Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af integrationsloven (Individuelle kontrakter)

2001/2 BTL 150Betænkning over lovforslagFolketinget31. maj 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget for

Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af

integrationsloven

(Individuelle kontrakter)

[af integrationsministeren (Bertel Haarder)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2002 og var til

1. behandling den 21. marts 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge- og

Integrationspolitik.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen

været sendt i høring, og integrationsministeren sendte den 18.

februar dette udkast til Retsudvalget, parallelomdelt i Udvalget for

Udlændinge- og Integrationspolitik på alm. del bilag 5. Den 15.

marts, 20. marts og 10. april 2002 sendte integrationsministeren de indkomne

høringssvar til udvalget. Den 20. marts 2002 sendte

integrationsministeren et høringsnotat til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Advokatrådet,

Dansk Arbejdsgiverforening og

Smidt & Wilken.

Deputationer

Læs alt

Endvidere har Smidt & Wilken v/Torben Wilken mundtligt

over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til

integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Et af udvalgets spørgsmål og

integrationsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til

betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF og RV)

indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har med

glæde konstateret, at regeringens forslag om individuelle kontrakter i

store træk er identisk med Socialdemokratiets eget forslag om, at de

nuværende handlingsplaner ændres til »forpligtende kontrakter«. Socialdemokratiets mål med denne ændring er at

præcisere rettigheder og pligter og med afsæt i den enkelte

udlændings kvalifikationer at sammensætte et målrettet

integrationsforløb baseret på sprogundervisning,

samfundsforståelse og beskæftigelse.

Socialdemokratiet deler derfor lovforslagets intentioner.

Individuelle kontrakter kan, hvis de sikres det rette indhold, bidrage til en

bedre og langt mere målrettet integrationsindsats for den enkelte

udlænding.

Integration af udlændinge i det danske samfund skal

bygge på rettigheder og pligter. Socialdemokratiet støtter

derfor også lovforslagets understregning af, at det er vigtigt, at

udlændinge tidligt i deres ophold sikres et klart kendskab til de

rettigheder og pligter, det danske samfund bygger på.

Uddannelse, det danske sprog og arbejde er

afgørende for en succesfuld integration. Derfor ser Socialdemokratiet

meget positivt på regeringens tilkendegivelser om, at de individuelle

kontrakter skal målrettes arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.

Lovforslagets succes afhænger af indholdet af de

individuelle kontrakter. Socialdemokratiet har derfor i behandlingen af

lovforslaget påpeget, at nedenstående hensyn og emner bør

indgå i udformningen af de nye individuelle kontrakter:

- Uddannelsesafklaring vedrørende den enkelte udlænding

skal fungere bedre. De nye individuelle kontrakter får kun mening, hvis

der som det første i forløbet sikres en vurdering af den

enkelte udlændings uddannelsesmæssige kvalifikationer. En hurtig

afklaring er afgørende for, at der kan tilrettelægges et

fremadrettet uddannelsesforløb for den enkelte udlænding.

- Der bør sikres bedre muligheder for fleksibilitet i de

treårige integrationsforløb. Perioden må i sig selv ikke

stå i vejen for den enkelte udlændings adgang til fast arbejde

eller påbegyndelse af uddannelsesforløb.

- Sprogundervisningen bør indrettes mere fleksibelt og opdeles i

egentlige moduler, som hvert afsluttes med et bevis for deltagelse.

Modulopdelingen skal sikre, at sprogundervisning og beskæftigelse kan

kombineres i mere fleksible integrationsforløb. Ligeledes er det

vigtigt, at integrationsforløbene for fremtiden indeholder mere

undervisning i danske samfundsforhold.

- Det er afgørende for integrationen, at der stilles

øgede krav til aktiveringen af udlændinge. Aktiveringen skal

være mere erhvervsrettet.

I den foreslåede nye bestemmelse i § 19, stk. 4,

gives ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler for den

individuelle kontrakts indgåelse, indhold og udformning.

Socialdemokratiet ser i forlængelse af ovenstående punkter frem

til, at ministeren benytter sig af denne hjemmel, så de nye

individuelle kontrakter kan bidrage til en styrket integration af

udlændinge i Danmark.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget er enig i, at det

er en god ide at lave en kontrakt mellem den enkelte udlænding og de

danske myndigheder. En kontrakt, hvor rettigheder og pligter gøres

klare. Kendetegnende for en kontrakt er imidlertid, at den gælder for

begge parter. Det er Det Radikale Venstres opfattelse, at regeringen med den

foreslåede ændring af integrationsloven næsten alene

lægger vægt på udlændingens pligter og kun i ringe

omfang redegør for f.eks. sanktionsmuligheder over for den/de

myndighed(er), som evt. ikke opfylder deres del af kontrakten. Det Radikale

Venstre havde meget gerne set, at regeringen i sine formuleringer havde lagt

mere vægt på, at der er tale om et ligeværdigt forhold

mellem den enkelte udlænding og de danske myndigheder.

