodområdet skal derimod

fortsat være underlagt en samlet offentlig vurdering, hvor andre hensyn

som selvforsyning og sikkerhed indgår sammen med de økonomiske

hensyn.

SF og EL ønsker at se nærmere på de

ordninger, der er i Holland, Finland og Frankrig, før man i Danmark

tager stilling til nye regler på området. Alle aktørerne

på området, herunder bloddonorerne, patientforeningerne, amterne,

Seruminstituttet, bør indgå i dette arbejde, som bør

finde sted som udvalgsarbejde. Regeringens hidtidige arbejde med

området har ifølge det for udvalget oplyste bestået i, at

ministeriet har haft kontakter med hver af parterne, men ikke afholdt samlede

drøftelser.

Regeringen anfører i bemærkningerne til

lovforslaget tre begrundelser for, at loven må ændres, så

det danske system med frivillige og ubetalte donorer med en enstrenget

forarbejdning og behandling via Statens Serum Institut må opgives.

De tre begrundelser, regeringen bruger, er:

1) Den danske efterspørgsel efter intravenøs

immunglobulin (IVIG) er stigende, og en udvidelse af Seruminstituttets

produktionskapacitet vil kræve en investering på ca. 90 mill.

kr.

2) Seruminstituttets fortsatte medvirken i den danske ordning med

selvforsyning på grundlag af dansk blod vil kræve

engangsinvesteringer på ca. 110 mill. kr., og det er efter

regeringens opfattelse usikkert, om der vil kunne opnås balance i

økonomien, opgjort efter årsregnskabslovens regler.

3) Den eksisterende lovgivning er i strid med EU-retten.

Ad 1

Af besvarelsen af spørgsmål 36 fremgår,

at der produceres i 44 uger om året. I den øvrige del af

året er der tale om eftersyn og service af anlægget samt om

afvikling af ferier og hensyn til højtider.

Der syntes således at kunne ske en udvidelse af

produktionen inden for de eksisterende rammer, om end den vil være af

mere begrænset omfang.

Det er SF’s og EL’s vurdering, at en investering

på 90 mill. kr. til udvidelse af produktionskapaciteten på

Statens Serum Institut vil kunne tjene sig ind over en årrække,

jf. herved, at Lægemiddelstyrelsen i dag fastsætter priser og

øvrige leveringsbetingelser samt godkender eksport af

Seruminstituttets blodprodukter.

Dertil kommer, at en lukning af produktionen på

Seruminstituttet vil koste stort set det samme beløb, afhængigt

af hvor hurtigt medarbejderne fratræder. SF og EL foretrækker at

benytte ressourcerne til at udvikle Seruminstituttet frem for at afvikle en

del af Seruminstituttet.

Ad 2

Det fremgår af lovforslagets bilag 4, at

økonomien for plasmaområdet på trods af højere

afskrivninger på nyt produktionsanlæg i 2004 og stigende

produktionsomkostninger (der hænger sammen med stigende

omsætning) vil give overskud i år 2005, jf. indenrigs og

sundhedsministerens besvarelse af spørgsmål 43.

Sammenholdes dette med, at Lægemiddelstyrelsen i dag

fastsætter priser og øvrige leveringsbetingelser samt godkender

eksport af Seruminstituttets blodprodukter, vurderer SF og EL, at der vil

være god økonomi i at lade Seruminstituttet fortsætte sin

monopolvirksomhed, med de fordele, der er knyttet til stordrift,

centraliseret forskning, internationalt samarbejde og donorkorpsets tillid

til en nonprofitvirksomhed.

Ad 3

I Amsterdamtraktaten er det i artikel 152 (tidligere

artikel 129) bl.a. fastsat, at Rådet bidrager til at

virkeliggøre målene (om folkesundhed) ved »at vedtage foranstaltninger til

fastsættelse af en høj standard for kvaliteten og sikkerheden af

organer og stoffer af menneskelig oprindelse, blod og blodprodukter; disse

foranstaltninger er ikke til hinder for, at den enkelte medlemsstat

opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger«.

I samme artikel er det fastsat, at »Fællesskabets indsats på

folkesundhedsområdet respekterer fuldt ud medlemsstaternes ansvar for

organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling.

Navnlig berører de (ovenfor nævnte) foranstaltninger ikke

nationale bestemmelser om donation eller medicinsk anvendelse af organer og

blod«.

Ved udarbejdelsen af Amsterdamtraktatens artikel 152 blev

der i slutfasen udeladt en direkte henvisning til det indre marked, hvorfor

det modsætningsvis kan sluttes, at blod, blodprodukter og organer med

vilje er undtaget fra de almindelige bestemmelser om handelshindringer, det

indre marked m.v.

Det relevante spørgsmål er derfor, om de

produkter, der fremstilles på basis af blodplasma, er at betragte som

varer, der er omfattet af EU’s konkurrenceregler, eller om de ikke er

det.

Blodprodukter er efter SF’s og EL’s opfattelse

ikke varer.

Regeringen har imidlertid valgt at betragte disse

produkter som en vare i relation til traktatens bestemmelser om frie

varebevægelser og dermed følge Kommissionens synspunkt om, at

det forsyningsmonopol for blodprodukter, der er indrømmet Statens

Serum Institut i den eksisterende lov, udgør en uberettiget

handelshindring.

I EF-Domstolens sag C 70/95 er det fastslået, at

kravet om, at der ikke arbejdes med gevinst for øje, ikke anses for at

være i strid med traktatens artikel 52 og 58 om henholdsvis fri

etableringsret og ligestilling af selskaber med personer. Der er derfor efter

SF’s og EL’s opfattelse ikke hjemmel i EU-retten til at kræve

Statens Serum Instituts fornuftige og rationelle monopol ophævet.

Ligeledes vil en kommercialisering af dele af det blod,

der frivilligt og gratis stilles til rådighed af ubetalte donorer efter

mindretallets opfattelse ændre forudsætningerne for den hidtil

eksisterende danske bloddonorodning.

Regeringen har valgt at følge Kommissionen uden en

retlig afprøvning ved Domstolen. Herved undergraver regeringen den

danske bloddonorordning og erstatter det idealistiske princip om at afgive

blod som en gave fra en donor til en ukendt patient med et kapitalistisk

gevinstmaksimeringsprincip: Der skal kunne tjenes penge på det gratis

donerede blod på verdensmarkedet.

Respekt for blodgaven er efter SF og EL’s opfattelse,

at ingen dele af blodet gøres til en vare, som handles frit på

verdensmarkedet. Den danske blodforsyningslov bør derfor tage

udgangspunkt i, at bloddonorer i princippet selv har råderet over

blodet, indtil det kommer i anvendelse i patientbehandling.

Jette Bergenholz Bautrup (S) oplyser, at enkelte medlemmer

af den socialdemokratiske folketingsgruppe vil stemme anderledes and gruppens

flertal, da disse medlemmer finder, at retssagen ved Domstolen burde

afsluttes inden behandlingen af lovforslaget. Disse medlemmer finder

endvidere, at der med lovforslaget sker en unødvendig

kommercialisering/privatisering af bearbejdningen af blodplasmaet.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af

udvalget:

Til § 2

1) I stk.1 ændres »jf. dog stk. 2 og 3« til: »jf. dog stk.

