Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ophævelse af lov om erhvervsudvikling og om ændring af lov om erhvervsfremme (Etablering af Danmarks Erhvervsråd og udlægning af akkreditering og metrologi til en privat

2001/2 BTL 155Betænkning over lovforslagFolketinget23. maj 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget

den 8. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ophævelse af lov om

erhvervsudvikling og om ændring af lov om erhvervsfremme

(Etablering af Danmarks Erhvervsråd og

udlægning af akkreditering og metrologi til en privat

organisation)

[af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt

Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Der er af Socialdemokratiets medlemmer af udvalget stillet

2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 13. marts 2002 og var til 1.

behandling den 16. april 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Økonomi- og erhvervsministeren har den 1. marts

2002 sendt et udkast til lovforslaget i høring med svarfrist den 8.

marts 2002. Den 27. marts 2002 sendte økonomi- og erhvervsministeren

de indkomne høringssvar og den 4. april 2002 et notat herom til

udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til

økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har

besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og økonomi- og

Læs alt

erhvervsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til

betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF, og KRF)

indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (S og RV) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (SF) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling, men

stemmer for de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (EL)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil

stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlem af udvalget mener, at

erhvervsstøtte skal være betinget af en eller anden form for

målsætning udover ønsket om øget vækst. Det

kan være miljømålsætninger, etiske

målsætninger, beskæftigelsesmålsætninger eller

andet. Det er der intet af i dette lovforslag.

I stedet henvises der

udelukkende til et ønske om at fremme konkurrenceevnen og

globaliseringen særligt ved at skabe forudsætning for

øget vækst.

Sammensætningen af Danmarks Erhvervsråd viser

med al ønskelig tydelighed, at regeringen udelukkende ser

erhvervslivet som dialogpartner i forbindelse med erhvervspolitikken. 9 ud af

12 pladser er afsat til diverse erhvervsorganisationer. Fagbevægelsen

er stort set holdt ude, og miljøorganisationer og andre folkelige

bevægelser er der slet ikke fundet plads til. I den situation bliver

ordene om, at erhvervsstrukturen også skal tilpasses til

miljøforhold, helt hule.

Efter Enhedslistens opfattelse er det ikke bare

erhvervslivet, der skal være dialog med. Der skal i langt højere

grad, end der er lagt op til i dette lovforslag, være en dialog om

erhvervspolitik med de ansatte, med miljøorganisationer, med andre

folkelige bevægelser og det omliggende samfund i øvrigt. Det er

der ingenting af i dette lovforslag, så Enhedslisten kan ikke

støtte lovforslaget.

Enhedslisten stemmer hverken for eller imod de af

Socialdemokratiet stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (S), tiltrådt af et

mindretal (SF og RV):

Til § 2

1) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af §

4 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»

Stk. 4. Danmarks

Erhvervsråd skal udarbejde strategier, gennemføre analyser og

evalueringer af udviklingen og konkrete initiativer inden for rådets

arbejdsområde. «

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

[Pligt til udarbejdelse af strategier]

2) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af §

4 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»

Stk. 01. Rådet

afholder én gang årligt møde med Rådet for

Teknologi og Innovation.«

[Fremme af koordinering mellem rådene]

Bemærkninger

Til nr. 1

I forslag nr. L 162 til lov om teknologi og innovation er det

foreslået, at Rådet for Teknologi og Innovation kan udarbejde

strategier, gennemføre analyser og evalueringer af udviklingen og

konkrete initiativer inden for rådets arbejdsområde.

Der ønskes en tilsvarende mulighed for Danmarks

Erhvervsråd, og der lægges vægt på, at det skal

være en forpligtelse for rådet at fremkomme med strategier

m.v.

Til nr. 2

Ved regeringsdannelsen i november 2001 blev en række

erhvervsfremmeopgaver overflyttet fra det daværende Erhvervsministerium

til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Rådet for

Teknologi og Innovation skal rådgive ministeren for videnskab,

teknologi og udvikling om tilrettelæggelsen og udviklingen af indsatsen

for at styrke den fremtidige vækst og innovation i erhvervslivet.

Danmarks Erhvervsråd hører under Økonomi- og

Erhvervsministeriet og har bl.a. til opgave at rådgive om

erhvervsfremmende tiltag og danske erhvervspolitiske interesser i forbindelse

med forhandlinger om og implementering af internationale vilkår for

erhvervslivet.