Et mindretal i udvalget (SF) vil stemme hverken

for eller imod lovforslaget ved 3. behandling

Et andet mindretal

i udvalget (EL) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et tredje mindretal i udvalget (IA) vil

redegøre for sin stilling ved lovforslagets 2. behandling.

Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

Birthe Rønn Hornbech (V)

Jens Vibjerg (V) Inge Dahl-Sørensen (V)

Marianne Pedersen (V) Jørgen Winther (V)

fmd. Pia Kjærsgaard (DF) Peter Skaarup (DF)

Else Theill Sørensen (KF) Lars Barfoed (KF)

Ritt Bjerregaard (S)

Sophie Hæstorp Andersen (S)

Morten Bødskov (S) Anne-Marie Meldgaard (S)

nfmd. Kamal Qureshi (SF)

Elsebeth Gerner Nielsen (RV)

Søren Søndergaard (EL)

Kuupik Kleist (IA)

Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin og

Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 150

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 1/3-02 med høringssvar fra Advokatrådet

2

Spm. 1 om ministerens kommentar til henvendelse af 1/3-02 fra

Advokatrådet, til integrationsministeren

3

Henvendelse af 26/2-02 fra Dansk Arbejdsgiverforening

4

Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 26/2-02 fra Dansk

Arbejdsgiverforening, til integrationsministeren

5

Høringssvar, fra integrationsministeren

6

Svar på spm. 1 om ministerens kommentar til henvendelse af 1/3-02

fra Advokatrådet, fra integrationsministeren

7

Yderligere høringssvar og høringsnotat, fra

integrationsministeren

8

Frist for spørgsmål til lovforslaget

9

Forslag til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

10

Spm. 3, om familiesammenførte er omfattet af ordningen med

integrationsprogrammer, til integrationsministeren

11

Høringssvar fra Københavns Kommune

12

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 26/2-02 fra Dansk

Arbejdsgiverforening, fra integrationsministeren

Svar på spm. 3, om familiesammenførte er omfattet af

ordningen med integrationsprogrammer, fra integrationsministeren

13

Henvendelse af 24/4-02 fra Smidt & Wilken v/Torben Wilken

14

Spm. 4 om kommentar til henvendelse af 24/4-02 fra Smidt & Wilken

v/Torben Wilken, til integrationsministeren

15

Spm. 5 om kommentar til høringssvaret fra Københavns

Kommune, til integrationsministeren

16

Spm. 6 om sanktioner, hvis en kommune misligholder en individuel kontrakt,

til integrationsministeren

17

Meddelelse om betænkningsafgivelse tirsdag den 7. maj 2002

18

1. udkast til betænkning

19

Svar på spm. 4 om kommentar til henvendelse af 24/4-02 fra Smidt

& Wilken v/Torben Wilken, fra integrationsministeren

Svar på spm. 5 om kommentar til høringssvaret fra

Københavns Kommune, fra integrationsministeren

Svar på spm. 6 om sanktioner, hvis en kommune misligholder en

individuel kontrakt, fra integrationsministeren

20

2. udkast til betænkning

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til

integrationsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og svaret er optrykt efter

ønske fra Socialdemokratiet.

Spørgsmål nr. 3:

Er familiesammenførte udlændinge også

omfattet af ordningen med integrationsprogrammer, og vil de blive omfattet af

lovforslaget om individuelle kontrakter? I benægtende fald, er

ministeren så indstillet på at stille ændringsforslag, der

sikrer, at familiesammenførte udlændinge også

omfattes?

Svar:

Det følger af integrationslovens §§ 16 og 19, at

alle udlændinge, som kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for, skal

tilbydes et introduktionsprogram og en handlingsplan.

Med lovforslaget om individuelle kontrakter ændres

der ikke ved målgruppen for introduktionsprogrammet.

Familiesammenførte udlændinge vil derfor fortsat have ret til at

deltage i et introduktionsprogram og vil efter lovforslaget få fastlagt

en kontrakt i stedet for en handlingsplan.

Lovforslaget har blandt andet til formål at styrke

familiesammenførte udlændinges integration i det danske samfund,

idet den familiesammenførte udlænding via kontrakten med

kommunen skal have afklaret den pågældendes arbejds- og

uddannelsesmuligheder, herunder hvilke aktiviteter kommunen kan stille til

rådighed for den enkelte, og hvilke forpligtigelser, der følger

heraf. Kontrakten skal således medvirke til, at den enkelte

udlænding får en bedre forståelse for, hvilke

rettigheder/pligter og normer der gælder i det danske samfund.

Lignende dokumenter