2, 3 og 4 «.

[Konsekvensændring]

2) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»

Stk. 3. Indenrigs- og

sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at amtskommunerne

(Hovedstadens Sygehusfællesskab) uden godkendelse efter stk. 4 skal

levere blod eller dele heraf til Statens Serum Institut med henblik på

Statens Serum Instituts forskning i og udvikling af lægemidler baseret

på humant blod. Herunder fastsætter ministeren regler om Statens

Serum Instituts betaling til amtskommunerne (Hovedstadens

Sygehusfællesskab).

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

[Bemyndigelsen muliggør fortsat plasmabaseret

forskning på Statens Serum Institut]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvens af ændringsforslag

nr. 2.

Til nr. 2

Der foregår i dag en kvalificeret forskning i og

udvikling af lægemidler baseret på humant blod på Statens

Serum Institut. Seruminstituttets forskning har tidligere bl.a. ført

til udviklingen af Instituttets højteknologiske IVIG-produkt.

Seruminstituttet har hidtil kunnet basere sin

forskningsvirksomhed på det plasma, som Instituttet efter

gældende lovgivning modtager fra amtskommunerne og Hovedstadens

Sygehusfællesskab (H:S).

Lovforslaget om fremskaffelse af humant blod til

lægemiddelformål m.v. sikrer ikke i sig selv Statens Serum

Institut fortsat forsyning med plasma, og der er derfor opstået en vis

usikkerhed med hensyn til Seruminstituttets muligheder for at kunne

fortsætte sin forskningsvirksomhed.

Med det foreliggende ændringsforslag er der taget

initiativ til at fjerne denne usikkerhed.

Forslaget til nyt stk. 3 i § 2 har således til

formål at muliggøre fortsættelse af igangværende

projekter og opstart af nye forskningsprojekter på Statens Serum

Institut. Efter forslaget bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren

således til at fastsætte regler om, at amterne og H:S skal levere

blod eller dele heraf til Statens Serum Institut med henblik på

Seruminstituttets forskning i og udvikling af blodprodukter.

Dermed er det samtidig tilkendegivet, at hovedsigtet med

amtskommunernes tapning af blod fra de frivillige og ubetalte donorer fortsat

er den direkte anvendelse i patientbehandlingen i Danmark.

Da Seruminstituttet typisk kun skal anvende udvalgte dele

af plasmaet, vil amtskommunerne i praksis i det omfang det er

omkostningseffektivt kunne vælge at få leveret det specifikke

(rest-)materiale, som Seruminstituttet efterspørger, fra den

virksomhed, som efter udbud fraktionerer for amterne og H:S.

I de regler, som indenrigs- og sundhedsministeren

fastsætter, vil det endvidere blive fastsat, at Statens Serum Institut

skal dække amtskommunernes omkostninger ved leverancerne af det

efterspurgte blod/plasma.

Hans Andersen (V) Ester Larsen (V)

Preben Rudiengaard (V) Jørgen Winther (V)

nfmd. Birthe Skaarup (DF) fmd.

Anita Knakkergaard (DF)

Else Theill Sørensen (KF)

Pia Christmas-Møller (KF)

Tove Videbæk (KRF)

Jette Bergenholz Bautrup (S)

Karen J. Klint (S) Lone Møller (S)

René Skau Björnsson (S)

Sophie Hæstorp Andersen (S)

Lene Garsdal (SF)

Line Barfod (EL) Naser Khader (RV)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 201

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 15/4-02 fra Bloddonorerne i Danmark

2

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 15/4-02 fra Bloddonorerne i

Danmark, til indenrigs- og sundhedsministeren

3

Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

4

Tilmelding til besøg på Statens Serum Institut 30/4-02

5

Svar på spm. S 1550 vedrørende nedlæggelse af

Seruminstituttets plasmafraktionering stillet af Line Barfod (EL)

6

Spm. 2 om krav om EU-markedsføringstilladelse, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 3 om, hvorvidt andre end Statens Serum Institut fraktionerer blod i

små mængder, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 4 om, hvornår det nye EF-direktiv på blodområdet

fremsættes, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 5 om redegørelse for ordningerne i Frankrig, Holland og

Finland, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 6 om, hvorvidt der kan fastsættes lovkrav om, at der kun

må sælges blodprodukter fremstillet af dansk blod i Danmark, til

indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 7 om, hvorfor Statens Serum Institut har udskudt produkterne MBL og

antitrombin, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 8 om, hvorvidt Statens Serum Institut er underlagt eksportforbud, til

indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 9 om, hvorvidt liberaliseringen gælder alle former for

blodprodukter, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 10 om, hvorvidt der er forskelle i det fremsatte lovforslag i forhold

til det lovforslag, der er sendt i høring, til indenrigs- og

sundhedsministeren

7

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 15/4-02 fra

Bloddonorerne i Danmark, fra indenrigs- og sundhedsministeren

8

Spm. 11 om ordningerne på blodomområdet i de øvrige

EU-lande samt i de nordiske lande, til indenrigs- og sundhedsministeren

9

Henvendelse af 24/4-02 fra Jens Busk, Århus

10

Spm. 12 om kommentar til henvendelse af 24/4-02 fra Jens Busk,

Århus, til indenrigs- og sundhedsministeren

11

Invitation til teknisk gennemgang af lovforslaget 30/4-02, fra indenrigs-

og sundhedsministeren

12

Deltagerliste til besøg på Statens Serum Institut 30/4-02

13

Svar på spm. 2 om krav om EU-markedsføringstilladelse, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 3 om, hvorvidt andre end Statens Serum Institut

fraktionerer blod i små mængder, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

Svar på spm. 4 om, hvornår det nye EF-direktiv på

blodområdet fremsættes, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 5 om redegørelse for ordningerne i Frankrig,

Holland og Finland, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 6 om, hvorvidt der kan fastsættes lovkrav om, at

der kun må sælges blodprodukter fremstillet af dansk blod i

Danmark, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 7 om, hvorfor Statens Serum Institut har udskudt

produkterne MBL og antitrombin, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 8 om, hvorvidt Statens Serum Institut er underlagt

eksportforbud, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 9 om, hvorvidt liberaliseringen gælder alle

former for blodprodukter, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 10 om, hvorvidt der er forskelle i det fremsatte

lovforslag i forhold til det lovforslag, der er sendt i høring, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

14

Svar på spm. 11 om ordningerne på blodomområdet i de

øvrige EU-lande samt i de nordiske lande, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

15

Svar på spm. 12 om kommentar til henvendelse af 24/4-02 fra Jens

Busk, Århus, fra indenrigs- og sundhedsministeren

16

Tidsplan for behandlingen af lovforslaget

17

Spm. 13 om orientering om udvalgsarbejde i andre lande, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 14 om overvejelser om alle forhold i forsyningskæden, til

indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 15 om fremstilling af den verserende traktatkrænkelsessag mod