For at formalisere koordineringen mellem de to råd

foreslås, at der én gang årligt afholdes et fælles

møde mellem de to råd.

Else Winther Andersen (V)

Kim Andersen (V) Rikke Hvilshøj (V)

Erik Larsen (V)

fmd. Colette L. Brix (DF)

nfmd. Poul Fischer (DF) Carina Christensen (KF)

Lars Barfoed (KF) Ole M. Nielsen (KRF)

Frode Sørensen (S) Jan Trøjborg (S)

Lissa Mathiasen (S) Ole Vagn Christensen (S)

Peder Sass (S) Anne Grete Holmsgaard (SF)

Marianne Jelved (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 155

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra økonomi- og erhvervsministeren

2

Meddelelse om artikel fra ErhvervsBladet af 2/4-02: »Teknologisk Institut venter på

regeringen«

3

Høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren

4

Spm. 1 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til

økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 2, om ministeren vil stille ændringsforslag, der sikrer, at

Danmarks Erhvervsråd forpligter sig til at udarbejde en strategi for

rådets videre arbejde, til økonomi- og erhvervsministeren

5

Meddelelse om tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

6

Spm. 3 om, hvorfor Finansrådet alene er indstillingsberettiget i

stedet for at bevare den hidtidige ordning, til økonomi- og

erhvervsministeren

7

Spm. 4 om ombudsmandens kompetence på området, til

økonomi- og erhvervsministeren

8

Svar på spm. 1 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 2, om ministeren vil stille ændringsforslag, der

sikrer, at Danmarks Erhvervsråd forpligter sig til at udarbejde en

strategi for rådets videre arbejde, fra økonomi- og

erhvervsministeren

9

1. udkast til betænkning

10

Svar på spm. 4 om Ombudsmandens kompetence på området,

fra økonomi- og erhvervsministeren

11

Svar på spm. 3 om, hvorfor Finansrådet alene er

indstillingsberettiget i stedet for at bevare den hidtidige ordning, fra

økonomi- og erhvervsministeren

12

2. udkast til betænkning

13

3. udkast til betænkning

14

4. udkast til betænkning

15

5. udkast til betænkning

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1, 3 og 4 og ministerens svar

herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 1:

Økonomi- og erhvervsministeren sagde under 1.

behandling af L 155, at regeringen ville sikre den nødvendige

koordination mellem Danmarks Erhvervsråd og Rådet for Teknologi

og Innovation. Agter ministeren at stille de nødvendige

ændringsforslag, således at den nødvendige koordination

sikres, subsidiært levere teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag herom?

Svar:

Danmarks Erhvervsråd og Rådet for Teknologi og

Innovation vil, inden for de respektive loves område, komme til at

beskæftige sig med rådgivning og konkrete

erhvervsfremmeinitiativer. Der vil naturligt være

berøringsflader mellem de to råd, som begge vil blive sammensat

af kompetente personer med bredt kendskab til dansk erhvervsliv. Jeg har fuld

tillid til, at disse personer vil forstå at samarbejde på en

måde, som de mener er hensigtsmæssig, og som giver mulighed for

tilpasning til de aktuelle emner, som har en fælles interesse for de to

råd. Der er mange måder, hvorpå et samarbejde kan

foregå, f.eks. ved møder mellem formændene, møder

mellem rådene eller forskellige fælles arrangementer. Endvidere

er det også en løbende opgave for Økonomi- og

Erhvervsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling at

sørge for en sammenhæng i rådenes indsats.

Jeg agter ikke at fremsætte ændringsforslag,

der formaliserer, hvordan samarbejdet skal foregå, men ønsker at

lade det være op til rådene selv at afgøre, hvordan det er

hensigtsmæssigt at samarbejde.

Udvalget har subsidiært anmodet om teknisk bistand

til et ændringsforslag, som sikrer koordineringen mellem de to

råd. I den anledning har jeg udarbejdet nedenstående forslag, som

jeg ikke kan anbefale vedtaget:

»

Til § 4

Efter stk. 6 indsættes som nyt stykke:

»

Stk. 7.

Rådet afholder en gang årligt møde med Rådet for

Teknologi og Innovation.«

Bemærkninger:

Ved regeringsdannelsen i november 2001 blev en række

erhvervsfremmeopgaver overflyttet fra det daværende Erhvervsministerium

til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Rådet for

Teknologi og Innovation skal rådgive ministeren for videnskab,

teknologi og udvikling om tilrettelæggelsen og udviklingen af indsatsen

for at styrke den fremtidige vækst og innovation i erhvervslivet.