Danmark, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 16 om, hvorvidt blod er en vare, der er omfattet af EU’s

konkurrenceregler, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 17 om sikkerhedsaspekter ved kommerciel handel med blod, til

indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 18 om oversendelse af årsberetning fra Statens Serum Institut,

til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 19 om erfaringer fra andre lande, hvor donorer betales, til

indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 20 om etiske overvejelser ved kommerciel udnyttelse af vederlagsfrit

blod, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 21 om, hvorvidt bloddonorer fortsat skal give specifik tilladelse til

udførsel af blod, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 22 om overførsel af danskbaseret IVIG til andre lande, til

indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 23 om sikring af produktionskapacitet, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 24 om dansk forskerkapacitet, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 25 om kvaliteten af importerede produkter, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 26 om bemærkninger til synspunkter fra Danmarks

Bløderforening, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 27 om bemærkninger til synspunkter fra Dansk Farmaceutforening,

til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 28 om udvikling af plasmabaserede lægemidler, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 29 om, hvorvidt budgetspecifikationen i finansloven frem til 2005

påvirkes, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 30 om, hvorvidt der i nogle EU-lande består en reel

eneretssituation, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 31 om økonomiske konsekvenser for Statens Serum Institut, til

indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 32 om offentligt udbud ved indkøb af blodprodukter, til

indenrigs- og sundhedsministeren

18

Spm. 33 om udlicitering af fremskaffelse af blodprodukter, til indenrigs-

og sundhedsministeren

Spm. 34 om ændringsforslag vedrørende licitation, til

indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 35 om, hvorvidt amter kan vælge deres egen løsning ved

fremskaffelse af blodprodukter, til indenrigs- og sundhedsministeren

19

Spm. 36 om Statens Serum Instituts nuværende produktionsanlæg,

til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 37 om egenproduktion i f.eks. en amtskommune/H:S, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 38 om EU-krav, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 39 om økonomiske forhold, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 40 om EU-betingelser for tapning af blod, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 41 om oversendelse af kopi af Domstolens dom i C 70/95, til

indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 42 om fremtidig produktion af plasmafraktionering, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 43 om stigning i produktionsomkostninger, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 44 om fremtidig mangel på donorer, til indenrigs- og

sundhedsministeren

20

Spm. 45 om standarder for kvalitet og sikkerhed, til indenrigs- og

sundhedsministeren

21

Spm. 46 om priser på blodprodukter, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 47 om leveringssikkerhed for blodprodukter, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 48 om det eksisterende produktionsapparat, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 49 om aftaler med det tidligere blodproduktudvalg, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 50 om betaling for blodtapning, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 51 om eventuelt salg af overproduktion af danske blodprodukter, til

indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 52 om eksisterende produktionsanlæg på Statens Serum

Institut, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 53 om Statens Serum Instituts eneret på produktion af

blodprodukter, til indenrigs- og sundhedsministeren

22

Spm. 54 om eventuelt forbud mod profit på plasmafraktionering, til

indenrigs- og sundhedsministeren

23

Udtalelse fra Bloddonorernes Landskomité

24

1. udkast til betænkning

25

Svar på spm. 13 om orientering om udvalgsarbejde i andre lande, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 14 om overvejelser om alle forhold i

forsyningskæden, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 15 om fremstilling af den verserende

traktatkrænkelsessag mod Danmark, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 16 om, hvorvidt blod er en vare, der er omfattet af

EU’s konkurrenceregler, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 17 om sikkerhedsaspekter ved kommerciel handel med

blod, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 18 om oversendelse af årsberetning fra Statens

Serum Institut, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 19 om erfaringer fra andre lande, hvor donorer betales,

fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 20 om etiske overvejelser ved kommerciel udnyttelse af

vederlagsfrit blod, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 21 om, hvorvidt bloddonorer fortsat skal give specifik

tilladelse til udførsel af blod, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 22 om overførsel af danskbaseret IVIG til andre

lande, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 23 om sikring af produktionskapacitet, fra indenrigs-

og sundhedsministeren

Svar på spm. 24 om dansk forskerkapacitet, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

Svar på spm. 25 om kvaliteten af importerede produkter, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 26 om bemærkninger til synspunkter fra Danmarks

Bløderforening, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 27 om bemærkninger til synspunkter fra Dansk

Farmaceutforening, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 28 om udvikling af plasmabaserede lægemidler, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 29 om, hvorvidt budgetspecifikationen i finansloven

frem til 2005 påvirkes, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 30 om, hvorvidt der i nogle EU-lande består en

reel eneretssituation, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 31 om økonomiske konsekvenser for Statens Serum

Institut, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 32 om offentligt udbud ved indkøb af

blodprodukter, fra indenrigs- og sundhedsministeren

26

Svar på spm. 33 om udlicitering af fremskaffelse af blodprodukter,

fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 34 om ændringsforslag vedrørende

licitation, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 35 om, hvorvidt amter kan vælge deres egen

løsning ved fremskaffelse af blodprodukter, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

27

Svar på spm. 36 om Statens Serum Instituts nuværende

produktionsanlæg, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 37 om egenproduktion i f.eks. en amtskommune/H:S, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 38 om EU-krav, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 39 om økonomiske forhold, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

Svar på spm. 40 om EU-betingelser for tapning af blod, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 41 om oversendelse af kopi af Domstolens dom i C 70/95,

fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 42 om fremtidig produktion af plasmafraktionering, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 43 om stigning i produktionsomkostninger, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 44 om fremtidig mangel på donorer, fra indenrigs-

og sundhedsministeren

28

Svar på spm. 45 om standarder for kvalitet og sikkerhed, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

29

Svar på spm. 46 om priser på blodprodukter, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

Svar på spm. 47 om leveringssikkerhed for blodprodukter, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 48 om det eksisterende produktionsapparat, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 49 om aftaler med det tidligere blodproduktudvalg, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 50 om betaling for blodtapning, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

Svar på spm. 51 om eventuelt salg af overproduktion af danske

blodprodukter, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 52 om eksisterende produktionsanlæg på

Statens Serum Institut, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 53 om Statens Serum Instituts eneret på

produktion af blodprodukter, fra indenrigs- og sundhedsministeren

30

Svar på spm. 54 om eventuelt forbud mod profit på

plasmafraktionering, fra indenrigs- og sundhedsministeren

31

Spm. 55 om kommentar fra Bloddonorerne i Danmark, til indenrigs- og

sundhedsministeren

32

Spm. 56 om blodsituationen i andre EU-lande, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 57 om eventuelt spild af blodprodukter inden for de sidste 3

år, til indenrigs- og sundhedsministeren

33

Spm. 58 om levering af plasmaprodukter til Færøerne,

Grønland og Island, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 59 om EU-bestemmelser om plasmafraktionering, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 60 om hollandsk lovgivning på blodområdet, til indenrigs-

og sundhedsministeren

Spm. 61 om ændringsforslag til EF-direktivet, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 62 om eventuel lovfæstelse af licitationsmodel, til indenrigs-

og sundhedsministeren

Spm. 63 om udvalgsarbejde vedrørende en samlet vurdering af

blodområdet, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 64 om, hvorvidt private firmaer kan tjene penge på

blodprodukter, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 65 om, hvor meget amterne kan tjene på privatisering af

blodproduktion, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 66 om ændringsforslag til lovforslaget, til indenrigs- og

sundhedsministeren

34

Svar på spm. 55 om kommentar fra Bloddonorerne i Danmark, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

35

Overheads fra besøg på Statens Serum Institut 30/4-02

36

Spm. 67 om Sundhedsstyrelsens Transfusionsmedicinske Råd, til

indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 68 om, hvorvidt ministeren vil foretage en samlet vurdering af

blodområdet, til indenrigs- og sundhedsministeren

37

Spm. 69 om, hvorfor Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse

ikke er blevet hørt om lovforslaget, til indenrigs- og

sundhedsministeren

38

Svar på spm. 56 om blodsituationen i andre EU-lande, fra indenrigs-

og sundhedsministeren

Svar på spm. 57 om eventuelt spild af blodprodukter inden for de

sidste 3 år, fra indenrigs- og sundhedsministeren

39

Spm. 70 om ændringsforslag, der gør bloddonorforeningen

medbestemmende ved fastsættelse af udbudsbetingelserne, til indenrigs-

og sundhedsministeren

Spm. 71 om kassering af blodrester på Statens Serum Institut, til

indenrigs- og sundhedsministeren

40

Svar på spm. 58 om levering af plasmaprodukter til

Færøerne, Grønland og Island, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

Svar på spm. 60 om hollandsk lovgivning på blodområdet,

fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 62 om eventuel lovfæstelse af licitationsmodel,

fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 63 om udvalgsarbejde vedrørende en samlet

vurdering af blodområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 64 om, hvorvidt private firmaer kan tjene penge

på blodprodukter, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 65 om, hvor meget amterne kan tjene på

privatisering af blodproduktion, fra indenrigs- og sundhedsministeren

41

Svar på spm. 67 om Sundhedsstyrelsens Transfusionsmedicinske

Råd, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 68 om, hvorvidt ministeren vil foretage en samlet

vurdering af blodområdet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

42

Svar på spm. 69 om, hvorfor Hjerteforeningen og Kræftens

Bekæmpelse ikke er blevet hørt om lovforslaget, fra indenrigs-

og sundhedsministeren

43

Svar på spm. 70 om ændringsforslag, der gør

bloddonorforeningen medbestemmende ved fastsættelse af

udbudsbetingelserne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 71 om kassering af blodrester på Statens Serum

Institut, fra indenrigs- og sundhedsministeren

44

Svar på spm. 59 om EU-bestemmelser om plasmafraktionering, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 61 om ændringsforslag til EF-direktivet, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

45

Svar på spm. 66 om ændringsforslag til lovforslaget, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og

sundhedsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 11 og indenrigs- og sundhedsministerens svar

herpå er optrykt efter ønske fra S og DF.

Spørgsmål 54 og 59 og indenrigs- og sundhedsministerens svar

herpå er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 9, 12, 20, 24, 57 og 64 og indenrigs- og

sundhedsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra DF.

Spørgsmål 9:

Gælder liberaliseringen alle former for

blodprodukter, eller er de røde blodlegemer undtaget?

Svar:

Lovforslaget ændrer ikke på rammerne for

sygehusenes fremskaffelse og anvendelse af røde blodlegemer eller

andre af blodets elementer, der uden videre forarbejdning anvendes i

patientbehandlingen. Ændringerne vedrører alene de industrielt

forarbejdede blodprodukter.

Spørgsmål 11:

Ministeren bedes fremsende et uddybende notat

vedrørende ordningerne på blodområdet i de øvrige

EU-lande samt i de nordiske lande. Ministeren bedes i den forbindelse tillige

oplyse, om donorerne/donororganisationerne i nogle af disse lande modtager

nogen form for betaling for blodet eventuelt i form af gaver.

Svar:

Som oplyst i besvarelsen af spørgsmål 5

kræver besvarelsen af både spørgsmål nr. 5 og

spørgsmål nr. 11 et detaljeret kendskab til regler og praksis

for organiseringen af det samlede system for produktion af blodprodukter og

sygehusenes fremskaffelse af blodprodukter i de enkelte lande. Da Indenrigs-

og Sundhedsministeriet ikke umiddelbart har et sådant kendskab til de

enkelte landes ordninger, har ministeriet anmodet de danske ambassader i

samtlige EU-lande og de nordiske lande om bidrag til besvarelsen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endnu ikke modtaget

bidrag fra ambassaderne, men ministeriet har et vist kendskab til flere af

landenes ordninger, hvilket giver grundlag for en foreløbig besvarelse

af spørgsmålet.

Jeg vil naturligvis tilstille udvalget et notat om

ordningerne i de øvrige lande, når indberetningerne fra

ambassaderne foreligger. Jeg vil imidlertid gerne allerede nu tilkendegive,

at jeg for min del finder, at de foreliggende oplysninger i sig selv giver et

tilstrækkeligt grundlag for at forstå, at der er en mangfoldighed

af ordninger rundt omkring i Europa. Beskrivelserne viser bl.a., at nogle

lande har valgt meget tæt regulering af området, mens andre har

en ganske fri organisering.

Belgien:

Efter belgisk lovgivning skal organisationer mv. have

en tilladelse/akkrediteres til at indsamle blod med henblik på at

producere blodprodukter.

De akkrediterede organisationer skal bidrage til

indsamlingen af det nødvendige plasma til brug for produktionen af

blodprodukter.

Røde Kors er den eneste fraktioneringsvirksomhed,

der er akkrediteret til at producere blodprodukter.

De belgiske sygehuse må kun anvende blodprodukter,

som er godkendt af de belgiske lægemiddelmyndigheder. Blodprodukter kan

kun importeres, hvis de lever op til en række særlige krav,

herunder skal

produktet være uundværligt,

kvalitets- og sikkerhedskrav i det land, hvor blodet er indsamlet,

skal være på niveau med de belgiske regler og

blodproduktet skal leve op til de belgiske regler om kvalitet og

sikkerhed.

Myndighederne skal informeres om eksport af

blodprodukter.

England:

I England er der oprettet en særlig national

myndighed, som står for hele blodbankvirksomheden. Denne myndighed

står således for donorrekruttering samt tapning og testning af

blod. Blodet indsamles af store regionale blodcentre.

I England har man en national, statslig ejet

plasmafraktioneringsenhed, der frem til 1997 baserede sin fraktionering

på engelsk blod. Som følge af risikoen for overførsel af

Creutzfeldt-Jacobs sygdom er man nu gået over til at anvende amerikansk

blod til fremstilling af blodprodukter. Man indkøber plasma ud fra,

hvor meget IVIG man har brug for i England. Overskud af albumin og

faktorprodukter eksporteres.

Der er ingen restriktioner for sygehusenes anvendelse af

blodprodukter. Markedet er således åbent for alle godkendte

blodprodukter.

Det styrende for indsamlingen af røde blodlegemer

er det indenlandske behov. Eksport af røde blodlegemer har fundet sted

i nødsituationer. Som nævnt eksporteres overskydende

blodprodukter.

Finland:

I Finland er Røde Kors efter lovgivningen

tillagt retten til at stå for blodbankvirksomheden. Offentlige sygehuse

kan ligeledes få godkendelse hertil, men i praksis er der i dag ingen

sygehuse, der tapper donorer mv. Det er således alene Røde Kors,

der indsamler blod.