Danmarks Erhvervsråd hører under Økonomi- og

Erhvervsministeriet og har bl.a. til opgave at rådgive om

erhvervsfremmende tiltag og danske erhvervspolitiske interesser i forbindelse

med forhandlinger om og implementering af internationale vilkår for

erhvervslivet.

For at formalisere koordineringen mellem de to råd

foreslås, at der én gang årligt afholdes et fælles

møde mellem de to råd.«

Spørgsmål 3:

Det fremgår af forslagets § 2, nr. 6, at medlemmerne

af Danmarks Erhvervsråd skal udpeges, således at der er

repræsenteret en bred erhvervsmæssig indsigt. Økonomi- og

erhvervsministeren udpeger medlemmerne efter indstilling fra organisationer

med erhvervsmæssig indsigt inden for en lang række

områder.

I bemærkningerne til § 2, nr. 6, anføres

bl.a., at Finansrådet er indstillingsberettiget som den eneste

organisation i den finansielle sektor.

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor

Finansrådet er ene indstillingsberettiget i stedet for at bevare den

hidtidige ordning i forhold til Erhvervsudviklingsrådet, hvor den

finansielle sektor (Finansrådet, Forsikring og Pension,

Realkreditrådet og Den Danske Børsmæglerforening) i

fællesskab indstillede et medlem. Denne ordning var også planlagt

videreført i relation til Rådet for Innovation, der nu ikke

bliver til noget.

Svar:

At Finansrådet i bemærkningerne til

lovforslagets § 2, nr. 6, står anført som eneste

indstillingsberettigede organisation fra den finansielle sektor, skyldes

tekniske problemer i korrekturen af lovforslaget. Det var hensigten, at der i

bemærkningerne til § 2, nr. 6, skulle have stået, at »den

finansielle sektor« i fællesskab indstiller ét medlem.

Denne formulering kom ved en fejl ikke med i sidste

korrektur af lovforslaget.

Jeg kan derfor over for udvalget bekræfte, at den

finansielle sektor vil blive anmodet om i fællesskab at indstille

ét medlem til Danmarks Erhvervsråd.

Spørgsmål 4:

Ministeren bedes præcisere retsstillingen, for

så vidt angår ombudsmandslovens anvendelse, når kompetence

henlægges til et privat organ, der herefter omfattes af

forvaltningsloven og/eller offentlighedsloven, som nævnt i

lovforslagets § 2, nr. 9, (§ 10, stk. 5) og lovforslagets § 2, nr. 10, (§ 11,

stk. 5).

Svar:

Som det fremgår af lovforslaget, gælder

forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven)

for de opgaver, som det offentlige henlægger til den private

organisation.

Dog skal offentlighedsloven efter lovforslaget ikke

gælde på samme måde som forvaltningsloven for den private

organisations afgørelser om akkreditering.

Som anført i bemærkningerne til lovforslaget

skyldes dette, at de internationale standarder ud over uafhængighed (af

det politiske system, hvoraf departementer og styrelser er en del) også

stiller krav om fortrolighed omkring de konkrete

akkrediteringsafgørelser. Aktindsigt for tredjemand vil derfor ikke

være foreneligt med de internationale standarder, som akkreditering

skal arbejde under. Offentlighedsloven skal således ikke gælde,

for så vidt angår akkrediteringssagerne.

Forvaltningsloven, derimod, skal sikre, at

sagsbehandlingen følger god sagsbehandlingsskik, herunder aktindsigt

for sagens parter. Forvaltningsloven bør derfor gælde

såvel for sagsbehandlingen vedrørende metrologi og

akkreditering, hvilket da fremgår af lovforslaget.

Tilsvarende betragtninger gør sig gældende

for ombudsmandslovens anvendelse på den private organisations

sagsbehandling. Ombudsmandsloven skal sikre god forvaltning af offentlige

opgaver og parternes retssikkerhed, i fald det offentlige forsømmer

dette hensyn. Der er således ingen grund til, at ombudsmandsloven ikke

skulle gælde for de offentlige opgaver, som den private organisation

løser på det offentliges vegne.

Det er således min opfattelse, at ombudsmandsloven

gælder for den private organisations sagsbehandling i sin helhed for de

områder, som varetages for det offentlige, dvs. både for

metrologi og akkreditering, hvorimod organisationen som sådan ikke er

underkastet ombudsmandsloven.

Lignende dokumenter