Der er ingen regler for, hvilken virksomhed, der må

fraktionere det finske plasma med henblik på fremstilling af

blodprodukter. Røde Kors, der som udgangspunkt har al plasmaet,

fremstiller selv blodprodukter. Der er imidlertid intet

lovgivningsmæssigt til hinder for, at Røde Kors kan forhandle

med en hvilken som helst virksomhed om fraktionering af plasmaet med henblik

på produktion af blodprodukter. Sådanne eventuelle produkter vil

skulle have en markedsføringstilladelse i det pågældende

land, på samme måde som de produkter Røde Kors har

registreret i Finland.

De finske sygehuse er ikke lovgivningsmæssigt

forpligtede til at aftage blodprodukter fra en særlig

leverandør. Det er alene krav om, at produktet skal have en

markedsføringstilladelse. Der er således åbent for fri

konkurrence på blodproduktområdet. Efter det oplyste synes prisen

at være det afgørende parameter.

Røde Kors kan efter finsk lov frit eksportere sine

blodprodukter. Det er imidlertid Røde Kors’ praksis, at

indsamlingen af blod alene tilpasses den indenlandske efterspørgsel.

Det er efterspørgslen efter røde blodlegemer, som er

drivkraften bag indsamlingen af blod. Dette medfører bl.a. et overskud

af albumin og Faktor IX, som man frit kan eksportere til lande, hvor man har

en markedsføringstilladelse til produktet.

Røde blodlegemer og blodplader eksporteres ikke,

med mindre der er tale om nødsituationer.

Det er ikke tilladt for Røde Kors at skabe profit

på plasmafraktioneringen, hvilket medfører, at eksporten af

overskudsprodukter er med til at holde de indenlandske priser nede.

Holland:

Ifølge den hollandske lovgivning er den

ansvarlige minister pålagt at udarbejde en plan, der sikrer national

selvforsyning.

Planens implementering tillægges en juridisk enhed

(virksomhed) udpeget af ministeren. Det er et krav, at virksomheden er

registreret i Holland, er en non-profit organisation og er i stand til at

indsamle, behandle og oparbejde det indsamlede blod på en sikker,

effektiv og kvalitativ måde.

Virksomheden tildeles en eneret til at indsamle det

hollandske blod.

Lovgivningen forbyder import og eksport af blod og

blodprodukter uden forudgående godkendelse fra ministeren. En

række særlige krav skal være opfyldte.

Ministeren kan fastsætte krav til virksomheden ud

over de i loven fastsatte og ophæve tildelingen af eneretten, hvis

særlige forhold gør sig gældende.

Irland:

Det kræver en tilladelse fra de irske

myndigheder, hvis en virksomhed ville indsamle blod/plasma til brug for

fremstilling af blodprodukter.

Der er ingen restriktioner på anvendelsen af det

indsamlede plasma.

Sygehusene kan indkøbe alle blodprodukter med en

markedsføringstilladelse.

Som i England er spørgsmålet om indsamling og

anvendelse af plasma for tiden »rent akademisk«,

idet man i Irland ligesom i England ikke anvender indenlandsk plasma, som

følge af frygt for smitte med den menneskelige variant af

kogalskab.

Luxembourg:

Efter luxembourgsk lovgivning skal organisationer, der

har med blodbankvirksomhed og produktion af blodprodukter at gøre,

have en autorisation fra Sundhedsministeriet. Kun Røde Kors har en

sådan autorisation.

Autorisationen dækker retten til

blodindsamling

testning, produktion, opbevaring og distribution af blodprodukter

import og eksport af blodprodukter

indgåelse af aftale om kontraktfraktionering.

Norge:

I Norge har man ikke en »blodlov«.

Alle blodbanker er integrerede dele af de offentlige

sygehuse, men der er princippet intet til hinder for at fx Røde Kors

eller andre kan starte sin egen blodbankvirksomhed.

Hidtil er al plasma blevet leveret til virksomheden

Octapharma baseret på en national kontrakt, som har været

gældende siden 1988. Der er drøftelser i gang om at ændre

systemet, men disse drøftelser har endnu ikke ført til

konklusioner/beslutninger.

Når der ses bort fra nogle få mindre

blodprodukter, herunder anti-D, kommer alle blodprodukter, som anvendes i

Norge fra den nationale fraktioneringsaftale med Octapharma.

Der er ingen regler om eksport af blod og

blodprodukter.

Portugal:

I Portugal indsamles blod gennem Det Portugisiske

Blodinstitut, der har 3 regionale blodcentre, og nogle offentlige

sygehuse.

Som følge af BSE (kogalskab) anvendes, der ikke

indenlandsk plasma til produktion af blodprodukter.

Blodprodukter til brug på hospitaler mv.

indkøbes gennem en centraliseret international udbudsforretning.

Man har efter sagens natur ingen eksport af

blodprodukter.

Sverige:

I princippet kunne en hvilken som helst institution,

som følger regler og guidelines på blodbankområdet,

indsamle blod. I praksis er det imidlertid kun amterne, som driver de

offentlige sygehuse, nogle private organisationer, som driver hospitaler

efter kontrakt med amterne, samt en svensk plasmafraktioneringsvirksomhed,

som ejes af den private virksomhed BioVitrum, der tapper blod.

Der er ingen restriktioner på, hvor det svenske

plasma kan fraktioneres. Blodcentrene sælger således plasmaet til

fraktioneringsvirksomhederne.

De svenske sygehuse er ikke lovgivningsmæssigt

forpligtede til at aftage blodprodukter fra en særlig

leverandør. Det er alene krav om, at produktet skal have en

markedsføringstilladelse. BioVitrum har efter det oplyste ca. 60 % af

markedet.

Der er ingen særlige regler om eksport af blod og

blodprodukter. Det meste plasma sælges til BioVitrum, men der

sælges også en betydelig mængde til Immuno-Baxter.

BioVitrum eksportere flere af sine blodprodukter.

Tyskland:

I Tyskland kan blod indsamles af Røde Kors,

offentlige institutioner, universiteter og af kommercielle blodbanker. Alle

blodbankvirksomheder skal godkendes og inspiceres af myndighederne.

Der er ingen særlige restriktioner for anvendelsen

af plasma til fraktionering.

Salg af blodprodukter følger de almindelige

lægemiddelregler.

Der er ingen restriktioner for sygehusenes indkøb

af blodprodukter.

Der er ingen restriktioner for eksport af blod og

blodprodukter. Røde blodlegemer eksporteres ikke længere.

Blodprodukterne sælges til gengæld over hele verden.

Østrig:

Alle institutioner (offentlige, Røde Kors eller

private) skal have en godkendelse fra Sundhedsministeriet for at kunne

forestå indsamling af blod.

Der er ingen restriktioner for hvem, der må

fraktionerer det indsamlede plasma.

Der er ingen restriktioner for sygehusenes køb af

registrerede blodprodukter.

Der er ingen særlige regler om eksport af blod og

blodprodukter.

Om betalte donorer:

Som oplyst i spørgsmål 5 har Indenrigs-

og Sundhedsministeriet i forbindelse med indhentningen af bidrag fra

ambassaderne spurgt, hvorvidt donorerne/donororganisationerne modtager nogen

form for betaling for blodet eventuelt i form af gaver.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har som nævnt

endnu ikke modtaget svar herpå, men det er umiddelbart Indenrigs- og

Sundhedsministeriets vurdering, at donorerne i de fleste EU-lande ikke

får egentlig betaling for at afgive blod til transfusionsformål.

I visse lande, herunder Tyskland, gives dog et mindre beløb, som bl.a.

har til formål at dække transportudgifter. Til sammenligning kan

det nævnes, at en del donorer i Danmark til gengæld hentes med

taxi.

Afgivelse af blod til plasmaindustrien er derimod flere

steder forbundet med betaling.

Spørgsmål 12:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. april 2002

fra Jens Busk, Århus, jf. L 201 bilag 9.

Århus d. 24/4-2002

Folketingets sundhedsudvalg

Christiansborg

1218 København K

Jeg ser til min forbløffelse i gårsdagens

udgave af Politiken, at regeringen lægger op til, at det blod vi som

donorer i årevis har givet til andre mennesker, nu skal gøres

profitabelt og at private firmaer skal ind og tjene penge på

blodet.

Jeg har godt lagt mærke til, at vi har

fået ny regering, som skal markere sig med alle mulige og umulige

forslag for at gøre opmærksomme på sig selv, men dette

slår dog vist alt.

Nu har vi i mange år kunnet yde en medmenneskelig

indsats uden indblanding af penge eller lignende. Det er en trættende

nutidig tendens, at alt skal gøres til genstand for

pengeøkonomi, hvilket efter min mening ikke fremmer en medmenneskelig

holdning, som vi har så hårdt brug for.

Til orientering: Hvis dette forslag gennemføres,

melder jeg fra som donor øjeblikkeligt.

Venlig hilsen

JENS BUSK

Christiansgade 29, 3. th.

8000 Århus C

Kopi sendt til Skejby Sygehus, Århus Amt.

Svar:

Som svar på udvalgets spørgsmål

vedlægger jeg et brev, som jeg har sendt til Jens Busk i anledning af

hans henvendelse til Sundhedsudvalget.

Kære Jens Busk

Jeg skriver til dig, fordi jeg gennem Folketingets

Sundhedsudvalg er blevet bekendt med dit brev til udvalget om regeringens

forslag til ny blodforsyningslov.

I dit brev tilkendegiver du, at hvis lovforslaget

gennemføres, så vil du framelde dig som donor. Det vil jeg finde

meget uheldigt.

Jeg forstår på dit brev, at udgangspunktet for

din henvendelse er en artikel i Politiken den 23. april 2002.

Det er en artikel med overskriften »Dansk blod til salg«, som indledes med, at: »Danske donorer skal fremover levere

gratis råmateriale til medicinalindustrien. Regeringen lægger i

en ny blodforsyningslov op til et epokegørende brud med den hidtidige

blodpolitik «

Jeg vil sige, at hvis Politikens beskrivelse havde

været korrekt, så havde der efter min mening været god

grund til at være meget kritisk over for regeringens forslag.

Sandheden er imidlertid, at artiklens indledning og visse

af artiklens udtalelser giver et helt misvisende indtryk af de faktiske

forhold.

Lad mig slå fast: Det er ikke meningen, at

bloddonorernes uegenyttige gave til deres medmennesker nu skal gå fra

at være en livsvigtig faktor i den danske patientbehandling til at

skulle sælges til medicinalindustrien.

Lovforslaget er i det hele taget ikke udtryk for en »revolution« på området tværtimod bibeholdes hele

grundsynet bag blodområdet.

Rammerne for den nuværende velfungerende danske

ordning med frivillige og ubetalte donorer ændres således ikke.

Det er der både gode etiske og sundhedsfaglige grunde til.

Med lovforslaget slås det fast, at tapning af blod

også fremover som altovervejende hovedregel skal finde sted med henblik

på patientbehandlingen i Danmark samtidigt er der åbnet op for,

at de elementer af blodets mange komponenter, som ikke kan udnyttes i den

danske patientbehandling, kan gøre gavn for patienter i andre lande.

På den måde kan danske donorer både direkte hjælpe

patienter i andre lande og i sidste ende være med til at begrænse

anvendelse af betalte donorer ude omkring i Verden.

Lovforslaget tager helt grundlæggende udgangspunkt

i, at samfundet skylder den enkelte donor og dennes blodgave dyb respekt.

Denne respekt kan vi bl.a. vise ved at sikre en så optimal udnyttelse

af blodet som muligt derfor lægger jeg vægt på, at

forslaget betyder, at donorgaven i endnu højere grad end i dag vil

blive til gavn for syge mennesker.

Som det sikkert er dig bekendt indeholder det blod, som

man afgiver som donor, en lang række meget nyttige »ingredienser«, som på forskellig måde kan indgå i

patientbehandlingen. Først og fremmest er der de røde

blodlegemer, som bruges ved blodtransfusioner i forbindelse med operationer.

Herudover er der den gullige væskedel (plasmaet), der har flere nyttige

indholdsstoffer. Disse indholdsstoffer kan udskilles ved forskellige

industrielle processer. Slutproduktet af disse processer er de såkaldte

blodprodukter/plasmaprodukter.

Blandt de blodprodukter, der kan fremstilles af plasmaet,

anvender vi i dag i Danmark albumin og IVIG, mens vi ikke længere

anvender blødermedicin fremstillet på basis af humant blod, dvs.

faktorprodukterne Faktor VIII og Faktor IX.

Efter den gældende lovgivning kan de offentlige

sygehuse kun lovligt indkøbe blodprodukter, der er fremstillet eller

fremskaffet af Statens Serum Institut. Vedtages lovforslaget, vil amterne og

H:S i stedet vælge en model, som indebærer, at de indkøber

blodprodukter via offentlig licitation det særlige er imidlertid, at

amterne selv kommer med »grundstoffet « til

produktionen af blodprodukterne, nemlig plasmaet.

Det siger sig selv, at den virksomhed, der vinder

licitationen, skal have betaling for at producere de blodprodukter, som

amterne skal bruge. Det gælder naturligvis også, hvis det bliver

Seruminstituttet, der alene eller sammen med en samarbejdspartner, vinder

licitationen.

Modellen indebærer imidlertid, at de elementer af

plasmaet, som ikke skal anvendes i Danmark, er med til at billiggøre

de blodprodukter, som sygehusene i Danmark skal anvende. Blodgaven er

på den måde yderligere med til at reducere de samlede offentlige

sundhedsudgifter.

Jeg er ked af, at der fra forskellig side er fremkommet en

usaglig og polemisk kritik af lovforslaget, som har været med til at

skabe usikkerhed blandt donorerne om, hvorvidt man bør fortsætte

med at afgive blod. Jeg har således fået flere henvendelser fra

donorer, som er kommet i tvivl ligesom dig. Med en mere korrekt og saglig

information er jeg imidlertid overbevist om, at langt de fleste donorer vil

være enig i, at forslaget på en god måde lever op til den

respekt, som vi alle skylder donorerne. Jeg håber derfor også, at

du fortsat fremover med glæde og naturlig stolthed vil levere din

blodgave til gavn for dine medmennesker.

Spørgsmål 20:

Hvilke etiske overvejelser foreligger, der kan belyse

Bloddonorernes høringssvar, hvorefter det er afgørende for

bloddonorers tillid, at der ikke sker kommerciel udnyttelse af deres

vederlagsfrie blod, f.eks. synspunkter fra Etisk Råd eller ministeriets

egne etiske overvejelser?

Svar:

Det er mit grundlæggende synspunkt, at samfundet

skylder den enkelte bloddonor og dennes blodgave respekt. Lovforslaget er

derfor udarbejdet med dette udgangspunkt.

Det er min opfattelse, at respekten for blodgaven

forudsætter, at det donerede blod udnyttes så effektivt som

muligt i behandlingen af syge mennesker. Det gælder både de

røde blodlegemer, som indgår direkte i transfusionsbehandlingen

på sygehusene, og de mange komponenter i plasmaet, som ved industriel

forarbejdning kan anvendes til fremstilling af blodprodukter.

Dette er baggrunden for, at lovforslaget åbner

mulighed for, at de elementer af plasmaet, som ikke anvendes i

patientbehandlingen i Danmark, kan nyttiggøres i patientbehandlingen i

andre lande.

Samtidigt indebærer den model for

kontraktfraktionering, som amterne og H:S har tilkendegivet at ville

indføre, at de elementer af plasmaet, som ikke skal anvendes i

Danmark, er med til at billiggøre de blodprodukter, som sygehusene i

Danmark skal anvende. Blodgaven er på den måde yderligere med til

at reducere de samlede offentlige sundhedsudgifter.

Jeg finder det på denne baggrund misvisende og

tendentiøst at give indtryk af, at forslaget åbner for en

særlig »kommerciel

udnyttelse « af blodet. Jeg er

tværtimod overbevist om, at langt de fleste donorer hvis de får

en korrekt og saglig information om lovforslaget vil være enig i, at

forslaget på en god måde lever op til den respekt, som vi alle

skylder donorerne.

Spørgsmål 24:

Forventer ministeriet hvis loven vedtages at den

danske forskerkapacitet, der er knyttet til Statens Serum Institut, kan

fastholdes her i landet, og hvis dette ikke er sikkert hvilke negative

konsekvenser vil dette kunne få for de forsknings- og

udviklingsinitiativer, der er forankret i Serum- instituttet?

Svar:

Der foregår i dag en kvalificeret forskning i

udvikling af lægemidler baseret på humant blod på Statens

Serum Institut. Seruminstituttets forskning har tidligere ført til

udviklingen af Instituttets højteknologiske IVIG produkt.

Der er ikke med forslaget lagt op til, at denne forskning

skal ophøre. På den anden side er det heller ikke sikkert, at

forslaget på bedste vis sikrer grundlaget for Seruminstituttets

fortsatte forskning i og udvikling af lægemidler baseret på

blod.

Jeg vil derfor gerne give tilsagn om at ville se positivt

på muligheden for en ændring af forslaget, således at

hensynet til Seruminstituttets muligheder for at kunne fortsætte sin

forskningsvirksomhed indarbejdes i loven.

Spørgsmål 54:

Ministeren oplyser i sit svar på

spørgsmål 11, jf. bilag 14, at det i Finland ikke er tilladt at

skabe profit på plasmafraktioneringen. Det bedes i den forbindelse

oplyst, om Danmark kan lave en lignende bestemmelse, og om ministeren har

intentioner herom.

Svar:

Som oplyst i min besvarelse af spørgsmål 11

er Røde Kors efter lovgivningen tillagt retten til at stå for

blodbankvirksomheden i Finland. Offentlige sygehuse kan ligeledes få

godkendelse hertil, men i praksis er der i dag ingen sygehuse, der tapper

donorer mv. Det er således alene Røde Kors, der indsamler blod,

og som dermed har direkte adgang til finsk plasma.

Efter det over for mig oplyst er der ikke i finsk

lovgivning fastsat krav om, at plasmafraktionering skal finde sted som

non-for-profit virksomhed. Dette ligger blot indirekte i den mere end 50

år gamle konstruktion med Røde Kors der er en non-for-profit

organisation som producent af blodprodukter på basis af finsk

plasma.

Jeg vil i den forbindelse samtidigt henlede

opmærksomheden på, at de finske sygehuse som oplyst i besvarelsen

af spørgsmål 11 ikke er lovgivningsmæssigt forpligtede til

at aftage blodprodukter fra en særlig leverandør. Der er alene

krav om, at produktet skal have en markedsføringstilladelse.

Røde Kors er således ikke lovgivningsmæssigt sikret

afsætning af sine blodprodukter til sygehusene.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriet umiddelbare

vurdering vil det ikke være i overensstemmelse med EU-retten, hvis der

fastsættes en bestemmelse om, at fraktioneringen af dansk plasma alene

må finde sted som non-for-profit virksomhed. Jeg kan samtidigt oplyse,

at jeg ikke har intentioner om at fremsætte et sådant

forslag.

Spørgsmål 57:

Vil ministeren oplyse, om der inden for de sidste 3

år har været tilfælde, hvor blod eller blodplasma er

gået til spilde, samt i hvor mange tilfælde, der er givet

udførselstilladelse af blod eller plasma til andre lande?

Svar:

Af de to tabeller neden for fremgår amternes

indberetninger til Lægemiddelstyrelsen af blod, der henholdsvis er

kasseret (dvs. portioner der pga. tekniske fejl eller uheld ved tapning

aldrig kommer ind på blodbankens hylder) og uddateret (dvs. portioner

der har ligget på lager, men som ikke er blevet brugt til

transfusion).

Kasseret alle tal opgjort i tappede portioner

1998

1999

2000

Erytrocytter (røde blodlegemer)

13.615

15.195

14.045

Plasma

11.255

8.843

11.461

Uddateret alle tal opgjort i tappede portioner

1998

1999

2000

Erytrocytter (røde blodlegemer)

13.289

11.700

8.658

Plasma*

1.457

1.141

1.698

*Plasma, der uddateres har tabt indhold af faktor VIII og IX,

men kan anvendes til fremstilling af albumin og bliver derfor leveret til

Statens Serum Institut.

For så vidt angår det blodplasma, der sendes

til Statens Serum Institut kan det oplyses, at Statens Serum Institut i dag

oparbejder ca. 80 % af det danske plasma. De resterende ca. 20 % oplagres og

vil kunne anvendes på et senere tidspunkt.

Af de ca. 80 % af det danske plasma, der oparbejdes,

fremstilles lægemidlerne albumin og flydende IVIG. Derudover

fremstilles et mellemprodukt, kryoglobulin, der kan anvendes til produktion

af blødermedicinen faktor VIII. Da faktor VIII efter overgang til

rekombinante produkter ikke længere efterspørges på det

danske marked, oplagres kryoglobulinet.

Statens Serum Institut fremstiller desuden ikke faktor IX,

da lægemidlet efter overgang til rekombinante produkter heller ikke

længere efterspørges på det danske marked.

Den mængde af plasmaet som Statens Serum Institut

oparbejder bestemmes af den danske efterspørgsel efter IVIG, der

således afsættes fuldt ud til det danske sundhedsvæsen.

Efterspørgslen af albumin er lavere end den mængde, der kan

udvindes af den mængde plasma, som oparbejdes, fordi

efterspørgslen er faldet betydeligt efter nye anbefalinger for brugen

af albumin i 1998. Produktionen af albumin afpasses den danske

efterspørgsel.

I medfør af § 6, stk. 3, i den gældende

blodlov kan offentlige blodbanker uden godkendelse eksportere blod eller dele

heraf til nærtliggende lande med henblik på at

imødegå akut opstået mangelsituationer eller behovet for

blod med særlige undertyper.

De centrale sundhedsmyndigheder får ikke besked om

denne form for meget begrænset »eksport« af blod. Indenrigs- og

Sundhedsministeriet kan derfor ikke oplyse omfanget heraf.

Der er i øvrigt ikke givet tilladelse til eksport

af blod og blodkomponenter i den omhandlede periode.

Som oplyst i mit svar på spørgsmål 51

har Statens Serum Institut i flere tilfælde fået tilladelse til

eksport af kryo- og overskudsprodukter.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen har eksporten haft

følgende omfang:

2001: Statens Serum Institut har udført 81 kg

kryo-præcipitat (mellemvare).

2000: Statens Serum Institut har udført 15 kg

albumin og 1.000.000 IE faktor IX. Endvidere har Seruminstituttet

udført 850.000 IE faktor VIII til Finland samt 470 kg

kryopræcipitat til Indien.

1999: Statens Serum Institut har eksporteret 16 kg albumin

og 2021.000 IE faktor IX. Herudover har Instituttet leveret 200.000 IE faktor

VIII til Indien og 130.000 IE faktor VIII til Albanien. Der er endvidere

leveret kryopræcipitat til Finland.

Spørgsmål 59:

I forlængelse af svar på

spørgsmål 54, hvor ministeren oplyser, at det efter ministeriets

umiddelbare vurdering ikke vil være i overensstemmelse med EU-retten at

fastsætte bestemmelser om, at plasmafraktioneringen kun må finde

sted som nonprofitvirksomhed, bedes ministeren indhente en mere grundig

vurdering af dette spørgsmål. Samtidig bedes ministeren få

undersøgt, om der i finsk lovgivning findes et krav om, at

plasmafraktionering skal ske som nonprofitvirksomhed, idet det fremgår,

at ministeren kun svarer efter det for ham oplyste og ministeren i svaret

på spørgsmål 11 oplyste, at der var et sådant krav i

Finland.

Svar:

Indledningsvist vil jeg gentage, jf. min besvarelse af

spørgsmål 54, at jeg ikke har intentioner om at fremsætte

forslag om, at der i loven indsættes en bestemmelse om, at

plasmafraktioneringen kun må finde sted som nonprofit virksomhed.

For så vidt angår spørgsmålet om

en sådan bestemmelse vil være i overensstemmelse med EU-retten

har jeg indhentet en udtalelse fra Konkurrencestyrelsen, der er fremkommet

med følgende vurdering:

»

Efter reglerne

i artikel 86 må medlemsstaterne ikke for så vidt angår

offentlige virksomheder og virksomheder, som de indrømmer

særlige eller eksklusive rettigheder træffe eller opretholde

foranstaltninger, som er i strid med traktaten, navnlig de i artiklerne 12

(nationalitetsdiskrimination) og 81-89 (konkurrencereglerne) nævnte.

Endvidere fastslår artikel 5, at medlemslandene skal drage omsorg for,

at den nationale politik er i overensstemmelse med de fælles

holdninger. Det er desuden forbudt at iværksætte kvantitative

restriktioner eller bestemmelser med tilsvarende virkning (artikel 28).

Hvis der i lovgivningen indsættes en bestemmelse om,

at fraktionering af dansk plasma alene må finde sted som non-profit

virksomhed, må det i første omgang forventes at få

betydning for antallet af virksomheder, der er interesseret i at påtage

sig opgaven. Det må ventes, at der er en meget begrænset

interesse. Det er Konkurrencestyrelsens vurdering, at det kan tolkes som en

»falsk « afvikling af handelsbarriererne i strid med artikel

28.«

Med hensyn til spørgsmålets anden del kan jeg

oplyse, at det af § 3 i den finske »Lag om blodtjänst« fremgår, at:

»

Finlands

Röda Kors har rätt att samla in blod som ges frivilligt och utan

ersättning och att tillverka och överlåta blodpreparat

vidare. En kommun, en samkommun eller något annat samfund kan på

samma villkor med läkemedelsverkets tillstånd samla in blod och

tillverka blodpreparat samt överlåta dem vidare.«

Efter § 84 i den finske lægemiddellov har Finsk

Røde Kors ret til at producere og sælge »blodpreparat som skall betraktas som läkemedel «.

Der er ikke i den omhandlede lovgivning fastsat krav om,

at plasmafraktioneringen skal ske som nonprofit virksomhed.

Jeg kan i øvrigt henvise til mine svar på

spørgsmål 11 og 54, hvor den finske ordning er beskrevet.

Spørgsmål 64:

I forlængelse af svar på

spørgsmål 20 bedes ministeren oplyse, om det ikke er korrekt, at

der med lovforslaget åbnes mulighed for, at private firmaer kan tjene

penge på blodprodukter fremstillet på grundlag af blod, som

donorer har givet som en gave.

Svar:

Som bekendt anvendes donorgaven i det danske

sygehusvæsen til to vigtige formål, nemlig transfusion

(primært de røde blodlegemer) og til produktion af blodprodukter

(plasmaet).

Lovforslaget ændrer ikke ved rammerne for blod til

transfusionsformål.

Den model for kontraktfraktionering, som amterne og H:S

har tilkendegivet at ville indføre, indebærer først og

fremmest, at amterne og H:S udbyder opgaven med at fremstille blodprodukter

til patientbehandlingen i Danmark i licitation. Da der er omkostninger

forbundet med fremstillingen af blodprodukter, må man forvente, at en

hvilken som helst virksomhed, der afgiver tilbud, ønsker betaling for

at løse denne opgave. Det gælder også, hvis eksempelvis

Statens Serum Institut afgiver tilbud. Hertil kommer, at der inden for

plasmafraktionering er nogle virksomheder, som har organiseret sig efter en

model, hvor de ikke skal producere et overskud, mens andre mere traditionelle

virksomheder løbende skal præstere et overskud. Det må

forventes, at der kommer tilbud fra begge type virksomheder i forbindelse med

amternes udbud af fraktioneringsopgaven. Dermed får amterne på

bedste vis mulighed for at vælge det mest effektive tilbud.

I respekt for blodgaven indebærer modellen

samtidigt, at de elementer af det danske plasma, som ikke skal anvendes i

patientbehandlingen i Danmark, kan anvendes til produktion af

lægemidler, som kan indgå i patientbehandlingen i andre lande.

Disse overskudsprodukter kan fraktioneringsvirksomheden altså

sælge til andre landes sundhedsvæsener. Det ligger til grund for

den valgte model, at denne mulighed for en maksimal udnyttelse af plasmaet

vil indebære en reduktion i priserne på de produkter, som

sygehusene skal anvende i Danmark. På den måde er donorgaven i

form af de restelementer af plasmaet, som vi ikke kan anvende i

patientbehandlingen i Danmark med til yderligere at reducere

sundhedsudgifterne i Danmark.

Lignende dokumenter